Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften
|
|
- Victoria Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015
2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET HELHEDSVURDERING DERING Opsamling på eventuelle handlingsplaner 6 3. RESULTATER AF DE NATIONALE TEST I DANSK OG MATEMATIK 7 4. FOLKESKOLENS 9. AFGANGSPRØVER FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE: GSPRØVE: ANDEL AF 9. KLASSEELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK OVERGANG OG FASTHOLDELSE E I UNGDOMSUDDANNELSE FOKUSPUNKTER Kompetencedækning Inklusion KLAGER VEDRØRENDE VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING SKOLEBESTYRELSERNES ES UDTALELSER ER 32 2
3 1. Indledning Dette er Struer Kommunes første kvalitetsrapport for folkeskoleområdet baseret på den nye kvalitetsrapport bekendtgørelse (BEK nr. 698 af 23. juni 2014) foranlediget af folkeskolereformens fokus på faglighed, at bryde den sociale arv og trivslen i folkeskolen. Denne kvalitetsrapporten indeholder en række indikatorer for de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Denne kvalitetsrapport, som er ekstraordinær, dækker skoleåret 2013/14 og har fokus på at skaffe baseline-data på kvalitetsrapportens obligatoriske indikatorer og målopfølgning. Næste ordinære kvalitetsrapport vil udkomme allerede i marts 2016 og dække skoleåret 2014/15. Herefter skal kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Skabelonen for Struer Kommunes kvalitetsrapport for folkeskoleområdet bliver revideret i efteråret 2015 inden udarbejdelsen af næste kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15. Her skal der politisk tages stilling til, hvorvidt rapporten i fremtiden skal indeholde yderligere indikatorer samt kommunalt fastsatte målsætninger og indsatsområder. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Byrådet kan på baggrund af den samlede vurdering beslutte, at niveauet i skolevæsnet eller på skolerne ikke er tilfredsstillende og at der skal udarbejdes en handlingsplan for at rette op på niveauet. Det skal nævnes, at der stadig er nogle indkøringsvanskeligheder med ledelsesinformationssystemet fra Styrelsen fra IT og læring, der genererer data til denne rapport. Nogle data må derfor tages med forbehold. Den obligatoriske indikator vedrørende elevtrivselsundersøgelsen indgår ikke i denne første kvalitetsrapport, idet den nationale trivselsundersøgelse gennemføres for første gang i foråret En del af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten vedrører de nationale test, og da disse data er fortrolige, findes disse data i et bilag som kun er tilgængelig for Struer Kommunes byråd. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test som er omfattet af folkeskolelovens 13, stk. 3, og 55 b, skal beskrives på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår i den offentliggjorte rapport, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 4. Kvalitetsrapporten indeholder sporadiske data vedrørende Struer Kommunale Ungdomsskole, der dækker over et mindre antal elever bestående af elever på det fælleskommunale skoleskib Marilyn Anne samt projektet for skoletrætte unge. Da der her er tale om relativt få elever, er det af diskretionshensyn kun muligt at generere data til rapporten, når elevtallet er over fem. Grundet denne omstændighed kommenteres der i denne kvalitetsrapport ikke på data vedrørende ungdomsskolen. Kvalitetsrapporten bliver sendt til udtalelse hos skolebestyrelserne i perioden februar 2015 og forventes godkendt af byrådet den 24. marts 2015 og offentliggjort på i slutningen af marts
4 2. Samlet helhedsvurdering Nationale test Målinger i de nationale test i læsning og matematik har vist en overvejende fremgang over en treårig periode og opfylder til en vis grad de nationale målsætninger. Eleverne ligger i alle test med få undtagelser sikkert placeret over landsgennemsnittet. Tilsvarende gør sig gældende for den nationale test i engelsk i 7. kl. Struer Kommune ligger over landsgennemsnittet i forhold til den nationale målsætning om at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne (de nationale test), dog er målet kun endelig opnået på skoleniveau på et enkelt klassetrin. Der ligger fortsat en opgave i forhold til at nå den nationale målsætning for samtlige klassetrin, men spejles tendensen i fremgangen af resultater i de nationale test, synes målet opnåeligt indenfor de kommende år. For at understøtte dette arbejde er der udarbejdet et fælleskommunalt materiale til systematisk evaluering og dokumentation af elevernes faglige udvikling i fagene dansk og matematik på samtlige klassetrin i Struer Kommunes skolevæsen. Materialet er udviklet i et samarbejde mellem ledelse og faglige fyrtårne blandt lærerne. Materialet er godkendt i Struer Kommunes børne- og uddannelsesudvalg i januar Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stiger år for år og det samlede resultat i Struer Kommunes skolevæsen ligger over landsgennemsnittet i skoleåret 2013/14. