[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

Transkript

1 [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1

2 2

3 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil gaa ud i Baggrunden men standser:) De seer saa vist paa mig. Ja der er Trækket; #I Øjets Hav det# Det Smærtens Drag som skygger #over# dybt paa Bunden #Det leger Skjul med Spottens Alf# #Det tumler sig i Leg med Spot# I Øjet, og som leger stilt om Munden Det er der Hvad? De gjør mig halvt forskrækket. De heder? Ja det ved De vel. Men ved De, Frøken, at det Navn er latterligt? Gjør mig til Vilje kast det bort ikveld.. #[HIS: Tilføyd i høyre marg.] Det var et Indgreb i Forældres Rettig... heder # Fy, det var egenmægtigt lidet datterligt Hm,, hvorfor fik de sligt Memento mori alt fra De var liden? Er det #saa# da stygt { }?[HIS: Usikker rekkefølge i overskrivningen.] #Aa# Nej dejligt som et Digt Men altfor stort og strængt og stærkt for Tiden. Hvor kan en Nutidsfrøken fylde ud Den Tanke Navnet i sig fatter Nej kast det bort som et forældet Skrud. De tænker nok paa Sagakongens Datter Hvem... Heste 3

4 Som skyldfri knustes under Heste{hov}ns Hov; Men sligt er jo hos os forbudt i Loven { }vor Tids Lov Nej højt i Sadlen. i I min min stille Tanke, Jeg drømte tidt mig baaren paa dens Ryg, Jog ud i Verden vidt, jog kjæk og tryg, Mens Vinden slog som Frihedsflag dens Manke! Ja det er Sag gammelt; i den stille Tanke Der ændser Ingen af os Grind og Skranke Der ræddes ingen for at bruge Sporen I #Gjerning# Praxis holder vi os smukt til Jorden Thi Livet er os dog igrunden #Hvermand# kjært, Og der er Ingen som et Dødsspring vover. #Jo# Nej peg paa Maalet og jeg sætter over, Men da maa Maalet være Springet værd. Et Kalifornien bag Ørkensandet, Hvis ikke, blir man hvor man er, i Landet Naa, jeg forstaar Dem; det er Tidens Fejl. Ja netop Tidens; hvorfor sætte Sejl, Hvor ingen Luftning stryger over Fjorden (...) Ja hvorfor slide Pidsken eller Sporen Naar ingen gylden Indsats staar som Skjænk til den der rejser sig fra Bord og Bænk Og jager fremad baaren højt i Sadlen Slig Færd for Færdens Skyld tilhører Adlen, Og Adelsfærd i vor Tid kaldes Tant Saa var nok Meningen? Ja ganske sandt Se Pæretræet som ved Gjærdet staar Hvor det er goldt og blomsterløst iaar 4 Ifjor 1 De 2 skulde 3 set; #da# hvor det stod #det# kjækt Med Kronen krøget under Frugtens Vægt Det vil jeg tro, men hvad er deraf Læren Aa iblandt andet at det fast er frækt Naar vor Tids Zakarias kræver Pæren. 4

5 \ Har Træet overblomstret sig ifjor o. s. v. / \ / Jeg vidste nok, De fandt #Idéens# det rette Spor igjen, I Romantiken, agter i Historien. Ja vor Tids Dyd er af en anden Slags; Hvem #falder for Idéen# ruster sig til Korstog nutildags \ Hvem er Personens Indsats vel tillags. / Hvor findes Helte {...} Og hvor er Valkyrien #Valkyrien savnes ej# Ak ingen af dem her i dette Land! Da Troen truedes ifjor i Syrien Gik De da did som Korsets svorne Mand; Nej, paa Papiret var De varm som Taler, Og sendte Kirketidenden en Daler. (Pause. betragter ham en Stund, nærmer sig og spørger blidt), er De vred{,}? Se det er alt. Nej vist, jeg gaar og sturer, #To uforligte # I Et forent, De er som to Naturer, Ja det ved jeg vel #[HIS: Tilføyd i høyre marg.] Men Grunden? # Grunden? Jo fordi jeg hader 5

6 At gaa omkring med frækt udringet Sjæl Som Godtfolks Kjærlighed i alle Gader; At gaa omkring med blottet Hjertevarme, Som unge Kvinder gaar med nøgne Arme De var den eneste De, De Slig tænkte jeg naa den Ting er forbi #[HIS: Tilføyd vertikalt i venstre marg.] (vender sig efter der gaar over mod Lysthuset og ser ud.) # De lytter Til en anden Røst, som taler; Tys{,}! hører De? Hver Kveld naar Solen daler Da kommer flyvende en liden Tugl Se der der kom den frem af Løvet Skjul Ved De hvad fuldt og fast jeg tror? Hver Den Som her paa Jord blev nægtet Sangens Evne Gave Han fik af Gud en liden Fugl til Ven, 2 For En 1 {k}kun skabt og for den {e}enes Have Da gjælder det at Fugl og Ejer mødes, Skal ej dens Sang #i fremmed Have# paa for døve Ører ødes. Ja det er sandt; men jeg har fundet mi{t}n Jeg fik ej Ordets Magt, ej Sangerstemme, Men kviddrer {f}fuglen i sit grønne Gjemme Det er som Digte #daled# spired i mit Sind, Vel sandt Nu ja de dvæler ej de flyver bort... O Gud! Der slog De den; hvad har De gjort! (iler ud) (iler ud) O det var syndigt! syndigt! (dækker...) Nej kun Lige Øie {Li}For #Øje# Lige,, #ikkun# Tand for Tand, og Øje For Øje Nu faar De in{tet}gen #Hilsen# Budskab fra det Høje, Og ingen Gave mer fra Sangens Land. Se det er Hævnen over Deres {...}Værk Mit Værk! Ja Deres; indtil denne Time 6

7 Slog i mit Bryst en Sangfugl kjæk og stærk Se nu kan Klokken over Begge kime; #Den slog #har# {...}De dræbt# Om den den sang, Har {Du}Jeg! Ja da De slog Min stærke, glade, #unge# stolte, glade #Sejerstro# Tro til Jorden! D{e}a #De# er forlove{t}d { }Dem! Men saa sig mig dog {...}Aa ja, #den Ting# Historien er #ganske# jo #sagtens# i sin Orden. {D}Han #tar# faar Examen #jo# og #faar# kommer #sig# strax {i}en Stilling Han gaar jo til Amerika som Præst Og arver nok en ganske vakker Skilling Ja, for det er vel Lind De mener? Maa De vel vide Bør jeg jo Bedst Ja, som Brudens Søster {...}Gud! Det er ej Dem!! Som høster Den Lykkens Overflod? Ak nej desværre Det er ej Dem! O priset være Gud \ Jeg faar ej se Dem som en Andens Brud / O han er god og kjærlig dog, Vorherre! Jeg faar ej se Dem som en Andens Brud! Det var kun Smærtens Lys han vilde tænde O hør mig hør mig (peger raskt mod Baggr) 7

8 (gaar henimod Huset) Stille {s}sé derhenne! 8