Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften"

Transkript

1 Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET HELHEDSVURDERING DERING Opsamling på eventuelle handlingsplaner 6 3. RESULTATER AF DE NATIONALE TEST I DANSK OG MATEMATIK 7 4. FOLKESKOLENS 9. AFGANGSPRØVER FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE: GSPRØVE: ANDEL AF 9. KLASSEELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK OVERGANG OG FASTHOLDELSE E I UNGDOMSUDDANNELSE FOKUSPUNKTER Kompetencedækning Inklusion KLAGER VEDRØRENDE VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING SKOLEBESTYRELSERNES ES UDTALELSER ER 32 2

3 1. Indledning Dette er Struer Kommunes første kvalitetsrapport for folkeskoleområdet baseret på den nye kvalitetsrapport bekendtgørelse (BEK nr. 698 af 23. juni 2014) foranlediget af folkeskolereformens fokus på faglighed, at bryde den sociale arv og trivslen i folkeskolen. Denne kvalitetsrapporten indeholder en række indikatorer for de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Denne kvalitetsrapport, som er ekstraordinær, dækker skoleåret 2013/14 og har fokus på at skaffe baseline-data på kvalitetsrapportens obligatoriske indikatorer og målopfølgning. Næste ordinære kvalitetsrapport vil udkomme allerede i marts 2016 og dække skoleåret 2014/15. Herefter skal kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Skabelonen for Struer Kommunes kvalitetsrapport for folkeskoleområdet bliver revideret i efteråret 2015 inden udarbejdelsen af næste kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15. Her skal der politisk tages stilling til, hvorvidt rapporten i fremtiden skal indeholde yderligere indikatorer samt kommunalt fastsatte målsætninger og indsatsområder. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Byrådet kan på baggrund af den samlede vurdering beslutte, at niveauet i skolevæsnet eller på skolerne ikke er tilfredsstillende og at der skal udarbejdes en handlingsplan for at rette op på niveauet. Det skal nævnes, at der stadig er nogle indkøringsvanskeligheder med ledelsesinformationssystemet fra Styrelsen fra IT og læring, der genererer data til denne rapport. Nogle data må derfor tages med forbehold. Den obligatoriske indikator vedrørende elevtrivselsundersøgelsen indgår ikke i denne første kvalitetsrapport, idet den nationale trivselsundersøgelse gennemføres for første gang i foråret En del af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten vedrører de nationale test, og da disse data er fortrolige, findes disse data i et bilag som kun er tilgængelig for Struer Kommunes byråd. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test som er omfattet af folkeskolelovens 13, stk. 3, og 55 b, skal beskrives på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår i den offentliggjorte rapport, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 4. Kvalitetsrapporten indeholder sporadiske data vedrørende Struer Kommunale Ungdomsskole, der dækker over et mindre antal elever bestående af elever på det fælleskommunale skoleskib Marilyn Anne samt projektet for skoletrætte unge. Da der her er tale om relativt få elever, er det af diskretionshensyn kun muligt at generere data til rapporten, når elevtallet er over fem. Grundet denne omstændighed kommenteres der i denne kvalitetsrapport ikke på data vedrørende ungdomsskolen. Kvalitetsrapporten bliver sendt til udtalelse hos skolebestyrelserne i perioden februar 2015 og forventes godkendt af byrådet den 24. marts 2015 og offentliggjort på i slutningen af marts