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik falder år for år. Struer Kommunes skolevæsen ligger over landsgennemsnittet i forhold til at reducere antallet af elever med dårlige resultater i læsning og matematik i skoleåret 2013/14. Om de socialøkonomiske referencer kan det konkluderes, at der også her er store forskelle skolerne imellem. Flere skoler præsterer enkelte år statistisk signifikant bedre i nogle fag i de bundne prøver og udtrukne prøvefag end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Med hensyn til de bundne prøvefag kan man målt som et gennemsnit over skoleårene 2011/2012 til 2013/2014 konkludere, at en folkeskole konsekvent over en treårig periode har præsteret statistik signifikant bedre i alle bundne prøvefag end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. To folkeskoler har præsteret statistisk signifikant ringere målt som et treårigt gennemsnit i henholdsvis mundtlig engelsk og mundtlig dansk end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Folkeskolens afgangseksamen i 9. kl. For det samlede skolevæsen ses der i forhold til resultaterne af afgangsprøverne i 2013/14 en mindre tilbagegang siden forrige skoleår. Parkskolen er højtpræsterende i samtlige fag og med fremgang i forhold til forrige år. Langhøjskolen og Gimsing Skole er i en positiv udvikling og præsterer overvejende over landsgennemsnittet. Resultaterne af afgangsprøverne på Struer Østre Skole og Thyholm Skole er lavere end resultaterne fra forrige skoleår. 4
5 I skoleåret 2013/14 fik 88,1 % af de folkeskoleelever, der gik op til folkeskolens afgangsprøve mindst karakteren 2 i både dansk og matematik hvilket er et fald på 1,5 procentpoint sammenlignet med forrige år og 1,4 procentpoint under landsgennemsnittet på 89,5 %. Dette afføder en bekymring i forhold til, at de nye krav om minimumskarakteren 2 i dansk og matematik for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Et målrettet samarbejde mellem skole, UU, elev og elevens forældre om at øge elevens resultater særligt i de to anførte fag bliver et omdrejningspunkt i forhold til dette opmærksomhedsfelt. Parkskolen præsterer målt som et treårigt gennemsnit højere end forventet i forhold til skolens socioøkonomiske reference. Gimsing Skole og Struer Østre Skole præsterer begge også over en treårig periode i et enkelt fag under deres socioøkonomiske reference. For de øvrige skoler gælder at det ikke er muligt, at sige noget statistisk signifikant om præstationerne i forhold til deres socioøkonomiske referencer. Inklusion Inklusionsprocenten i Struer Kommune ligger i skoleåret 2013/14 på mellem 94,6 % og 97,2 % afhængig af om Struer Kommune opgøres som bopæls- eller institutionskommune. Målet for inklusion er 96 %, hvorfor vi fortsat skal have fokus på, at flere børn skal inkluderes som aktive medlemmer af fællesskabet. Struer Kommune har i indeværende skoleår stillet skarpt på inklusion og er pt. i gang med at definere, hvad der forudsætter at alle elever kan deltage aktivt i meningsfulde fællesskaber. Skolerne løser dagligt en stor og vigtig opgave med at sikre, at alle børn trives og udvikles, hvilket også afspejler sig i inklusionsprocenten. Samtidig er der en stor fælleskommunal interesse for at blive endnu tydeligere på, hvordan vi organiserer de bedste læringsfællesskaber for børn med forskellige forudsætninger både i skolen og på tværs af skoler i kommunen. Linjefag / undervisningskompetence svarende til linjefag Målt i forhold til Styrelsen for IT og lærings beregningsmetode, ligger Struer Kommunes skolevæsen med en undervisningskompetenceprocent svarende til linjefag på 71,2 % et stykke under landsgennemsnittet på 80,4 %. I Struer Kommune har en arbejdsgruppe bestående