9. årgang nr 2 maj magasin for byggeri, anlæg og industri 2 ÅRSDAG LEVENDE TÆKKEFAG 2 UDVIKLING AF FORRETNINGEN

Transkript

1 9. årgang nr 2 maj 2011 magasin for byggeri, anlæg og industri 2 ÅRSDAG LEVENDE TÆKKEFAG 2 UDVIKLING AF FORRETNINGEN 1

2

3 LEDER 5 Kompetenceudvikling Branchedirektør Per Thomas Dahl 26 Sortér, regn mindre og vind mere En virksomhed har brug for en solid ordrepipeline. Det vil sige et lager af muligheder for opgaver, tilbud samt konkrete tilbud og ordrer DANSK BYGGERIS ÅRSDAG 6 Reportage fra repræsentantskabsmødet 8 Tre temamøder om produktivitet KORT OG GODT 11 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen BRANCHEN I FOKUS 16 Med retstok og tækkeskovl i Jørgensø Der tækkes stadig mange huse i Danmark. Et af de traditionsrige tækkefirmaer er Jørand A/S på Fyn, der trods finanskrise stadig har gang i den mere end 50 år gamle virksomhed 20 Lovende udsigter for anlægsbranchen 21 Vagtskifte i Københavns Murerlaug 22 Når stilladsarbejde bliver kunst 24 Inventarfabrik ændrer koncept for at få nye markedsandele 25 BoligJobplanen vil mindske det sorte arbejde og sætte gang i energirenoveringerne 9. årgang nr 2 maj 2011 magasin for byggeri, anlæg og industri 2 ÅRSDAG LEVENDE TÆKKEFAG 2 UDVIKLING AF FORRETNINGEN MAJ 2011 FAGLIGT 29 Kørekort til byggepladsen 30 CE-mærkning af trægulve samt søm og skruer 33 Økonomisk byggeri - i det lange løb 34 Fra 2D til 4D på syv uger Fremtidens kæmpeprojekter skal planlægges i 4D. E. Pihl & Søn A.S. afprøver i øjeblikket de nye metoder under udvidelsen af havnen i Beirut. Det gør projekteringsplanerne nemmere at overskue 36 Højesteret har afgjort, hvornår offentlige udbydere er forpligtet til at kassere tilbud med forbehold SERVICESTOF 37 Paragraffer 39 Produktnyheder 41 Navne 43 Kalender INDKØBSNYT 45 Nyt fra indkøbspartnerne 3INDHOLD Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Martin K.I. Christensen (redaktør), Mie Tascher Andersen, Anja Binderup, Henriette Døssing, Mogens Hjelm, Morten Refsgaard Sørensen, Maj-Brit Dam Jensen. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , jkh@danskbyggeri.dk Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Elektronisk ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto: Jørand A/S, fotograf Ulrik Samsøe Figen

4 Medlemsrabat hos Statoil - det betaler sig Statoil leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder og vi leverer faktisk i dag mere end 20% af Danmarks olieforbrug. Vi erkender vores ansvar og derfor arbejder vi også målrettet for at beskytte miljøet, øge sikkerheden og samtidig være den bedste leverandør af energi produkter til din virksomhed. Som medlem af Dansk Byggeri får du rabat hos Statoil - ikke kun på benzin og diesel på servicestationerne, men også på fyringsolie, smøreolie, kemiprodukter, elektricitet samt på vores mange serviceydelser. Ring på og udnyt dine medlemsfordele - det betaler sig!

5 PER THOMAS DAHL, branchedirektør, Dansk Byggeri, foto KIRSTINE MENGEL leder Kompetenceudvikling. Dannelsen af Danske Byggematerialer er sket på det helt rigtige tidspunkt. Det var en rigtig god oplevelse for de byggematerialeproducerende på Dansk Byggeris Årsdag at høre både bygherrer, rådgivere og udførende tillægge byggeriets materialeproducenter en meget central rolle, når byggeriets udfordringer, i forhold til produktivitet, samarbejde og kvalitet, skal tackles. Og ingen skal være i tvivl om, at producenterne af byggematerialer ønsker at komme tættere på byggeriets øvrige aktører. Med Danske Byggematerialer i samme hus som de udførende i Dansk Byggeri er vi i en helt unik situation, og det er også ambitionen for Danske Byggematerialer at påtage sig en central rolle og blive den olie, som kan smøre udviklingen frem mod en mere effektiv, samarbejdende og kommunikerende byggesektor - og i det hele taget et bedre byggeri. Det er et godt tegn, at byggeriets mange aktører i stigende grad viser forståelse og vilje til at tillade nødvendig kompetenceudvikling, som gør os i stand til at flytte grænserne for opgavernes løsning, derhen hvor den sker bedst og med udnyttelse af de tilstedeværende kompetencer. Arkitekterne er dygtigere end nogensinde til den del som handler om at designe avanceret byggeri. Samtidig er rådgiverne også parate til at lade de kompetencer, som i dag findes i produktudviklingsafdelingerne i de byggematerialeproducerende virksomheder rådgive sig, når den optimale tekniske løsning i en given bygningskonstruktion skal findes. Det handler med andre ord om at kunne sætte sig rundt om bordet og anerkende hinandens moderne kompetencer og se mindre på de traditionelle kasketter og det skal ske med et fælles mål om at aflevere et bedre resultat til bygherren. Og denne rundbordssnak skal ske så tidligt i projekteringsfasen som muligt. "Ingen skal være i tvivl om, at producenterne af byggematerialer ønsker at komme tættere på byggeriets øvrige aktører." - Per THomas Dahl Danske Byggematerialer har til huse i et intelligent hus, nemlig i Dansk Byggeri, hvor der allerede findes meget viden og anvendelsesorienteret information. Langt hen ad vejen drejer arbejdet sig om, at kompetencerne skal op på et højere niveau. Vi skal dele den tilgængelige viden, så hele branchen løfter sine kompetencer. Med den basis er der skabt et godt grundlag for, at Danske Byggematerialer fremover kan spille den centrale rolle for byggeprocessen, som vi glæder os over, at branchen tildeler os