4 2. Samlet helhedsvurdering Nationale test Målinger i de nationale test i læsning og matematik har vist en overvejende fremgang over en treårig periode og opfylder til en vis grad de nationale målsætninger. Eleverne ligger i alle test med få undtagelser sikkert placeret over landsgennemsnittet. Tilsvarende gør sig gældende for den nationale test i engelsk i 7. kl. Struer Kommune ligger over landsgennemsnittet i forhold til den nationale målsætning om at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne (de nationale test), dog er målet kun endelig opnået på skoleniveau på et enkelt klassetrin. Der ligger fortsat en opgave i forhold til at nå den nationale målsætning for samtlige klassetrin, men spejles tendensen i fremgangen af resultater i de nationale test, synes målet opnåeligt indenfor de kommende år. For at understøtte dette arbejde er der udarbejdet et fælleskommunalt materiale til systematisk evaluering og dokumentation af elevernes faglige udvikling i fagene dansk og matematik på samtlige klassetrin i Struer Kommunes skolevæsen. Materialet er udviklet i et samarbejde mellem ledelse og faglige fyrtårne blandt lærerne. Materialet er godkendt i Struer Kommunes børne- og uddannelsesudvalg i januar Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stiger år for år og det samlede resultat i Struer Kommunes skolevæsen ligger over landsgennemsnittet i skoleåret 2013/14. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik falder år for år. Struer Kommunes skolevæsen ligger over landsgennemsnittet i forhold til at reducere antallet af elever med dårlige resultater i læsning og matematik i skoleåret 2013/14. Om de socialøkonomiske referencer kan det konkluderes, at der også her er store forskelle skolerne imellem. Flere skoler præsterer enkelte år statistisk signifikant bedre i nogle fag i de bundne prøver og udtrukne prøvefag end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Med hensyn til de bundne prøvefag kan man målt som et gennemsnit over skoleårene 2011/2012 til 2013/2014 konkludere, at en folkeskole konsekvent over en treårig periode har præsteret statistik signifikant bedre i alle bundne prøvefag end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. To folkeskoler har præsteret statistisk signifikant ringere målt som et treårigt gennemsnit i henholdsvis mundtlig engelsk og mundtlig dansk end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Folkeskolens afgangseksamen i 9. kl. For det samlede skolevæsen ses der i forhold til resultaterne af afgangsprøverne i 2013/14 en mindre tilbagegang siden forrige skoleår. Parkskolen er højtpræsterende i samtlige fag og med fremgang i forhold til forrige år. Langhøjskolen og Gimsing Skole er i en positiv udvikling og præsterer overvejende over landsgennemsnittet. Resultaterne af afgangsprøverne på Struer Østre Skole og Thyholm Skole er lavere end resultaterne fra forrige skoleår. 4

5 I skoleåret 2013/14 fik 88,1 % af de folkeskoleelever, der gik op til folkeskolens afgangsprøve mindst karakteren 2 i både dansk og matematik hvilket er et fald på 1,5 procentpoint sammenlignet med forrige år og 1,4 procentpoint under landsgennemsnittet på 89,5 %. Dette afføder en bekymring i forhold til, at de nye krav om minimumskarakteren 2 i dansk og matematik for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Et målrettet samarbejde mellem skole, UU, elev og elevens forældre om at øge elevens resultater særligt i de to anførte fag bliver et omdrejningspunkt i forhold til dette opmærksomhedsfelt. Parkskolen præsterer målt som et treårigt gennemsnit højere end forventet i forhold til skolens socioøkonomiske reference. Gimsing Skole og Struer Østre Skole præsterer begge også over en treårig periode i et enkelt fag under deres socioøkonomiske reference. For de øvrige skoler gælder at det ikke er muligt, at sige noget statistisk signifikant om præstationerne i forhold til deres socioøkonomiske referencer. Inklusion Inklusionsprocenten i Struer Kommune ligger i skoleåret 2013/14 på mellem 94,6 % og 97,2 % afhængig af om Struer Kommune opgøres som bopæls- eller institutionskommune. Målet for inklusion er 96 %, hvorfor vi fortsat skal have fokus på, at flere børn skal inkluderes som aktive medlemmer af fællesskabet. Struer Kommune har i indeværende skoleår stillet skarpt på inklusion og er pt. i gang med at definere, hvad der forudsætter at alle elever kan deltage aktivt i meningsfulde fællesskaber. Skolerne løser dagligt en stor og vigtig opgave med at sikre, at alle børn trives og udvikles, hvilket også afspejler sig i inklusionsprocenten. Samtidig er der en stor fælleskommunal interesse for at blive endnu tydeligere på, hvordan vi organiserer de bedste læringsfællesskaber for børn med forskellige forudsætninger både i skolen og på tværs af skoler i kommunen. Linjefag / undervisningskompetence svarende til linjefag Målt i forhold til Styrelsen for IT og lærings beregningsmetode, ligger Struer Kommunes skolevæsen med en undervisningskompetenceprocent svarende til linjefag på 71,2 % et stykke under landsgennemsnittet på 80,4 %. I Struer Kommune har en arbejdsgruppe bestående af ledere, lærere og tillidsrepræsentanter besluttet, at der ud over de formelle undervisningskompetencer svarende til linjefag også skal satses på faglige vejledere og forankrings- og teamsamarbejdets kompetencer. I skoleåret 2014/2015 er der iværksat et fælleskommunalt kompetenceforløb omkring aktionslæring som planlægges til at forløbe over tre år. I skoleåret 2014/2015 har skolerne lokalt prioriteret at sende medarbejdere afsted på linjefags- og vejledningsuddannelser mv. Håndværk- og design er et nyt fag i fagrækken, og vi har således ingen linjefagsuddannede i dette fag. Opgørelsen fra Styrelsen for IT og læring viser, at der skal satses på linjefag især i dansk samt en række knap så timetunge fag som kristendomskundskab, natur/teknik, historie og samfundsfag. 5