af ledere, lærere og tillidsrepræsentanter besluttet, at der ud over de formelle undervisningskompetencer svarende til linjefag også skal satses på faglige vejledere og forankrings- og teamsamarbejdets kompetencer. I skoleåret 2014/2015 er der iværksat et fælleskommunalt kompetenceforløb omkring aktionslæring som planlægges til at forløbe over tre år. I skoleåret 2014/2015 har skolerne lokalt prioriteret at sende medarbejdere afsted på linjefags- og vejledningsuddannelser mv. Håndværk- og design er et nyt fag i fagrækken, og vi har således ingen linjefagsuddannede i dette fag. Opgørelsen fra Styrelsen for IT og læring viser, at der skal satses på linjefag især i dansk samt en række knap så timetunge fag som kristendomskundskab, natur/teknik, historie og samfundsfag. 5
6 Overgange til ungdomsuddannelse Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelsen tre måneder efter 9. klasse er markant lavere i Struer Kommune end landsgennemsnittet. Dette kan forklares med at der er en lang tradition for at unge i Struer Kommune vælger at tage et år på efterskole eller gå i 10. klasse. Enkelte elever fra 9. kl. tager et år på highschool i udlandet. Som i andre dele af landet ses en markant stigning i andelen af unge, der er i ungdomsuddannelse ved målinger efter 15 mdr. sammenlignet med målinger efter 3 mdr. 15 måneder efter afslutning af 9. kl. er 96 % af årgang 2013 i en ungdomsuddannelse. 95 % målsætningen er dermed opfyldt. Jævnfør afsnit 5 kan vi konstatere, at ingen af Struer Kommunes skoler opfylder den nationale målsætning om at alle elever skal forlade folkeskolen med minimumskarakteren 2 i dansk og matematik. EUD reformen stiller krav om at eleven mindst har opnået karakteren 2 i både dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Dette må formodes som minimum, at komme til at gælde for de for gymnasiale ungdomsuddannelser. Skolerne mangler mellem ca. 4 og 20 procentpoint i at nå dette mål. Struer Kommune deltager med en skoleleder og en overbygningslærer i formulering af en læseplan for Uddannelse og job i et fælleskommunalt samarbejde mellem Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Struer Kommune samt UU Nordvestjylland. I dette samarbejde er der sat yderligere fokus på at øge elevernes kendskab til arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen samt at udfordre elevernes personlige valg af ungdomsuddannelse, så de unge kan foretage et velreflekteret valg af ungdomsuddannelse. Thyholm Skole og Parkskolen deltager desuden i et Ny Nordisk Skole-samarbejde med ungdomsuddannelserne om at skabe et formaliseret samarbejde om overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Konklusion Denne kvalitetsrapport har først og fremmest det formål, at få fastlagt en baseline for de forskellige indikatorer for skolernes arbejde med de nationale målsætninger. Med ovenstående gennemgang ser administrationen ikke anledning til at indstille at der skal udarbejdes handlingsplaner for hverken det samlede skolevæsen eller de enkelte skoler. 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner Hvis byrådet på baggrund af de samlede vurdering konstaterer at niveauet i skolevæsnet eller på skolerne ikke er tilfredsstillende, skal der udarbejdes en handlingsplan. Handlingsplanen skal beskrive, hvorfor det har været nødvendigt at udarbejde en handlingsplan, hvilke initiativer man vil iværksætte for at forbedre niveauet, hvem der har ansvaret for initiativerne, en tidsplan samt den forventede effekt af handlingsplanen. 6
7 3. Resultater af de nationale test i dansk og matematik Resultaterne af de nationalt fastsatte mål og resultatmål, der relaterer til de nye kriteriebaserede nationale test er fortrolige og er som tidligere skrevet kun tilgængelig for byrådet. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne (de nationale test). Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tidligere blev resultatet af de nationale test opgjort i forhold til et landsgennemsnit på elevernes testresultater. Fra og med denne kvalitetsrapport er resultater fra de nationale test konverteret og opgjort i forhold til en kriteriebaseret skala med nedenstående seks faglige niveauer: Den enkelte elevs resultater må kun udleveres til det enkelte hjem, mens et klassegennemsnit analyseres på skoleniveau. Børne- og uddannelsesudvalget orienteres fortroligt om den enkelte skoles resultater. 7
