Miljø Skrot og jern med radioaktivt materiale dukker op tre gange så ofte som for ti år siden.

Transkript

1 Elektronik Oscilloskopkøberne er loyale men producenterne konkurrerer hårdt. Tema SIDE Miljø Skrot og jern med radioaktivt materiale dukker op tre gange så ofte som for ti år siden. Side 4-5 Karriere Et job i Norge pustede liv i karrieren for Thomas Quiel. DSE Messe-tillæg 14 Siden april 2011 ing.dk Ingeniøren har på en weekend produceret hele 9. klasses matematikpensum i 37 videoer. Danske Skoleelever og Ingeniøren serverer hele pensum på mobilen. Sammen kæmper vi for dygtigere elever. SIDE 8-9 OG LEDEREN Arne Steinmark Chefredaktør Vera Rosenbeck Formand for Danske Skoleelever Genveje til videoerne Send sms til 1272 med teksten mat eller brug QR-koden til venstre. Foto: Das Büro 137 NYE JOB KARRIERE SIDE 32 Regn den lynhurtigt ud Få et hurtigt overblik over energibesparelse og tilbagebetalingstid ved forskellige lysstyringsløsninger med vores gratis online PayBack Beregner. Prøv den på:

2 2 Ingeniøren 1. sektion 8. april 2011 Ingeniøren Bestå eksamen 2011 mens vi venter på strategien for 2020 Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør vi har utraditionelt ryddet ugens forside med to vigtige budskaber. Det første markerer kulminationen på Ingeniørens kampagne for at supplere matematikundervisning i folkeskolen med lettilgængelig e-learning. Konkret tilbyder vi en digital håndsrækning til alle 9. klasses elever, der har brug for at få genopfrisket alt, hvad man skal lære i faget det niende skoleår, så de kan overraske de voksne med at klare sig endnu bedre til afgangsprøven i maj. Undervisningen, i form af 37 korte videoer udarbejdet af to af landets mest garvede undervisere, er frit tilgængelig på mobiltelefon og net. Det andet budskab er, at handlekraftige voksne på tinge med det samme bør træffe beslutning om at tilbyde alt fagligt indhold i alle fag på alle klassetrin på tilsvarende vis. I forhold til 2020-planer og de årlige udgifter til folkeskolen på 52 milliarder kroner vil det være forsvindende billigt at hjælpe den generation, der går i skole nu. Det indhold, man i dag finder på portalen emu.dk, er ufuldstændigt og uoverskueligt at manøvrere inden for. Skulder ved skulder står vi med danske skolelever i forventningen om, at det burde være en nem beslutning og helt i tråd med de fleste politiske holdninger om øget digitalisering og et løft af folkeskolen. Et fuldstændigt repertoire med videoundervisning til mobil og net kan hjælpe den helt almindelige elev, der gerne vil lære, men måske ikke kan høre læreren eller forstå vikaren. Det er undervisningsdifferentiering, så det batter hurtigt at producere og dermed billigt, hvis vi skal tage Ingeniørens erfaringer i betragtning. Ingeniøren går i alliance med tidens unge, som er dem, der skal sikre fremtidens velstand og velfærd. Når Ingeniøren går i alliance med tidens unge, som er dem, der skal sikre fremtidens velstand og velfærd, er det fordi, det har været vanskeligt at trænge igennem hos de voksne, der bestemmer og har indflydelse. Uden at sige for meget har Ingeniøren oplevet mange forhindringer med projektet, der er stærkt inspireret af det Bill Gates-støttede initiativ; non-profitorganisationen khanacademy.org, som gratis tilbyder webundervisning til alle engelsktalende børn i verden. Man får let det indtryk, at selv om børnene er i fokus, når folkeskolen drøftes, skygger indimellem andre og voksne hensyn. Måske er hjælpen dog endelig på vej. Ingeniør og formand for KL, Jan Trøjborg skrev i Politiken i sidste uge, at digital adgang til læringsmål og læringsmidler blandt andet skal være tilgængelige for eleverne alene. Og at lærernes totale undervisningsmonopol er til debat:»lærerne vil fortsat være den allervigtigste faktor for elevernes læring. Men der er ingen tvivl om, at en fuldt digitaliseret folkeskole vil udfordre det nuværende skoleparadigme med <...> klasseundervisning og læreren som den mest vidende.«statsminister Lars Løkke Rasmussen henvendte sig i nytårstalen 2010 direkte til børnene om de boglige værdier, ligesom regeringen i december lovede at sætte 500 millioner kroner af til it-baserede læremidler i folkeskolen. Anvendelsen vil blive beskrevet i sammenhæng med udarbejdelsen af en national strategi, der skal fremlægges senest i begyndelsen af maj måned og skal være indfaset i Danske skoleelever og Ingeniøren sender et budskab om, at det er dumt ikke at handle samtidig: Må en ung nær dig få glæde af vores tilbud i dag. j ugens satire: atomskrot SPØRG SCIENTARIET? Kan vi udvinde energi fra atomaffald? Jeppe Sørensen spørger:»kan radioaktiv stråling fra atomaffaldsdepoter bruges nyttigt, f.eks. til energi?«dog på det problem, at der næppe er ret mange naboer til et slutdepot til at aftage varmen. Curie-wurst Atomdetektiver i USA, Frankrig og Tyskland finder radioaktive materialer i alt fra køkkenudstyr til elevatorknapper. Hidtil har man dog ikke fundet en fornuftig genanvendelse for de radioaktive metaller. >> se flere på ing.dk/satire Kurt Lauridsen, Chef for Projektstyringssektionen i Dansk Dekommissionering, Risø, svarer:»affaldsdepoter for radioaktivt affald kan i denne sammenhæng opdeles i to typer: depoter for lavog mellemaktivt affald og depoter for højaktivt affald. Det er den førstnævnte type, som er aktuel i Danmark. I denne type depot vil varmeudviklingen være så lav, at der ikke er behov for nogen form for køling af affaldet; den smule varme, der afgives, vil ledes bort til omgivelserne af sig selv, og det vil næppe være muligt at udnytte den til noget fornuftigt. Så kunne man spørge sig, om strålingen kunne udnyttes til andet; men affaldet i depotet vil være anbragt i forskellige beholdere, og de forskellige affaldsemner vil have forskelligt aktivitetsindhold, som henfalder med forskellige halveringstider. Så det vil ikke være praktisk muligt at udnytte strålingen. I det højaktive affald er der en betydelig energiudvikling, og specielt i de tilfælde, hvor man deponerer brugt brændsel fra kernekraftværker uden oparbejdning, kunne man vel forestille sig, at varmen kunne udnyttes til opvarmningsformål. Dette støder Man kunne forestille sig genbrug af metaller, efter at de ved henfald har nået et radioaktivitetsniveau under frigivelsesgrænserne. I meget af det metalskrot, som fremkommer ved dekommissionering af reaktoranlæg, er koboltisotopen 60 Co en dominerende strålingskilde; den har en halveringstid på 5,3 år, så hvis ikke udgangsaktiviteten er meget høj, vil man efter en overskuelig tid nå ned under den fastsatte grænse for aktivitetskoncentrationen, hvorefter materialet kan betragtes som ikke-radioaktivt. Men hvis man ønsker at gå den vej, skal man nok ikke lægge de pågældende emner i et egentligt depot men snarere i et henfaldslager. Strålingen fra radioaktive stoffer har i mange år været udnyttet til energiproduktion i mindre skala, for eksempel i isotopbatterier, hvor strontiumisotopen 90 Sr med en halveringstid på 28 år via et termoelement producerer strøm. Sådanne batterier kan drive radiosendere i satellitter, vejrstationer og lignende. Men her er der ikke tale om radioaktivt affald, men radioaktive stoffer, der er frembragt med dette formål for øje. j >> Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon redaktion@ing.dk / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: debat@ing.dk Abonnement og adresse ændringer: Telefon abonnement@ing.dk Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 JEG HAR STYR PÅ I MORGEN ALLEREDE I DAG. JEG HAR CLOUD POWER. Få en gratis tag reader app til din mobil på Kun Microsoft kan tilbyde dig velkendte værktøjer, der er fælles for både den private og public cloud. Du kan bygge din private cloud med Windows Server Hyper-V i dag og hurtigt skalere til public cloud, når tiden er til det. Så har du styr på fremtiden. Dét er Cloud Power. Find din Cloud Power på microsoft.dk/cloud/privatecloud

4 4 Ingeniøren 1. sektion 8. april 2011 FOKUS atomaffald Fund af radioaktivt skrot og jern tredoblet Skrot og jern med rester af radioaktivt materiale dukker op tre gange så ofte som for ti år siden. Virksomheder, der importerer jern, skal sørge for, at leverandøren scanner det, mener Statens Institut for Strålebeskyttelse. stråleskrot Af Daniel Rasmussen Ansatte på genbrugsstationer, havne og i virksomheder finder radioaktivt skrot og andre metalgenstande tre gange så ofte som for ti år siden. Det viser en ny opgørelse fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Tilbage i år 2000 blev der registreret 26 tilfælde, hvor man fandt radioaktivt skrot eller radioaktive jerngenstande, som var fremstillet af radioaktivt skrot. I 2009 var tallet steget til 96 fund. Tallene stammer fra agenturets database over ulovlig handel med radioaktivt materiale. De europæiske myndigheder på området, Institute for Transuranium Elements, som hører under EU-Kommissionen og har hjemme i Eggenstein-Leopoldshafen lidt nord for Karlsruhe i Tyskland, bekræfter tendensen over for Ingeniøren.»Vi har i de seneste år haft markant flere fund af radioaktivt forurenet metal i europæiske havne, på skrotpladser og på genbrugsstationer,«siger professor Klaus Mayer, der leder instituttet. De tyske forskere er bekymrede for, at materialet kan anvendes til såkaldte dirty bombs, hvor terrorister spreder det radioaktive materiale i en almindelig bombe over et stort område for at skabe panik. De fleste større europæiske skrotpladser har geigertællere ved indgangen til pladsen og på skovlene på kranerne, der flytter rundt på metallet, og på den måde bliver radioaktivt skrot ofte fundet. Men jern fra skrot, der er smeltet om, kan også indeholde rester af radioaktivt materiale, hvis smelteværket ikke er godt nok til at finde det strålende jern. I 2008 dukkede et parti radioaktive elevatorknapper for eksempel op i Frankrig. Strålende metalvarer fra genbrugsjern kommer hovedsageligt fra smelterier i Kina, Indien eller Rusland. Antallet af fund stiger, fordi de, der håndterer skrot og importerer jern, er blevet bedre til at finde det, vurderer Kresten Breddam, der er chefkonsulent i Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Risikoen for, at de metalgenstande, vi omgiver os med, indeholder rester af radioaktivt stof, er meget lille, og indtil nu har man kun fundet rester af radioaktivt stof i hverdagsgenstande i mængder, der ikke er sundhedsskadelige. Derfor mener Kresten Breddam ikke, at danskerne behøver være nervøse. I Danmark har man kun fundet radioaktivt materiale i skrot, ikke i færdigvarer. Han erkender dog, at der er mulighed for at finde noget:»det bør ikke kunne forekomme, men principielt kan vi ikke være sikre på, at for eksempel vores kloakdæksler ikke indeholder rester af radioaktivt materiale,«siger han. I dag er der ingen krav til, at skrot bliver tjekket for stråling. I Danmark anbefaler SIS, at lossepladser og genbrugsstationer installerer en geigertæller ved indgangen til pladsen, samt at der sidder en geigertæller på maskinen, der flytter på jernet. Med de foranstaltninger mener Kresten Breddam, at vi kan være ret sikre på, at dansk genbrugsmetal ikke er radioaktivt. Problemet er såkaldt genbrugsmetal, der kommer udefra og bliver importeret til os. Der stilles heller ingen krav om at importerede metalvarer skal scannes.»med de mængder af materiale, der importeres til EU og andre vestlige lande, vil det være fuldstændig umuligt at stille strålingsmonitorer op og måle på hver eneste metalgenstand,«siger Kresten Breddam. Han opfordrer i stedet de virksomheder, der indkøber omsmeltet jern, til at stille krav til producenterne.»den bedste måde at håndtere det her på er at håndtere det fra kilden, det vil sige at sørge for, at der ikke kommer noget ud fra de store metalproducenter og smelteværker. Hvis vi kan stoppe det der, så vil problemet være håndteret mest effektivt,«siger Kresten Breddam, og fortsætter:»måden at gøre det på er at lægge pres på fra modtagerens side de skal bevise, at virksomheden er certificeret på en eller anden facon og på den måde sørge for, at virksomheden lever op til nogle krav, herunder at det ikke er radioaktivt.«dansk Industri har ikke fået nogen henvendelser om problemet, men afviser ikke, at det findes.»jeg er sikker på, at hvis det her er et reelt problem, så vil virksomhederne stille krav til deres leverandører om det her,«siger chefkonsulent Svend Erik Jepsen. j EU s atomdetektiver kan følge I 90 erne jagtede de smuglere med kufferterne fulde af uran. I dag opsporer EU s nuklearforensikere stigende mængder radioaktivt forurenede skrotmetaller. Og det er bekymringsvækkende både i forhold til sundhed og sikkerhed, siger eksperterne. affald Af Michael Reiter redaktion@ing.dk Containeren er én blandt titusinder, som dagligt omlades i Hamborgs havn. Ifølge fragtbrevet rummer den stålstænger til genbrug. Oprindelse: Indien destination: Rusland. Intet usædvanligt, indtil toldere tager en stikprøve. Det viser sig, at indholdet er forurenet med kobolt-60, som stråler med 71 mikrosievert i timen en usædvanligt høj dosis, der efter 24 timer vil overskride grænsen for, hvad et menneske må udsættes for på et år. Andetsteds i Tyskland: Et godstog med ton skrot ruller ind på et stålværk i udkanten af Berlin. En strålingsmonitor ved indgangen slår alarm. I ladningen befinder sig et rør, hvis indre er belagt med en strålende skorpe. Analyser viser, at der er tale om 47,5 gram højt beriget uran-235 fra en forskningsreaktor i Rusland. Der er tale om det stof, man kan bygge atomvåben af. Radioaktivt skrot dukker stadigt oftere op på steder, hvor det ikke hører hjemme. På ti år er fund som de ovenstående tredoblet. Og det er bekymrende, siger professor Klaus Mayer fra EU-Kommissionens Joint Research Centre. Mayer er nuklearforensiker aviserne kalder ham atomdetektiv. Han leder Instituttet for Transurane Elementer (ITU), som bekæmper radioaktivt materiale i ulovligt omløb. Når myndigheder i EU-staterne melder om fund, rykker hans hold ud for at analysere materialet og opspore dets afsender som ved fundet i Berlin.»I 1990 erne fandt vi hovedsageligt spaltbart materiale, som blev smuglet med henblik på videresalg. Det fænomen er stort set forsvundet,«fortæller Klaus Mayer.»I stedet har vi de seneste år haft markant flere fund af radioaktivt forurenet metal i europæiske havne, på skrotpladser og genbrugsstationer.«svagt, men stadig farligt Og det er et problem, både i forhold til sundhedsfaren og til materialernes mulige anvendelse som våben. At skrottet i reglen kun er moderat eller svagt strålende, gør det ikke mindre interessant for terrorister. For i modsætning til stærkt strålende kilder, dræber det ikke straks gør det selv - bombebyggere. Det er dog stadig velegnet til såkaldte dirty bombs, skriver atommyndigheden IAEA i en intern vejledning.»selv om strålingen er begrænset, og de radioaktive mængder er små, kan man med dirty bombs sprede dem over et stort område. Da folk er bange for stråling, vil det uvægerligt skabe panik. Og det er præcis, hvad terroristerne er ude på,«bekræfter Klaus Mayer. At det radioaktive materiale dukker op flere steder, skyldes ikke mindst en stadigt mere indbringende handel med skrot.