6 Overgange til ungdomsuddannelse Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelsen tre måneder efter 9. klasse er markant lavere i Struer Kommune end landsgennemsnittet. Dette kan forklares med at der er en lang tradition for at unge i Struer Kommune vælger at tage et år på efterskole eller gå i 10. klasse. Enkelte elever fra 9. kl. tager et år på highschool i udlandet. Som i andre dele af landet ses en markant stigning i andelen af unge, der er i ungdomsuddannelse ved målinger efter 15 mdr. sammenlignet med målinger efter 3 mdr. 15 måneder efter afslutning af 9. kl. er 96 % af årgang 2013 i en ungdomsuddannelse. 95 % målsætningen er dermed opfyldt. Jævnfør afsnit 5 kan vi konstatere, at ingen af Struer Kommunes skoler opfylder den nationale målsætning om at alle elever skal forlade folkeskolen med minimumskarakteren 2 i dansk og matematik. EUD reformen stiller krav om at eleven mindst har opnået karakteren 2 i både dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Dette må formodes som minimum, at komme til at gælde for de for gymnasiale ungdomsuddannelser. Skolerne mangler mellem ca. 4 og 20 procentpoint i at nå dette mål. Struer Kommune deltager med en skoleleder og en overbygningslærer i formulering af en læseplan for Uddannelse og job i et fælleskommunalt samarbejde mellem Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Struer Kommune samt UU Nordvestjylland. I dette samarbejde er der sat yderligere fokus på at øge elevernes kendskab til arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen samt at udfordre elevernes personlige valg af ungdomsuddannelse, så de unge kan foretage et velreflekteret valg af ungdomsuddannelse. Thyholm Skole og Parkskolen deltager desuden i et Ny Nordisk Skole-samarbejde med ungdomsuddannelserne om at skabe et formaliseret samarbejde om overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Konklusion Denne kvalitetsrapport har først og fremmest det formål, at få fastlagt en baseline for de forskellige indikatorer for skolernes arbejde med de nationale målsætninger. Med ovenstående gennemgang ser administrationen ikke anledning til at indstille at der skal udarbejdes handlingsplaner for hverken det samlede skolevæsen eller de enkelte skoler. 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner Hvis byrådet på baggrund af de samlede vurdering konstaterer at niveauet i skolevæsnet eller på skolerne ikke er tilfredsstillende, skal der udarbejdes en handlingsplan. Handlingsplanen skal beskrive, hvorfor det har været nødvendigt at udarbejde en handlingsplan, hvilke initiativer man vil iværksætte for at forbedre niveauet, hvem der har ansvaret for initiativerne, en tidsplan samt den forventede effekt af handlingsplanen. 6