8 4. Folkeskolens 9. afgangsprøver Når man afslutter 9. klasse i folkeskolen er det obligatorisk at skulle til afgangsprøveeksamen i syv fag, hvoraf fem fag er bundne og to fag er til udtræk. I kvalitetsrapporten skal der redegøres for karaktergennemsnittet i dansk, matematik og et gennemsnit af de bundne prøver, der er indikatorer for om eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. En af folkeskolereformens mål er endvidere at 8. klasse-elever skal nå sammen faglige niveau som 9. klasseelever i dag. Oversigten nedenunder viser 9. klasse afgangsprøveresultater for det samlede skolevæsen samt på skoleniveau for skoleåret 2013/14. De røde og grønne farver indikerer om karaktergennemsnittet i 2013/14 i de pågældende fag er faldet eller steget sammenlignet med 2012/13. FSA Samlede skolevæsen Gimsing Skole Langhøjskolen Parkskolen Østre Skole Thyholm Skole Procent landsgns. Dansk 6,4-0,3 6,5 6,8 8,0 5,5 6,4 Matematik 6,3-0,2 6,5 6,2 8,5 5,3 5,5 Gns. bundne prøver 6,5-0,2 6,5 6,9 8,2 5,7 6,1 Kilde: Styrelsen for IT og læring Grøn = FSA gennemsnit for 2013/14 er højere end i 2012/13 Rød = FSA gennemsnit for 2013/14 er lavere end i 2012/13 8
9 DANSK Opgørelsen nedenunder dækker over et gennemsnit af karakterer i dansk: læsning, mundtlig, skriftlig, orden og retskrivning. Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt. Det samlede skolevæsen Struer Kommunes gennemsnit i dansk lå i 2013/14 på 6,4 - et fald på 0,3 i forhold til 2012/13 og landsgennemsnittet i 2013/14. Det samlede skolevæsen levede således ikke op til det nationale krav om at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Skole-niveau To af Struer Kommunes fem folkeskoler fremviste i 2013/14 fremgang i karaktergennemsnittet sammenlignet med forrige år. Begge skoler opfyldte dermed det nationale krav og begge skoler lå ligeledes over landsgennemsnittet. En folkeskole fremviste i 2013/14 nogenlunde samme karaktergennemsnit som året før. To folkeskoler fremviste i 2013/14 et fald i karaktergennemsnit på henholdsvis 1,4 og 0,3 sammenlignet med året før. 9
10 MATEMATIK Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt. Det samlede skolevæsen Struer Kommunes gennemsnit i matematik lå i 2013/14 på 6,3 et fald på 0,4 i forhold til 2012/13 og 0,2 lavere end landsgennemsnittet. Det samlede skolevæsen levede således ikke op til det nationale krav om at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Skole-niveau To af Struer Kommunes fem folkeskoler fremviste i 2013/14 fremgang i karaktergennemsnittet sammenlignet med forrige år og opfyldte derfor begge det nationale krav. Tre folkeskoler viste i 2013/14 et fald i karaktergennemsnit på henholdsvis 1,3 og 0,9 og 0,1 sammenlignet med året før 10
11 DE BUNDNE FAG De bundne fag dækker over et gennemsnit af karakterne i dansk skriftlig, dansk mundtligt, matematik, engelsk og fysik/kemi. Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt. Det samlede skolevæsen Struer Kommunes gennemsnit i de bundne prøver lå i 2013/14 på 6,5 et fald på 0,3 i forhold til 2012/13 og 0,2 lavere end landsgennemsnittet. Det samlede skolevæsen opfyldte således ikke det nationale krav om at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Skole-niveau Tre af Struer Kommunes fem folkeskoler fremviste i 2013/14 fremgang i karaktergennemsnittet sammenlignet med forrige år og opfyldte derfor de nationale krav. To af disse skoler lå også over landsgennemsnittet. To folkeskoler viste i 2013/14 et fald i karaktergennemsnit på henholdsvis 1,0 og 0,7 sammenlignet med året før 11
12 DE SOCIOØKONOMISKE REFERENCER Den socioøkonomiske reference illustrerer om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund når de forlader folkeskolen og bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I de følgende to oversigter indikerer et grønt felt at eleverne har klaret sig statistisk signifikant bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold og et rødt felt indikerer at eleverne har klaret sig statistisk signifikant ringere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 3-årigt gennemsnit af afgangsprøvens bundne prøvefag Forskel mellem opnået karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference 3- årigt gennemsnit (2011/ /14) Gimsing Skole Langhøjskolen Parkskolen Østre Skole Thyholm Skole DAN, læsning 0,7-0,3 0,9-0,1 0,1 