FAKS prisen blev i år delt mellem to, Gitte Handberg fra OUH og Pia Frederiksen formand for FAKS. Læs mere inde i bladet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKS prisen blev i år delt mellem to, Gitte Handberg fra OUH og Pia Frederiksen formand for FAKS. Læs mere inde i bladet"

Transkript

1 FAKS prisen blev i år delt mellem to, Gitte Handberg fra OUH og Pia Frederiksen formand for FAKS. Læs mere inde i bladet Når lyset bryder frem efter regnen. No

2 Nyt fra redaktionen: Bladet udkommer fremover: Udgivet af : Foreningen Af Kroniske Smertepatienter. Tlf.: Hjemmeside: Redaktion: Elin Wulff Kristiansen & Per Kristiansen, Birthe Omdahl & Lars Bye Møller Indlæg til næste blad kan sendes til: eller pr. post til: FAKS v/ Elin Wulff Kristiansen Toftevej 2, 4400 Kalundborg Indlæg i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Bladet udkommer 4 gange årligt. Oplag nr.: 1/2013 Sidste frist for indlæg til næste nummer er: 29. juli 2013 August November Februar Maj Deadlines vil være: 29. juli oktober januar April 2014 Deadlines skal overholdes!! Indlæg til bladet, modtages gerne løbende. Indlæg der modtages efter deadline kommer først i næste udgave! For et fuldgyldigt medlemskab er Kontingentet: kr. 190,00 om året. For et støttemedlemskab er: Kontingentet: 80 kr om året. Side 2

3 Indholdsfortegnelse: Side 01: Forside Side 02: Fakta om bladet Side 03: Indholdsfortegnelse Side 04: Lederen af formand Pia Frederiksen Side 06: Tak fra Gitte Handberg Side 07: Informationer Side 08: Artikel af Lotte Vesterli Side 12: Nyt fra Horsens afdelingen Side 13: Det kardiologiske syndrom Side 14: Mindeord om Helle Mikkelsen Side 15: En historie af Henriette Thiele Side 16: Min Livslinie af Samuel Jonassen Side 19: Faks prisen Side 20: Artikel af Karina Harregaard Side 23: Et digt af Sanne Lydø Side 24: Smerter og søvn af Pia F. og Lars Bye Side 28: Fra selvstændig til narkoman Side 36: Kontaktpersoner mm. Side 39: Husk Husk Husk - Opfordring mm. Side 40: Bagside Rettelse I blad nr bragte vi artiklen Når Stressen rammer. Forfatteren og ejeren af ophavsretten var faldet ud ved redigeringen. Artiklen var skrevet af Jette Frederiksen, studerende og professionsbachelor ernæring og sundhed jan FAKS undskylder fejlen. Pia Frederiksen, formand for FAKS. Side 3

4 Leder April Tusind tak. Det var mig en meget stor glæde, da jeg på generalforsamlingen fik overrakt FAKS-Prisen At jeg skulle dele den med et af de mennesker i smerteverdenen som jeg ser rigtig meget op til, det var en ære. Jeg blev selvfølgelig meget rørt og taknemmelig. Det er altid dejligt at blive værdsat for de ting man laver og tilmed brænder for. Så tusind tak for den dejlige kurv der fulgte med prisen. Jeg vil også gerne takke de mange, der var mødt op til årets generalforsamling på trods af snestormen. Det var flot, og der var endda nogen, der var kommet meget langt væk fra. Det var en stor glæde, at vi fik mulighed for at vælge en landssekretær og en suppleant til landssekretæren. Det betyder i det daglige, at der blev plads til 2 par ekstra hænder i arbejdsgruppen, der får FAKS til at løbe rundt, og det var tiltrængt. Vi begynder heldigvis for alvor at have travlt. Vores selvhjælpsguide er nu også at finde på Netdoktors hjemmeside, det er vi meget glade for, Tak for det. Vi har haft et møde med sundhedsminister Astrid Krag (se artikel på hjemmesiden) og det afstedkommer heldigvis endnu nye kontakter. Vi har også sendt en henvendelse til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i erkendelsen af, at mange af de fokusområder vi har, lapper over de 2 ministerier. (I skrivende stund har vi endnu ikke fået et svar, men henvendelsen er at læse på hjemmesiden) Vi har netop haft det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, og det er dejligt at se, at alle er trukket i arbejdstøjet. Vi har alle forskellige stærke sider, hvilket gør foreningen virkelig stærk. Der er nogle stykker der har fokus på de lokale afdelinger, og med den nye landssekretær samt suppleant, er jeg sikker på at kontakten imellem afdelingerne og bestyrelsen fremover vil blive meget bedre. Side 4 Fortsættes..