6 Formand Halldór P. Ragnarsson, aflægger bestyrelsens mundtlige beretning Adm. direktør Lars Storr-Hansen fremlægger regnskabet Produktiviteten skal øges Dansk Byggeris formand åbnede det årlige repræsentantskabsmøde med en tale, hvor han blandt andet lagde vægt på virksomhedsledernes ansvar for et godt arbejdsmiljø og behovet for øget produktivitet i byggeriet Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk og ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto KIRSTINE MENGEL. Halldór P. Ragnarsson så i beretningen tilbage på de seneste hårde år, der har kostet mange virksomheder livet. - Aktiviteten har stabiliseret sig, men det betyder ikke, at opsvinget er lige om hjørnet. Vi har nået bunden, men vi kommer til at gå der en tid - i hvert fald frem til 2012, berettede Halldór P. Ragnarsson. Arbejdsmiljøet skal forbedres litik, at vi ikke vil konkurrere på sikkerheden - sikkerheden skal være i orden, fastslog Halldór P. Ragnarsson og understregede samtidig, at Dansk Byggeris Arbejdsmiljøudvalg gør et stort arbejde, men at de ikke alene kan forbedre arbejdsmiljøet i branchen. - Som virksomhedsledere har vi et ansvar for arbejdsmiljøet. Og jeg vil gerne opfordre alle sektioner til at tage livtag om de arbejdsmiljøproblemer, der eksisterer på deres område. Produktiviteten skal øges Halldór P. Ragnarsson lagde stor vægt på be- Formanden opfordrede desuden til selvransagelse i branchen, når det handler om arbejdsmiljø. - Det er slået fast i vores arbejdsmiljøpohovet for øget produktivitet i bygge- og anlægsbranchen og sagde, at man må forvente en betydelig politisk interesse for sektoren og for udvikling i produktiviteten. - Det er et spørgsmål om arbejdskraft. Hvis vi ikke kan få produktiviteten op, vil bygge- og anlægssektoren lægge beslag på medarbejdere, som kan producere mere, hvis de var ansat i en anden branche og dermed bidrage mere til indkomsten i samfundet. Det betyder, at man fra politisk hold vil være tilbageholdne med at lade sektoren fylde alt for meget i den samlede økonomi, hvis vi ikke kan præstere en højere 6

7 årsdag produktivitet, forklarede Halldór P. Ragnarsson. Konkurrencen fra udlandet I samme ombæring kom formanden ind på globaliseringen og udenlandsk arbejdskraft. - Vi må tage udfordringerne op, men konkurrencen skal ske på fair vilkår. Det arbejder vi for - blandt andet gennem vores vedholdende pres for at få RUT-registret til at fungere efter de oprindelige hensigter, fastslog Halldór P. Ragnarsson og afsluttede med en opfordring til branchen: - Men det er vigtigt, at vi sørger for, at vores egne virksomheder er konkurrencedygtige. Vi har et ledelsesansvar og dermed ansvaret for, at vores medarbejdere er effektive og yder det samme som vores udenlandske konkurrenter. 2 Læs mere om vedtægtsændringer og ny bestyrelse på Nationaldirektør Niels Bernstein og Lars Storr-Hansen diskuterer produktiviteten i byggebranchen Jammerlig produktivitet i byggebranchen Nationalbankdirektør Nils Bernstein kridtede banen og udfordringerne for byggeriet op på Dansk Byggeris Årsdag Af HENRIETTE DØSSING, hed@danskbyggeri.dk. - Uanset, hvordan man vender og drejer det, så har produktivitetsudviklingen i byggeriet været jammerlig, sagde nationalbanksdirektør Nils Bernstein, der slog fast, at udviklingen i timeproduktiviteten i byggeriet er faldet siden 1960 erne og kun Italien har mindre vækst i timeproduktiviteten end Danmark. Det giver sig blandt andet udslag i lav vækst, og det gør branchen sårbar over for udenlandsk arbejdskraft. - Hvis den danske arbejdskraft vare mere produktiv, ville risikoen for at blive underbudt af udenlandske håndværkere være mindre. Hertil kommer, at så længe produktiviteten i byggeriet er lav, så længe binder byggeriet resurser, som ellers kunne anvendes produktivt i andre brancher, fastslog Nils Bernstein. Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr- Hansen var naturligvis nødt til at give svar på tiltale, og selvom han anerkendte nationalbankdirektørens udlægning af produktivitetsproblemerne, så fastslog Lars Storr-Hansen, at produktivitetsproblemer i byggeriet ikke er et dansk fænomen, men kendes i alle de lande, vi sammenligner os med. 2 Halldór P. Ragnarsson blev genvalgt som formand og Hans-Ulrik Jensen som næstformand 7