DAN, mundtlig -0,9-0,2 0,3 0 0,4 DAN, retskrivning -0,1-0,3 2,1-0,1-0,2 DAN, skriftlig -0,4-0,1 0,9 0,3 0 ENG, mundtlig 0 0,3 1-0,6-0,2 FYSIK/KEMI, praktisk/mundt. -0,5 0,8 0,7 0,3 0,2 MAT, problemløsning 0-0,1 1,5 0 0,4 MAT, færdigheder 0-0,5 1,8-0,1 0,3 Gennemsnit bundne prøver -0,2 0 1,2 0 0,1 Kilde: Styrelsen for IT og læring. Note: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis eleven har mindst fire karakterer Gennemsnit af afgangsprøvens udtrukne prøvefag Forskel mellem opnået karaktergennemsnit i 2013/14 og den socioøkonomiske reference 2013/14 Gimsing Østre Thyholm Skole Langhøjskolen Parkskolen Skole Skole Biologi, skr. 0,6-0,3-0,6 Engelsk, skr. 1,1-0,1 Geografi, skr. 0,4 0,2 1,3-0,4 Historie 0,7-0,1 Kristendomskundskab -0,4-0,8 0,4 Matematik 0,5 Samfundsfag -0,1 Tysk, skr. 0,8 Kilde: Styrelsen for IT og læring Note: En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis eleven har mindst fire karakterer 12
13 De bundne prøvefag signifikant Kilde: Styrelsen for IT og Læring Parkskolen har konsekvent gennem tre år med statistisk signifikans klaret afgangsprøven i de bundne prøvefag bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om de fire andre folkeskoler kan man ikke med statistik sikkerhed sige at de i de bundne prøvefag har klaret sig hverken bedre eller ringere end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 13
14 signifikant Parkskolen Gimsing Skole Langhøjskolen Østre Skole Thyholm Skole Figur: Forskel på opnået karaktergennemsnit og karaktergennemsnit jf. socioøkonomisk reference i hver af de syv bundne prøvefag over 3-årig periode (2011/12, 2012/13 og 2013/14). Kilde: Styrelsen og IT og Læring Overordnet set præsterede Parkskolen statistisk signifikant bedre end elever med samme sociale og økonomiske baggrund i alle de bundne fag over en treårig periode. Gimsing Skole præsterede ligeledes statistisk signifikant bedre end sin socioøkonomiske reference i dansk læsning, men til gengæld dårligere end sin socioøkonomiske reference i dansk mundtlig over en treårig periode. Struer Østre Skole præsterede statistisk signifikant dårligere end sin socioøkonomiske reference i mundtlig engelsk over en treårig periode. 14
15 Prøvefag til udtræk Gimsing Skole Signifikant Kilde: Styrelsen for IT og Læring Gimsing Skole præsterede i 2013/14 statistisk signifikant bedre end skolens socioøkonomiske reference i skriftlig engelsk. Langhøjskolen Kilde: Styrelsen for IT og Læring Det er ikke muligt at sige noget statistisk signifikant om karaktergennemsnittet af prøvefag til udtræk for Langhøjskolen. 15
16 Parkskolen Signifikant Kilde: Styrelsen for IT og Læring Parkskolen præsterede statistisk signifikant bedre i geografi i 2013/14 og 2012/13 og i skriftlig engelsk i 2012/13 end skolens socioøkonomiske reference, men statistisk signifikant ringere i historie i 2012/13 end skolens socioøkonomiske reference. Struer Østre Skole Signifikant Kilde: Styrelsen for IT og Læring Struer Østre Skole præsterede i 2012/13 statistisk signifikant ringere end skolens socioøkonomiske reference i mundtlig matematik. 16
17 Thyholm Skole Signifikant Kilde: Styrelsen for IT og Læring Thyholm Skole præsterede i 2012/13 statistisk signifikant bedre i skriftlig tysk og ringere i historie end sin socioøkonomiske reference. I 2012/13 præsterede Thyholm Skole statistisk signifikant bedre i kristendomskundskab end skolens socioøkonomiske reference. 17
18 5. Folkeskolens afgangsprøve: andel af 9. klasse-elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren andel af elever med mindst karakteren 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse-eleverne fra et givent skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal forlade folkeskolen med karakteren 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Med EUD reformen stilles der fra 2015 krav om, at elever skal have opnået karakteren 2 i fagene dansk og matematik, for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Der pågår forhandlinger om tilsvarende optagelseskrav til gymnasiale uddannelser. Nedenfor ses en oversigt over skolevæsnets og de enkelt skolers andel af 9. klasse-elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Felternes røde farve indikerer at resultaterne ligger under den nationale målsætning. 2013/14 Skolevæsen Gimsing Langhøjskolen Parkskolen Østre Thyholm Skole Skole Skole Andel elever med min. 2 i både dansk om matematik (%) 88,1 93,8 94,4 95,8 80,8 84,6 Kilde: Styrelsen for IT og læring Andel elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik, 9. klasse i Struer Kommune Kilde: Styrelsen for IT og læring Struer Kommunes skolevæsen er et stykke fra at opfylde det nationale krav om at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. I skoleåret 2013/14 fik 88,1 % af folkeskoleeleverne, der gik op til folkeskolens afgansprøve mindst karakteren 2 i både dansk og matematik et fald på 1,5 procentpoint sammenlignet med forrige år og 1,4 procentpoint under landsgennemsnittet på 89,5 %. 18