7 3. Resultater af de nationale test i dansk og matematik Resultaterne af de nationalt fastsatte mål og resultatmål, der relaterer til de nye kriteriebaserede nationale test er fortrolige og er som tidligere skrevet kun tilgængelig for byrådet. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne (de nationale test). Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tidligere blev resultatet af de nationale test opgjort i forhold til et landsgennemsnit på elevernes testresultater. Fra og med denne kvalitetsrapport er resultater fra de nationale test konverteret og opgjort i forhold til en kriteriebaseret skala med nedenstående seks faglige niveauer: Den enkelte elevs resultater må kun udleveres til det enkelte hjem, mens et klassegennemsnit analyseres på skoleniveau. Børne- og uddannelsesudvalget orienteres fortroligt om den enkelte skoles resultater. 7

8 4. Folkeskolens 9. afgangsprøver Når man afslutter 9. klasse i folkeskolen er det obligatorisk at skulle til afgangsprøveeksamen i syv fag, hvoraf fem fag er bundne og to fag er til udtræk. I kvalitetsrapporten skal der redegøres for karaktergennemsnittet i dansk, matematik og et gennemsnit af de bundne prøver, der er indikatorer for om eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. En af folkeskolereformens mål er endvidere at 8. klasse-elever skal nå sammen faglige niveau som 9. klasseelever i dag. Oversigten nedenunder viser 9. klasse afgangsprøveresultater for det samlede skolevæsen samt på skoleniveau for skoleåret 2013/14. De røde og grønne farver indikerer om karaktergennemsnittet i 2013/14 i de pågældende fag er faldet eller steget sammenlignet med 2012/13. FSA Samlede skolevæsen Gimsing Skole Langhøjskolen Parkskolen Østre Skole Thyholm Skole Procent landsgns. Dansk 6,4-0,3 6,5 6,8 8,0 5,5 6,4 Matematik 6,3-0,2 6,5 6,2 8,5 5,3 5,5 Gns. bundne prøver 6,5-0,2 6,5 6,9 8,2 5,7 6,1 Kilde: Styrelsen for IT og læring Grøn = FSA gennemsnit for 2013/14 er højere end i 2012/13 Rød = FSA gennemsnit for 2013/14 er lavere end i 2012/13 8

9 DANSK Opgørelsen nedenunder dækker over et gennemsnit af karakterer i dansk: læsning, mundtlig, skriftlig, orden og retskrivning. Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt. Det samlede skolevæsen Struer Kommunes gennemsnit i dansk lå i 2013/14 på 6,4 - et fald på 0,3 i forhold til 2012/13 og landsgennemsnittet i 2013/14. Det samlede skolevæsen levede således ikke op til det nationale krav om at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Skole-niveau To af Struer Kommunes fem folkeskoler fremviste i 2013/14 fremgang i karaktergennemsnittet sammenlignet med forrige år. Begge skoler opfyldte dermed det nationale krav og begge skoler lå ligeledes over landsgennemsnittet. En folkeskole fremviste i 2013/14 nogenlunde samme karaktergennemsnit som året før. To folkeskoler fremviste i 2013/14 et fald i karaktergennemsnit på henholdsvis 1,4 og 0,3 sammenlignet med året før. 9

10 MATEMATIK Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt. Det samlede skolevæsen Struer Kommunes gennemsnit i matematik lå i 2013/14 på 6,3 et fald på 0,4 i forhold til 2012/13 og 0,2 lavere end landsgennemsnittet. Det samlede skolevæsen levede således ikke op til det nationale krav om at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Skole-niveau To af Struer Kommunes fem folkeskoler fremviste i 2013/14 fremgang i karaktergennemsnittet sammenlignet med forrige år og opfyldte derfor begge det nationale krav. Tre folkeskoler viste i 2013/14 et fald i karaktergennemsnit på henholdsvis 1,3 og 0,9 og 0,1 sammenlignet med året før 10