5 Ingeniøren 1. sektion 8. april RAdioaktivt affald kan dukke op i alle led af skrotkæden: Som brugte støbeskeer, ventilhuse eller brugt hospitalsudstyr. Billedet til venstre stammer fra Istanbul, hvor en losseplads i januar 1999 måtte lukkes, mens eksperter søgte efter en kobolt- 60-kilde, der var havnet på pladsen efter skrotning af brugt medicinsk udstyr. To skrothandlere var blevet bestrålet og indlagt på hospitalet, og seks mennesker arresteret i forbindelse med hændelsen. Foto: Scanpix og arkivfoto RADIOAKTIVE MATERIALER I ULOVLIGT OMLØB Radioaktivt skrot er den helt store kilde til den mængde radioaktivt materiale, der opspores i ulovligt omløb Kilde: IAEA Illicit Trafficking Database, 2010 Grafik: LGJ Andre uautoriserede aktiviteter og forekomster, hovedsageligt fund af radioaktivt skrot. Tyverier og tab, muligvis med videresalg til følge, herunder især smugling og ulovligt salg af spaltbart materiale. Uautoriseret besiddelse og relaterede kriminelle aktiviteter, herunder især smugling og ulovligt salg af spaltbart materiale. Strålende skrotfund, der skabte overskrifter 1987 Brasilien: Skrottyve stjæler cæsium-137-kilde fra et forladt hospital. 4 mennesker dør og 245 udsættes for radioaktiv stråling som følge af åbning og videresalg af kilden Estland: Myndighederne opdager cæsium- 137-kilde i en skibsladning skrot og lagrer den på et deponi. Skrottyve bryder ind og stjæler kilden. En af tyvene dør kort tid efter. Inden da når han at udsætte sin kone, barn og hund for massiv stråling Spanien: Stålværk overser cæsium-137-kilde i en skrotladning. Kilden smeltes, radioaktivitet slipper ud og spreder sig til bl.a. Frankrig, Italien, Tyskland og Schweiz. To fabrikker aftager affald fra værket og kontamineres derved. En af fabrikkerne dumper affaldet i en marsk, som ligeledes kontamineres Tyrkiet: To brugte kobolt-60-kilder bliver glemt i en virksomhed, som får nye ejere. Kilderne sælges som skrot, hvorved køberne og 16 andre mennesker udsættes for massiv stråling. Myndighederne finder den ene kilde, før den smeltes om. Den anden er stadig forsvundet Thailand: Skrothandler åbner kobolt-60-kilde, hvorefter 10 mennesker tager alvorligt skade og 3 af dem dør indbyggere i skrotpladsens omkreds udsættes for stråling Ukraine: Sikkerhedspoliti arresterer skrottyve, der har fjernet godt 15 ton skrot fra den forbudte zone omkring atomkraftværket Tjernobyl. En del af materialet er allerede solgt Tyskland: Efter tip fra hollandsk toldvæsen opsøger tyske myndigheder en ventilproducent, der uforvarende har købt 50 ton kobolt-60-kontaminerede ventilhuse Tyskland: Skrothandler køber 300 kilo brugte støbeskeer, hvorefter en strålingsmonitor slår alarm. Atomdetektiver fastslår, at skeerne er belagt med godt 3 kilo delvist berigede uran-235-aflejringer formodentlig fra produktion i DDR. atomskrottet tilbage til kilden Mange virksomheder i Vesteuropa tager skrotmetaller med i deres produktion. De stammer typisk fra Østeuropa, de tidligere Sovjetstater og Asien. Og her er sikkerhedsstandarderne for radioaktivt materiale ikke altid i top. Når atomkraftværker, industrianlæg, hospitaler og laboratorier afvikles, sker det, at f.eks. uran-, cæsium- og kobolt-kilder eller materiale de har været i kontakt med kommer i omløb.»det kan skyldes sløsethed i affaldsbehandlingen. Normalt undersøges delene på oprindelsesstedet, og med mindre strålingen ligger over grænseværdierne, ryger de ud til skrot. Hvis materialet stråler ude på skrotpladserne, fungerer kontrolmekanismen tydeligvis ikke,«fastslår atomdetektiven. Dertil kommer, at bureaukrati og omkostninger forbundet med en korrekt behandling af radioaktivt affald, får sorte får til at se stort på sikkerheden. Ifølge IAEA hænder det desuden, at skrottyve stjæler radioaktive metaller fra dårligt sikrede anlæg og deponier og bringer dem i omløb uden at vide, hvad de har med at gøre. Med vores analysemetoder kan vi beregne dato for fremstillingen. Kombinerer vi de data med materialets geometri, kan vi genkende, i hvilken reaktortype det blev brugt, og hvor det blev fremstillet. Med de rette referencedata kan vi spore materialet tilbage til ét decideret anlæg. Klaus Mayer, professor, EU-Kommissionens Joint Research Centre Og er materialet først landet på oprindelseslandenes skrotpladser, er der ikke langt til den internationale handel. Dukker skrottet op i Europa, ender det typisk i ITU s laboratorium i Tyskland.»Hvis nogen afvikler et anlæg og smider en komponent til skrot et rør eller en tragt, hvor der er løbet uranoxid igennem så findes der aflejringer på metallet. Med vores analysemetoder kan vi beregne dato for fremstillingen. Kombinerer vi de data med materialets geometri, kan vi genkende, i hvilken reaktortype det blev brugt, og hvor det blev fremstillet. Med de rette referencedata kan vi spore materialet tilbage til ét decideret anlæg.herefter kan internationale myndigheder henstille til de ansvarlige at forbedre deres omgang med radioaktivt materiale f.eks. i form af bedre sortering, dekontaminering eller sænkning af grænseværdier,«siger Klaus Mayer. Radioaktivt skrot bliver særligt problematisk, hvis det allerede er smeltet om, når det når vores breddegrader. I 2007 afviste toldvæsenet i USA s havne 64 ladninger radioaktivt gods heriblandt køkkenvaske, værktøjer, bestik og andre brugsgenstande. Året efter dukkede et stort parti strålende elevatorknapper op i Frankrig. Indhold: Kobolt-60.»Efter omsmeltning forsvinder mange af de signaturer, vi leder efter, Sådan arbejder atomdetektiverne 1. Kategorisering første vurdering på åstedet. Har lokale myndigheder ingen egne eksperter, tilkaldes atomdetektiverne. De vurderer, om det radioaktive fund udgør en fare for mennesker og miljø, om det har en kriminel dimension og eventuelt udgør en fare for national sikkerhed. eller også er de struktureret anderledes. På den måde bliver det meget svært at bestemme materialets oprindelse,«indrømmer Klaus Mayer. Atomdetektiven opfordrer således til, at jagten på radioaktivt skrot intensiveres frem for alt i oprindelseslandene:»amerikanerne finansierer allerede strålingsdetektorer i mange lande som en del af deres såkaldte second line of defense. EU hjælper tidligere sovjetstater med detektion ved grænserne, og vi træner lokale myndigheder. Men vi har brug for en endnu bedre udveksling af referencedata og informationer om, hvordan man bekæmper fænomenet.«j 2. Karakterisering i laboratoriet foretages en komplet elementanalyse af fundets indeholdte eller aflejrede radioaktive bestanddele, herunder f.eks. isotopisk og molekylær sammensætning. Desuden undersøges materialets fysiske form. Gammaspektrometri giver første vigtige informationer om isotoper og nuklider. Derefter deles materialet, så én del analyseres i elektron- og optisk mikroskop og den anden kemisk ved hjælp af forskellige typer massespektrometri. 3. Nuklearforensisk fortolkning på baggrund af karakteriseringen bestemmes produktionsmetode, -tidspunkt og -formål. På baggrund af referencedata kan atomdetektiverne herefter determinere materialets oprindelse. Første vurdering kommer efter ca. en uge endelig rapportering efter maksimalt to måneder.

6 6 Ingeniøren 1. sektion 8. april 2011 Interview Siemens buldrer frem med ny strategi inden for industriprodukter: Tæt på salgsdirektør Frank Faurholt, Siemens Danmark Siemens på Hannover Messe: Vi satser 1,8 mia. euro på virtuelt design Siemens sætter alle sejl ind på at udvikle software til industrien. I fremtiden bliver det mindre vigtigt, hvilken hardware man har i sine fabrikker, spår Frank Faurholt, der er salgsdirektør for Siemens i Danmark. produktion Af Mette Mandrup mem@ing.dk Hannover På den årlige industrimesse i Hannover er Siemens blandt de største udstillere, og et af årets største trækplastre er et nyt stykke software, der er blevet døbt TIA Portalen. TIA står for Total Integrated Automation, og det er et værktøj, hvor hele planlægningsfasen af en ny produktion er integreret i en portal. Med en investering på omtrent 1 mia. euro og planlagte opfølgninger for 800 mio. euro er det en stor satsning for Siemens. Mange gange i løbet af dagen breder hårdt pumpet musik sig over Siemens-standen, så ingen går glip af præsentationen af den nye portal. Den er en central del af den store industrikoncerns satsning på software til fabrikker, fortæller Frank Faurholt, som er salgsdirektør i Siemens Danmark.»Vi har stort fokus på softwaredelen. Der er investeret meget med blandt andet køb af virksomheder og også internt, hvor vi har udviklet meget software. Vi tror, at software er fremtiden. Selvfølgelig skal man stadig have noget hardware, men trenden går imod, at det bliver mindre vigtigt, hvad for noget hardware man egentlig kører på. Det er mere sammenhængene, som betyder noget, så vi har helt klart tænkt os at give den gas på det område.«hvad er det for nogen sammenhænge, som er vigtige?»i dag udvikler man forskellige produkter til fabrikkerne, som for eksempel PLC er eller trådløs kommunikation. Der er selvfølgelig en hel historik i, at tingene bliver hurtigere og smartere, men fremover vil man se øget integration, som for eksempel i TIA Portalen, hvor man prøver at se det hele i en større sammenhæng. I stedet for at fokusere på et produkt, der kan løse en given opgave, ser man på, hvad det er for en livscyklus, et projekt egentlig gennemløber, fra man får ideen, til det er oppe at køre.«hvad kan man bruge den anskuelse til?»man følger hele produktet fra markedskrav over idé til design og produktion af produktet, hvor man kan vende tilbage til tidligere trin i processen og se, om det var det produkt, kunden ville have. Når vi snakker om strategi inden for automation, tager vi i Siemens udgangspunkt i både produktet og produktionsapparatets livscyklus. Hvis man har en idé til at producere en saltbøsse, ville man i gamle dage sende designideen ud til nogen, som ville begynde at lave prototyper, men i dag kan man lave en virtuel prototype. Der kan man spare en hel masse tid og kræfter og lynhurtigt få feedback til udviklerne. Så kan man for eksempel se, hvis man ikke kan få fingrene ind og åbne låget.«virtuelt produktionsapparat Det er dog ikke kun i designfasen, at man skal kunne lave virtuelle test. Siemens arbejder også med software til produktionsapparatet, fortæller Frank Faurholt.»Man kan begynde at lave et virtuelt produktionsapparat. Så kan man finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre at producere produktet, så der ikke pludselig er et rør, hvor man havde tænkt, at der skulle sidde et transportbånd. Det lyder måske voldsomt Frank Faurholt, salgsdirektør i Siemens Danmark, viste stolt TIA Portalen frem på Hannover industrimesse Hos tyske Rehau AG, bliver hele produktionsprocessen overvåget af et softwaresystem hos Siemens. Der bliver sendt en række data gennem systemet, som skal sikre effektiv produktion på hele fabrikken. Foto: Siemens at lave et helt produktionsapparat virtuelt, men hvis man forestiller sig en produktionsenhed på en bilfabrik, hvor der blandt andet er en hel masse robotter og transportbånd, kan det være en god idé.«tia Portalen, der blev vist frem på messen i Hannover, skal bruges i produktionens livscyklus. I planlægningsfasen skal den bruges til simulering af produktionsprocesserne, men den kan også bruges løbende. Det er et eksempel på, hvordan software bliver vigtig for udviklingen af fabrikker, mener Frank Faurholt.»Når man har et anlæg, som man tror kører, går det løs med at fejlfinde. Man kan tage en enhed og undersøge, hvad den har kostet i materialer, energi, produktionsspil, mandetimer og meget andet. Hvis man eksempelvis synes, at den har kostet meget i energi, kan man gå tilbage i processen og se, om man har glemt en energisparemotor, en frekvensomformer eller en anden ting.«der er jo mange andre virksomheder, som også beskæftiger sig med automation. Hvad er det, Siemens kan tilbyde, som adskiller sig fra de andre virksomheder?»vi har jo i princippet det hele. Der er ikke noget nyt og epokegørende i, at der er noget, der hedder Product Lifecycle Management. Det epokegørende er, at én virksomhed nemlig Siemens kan tilbyde en løsning hele vejen rundt og ikke bare byde ind med et enkelt produkt. Vi har meget fokus på at have et produkt, som hænger bredt sammen, og der synes jeg i al beskedenhed, at vi har noget, som er svært at matche i markedet.«j

7 Ingeniøren 1. sektion 8. april Der burde have været foretaget en grundig vurdering af forudsætningerne for regneøvelsen: Jeg er overbevist om, at det ville have ført til en anden konklusion. Debat Useriøse tal bag rapport om landbrugets skadelige virkninger miljø Af Niels Henrik Spliid Seniorforsker ved Institut for Plantebeskyttelse og skadedyr, Aarhus Universitet I en ny rapport fra Centre for Energy, Environment and Health/DMU, der er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd, er man på baggrund af modelberegninger nået frem til, at de helbredsrelaterede omkostninger i Europa fra danske luftforureningskilder udgør 37 mia. DKK/år, heraf skyldes 42,8 pct. landbrugets udledninger af ammoniak. Rapporten har ført til politiske diskussioner og faglige og fagpolitiske kommentarer, blandt andet at der er tale om forældede tal, at en stor del af ammoniak afsætningen i Danmark stammer fra udlandet og at der er potentiale for yderligere ammoniakreduktion i Danmark. Jeg blev meget overrasket over rapportens tal. Jeg har derfor rekvireret og læst rapporten samt gået tilbage i et udpluk af rapportens referencer og må konkludere, at rapportens konklusioner hviler på en række forudsætninger, der efter min overbevisning ikke er videnskabeligt belæg for: 1) Beregningen forudsætter, at al den fordampede ammoniak fra landbruget i atmosfæren omdannes fuldstændigt til PM 2.5, altså partikler på under 2,5 mikrometer, ved at reagere med sulfat og nitrat. 2) Det forudsættes ligeledes, at de dannede partikler har samme skadelige effekter som dieselrøg, tungmetaller, og andre kendte skadelige stoffer, der normalt indgår ved vurderingen af de små partiklers skadevirkninger. Ad 1) Ammoniak er en vandopløselig gas og vil i atmosfæren opløses i vanddråber, som regn og tåge og vil let udvaskes. I det omfang, der dannes partikler ved ammoniaks reaktion med sulfat eller nitrat, vil disse vandopløselige stoffer ligeledes let kunne udvaskes. De partikler, der dannes, vil formentlig have en bred partikelstørrelsesfordeling og ikke alle være under 2,5 mikrometer, som det forudsættes. Sulfationen indgår desuden med en langt større vægt (vejer 3 gange så meget som ammoniumdelen) ved dannelse af ammoniumsulfat. De sektorer, sulfaten stammer fra, som f.eks. trafik, burde vægte tilsvarende i regnestykket, der opgør skader fordelt på sektorer. Sulfationen er i forvejen til stede i atmosfæren blandt andet som svovlsyre, og kunne man politisk beslutte at stoppe udledningen af ammoniak fra landbruget, ville der i stedet for ammoniumsulfat være svovlsyrepartikler til stede, og syrevirkningen fra svovlsyren tilskrives i en række undersøgelser toxikologiske effekter. En total omdannelse af ammoniak til partikler burde i øvrigt få indflydelse på de beregninger, der foretages i andre sammenhænge af ammoniakdepositionen, da langtransportmekanismerne for små partikler er anderledes end for vandopløselige gasser som ammoniak. Ad 2) Der, hvor regneøvelsen for alvor går galt i byen, er, når det forudsættes, at alle PM 2.5 partikler har samme sundhedsskadelige virkninger. Der skelnes således ikke mellem diesel-, tungmetalpartikler, tobaksrøg, brændeovnsrøg, og hvad der ellers måtte forekomme af skadelige stoffer og mere uskadelige forbindelser. Jørgen Brandt skriver selv på side 9 i rapporten: Several studies have shown that the effects of fine PM depend upon the source of the PM og specifikt om ammoniumforbindelser på side 21: When studied experimentally, pure ammonium nitrate and ammonium sulfate do not appear to cause adverse health effects even at concentrations well above those commonly encountered within cities. Der er ikke refereret undersøgelser i rapporten, der påviser, at PM 2.5 baseret på ammoniumnitrat eller -sulfat skulle have sundhedsskadelige effekter. Da ammoniumsulfat og -nitrat er vandopløseligt, vil eventuelle partikler, der inhaleres, blive opløst på vej ned i luftvejene og optaget/transporteret op og ud af systemet. Ammoniak, ammoniumsulfat og ammoniumnitrat er ikke i sig selv skadeligt ved indtagelse i de mængder, der kunne være tale om. I en af de artikler, Jørgen Brandt henviser til (Inhalation Toxicology, 19: , 2007), fremhæves eventuelle skadelige virkninger fra svovlsyrepartikler. Faktisk kunne der være tale om forebyggelse mod skadelige virkninger fra svovlsyren, hvis ammoniak neutraliserer syrevirkningen og danner ammoniumsulfat, men det vil selvfølgelig kræve videnskabelige undersøgelser at bekræfte denne hypotese. En ny artikel fra Air Quality, Atmosphere & Health (DOI / s ) konkluderer: Assuming equal toxicity for particulate matter could therefore result in emission reduction costs being focussed on sectors, such as agriculture, which are not in practice contributing significantly to adverse health impacts. Projektet, der har ført frem til denne rapport med så dramatiske konklusioner, har uden tvivl været en spændende regneøvelse, men inden man publicerer en rapport, der overraskende konkluderer, at landbrugssektoren i Danmark koster det danske samfund omkring 15 mia. kroner i helbredsbaserede omkostninger om året og for tidlige dødsfald, burde der have været foretaget en grundig vurdering af forudsætningerne for regneøvelsen: Jeg er overbevist om, at det ville have ført til en anden konklusion. j >> Deltag i debatten på ing.dk/#8wxn Tør du arbejde sammen med it-folk, der dagligt gør visioner til løsninger? Vi søger mange højt kvalificerede medarbejdere til en af Danmarks mest attraktive og udfordrende it-arbejdspladser. Læs mere, og send din ansøgning på nykredit.dk/it-job Meget mere end en arbejdsplads

8 8 Ingeniøren 1. sektion 8. april 2011 matematik eksamenshjælp til danmarks folkeskoleelever Find videoerne på YouTube brug QR-koden på din smartphone. Matematik for 9. klasse forklaret i 37 videoer Ingeniøren har med hjælp fra to af Danmarks mest erfarne matematikundervisere og -forfattere produceret 37 videoer, der dækker 9. klasses pensum i matematik. Videoerne stilles nu til rådighed kvit og frit for alle landets skoleelever på ing.dk, YouTube og Facebook. matematik Af Rolf Ask Clausen rac@ing.dk Hvordan ganger og dividerer man brøker? Hvordan går man fra brøkdel til procent? Hvordan regner man med bogstaver og løser ligninger? Hvordan beregner man sandsynlighederne ved kast med en terning? Og hvordan beregner man vinkler i en trekant? Matematikken i alt det og mange flere emner kan danske skolelever nu finde helt enkle og letforståelige forklaringer på. Svarene er formidlet på videoer, som kan hentes ned på pc eller mobil, fordi de er skåret til og forklaret i korte, konkrete klip. Videoerne er produceret af Ingeniøren med hjælp fra to af Danmarks allermest erfarne matematikformidlere og -forfattere: Svend Hessing og Niels Jacob Hansen. Hver enkelt video viser en grøn tavle, hvorpå underviseren tegner, mens lydsiden forklarer, hvad der foregår. Det er visuelt så enkelt, at det uden problemer kan vises på en iphone eller på Android mobiltelefoner. Rent teknisk er videoerne er optaget på en ipad suppleret med professionelt lydudstyr. Videoerne kan selvfølgelig findes på ing.dk, men også på YouTube og Facebook, hvorfra det er nemt for både skoleeleverne og andre interesserede at dele dem med deres netværk.j Find videoerne på >> ing.dk/artikel/ >> youtube.com/matematikkanalen >> Facebook via ing.dk/k#8x4k Læs også lederen på side 2 De to undervisere bag ingeniørens matematikvideoer Niels Jacob Hansen er formand for opgavekommissionen i matematik under Undervisningsministeriet, hvor han blandt andet er med til at udarbejde afgangsprøverne i matematik til 9. og 10. klassetrin i folkeskolen. Til daglig arbejder han som seminarie lærer på UCSJ (University College Sjælland) under Campus Roskilde, hvor han underviser kommende matematiklærere på læreruddannelsen i Holbæk og deltager i efteruddannelsen af lærere. Tidligere har han i 29 år undervist i folkeskolen, særligt i matematik, fysik og samfundsfag. Ved siden af sine job i folkeskolen og på seminariet har han i 25 år været med til at efteruddanne matematiklærere og i knap 20 år skrevet matematikbøger. Blandt andet har han været medforfatter på Matematik i... -serien. I alt har han skrevet eller været medforfatter på ca. 20 matematikbøger, lærervejledninger med mere. Videoerne viser alle en grøn tavle, hvorpå underviseren tegner. Samtidig forklarer lydsiden, hvad der foregår. Svend Hessing har i knap 39 år undervist i matematik, geografi og fysik på Busses Skole i Gentofte. Sideløbende har han i syv år undervist kommende matematiklærere på Holbæk Seminarium og afholdt flere hundrede matematikkurser for lærere overalt i landet. Han har skrevet cirka 35 matematikbøger. Den væsentlige del hører til lærebogssystemet Faktor, som er meget udbredt. Endelig har han været beskikket censor i skriftlig og mundtlig matematik i over 30 år. Indkaldelse af forslag til medlemmer af Det Frie Forskningsråds bestyrelse og faglige råd Det Frie Forskningsråds bestyrelse: Forsknings- og Innovationsstyrelsen indkalder hermed forslag til medlemmer af Det Frie Forskningsråds bestyrelse. Forslag skal være Forsknings- og Innovationsstyrelsen i hænde elektronisk senest torsdag den 28. april 2011 kl Det Frie Forskningsråds faglige råd: Forsknings- og Innovationsstyrelsen indkalder endvidere forslag til medlemmer af Det Frie Forskningsråd: For begge opslag gælder Det Frie Forskningsråd støtter dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer og yder forskningsfaglig rådgivning til regeringen og Folketinget. Samtlige medlemmer af Det Frie Forskningsråd skal være anerkendte forskere. For at kunne opfylde ligestillingslovens intentioner om ligelig kønsfordeling i råd og nævn anmoder Forsknings- og Innovationsstyrelsen om, at der foreslås kandidater af begge køn inden for de enkelte fagområder. Fleksible rørforbindelser Ekspansions-, vibrations-, støjproblemer? Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation Det Frie Forskningsråd Natur og Univers Det Frie Forskningsråd Samfund og Erhverv Det Frie Forskningsråd Sundhed og Sygdom Det Frie Forskningsråd Teknologi og Produktion Forslag skal være Forsknings- og Innovationsstyrelsen i hænde elektronisk senest onsdag den 25. maj 2011 kl Der er flere informationer om indkaldelsen, kontaktoplysninger, lov om forskningsrådgivning mv. og kriterier for sammensætningen af de faglige råd på Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40, 1260 København K ADVOKATBISTAND Ejendomshandler Erhvervsret Familieret Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen Du kan læse mere om Forsknings- og Innovationsstyrelsen på og om Videnskabsministeriet på Advokat Lone Refshammer (H) Rømersgade 9, Postboks 1179, København K Tlf , Fax ,

9 Ingeniøren 1. sektion 8. april STUDERENDE? Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest 30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en ipad. Elevformand til minister:»tag videoerne seriøst, vi har brug for dem«den nyvalgte formand for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck, kalder det næsten skamfuldt, at ingen tidligere har taget initiativ til matematik-undervisning på nettet. Hun vil have undervisningsministeren på banen. undervisning Af Sara Rosendal sro@ing.dk Der er ingen tvivl at spore hos Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever: Skal interessen for matematik styrkes blandt unge, kræver det en bred palette af undervisningsformer. Tavleundervisning er langt fra nok.»matematik-videoer på nettet er et fantastisk initiativ. Det er let, intensivt og tilgængeligt, når eleven har brug for det. Det er næsten skamfuldt at det ikke er blevet gjort før.«hun henviser til, at unge i dag er så fortrolige med it, at det er helt naturligt for dem at lære via digital undervisning. For mange vil det være et rigtig godt supplement til klasseundervisningen, hvor læreren ofte ikke har tid til at hjælpe eleverne med enkeltstående problemer på grund af for mange elever i klassen. Derfor opfordrer hun undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) til at tage video-initiativet seriøst.»det burde være en offentlig forpligtelse at finansiere en differentieret matematik-undervisning og dertil hører helt naturligt digitale undervisningsformer. Den form for videoer er jo hverken dyre eller besværlige at producere. Det er bare at komme i gang.«hun så gerne, at det offentlige finansierede lignende videoer inden for andre fagområder såsom fysik og kemi. Elevernes engagement i egen læring er stor, mener hun og derfor ville den form for undervisning kunne højne elevernes interesse og kompetencer inden for naturvidenskab betragteligt.»vi vil fra Danske Skoleelevers side holde fast i ministeren for at sikre, at det her initiativ er noget der bygges videre på. Det er på tide, at der bliver lyttet mere til elevernes behov og her er altså et klart behov,«siger Vera Rosenbeck, der til dagligt går i 8. klasse på Trekronerskolen i Roskilde. Den 14-årige pige blev valgt til formand for Danske Skoleelever for godt en uge siden og afløste dermed den tidligere formand Troels Boldt Rømer, der begynder på gymnasiet efter sommerferien. j Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever. Foto: Das Büro SPAR OP TIL 30 % Danmarks nok mest seværdige forsikringer KUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. Blog Putin tester i Top Gear-stil Produktion Af Anders Skærlund Petersen Produktionsingeniør i Rusland, blogger på ing.dk For næsten et halvt år siden berettede jeg på bloggen, at premierminister Vladimir Putin havde taget en angiveligt km lang bilrejse i en Lada Kalina. 1. april i år kom turen så til test af Yo-Mobiles prototype. Sammen med Yo-Mobiles direktør Andrei Biryukov trillede bilen med Putin ved rattet de 10 km fra Putins bolig til præsident Dmitrij Medvedevs residens. I forhold til den tidligere tur adskilte denne tur sig ved, at Yo-Mobile kommer fra et nyt selskab, der ikke har sat en eneste bil i masseproduktion, samt at deres biler endvidere bliver hybridbiler. Produktionen af Yo kommer til at foregå i St. Petersborg Ruslands svar på Detroit. Produktionen startes angiveligt hen mod slutningen af 2012, og bilerne kommer ikke til at koste mere end rubler eller lidt under danske kroner. Herunder et udpluk af de tekniske data: Motorydelse: 45 kw (forbrændingsmotor) Transmission: Elektrisk km/h: 7 sekunder (sport-mode) Brændstof: 92 oktan/methan-gas Benzintank: 20 l Naturgasbeholder: 20 l CNG Brændstofforbrug: 3,5 l pr. 100 km Maksimalhastighed: 130 km/h Ifølge siden Yo-Car.net vil den første crash-test af bilen blive udført i maj/ juni 2011 om Putin også her vil være ved rattet, melder historien ikke. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8x4w HVOR MEGET KAN DU SPARE? Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer 30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring. Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtighed uden alt det med småt. GRATIS MEDLEMSKAB Alene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener mange medlemskabet af IDA ind. Samtidig får man adgang til bl.a. relevant rådgivning, faglige og sociale netværk, arrangementer, rabataftaler og Nyhedsmagasinet Ingeniøren hver fredag. Beregn din pris på idaforsikring.dk og find din besparelse på få minutter NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

10 10 Ingeniøren 1. sektion 8. april 2011 teknologi Post Danmark om ny topteknologi: Nu bliver vi en halv time hurtigere Post Danmark investerer 125 mio. kr. i ny teknologi til postsortering. Anlæggene er de første i verden, som kan klare breve i alle størrelser og processen bliver skåret ned med en halv time. Postteknolog Af Bjørn Godske bg@ing.dk Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk Post Danmark vil over de næste par år få installeret syv nye sorteringssystemer på de centrale postcentre i København, Fredericia og Aarhus. De nye systemer, som Post Danmark er først med på verdensplan, skal afløse 15 år gamle enheder, og som noget nyt kan de også klare storbreve. De eksisterende maskiner kan klare op til breve i timen, men alle storbreve skal sorteres fra og håndteres manuelt. De nye maskiner klarer mindst breve i timen, hvoraf 20 procent kan være storbreve altså breve, hvis mål overstiger, hvad der svarer til et A5-ark.»Normalt kalder vi det bare for opvasken,«forklarer projektleder Jørgen Frederiksen om første del af det nye system. Det korrekte navn er en culler, og inden i culleren bevæger brevene sig rundt i en stor tromle, der mest af alt ligner en tørretumbler. Her gennemgår brevene den første sortering for derefter at blive rejst op og vendt, så det er muligt for næste led i processen at scanne alle forsiderne. Nu skal det tjekkes, om brevene skal stemples, hvilket i dag sker med en lynhurtig printer, i modsætning til tidligere, hvor det var et traditionelt stempel med sværte. Super hurtig magnetvægt Ved vejningen bliver brevene sendt ind til tre vejeceller for igen at blive samlet i en strøm i den korrekte række følge. Nu er de klar til at blive sorteret efter, hvor de skal hen i verden. Storbrevene går ud i 12 bakker, som repræsenterer de danske postcentre og udlandet. De almindelige breve bliver med det samme sorteret ud i 238 bakker, som repræsenterer de enkelte postdistrikter helt ned på ruteniveau. Her blive brevene stillet op i den rækkefølge, som postbuddene skal bruge, når de lægger posten i tasken og cykler ud til modtagerne. Men hvad med alt det, som går galt?»det er klart, at vi stadig bliver nødt til at sortere en del i hånden. Det kan være breve med mønter og nøgler i, breve som er over 8 mm tykke eller breve, som scannerne ikke har kunnet aflæse,«forklarer Jørgen Frederiksen. Men ud over den ekstra halve time, så er de økonomiske besparelser til at få øje på, fortæller afdelingschef for Post Danmarks Teknologicenter Michael Faltum:»Siden 1999 har vi reduceret antallet af medarbejdere, som håndterer de breve, maskinerne ikke kan klare, fra 400 til 140. De nye systemer vil betyde, at vi kan undvære nogle flere folk.«alle dele af de nye sorteringsmaskiner er testet af i Aarhus. Så selv om Post Danmark som de første i verden får den nye teknologi installeret, så er det altså proven technology, der kommer til at stå på de tre centre. Tyske Siemens skal levere alt udstyr. j Foto af tromlen med tilhørende rejectbakke til maxibreve. Rejectbakke CFC Tromlediameter: 1 m 1 Primær brevføder: Uhåndterbar brevmasse fra postkasser i tidsrummet Tromlesortering: I culleren bliver brevene sorteret i en tromle med lameller, der sidder med 8 millimeters åbning. Alle maxibreve over 8 mm bliver sorteret fra og opsamlet i en rejectbakke. Ingeniørernes Arbejdsløshedskasses repræsentantskab valgt i marts 2011 Valget i 2011 blev afviklet som fredsvalg i alle 8 regioner. Det nye repræsentantskab holder sit første møde tirsdag 7. juni Repræsentanter Region: København Marc Fussinger Bettina Osmark Jakob Nørremark Frida Frost Sara Grex Trine Tindborg Jørn Guldberg Malene Matthison-Hansen Flemming Halberg John Christensen Peter Weilby Steen Joensen Kai Kongsfelt Ole Schultz Esben Søltoft Jørgen Olsen Region: Nordsjælland Dan D. Christensen Flemming Raun-Petersen Torben Schmidt Vilhjalmur Nielsen Benny Koza Region: Syd- og Vestsjælland Niels Erik Bjergaarde Lisbeth Dahl Jørgensen Kjeld Grønbech Ivan Lilleng Bent Michael Nielsen Region: Fyn Tina Johnsen Carl Per Sørensen Ewa P. Nielsen Region: Sydjylland Michael Herold Jan Timmermann Jette Bork Maria Lundstrøm Holm Susanne Damgaard Region: Østjylland Michael Vaag Jørgen Fauerholdt Jensen Mette Fisker Karin Sletskov Henriksen Tim Petteri Ahtola Nielsen Lasse Grønbech Region: Vestjylland Trine Schultz Signe Bjerre Sørensen Carsten Marcussen Region: Nordjylland Morten Brok Gentsch Mette Mosgaard Bent Marlo Larsen Thorkil Olesen Suppleanter Region: København Dana Østergaard Lisbeth Ritter Ben B. Sommer Thomas Damkjær Petersen Region: Nordsjælland Carsten Wolff Lars Holger Lycke Gad Region: Syd- og Vestsjælland Henrik Paaske Kjer Region: Fyn Maria Rønhave Per Diget Jens Erik Blumensaadt Jensen Bolette Mohr Silassen Region: Sydjylland Puk Nielsen Region: Østjylland Flemming Therkildsen Uffe Rasmussen Line Busk Benny Knudsen Finn Rosendahl Larsen Region: Vestjylland Hans Knudsen Jens Andresen Martin Huus Bjerge Thorkild Vestergaard Steen Phister Rasmussen Region: Nordjylland Lene Rubæk Martin Riisgaard-Jensen

11 Ingeniøren 1. sektion 8. april Vejning Afstempling af frimærker 3 4 Sorteringssektion, almindelige breve: 238 bakker Sorteringssektion, storbreve: 12 bakker 2 Sekundær brevføder: Ordnet brevmasse i tidsrummet Vejecelle Super hurtig magnetvægt: Ved vejningen bliver brevene sendt ind til tre vejeceller, hvor de passerer et magnetfelt. Brevene vil få magnetfeltet til at ændre sig, og den variation kan omregnes til en vægt for selve brevet. Følsomheden for selve vægten er ±1 gram. Vejecelle Ordstyrer Velkomst og intro Steen Bosebjerg, indehaver af Bosebjerg Insights Har gennem 15 år arbejdet med branding, identitet og virksomhedskultur. Udgav i 2010 bogen Oplevelsesregnskabet fra målfikseret til middelfokuseret ledelse, om branding som en ledelsesfilosofi. Employer Branding seminar og resultatet af Ingeniørens profilanalyse af ingeniørvirksomheder Få indblik i, hvad succesfulde danske virksomheder gør for at skille sig ud og tilpasse personale- og rekrutteringsprocessen til fremtiden. Det handler om den levende forandring, der er i gang omkring kommunikation og måden, vi profilerer os på. Stærke sociale og globale medier åbner nye mulig heder, der på godt og ondt får de bedste talenter til at rykke på tværs af grænser med store udfordringer for virksomhederne. Som afslutning på dagen kårer vi vinderne af Ingeniørens store profilanalyse Prisen for at deltage i seminaret er kr. inkl. morgenmad, frokost og netværksreception. Ved tilmelding af flere fra samme virksomhed er prisen efterfølgende 995 kr. pr. person. Læs mere om seminaret og tilmeld dig på profilseminar.dk Arrangør: 17. maj 2011 kl IDA Mødecenter Kalvebod Brygge København V Capax Recruitment Indlægsholdere Virksomhedens omdømme og de nye medarbejdere Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør, Lead Agency Hvordan rekrutterer og motiverer du nye medarbejdere gennem kommunikation og branding? Hvordan kan man håndtere den negative pressedækning af faldende aktiekurser, negativ omtale af ledelsen, fyringer osv. i forhold til virksomhedens image? Fravælger potentielle medarbejdere virksomheder med negativ omtale, når de søger nye job? Fra ingeniørvirksomhed til samfundsrådgiver Morten Peick, kommunikationschef, Rambøll En virksomhedscase fra Rambøll om deres nye succesfulde image-kampagne. Involverende branding Jacob Bøtter, partner, Wemind Jacob Bøtter har rådgivet danske statsministre og erhvervsledere om anvendelsen af de nye sociale medier til inddragelse af kunder og vælgere. Hvad er værdien af branding igennem sociale medier? Kan vi styrke virksomhedens profil gennem sociale medier, internt som eksternt og med medarbejderne som ambassadører og kommunikatører? Hvordan gennemføres internationale rekrutteringer i praksis? Hvad er faldgruberne? Christina Just, direktør, Capax Recruitment Som arbejdsløsheden blandt ingeniører falder, er behovet for at kunne tiltrække udenlandske specialister højt. Rekrutteringsansvarlige er nødt til at arbejde med rekrutteringsprocesser i flere lande samtidig for at kunne sammensætte nødvendige internationale kandidatfelter. Employer Branding i krisetider Karina Boldsen, Director, Talent Attraction, Vestas En virksomhedscase om håndtering af Vestas image i krisetider. Gennemgang af resultatet fra Ingeniørens profilanalyse blandt de 111 største ingeniørvirksomheder Mogens Storgaard, bestyrelsesformand, Epinion Ved gennemgangen af Ingeniørens profilanalyse får du indsigt i, hvad der skal til for at have et stærkt image som arbejdsplads og hvilke parametre, der er vigtige i fremtiden.

12 12 Ingeniøren 1. sektion 8. april 2011 Kort nyt teknologi Kina løsner eksportskruen produktion Kinas Land- og Ressourceministerium har via det statslige nyhedsorgan China Daily offentliggjort, at eksporten af de såkaldt sjældne jordarter i år må øges med 5,16 procent i forhold til 2010, hvor der blev trukket voldsomt i håndbremsen, hvorefter priserne på flere af stofferne blev mangedoblet, fordi Kina sidder på 97 procent af verdensproduktionen. Ifølge erklæringen må der i år eksporteres ton af de lette og sjældne jordarter og ton af de tunge og kostbare.»når Kina øger kvoten, så vurderer jeg, at det er af kommercielle interesser. Det er ikke for at komme de internationale samfund i møde, for det ville i så fald være første gang. Kina ønsker at styre prisudviklingen,«siger brancheorganisationen Dansk Industris Kina-rådgiver, Nis Høyrup Christensen. j kk Åbning for grønne projekter energi Energistyrelsen vil nu sænke den omstridte kalkulationsrente fra 6 til 5 procent efter at finansministeren har sagt o.k. for de 5 procent i Folketingssalen. Ifølge kontorchef Claus Andersen vil det ske i løbet af få dage.»vi har aldrig tidligere fået nogen officiel melding om en nedsættelse af diskonteringsrenten, og derfor har vi heller ikke ment, at vi kunne ændre på beregningsvejledningen, som er fra Med finansministerens udtalelser i Folketingssalen om de 5 procent mener vi, at der foreligger en officiel udmelding,«siger Claus Andersen til ing.dk. Rentesatsens størrelse har afgørende betydning for, om grønne energiprojekter har en positiv samfundsøkonomi eller ej og dermed afgørende betydning for, om naturgasselskaber kan blokere projektet. j sw Sådan set: branson vil ned Foto i dybet Lingpat v/ole Jagtboe, Patentagent, B.Sc. Danske patentansøgninger (elektronik og mekanik) udarbejdes. Patentbeskrivelse på op til 10 sider samt tegning Indledende nyhedsundersøgelse Konsulentbesøg i hele landet uden beregning Pris alt inkl.: kr Jeg har mere end 25 års erfaring i patentsagsbehandling fra offentlig, industriel og privat virksomhed. CV fremsendes gerne via mail. Tlf.: Mail.: patentling@gmail.com Indkaldelse til generalforsamling Ingeniørhuset Holding A/S afholder ordinær generalforsamling tirsdag 3. maj, kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V, med følgende dagsorden: Den britiske eventyrer og erhvervsmand Richard Branson præsenterede i denne uge Virgin Oceanic. Det er sidste skud på stammen i Virginimperiet, der allerede rummer bl.a. Virgin Atlantic Airways og Virgin Galactic, som skal udbyde kommercielle rumflyvninger. Oceanic-projektet går den stik modsatte vej: Fem piloter skal i en specialdesignet en-personers ubåd over en pe- riode på to år dykke til det dybeste punkt i hvert af klodens fem oceaner. Den første pilot bliver eventyreren Chris Welsh, der senere i år skal nå bunden af Marianergraven den m dybe kløft i havbunden mellem Papua Ny Guinea og Japan. Senere skal Richard Branson selv dykke til bunden af Puerto Rico-graven, der med m er det dybeste punkt i Atlanterhavet. Oceanic- 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse og beslutning om overskuddets fordeling 3. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer Forslag fra aktionærerne til den årlige generalforsamlings dagsorden skal være bestyrelsen i hænde mindst 8 dage forud for generalforsamlingens afholdelse. Der er ikke indkommet forslag fra aktionærerne ultimo marts Valg af bestyrelse 5. Valg af revisor 6. Eventuelt Adgangskort til generalforsamlingen skal afhentes eller rekvireres på selskabets kontor senest 3 arbejdsdage forud for generalforsamlingens afholdelse. Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde med en rådgiver. Senest 8 dage før generalforsamlingen fremlægges på selskabets kontor til eftersyn for aktionærerne dagsorden og de fuldstændige forslag, årsregnskab med påtegning af revisorerne og underskrevet af selskabets direktion og bestyrelse samt årsberetning. Bestyrelsen for Ingeniørhuset Holding A/S Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk Maersk bestiller dybhavsboreskibe for 6,8 mia. kroner Samsung Heavy Industries i Sydkorea skal bygge to dybhavs boreskibe til Maersk Drilling. Skibene leveres i slutningen af 2013 og skal operere i Brasilien, Vestafrika og Den Mexicanske Golf. Læs historien og se grafik på ing.dk/k#8x3m

13 Ingeniøren 1. sektion 8. april Kort nyt Bus, S-tog og metro samles transport Fremover skal københavnerne ikke belemres med navne som Movia, DSB S-tog og Metroselskabet, når de bevæger sig ud i den kollektive trafik. Det står klart efter et åbent samråd i Folketingets trafikudvalg tirsdag eftermiddag. Politikerne var enige om, at samarbejdet mellem busser, S-tog og metro fungerer for dårligt. De er klar til at tvinge selskaberne ind under en fælles paraply. Det betyder, at den kollektive trafik vil arbejde sammen om ét fælles navn med ét billetsystem, fælles markedsføring og koordinerede køreplaner. Hvad navnet skal være, er endnu ikke fastlagt. En anden, endnu mere radikal løsning er helt at nedlægge de nuværende trafikselskaber og lægge dem sammen i ét fælles selskab. j mbr 175 Boeing-fly til eftersyn transport En Boeing fra Southwest Airlines i USA blev fredag tvunget til at nødlande, fordi der pludselig gik hul i taget. Selskabet har nu valgt at stille sine øvrige Boeing fly på jorden, indtil de er blevet inspiceret. Samtidig forlanger de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, en ekspresundersøgelse af i alt 80 Boeing-fly af typen Boeing , -400 og Southwest Airlines ejer 78 af disse fly, mens Alaska Airlines ejer yderligere to. På verdensplan findes der yderligere cirka 95. j ula Boringer dræner vandløb miljø Der løber for lidt vand i hver femte kilometer vandløb i Danmark, viser en gennemgang, som Ingeniøren har lavet af vandplanerne, der netop nu er i offentlig høring. Årsagen er, at vandboringer nær vandløbene suger vandet til sig, hvilket kan være altødelæggende for dyreog plantelivet i vandløbene. Ingeniørens optælling viser, at der er behov for at begrænse vandindvindingen i omkring km vandløb ud af de km vandløb, der er med i planerne. Dermed skal der ifølge planerne skrues ned for vandindvindingen i omkring 18 procent af de danske vandløb. j dar Ifølge de vandplaner, der netop nu er i offentlig høring, skal der skrues ned for vandindvindingen i omkring 18 pct. af de danske vandløb. Arkivfoto PENSIONSKASSEN FOR TEKNIKUM- OG DIPLOMINGENIØRER Kalvebod Brygge København V CVR nr Telefon isp@pensionskassen.dk Til pensionskassens medlemmer København den 8. april 2011 Foto: Scanpix Pensionskassen indkalder hermed til ordinær generalforsamling den 27. april 2011 kl på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, Aarhus, med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent fartøjet er konstrueret af 3,6 ton kulfiber og titanium med en kuppel af quartz, der alene skal modstå et tryk på næsten ton. U-båden er designet af Graham Hawkes og er ifølge Virgin Oceanic det eneste eksisterende bemandede fartøj, der er i stand til at operere på bunden af oceanerne. Den kan være neddykket i 24 timer og bevæger sig med et topfart af 3 knob. Virgin Oceanic kan dykke 107 m i minuttet, så et dyk til bunden af Marianergraven og retur er anslået til at vare omkring fem timer. j cab > > Magnetiske > flowmålere > > Version2 inviterer til konference om app-udvikling til mobile enheder. Tilmeld dig på ing.dk/k#8vfn Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R - et selskab T: Forslag til forretningsorden for generalforsamlingens afvikling 3. Bestyrelsens beretning for Godkendelse af resultatopgørelse for 2010 og balance den 31. december Forslag 5.1 Forslag fra bestyrelsen Forslag om et nyt Regulativ 4 samt konsekvensrettelse af 1,8 og 9 i Regulativ 1, 1,9 og 10 i Regulativ 2 og 1,4 og 12 i Regulativ 3. Bestyrelsen stiller forslag om et nyt Regulativ 4, der forventes at gælde for alle medlemmer, der optages i pensionskassen fra den 1. juli Der indføres mere fleksibilitet og nye produkter. Regulativ 4 fastsætter de ydre rammer for de pensionsordninger, pensionskassen kan tilbyde. Udmøntningen af Regulativ 4 sker ved, at bestyrelsen udarbejder supplerende forsikringsbetingelser. Bestyrelsen ønsker, at alle medlemmer får glæde af de nye muligheder; enten ved at blive omfattet af Regulativ 4 eller ved at supplere deres pensionsordning med et eller flere af de nye pensionsprodukter. 5.2 Forslag fra medlemmerne Brian Linde Poulsen stiller forslag om, at pensionskassen afholder informationsmøder for de unge medlemmer af pensionskassen H.C. Sørensen stiller følgende forslag: Det foreslås, at formanden giver en nærmere redegørelse for pensionskassens beslutning om at omgå den nye Pensionsafkastbeskatningslovs bestemmelse i 21, ved at medtage medlemmernes henlæggelser fra 2005, som pensionskassens fælles egenkapital og opgøre denne på institutniveau på trods af, at henlæggelserne er bogført, som henlæggelser til udlodning ved pensionering og ejet af medlemmerne, hvilket tidligere er bekræftet af bestyrelsen. Det foreslås, at formanden trækker bestyrelsens beslutning tilbage og bekræfter, at bestyrelsen i stedet vil opgøre PAL skatten for henlæggelserne fra 1985 på individniveau, samt tilrette årsregnskabet, således at henlæggelserne fremstår under en selvstændig betegnelse i årsregnskabet. 5.3 Bestyrelsen stiller forslag om at holde generalforsamlingen i København Valg af medlemmer til bestyrelsen 6.1 Valg af et bestyrelsesmedlem for perioden Bestyrelsen opstiller Lars Kehlet Nørskov 6.2 Valg af et uafhængigt regnskabs- og revisionskyndigt medlem for perioden Bestyrelsen opstiller Jesper Schiøler, bankdirektør i Lån & Spar Bank 7. Valg af revision for Valg af statsautoriseret revision. Bestyrelsen foreslår valg af Deloitte ved statsautoriseret revisor Kasper Udam og statsautoriseret revisor Brian Rønne Nielsen Valg af medlemsrevisor. Den nuværende medlemsrevisor Just Benner Knudsen er villig til genvalg 8. Eventuelt

14 14 Ingeniøren 1. sektion 8. april 2011 Analyse SVensk bilindustri står ved en skillevej Volvo og saab var aldrig et samarbejde eller et parløb. Det var to adskilte verdner, hvor ejerne tog vidt forskellige beslutninger. STOREBROR OG LILLEBROR Volvos og Saabs produktion af biler på verdensplan siden Ukendt Kilder: wikipedia.org, dr.dk Grafik: LGJ : Volvo Car Division sælges til Ford Motor Company for 6,45 mia. dollar AUGUST 2000: GM overtager Saab. FEBRUAR 2009: Saab går i betalingsstandsning. JANUAR 2010: Saab opkøbes af Spyker Cars, en hollandsk sportsvognsproducent AUGUST 2010: Volvo sælges igen, nu til kinesiske Zhejiang Geely Holding Group for 1,8 mia. dollar. Derfor går det godt for Volvo og skidt for Saab Vi synes, de er så svenske som köttbullar og Dalarheste, men forskellen mellem Volvo og Saab er langt større end lighederne. Nu er den ene godt på vej ud af krisen, mens den anden styrer direkte mod afgrunden. bilproduktion Af Bjørn Godske bg@ing.dk Volvo vil hyre 900 ingeniører, og Saab kan ikke betale regningerne. De to hæderkronede svenske personbilproducenter har trukket overskrifter, som for den ene er et signal om mulig overlevelse, mens det for den anden temmelig sikkert er en gravskrift. Men hvordan har de to virksomheder været i stand til at udvikle sig så forskelligt? For selv om ejerskabet for længst er gledet af svenske hænder, så har Volvo og Saab stadig rod i den svenske industrikultur blot på to meget forskellige måder. For hele det teknologiske udgangspunkt var forskelligt. Volvo blev grundlagt af SKF i 1930 erne, og ud af det voksede et industriforetagende med alt inden for skibsmotorer, entreprenørmaskiner, flyindustri og lastvogne. Det gjorde Volvo til en global spiller med afsætning på alle de store markeder. Først i 1999 blev personvognsdelen solgt fra til Ford. Helt anderledes har det været for Saabs personvognsdel, som blev grundlagt efter 2. verdenskrig med den markante Wallenberg-familie som hovedejere. Markedet har primært været Skandinavien, England, USA og til dels Belgien. Hos Saab brugte udviklerne deres viden fra flyproduktion til at udvikle nogle minimalistiske modeller. Det var først i midten af 1970 erne med Saab 99 Turbo, at man teknologisk kom helt i front. I modsætning til Volvo, der havde anden produktion at falde tilbage på, når verdenskonjunkturerne fik bilsalget til at svinge op og ned, så var Saab altid i bekneb for penge. Fra problemer til katastrofe Men selv om det historiske og teknologiske grundlag har betydning for den nuværende situation, så er udviklingen i de to virksomheders ejerskab den virkelige årsag til problemerne i dag. For hvor Fords overtagelse af Volvo i 1999 gav en del problemer, så blev GM s fuldstændige overtagelse af Saab i 2000 en katastrofe. Siden 1990, hvor GM først gik ind med 50 procents ejerskab, har Saab-modellerne været baseret på GM-platforme en erfaring, som Saab tidligere havde smagt i et samarbejde med Fiat. Det kunne måske være gået godt, hvis det bare var blevet ved det. Men GM havde langt mere brug for brandet Saab end for den teknologi, Saab stod for. GM anerkendte simpelthen ikke Saabs teknologiske kompetencer og derfor blev ejerskabet en lang liste af mislykkede modellanceringer, hvor GM-modeller blev iklædt Saab-overtøj. De mest grelle eksempler var lanceringen af en Saab SUV kaldet 9-7x, som i virkeligheden var en Chevolet Trailblazer, og Saab 9-2x, der var en ombygget Subaru Impreza. I dag er det den nyeste Saab 9-5, som er bygget over en Opel Insigna. Det er langt fra første gang, GM har valgt den strategi. Tænk bare på britiske Vauxhall som godt nok stadig eksisterer, men kun som en Opel med ny kølergrill. Lidt omvendt teknologioverførsel har der dog også været, da Cadillac BLS i virkeligheden er en Saab 9-3. I modsætning til GM, så valgte Ford efter overtagelsen af Volvo en noget anden strategi. Der skulle holdes fast i nogle af Volvos spidskompetencer. Ford lagde derfor tre globale kompetencecentre hos Volvo i Gøteborg, det ene inden for sikkerhed. Men generelt blev det ikke et lykkeligt forhold, for resten af udviklingen blev lagt ud til andre kompetencecentre, og Volvo mistede mere og mere identitet. En Volvo blev mindre og mindre Volvo-agtig. Fra katastrofe til ruin Da finanskrisen satte ind, var de to svenske producenter brændemærket som uddøende navne, godt på vej mod glemslens store bilkirkegård. Men så skete der alligevel noget. Efter lange forhandlinger i 2010 landede ejerskabet af Volvo hos den kinesiske bilkoncern Zhejiang Geely Holding Group, mens Saab blev overtaget af den lille hollandske sportsvognsproducent Spyker Cars. Meget tyder på, at dette kapitel bliver redningen for Volvo og et endeligt punktum på historien for Saab. For nu at tage det positive først: De kinesiske ejere har penge og ikke nok med det, så vil de gerne investere i Volvo i Sverige. Der skal naturligvis også bygges Volvoer i Kina, men Sverige er hovedsædet og der, hvor Volvoånden bor. Det ser ud til, at Geely ønsker at løfte Volvo op i det såkaldte premium car -segment, hvor tyske Mercedes og BMW har regeret i årtier. Dertil skal der udvikles endnu mere luksuriøse modeller, og rygterne om en Volvo S100 er allerede sat i gang. I sidste uge annoncerede Volvo, at der skulle ansættes 900 nye ingeniører i Gøteborg. Mere klart kan et signal om vækst vel ikke slås op? Findes svensk bilindustri? Og hvad så med Saab? Tja, det går kun nedad. Spyker Cars har absolut ingen penge til at foretage de massive investeringer, der skal til for at udvikle nye modeller. I forrige uge stod produktionen allerede stille i Trollhättan, angiveligt på grund af ubetalte regninger til underleverandører. Den svenske topchef har sagt op og den hollandske bestyrelsesformand bliver fyrsteligt betalt samtidig med, at virksomheden fattes kontanter. Nu lurer en russisk rigmand i kulissen med lovning om 1,7 mia. svenske kroner til udvikling af en ny model Saab automobiler ab Grundlagt i Trollhättan, Sverige 1937 som Svenska Aeroplan Aktiebolaget Produkt: Personbiler Hovedkvarter: Trollhättan, Sverige Formand for bestyrelsen: Victor Muller Konstitueret administrerende direktør: Victor Muller Antal ansatte: (pr ) Omsætning: 6 mia. SEK (et fald fra 15 mia. i 2008) Ejer: Spyker Cars N.V., Holland 9-2, hvis han får kontrol over Saab. Det, der skulle have været en ny start for Saab, er blevet en farce med en tragisk slutning. I 2003 skrev Christer Karlsson, der er professor på CBS i København og ekspert i den svenske bilindustri, bogen Finns svensk bilindustri? Dengang kunne han konkludere, at det gjorde den alt efter hvordan man definerede en industri. For Volvo og Saab var aldrig et samarbejde eller et parløb. Det var to adskilte verdner, hvor ejerne tog vidt forskellige beslutninger. Så selv om Christer Karlsson havde håbet, at Saab var blevet solgt til et bilmærke, som kunne lancere det som et luksusbrand på linje med Toyotas Lexus, så må han og resten af den svenske befolkning i dag overvære en lang og trist dødskamp for den karakteristiske lille nicheproducent. Samtidig kan de så glæde sig over, at Volvo og svensk bilindustri trods alt stadig findes. j Volvo personvagnar AB Grundlagt 1927 af SKF, Assar Garbielsson og Gustav Larson Produkt: Personbiler Hovedkvarter: Gøteborg, Sverige Formand for bestyrelsen: Li Shufu Administrerende direktør: Stefan Jacoby Antal ansatte: (pr ) Omsætning: 78 mia. SEK Ejer: Zhejiang Geely Holding Group, Kina

15 Ingeniøren 1. sektion 8. april Blog Opfinderånden spirer blandt danske 5. klasser Opfindelser Af Anders Jørgensen Konsulent hos Teknologisk Institut, Center for Idé & Vækst Hvis gåpåmod var en energikilde, ville man kunne have tappet mange tønder på Frederiksberg Rådhus, da finalebørn fra 5. klasser i kommunen dystede om fire vinderpladser ud fra det overordnede tema: Min vildeste idé. Hittepåsomheden og et skarpt blik for, hvad der kan afhjælpe problemer og skabe nytteværdi i hverdagen, var i top blandt deltagerne i Skoledyst 2011 for 5. klasser i Frederiksberg Kommune denne første fredag i april. Med en vis hang til solenergi som førende energiform udviste de årige børn en fin tæft for opfinderiets svære disciplin. Der var store overvejelser om opfindelsens formål, der var lavet brugsanvisninger og beskrivelser, bygget farverige prototyper, prøvet af på testpersoner og tænkt over målgrupper for frembringelserne. Fuldstændig som en voksen opfinder går til det opfindsomme arbejde, så det kan sættes ind i en virkelig kontekst. For eksempel havde drengeholdet fra Skolen ved Bülowsvej, kaldet The Trashers, lavet en kørende skraldespand, der henvender sig til mennesker med dårlige ben og dovne teenagere, som en af eleverne sagde til dommerne: En skraldespand som også havde den fordel, at hvis den lugtede, kunne man jo køre den længere væk med sin remote, nævnte en af de andre drenge fra gruppen. Trods stor charme og masser af opmærksomhed, som den kørte rundt der i Rådhushallen på en fastgjort racerbil, lykkedes det ikke at komme blandt de fire vindere. Men vi kan så her røbe, at den var rigtig tæt på. Tre dommere havde fået den hårde tjans at sortere i de unge menneskers opfindelser: Rådgiver Peter Cordsen fra Opfinderrådgivningen ved Teknologisk Institut, tv-vært og iværksætter Kuno Bonne samt Ebbe Kromann, der er lektor på Frederiksberg Seminarium, hvor han beskæftiger sig med blandt andet innovation. Og under den dramatiske votering med kaffe og frisk kage i et af rådhusets tilstødende lokaler stod de over for svære overvejelser. Ebbe Kromann konstaterede:»uanset hvad, er vi vidner til et stort gåpåmod i dag!«. Det kunne de andre dommere kun være enige i. En del af skolebørnenes opfindelser havde den akilleshæl, at de nok allerede er opfundet. Det er sådan noget, opfinderrådgiver Peter Cordsen har et stort overblik over efter at have hjulpet opfindere på vej i over 30 år i samfundets tjeneste. Han mente nu, at det lover godt for danske opfindelsers fremtid, hvad der var på bordet denne formiddag på Frederiksberg. Han havde dog aldrig før set en tyggegummi-opsamler som den, et hold fra Søndermarkskolen havde fundet på: En Gum Remover, der fryser tyggegummiet ned til minus 40 grader og derefter fjerner det, så strøg, fortove og skolegårde kan holdes pæne. Et ædelt formål i sig selv og anerkendelse fra dommerne for at have tænkt i nedfrysnings-teknikken. Men ikke nok til at vinde en præmie. Vinderne i Skoledyst 2011 blev: Miljølorten: En biologisk nedbrydelig hundelortepose lavet af majs. Discobøjlen: En bøjle, tøjet ikke kan falde af med lang snor til at trække i, når det skal af. Mælkeskummer: Enkel men effektiv og den virkede! Well Bag: En overskuelig skoletaske opbygget af moduler i forskellige farver. Karruselkraftværket, mobiltolken, skorenseren, den energiproducerende cykel og mikroovnen, du kan ringe til og sætte i gang på vej hjem fra arbejde, og de mange andre opfindelser viste tilsammen en stor fantasikraft og forståelse for hverdagslivets udfordringer. At en lille kammersjuk fra en af skolerne mente, at der var gået X Factor-stemning i den under præmieoverrækkelsen i en rådhussal fyldt med skolebørn, var vidst ikke ramt helt skævt. For børnene er der meget god lærdom at hente i den uge, de har brugt på at være opfindere ude på skolerne. Elsebeth Secher Kristensen er lærer på Skolen ved Bülowsvej. Hun havde The Trashers samt et hold piger, som deltog med en maskine til at udrette ledning.»børnene har for eksempel skullet samarbejde på det enkelte hold, og det er ikke sket uden knubs. De har været rigtig glade for at tænke ud af boksen, da vi satte forløbet i gang. Jeg er deres dansklærer og har bedt dem tænke over det med brugsanvisningen. Det har været en svær øvelse for børnene at skulle beskrive hverdagens gøremål helt ned i detaljen. De der ting, vi bare gør. Vi øvede os blandt andet med opgaven: Hvordan forklarer du en marsmand, at han skal børste tænder?«, siger Elsebeth Secher Kristensen. På den måde har børnene fået et tættere blik for detaljen. Sådan noget voksne nok ville kalde for nærvær. j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/#8wy6 Åbningstaler Søren Pind (V) Integrations og udviklingsminister 12. maj 2011 kl Dansk Design Center H.C. Andersens Boulevard København V Indlægsholdere Globale standarder ensartet produktion? Novo Nordisk har erkendt, at vejen til ensartet højteknologisk produktion går gennem globale standarder lige fra Kina til Brasilien, Danmark og USA. Men hvordan implementerer man dem i datterselskaber, der plejer at gøre tingene på deres egen måde? Hvad er udfordringerne, når en europæer skal fortælle en amerikaner, hvor skabet skal stå? Hans Harild, Project Director Konference om international projektledelse Managing Projects Across Boundaries Hvordan imødegår vi nye globale krav, konkurrence og vilkår? Hvordan sikrer projektlederen samarbejde, tillid og forståelse tværfagligt og tværkulturelt? Hvilke særlige kompetencer har den danske projektleder og hvordan bruges de i globale projekter? Igen i år samler vi nogle af de allerdygtigste projektledere, der med cases fra komplekse opgaver belyser og giver svar på disse spørgsmål. Benyt også dagen til at netværke med andre projektledere og projektchefer. Tilmeld dig konferencen på projektlederdag.dk Pris for deltagelse kr ekskl. moms inkl. forplejning og materiale. Medlemmer af Dansk Projektledelse og IDA Lederforum får 10% rabat. Samarbejdspartnere: Arrangører: At etablere og drive projekter i Rusland og Indien praktiske erfaringer Tjeklisten er lang: Sitevalg, myndighedssamarbejde, lokalt netværk, forhandlinger, toldbarrierer, kulturforskelle, sprogbarrierer og virksomhedens værdier alt dette spiller ind, når en virksomhed vil drive forretning i udlandet. Rockwool fortæller her historien om sin etablering i Rusland og Indien og deler erfaringer om global projekteksekvering. Per Palludan, Vice President Sten G. Nielsen, Senior Project Manager Down under, over there and here I 2009 opkøber LEO Pharma en australsk amerikansk virksomhed med et nyt produkt i udvikling og med dét fulgte et vidt forgrenet produktionsnetværk med produktionssteder og partnere fra hele verden. Hvordan integrerer og opgraderer man en supply chain fra lille udviklingsprojekt til stor kommerciel produktion når tiden er knap, arbejdsmængden enorm og enhederne er spredt over flere kontinenter, tidszoner og kulturer? Simone Frandsen, Project Director Samarbejde om bekæmpelse af kræft, diabetes og hjertesygdomme i Uganda Sygdommene spreder sig dramatisk i Afrika. De kan forebygges med de samme metoder men der er ikke ressourcer til, at NGO ere går enegang. Samarbejde er nødvendigt og oplægget her fortæller historien om et fælles projekt i Danmark og Uganda om at udvikle fælles forebyggelse og om styrkerne og udfordringerne ved dansk foreningskultur i en vidt fremmed kontekst. Susanne Volqvartz, Director of Development, The Danish NCD Alliance. Partnere: Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen Er der sult i paradis? Hvis vi er tilfredse og mætte, hvad kan vi danskere så byde ind med på den globale projekt scene, hvor konkurrencen fra flittige, højtuddannede og lavtlønnede indere og kinesere tilsyneladende truer vores velstand? Oplægget belyser vores medbragte kulturelle udfordringer men viser også, hvor vi har nogle fortrin, der kan være brug for i internationalt samspil! Tune Hein, International rådgiver

16 16 Ingeniøren 1. sektion 8. april 2011 viden & erkendelse Jordens tyngdefelt opmålt med få Nye data fra satellitten GOCE stiller skarpt på små variationer i tyngdekraften og har produceret det hidtil mest præcise billede af Jordens tyngdefelt. Nu kan man gå i gang med at kalibrere globale klima- og satellitdata. Geofysik Af Robin Engelhardt roe@ing.dk Den ser ud som en bulet kartoffel. Eller som en knoldselleri. Glat er den i hvert fald ikke. Den kaldes en geoide, og er en slags højdekort over verdenshavene, som de ville se ud, hvis der kun var tyngdekraft på Jorden og hverken kontinenter, rotation om egen akse eller vandcirkulation af nogen art. Forskere fra det europæiske rumagentur ESA, og deriblandt fra DTU Space, har efter sidste års problemer med satellitten GOCE (Gravity Field and Steady-State Ocean Circulation Explorer) nu fået samlet over 70 millioner observationer og produceret en model af Jordens tyngdefelt med hidtil uset præcision. Geoidens opløsning er nede på 1-2 centimeter pr. 100 kilometer. De blå områder repræsenterer et lavt tyngdefelt og de gule et højt tyngdefelt. Figuren er en stor overdrivelse af de reelle forskelle, der i virkeligheden ikke er mere end +/- 100 meter, men den giver alligevel et godt billede af de irregulære massefordelinger i Jordens indre og af, hvordan vandcirkulationen foregår i verdenshavene. 3D-modeller af fortidslevn kan blive palæontologernes nye CT-scanninger af museumsgenstande kan revolutionere palæontologi og arkæologi. visualisering Af Jesper Gormsen redaktion@ing.dk Hvor vandet løber nedad Det er vigtigt at kende til Jordens geoide, fordi den definerer gennemsnitsoverfladen af et konstant tyngdepotentiale, og dermed fortæller, hvor vand løber nedad, og hvad de faktiske højdeforskelle mellem objekter er, hvis man ville måle dem ud fra en fælles standard som f.eks. Jordens tyngdecentrum. I sådanne absolutte termer vil Mount Kilimanjaro f.eks. være en del højere end Mount Everest. En fælles referenceramme for højdemålinger har også stor betydning for måling af klimabetingede ændringer af vandhøjder og af ismasser over Grønland og Antarktis, ligesom den kan bruges til at finde eventuelle gas- og oliefelter eller mineralforekomster. Ifølge geofysikere er den også brugbar til at se vulkansk aktivitet, pladetektoniske forskydninger og resultaterne af jordskælv. Men også rent praktiske ingeniøropgaver vil nyde godt af de nye data fra GOCE-satellitten. Da Øresundsbroen blev bygget, skulle ingeniørerne bruge mange kræfter på at tilpasse de danske og svenske højdeangivelser, da der endnu ikke fandtes nogen fælles standard. Det samme var tilfældet med tunnelen under den engelske kanal, hvor man på trods af meget nøjagtige lasermålinger fandt en forskel på 50 centimeter, netop fordi de franske og engelske lasere ikke var kalibreret ens, men var linket til forskellige reference-overflader. Fremtidens GPS-modtagere vil således helt sikkert indeholde en model af GOCE-geoiden for at kunne måle den helt nøjagtige højde og position. GOCE vil dermed også få stor betydning for det globale navigationssatellitsystem (GNSS), også kaldt Galileo, som lige nu er ved at blive bygget af ESA og EU. Hvis Jorden var en perfekt ikke-roterende kugle, ville man have en ganske kedelig geoide med en gravitationskonstant på 9, m/s 2 alle steder. Rotationen om egen akse gør, at Jorden flader ud ved polerne, hvilket giver en forskel i diameter målt ved ækvator og ved polerne på cirka 42 kilometer. Det betyder også, at tyngdekraften varierer i anden decimal fra ca. 9,83 ved polerne til ca. 9,78 ved ækvator. Med andre ord vil en person, der ved ækvator vejer 100 kilo, ved polerne veje 100,5 kilo. Det skyldes centrifugalkræfterne, der får ækvator-regionen til at bule ud. Ville Jorden for eksempel rotere med en døgnvarighed på lidt under 1,5 time, Hvorfor rejse Jorden rundt efter sjældne museumsgenstande og få svedige håndflader, når man omsider får adgang til dem når detaljerede CT-scanninger i stedet kan forvandle de skrøbelige og unikke fund til virtuelle tredimensionelle genstande, der kan studeres fra enhver tænkelig vinkel hjemme fra computerskærmen? Fordelene er til at få øje på. Teknologien gør det let at visualisere og formidle naturvidenskab. Data kan deles og analyseres, konklusioner kan efterprøves og modbevises, uden at enestående genstande lider skade. Et af det bedst kendte eksempler er et fossilt elefantfugleæg fundet på Madagaskar i Indtil 2000 havde man kun set rester af den voksne fugl, der mindede om vore dages struds og kunne veje op mod et halvt ton. Efter en scanning af ægget i 1999 og et års analysearbejde, hvor hver knogle blev isoleret, kunne man printe en kopi af et næsten intakt elefantfuglefoster på en 3D-printer. Elefantfugleægget er en af 750 virtuelle udstillingsgenstande på Digi- Morph-projektets hjemmeside. Digi- Morph støttes af den amerikanske nationale forskningsfond NSF og har til huse på University of Texas at Austin. DigiMorph råder over tre ville en person ved ækvator veje nul kilo og kunne svæve i luften. Store bjerge og bjergkæder påvirker tyngdekraften lidt mindre end rotationen (se grafik). Hvis man for eksempel ville skære Himalaya fra, ville tyngdefeltet ændres i tredje decimal. Irregulær massefordeling i Jordens indre vil kunne forskyde tyngdefeltet i fjerde decimal. Hydrologiske cirkulationer vil kunne ses på den femte decimal og byer og store huse på sjette og syvende decimal osv. Høj opløsning Det bemærkelsesværdige ved GOCEdata er deres høje opløsning, som gør, at man kan måle nøjagtigheden af geoiden ned til sjette decimal. Kobler man desuden GOCE-data med de to GRACE-satellitters data, vil man kunne få et nøjagtigt og samtidig dynamisk billede af de langsomme omfordelinger af masse inde i Jorden og på overfladen. GRACE-satellitterne er to identiske satellitter, som flyver i en polar bane 220 kilometer fra hinanden i en højde på 500 kilometer over Jorden. De er så følsomme, at de kan måle ændringer i deres indbyrdes afstand på 10 mikrometer, hvilket svarer til en tiendedel af bredden af et menneskehår. Ved hjælp af GRACE har man for eksempel fundet ud af, at Grønland taber hurtigere is end Antarktis, og at den samlede havvandsstigning associeret med dette istab for 2010 er 1,3 millimeter (+/- 0,4); et tal, der helt sikkert vil stige, efterhånden som afsmeltningen tager til i styrke. Kombinationen af GOCE og GRACE vil også give en bedre forståelse af havstrømme, udtømningen af vandbassiner og af ørkendannelse. ESA forventer, at solcellerne og den 40 kilo tunge xenon-tank, der holder GOCE i sin omløbsbane omkring Jorden ved at skyde små mængder af xenon-atomer ud, vil kunne holde et par år længere end forventet, dvs. til Det skyldes den usædvanligt lave solaktivitet, der har gjort den øvre atmosfære mere rolig end normalt, hvilket har krævet mindre energi til at holde satellitten oppe. j GEOIDE KORTLÆGGER JORDENS TYNGDEFELT ESA s GOCE-satellit har indsamlet 70 millioner observationer, og produceret en model af Jordens tyngdefelt. De blå områder repræsenterer et lavt tyngdefelt og de gule et højt tyngdefelt. Homogen klode , 8 0 g=9, m/s 2 TYNGDEFELT I DETALJER Hvis Jorden ikke roterede og havde en homogen massefordeling, ville tyngdekraften være 9, m/s 2 overalt på dens overflade. Men en masse inhomogene faktorer giver lokale afvigelser i decimalerne. Her ses nogle af de vigtigste så som rotation om egen akse, bjergkæder, vandcirkulation, og tunge strukturer. Jordens fladhed og rotation industrielle scannere, der er kraftigere og kan levere langt højere opløsning end hospitalsscannere. Det gør det muligt at kigge ind i både fossiler, meteoritter og metaller, men teknologien kan også digitalt åbne og læse bøger og skriftruller. En af de få europæiske forskere, der har bidraget til DigiMorph, er professor ved Evolutionsbiologiskt Centrum på Uppsala Universitet Per Ahlberg. 3D-modellering har været centralt i hans studier af fossile fisk.»der er gemt en hel masse intern anatomi. Der er huller, hvor nerverne gik, hvor hjernen sad. Du kan få et indtryk af fiskens sanseapparat og sammenligne med andre fisk,«forklarer den svenske palæontolog. I 2005 blev Per Ahlberg bedt om at analysere et 320 mio. år gammelt fossil af Eusthenopteron foordi, en fisk, der minder mere om landlevende hvirveldyr end nogen nulevende fisk. På Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm havde man allerede i 1950 erne lavet en model af et sådant fossil. Modelleringen skete ved at slibe sig vej gennem et af de få intakte fossiler. For hver brøkdel af en millimeter man sleb sig nedad, tegnede og fotograferede man de indre konturer. Ved så at placere papirtynde voksskiver svarende til knoglekonturerne på billederne kunne man lave meget nøjagtige tredimensionelle kopier af fossilets indre. Arbejdet tog ti år og ødelagde i sagens natur fossilet. Med den nye fremgangsmåde blev et canadisk fossil af Eusthenopteron foordi scannet i Texas og sendt til Ahlbergs team i Uppsala. Da svenskerne arbejdede i et virtuelt og vægtløst univers og ikke skulle jonglere tunge voksmodeller og metalstativer, kunne de lave en mere livagtig digital kopi af Eusthenopteron foordi, men hvad angik opløsningen i scanningen, så var den gamle svenske model stadig bedre. Siden har Ahlberg arbejdet med partikelacceleratoren ESRF i Grenoble. I modsætning til de konventionelle scannere tilknyttet DigiMorph, så er røntgenkilden ved ESRF elektroner, der er accelereret op til noget nær lyshastighed. Her kan man derfor scanne med en opløsning på helt ned til 1/3 μm, og så behøver man hverken bore eller skære mere, forklarer Per Ahlberg.»Når knogler forstener, erstattes vævet som regel ikke af andre mine-

17 Ingeniøren 1. sektion 8. april meta science centimeters nøjagtighed Af Theresa Schilhab Ph.d., lektor, Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet Decimal 2: Rotation om egen akse trykker Jorden flad i polerne. Decimal 4: Irregulære massefordelinger i Jordens indre. Decimal 6: Effekter af tidevand og tidejord. Videnskabens problem Er det ubetinget klogt at basere vores samfund på videnskabelig viden? Den rutineprægede og middelmådige præstation er at svare: Ja, der findes ingen alternativer. Mens den begavede og selvstændige præstation er at tage handsken op og overveje omfanget af spørgsmålet, der er højaktuelt i kølvandet på såvel tsunami som den efterfølgende atomkraftkrise i Japan. For katastrofen afslører centrale problemer for videnskabelig viden. Det er formentlig også grunden til, at den japanske tsunami overgår den primært thailandske i Slet ikke i dødstal, men i chokvirkning i Vesten. For vi taler om en katastrofe i et teknologisk set højtudviklet land, som både har givet verden robothunde, Shinkansen, Nintendo og Honda. Et land, der videnskabeligt ligner os. Og vi spørger os selv om, hvordan det dog kunne ske. Bjergkæder Decimal 3: Store bjergkæder og oceangrave skaber variationer i 3. decimal. Indre massefordelinger studieobjekter raler den oprindelige mineralsammensætning vil typisk stadig være der. Det gør det muligt f.eks. at undersøge vækstlinjer i knogler, siger den svenske professor. Det kan blandt andet bruges til aldersbestemmelse. Da nulevende dyr vokser hurtigst, før de bliver kønsmodne, kan vækstlinjer måske også give et indblik f.eks. dinosaurers sexliv.«tunge data Teknologien står imidlertid over for én stor udfordring. Når opløsningen nærmer sig 1 μm, kan scanninger af selv små objekter give filer på flere gigabyte, og det stiller store krav til den digitale infrastruktur. Lederen af DigiMorph Timothy Rowe har ved flere konferencer advaret om, at 3D-revolutionen kan ude- Hydrologisk cirkulation Decimal 5: Variationer i vandcirkulationen i verdenshavene. blive, hvis ikke myndigheder, fonde, forlag og forskermiljøer tænker lagring ind i finansieringen af området. Ligeledes skal der udarbejdes standarder for komprimering, arkivering og deling af videnskabelige 3D-data, hvis man skal have det fulde udbytte Tidevand og tidejord GOCE-satelittens præcision: 10-5 m/s 2 = 1 mgal Bebyggelse af teknologien. Per Ahlberg er dog mere positiv:»i forbindelse med kortlægningen af det menneskelige genom var dataplads også et problem, men det fik man løst. Det vil også ske med 3Dscanninger,«siger han. j Decimal 7: Store bygninger og byer. Udviklingen inden for scanningsteknologi gør det muligt at undersøge og dele sjældne og måske skrøbelige udstillingsgenstande. Her er det en 3D-scanning af et fossil af Eusthenopteron foordi, som kan findes og ses i alle tænkelige vinkler på digimorph.org. Mens i bogstaveligste forstand selvopofrende arbejdere på atomkraftværket i Fukushima forsøger at dæmpe virkningerne af den af oversvømmelsen igangsatte lækage, er det kommet frem, at værket godt nok er bygget til at modstå en 5,7 m høj tsunami. Men da bølgen 11. marts mødte land ved Fukushima efter jordskælvet ud for Japans kyst, var den hele 14 m. Man kan vel godt spørge, hvorfor lejderen var sat så lavt? Et rimeligt svar er vel, at statistiske beregninger må have ligget til grund for, hvor højt et værn, det var hensigtsmæssigt at sigte efter. Problemet er så bare, at probabilistiske argumenter netop ikke udelukker ekstreme hændelser, men kun udtaler sig Måske er det ikke naturvidenskaben, der er begrænset, men derimod de menneskelige eksperter. om, at bølgehøjder på over 5,7 m var temmelig usandsynlige. Dertil kommer den videnskabelige paralyse i forbindelse med muligheder for forudsigelse af jordskælv. De giver ikke meget forvarsling om deres forehavende. Opbygningen af spændingen mellem to jordskorper følger ganske givet naturlove, men vi (dvs. geologerne) har desværre endnu ikke fundet en pålidelig metode til at forudsige, hvornår spændingen er så stor, at den udløser et skælv. Så det bedste videnskaben i den sammenhæng har kunnet bidrage til, er udvikling af avancerede varslingssystemer, der på kortest mulig tid kan sprede information om, at et jordskælv er indtruffet. Tsunamiens ilandgåen og medfølgende hærgen af Fukushima-værket har også genoplivet den polariserede debat om a-kraft. Tilhængerne fremfører bl.a., at a-kraft, skaderne til trods, stadig er den mest rentable metode til at opretholde ilandenes høje energiforbrug. I deres beregninger indgår også oprydningen efter uheld i stil med det, Japan kæmper med. Men har man i disse beregninger mon ikke gjort regning uden vært? Forlader de sig ikke her på, at vi faktisk kan gennemskue og dermed også prissætte konsekvenserne af den radioaktive stråling, der netop i dette sekund grådigt spiser af fremtiden? Hvor længe fremover vil havet omkring værket f.eks. bære præg af den forhøjede stråling? Hvilke konsekvenser vil det have for f.eks. fødekæder, at flertallet af de overlevende organismer bliver sterile? Og hvad med evakueringszonen rundt om værket? Hvor længe fremover vil den være ubeboelig? Og hvad vil det koste at normalisere området? Måske er det ikke naturvidenskaben, der er begrænset, men derimod de menneskelige eksperter. De skal nemlig forstå, at økosystemer har den for naturvidenskaben kedelige egenskab at udvise synergieffekter, ikke-linearitet og emergens systemegenskaber, der udfordrer naturvidenskaben i det omfang, den først og fremmest beskriver, og forstår verden som et mono-kausalt system. j

18 Her er din nye Version2 App Hent den i dag og få it-nyheder og blogs til din iphone eller Android-mobil Version2 App kan hentes gratis i App Store og Android Market. It-nyheder for dig, som kræver lidt mere. Holder dig up-to-date hele dagen. Blogs fra Danmarks bedste it-eksperter. Læs mere om Cloudløsninger i Partnerzonen. Hent din Version2 App her eller send teksten version2 til 1272 (alm. sms-takst)

19 Ingeniøren 1. sektion 8. april tema: Elektronik Test- og måleudstyr Hård infight på oscilloskoper De vigtigste våben i kampen om oscilloskopmarkedet er pris og produktnyheder. Måleinstrumenter Af Jens Ramskov ram@ing.dk Konkurrencen er intens på markedet for oscilloskoper. Det er til fordel for køberne, som tilbydes kampagnepriser og kan vælge mellem en række nye produkter. Men de mange tilbud gør det ikke altid lettere at vælge og derfor holder mange kunder sig til det sikre og velkendte. De danske leverandører af oscilloskoper erkender da også alle, at loyalitet spiller en stor rolle på markedet. Har en bruger været tilfreds med et oscilloskop fra producent X, er der stor sandsynlighed for, at kunden også næste gang vælger et oscilloskop fra producent X. Så der skal arbejdes hårdt for at flytte markedsandele, erkender sælgere samstemmende over for Ingeniøren. Ifølge Prathima Bommakanti, som er analysevirksomheden Frost & Sullivans ekspert på oscilloskopmarkedet, er introduktion af nye produkter en nøglestrategi til vækst i det meget konkurrenceprægede marked. Det er præcis det, som Agilent nu foretager sig med introduktion af 26 nye prisbillige kvalitetsoscilloskoper i to produktserier, der er et direkte angreb på Tektronix. Agilents erklærede mål er på verdensplan at erobre positionenen som den største på markedet. Priserne begynder ved kr. for et 70 MHz oscilloskop i 2000-serien. For godt og vel den dobbelte pris kan man komme i 3000-serien og få et 100 MHz oscilloskop, der kan opdatere en million waveforms i sekundet. Topmodellen har en båndbredde på 500 MHz. En specialudviklet ASIC, der samler alle de vigtigste funktioner i oscilloskopet i en system-on-chip, er en nøglekomponent i de nye oscilloskoper. Geir Gåsland fra Altoo, der er forhandler for Agilent i Danmark, fortæller, at Agilent positionerer oscilloskoperne direkte over for navngivne produkter fra Tektronix Hos Nortelco Electronics, der forhandler Tektronix-oscilloskoper i Danmark, har man naturligvis bemærket Agilents angreb. Men salgschef Tommi Sørensen er slet ikke enig i, at Tektronix og Agilents oscilloskoper kan matches direkte over for hinanden, som Agilent lægger op til. Men han erkender, at konkurrencen er hård, og at kunderne både forventer høj kvalitet og lav pris.»kampagner er en del af vores markedsføring,«siger Tommi Sørensen. Kampen om båndbredde Tektronix er ikke den eneste virksomhed, som Agilent er i direkte infight med. Når det gælder topmodellerne kæmper Agilent en kamp på båndbredde med LeCroy. LeCroys topmodel har en båndbredde på 45 GHz. Agilent kan levere 32 GHz men til gengæld som sand båndbredde. Om 32 GHz sand båndbredde er bedre end 45 GHz båndbredde, baseret på LeCroys Digital Bandwidth Interleave-teknik til at booste båndbredden, afhænger helt af de målinger, man skal udføre. Endelig vil frekvensdomænespecialisten Rohde & Schwarz nu også have sin bid af oscilloskopmarkedet. Sidste år lancerede Rohde & Schwarz de første oscilloskoper under eget navn med det erklærede mål i første omgang at blive nummer tre på markedet efter Tektronix og Agi- lent, men foran bl.a. LeCroy og Yokogawa. Skal det opnås, skal Rohde & Schwarz dog nok også tage markedsandele fra Tektronix og Agilent. I den prisbillige ende har Rohde & Schwarz oscilloskoper fra Hameg, som man overtog for seks år siden. Oscilloskoperne, som Rohde & Schwarz selv har udviklet og markedsfører under eget navn placerer sig i den højere ende med båndbredder fra 500 MHz til 2 GHz. De øvrige producenter venter spændt på de næste tiltag fra den tyske producent. Herudover har køberne en lang række andre producenter at vælge i mellem især når det gælder billigere oscilloskoper. Svag vækst i fremtiden På verdensplan har markedet for oscilloskoper ifølge analysevirksomheden Frost & Sullivan en værdi på ca. 6,1 mia. kr. i Det skønnes at Introduktion af nye produkter er en nøglestrategi til vækst på det konkurrenceprægede marked for oscilloskoper. Agilents introduk tion af og serierne, som f.eks. InfiniiVision MSO-3054X (øverst), er således et direkte angreb på Tektronix, her repræsenteret af DPO/MSO5204 (i midten). Nederst GW Instek DSO GDS stige med 20 pct. over en periode på fire år. Ifølge en anden analysevirksomhed, Prime Data, har der været en negativ årlig vækst på en halv procent i perioden , som hænger sammen med en forholdsvis stor nedgang i slutningen af perioden, hvor den økonomiske krise har lagt en alvorlig dæmper på købelysten. j Læs side 20 Westerberg Komponenter, specialister i Batterier med over 20 års levetid Temperaturer: Kapaciteter: Spænding: -55 C til +130 C 0,4-35 Ah 3,6 V Vi tilbyder specifikke levetidsberegninger, der viser den nøjagtige levetid i dit produkt. Westerberg Komponenter A/S Westerberg Komponenty Sp. z o.o. Telefon: info@westerberg.dk info@westerberg.pl Web:

20 20 Ingeniøren 1. sektion 8. april 2011 TEMA / elektronik / test- og måleudstyr Agilent InfiniiVision MSO-3054X og 3000-serierne henvender sig til den brede del af markedet med båndbredder fra MHz. General purpose oscilloskoper med 8,5 display, der også er velegnet til uddannelsesformål. Op til en million opdateringer i sekundet baseret på custom ASIC (3000-serien). Pris fra kr. Forhandler: Altoo. LeCroy WaveMaster 8Zi-A LeCroy oscilloskoper henvender sig til test- og udviklingsingeniører, fieldtest f.eks. til vindmøller og pumper samt universiteter. Wavemaster 8Zi- A har den højeste båndbredde på real time oscilloskoper op til 45 GHz med en helt åben arkitektur. Brugeren kan lave sin egen proceskæde (script) i VisualBasic, MathCad og Math- Lab, som kan køre på oscilloskopet. Pris: millionklassen. Forhandler: Metric Industrial A/S PXI er et alternativ til stand-alone En modulær løsning kan f.eks. være oplagt i et produktionsmiljø. Instrumenter Af Jens Ramskov ram@ing.dk ASIC er nøglekomponenten i nyt lavprisoscilloskop Indbygget memory giver mulighed for opdatering af en million waveforms i sekundet. ASIC Af Jens Ramskov ram@ing.dk Med de nye InfiniiVision 2000 og 3000 oscilloskoper angriber Agilent nu for alvor low-end markedet, hvor virksomheden tidligere har haft svært ved at få fodfæste. Direktør Geir Gåsland fra Altoo, der forhandler Agilent i Danmark, glæder sig over, at han nu kan tilbyde kunderne et Agilent kvalitetsoscilloskop til en pris, der begynder ved kr. et prisniveau, man ikke tidligere har været forvænt med fra virksomheden.»responsen har været god. De to første dage solgte vi 15 styk,«siger en tilfreds Geir Gåsland. Han forklarer, at nøglekomponenten til at opnå en opdateringshastighed på en million waveforms i sekundet er en helt ny specialudviklet ASIC, som er indbygget i alle de 26 nye oscilloskoper. Den nye ASIC, MegaZoom IV, inkluderer en logikanalysator, funktionsgenerator og protokolanalysator (3000-serien) og gør dermed oscilloskoperne til general purpose instrumenter. Teknologikonsulenten Steve Leibson noterer på sin blog EDA360 Insider, at chippen også indeholder 40 Mbit embedded on-chip DRAM, da Agilents digitale storage oscilloskoper kræver højhastigheds-access til opsamlingshukommelse.»i disse situationer vil man gerne have et usædvanligt bredt interface for at holde klokhastigheden på memory-overførslen på et fornuftigt niveau. Den bedste måde til at opnå dette er at placere DRAM på samme stykke silicium, som opsamlingskredsløbet, så al memory I/O er på chippen. Det er præcis, hvad Agilents ingeniører har gjort«, skriver Steve Leibson. j 30 GHz, 32 GHz, 45 GHz ingen højere Agilent og LeCroy kæmper om at være bedst på båndbredde. Båndbredde Af Jens Ramskov ram@ing.dk THE ORIGINAL PUSH-PULL CONNECTORS Foråret er på vej! Det er LEMO-bilen også - Du Ká RO-ligt kikke ind - når LEMO kommer til din by! Hvem har verdens hurtigste oscilloskop? Det kæmper Agilent og LeCroy for tiden en kamp om. For et år siden havde LeCroy rekorden med 30 GHz med WaveMaster 8 Zi, som blev lanceret i begyndelsen af I april 2010 lancerede Agilent så 90000X med en båndbredde på 32 GHz under fanfaren Agilent Technologies Introduces World s Fastest Oscilloscope. I september 2010 slog LeCroy tilbage med budskabet: LeCroy launches the World s Fastest Oscilloscope i form af WaveMaster 8 Zi-A med en båndbredde på 45 GHz. Hvor Agilent fremhæver, at de 32 GHz er sand båndbredde på en enkelt kanal, baserer LeCroy sig på sin særlige teknik kaldet Digital Bandwidth Interleaving (DBI) til at opnå de 45 GHz. Med DBI anvender man en særlig diplexer i form af et mikrobølgefilter, der splitter det indkommende signal i to eller flere frekvensbånd, som processeres hver for sig. Når det gælder højhastighedsoscilloskoper, kan man ikke på forhånd sige, om 32 GHz sand båndbredde er bedre end 45 GHz båndbredde, der er opnået med DBI eller andre teknikker. Det må helt afhænge af de måleopgaver, en bruger står over for. Ifølge Moores lov fordobles tætheden af transistorer hver 18. måned. Da transistorhastigheden tilnærmet er proportional med den lineære dimension betyder det, at man kan forvente, at båndbredden vil fordobles ca. hvert tredje år. Den magiske grænse på 100 GHz synes således ikke så langt væk. Både 90000X og WaveMaster 8 Zi- A er blandt finalisterne i oscilloskopkategorien i konkurrencen Best in Test 2011, hvor tidsskriftet Test & Measurement World kårer vinderen i næste måned. j Flere og flere oscilloskoper får indbygget funktionsgeneratorer og andre finesser, der gør dem til general purpose instrumenter. I takt med denne udvikling er der ikke langt til at overveje en fuldstændig modulær løsning, hvor alle de ønskede funktioner samles i et enkelt rack. Helt oplagt er en sådan løsning i et produktionsmiljø. Det er en løsning, som direktør Gert Nilsson fra National Instruments Danmark (NI) argumenterer for generelt kan være et fornuftigt alternativ.»flere og flere ingeniører følger et produkt hele vejen fra udvikling til produktion, og så vil det være en fordel at bruge samme udstyr både i udviklingsfasen og testfasen,«siger han. Han peger på, at traditionelle busser til sammenkobling af stand-alone udstyr er langsomme, hvorimod PXI-standarden giver mulighed for at sammenkoble moduler fra en lang række producenter til et effektivt måleudstyr. PXI er oprindeligt udviklet af National Instruments i 1997, som i dag har et omfattende program af moduler, der også inkluderer digitizere som et alternativ til et traditionelt oscilloskop Da 54 virksomheder i dag bakker op om PXI, har brugerne dog også mulighed for at vælge andre leverandører, heriblandt også nogle af producenterne af stand-alone oscilloskoper Desuden giver en modulær løsning adgang til helt andre leverandører som eksempelvis ZTEC Instruments, som har to modulære digitizere med blandt finalisterne i kampen om Best in Test 2011 i kategorien for oscilloskoper. j LEMO Denmark A/S Tel: (+45) Fax: (+45) info-dk@lemo.com More than 50'000 connector combinations High and low voltage Coaxial and triaxial Quadrax Thermocouple Fibre optic Fluidic and pneumatic Hybrid Custom solutions - det er os med de gode forbindelser... National Instruments NI PXI GHz, 2 GSa/s digitizer/oscilloskop, der bl.a. er velegnet til karakterisering af halvlederchips, ultrasoniske ikke-destruktive test, applikationer inden for biomedicin og kommunikation. Optimeret til automatiseret test, synkronisering og integration med andre instrumenter via PXI. Pris fra kr. Forhandler: National Instruments Danmark