19 Andel af elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik Nationale mål Kilde: Styrelsen for IT og læring Ingen af Struer Kommunes folkeskoler opfylder den nationale målsætning om at alle folkeskoleelever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Parkskolen, Langhøjskolen og Gimsing Skole mangler mellem 4-6 procentpoint i at opfylde den nationale målsætning. Struer Østre Skole og Thyholm Skole mangler henholdsvis ca. 15 og 20 procentpoint i at opfylde den nationale målsætning. 19
20 6. Overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelse Nedenfor ses en oversigt over de fire obligatoriske indikatorer for 9. klasseelever relateret til Regeringens målsætning om at 95 % af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. % elever i ungdomsuddannelse efter 3 mdr. (9. kl. - årgang 2013) 9 %l elever i ungdomsuddannelse efter 15 mdr. (9. kl. - årgang 2013) Uddannelsesstatus efter 9 mdr. (9. og 10. kl. årgang 2012) % elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år Kilde: Styrelsen for IT og læring Kilde: UU Nordvestjylland (grå tal) Det samlede Skolevæsen Struer landsgns. Gimsing Skole Parkskolen Struer Østre Skole Thyholm Skole 31,4 42,8 21, ,3? ,4 94,1 77,4 77,3 20
21 OVERGANG Til UNGDOMSUDDANNELSE tre måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Struer Kommune (årgang 2013) 42,3 % 42,3 % 42,8 % Kilde: Styrelsen for IT og læring. Tallene vedrører elever fra folkeskolen og ungdomsskolen Af eleverne, der afsluttede folkeskolens 9. klasse i august 2013 i Struer Kommune, tog 31,4 % den direkte vej videre i uddannelsessystemet til en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse. Det var 2,2 % flere end året før, men 11,4 % færre end landsgennemsnittet for årgang Hovedparten af de resterende elever tog efter 9. klasse enten i 10. klasse, på efterskole eller på highschool i udlandet. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, i Struer Kommune Kilde: Styrelsen for IT og læring 21
22 Af Struer Kommunes årgang 2013, som påbegyndte en ungdomsuddannelse, påbegyndte 27,1 % af eleverne en gymnasial uddannelse, mens kun 4,3 % af eleverne påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse. Sammenlignes årgang 2013 med tidligere år ses at flere af 9. klasse-eleverne i Struer Kommune vælger en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsfaglig uddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Struer (årgang 2013) Kilde: Styrelsen for IT og læring. Tal vedrører elever fra folkeskolen samt ungdomsskolen Grafen ovenfor viser andelen af elever fra Struer Østre Skole, Parkskolen og Gimsing Skole, der tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, var i gang med en ungdomsuddannelse. Bemærk, at der ikke er data fra Thyholm Skole og Langhøjskolen, hvilket formentlig er en fejl. Forklaringen fra Styrelsen for IT og Læring er, at der på disse skoler var færre end fem elever, som var i gang med en ungdomsuddannelse efter tre måneder. UU Nordvestjylland bekræfter, at andre kommuner i området har haft lignende problemer med manglende data for enkelte skoler. UU udarbejder ikke opgørelser efter 3 måneder og kan derfor ikke kan supplere med disse data. 22
23 FASTHOLDELSE I UNGDOMSUDDANNELSE 15 måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). I forhold til denne indikator har vi valgt at anvende det vante talmateriale fra UU Nordvestjylland idet tallene vedrørende fastholdelse i ungdomsuddannelse efter 15 måneder fra Styrelse for IT og læring, som er baseret på Danmarks Statistiks elevregister, ikke ser valide ud. Vi har været i kontakt med UU Nordvestjylland omkring denne problematik og UU fastholder deres tal, som er baseret på redegørelser for hver enkelt elev. Dette skal undersøges nærmere inden udarbejdelsen af næste kvalitetsrapport. Struer Kommune har allerede nået Regeringens målsætning, idet 96 % af en årgang 2013 har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Kilde: UU Nordvestjylland. Årgang 2013 tal per Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse (årgang 2013) i Struer Kommune Kilde: UU Nordvestjylland. Årgang 2013 tal per