5 Fortsat... Vi er også nogle stykker der har fokus på det politiske. Som jeg nævnte i formandens beretning, er der netop nu et politisk momentum for at gøre noget for smertepatienter. Det momentum vil vi udnytte til fulde. Rigtig mange har nu mistet deres tilskud til deres smertemedicin. Og det gør rigtig rigtig ondt. Mange henvender sig og har fået afslag på enkelttilskudsordningen. Mit bedste råd er at læse afslaget grundigt igennem sammen med den behandlende læge for så at prøve igen. Også styrelsen er blevet opmærksomme på de mange ufuldstændige ansøgninger, og har derfor skræddersyet skemaer til ansøgning om tilskud til hydromorfon, tapentadol og til buprenorfin plaster. Generelt er det vigtigt at lægen grundigt beskriver diagnosen og behovet for de smertestillende lægemidler. Hvad har været forsøgt med hvilket resultat. (for mange bivirkninger, manglende effekt). For hydromorfon og tapentadol skal der som hovedregel have været forsøgt behandling med morfin og oxycodon, og for neuropatiske smerter endvidere også TCA, gabapentin og pregabalin. For buprenorfin gælder det, at man skal have prøvet morfin og oxycodon i pille eller tabletform eller fentanyl plaster. Sundhedsstyrelsen lader ikke til at tage hensyn til de bløde værdier. Men jeg opfordrer alligevel til, at lægen skriver, hvis der er en væsentlig årsag til at en omlægning af medicin ikke p.t. er hensigtsmæssig. Det kan være patienten slås med en depression eller lige har været igennem en længerevarende sygemelding på jobbet. Det er altid muligt selv at lave en beskrivelse og få lægen til at sende med enkelttilskudsansøgningen lægen skal blot underskrive brevet. Får man tilskud, kommer der et brev til både lægen og dig. Får du et afslag kommer der kun et brev til lægen. Vil din læge ikke vise dig afslaget, kan en kopi altid rekvireres hos sundhedsstyrelsen. Er du i tvivl om noget vedr. tilskud er du meget velkommen til at sende mig en mail. Fortsættes.. Side 5

6 Fortsat.. Endeligt vil jeg slutte med at ønske den tværfaglige smerteklinik på Odense Universitets Hospital tillykke. De har nu bragt deres venteliste ned på 14 uger. Det er super flot i forhold til de øvrige centre der ligger på: Herlev 60 uger, Holbæk 68 uger, Køge 70 uger, Middelfart (Vejle) 83 uger Rigshospitalet 130 uger og til sidst Aalborg med skræmmende 192 uger. De bedste forårshilsener Pia Frederiksen, Formand for FAKS Kære medlemmer af FAKS Den 7. februar 2013 fik jeg, efter den stiftende generalforsamling af Smerte Danmark, overrakt FAKS pris for Jeg er dybt rørt over den hæder, der på den måde vises mig, og jeg siger mange tusind tak. Det har taget lidt tid at få diplomet indrammet og hængt op, men nu hænger det i venteværelset i Smertecenter Syd i Odense, hvor jeg dagligt glæder mig over det. Se venligst billedet. Venlig hilsen Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Tlf.: mellem kl Mobil: Side 6

7 HEJ ALLE OVER HELE LANDET - HERUNDER FÆRØERNE OG GRØNLAND (der har vi faktisk også medlemmer, men ingen lokalafdelinger) Som I sikkert har læst andet sted i bladet, er jeg blevet valgt til landssekretær og det er jeg glad for. Nu tænker jeg, at der bliver lidt mere kontakt mellem lokalafdelingerne og hovedbestyrelsen. I er i al fald meget velkommen til at kontakte Betina og undertegnede med stort og småt. Ja, for det bedste er, at vi så også har fået en landssekretærsuppleant. Det er Betina Schmidt fra Ribeafdelingen. Det er godt at være 2 om det arbejde, og det er godt, at der er én af os, som er fra Jylland - som jo er hovedlandet: Vi håber på et godt og hyppigt samarbejde. God sommer Birthe Omdahl Få dit medlemsblad på mail. Der er mange udgifter forbundet med at drive forening, men du kan være med til at forbedre økonomien i FAKS. Portoudgifterne er steget, og udgifterne til at få bladet trykt er også steget. For at vi kan bruge dit kontingent bedst muligt, opfordrer vi til, at du fremover modtager bladet på mail. Skriv en mail til Gitte Dyrlund Jensen med dine mailoplysninger. Venlig hilsen Bestyrelsen HAR DU HUSKET AT TALE MED DINE VENNER OG FAMILIE Vi har brug for alle de støttemedlemmer, vi kan få. Et støttemedlemsskab koster 80,- kroner om året, og man modtager da 4 blade årligt enten på mail eller pr. post. (Fuldgyldigt medlemskab koster 190,- kroner årligt). Indmeldelse sker via hjemmesiden. Når vi kommer over et vist antal medlemmer åbner der sig nogle nye muligheder. Som det ser ud i dag, kan vi ikke lave indsamlinger, vi kan ikke modtage fradragsberettigede arv og gaver. Derfor er din støtte nødvendig. FAKS vil gerne være med til at gøre en forskel, DU er med til at gøre en forskel, når du støtter FAKS. Med venlig hilsen bestyrelsen. Side 7

8 Få hverdagen til at hænge sammen Hvordan vi udnytter den tid, vi har til rådighed bedst muligt og med mest mulig energi i overskud Hvor mange gange har du oplevet, at du lige skal nå dét, dét og dét i dag? Når dagen er gået, har du måske kun nået halvdelen eller har mistet overblikket og er slet ikke startet. Når du i stedet for lægger en plan og sørger for en god struktur der virker, vil du opleve at du når mere beholder overblikket udnytter din energi bedst muligt Du har måske tidligere fået en plan fra din terapeut, du kan følge - men er den plan blevet skræddersyet til dig og dine behov? Planen skal passe til den enkelte, for, at du får det fulde udbytte. Den skal også være være flexibel, når der kommer ting udefra. Derfor er det vigtigt, at du selv er med til at lave din plan. For at du kan planlægge din dag, skal du først og fremmest skabe et overblik over de opgaver, du har. Alt for mange tænker her kun på enkelt-opgaver, aftaler ud af huset m.m. Men for at du kan lave en struktur, der virker, skal du kende alle opgaver også de rent praktiske som du laver hver dag. Når du har tænkt alle opgaverne ind, kan du starte med at lave din egen personlige plan for hverdagen en plan der virker. Start med at samle alle de opgaver ind, du har i dagligdagen. Her er det vigtig også at tænke morgen- og aftenrutine samt måltider ind. Husk også de opgaver, der giver energi se artiklen i FAKS nr Find aktiviteter der giver livsglæde. Prioriter hver enkelt opgave ud fra vigtighed og evt. tidsfrist. Opgaver med tidsfrist kunne f.eks. være at betale regninger til tiden eller købe en gave. Gennemgå hvor vigtigt det er, at du selv udfører den enkelte opgave, eller om opgaven kan uddelegeres. I dag findes der f.eks. mange online fødevarer-butikker. Her bliver din opgave alene at foretage bestillingen og sætte varer på plads. På min hjemmeside kan du læse mere om prioritering af opgaver i marts måneds nyhedsbrev: Nå mere med opgavelister Sæt tid på hver opgave og vurdér, hvor krævende den er for dig. Læg herefter 20% tid til, da vi ofte undervurderer, hvor meget tid den enkelte opgave tager. Side 8 Fortsættes..

9 Fortsat. Udnyt 80/20 princippet: Mange undersøgelser har påvist, at vi kan nå 80% af en opgave på 20% procent af tiden. De sidste 20% hvor vi går i detaljer og skal have det hele med, tager de sidste 80% af tiden og dermed en masse energi. Jeg oplever ofte desværre en perfektionisme hos personer med mange smerter eller anden kronisk sygdom. Når jeg spørger ind til dette, handler det bl.a. om en angst for at komme til at lade stå til. Hvis du følger planen i denne artikel, vil det ikke ske. Derimod frigiver du mere tid til det, der er sjovt - det der skaber en meningsfyldt hverdag. Når opgaverne er samlet ind og prioriteret, skal der lægges en fast plan. Her er det en god ide med en plan over faste opgaver og et ugeskema (kalender eller Whiteboard), hvor den enkelte uges aktiviteter føres ind. Først skal der lægges en plan over alle faste aktiviteter: De daglige, ugentlige og månedlige aktiviteter. Det kan betale sig at bruge god tid på dette punkt, da det sjældent skal ændres. Det er din basis for en effektiv ugeplan. Start med at se på din normale dag. Hvornår står du op? Kommer du bedst i gang, hvis du starter dagen med en kop kaffe eller et varmt bad? Hvor lang tid benytter du til morgenrutine inkl. morgenmad? Hvor mange pauser har du brug for for at fungere optimalt? Husk at man ofte når mere, hvis man holder flere korte pauser og derved opretholder energiniveauet. Sæt dine pauser ind i skemaet. Fortsæt hele dagen igennem og skab hermed et overblik over de tidsintervaller, du har at planlægge andre aktiviteter i. Se nu på de faste aktiviteter du har på uge og månedsbasis. Dette er aktiviteter som rengøring og tøjvask, betaling af regninger, indkøb. Men også faste aktiviteter, som træning, aftenskole, møder i foreningen og tirsdagskaffen med veninderne skal have en plads. Husk at sætte tid af til eventuel transport og omklædning. Fordel de enkelte aktiviteter enten over hele ugen eller på bestemte dage. Sørg for at lægge de opgaver, som du syntes mindst om, først på dagen. Det er den opgave, der vil trække mest energi ud af dig, når du løbende tænker på den. Når du har lavet denne opgave, har du frigivet mere energi til de næste opgaver. Fortsættes... Side 9

10 Fortsat. Vær opmærksom på, om der er faste ugedage, hvor du ofte er indkaldt til lægebesøg eller lignende, og undgå at lægge for mange faste aktiviteter disse dage. Opgaver, der skal laves med længere mellemrum (f.eks. månedligt) skrives i kalenderen. Så behøver du kun overføre dem til ugeplanen, når de bliver aktuelle. Husk, at der skal være plads til individuelle aktiviteter i løbet af ugen tid til at mødes med andre eller til at slappe af for sig selv. Nu hvor din faste dag og uge er planlagt, er det tid til at se på de aftaler, du har: Først og fremmest er det vigtig at se på eventuelle undersøgelser, lægebesøg m.m. Disse ting er ofte noget, der kræver tid. Kørsel, tid i venteværelset, måske blodprøve, selve undersøgelsen, osv. De fleste er meget trætte efter sådan en dag! Efter lægebesøg, store familiebegivenheder, fester m.m. skal du huske at beregne 1-2 hviledage. Hvis ikke du holder disse hviledage, arbejder du på lavere blus. Du kan føle dig mere tung i kroppen, have mindre overblik, opleve at du husker dårligere alt sammen pga. trætheden. I sidste ende opnår du ikke så meget og du bruger alt for meget energi på det, du opnår. HUSK derfor at lægge en hviledag ind, hver gang det er muligt! Kig i din kalender og se hvilke aftaler du har for den kommende uge, og beregn tidsforbrug og evt. efterfølgende hviletid. Overfør også nogle af månedsopgaverne til den kommende uge husk at fordele dem hen over ugerne for at undgå at skulle nå for meget i månedens sidste uge. Er det tider, du ikke selv kan bestemme, skal der måske justeres lidt i dit faste skema. Et lille fif ved sociale komsammener. Indlæg små mini-pauser. Er der ikke mulighed for at være i enrum på anden måde, så brug toilettet, også når du ikke skal! Ingen forstyrrer her, og du kan bruge 3-4 minutter på nogle dybe vejrtrækninger (så dybe som de føles godt for dig). Ved hver indånding forestiller du dig at du modtager energi. Ved hver udånding forestiller du dig, at du slipper træthed og smerter. Tricket kan selvfølgelig bruges når som helst. Nu er det endelig tid til at se på de ting, du selv vælger at kunne foretage dig, og lægge disse ting ind i planen. Side 10 Fortsættes.

11 Fortsat... Forhåbentlig er der stadig huller i kalenderen ellers kig planen igennem igen og se, om der er ting, der ikke er så vigtige eller ikke er vigtige at lave hver uge. Planlæg ting, der giver dig energi. Det kan være hygge med et par veninder eller en tur på stranden eller bare et varmt bad. Ting vi glemmer at give os tid til i hverdagen. Det er også her du kan planlægge at få lavet en enkelt af de ting, som du har på din opgaveliste. Planlæg hellere at lave for lidt end for meget. På den måde er der tid til at være spontan eller bare nyde en time i liggestolen, vel vidende at opgaverne er klaret. Nu er det din tur. Lav en kop kaffe eller the og sæt dig i fred og ro de næste par timer. Skriv alle de aktiviteter ned, som du foretager dig dagligt og ugentligt. Fordel aktiviteterne over hele ugen, og husk at indlægge pauser. Når du har denne faste ramme for din uge, har du det overblik, der skal til for nemmere at planlægge de enkelte uger. Nu kan du planlægge den kommende uge: Indfør de opgaver/aktiviteter, du skal nå i den kommende uge Kig i din kalender og overfør relevante opgaver/aftaler Husk pauser, en eller flere hver dag Indfør hviledage, specielt efter energikrævende aktiviteter som lægebesøg, samvær med mange mennesker m.m. Har du en opgaveliste liggende, kan du hvis der er ekstra tid planlægge at lave en eller to opgaver fra listen At planlægge sin dag kræver en investering af tid, når du starter, men giver et større overskud efterfølgende. Tricket er ikke at overplanlægge. Planlæg derfor kun hvad du virkelig kan magte, og forsøg ikke at være supermand. God fornøjelse. Lotte Vesterli Coach, ergoterapeut, RIM-facilitator Side 11

12 Så er vi i gang. Vi har brugt den første tid til at lære hinanden at kende. Startede ud med at være 4, så er der stille og roligt dukket flere op. Vi har lagt foldere ud relevante steder. Især i de lokale smertecentere går folderne som varmt brød. Ja i Horsens er der faktisk 2 private smertecentre med fysioterapeuter, psykologer, speciallæge og socialrådgiver. Siger lidt om, hvor stort behovet er for specialist udredning. Det var lige et sidespring. Jeg ville jo fortælle om vores FAKS afdeling. Det er blevet et ugentligt møde for efterhånden 8 regelmæssige deltagere. Vi har ikke haft specielle arrangementer på dagsordenen. Det er det frirum, hvor godt og skidt kan deles med ligesindede. Vi kan spejle os i hinanden og opbygge den tillid der skal til for at få luft for det der trykker med vished om at blive mødt og forstået. Der er også kommet mange gode emner op om hvad vi kan gøre på sigt, med meget fokus på at få gjort opmærksom på at vi findes. Vi har fået meget hjælp af "Sund By Butikken", et kommunalt projekt som har kørt i mange år. Der er en del ansatte og dejlige lokaler, som vi frit kan bruge. Men også ansatte som kan hjælpe med indlæg på den kommunale hjemmeside, kontakt til avisen og ugeaviserne. Der står en pc til husets brugere, printere osv. Nu har vi så kastet os ud i at forsøge at arrangere en tur hele vejen til Amager, for at besøge "Den blå planet". Vi får grinet ret meget. Og det er fantastisk, som det lindrer smerter. Vi er i gang. Kontaktperson i Horsens Britta Kirkegaard. Side 12

13 Til FAKS. Vi er en lille hjerteforening kaldet Det Kardiologiske Syndrom X- en hjertesygdom som rammer de små årer omkring hjertet som kalker til, og man kan næsten intet gøre for at hjælpe os ud over at give nitroglycerin samt stærk smertestillende medicin. Vi har på vores sidste bestyrelsesmøde doneret 2000 kr til FAKS. Dette hænger sammen med, at jeg har været medlem hos jer i et par år og synes godt om jeres tiltag. Ikke mindst her siden den 4. marts hvor mange af mine medlemmer fik taget deres tilskud væk fra deres smertestillende medicin noget som mange har fået i flere år. Jeg har ikke selv kunnet klare at hjælpe mine egne medlemmer så jeg henvendte mig til Pia som har gjort et kæmpe arbejde for at hjælpe os alle sammen mest muligt. Jeg er selv hårdt ramt af dette nye tiltag, da jeg har fået morfin som injektionsvæske i over 20 år. Jeg har selvfølgelig søgt om enkelt tilskud men fået afslag. Pia har opfordret mig til at anke, og det er jeg så i fuld gang med, og håber på det så går igennem. I marts måned har jeg brugt 4900 kr til medicin, og det er jo begrænset hvor længe man kan blive ved med at betale så mange penge ud af en førtidspension. Desuden kan jeg ikke stoppe med morfin fra dag til dag uden at blive meget syg både af smerter men selvfølgelig også af abstinenser. Jeg har igennem en årrække prøvet adskillige andre former for medicin men ikke kunnet tåle det, og andre former har ikke kunnet tage mine smerter. Det skal nok siges at jeg i et halvt års tid har prøvet at nedtrappe med morfinen, og håber så når jeg kommer langt nok ned, at min læge kan finde en anden form for medicin som jeg kan leve med. Jeg er også bange for at få en eller anden sygdom, som man ikke opdager fordi jeg får så meget smertestillende. Jeg har de sidste 4 år mistet 10 nære familiemedlemmer af cancer og af hjertesygdomme, og det gør jo, at man bliver lidt bange. Jeg vil her sige mange tak til Pia for alt hendes hjælp og ikke mindst hendes tålmodighed, når jeg har ringet eller mailet til hende. Altid er hun parat med et trøstende ord og ikke mindst hjælp til, hvad jeg skal gøre for at komme videre med min sag. De hjerteligste hilsener Det Kardiologiske Syndrom X V/ formand Anni Skarsholt Jørgensen Hvis noget er blevet lidt nysgerrige, kan I læse mere om os på Side 13

14 Mindeord Vi fik d. 19 marts den triste besked at vores kontaktperson i Ringsted og bestyrelsesmedlem Helle Mikkelsen var sovet ind. Helle nåede at være med til at starte Ringstedafdelingen op. Desværre var hendes sygdom så fremskreden, at hun blev indlagt, mens vi havde temadage i Middelfart i November. Jeg har haft fornøjelsen af at følges med Helle en del gange, både til vores møder i Ringsted, Bestyrelsesmøder og temadage. Jeg vil huske Helle som en glad person. Hvis ikke der var noget at grine af på vores togture, så lavede vi noget selv. Det kommer jeg til at savne. Og de dybe samtaler vi havde om de udfordringer livet somme tider giver os. Hvil i fred Helle, du er savnet... Pia Lorentzen Jeg har et lille digt, til et lille minde om Helle, som tabte kampen. Jeg havde kontakt med Helle indtil en mdr. før hendes død. Jeg faldt over det her digt og tænkte på hendes alt for tidlig død. Du er ikke mere, for orkanen rev dig op med rod, før du faldt af med ælde, og bladende faldt af, du kunne have stået mange år endnu. Vi glædede os over du knoppedes og fik blade Du blomstrede, vi frydede os, dine blomster blev til visdoms og kærligheds frugt, den nærede vores livsmod. Før frugterne modnedes rigtig, blev du revet op med rod, dit fald ramte med sorgens dag, men de frugter du gav, glæder os en dag. Når sorgens sår er blevet til ar. Vh Karina Harregaard Skive afd. Side 14

15 En historie af Henriette Thiele. Jeg øver mig i at se det positive i livet, at være glad for livet og at have lyst til livet. Jeg øver mig hver dag og for hver dag, der går, ja, så bliver jeg en lille smule bedre. D. 20. nov fik jeg beskeden om, at jeg var blevet godkendt til en fleksjobbevilling. Yes.! Eller sådan troede jeg, at jeg ville føle det. Sådan en Yes-følelse efter 3 år i systemet med sygemelding, afskedigelse og næsten 2 år på kontanthjælp med diverse arbejdsprøvninger og lægeundersøgelser. Når jeg sidder med papiret i hånden, hvorpå der står, at jeg er blevet godkendt til at gå ud og søge et fleksjob, så sidder jeg med et stykke papir, som siger, at min nedsatte arbejdsevne er anerkendt og, at jeg har brug for hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det er både en sejr men samtidig også et tab. En sejr for mit nye jeg en person med kroniske smerter men tab på tab for mit gamle jeg en person uden helbredsproblemer, hvoraf tab af økonomi og tab af arbejdsambitioner er de vigtigste. På papiret gik jeg fra den ene dag til den anden fra selvforsørgelse og selvbetemmelse til offentlig forsørgelse og mangel på kontrol over min krop og mit liv. Så hurtigt kan livet tage en anden drejning, men hjernen er ikke lige så hurtig til at omstille sig. Man kan sige, at det er min hjerne, som øver sig hver dag i at finde noget positivt ved at være i live. Min historie startede med, at jeg fra den ene dag til den anden fik så intense lændesmerter, at jeg måtte tage smertestillende medicin daglig. Jeg kunne ikke længere passe mit arbejde eller udføre almindelige dagligdagsting som fx. at støvsuge og skrælle kartofler. Jeg havde indtil da aldrig fejlet noget. Så jo, jeg har været ude på noget af en rustjetur, både mentalt og økonomiske men ikke mindst kropsligt. Jeg har skulle lære min nye krop at kende. Hvad kan den, hvornår, hvor tit og hvor længe? Min redningsplanke blev at blive henvist til et Smertecenter, hvor jeg fortsat går. Regulering af min medicin, et fagligt dygtigt og medmenneskeligt personale samt at deltage i et kursus om smertehåndtering med andre personer med kroniske smerter. Jeg vil altid savne mit gamle jeg og mit gamle liv og mine gamle drømme, men jeg øver mig hver dag på at elske mit nye jeg og mit nye liv. Hvem ved måske en dag, der dukker nye drømme op. Jeg øver mig hver dag og for hver dag, der går, ja, så bliver jeg en lille smule bedre. Side 15

16 Min Livslinie Af Samuel Jonassen, telefonrådgiver, Livslinien I sidste nummer af FAKS medlemsblad fik jeg muligheden for at fortælle om Livslinien og det selvmordsforebyggende arbejde i Danmark. I dette nummer vil jeg fortælle om mit personlige forhold til det at arbejde med selvmord. Det er vigtigt at artiklen læses som min personlige udlægning af det at være frivillig på Livslinien. Opkaldet Livslinien, du taler med Samuel Hej, kan du hjælpe mig? Ja det kan jeg, det er det jeg er her for Ok, men det tror jeg nu ikke, du kan. (stille). Når jeg har afleveret mine børn senere i dag, så tager jeg ud i skoven og hænger mig selv Jeg har taget telefonen på Livslinien mere end 500 gange. Alligevel bliver det aldrig en rutine. Som ovenstående anonymiserede opkald måske indikerer, så kan vi aldrig vide hvilken slags opkald der er det næste. Derfor hverken kan eller må det ikke blive en rutine, at være rådgiver på Livslinien. Grundet Livsliniens anonymitets princip må jeg ikke gengive virkelige opkald. Men ud fra min erfaring og viden som rådgiver vil jeg skitsere resten af opkaldet, som det kunne have været. Livslinien en anden vej ud Opkalder Pernille havde de seneste to år oplevet enormt meget modgang i livet. Pernille og hendes mand var gået fra hinanden, og manden havde hurtigt efter bruddet fundet sammen med en ny kvinde. Herefter var Pernille flyttet til en ny by, og havde endnu ikke fået nogle venner. Det gik rigtig dårligt på Pernilles arbejde, hvor hun følte at hendes chef var meget efter hende, og hun frygtede at blive fyret. Ydermere var Pernilles moster, som hun altid havde haft et tæt forhold til, blevet syg med kræft og havde ikke lang tid tilbage at leve i. Til Pernilles fortælling hører også, at begge hendes børn havde det svært efter at de var flyttet. Både datteren og sønnen mistrivedes i skolen og drengen på syv havde muligvis ADHD. Pernille og jeg havde en lang snak om alle Pernilles problemer. I denne samtale lyttede jeg mest og gav Pernille plads til at sætte ord på, hvorfor hun havde lyst til at tage sit eget liv. jeg kan ikke klar mere nu ( ) det gør så ondt og der er ingen der forstår mig. Side 16 Fortsætttes..

17 Fortsat... Det blev en meget forløsende samtale og Pernille gav sig selv lov til at græde meget, mens vi snakkede sammen. Det var også en meget hård samtale. Pernille, der ellers beskrev sig selv som en almindelig kvinde på 36 havde oplevet så meget modgang og nu var det blevet for meget. Nu kunne hun ikke bære det mere. Heldigvis havde hun engang hørt om Livslinien og selvom hun, da opkaldet startede virkede fast besluttet på at hænge sig selv i skoven, så ville hun lige ringe til Livslinien. Som jeg også skrev i forrige artikel, så har vi mennesker, når vi er allermest ulykkelige, en tendens til at glemme, at der vil komme en tid, hvor vi ikke er så dybt ulykkelige. I fagtermer kaldes det for tunnelsyn. Pernille havde tunnelsyn. jeg ville aldrig gøre det mod mine børn, men jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle stille op ( ) det virkede som den eneste løsning Ofte er selvmordstanker ikke et decideret ønske om at dø, men mere et udtryk for at livet er for hårdt at leve. I dette tilfælde kan de fleste nok sætte sig ind i Pernilles fortvivlelse og desperation. Pernille ringede til Livslinien og gav sig selv en mulighed for en anden vej ud. Sammen fandt Pernille og jeg en anden vej ud, og Pernille tog imod den. Hvad gør en god rådgiver? Hvad gør mig i stand til at rådgive mennesker,der har langt mere livserfaring end mig? Mennesker der befinder sig i deres værste livskrise, og som nu har ringet til Livslinien for at finde en anden vej ud end selvmordet? Teenagere der lever i frygt for forældrene? Mennesker med konstante smerter der ikke synes de har mere at leve for? Hvorfor synes jeg, at jeg kan hjælpe mennesker der har livsvilkår, der er så vanskelige, at det for de fleste danskere, kan være svært at forestille sig? Svaret ligger måske netop i det sidste spørgsmål. Hvad der for mange mennesker kan være svært at forstå, svært at forestille sig og sætte sig ind i, det falder mig ofte naturligt. Med risiko for at komme på kant med janteloven, så har jeg altid evnet at lytte til andres problemer og sorger uden at lade dem blive til mine bekymringer. Jeg har altid haft stor empati for mine medmennesker. Men selvom andres problemer ikke direkte bliver til mine bekymringer, så er det stadig empati på godt og ondt. Fordi det ikke bliver til mine egne bekymringer, betyder det ikke at jeg er upåvirket, når jeg lytter til de til mangfoldige historier, der ligger til grund for folks selvmordstanker. Det betyder ikke, at når røret er lagt på, at så tænker jeg ikke mere på den person og han eller hendes problemer. Fortsættes.. Side 17

18 Fortsat Det gode, brugbare og produktive i den handler om, at jeg evner at sætte mig ind i mine medmenneskers livssituation. Jeg ikke bare forstår deres problemer, jeg forstår også de følelser, der ligger bag dem. Det gør mig i stand til at rådgive og hjælpe ud fra min bedste overbevisning. Mange tror, at det handler om at kunne distancere sig, hvis man skal klare jobbet som rådgiver på Livslinien. Det gør det ikke for mig. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg forsøgte at distancere mig, så ville det kunne mærkes i den rådgivning jeg giver. Det ville gå ud over det nærvær, som jeg finder så essentielt, når jeg rådgiver mine medmennesker. Men det betyder også, at jeg kan være sårbar overfor folks problemer. Selvom jeg ikke direkte gør dem til mine problemer, så kan jeg ikke sige mig fri for, at der er opkald der sidder i mig længe efter at røret er lagt på. Det betyder, at jeg har brug for nogle rammer. Rammerne skal gøre, at jeg føler mig tryg nok til at give den empatiske, ærlige og nærværende rådgivning hver gang jeg tager telefonen. Efter længere tids undren er jeg kommet frem til at rammerne eller måske rettere stemningen og atmosfæren på Livslinien, særligt kan beskrives som værende en stemning der er nærværende og professionel. Det professionelle nærvær Det tog ikke lang tid, før det gik op for mig, hvor vigtigt det er, at jeg kan føle mig tryg i mit arbejde. Men der gik noget tid, før jeg fandt ud af, hvad der gjorde, at jeg gang på gang havde overskud til at tage telefonen. Også selvom det forrige opkald var hårdt. Livslinien er bygget op omkring det frivillige arbejde. Med 230 frivillige er der nok at holde styr på. Men styr på os det har de. Med de henviser jeg til Livsliniens sekretariat. Sekretariatet består af 9 fastansatte, der hver især varetager forskellige opgaver. Udover de mange opgaver der generelt er med at få en organisation med 230 frivillige med åbent hver dag fra 11-23, til at løbe rundt, så sørger medarbejderne på sekretariatet for, at vi frivillige føler os trygge. De tager hånd om hver og én af os. De er der for os, hvis vi har haft en hård samtale. De er der med professionelle råd, hvis der var elementer i en samtale, hvor man kunne blive usikker, på hvad man skulle stille op. Livslinien er en stor blød seng.. Som jeg engang i et metaforisk øjeblik beskrev det for en af mine venner; så fungerer sekretariatet som en stor blød seng. De er den varme dyne, der svøber sig omkring alle os frivillige og giver os tryghed og ro til at kunne give nærhed, fortrøstning og professionelle råd videre til dem det hele handler om, nemlig Livsliniens opkaldere og indskrivere. Samtidig er sekretariatet også den bløde madras som samler os op og sørger for, at vi ikke slår os, hvis vi skulle falde. De sørger for, at når jeg tager telefonen, så kan jeg være nærværende og professionel, hver gang. Side 18 Fortsættes..

19 Fortsat Rum til følelser Midt i min lovprisning af de fastansatte på Livslinien må jeg ej forglemme de frivillige. De frivillige er en uvurderlig del af det trygge arbejdsmiljø, der hersker på Livslinien. Det er et arbejdsmiljø der emmer af empati og rum til at følelser må italesættes. Der er plads til at have dårlige dage, og der er ingen der presser dig til at tage telefonen, hvis du ikke er 100 procent klar til det. Det er med til at kvalitetssikre den rådgivning, som vi på Livslinien er så stolte af. Som en fast støtte til hinanden sørger vi for at spørge ind til hinandens samtaler. Herigennem skaber vi rum og mulighed for, at vi hver gang kan tale om de samtaler, som vi har fundet svære. Du bliver mødt af et medmennesker der har en oprigtig interesse i dig og dine problemer. Hver gang! Ring: eller skriv til Livsliniens netrådgivning skrivdet.dk, hvis du har selvmordstanker Jeg har nu igennem to artikler forsøgt at give dig et indblik i en verden, som de fleste ikke ønsker at beskæftige sig med. Ikke desto mindre er det en verden som langt de fleste mennesker på den ene eller den anden måde kender til. Selvmord er en realitet også i Danmark anno Men jeg og Livslinien vil altid være der til at tilbyde en anden vej ud. Samuel Jonassen, telefonrådgiver, Livslinien FAKS-PRISEN 2013 I år er FAKS-Prisen blevet uddelt til Gitte Handberg, overlæge, Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital. Gitte Handberg skulle have prisen grundet sit utrættelige arbejde med og for kroniske smertepatienter. Ud over hendes daglige arbejde på OUH hvor hun hjælper tusindevis af smertepatienter, er hun også involveret i Dansk SmerteForum, og nu også SmerteDanmark. Gittes personlige engagement og hendes empati rækker langt ud over det sædvanlige. Gittes erfaring og hendes holistiske syn på os smertepatienter, og hendes enorme viden gør forskellen. Med denne pris vil FAKS gerne sige tak til Gitte, fordi hun er med til at gøre en forskel. Prisen blev overrakt i forbindelse med den stiftende generalforsamling til SmerteDanmark den 7. februar. Med venlig hilsen Bestyrelsen Side 19

20 En smertepatients kamp med sundhedsvæsenet og omverden. Del 1. Jeg er en ung kvinde på 38 år, alene mor til 3 børn, den ældste er flyttet hjemmefra. Jeg har været kronisk smertepatient i snart 7 år. Jeg har siden kæmpet for at få en ordentlig behandling i sygehusvæsnet. Det samme i min hjemby, menneskerne omkring mig, blandt venner og familie. Jeg har ikke styr på de utallige indlæggelser, undersøgelser og ikke mindst samtaler, jeg har været til og igennem. Og værst af alt de gange jeg er blevet talt ned til, mistænkeliggjort for hypokondri, ignoreret og overset. Jeg er blevet ydmyget på det groveste. Alt det vil jeg igennem de næste gange fortælle om her i Faks bladet. Jeg håber det ville kunne hjælpe andre i samme situation, det at vide man ikke er alene, men også for at pårørende, andre patienter og smerte ramte og ikke mindst fag personer kan se, det ikke på nogen måde er nemt at være syg med smerter. Det er en for mange en usynlig diagnose, en af de værste slags. Selvmord ligger højt, måske netop fordi vi ikke bliver hørt. Ensomheden og det at være isoleret er ofte en tro følgesvend med det at være smerte syg. Tab af venner og familie, da det for dem er en ugyldig diagnose, hvem har ikke før hørt, man bare skal tage sig sammen, motionere og komme ud? Mistroen omkring ens person fra folk omkring en, byen man bor i, naboer, bekendte på skolen, det at blive holdt ude, fordi man er den sære, den der ikke arbejder, ikke kan holde til sammenkomster, gadefesten, skole mødet, den som ligger i sin seng det meste af tiden, den som nasser på samfundet. Det ser forkert ud i manges øjne og derfor møder vi ingen forståelse, vi ser måske raske ud men det er vi langt fra. Mange smerte patienter har kontaktet alle mulig former for behandlere både indenfor læge verden men også udenfor. Lige meget hvor så møder du sjældent forståelse for kroniske smerter. Ikke mindst ens egen læge der sukker opgivende, men ofte velvillig hjælper, når man endnu engang henvender sig pga nye smerter, manglende effekt af smertestillende, spørger til endnu en undersøgelse, har evt en ny note eller udklip med omkring ny alternativ medicin, undersøgelse der med store ord lover effekt mod kroniske smerter. Side 20 Fortsættes.

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Tidligere patient i psykiatrien fortæller

Tidligere patient i psykiatrien fortæller Tidligere patient i psykiatrien fortæller Kampen tilbage til livet (Februar 2012) Jeg kom ind i det psykiatriske system som 20-årig med en svær depression. Gennem de næste 6 ½ år ændrede min diagnose sig

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere