af moderat og svær bulimi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af moderat og svær bulimi"

Transkript

1 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

2 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning. Høringsversion 26. februar 2015 Format: PDF 2 / 88

3 Indhold Indhold 3 Centrale budskaber 7 1 Indledning Formål Afgrænsning af patientgruppe Målgruppe/brugere Emneafgrænsning Patientperspektivet Juridiske forhold 10 2 Psykoterapi med eller uden fokus på kernesymptomer Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 16 3 Psykoterapi individuelt eller i gruppe Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 20 4 Familiebaseret behandling til børn og unge Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 25 5 Kognitiv adfærdsterapi til børn og unge Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 29 3 / 88

4 6 Motivationsfremmende intervention Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 34 7 Behandling med SSRI som supplement til psykoterapeutisk behandling Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Oversigt over evidens Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 39 8 Individualiseret eller standardiseret ernæringsintervention Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 41 9 Systematisk monitorering af behandlingseffekt Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Dagbehandling eller intensiveret ambulant behandling Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Efterbehandling Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 49 4 / 88

5 12 Referenceliste 50 Bilag 54 Bilag 1: Baggrund 55 Bilag 2: Implementering 57 Bilag 3: Monitorering 58 Bilag 4: Opdatering og videre forskning 59 Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode 60 Bilag 6: Fokuserede spørgsmål 61 Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 68 Bilag 8: Søgebeskrivelse, inkl. Flow chart 71 Bilag 9: Evidensvurderinger 83 Bilag 10: Arbejdsgruppen og referencegruppen 84 Bilag 11: Forkortelser og begreber 87 5 / 88

6 EVIDENSENS KVALITET DE FIRE NIVEAUER Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: og bilag 7 og 9. Høj () Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat ( ) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav ( ) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav ( ) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. ANBEFALINGENS STYRKE Stærk anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel vedinterventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Svag/betinget anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Stærk anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. For en uddybende beskrivelse, se bilag 7. 6 / 88

7 Centrale budskaber Anvend kognitiv adfærdsterapi som førstevalg i behandlingen af patienter med moderat og svær bulimi ( ). Individuel psykoterapi samt psykoterapi i gruppe kan begge overvejes i behandlingen af patienter med moderat og svær bulimi, idet der ikke kan dokumenteres forskel på behandlingsformernes effekt ( ). Overvej familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling til børn og hjemmeboende unge med moderat og svær bulimi ( ). Overvej individuel kognitiv adfærdsterapi til børn og unge med moderat og svær bulimi ( ). Undlad rutinemæssigt at anvende en motivationsfremmende intervention forud for opstart af psykoterapeutisk behandling af patienter med moderat og svær bulimi ( ). Undlad rutinemæssigt at anvende selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) til behandling af patienter med moderat og svær bulimi ( ). Det er god praksis, at patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en ernæringsintervention, som kan være individualiseret eller standardiseret. Det er god praksis at evaluere behandlingseffekten ved systematisk at monitorere bulimipatienternes spiseforstyrrelsessymptomer på fastlagte tidspunkter undervejs i behandlingsforløbet. Det er god praksis at genoverveje behandlingsform og -intensitet ved utilstrækkelig behandlingseffekt hos patienter med moderat og svær bulimi. Det er god praksis, at patienter tilbydes et efterbehandlingsforløb med henblik på stabilisering og/eller tilbagefaldsforebyggelse efter spiseforstyrrelsesadfærden er ophørt. 7 / 88

8 1 Indledning 1.1 Formål Formålet med denne nationale kliniske retningslinje er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet til patienter med moderat og svær bulimi. Retningslinjen skal medvirke til at fremme hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Problemstillingerne ved bulimi er komplekse og mangeartede. Patienter med bulimi går ofte mange år uden behandling, og dette kan, sammen med fejlbehandling, føre til en udvikling af de bulimiske symptomer i negativ retning. Moderat og svær bulimi vil ofte virke funktionsnedsættende for patienten samt forringe patientens livskvalitet. Problemstillingerne ved bulimi adskiller sig på flere punkter fra andre spiseforstyrrelser, hvilket skaber et behov for at fokusere på netop denne patientgruppe. 1.2 Afgrænsning af patientgruppe Retningslinjen omhandler behandling af børn, unge og voksne med moderat og svær bulimia nervosa (betegnes herefter bulimi). Sundhedsstyrelsens referenceprogram for spiseforstyrrelser samt internationale retningslinjer definerer moderat og svær bulimi som sygdomsgrad 2-5 (1,2), som i Danmark oftest bliver behandlet i sekundærsektoren. Dette indebærer både behandlingssteder med hovedfunktion, regionsfunktion og med højtspecialiseret funktion. Mild grad af bulimi (grad 1) bør forsøges behandlet i primærsektoren og indgår ikke i denne retningslinje. Det er specificeret i retningslinjen, når en anbefaling ikke er gældende for alle aldersgrupper. En subgruppe af de patienter, som henvises til behandling for symptomer på bulimi, lever ikke op til de diagnostiske kriterier for bulimi ifølge WHO s diagnosesystem ICD-10 (diagnosekode F50.2)(3). Disse patienter er ofte stærkt plagede af deres bulimiske symptomer, og retningslinjen omfatter ligeledes denne patientgruppe, når deres sygdomsgrad vurderes til at være moderat eller svær (grad 2-5) (atypisk bulimia nervosa: diagnosekode F50.3). Denne nationale kliniske retningslinje inkluderer ikke patienter, som overspiser uden at vægtkompensere (binge eating disorder). Denne retningslinje beskæftiger sig heller ikke med patienter, som er undervægtige pga. vægttab, selvom de har overspisninger og/eller udrensende adfærd. I sådanne tilfælde er afgrænsningen mellem anoreksi og bulimi vanskelig ud fra ICD-10. Ifølge den amerikanske klassifikation af psykiatriske lidelser (DSM-5) vil denne gruppe patienter have anoreksi (4). Forekomsten af samtidig sygdom (komorbiditet) er meget høj blandt patienter med moderat og svær bulimi. Graden og typen af komorbiditet varierer i stor grad, og det er centralt at tage højde for komorbiditet i behandlingsplanlægningen. Komorbiditet komplicerer behandlingen på forskellig vis og i forskellig udstrækning, hvorfor denne retningslinje ikke indeholder anbefalinger herfor. I litteratursøgningen til denne retningslinje har komorbiditet dog ikke været et eksklusionskriterium. 8 / 88

9 1.3 Målgruppe/brugere Denne retningslinje henvender sig til sundhedsprofessionelle, som beskæftiger sig med behandling af patienter med bulimi. Dette indebærer en bredt sammensat gruppe af fagfolk, såsom læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagoger, diætister m.fl. Derudover henvender denne retningslinje sig til beslutningstagere på området og kan tjene som information til andre involverede parter (en beskrivelse af implementering og monitorering af denne nationale kliniske retningslinje findes i bilag 2 og 3). Sekundært henvender retningslinjen sig til alment praktiserende læger samt personale på sygehuse og i kommunerne, som møder patienter med moderat og svær bulimi. Viden om evidensbaseret behandling kan være med til at øge opmærksomheden på korrekt henvisning til specialiseret spiseforstyrrelsesbehandling. Patienter og pårørende kan ligeledes orientere sig i retningslinjen. Retningslinjen retter sig således ikke mod den forebyggende, pædagogiske eller rehabiliterende indsats. Mht. sidstnævnte, henvises til Socialstyrelsens kommende nationale retningslinje for den specialiserede sociale rehabiliteringsindsats for svær spiseforstyrrelse, som forventes at udkomme i november Emneafgrænsning Denne nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger i patientforløbet ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Det er således vigtigt at pointere, at retningslinjen kun beskæftiger sig med enkelte dele af behandlingsindsatsen på bulimiområdet. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret behandling af bulimi, og det er ikke en guideline eller klinisk behandlingsstandard for hele behandlingsforløbet. Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på de områder, hvor evidensgrundlaget har udviklet sig mest de seneste år, samt områder, hvor evidensen har været sparsom, og den kliniske praksis derfor varierer meget på tværs af landet. Følgende ti fokuserede spørgsmål er undersøgt: Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes kognitiv adfærdsterapi (CBT) frem for en anden psykologisk intervention, som ikke specifikt fokuserer på kernesymptomer ved bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes individuel psykoterapi frem for psykoterapi i gruppe? Bør børn og hjemmeboende unge med moderat og svær bulimi tilbydes familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling? Bør børn og unge med moderat og svær bulimi tilbydes individuel kognitiv adfærdsterapi? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en motivationsfremmende intervention i kombination med vanlig behandling? 9 / 88

10 Bør SSRI tilbydes i kombination med et psykoterapeutisk forløb til patienter med moderat og svær bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en individuelt tilpasset kostintervention som en del af den ernæringsfaglige behandling? Bør der foretages systematisk monitorering af effekten af psykoterapi hos patienter med moderat og svær bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi, hvor ambulant behandling i form af psykoterapi ikke har haft effekt, tilbydes dagbehandling frem for intensiveret ambulant behandling? Bør patienter med moderat og svær bulimi fortsætte i regelmæssig behandling, efter spiseforstyrrelsesadfærden er ophørt? Til at vurdere effekten af de undersøgte behandlingsformer har arbejdsgruppen udvalgt centrale outcomes (udfald), som denne retningslinje fokuserer på. Der vil derfor være outcomes, som bliver rapporteret i forskningsartiklerne, men som ikke er medtaget i denne retningslinje. En beskrivelse af de fokuserede spørgsmål samt de valgte outcomes findes i bilag Patientperspektivet Patientforeningerne Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) samt Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse (PS) har været repræsenteret i den nedsatte referencegruppe og har haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje 1. Se medlemmerne af referencegruppen i bilag Juridiske forhold Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter og pårørende kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. 1 LMS og PS er pr. 1. januar 2015 lagt sammen til én forening. 10 / 88

11 Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten (samt pårørende til børn og unge patienter), når de vælger behandling. 11 / 88

12 2 Psykoterapi med eller uden fokus på kernesymptomer 2.1 Fokuseret spørgsmål Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes kognitiv adfærdsterapi (CBT) frem for en psykoterapeutisk intervention, som ikke direkte fokuserer på kernesymptomer ved bulimi? 2.2 Anbefaling Anvend kognitiv adfærdsterapi som førstevalg i behandlingen af patienter med moderat og svær bulimi ( ). 2.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Elementer fra CBT indgår i andre behandlingsformer, som dermed også kan være effektive i behandlingen af bulimi. Forskellen i effekten mellem henholdsvis manualiseret CBT-behandling og ikke-manualiseret symptomfokuseret behandling kendes dog ikke. 2.4 Baggrund for valg af spørgsmål Psykoterapi er et centralt element i behandlingen af patienter med bulimi, men typen af psykoterapi, som patienter får tilbudt, varierer på tværs af behandlingssteder. Diskussionen om, hvorvidt psykoterapi bør fokusere på spiseforstyrrelsessymptomerne eller på andre og mere bagvedliggende problemstillinger verserer til stadighed. CBT er den psykoterapiform til bulimi, som er mest undersøgt, og som tyder på at være den mest effektive behandlingsform i behandlingsforløbets tidlige stadier (1,5-7). Psykoterapiområdet har været og er stadig i udvikling med henblik på at udvikle mere effektive behandlingsformer. Dette skaber behov for et opdateret overblik over evidensen på området og for at undersøge, om CBT, både på kort og lang sigt, er mere effektiv end psykoterapiformer, som ikke fokuserer specifikt på de bulimiske kernesymptomer. Disse psykoterapiformer fokuserer i stedet på patientens sociale relationer, bagvedliggende problemstillinger eller arbejder på anden vis med andre områder end spiseforstyrrelsessymptomerne, som er relevante for patienten. 2.5 Litteratur Evidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede spørgsmål består af seks randomiserede kontrollerede studier. Fem studier (8-12) samt et opfølgningsstudie, er fra NICE guideline fra 2004 (7,13), n=368. NICE opdaterede sin søgning i 2013 uden at finde yderligere studier på området (14). Vores opdaterende litteratursøgning, som søgte op til 2014, fandt ét randomiseret kontrolleret studie (15), n=70. Flow charts findes i bilag 8. En beskrivelse af den anvendte metode findes i bilag / 88

13 2.6 Gennemgang af evidensen De identificerede studier sammenlignede CBT med henholdsvis interpersonel psykoterapi (8,11), nonspecifik psykoterapi (9), fokal psykoterapi (10), støttende psykoterapi (12) eller psykoanalytisk psykoterapi til bulimi (15). Fælles for sammenligningsinterventionerne var, at de ikke direkte fokuserede på de bulimiske kernesymptomer og ikke gav vejledning herom. Fire studier gav 19 terapisessioner i begge interventionsarme (8,10-12), mens ét studie inkluderede døgnindlagte patienter, hvor behandlingsvarigheden afhang af indlæggelsesvarighed (9). Det sjette studie tilbød 20 sessioner CBT, mens psykoanalytisk psykoterapi foregik ugentligt i op til to år (15). Forskellen i længden af terapien i de to sidstnævnte studier komplicerer en direkte sammenligning af terapiformerne. Niveauet af spiseforstyrrelsesadfærd ved studiernes afslutning er et kritisk outcome for dette fokuserede spørgsmål (for beskrivelse af symptomer ved bulimi, se bilag 1). CBT reducerer antallet af overspisninger samt opkastninger i større grad end psykoterapi, som ikke fokuserer på kernesymptomerne ved bulimi. Antallet af patienter, som kommer i bedring (opnår remission), er højere i gruppen, der har modtaget CBT, hvilket ligeledes er et kritisk outcome. Forskellene mellem grupperne er statistisk signifikante for de ovenfor nævnte outcomes. Antallet af somatiske komplikationer inden og undervejs i behandlingsforløbet beskrives ikke i studierne. Da dette er et kritisk outcome for dette spørgsmål, bliver den samlede kvalitet af evidensen meget lav for dette fokuserede spørgsmål. Halvdelen af de fundne studier ekskluderede patienter med svære somatiske komplikationer samt svær psykiatrisk komorbiditet (såsom psykose) (8,10,15). Psykoterapiforskning indebærer i sagens natur, at blinding af patienter og terapeuter ikke er mulig. Dette bidrager til, men er ikke afgørende for, at kvaliteten af evidensen på dette område er meget lav. Dette fokuserede spørgsmål omhandler udelukkende voksne patienter med bulimi, og effekten vurderes ikke at kunne overføres direkte til patienter under 18 år (jf. fokuseret spørgsmål 4). 2.7 Oversigt over evidens CBT sammenlignet med psykoterapi uden fokus på spiseforstyrrelsesadfærd for bulimia nervosa Patient eller population: Patienter med bulimia nervosa Intervention: CBT Kontrol: Psykoterapi uden fokus på spiseforstyrrelsesadfærd Outcomes Absolut effekt* (95% CI) Relativ effekt (95% CI) Interventionsgruppe Kvaliteten af rer Kommenta- evidensen (GRADE) Kontrolgruppe Effekten i interventionsgruppen Baselinerisiko Ikke CBT symp- Antal deltagere (studier) 13 / 88

14 Overspisninger ved interventionsafslutning episoder pr. uge, pr. måned, reduktion i % (Binge eating, end of treatment episodes per week, per month, % reduction) Opkastninger ved interventionsafslutning episoder pr. uge, pr. måned, reduktion i % (Vomiting, end of treatment episodes per week, per month, % reduction) Remission af spiseforstyrrelsessymptomer ved længste follow-up (Remission of EDsymptoms, longest Follow-up) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDE global (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE global Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDE tilsigtet restriktion (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE restraint) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDE spisebekymring (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE eating concern) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDE figurbekymring (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE shape concern) tomfokuseret 230 pr Gennemsnitligt antal overspisninger ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 2,73 standardafvigelser lavere (4,52 til 0,95 lavere) Gennemsnitligt antal opkastninger ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 9,85 standardafvigelser lavere (13,78 til 5,91 lavere) 352 pr (258 til 485) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,57 standardafvigelser lavere (0,85 til 0,29 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,89 standardafvigelser lavere (1,22 til 0,55 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,52 standardafvigelser lavere (0,8 til 0,23 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,41 standardafvigelser lavere (0,71 til 0,11 lavere) 285 Der er statistisk (4 studier)(8,11,12,15 ) lav 1,2,3,4,5 signifi- kant færre overspisninger ved CBT. 289 Der er statistisk (4 studier)(8,11,12,15 ) lav 1,2,3,4,5 signifi- kant færre opkastninger ved CBT. RR 378 1,53 (4 studier)(8,9,13,15) (1,12 to 2,11) 197 (2 studier) (8,15) 289 (4 studier)(8,11,12,15 ) 197 (2 studier) (8,15) 289 (4 studier) (8,11,12,15) lav 2,3,4,5,6 lav 2,3,4,5 moderat 2,3,4 lav 2,3,4,5 lav 1,2,3,4,5 Der er statistisk signifikant flere, som opnår remission ved CBT. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE global er statistisk signifikant lavere ved CBT. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE tilsigtet restriktion er statistisk signifikant lavere ved CBT. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE spisebekymring er statistisk signifikant lavere ved CBT. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE figurbekymring er statistisk signifikant lavere ved CBT. 14 / 88