24 UNGDOMSUDDANNELSESSTATUS efter 9 måneder 92,4 % af eleverne der gik ud af Struer Kommunes folkeskole i 2011/12 var ni måneder efter de forlod grundskolen fastholdt i en ungdomsuddannelse andelen er faldende sammenlignet med året før. Kilde: Styrelsen for IT og læring baseret på Danmarks Statistiks elevregister og indeholder elever fra folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 24
25 ANDEL, DER FORVENTES AT FULDFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE indenfor 6 år 77,4 % af årgang 2013 forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter endt grundskoleforløb en andel, der er faldende sammenlignet med årgang Kilde: Styrelsen for IT og læring baseret på data fra Danmarks Statistiks elevregister. Af de unge i Struer Kommune som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse, forventes 57,9 % at have taget en gymnasial uddannelse, 17,2 % en erhvervsfaglig uddannelse og 2,4 % en STU-uddannelse. Kilde: Styrelsen for IT og læring baseret på data fra Danmarks Statistiks elevregister. 25
26 7. Fokuspunkter Undervisningsministeriet har fastsat inklusion og linjefag og kompetencedækning som fokusområder. Dette betyder, at fokuspunktet inklusion skal indgå i kvalitetsrapporten til og med skoleåret 2019/20 og fokuspunktet linjefag eller undervisningskompetence svarende til linjefag skal indgå i kvalitetsrapporten til og med skoleåret 2021/22. Der er besluttet, at denne første kvalitetsrapport for Struer Kommune baseret på den nye kvalitetsrapportbekendtgørelse ikke skal indeholde redegørelser for arbejdet med kommunale indsatsområder eller fokusområder. 26
27 7.1 Kompetencedækning Der er indført en ny bestemmelse om kompetencedækning, efter hvilken byrådet skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har linjefag eller undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren f.eks. har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Erfaring er således ikke længere kompetencegivende i sig selv. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som har linjefag eller kompetencer svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Målet er et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 % kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Der er afsat nationale kompetencemidler til linjefagsløft på 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger og 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af skoleledelserne. Niveauet for kompetencedækning i Struer Kommune er således udtryk for, hvor en stor andel af undervisningstimerne, der varetages af lærere med linjefag eller undervisningskompetence svarene til linjefag i det pågældende fag. I dette materiale er opgørelsen fra Styrelsen for IT og læring vedrørende kompetencedækning opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Kompetencedækningstallene i denne rapport ser derfor anderledes ud end de opgørelser på kompetencedækning som Struer Kommune tidligere har anvendt. 27
28 I Struer Kommunes blev 71,2 % af undervisningen i skoleåret 2013/14 varetaget af lærere med linjefag eller undervisningskompetence svarende til linjefag et fald på 5,2 procentpoint sammenlignet med 2012/13 og ca. 10 procentpoint under landsgennemsnittet. Kilde: Styrelsen for IT og læring. Nedenfor ses kompetencedækningen i Struer Kommune fordelt på de enkelte klassetrin. Generelt stiger lærernes kompetencedækning i Struer Kommunes proportionalt med klassetrinene den laveste kompetencedækning ses i indskolingen og stiger så på mellemtrinnet og er højest i udskolingen. Struer Kommune ligger generelt under landsgennemsnittet på alle klassetrin på nær 10. klassetrin. Lærernes kompetencedækning i skoleåret 2013/14 fordelt på klassetrin Kilde: Styrelsen for It og Læring 28
29 Lærernes kompetencedækning i skoleåret 2013/14 fordelt på klassetrin Kilde: Styrelsen for IT og læring 29