8 Effektivt samspil mellem byggeriets aktører Innovation og kreativitet De udførendes kompetencer kan inddrages tidligt i byggeprocessen for at skabe en effektiv og værdiskabende byggeproces Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, mfs@danskbyggeri.dk og MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. foto KIRSTINE MENGEL Torben Klitggard argumenterede for it og kommunikation, og Knud Erik Busk slog på reduktion af spildtiden, som en vej til bedre produktivitet. Ifølge adm. direktør Knud Erik Busk, Kuben Byg er en af grundene til den lave produktivitet i bygge- og anlægsbranchen, at op imod 40 % af de danske håndværkeres tid er spildtid, fordi manglende tegninger og skitser gør, at de ikke kan begynde deres arbejde. Det kom frem på Dansk Byggeris årsdag. - Det bunder ofte i mistillid mellem entreprenører og leverandører på den ene side og bygherrer på den anden. Det fører til manglende åbenhed fra bygherrerne, som betyder, at udbudsmaterialet bliver utroligt mangelfuldt, sagde han. Bedre kommunikation For at sætte fart i produktionen af et ordentligt udbudsmateriale anbefalede Torben Klitgaard, projektdirektør i Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet, at man forbedrer den digitale kommunikation. - Hvis vi får skabt en god, digital videndeling mellem byggeriets parter, sikrer vi os, at informationer er ved den rette person på den rette tid. Det gør det lettere at lave kvalitetskontrol af tegninger og udbudsmateriale, fremhævede han. Alle skal tage ansvar Hvis effektiviteten i byggebranchen skal op, er det dog ikke nok at se på samarbejdet mellem parterne. Ifølge Henrik Mielke, produktionsdirektør i Enemærke & Petersen og formand for Lean Construction-DK, skal hver enkelt virksomhed også kigge indad, for at minimere spild af tid og resurser. - Vi har valgt at vende tidsplanerne på hovedet. Typisk tager man bygherrens og rådgiverens tidsplan og indretter sin tidsplan efter det. Vi ser i stedet på, hvordan vi tilrettelægger projektet, så det bliver mest effektivt for os selv. Det betyder, at vi er færdige før tidsplanen i 60 % af sagerne. Og det er positivt for vores indtjening. Branchens aktører har flyttet sig Adm. direktør Torben Bjørk Nielsen, Hoffmann, reflekterede i sit indlæg over, hvordan alle aktørerne i bryggebranchen har ændret sig, uden at det har ændret måden, der arbejdes sammen på. - Da jeg startede i branchen i 1984 havde de fleste funktionærer i en entreprenørvirksomhed en faglig baggrund. Håndværkerne fik deres ugeløn i en kuvert, og der var stor opstandelse, da man begyndte at overføre pengene til deres bankkonto, for nu opdagede deres koner jo, hvad de tjente, når akkorderne var regnet med, sagde Torben Bjørk Nielsen. - I dag er håndværkerne vores naboer, og de har samme baggrund som ledelsen, med studentereksamen og samme krav til faglig udvikling. Men alligevel bruger vi det meste af vores ledelsestid på funktionærerne. Det går ikke. De faglærte skal involveres i processerne i virksomhederne. 2 Mere kreativitet og højere innovation krydret med moderne it-løsninger skal være med til at hæve overliggeren for produktiviteten i anlægsbranchen Af INGER PETERSEN THALUND, ipt@danskbyggeri.dk, foto KIRSTINE MENGEL. - Vi skal tænke nyt i de store projekter, med nyt mener jeg kreativt og innovativt, og vi skal lære af de bedste fra udlandet, ellers får vi aldrig produktiviteten op i bygge- og anlægsbranchen. Sådan sagde projektchef Steen Lykke, fra Femern A/S ved en workshop på Dansk Byggeris årsdag. Han havde også et andet element med i sin opskrift på øget produktivitet, nemlig at vi skal tænke mere i innovativ designudvikling, og her er brug af 3D en meget vigtig faktor. Især hvis de kan anvendes og integreres med alle computerprogrammer i projektet. Arbejd smartere Netop det it-baserede var udgangspunktet for Annemarie Brorsons indlæg omkring it 8

9 skal højne produktiviteten Stort potentiale for bedre bundlinje Der er potentiale for at øge omsætningen i byggeriet med 36 %. Dansk Byggeri satte på sit årsmøde den 12. maj fokus på behovet for at øge produktiviteten, så virksomhederne kan klare sig igennem krisen og blive bedre rustet til konkurrencen fra udlandet årsdag AF ANJA Binderup, abi@danskbyggeri.dk og HENRIETTE DØSSING, hed@danskbyggeri.dk, foto KIRSTINE MENGEL. Mulighederne for at få en bedre bundlinje ligger i de eksisterende opgaver: færre fejl, mindre spild og adgang til højere fortjeneste, viser en ny kvalitativ analyse foretaget af Quartz+Co for 3F og Dansk Byggeri. - Desuden kan branchens virksomheder øge omsætningen ved at gøre et godt stykke arbejde. Mange af vores medlemsvirksomheder har gode erfaringer med at fastholde kunder og skabe øget omsætning gennem høj tilfredshed. Og der er et uudnyttet potentiale, fortalte Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Udlandet spiser af kagen Hvor byggeriet tidligere har været et udpræget hjemmemarkedserhverv, er der nu også konkurrence fra udlandet og den gamle danske tradition med gør-det-selv arbejde og ikke mindst sort arbejde æder også en god del af opgaverne. - Sammenlagt har danske virksomheder potentiale for at øge omsætningen i byggeriet med 36 %, hvis de vinder markedsandele fra de udenlandske firmaer, det sorte marked og gør-det-selv markedet, sagde Louise Pihl. - Produktivitetsudviklingen i Danmark er lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Og bygge- og anlægsbranchen halter efter andre brancher. Derfor tager 3F og Dansk Byggeri nu sammen kampen op for at øge produktiviteten. For en bedre produktivitet er ikke blot til gavn for ejerne og ledelsen, men også for medarbejderne og branchen som helhed. 2 Henrik Styrup, formad for Danske Anlægsentreprenører og Jens Christoffersen fra COWI deltog i paneldebatten anvendelse i DSV, Danmarks største transportvirksomhed. To procent af de lastbiler kører med tom last, og der er et kæmpe potentiale for bedre udnyttelse af bilerne. Her kommer et nyt gps-styret it-system ind i billedet. Ved hjælp af en slags google earth teknologi kan man se, hvor de forskellige vognmænd kører henne i verden, og dermed få fyldt deres last op, hvis de kører med tomme vogne. Hun sluttede af med at fortælle om den vigtigste erfaring, som hun bestemt mente, at byggebranchen også kunne lære af: - Brugen af flere it systemer afløste ikke nødvendigvis den tunge papirgang. Folk benyttede lystigt it systemerne, men de kørte videre med arkivering af papir i chartek og ringbind. Så udfordringen har været at få alle medarbejderne til at arbejde smartere og bruge færre resurser på de administrative opgaver. Her er it-løsninger, hvis de bruges rigtigt, en kæmpe gevinst, fastslog Annemarie Brorson. 2 MERE KONKURRENCEUDSÆTTELSE OG OPP Bertel Haarder slog i sit indlæg fast, at sundhedsområdet er det eneste offentlige område, som får lov til at vokse. Det er samtidig det eneste offentlige område, som kan fremvise øget produktivitet. Sundhedsområdet og sundhedsteknologi er blevet det største eksportområde, og ledigheden er alarmerende lav og adskillige områder er begyndt at mangle arbejdskraft. En af måderne at imødegå dette på er en øget konkurrenceudsættelse af blandt andet kommunale opgaver, hvor opgaverne kan blive løst lige så godt men forhåbentlig fri for det bureaukrati, som plager os. Ønsket om at samle og effektivisere byggesagsbehandlingen er foreløbigt droppet, da det er et stort indgreb i det kommunale selvstyre. Og endelig fremhævede han, at der er sket et holdningsskred, som gør det nemmere at anvende OPP og lignende i dag, end det var for ti år siden. 9

10 Fairplay kontrol i bygge- og anlægsbranchen. Følg med på skat.dk

11 KORT OG GODT. De tre priser er i god tråd med konferencens tema, som er bæredygtighed i materielbranchen. Her samles branchen for at diskutere, hvordan man kan blive bedre på sundhed og ulykker i branchen, hvordan man kan arbejde med CSR, og hvordan man kan mindske branchens miljøpåvirkninger. Årets udlejer Prisen som årets udlejer gik til Prisuddeling i materielbranchen Materielbranchen udpegede ved en konference i Roskilde torsdag den 12. maj årets virksomhed, årets arbejdsmiljørepræsentant og tildelte årets miljøpris Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto JAN HESSELBERG PASCHAL-Danmark A/S, som under krisen i byggeriet har formået at udvikle og udvide sin forretning. Virksomheden, som leverer løsninger til forskalling og stilladser m.v., har været aktiv i at udvikle nye måder at støbe på, som giver friere muligheder for at formgive betonkonstruktioner, som er støbt på stedet. Årets miljøpris Virksomheden CP ApS, som udlejer pavilloner, skure og lifte m.v., vinder årets miljøpris. CP ApS har på flere områder fundet og udviklet løsninger, som mindsker energiforbruget fra pavilloner og skure. CP har udviklet et komplet energimodul med omfattende styring og brug af varmepumper i stedet for traditionelle el-paneler. Derved er energiforbruget reduceret med 60 %. Samtidig har CP ApS gennem produktudvikling opnået, at deres pavilloner lever op til tæthedskrav, som overstiger de krav, der i dag stilles til egentlige bygninger. Årets arbejdsmiljørepræsentant - Den Gyldne Hjelm Den Gyldne Hjelm og dermed titlen som årets arbejdsmiljørepræsentant gik til Bjarke Hakmann fra virksomheden C. G. Jensen. Bjarke Hakmann bliver beskrevet som utrættelig i sin indsats for sikkerheden på de vejprojekter, som virksomheden udfører, og i forhold til arbejdsredskaber og -vilkår for medarbejderne i øvrigt. Blandt andet bliver det nævnt, at han har været foregangsmand i at udarbejde nye klippe-bukke bordsstationer, og at han af egen drift har taget opgaven op med at forenkle virksomhedens skiltning for brug af el-værktøj. Særlig omtale En enkelt virksomhed har udmærket sig ved at gøre en stor indsats for arbejdsmiljøet på et område, hvor der er behov for udvikling og nytænkning. Det drejer sig om HA- KI, som leverer stilladsløsninger. HAKI har videreudviklet sine stilladskomponenter, så de uden at miste i styrke i dag vejer 30 % mindre end for få år siden. Samtidig har virksomheden i sin produktudvikling fokuseret på faldsikring, formonterede rækværk og fastgørelsespunkter. 2 Opdateret Facility Managemanent Håndbog. "Håndbog i Facilities Management" er kommet i ny revideret og udvidet udgave. Den giver overblik over den nyeste udvikling inden for feltet, og omhandler emner som organisation, økonomistyring, strategisk ledelse og planlægning, bygherre- og driftsherrefunktioner, FM og byggeri, spacemanagement, ejendomsdrift, services, IKT, miljø og arbejdsmiljø. Håndbogen lægger særlig vægt på betydningen af det strategiske og taktiske niveau. Håndbogen, der både kan læses fra A-Z eller anvendes som opslagsværk, er skrevet af professor Per Anker Jensen, som er Danmarks førende ekspert i Facilities Management. Udgiver er Dansk Facilities Management-netværk, og medlemmer af foreningen har allerede fået bogen tilsendt. Andre interesserede kan bestille bogen på dfm-net.dk. Prisen er 750 kr. + forsendelse. 2 Nu mere end 1000 energivejledere Dansk Byggeri og Tekniq har opnået en succes med energivejlederuddannelsen. På bare to år er mere end håndværkere nået gennem uddannelsen og står klar til at vejlede byggeriets kunder i de bedste energiløsninger Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk. Antallet af uddannede energivejledere har nu rundet de 1.000, og i Dansk Byggeri er der stor tilfredshed med interessen for uddannelsen i landets håndværksvirksomheder. - Det er superflot, at så mange har kunnet se potentialet i en uddannelse, som gør dem i stand til at vejlede især parcelhusejere bredt om deres muligheder for at energirenovere deres bolig. Det kan handle om at vejlede i at reducere energiforbruget eller vurdere mulighederne for at producere vedvarende energi i boligen fx ved at sætte solceller på taget, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Flere undersøgelser viser, at husejere i høj grad trækker på deres håndværkere, når de skal beslutte sig for, om de vil spare på energien og hvordan. Energivejlederuddannelsen hjælper eksempelvis tømreren til at kunne se udover sit eget fag, når han taler med kunden. Er oliefyret nedslidt, bør husejeren måske overveje at skifte til jordvarme, når han nu vil i gang med at efterisolere huset for at spare på energien. Dansk Byggeri planlægger nu at følge succesen op med udbygning af uddannelsen, så der også bliver mulighed for at vejlede, når det handler om større bygninger. I samarbejde med Tekniq og Teknologisk Institut er der gang i tilrettelægningen af en overbygningsuddannelse netop med fokus på større bygninger. 2 NYT FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØB Dansk Byggeri er blandt aktørerne i det nye forum for bæredygtige indkøb, som miljøminister Karen Ellemann Forum lancerede for nyligt. 300 mia. kr. Svarende til 67 Storebæltsbroer. Så meget anslås det, at private og offentlige virksomheder samlet køber ind for hvert år. Dette er en enorm købekraft, men også en enorm forandringskraft, hvis den udnyttes strategisk. Og der ligger et stort potentiale for sociale, miljømæssige og økonomiske forandringer og forbedringer i fremtiden. forummet/om-forummet.aspx 11

12 KORT OG GODT Conexpo 2011 Hvert trejde år afholdes den store entreprenørmesse CONEXPO i Las Vegas, USA. Fem dage hvor alverdens entreprenørmaskiner og udstyr til anlægsarbejde udstilles. Og selvom BAUMA i München nu er større, så er Conexpo stadigvæk en imponerende udstilling Tekst og foto JAN HESSELBERG. Med over 2000 udstillere fra stort set hele verden er udvalget meget bredt og med knap 1000 seminarer og andre parallelle aktiviteter er der rigtig meget i udstillingsprogrammet. Meget mere end man kan overkomme. Så for alle de godt besøgende handler det først og fremmest om at prioritere. Hvad skal man se og hvad vil man gerne nå. Til det formål har Conexpo en fremragende hjemmeside hvor man kan planlægge hvilke udstillere man vil besøge ud fra udstillerkataloget online og så skaber hjemmesiden en besøgsrute til de pågældende udstillere. Tre danske firmaer På Conexpo i år var der tre danske producenter med på messen. Først besøgte jeg HYDREMA vores danske producent af entreprenørmaskiner fra det nordjyske. En pæn stor stand på det udvendige areal, hvor Jan Winther Andersen og Allan Mølgaard var godt tilfredse med messen. Al-Vac A/S også fra det nordjyske der fremstiller vacuumværktøj til håndtering af fliser og andet tungt havde valgt at lade en af firmaet kvindelige medarbejdere demonstrere hvor let man håndterer de tunge fliser. Også her var der smil på læben. Endelig var GMV Handling A/S fra Lemvig ja det er rent nordjysk hattrick udstiller på messen. Erik Pedersen, direktør i GMV Handling A/S præsenterede firmaets maskine Winlet 350 der her i USA i deres mål blev til Winlet til let og sikker montering af vindueselementer med stor succes var meldingen. GMV Handling deltog i deres amerikanske forhandlers udstilling Næste Conexpo er marts Samme sted hvor der er over hotelværelser indenfor en radius af 5 km. 2 Erik Pedersen, direktør i GMV Handling A/S En medarbejder fra Al-Vac A/S demonstrere vacuumværktøj til håndtering af fliser og andet tungt Jan Winther Andersen og Allan Mølgaard fra HYDREMA NATIONALBANKENS REPRÆSENTANTSKAB Fra 1. april 2011 er Dansk Byggeris formand Halldór P. Ragnarsson medlem af Nationalbankens repræsentantskab, der har 25 medlemmer. Nedbrydningsbranchen giver pris til chef for Københavns Kommunes Center for Miljø Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. På generalforsamlingen i Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri overrakte sektionsformand Jan Brandis Nedriverprisen 2011 til områdechef Jens Nejrup i Københavns Kommunes Center for Miljø på grund af den store rolle, han har haft i udviklingen af genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Modageren af Nedriver 2011, Jens Nejrup, har som repræsentant for Københavns Kommunes Miljøkontrol været et meget aktivt og engageret medlem af Miljøstyrelsens Faglige Koordineringsgruppe for Bygge- og Anlægsaffald i årene 1986 til I denne forbindelse har han været dybt involveret i Nedbrydningssektionens demonstrationsprojekt om selektiv nedrivning, der var med til at skabe grundlaget for vejledningen NMK 96. Han har også været med til at gøre København til verdens førende hovedstad i genanvendelse af bygningsaffald. Det startede med en overordnet plan for kommunens behandling af bygge- og anlægsaffald i årene 1992 til 1995, hvor man ud fra et ønske om genanvendelse af affaldet og begrænsning af transportomkostningerne besluttede at oprette et centralt placeret genanvendelsesanlæg. Dette førte til opførelsen af det flotte og efter dens tids normer meget avancerede genanvendelsesanlæg, der i dag kendes som Kalvebod MiljøCenter. Med prisen følger en check på kr

13 Mangel på deltidsansatte og frivillige brandfolk Arbejdsgiverne er en vigtig brik i at løse problemet med manglen på deltidsansatte og frivillige brandfolk over hele landet Af MADS JAKOBSEN, kommunikationschef i Beredskabsforbundet. Brande og andre ulykker kender ikke forskel på arbejdstid og fritid og tager ikke hensyn til produktion og driftstab. Derfor er det nødvendigt med et samarbejde mellem arbejdsgiver og den ansatte. Det er vigtigt for sikkerheden i samfundet, at den deltidsansatte brandmand og den frivillige kan få fri fra sit arbejde for at hjælpe, når ulykken sker. Det koster ikke arbejdsgiveren lønkroner, når en ansat forlader arbejdspladsen for at rykke ud til brande og ulykker. Deltidsansatte brandfolk aflønnes nemlig af det brandvæsen, hvor de er ansat. De fleste steder får frivillige tabt arbejdsfortjeneste, når de har et løntab. Når alarmen går - En brandmand på deltid skal regne med på alle tider af døgnet at kunne rykke ud mellem 30 og 90 gange om året. Antallet afhænger af størrelsen på det område, som brandstationen dækker. Vagterne kan ligge i arbejdstiden og i fritiden. Når en deltidsbrandmand bliver kaldt til udrykning, skal han kunne stille på brandstationen meget hurtigt. Første brandbil skal afgå fra stationen senest fem minutter efter, at alarmen er indløbet. Hvis han er på arbejde, må han derfor straks forlade det, fortæller konsulent ved Beredskabsforbundet, Henrik Stage. Halvdelen af det danske brandvæsen består af deltidsansatte og frivillige brandmænd. I 2010 bestod redningsberedskabet af cirka personer. Af disse var godt ansat på deltid. Og der er brug for flere. 2 EfterUddannelse.dk i en fart Det skulle gå hurtigt, da lønbogholder Rita Birkmann skulle lære EfterUddannelse.dk at kende. Og det gjorde det Af LOTTE DAVIDSEN, redaktionen@danskbyggeri.dk. Rita Birkmann fra entreprenørvirksomheden HUJ A/S i Auning på Djursland er lidt bekymret, da hun bliver bedt om at fortælle om sine erfaringer med portalen EfterUddannelse.dk. - Jeg har ikke så meget at fortælle, for det er så nemt, siger hun. Rita Birkmann fik brug for at lære EfterUddannelse.dk at kende i en fart i sommeren HUJ var i gang med et personaleprojekt, hvor alle medarbejderne skulle gennemgå det samme kursus. Nu skiftede man til en anden skole end den, man havde startet med. - Det var Aarhus Tech, og de ville have, at vi skulle tilmelde via EfterUddannelse.dk, fortæller Rita Birkmann. Det skulle gå stærkt, så hun måtte ind på kontoret i sin sommerferie for at få tilmeldingerne ordnet. Det tog i alt en times tid for de fire hold, samtidig med at hun selv fandt ud af, hvordan systemet virkede. Man skal bruge en digital signatur for at komme ind på EfterUddannelse.dk, men den havde Rita Birkmann i forvejen. Hun bruger den i sit arbejde med lønnen. - Jeg skulle lige ind på Virk.dk og sige, at jeg var kursusadministrator. Det gik nemt, jeg gik lige ind og fandt det. Man får det også forklaret på EfterUddannelse.dk, siger hun. Virksomhederne skal bruge EfterUddannelse.dk Fra 1. juli skal ansøgningen om VEUgodtgørelse foregå på EfterUddannelse.dk. Det er den eneste vej til at få godtgørelsen. EfterUddannelse.dk er en webportal for AMU-systemet og de andre erhvervsrettede voksen- og videreuddannelser. Portalen er bygget op omkring et online kursuskatalog, hvor man også kan tilmelde til kurserne. Fra 1. juli kan man også søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud via portalen. 2 - Jeg synes ikke, det var svært. Man får det godt forklaret. Det siger sig selv, hvad man skal gøre, siger Rita Birkmann EfterUddannelse.dk sådan gør du - Bestil din digitale medarbejdersignatur. Enten: danid.dk Erhverv Bestil digital signatur Bestil medarbejdersignatur. Eller: - Din virk.dk-administrator skal give dig ret til at administrere VEU-kurser. Det sker på virk.dk under Brugeradministration. - Nu er du klar til at logge ind på EfterUddannelse.dk for at vælge kursus eller tilmelde. Fra 1. juli er det også her, du søger VEUgodtgørelse. - Fra 1. juli er EfterUddannelse.dk den eneste vej til at få VEUgodtgørelse. Ny avis skal fortælle om arbejdsmiljø ude fra byggepladserne AF ANNE M. ANTTILA, aan@danskbyggeri.dk. I juni 2011 bliver en helt ny avis om arbejdsmiljø udgivet. Ved hjælp af mange billeder og mindre tekst fortælles konkrete historier ude fra byggepladser og virksomheder. Der er både solstrålehistorier, debatartikler, læring af ulykker samt nyt om teknik og konkurrencer i den nye avis. Redaktionsgruppen består af Dansk Byggeri, BAT-Kartellet, Byggeriets Arbejdsmiljøbus samt flere af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder. Avisen bliver finansieret af midler fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond og bliver på ca. 24 sider. Med stor inspiration fra NCCs "Under hjelmen" har redaktionsgruppen besluttet at kalde avisen "Under hjelmene" for at signalere at både organisationer og virksomheder nu i fællesskab går sammen om at formidle arbejdsmiljø ud til både ansatte og ledere. I 2011 udgives avisen i juni og november. Avisen kan bestilles af Dansk Byggeris medlemmer ved at skrive til aan@danskbyggeri.dk. 2 13

14 KORT OG GODT For Tømrermester Lindberg har forebyggelsespakkerne sat en masse tanker i gang om at forbedre det hårde fysiske arbejde. Blandt andet har Evald Zacho (yderst til højre i billedet) fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus været behjælpelig med gode ideer. Virksomheder brancher, hvor der er særlig stor fare for nedslidning, kan søge om tilskud til forebyggelsespakker gennem Forebyggelsesfonden. Planlægning af arbejdet Hos Kjærsgaard & Simonsen Tømrerog Bygningssnedkeri ApS i Nordjylland er det vigtigt, at arbejdsmiljø bliver tænkt ind allerede fra begyndelsen. Når vi som formand eller mester går ud og giver et tilbud på en opgave, har vi vores kamera med. Vi tager billeder for at vise svendene, hvor de fx skal sætte stillads op og hvor meget plads, der er til det, forklarer tømrermester Niels Jørgen Kjærsgaard. - Vi bruger desuden billederne som grundlag for det tilbud, vi skal give til kunden. Og det er vigtigt, at vi får skrevet så meget som muligt ned på svendenes arbejdsseddel, så vi allerede har beskrevet risikofaktorerne. Virksomheden har søgt Forebyggelsespakkerne og fået midler til planlægning af arbejdet. Det betyder, at de nu har en aftale med Arbejdstilsynet om at gennemføre en strategi for planlægning af et To mindre tømrermestre har søgt om midler til at udvikle deres arbejdsmiljø Mindre virksomheder bruger Forebyggelsespakkerne Tekst og foto ANNE M. ANTTILA, aan@danskbyggeri.dk renoveringsarbejde. Det er meget positivt, at vi kan få den dialog med Arbejdstilsynet, og vi har haft en god snak om projektet, fremhæver Niels Jørgen Kjærsgaard. Forebyggelse af tunge løft Tømrermester Lindberg fra Kolind på Djursland har også søgt forebyggelsespakkerne. De er en lille virksomhed som - foruden de to ejere Pia og Torben Lindberg - består af en lærling, en arbejdsmand og en svend. Virksomheden har søgt om midler til at forebygge tunge løft. Vi vil gerne have fokus på de tunge løft, vi kommer ud for i løbet af en lang arbejdsdag, og vi vil blandt andet se på mulighederne for at bruge tekniske hjælpemidler til vinduesmontage, fortæller Pia Lindberg og fortætter: - Det er lige så meget de daglige uhensigtsmæssige løft af vinduer, døre og træplader ud og ind af bilen, som skal forbedres. Pia Lindberg synes det var rigtig nemt at søge om "pakkerne". - Og da jeg længe gået og kigget lidt efter muligheder for at få midler til at komme i gang med små projekter, der skal forbedre vores arbejdsmiljø, var det jo bare at søge, da puljen netop passede til vores mål. 2 forebyggelsespakker.html Tømrermester Niels Jørgen Kjærsgaard på kontoret i Vodskov Undgå mishandling af murermestervillaen Ny guide til håndværkere En murermestervilla før renoveringen Samme villa efter en lidt for hårdhændet renovering Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Den danske murermestervilla er en af de mest eftertragtede hustyper. Hvad mange husejere ikke ved er, at murermestervillaen er bygget i tråd med den såkaldte Bedre Byggeskik-bevægelse. Husejernes og håndværkernes manglende viden og et gigantisk udbud af nye discount-byggematerialer har ødelagt mange af disse enestående huse, der oprindeligt blev bygget som en reaktion mod dårlig smag og dårlig kvalitet, når det gjaldt arkitektur, byggematerialer og -teknikker. Bygningskultur Danmark har derfor udgivet en eksklusiv bog, der guider håndværkere og husejere ved renovering og istandsættelse af Bedre Byggeskik-huse. Bog-guiden kan også benyttes ved renovering af fredede og bevaringsværdige huse. Bogens titel er Bevaringsguide for Bedre Byggeskik-huse, den koster 149 kr. og kan bestilles på www. bygningskultur.dk eller downloades gratis i pdf-format. 2 14

15 Ømme muskler og manglende overblik? Trigger point terapi afhjælper myoser og muskelsmerter Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling. Så får du detaljeret overblik over sager, timer og økonomi. Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 14 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV,.NET, SharePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til entreprenørbranchen, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til uddannelse og efterfølgende support. En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat! Læs mere på: elbek-vejrup.dk/entreprenør eller ring på Udvalgte referencer: Jorton A/S, Hustømrerne A/S, KPC Byg A/S og S. Guldfeldt Nielsen A/S Elbek & Vejrup A/S Telefon Århus N Brøndby Herning Esbjerg Vejen elbek-vejrup.dk Mobile & Web Solutions

16 Med retstok og tækkeskovl i Jørgensø Der tækkes stadig mange huse i Danmark. Et af de traditionsrige tækkefirmaer er Jørand A/S på Fyn, der trods finanskrise stadig har gang i den mere end 50 år gamle virksomhed Af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN 16

17 Stråene bindes med stålvirer og strammes. Den gammeldags metode er at sy taget fast, men den benyttes ikke så ofte længere Stråene importeres fra Ungarn og Ukraine, da det danske marked ikke kan levere nok til hele branchen herhjemme Næste bundt rør kastes op på taget, så det kan blive lagt Anders og Keld Pedersen er anden generation i familiefirmaet. Keld overtaget styringen, når Anders om kort tid pensioneres. Solen skinner og der blæser kun en let vind ind fra Kattegat over Nordfyn den tidlige forårsdag, hvor Byggeriet har lagt vejen forbi Jørgensø. I første række helt nede ved stranden og havet er Jørand A/S i gang med at lægge nyt stråtag på et gammelt træsommerhus, der får et helt nyt udtryk i takt med at stråene bliver lagt. For Keld og Anders Pedersen er der ikke noget nyt ved denne opgave. De to brødre har videreført familiefirmaet og håndværkertraditionen efter deres far Jørgen Pedersen. I dag er Anders på vej mod pension og Keld er klar til at overtage hele styringen. De har begge altid været fascineret af arbejdet med strå. - Det er jo et organisk materiale, og vi kan forme taget som vi vil og justere det, så det passer til et gammelt hus med skævheder. Jeg synes, det er fascinerende, og det giver en dejlig frihed at arbejde med strå, siger Keld Pedersen. Klarer sig igennem Selvom finanskrisen har gjort sit indhug i antallet af opgaver, har firmaet formået at holde gang i forretningen. Der er ansat fem tækkere, tre lærlinge, to tømrersvende og en tømrerlærling. Tømrerne kommer ind tidligt i forløbet og udskifter de spær og lægter, der er ødelagte, og gør dermed klar til tækkearbejdet. Fortsætter side 18 17

18 Taget glattes og formes med en speciel skovl, så det får den helt rigtige form Fortsat fra side 17 Tækkerørene kommer fra Ungarn og Ukraine. I Danmark producers der ikke nok til at dække behovet, og Jørand har gode erfaringer med strå fra østlandene. - Vi kan ikke få nok rør herhjemme, og nogen år er rørene for korte til at vi kan bruge dem. Ud over Ungarn og Ukraine, så produceres der også meget i Polen. Vi har prøvet rør fra Kina, men vi syntes de var svære at arbejde med, forklarer Keld Pedersen. Gammel tradition Tækningen foregår ved at bundterne lægges op med en retstok, herefter bliver rørene syet eller skruet fast. Til at holde retstokken bruges der to kroge som stikkes ind i taget. Til sidst bruger man en tækkeskovl til at lægge ud med og glatte taget med. For Anders og Keld Pedersen har det en betydning, at det gamle håndværk bliver holdt i live, selvom ingen af deres egne børn ønsker at arbejde i branchen. Der findes en selvstændig uddannelse for tækkere, som tager tre år. Jørand er med til at uddanne flere af de nye tagtækkere. -Det er en speciel uddannelse, så det kræver et forløb for sig. Mange på tømreruddannelserne skifter til tækkeuddannelsen, og vi er glade for at der bliver ved med at være unge mennesker, der vil prøve det, så faget ikke dør ud, siger Anders Pedersen, der tror at behovet for stråtag altid vil være der. -Og selvom et tag kan holde år - alt efter hvor ventileret det er - så vil der være brug for stråtag, slutter han. 2 Tagskægget rettes til med en lille specialskovl 18

19 Er din forsikring i orden, når der igen kommer gang i hjulene? Mange steder melder håndværksmestre nu om en stigende ordretilgang og en deraf følgende udvidelse af medarbejderstaben. Men husk, at også forsikringsdækningen skal være tunet til bedre tider. Derfor er det klogt få et tjek af Byggeriets forsikringsservice. Ring på telefon eller send en mail på info@bygfs.dk hvis du ønsker en gennemgang af dine forsikringer. På den måde kan du være sikker på, at du og din virksomhed altid har den rigtige dækning. Fordi vi kender din hverdag Nørre Voldgade København K Postadresse: Postboks København K Tlf.: fax:

20 Lovende udsigter for anlægsbranchen Da Knud Erik Kastrup trådte af som bestyrelsesformand for Danske Anlægsentreprenører, blev der sagt farvel til en erfaren og vellidt mand. Henrik Styrup overtager posten og har planen klar for fremtiden Af Morten Refsgaard Sørensen, Efter at have præget branchen i 25 år er Knud Erik Kastrup, direktør i Arkil A/S, gået af som bestyrelsesformand for Danske Anlægsentreprenører. Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri, er en af dem, der gennem årene har haft et tæt samarbejde med Knud Erik Kastrup, og han er ikke sen til at rose den tidligere formand: - Knud Erik Kastrup har haft meget stor betydning for hele anlægsbranchen. Knud Erik talte i flere år for, at anlægsbranchen blev samlet under en bestyrelse. Hans mål var, at Henrik Styrup, direktør for Stürup A/S i Esbjerg, er ny formand for Danske Alægsentreprenører branchen skulle tale med en stemme, og det mål blev indfriet med stiftelsen af Danske Anlægsentreprenører, siger Finn Bo Frandsen. Med Knud Erik Kastrups afgang blev anlægsbranchens tøjler videregivet til Henrik Styrup. Han anerkender, at der er en stor arv at løfte: - Jeg går ind til den her opgave med en stor portion ydmyghed. Heldigvis sidder jeg i samme firma som Knud Erik Kastrup, så jeg har jævnlig kontakt med ham. Det sikrer, at vi får en glidende overgang, siger han. Dialog skal sikre fremtiden Som bestyrelsesformand bliver en af Henrik Styrups opgaver at hjælpe anlægsbranchen det sidste stykke vej ud af krisen. - Det ser lovende ud for fremtiden, og jeg tillader mig at være stille optimist. Der er flere store projekter på tegnebrættet som blandt andet Femernforbindelsen og metrobyggeriet. De kommer tiltrængt, for vi har fået en ordentlig dukkert under krisen, siger Henrik Styrup. Han advarer dog imod, at man med annonceringen af de nye, store anlægsprojekter vælger at læne sig tilbage i stolen og bare venter på det økonomiske opsving, da der kan gå op til et par år, inden man ser effekten. Derfor betoner han vigtigheden af de mindre og mere almindelige projekter. Han fremhæver især vigtigheden af opgaven med at renovere kloakker, jernbaner og kommunale veje, og han mener, at løbende kontakt med kommunerne, Vejdirektoratet og Banedanmark er nødvendig for at sikre, at de rigtige projekter sættes i gang. - Vi skal have skabt en fornuftig dialog med især kommunerne, så vi holder dem til ilden. Vi vil være sikre på, at de penge, der i budgettet er øremærket til renovering af blandt andet vejnettet, bliver brugt på at renovere, siger Henrik Styrup. Social bevidsthed bevares Udover samarbejdet med blandt andet kommunerne nævner Henrik Styrup også de mere bløde værdier, når han skal udpege de områder, der skal være med til at sikre anlægsbranchen i fremtiden. - Der er i medierne og offentligheden men også i branchen selv stort fokus på virksomhedernes samfundsansvar omkring arbejdsmiljø, uddannelse og vores indtag af lærlinge. Og det er helt klart områder, hvor vi skal forsætte med at yde en indsats, siger han. Efter at have præget branchen i 25 år er Knud Erik Kastrup, direktør i Arkil A/S, gået af som bestyrelsesformand for Danske Anlægsentreprenører Dermed lægger Henrik Styrup op til, at hans forgængers linje skal følges. Gennem de mange år i branchen var arbejdsmiljø, uddannelse og lærlinge blandt gengangerne, når Knud Erik Kastrup tog ordet. Finn Bo Frandsen husker Knud Erik Kastrups første møde som gruppeformand tilbage i 1987, hvor han talte om behovet for en væsentlig forbedring af forholdene i skurvognene, og hans øjne var på arbejdsmiljø gennem alle 25 år. 2 entreprenører.dk 20