11 DE BUNDNE FAG De bundne fag dækker over et gennemsnit af karakterne i dansk skriftlig, dansk mundtligt, matematik, engelsk og fysik/kemi. Kilde: Styrelsen for IT og læring. Indeholder data fra klasser for tosprogede elever samt fra normalklasser fuldt årgangsopdelte og ikke-fuldt årgangsopdelt. Det samlede skolevæsen Struer Kommunes gennemsnit i de bundne prøver lå i 2013/14 på 6,5 et fald på 0,3 i forhold til 2012/13 og 0,2 lavere end landsgennemsnittet. Det samlede skolevæsen opfyldte således ikke det nationale krav om at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Skole-niveau Tre af Struer Kommunes fem folkeskoler fremviste i 2013/14 fremgang i karaktergennemsnittet sammenlignet med forrige år og opfyldte derfor de nationale krav. To af disse skoler lå også over landsgennemsnittet. To folkeskoler viste i 2013/14 et fald i karaktergennemsnit på henholdsvis 1,0 og 0,7 sammenlignet med året før 11

12 DE SOCIOØKONOMISKE REFERENCER Den socioøkonomiske reference illustrerer om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund når de forlader folkeskolen og bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I de følgende to oversigter indikerer et grønt felt at eleverne har klaret sig statistisk signifikant bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold og et rødt felt indikerer at eleverne har klaret sig statistisk signifikant ringere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 3-årigt gennemsnit af afgangsprøvens bundne prøvefag Forskel mellem opnået karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference 3- årigt gennemsnit (2011/ /14) Gimsing Skole Langhøjskolen Parkskolen Østre Skole Thyholm Skole DAN, læsning 0,7-0,3 0,9-0,1 0,1 DAN, mundtlig -0,9-0,2 0,3 0 0,4 DAN, retskrivning -0,1-0,3 2,1-0,1-0,2 DAN, skriftlig -0,4-0,1 0,9 0,3 0 ENG, mundtlig 0 0,3 1-0,6-0,2 FYSIK/KEMI, praktisk/mundt. -0,5 0,8 0,7 0,3 0,2 MAT, problemløsning 0-0,1 1,5 0 0,4 MAT, færdigheder 0-0,5 1,8-0,1 0,3 Gennemsnit bundne prøver -0,2 0 1,2 0 0,1 Kilde: Styrelsen for IT og læring. Note: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis eleven har mindst fire karakterer Gennemsnit af afgangsprøvens udtrukne prøvefag Forskel mellem opnået karaktergennemsnit i 2013/14 og den socioøkonomiske reference 2013/14 Gimsing Østre Thyholm Skole Langhøjskolen Parkskolen Skole Skole Biologi, skr. 0,6-0,3-0,6 Engelsk, skr. 1,1-0,1 Geografi, skr. 0,4 0,2 1,3-0,4 Historie 0,7-0,1 Kristendomskundskab -0,4-0,8 0,4 Matematik 0,5 Samfundsfag -0,1 Tysk, skr. 0,8 Kilde: Styrelsen for IT og læring Note: En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis eleven har mindst fire karakterer 12

13 De bundne prøvefag signifikant Kilde: Styrelsen for IT og Læring Parkskolen har konsekvent gennem tre år med statistisk signifikans klaret afgangsprøven i de bundne prøvefag bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Om de fire andre folkeskoler kan man ikke med statistik sikkerhed sige at de i de bundne prøvefag har klaret sig hverken bedre eller ringere end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. 13

14 signifikant Parkskolen Gimsing Skole Langhøjskolen Østre Skole Thyholm Skole Figur: Forskel på opnået karaktergennemsnit og karaktergennemsnit jf. socioøkonomisk reference i hver af de syv bundne prøvefag over 3-årig periode (2011/12, 2012/13 og 2013/14). Kilde: Styrelsen og IT og Læring Overordnet set præsterede Parkskolen statistisk signifikant bedre end elever med samme sociale og økonomiske baggrund i alle de bundne fag over en treårig periode. Gimsing Skole præsterede ligeledes statistisk signifikant bedre end sin socioøkonomiske reference i dansk læsning, men til gengæld dårligere end sin socioøkonomiske reference i dansk mundtlig over en treårig periode. Struer Østre Skole præsterede statistisk signifikant dårligere end sin socioøkonomiske reference i mundtlig engelsk over en treårig periode. 14