30 7.2 Inklusion Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne ved udgangen af Med udgangspunkt i dataopgørelser med Struer Kommune som bopælskommune, inkluderes 94,6 % af eleverne i almenmiljøet nogenlunde det samme som året før. Kilde: Styrelsen for IT og læring. Vedrører elever med Struer Kommunes som bopælskommune fra folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Med udgangspunkt i dataopgørelser med Struer Kommune som institutionskommune, inkluderes 97,2 % af eleverne i almenmiljøet nogenlunde det samme som året før. Kilde: Styrelsen for IT og læring. Vedrører elever med Struer Kommunes som institutionskommune fra folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 30
31 8. Klager vedrørende vidtgående specialundervisning Struer Kommune har kun haft en klagesag vedrørende vidtgående specialundervisning i skoleåret 2013/14. Klager fik ikke medhold i klagen. 31
32 9. Skolebestyrelsernes udtalelser Indsættes når skolebestyrelserne har indsendt deres udtalelser. 32
33 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 33
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereKvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften
Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15 Version torsdag aften På BUU 8. februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET HELHEDSVURDERING 4 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner
Læs mereKvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014
Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014
Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole
Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3
Læs mereKvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften
Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15 Version torsdag aften Godkendt af byrådet den 29. marts 2016 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET HELHEDSVURDERING 4 2.1 Opsamling på eventuelle
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune
KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40
Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereSkolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende
Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSamlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15
KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereKvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Læs mereKvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereBilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune
1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mere9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.
9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSamlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring
TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSkolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015
Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereKvalitetsrapport 2014-2015
Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]
SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse i Struer Kommune Skoleåret 2015/16
Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 April 201 Konklusion 9. klasse: Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet for folkeskolernes afgangsprøver i skoleåret 2015/16
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereKvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2016/17. Version torsdag aften
Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2016/17 Version torsdag aften Godkendt af Struer Byråd den 20. marts 2018 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET HELHEDSVURDERING 4 2.1 Opsamling
Læs mereKvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler
Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...
Læs mereKvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune
KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereIndhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik
Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereFaglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.
Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Læs mereSkolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereHolbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune
KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2
Læs mereBILAG Afrapportering 2015/2016
BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mere1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mere