15 Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDE vægtbekymring (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE weight concern) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDI drive for thinness (Psychological ED symptoms, end of treatment EDI drive for thinness Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDI bulimia (Psychological ED symptoms, end of treatment EDI bulimia) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDI body dissatisfaction (Psychological ED symptoms, end of treatment EDI body dissatisfaction) Frafald ved interventionsafslutning (Dropout, end of treatment) Somatiske komplikationer ved interventionsafslutning 8 (Somatic complications, end of treatment) Funktionsevne ved længste follow-up 8 (Level of functioning, longest FU) Livskvalitet ved længste follow-up 8 (Quality of Life, longest FU) 207 per 1000 Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,54 standardafvigelser lavere (0,83 til 0,25 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 3,5 standardafvigelser lavere (7,17 lavere til 0,17 højere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 2,6 standardafvigelser lavere (4,96 til 0,24 lavere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 2 standardafvigelser lavere (6,63 lavere til 2,63 højere) 228 pr (160 til 324) 289 (4 studier) (8,11,12,15) 49 (1 studie)(12) 49 (1 studie)(12) 49 (1 studie)(12) RR 1,1 438 (0,77 to (6 studier) (8-1,56) 12,15) Kan ikke estemeres 8 Kan ikke estemeres 8 Kan ikke estemeres lav 1,2,3,4,5 lav 1,2,7 lav 1,2,7 lav 1,2,7 moderat 1,2 Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE vægtbekymring er statistisk signifikant lavere ved CBT. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDI bulimia er statistisk signifikant lavere ved CBT. Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. *Baselinerisikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baselinerisikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko; 1 Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. 2 Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. 3 Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet). 4 Varigheden af CBT er fem måneder, mens psykoanalytisk psykoterapi varer 24 måneder (15). 5 Betydelig inkonsistens mellem studiernes estimater. 6 Risiko for rapporteringsbias grundet manglende rapportering af visse effektmål / 88

16 7 Risiko for stor usikkerhed pga. lille studiepopulation. 8 Vi fandt ikke evidens for dette outcome. 2.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Kvaliteten af evidensen er samlet set meget lav, da et enkelt kritisk outcome ikke bliver besvaret. Kvaliteten af evidensen for de kritiske outcomes, som bliver besvaret af evidensen, er lav. CBT resulterer i en større reduktion af bulimiske adfærdssymptomer, samt et højere antal patienter, som opnår remission, sammenlignet med terapiformer, som ikke fokuserer på kernesymptomerne ved bulimi. Antal opkastninger per måned reduceres i gennemsnit med 10 ved CBT, og mere end 50 % flere patienter opnår remission ved CBT end ved behandling, som ikke er symptomfokuseret. Begge disse effekter vurderes at være klinisk betydningsfulde. Der er ingen forskel i frafald i de to grupper. Frafald ligger på knapt 30 % i de fleste studier. Ingen af psykoterapiformerne indebærer direkte skadelige effekter, dog er der et stort antal patienter i begge grupper, som ikke er raske ved studiernes afslutning og ved opfølgning. Værdier og præferencer De fleste patienter formodes at foretrække symptomfokuseret behandling, hvis de informeres om behandlingens effekt. En mindre gruppe af patienter vil foretrække at beskæftige sig med problemstillinger, som ikke direkte omhandler kernesymptomerne ved bulimi. Andre overvejelser I de inkluderede studier er behandlerne trænede i manualiseret CBT, hvorfor det er uvist, om effekten er den samme, hvis behandlingen gives af terapeuter uden den formelle CBT-uddannelse. 2.9 Rationale for anbefaling Kvaliteten af evidensen er meget lav, eftersom det kritiske outcome, somatiske komplikationer, ikke blev besvaret af litteraturen. Ved alle andre kritiske outcomes var der signifikant forskel i interventionernes effekt til fordel for CBT. Der blev lagt vægt på, at forskellen mellem psykoterapiformernes resultater ikke kun var statistisk signifikante, men også klinisk betydningsfulde, særligt mht. antal opkastninger samt antal patienter, der opnår remission, og derfor giver Sundhedsstyrelsen en stærk anbefaling for brugen af CBT. 16 / 88