15 Prøvefag til udtræk Gimsing Skole Signifikant Kilde: Styrelsen for IT og Læring Gimsing Skole præsterede i 2013/14 statistisk signifikant bedre end skolens socioøkonomiske reference i skriftlig engelsk. Langhøjskolen Kilde: Styrelsen for IT og Læring Det er ikke muligt at sige noget statistisk signifikant om karaktergennemsnittet af prøvefag til udtræk for Langhøjskolen. 15

16 Parkskolen Signifikant Kilde: Styrelsen for IT og Læring Parkskolen præsterede statistisk signifikant bedre i geografi i 2013/14 og 2012/13 og i skriftlig engelsk i 2012/13 end skolens socioøkonomiske reference, men statistisk signifikant ringere i historie i 2012/13 end skolens socioøkonomiske reference. Struer Østre Skole Signifikant Kilde: Styrelsen for IT og Læring Struer Østre Skole præsterede i 2012/13 statistisk signifikant ringere end skolens socioøkonomiske reference i mundtlig matematik. 16

17 Thyholm Skole Signifikant Kilde: Styrelsen for IT og Læring Thyholm Skole præsterede i 2012/13 statistisk signifikant bedre i skriftlig tysk og ringere i historie end sin socioøkonomiske reference. I 2012/13 præsterede Thyholm Skole statistisk signifikant bedre i kristendomskundskab end skolens socioøkonomiske reference. 17

18 5. Folkeskolens afgangsprøve: andel af 9. klasse-elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren andel af elever med mindst karakteren 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse-eleverne fra et givent skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal forlade folkeskolen med karakteren 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Med EUD reformen stilles der fra 2015 krav om, at elever skal have opnået karakteren 2 i fagene dansk og matematik, for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Der pågår forhandlinger om tilsvarende optagelseskrav til gymnasiale uddannelser. Nedenfor ses en oversigt over skolevæsnets og de enkelt skolers andel af 9. klasse-elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Felternes røde farve indikerer at resultaterne ligger under den nationale målsætning. 2013/14 Skolevæsen Gimsing Langhøjskolen Parkskolen Østre Thyholm Skole Skole Skole Andel elever med min. 2 i både dansk om matematik (%) 88,1 93,8 94,4 95,8 80,8 84,6 Kilde: Styrelsen for IT og læring Andel elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik, 9. klasse i Struer Kommune Kilde: Styrelsen for IT og læring Struer Kommunes skolevæsen er et stykke fra at opfylde det nationale krav om at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. I skoleåret 2013/14 fik 88,1 % af folkeskoleeleverne, der gik op til folkeskolens afgansprøve mindst karakteren 2 i både dansk og matematik et fald på 1,5 procentpoint sammenlignet med forrige år og 1,4 procentpoint under landsgennemsnittet på 89,5 %. 18

19 Andel af elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik Nationale mål Kilde: Styrelsen for IT og læring Ingen af Struer Kommunes folkeskoler opfylder den nationale målsætning om at alle folkeskoleelever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Parkskolen, Langhøjskolen og Gimsing Skole mangler mellem 4-6 procentpoint i at opfylde den nationale målsætning. Struer Østre Skole og Thyholm Skole mangler henholdsvis ca. 15 og 20 procentpoint i at opfylde den nationale målsætning. 19

20 6. Overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelse Nedenfor ses en oversigt over de fire obligatoriske indikatorer for 9. klasseelever relateret til Regeringens målsætning om at 95 % af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. % elever i ungdomsuddannelse efter 3 mdr. (9. kl. - årgang 2013) 9 %l elever i ungdomsuddannelse efter 15 mdr. (9. kl. - årgang 2013) Uddannelsesstatus efter 9 mdr. (9. og 10. kl. årgang 2012) % elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år Kilde: Styrelsen for IT og læring Kilde: UU Nordvestjylland (grå tal) Det samlede Skolevæsen Struer landsgns. Gimsing Skole Parkskolen Struer Østre Skole Thyholm Skole 31,4 42,8 21, ,3? ,4 94,1 77,4 77,3 20

21 OVERGANG Til UNGDOMSUDDANNELSE tre måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Struer Kommune (årgang 2013) 42,3 % 42,3 % 42,8 % Kilde: Styrelsen for IT og læring. Tallene vedrører elever fra folkeskolen og ungdomsskolen Af eleverne, der afsluttede folkeskolens 9. klasse i august 2013 i Struer Kommune, tog 31,4 % den direkte vej videre i uddannelsessystemet til en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse. Det var 2,2 % flere end året før, men 11,4 % færre end landsgennemsnittet for årgang Hovedparten af de resterende elever tog efter 9. klasse enten i 10. klasse, på efterskole eller på highschool i udlandet. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, i Struer Kommune Kilde: Styrelsen for IT og læring 21

22 Af Struer Kommunes årgang 2013, som påbegyndte en ungdomsuddannelse, påbegyndte 27,1 % af eleverne en gymnasial uddannelse, mens kun 4,3 % af eleverne påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse. Sammenlignes årgang 2013 med tidligere år ses at flere af 9. klasse-eleverne i Struer Kommune vælger en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsfaglig uddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Struer (årgang 2013) Kilde: Styrelsen for IT og læring. Tal vedrører elever fra folkeskolen samt ungdomsskolen Grafen ovenfor viser andelen af elever fra Struer Østre Skole, Parkskolen og Gimsing Skole, der tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, var i gang med en ungdomsuddannelse. Bemærk, at der ikke er data fra Thyholm Skole og Langhøjskolen, hvilket formentlig er en fejl. Forklaringen fra Styrelsen for IT og Læring er, at der på disse skoler var færre end fem elever, som var i gang med en ungdomsuddannelse efter tre måneder. UU Nordvestjylland bekræfter, at andre kommuner i området har haft lignende problemer med manglende data for enkelte skoler. UU udarbejder ikke opgørelser efter 3 måneder og kan derfor ikke kan supplere med disse data. 22

23 FASTHOLDELSE I UNGDOMSUDDANNELSE 15 måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). I forhold til denne indikator har vi valgt at anvende det vante talmateriale fra UU Nordvestjylland idet tallene vedrørende fastholdelse i ungdomsuddannelse efter 15 måneder fra Styrelse for IT og læring, som er baseret på Danmarks Statistiks elevregister, ikke ser valide ud. Vi har været i kontakt med UU Nordvestjylland omkring denne problematik og UU fastholder deres tal, som er baseret på redegørelser for hver enkelt elev. Dette skal undersøges nærmere inden udarbejdelsen af næste kvalitetsrapport. Struer Kommune har allerede nået Regeringens målsætning, idet 96 % af en årgang 2013 har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Kilde: UU Nordvestjylland. Årgang 2013 tal per Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse (årgang 2013) i Struer Kommune Kilde: UU Nordvestjylland. Årgang 2013 tal per

24 UNGDOMSUDDANNELSESSTATUS efter 9 måneder 92,4 % af eleverne der gik ud af Struer Kommunes folkeskole i 2011/12 var ni måneder efter de forlod grundskolen fastholdt i en ungdomsuddannelse andelen er faldende sammenlignet med året før. Kilde: Styrelsen for IT og læring baseret på Danmarks Statistiks elevregister og indeholder elever fra folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 24

25 ANDEL, DER FORVENTES AT FULDFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE indenfor 6 år 77,4 % af årgang 2013 forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter endt grundskoleforløb en andel, der er faldende sammenlignet med årgang Kilde: Styrelsen for IT og læring baseret på data fra Danmarks Statistiks elevregister. Af de unge i Struer Kommune som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse, forventes 57,9 % at have taget en gymnasial uddannelse, 17,2 % en erhvervsfaglig uddannelse og 2,4 % en STU-uddannelse. Kilde: Styrelsen for IT og læring baseret på data fra Danmarks Statistiks elevregister. 25

26 7. Fokuspunkter Undervisningsministeriet har fastsat inklusion og linjefag og kompetencedækning som fokusområder. Dette betyder, at fokuspunktet inklusion skal indgå i kvalitetsrapporten til og med skoleåret 2019/20 og fokuspunktet linjefag eller undervisningskompetence svarende til linjefag skal indgå i kvalitetsrapporten til og med skoleåret 2021/22. Der er besluttet, at denne første kvalitetsrapport for Struer Kommune baseret på den nye kvalitetsrapportbekendtgørelse ikke skal indeholde redegørelser for arbejdet med kommunale indsatsområder eller fokusområder. 26

27 7.1 Kompetencedækning Der er indført en ny bestemmelse om kompetencedækning, efter hvilken byrådet skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har linjefag eller undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren f.eks. har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Erfaring er således ikke længere kompetencegivende i sig selv. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som har linjefag eller kompetencer svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Målet er et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018 opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 % kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Der er afsat nationale kompetencemidler til linjefagsløft på 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger og 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af skoleledelserne. Niveauet for kompetencedækning i Struer Kommune er således udtryk for, hvor en stor andel af undervisningstimerne, der varetages af lærere med linjefag eller undervisningskompetence svarene til linjefag i det pågældende fag. I dette materiale er opgørelsen fra Styrelsen for IT og læring vedrørende kompetencedækning opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Kompetencedækningstallene i denne rapport ser derfor anderledes ud end de opgørelser på kompetencedækning som Struer Kommune tidligere har anvendt. 27

28 I Struer Kommunes blev 71,2 % af undervisningen i skoleåret 2013/14 varetaget af lærere med linjefag eller undervisningskompetence svarende til linjefag et fald på 5,2 procentpoint sammenlignet med 2012/13 og ca. 10 procentpoint under landsgennemsnittet. Kilde: Styrelsen for IT og læring. Nedenfor ses kompetencedækningen i Struer Kommune fordelt på de enkelte klassetrin. Generelt stiger lærernes kompetencedækning i Struer Kommunes proportionalt med klassetrinene den laveste kompetencedækning ses i indskolingen og stiger så på mellemtrinnet og er højest i udskolingen. Struer Kommune ligger generelt under landsgennemsnittet på alle klassetrin på nær 10. klassetrin. Lærernes kompetencedækning i skoleåret 2013/14 fordelt på klassetrin Kilde: Styrelsen for It og Læring 28

29 Lærernes kompetencedækning i skoleåret 2013/14 fordelt på klassetrin Kilde: Styrelsen for IT og læring 29

30 7.2 Inklusion Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne ved udgangen af Med udgangspunkt i dataopgørelser med Struer Kommune som bopælskommune, inkluderes 94,6 % af eleverne i almenmiljøet nogenlunde det samme som året før. Kilde: Styrelsen for IT og læring. Vedrører elever med Struer Kommunes som bopælskommune fra folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Med udgangspunkt i dataopgørelser med Struer Kommune som institutionskommune, inkluderes 97,2 % af eleverne i almenmiljøet nogenlunde det samme som året før. Kilde: Styrelsen for IT og læring. Vedrører elever med Struer Kommunes som institutionskommune fra folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 30

31 8. Klager vedrørende vidtgående specialundervisning Struer Kommune har kun haft en klagesag vedrørende vidtgående specialundervisning i skoleåret 2013/14. Klager fik ikke medhold i klagen. 31

32 9. Skolebestyrelsernes udtalelser Indsættes når skolebestyrelserne har indsendt deres udtalelser. 32

33 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 33

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15 Version torsdag aften På BUU 8. februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET HELHEDSVURDERING 4 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15. Version torsdag aften Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2014/15 Version torsdag aften Godkendt af byrådet den 29. marts 2016 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. SAMLET HELHEDSVURDERING 4 2.1 Opsamling på eventuelle

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015

Kvalitetsrapport 2014-2015 Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 April 201 Konklusion 9. klasse: Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet for folkeskolernes afgangsprøver i skoleåret 2015/16

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.1. Kvalitetsrapportens

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Fremtidens skole i Struer Kommune

Fremtidens skole i Struer Kommune Fremtidens skole i 2014 Baggrund og formål Analysen skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, står overfor på folkeskoleområdet de kommende år, og anvise handlemuligheder for en fagligt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten...

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 30. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015. Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015. Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015 Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby 1 Indhold Indledning og helhedsindtryk af skolerne i Odsherred... 4 Rammer og tilblivelse...

Læs mere