17 3 Psykoterapi individuelt eller i gruppe 3.1 Fokuseret spørgsmål Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes individuel psykoterapi frem for psykoterapi i gruppe? 3.2 Anbefaling Individuel psykoterapi samt psykoterapi i gruppe kan begge overvejes i behandlingen af patienter med moderat og svær bulimi, idet der ikke kan dokumenteres forskel på behandlingsformernes effekt ( ). 3.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Typen og graden af komorbiditet spiller en stor rolle i vurderingen af, om en patient vil kunne profitere optimalt af et gruppetilbud. Valget af behandlingsformat bør ske på grundlag af en individuel vurdering. 3.4 Baggrund for valg af spørgsmål Tidligere studier har vist effekt af både psykoterapi i gruppe samt individuelt, og begge former for behandling tilbydes i Danmark afhængigt af behandlingssted. Der er behov for at afklare, om den ene behandlingsform er at foretrække frem for den anden. 3.5 Litteratur Evidensgrundlaget for dette fokuserede spørgsmål er tre randomiserede kontrollerede studier fra et systematisk review (16-19), n=282. Den opdaterende litteratursøgning gav ikke yderligere studier. Litteratursøgningen efter randomiserede kontrollerede forsøg, som inkluderede børn og unge, fandt ingen studier. Flow charts findes i bilag Gennemgang af evidensen Alle de identificerede studier sammenlignede CBT i gruppe med individuel CBT. I ét studie modtog patienterne en individuel motivationsfremmende intervention, inden de blev randomiseret til CBT i gruppe eller individuelt (17). I et andet studie modtog patienterne først CBT og derefter interpersonel psykoterapi (CBT og IPT i gruppe eller CBT og IPT individuelt) (19). Eftersom CBT indgår i alle tre studier, er det ikke muligt at undersøge effekten af individuel versus gruppeterapi ved andre psykoterapiformer. Antallet af sessioner varierede fra otte til 23 på tværs af studierne. Der er ikke signifikant forskel på nogen af de outcomes, som arbejdsgruppen valgte at undersøge. De bulimiske kernesymptomer, som er et kritisk outcome, reduceres i samme grad ved individuel psykoterapi som ved gruppebehandling. Antallet af patienter, som opnår remission er ligeledes det samme i begge interventionsformer. Det kritiske outcome, somatiske komplikationer, bliver ikke belyst i de fundne studier, hvilket er afgørende for den samlede kvalitet af evidensen for dette fokuse- 17 / 88

18 rede spørgsmål, som hermed bliver meget lav. Et enkelt studie ekskluderer specifikt patienter med somatiske komplikationer (18), mens de to andre studier ekskluderer svær psykiatrisk komorbiditet (17,19). Det var ikke muligt at finde studier, der inkluderede patienter under 18 år. Det vurderes, at evidensen på voksenområdet ikke direkte kan overføres til børn og unge. 3.7 Oversigt over evidens Individuel terapi sammenlignet med gruppeterapi ved bulimia nervosa Patient eller population: Patienter med bulimia nervosa Intervention: Individuel terapi Kontrol: Gruppeterapi Kommentarer Outcomes Absolut effekt* (95% CI) Relativ Kontrolgruppe (95% Interventionsgruppe effekt CI) Effekten i interventionsgruppen Baselinerisiko Gruppeterapi Individuel terapi Overspisninger ved interventionsafslutning episoder pr. uge, pr.måned (Binge eating, end of treatment episodes per day, per week, per month) Overspisninger ved interventionsafslutning (Binge eating, end of treatment) Opkastninger ved interventionsafslutning episoder pr. måned, dage pr. uge (Vomiting, end of treatment episodes per day, per week, days per week, per month) Opkastninger ved interventionsafslutning (Vomiting, end of treatment) Remission af spiseforstyrrelsessymptomer ved længste follow-up (Remission of ED, longest FU) Frafald ved interventionsafslutning (Dropout, end of treatment) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDE global (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE global) 788 pr pr pr pr Gennemsnitligt antal overspisninger ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,2 standardafvigelser lavere (0,52 lavere til 0,13 højere) 748 pr (552 til 1000) Gennemsnitligt antal opkastninger ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,24 standardafvigelser lavere (0,57 lavere til 0,09 højere) 748 pr (552 til 1000) 292 pr (182 til 471) 365 pr (282 til 477) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,24 standardafvigelser lavere (1,19 lavere til 0,71 hø- RR 0,95 (0,70 to 1,30) RR 0,95 (0,70 to 1,30) RR 1,27 (0,79 to 2,05) RR 0,88 (0,68 to 1,15) Antal deltagere (studier) 146 (2 studier)(18,19) 53 (1 studie) (17) 142 (2 studier) (18,19) 53 (1 studie) (17) 179 (3 studier)(17-19) 298 (3 studier) (17-19) 60 (1 studie)(18) Kvaliteten af evidensen (GRA- DE) lav 1,2,3 lav 2,3,4 moderat 1,2 lav 1,2,3,4,5,6 lav 2,3 lav 2,3 Lav værdi moderat 2 for lavere er udtryk sværhedsgrad af symptomer. 18 / 88

19 Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDI subskalaer 1-3 (Psychological ED symptoms, end of treatment EDI subscales 1-3) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDI drive for thinness (Psychological ED symptoms, end of treatment EDI drive for thinness) Somatiske komplikationer ved interventionsafslutning 7 (Somatic complications, end of treatment) Funktionsevne ved længste follow-up 7 (Level of functioning, longest FU) Livskvalitet ved længste follow-up 7 (Quality of life, longest follow-up ) jere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 1 standardafvigelse højere (9,07 lavere til 7,07 højere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,57 standardafvigelser højere (2,36 lavere til 3,50 højere) Kan ikke estimeres 7 Kan ikke estimeres 7 Kan ikke estimeres 7 86 (1 studie)(19) 60 (1 studie)(18) Høj værdi moderat 3 for højere er udtryk sværhedsgrad af symptomer. Høj værdi lav 2,3 er udtryk for højere sværhedsgrad af symptomer. *Baselinerisikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baselinerisikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko; 1 Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. 2 Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. 3 Konfidensintervallet indeholder estimater, som viser klinisk relevant effekt for både interventionsgruppen og kontrolgruppen. 4 Risiko for stor usikkerhed pga. lille studiepopulation. 5 Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet). 6 Risiko for rapporteringsbias grundet manglende rapportering af visse effektmål. 7 Vi fandt ikke evidens for dette outcome. 3.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Kvaliteten af evidensen er meget lav. Begge interventioner skaber lige store forbedringer i adfærdssymptomer samt antal patienter, som opnår remission. Der er ingen skadelige effekter ved de to behandlingsformer. En stor subgruppe af patienter fra begge interventionsgrupper profiterer dog ikke af studiernes interventioner. Værdier og præferencer Individuel psykoterapi eller psykoterapi i gruppe skønnes at være præferencefølsomt. 19 / 88

20 Nogle patienter værdsætter muligheden for at tale med andre patienter med samme problemstillinger. Andre patienter foretrækker fleksibiliteten i individuel behandling eller kan have svært ved at indgå konstruktivt i en gruppe. Andre overvejelser Små behandlingssteder kan have vanskeligt ved at rekruttere nok patienter til at kunne tilbyde gruppebehandling. 3.9 Rationale for anbefaling Begge interventionsformer skaber positive resultater i lige stor grad. Sundhedsstyrelsen giver en svag anbefaling for begge behandlingsformer, da behandlingsformatet er præferencefølsomt. Denne anbefaling omhandler ikke, om der skal tilbydes terapi eller ej, men udelukkende i hvilket format, som psykoterapien bør tilbydes. 20 / 88

21 4 Familiebaseret behandling til børn og unge 4.1 Fokuseret spørgsmål Bør børn og hjemmeboende unge med moderat og svær bulimi tilbydes familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling? 4.2 Anbefaling Overvej familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling til børn og hjemmeboende unge med moderat og svær bulimi ( ). 4.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Den familiebaserede spiseforstyrrelsesbehandling bør være tilpasset bulimi hos børn og unge (FBT-BN). Ved behandling af børn og unge er det altid vigtigt at inddrage forældrene. Dette gælder også, hvis patienten modtager en individuel behandlingsform. For børn under 15 år skal forældrene give samtykke til behandling. 4.4 Baggrund for valg af spørgsmål Størstedelen af forskningen inden for behandling af bulimi har fokuseret på voksne patienter. Evidensbaserede behandlingsformer til voksne kan ikke uden vanskeligheder benyttes til børn og unge, da deres udviklingstrin samt sociale forhold ændrer betingelserne for behandling. Familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling har vist effekt i behandlingen af børn og unge med anoreksi (FBT-AN) (20), og der er behov for et overblik over, om familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling også har effekt hos børn og unge med bulimi (FBT-BN). Det fokuserede spørgsmål undersøger FBT-BN, men dette medfører ikke, at forældrene ikke er inddraget i de interventioner, som sammenlignes med FBT-BN. Forældre bør altid inddrages, når patienten er under 18 år. 4.5 Litteratur Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål er to randomiserede kontrollerede forsøg fra søgningen foretaget af NICE i 2013 (14,21,22), n=165. Vores egen opdaterende søgning gav ikke yderligere fund. Flow charts findes i bilag Gennemgang af evidensen De to inkluderede studier omhandlede manualiseret FBT-BN, som blev tilpasset børn og unge med bulimi. FBT-BN læner sig op ad Maudsley s FBT-manual (FBT-AN), som blev udviklet til børn og unge med anoreksi (20). Le Grange et al. (22) sammenlignede i det ene studie FBT-BN med støttende psykoterapi, hvor behandleren var støttende uden at være vejledende, og hvor behandlingen omhandlede bagvedliggende problemstillinger. Begge interventionsarme bestod af 20 sessioner fordelt på seks måneder. 21 / 88

22 Schmidt et al. (21) sammenlignede i det andet studie FBT-BN med CBT, som blev suppleret af et selvhjælpsprogram. Alle patienter modtog 15 sessioner fordelt på seks måneder (jf. behandlingsbeskrivelse i fokuseret spørgsmål 4). FBT-BN viste positiv effekt i begge studier på de kritiske outcomes bulimiske adfærdssymptomer ved interventionernes afslutning samt antal patienter i remission ved opfølgning. Le Grange et al. konkluderede, at FBT-BN var den mest virkningsfulde behandlingsform til børn og unge med bulimi, da den bulimiske adfærd reduceredes i størst omfang både ved studiets afslutning samt ved opfølgning (22). Schmidt et al. konkluderede derimod, at CBT kunne være at foretrække til denne patientpopulation, da antallet af overspisningsepisoder ved afslutning af studiet var signifikant lavere i gruppen, som modtog CBT (21). Vi kunne desværre ikke få de præcise tal om spiseforstyrrelsesadfærden fra sidstnævnte studie efter henvendelse til førsteforfatteren. Ingen af studierne inkluderede det kritiske outcome, somatiske komplikationer, hvorfor den samlede kvalitet af evidensen for dette fokuserede spørgsmål bliver meget lav. Studiet af le Grange ekskluderede patienter med somatiske komplikationer, mens begge studier havde svær psykiatrisk komorbiditet som eksklusionskriterium (21,22). 4.7 Oversigt over evidens FBT-BN sammenlignet med behandling uden familiedeltagelse Patient eller population: Patienter med bulimia nervosa Intervention: Familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling Comparison: Behandling uden familiedeltagelse Kommentarer Outcomes Absolut effekt* (95% CI) Relativ Kontrolgruppe (95% Interventionsgruppe effekt CI) Effekten i interventionsgruppen Baselinerisiko Behandling uden FBT-BN familie Overspisninger ved interventionsafslutning episoder pr. måned (Binge eating, end of treatment episodes per month) Opkastninger ved interventionsafslutning episoder pr. måned (Vomiting, end of treatment episodes per month) Overspisninger ved interventionsafslutning (Binge eating, end of treatment) 136 per 1000 Gennemsnitligt antal overspisninger ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,9 standardafvigelser højere (3,9 lavere til 5,7 højere) Gennemsnitligt antal opkastninger ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 12,6 standardafvigelser lavere (21,25 til 3,95 lavere) 390 per 1000 (169 to 900) RR 2.86 (1.24 to 6.60) Antal deltagere (studier) 80 (1 studie)(22) 80 (1 studie) (22) 85 (1 studie) (21) Kvaliteten af evidensen (GRA- DE) lav 1,2 Der er statistisk signifi- lav 1,2 kant færre opkastninger ved FBT. lav 1,2,3 Der er statistisk signifikant færre patienter, som har overspisnin- 22 / 88

23 ger, ved individuel behandling. Opkastninger ved interventionsafslutning (Vomiting, end of treatment) 227 per per 1000 (157 to 643) RR 1.40 (0.69 to 2.83) 85 (1 studie) (21) lav 1,2,3 Remission af spiseforstyrrelsesymptomer ved længste follow-up (Remission of ED, longest FU) Frafald ved interventionsafslutning (Dropout, end of treatment) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDE tilsigtet restriktion (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE restraint) 157 pr pr pr (150 til 548) 211 pr (119 til 379) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,8 standardafvigelser lavere (1,48 til 0,12 lavere) RR 1,83 (0,96 til 3,5) RR 1,03 (0,58 til 1,85) 165 (2 studier)(21,22) 165 (2 studier) (21,22) 80 (1 studie) (22) moderat 1,3 moderat 1,3 Lav værdi er lav 1,2 udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE tilsigtet restriktion er statistisk signifikant lavere ved FBT. Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDE spisebekymring (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE eating concern) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDE figurbekymring (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE shape concern) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,5 standardafvigelser lavere (1,14 lavere til 0,14 højere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,9 standardafvigelser lavere (1,65 til 0,15 lavere) 80 (1 studie) (22) 76 (1 studie) (22) Lav værdi er lav 1,2 udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Lav værdi er lav 1,2 udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE figurbekymring er statistisk signifikant lavere ved FBT. Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning EDE vægtbekymring (Psychological ED symptoms, end of treatment EDE weight concern) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,8 standardafvigelser lavere (1,52 til 0,08 lavere) 80 (1 studie) (22) lav 1,2 Lav værdi er udtryk for lavere sværhedsgrad af symptomer. Scoren på EDE vægtbekymring er statistisk signifikant lavere ved 23 / 88

24 FBT. Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning Optagethed af mad (Psychological ED symptoms, end of treatment food preoccupation) Psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning Vægt- og figurbekymring (Psychological ED symptoms, end of treatment weight and shape concern) Somatiske komplikationer ved interventionsafslutning 4 (Somatic complications, end of treatment) Funktionsevne ved længste follow-up 4 (Level of functioning, longest follow-up ) Livskvalitet ved længste follow-up 4 (Quality of life, longest follow-up ) Familiens funktion ved længste follow-up 4 (Family functioning, longest follow-up ) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0 standardafvigelser højere (0,36 lavere til 0,36 højere) Gennemsnitlige psykologiske spiseforstyrrelsessymptomer ved interventionsafslutning i interventionsgruppen var 0,6 standardafvigelser højere (0,04 lavere til 1,24 højere) Kan ikke - estimeres 4 Kan ikke - estimeres 4 Kan ikke - estimeres 4 Kan ikke - estimeres 4 85 (1 studie)(21) 85 (1 studie) (21) 0-værdi er lav 1,2,3 udtryk for den samme sværhedsgrad af symptomer. Høj værdi er lav 1,2,3 udtryk for højere sværhedsgrad af symptomer. *Baselinerisikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baselinerisikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko; 1 Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. 2 Risiko for stor usikkerhed pga. lille studiepopulation. 3 Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet). 4 Vi fandt ikke evidens for dette outcome. 4.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Kvaliteten af evidensen er meget lav. FBT-BN reducerer de bulimiske adfærdssymptomer både ved studiernes afslutning og opfølgning. Over halvdelen af patienterne udviser stadig bulimiske symptomer i varierende grad ved afslutning af studierne og ved 24 / 88

25 opfølgning. FBT-BN involverer i høj grad familien, hvilket nogle familier kan have vanskeligt ved at honorere. Patientpræferencer Psykoterapi til børn og unge med bulimi skønnes at være præferencefølsomt. Børn og unge formodes som udgangspunkt at foretrække FBT, da familien kan være en værdifuld støtte i bedringsprocessen. For unge, særligt mellem 16 og 18 år, kan det være sværere at vurdere i hvor høj grad, familien bør inddrages. De unges modenhed og afhængighed af familien formodes at være afgørende for den unges præferencer. Knap 30 % af de unge, som ikke ønskede at deltage i studiet af Schmidt et al. (21), angav, at de ikke ønskede at involvere familien i behandling. Andre overvejelser Mange behandlere i Danmark er ikke uddannet i FBT-BN til børn og unge med bulimi. Behandlingen skal tilpasses de problemstillinger, som er særlige ved bulimi. FBT-BN forudsætter, at hele familien kan tage fri fra skole og/eller arbejde for at deltage i behandling. 4.9 Rationale for anbefaling FBT-BN skaber positive resultater i begge studier. Sundhedsstyrelsen giver en svag anbefaling for FBT-BN, da området er præferencefølsomt og afhænger af patienternes udvikling samt sociale forhold. Denne anbefaling omhandler udelukkende FBT-BN og er ikke ensbetydende med en svag anbefaling for psykoterapi generelt til børn og unge. 25 / 88

26 5 Kognitiv adfærdsterapi til børn og unge 5.1 Fokuseret spørgsmål Bør børn og unge med moderat og svær bulimi tilbydes individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT)? 5.2 Anbefaling Overvej individuel kognitiv adfærdsterapi til børn og unge med moderat og svær bulimi ( ). 5.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Forældre bør altid være del af behandlingen i større eller mindre grad, også når patienten modtager individuel behandling. Ved børn under 15 år skal forældrene ydermere give samtykke til behandlingen. CBT-manualen til voksne med bulimi kan ikke direkte bruges til en yngre population. Der er behov for et CBT-forløb, som er tilpasset børn og unge. 5.4 Baggrund for valg af spørgsmål Psykoterapi er den foretrukne behandlingsform til børn og unge med bulimi. Behandlingen kan foregå individuelt, men når patienten er under 18 år, bør forældrene altid inddrages i den udstrækning, som skønnes mest fordelagtig for den enkelte patient. CBT er den mest undersøgte psykoterapiform til voksne med bulimi og viser god effekt hurtigt i behandlingsforløbet (jf. fokuseret spørgsmål 1). Det er uvist, om effekten er den samme for børn og unge, og der er derfor behov for at undersøge, om CBT er mere effektiv end andre psykoterapiformer på børne- og ungeområdet. 5.5 Litteratur Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål udgøres af ét randomiseret kontrolleret forsøg fra vores egen litteratursøgning (21), n=85. Flow charts findes i bilag Gennemgang af evidensen Det identificerede studie indgår ligeledes i evidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede spørgsmål 3. CBT udgjorde den ene interventionsarm og bestod af ti sessioner, tre opfølgende sessioner samt to valgfri sessioner, hvor den unge skulle medbringe en nær pårørende. Sessionerne suppleredes af en selvhjælpsmanual. Den anden interventionsarm bestod af FBT-BN som beskrevet ved det fokuserede spørgsmål 3. Begge interventioner medførte en reduktion i antallet af overspisninger samt opkastninger både ved studiets afslutning og ved opfølgning. Ved afslutning var an- 26 / 88

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Syddansk Universitet. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF

Syddansk Universitet. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF Syddansk Universitet National Klinisk Retningslinje for behandlingen af moderat og svær bulimia nervosa. Mosekjær Madsen, Alice; Kaae, Anne-Dorthe; Nielsen, Dorte; Caspersen, Jesper; Kjølbye, Morten; Treufeldt,

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v3.0 published on 06.02.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 82 klinisk retningslinje

Læs mere

National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge

National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.1 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 73 National klinisk retningslinje

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinje

Nationale Kliniske Retningslinje Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

af alkoholafhængighed

af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ANOREXIA NERVOSA

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ANOREXIA NERVOSA NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ANOREXIA NERVOSA 2016 National klinisk retningslinje for behandling af anorexia nervosa Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE 2016 National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af bipolar lidelse supplerende vedligeholdelsesbehandling efter depression 2014 National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) 2016 National klinisk retningslinje for fjernelse af mandler (tonsillektomi) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Titel. Undertitel (evt.)

Titel. Undertitel (evt.) Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for behandling af moderat og svær bulimi PICOs søgning på sekundær- og primærlitteratur. Kontakt Fagkonsulent Tine Pedersen, fagkonsulent

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

af emotionel ustabil personlighedsstruktur,

af emotionel ustabil personlighedsstruktur, National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type National klinisk retningsline for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Publiceringsinformation v6.0 published on 15.05.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 79 klinisk

Læs mere

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse - med fokus på kombinationsbehandling National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 2015 National klinisk retningsline for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Spørgeskema Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland INDLEDENDE OPLYSNINGER FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 19.

Læs mere

Revideret ansøgning - Styrkelse af behandlingen af bulimikere i Region Syddanmark

Revideret ansøgning - Styrkelse af behandlingen af bulimikere i Region Syddanmark Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/8664 Dato: 23.august 2012 Udarbejdet af: Anne Vagner Moesgaard/Kirsten Hørder/Magnus Petersen E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031

Læs mere

og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet

og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet National klinisk retningslinje

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

National Klinisk Retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati)

National Klinisk Retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Titel: National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk

Læs mere

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Ergo 15 Den 11. november 2015

Ergo 15 Den 11. november 2015 Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Læs mere

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Fysioterapi 13. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi har med stor

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser National koordination - Socialstyrelsen KKR Syddanmark I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen 11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn

Læs mere

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani

Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani Effekten af behandlingsmetoder indenfor ludomani Hovedforfatter Jakob Linnet Publiceringsinformation v1.0 published on 16.06.2016 Aarhus Universitetshospital 1 of 70 Effekten af behandlingsmetoder indenfor

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og som barn/ung dine forældre. Pjecen indeholder

Læs mere

National klinisk retningslinje for

National klinisk retningslinje for National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge med fokus på diagnoserne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet i

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING AF UNIPOLAR DEPRESSION

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING AF UNIPOLAR DEPRESSION NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING AF UNIPOLAR DEPRESSION 2016 National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen, 2015.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

udredning og behandling National klinisk retningslinje For

udredning og behandling National klinisk retningslinje For National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos voksne med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING 2015 Titel National Klinisk

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER 2015 Titel National klinisk retningslinje for øvre dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere