Sectio på maternal request

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sectio på maternal request"

Transkript

1 UGESKR LÆGER 171/7 9. FEBRUAR Sectio på maternal request Originalartikel Stud.med. Malene Merete Forstholm & professor Øjvind Lidegaard Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet, og Rigshospitalet, Gynækologisk Klinik Resume Introduktion: Stadig flere kvinder i Danmark føder ved sectio uden en medicinsk indikation, såkaldt maternal request sectio (MRS). Formålet med undersøgelsen var at analysere udviklingen i MRS og undersøge, hvordan paritet, tidligere fødselskomplikationer, bopæl, kvindens alder og barnets vægt influerer på sandsynligheden for MRS. Materiale og metoder: Der blev foretaget en retrospektiv registerbaseret opgørelse i perioden fra den 1. januar 22 til den 31. december 26. MRS blev fundet ved KZYM-diagnosen. Resultater: Der blev i den fem år lange studieperiode registreret MRS. Med alle elektive sectio som nævner steg andelen af MRS blandt førstegangsfødende (P) gennem perioden fra 3,2 til 19,4, hvor den største andel, 24,1 i 26, var blandt kvinder over 35 år. Blandt flergangsfødende (P1+) steg andelen fra 5,5 til 31,2 med største andel, 35,8 blandt de årige. MRS var hyppigst i Region Hovedstaden. Blandt kvinder, der oplevede sectio, sphincterruptur eller perinatal død ved første fødsel var risikoen for MRS ved næste fødsel øget med hhv. 3,8, 1,3 og 2, gange. Barnets vægt var ikke associeret med MRS. Konklusion: Andelen af kvinder, som ønsker MRS, er steget gennem de seneste fem år og udgør hos P og P1+ nu hhv. 1,3 hhv. 3,6 af alle fødsler. Bopæl, alder og tidligere fødselsoplevelser er associeret med ønsket om MRS. Mere viden om årsager til, at kvinder ønsker MRS, vil bedre muligheden for at støtte denne gruppe. Andelen af fødsler, som sker ved sectio, udgør i dag 22,3 i Danmark [1]. I nogle tilfælde ønsker den fødende sectio, uden at man af medicinske grunde fraråder vaginal fødsel. Dette kaldes maternal request (MR) og sectio på indikationen MR kaldes for MR-sectio (MRS). I 22 blev der indført en diagnosekode for MRS: KZYM. I 24 blev der gennemført en analyse af udviklingen af MRS fra 22 til 24 [2]. Opgørelsen viste en stigning i andelen af MRS i denne periode fra 1,7 af alle sectio i 22 til 8,8 i 24. En kvinde, der har født tidligere, kan have gennemgået hændelser i den/de tidligere fødsler, der gør, at hun ikke ønsker at gennemgå en vaginal fødsel igen og derfor ønsker MRS. For en førstegangsfødende kvinde må andre forhold spille ind. Opgørelser vedrørende MRS bør derfor stratificeres efter paritet. Formål Formålet med denne artikel var at opgøre, hvor mange kvinder i Danmark der gennem de seneste fem år har fået udført sectio på indikationen MR, samt at undersøge hvordan kvindens paritet, alder, bopæl, fosterets størrelse og tidligere fødselsoplevelser influerede på sandsynligheden for MRS. Materiale og metoder Der er gennemført en retrospektiv opgørelse af MRS fra den 1. januar 22 til den 31. december 26. I undersøgelsen er inkluderet alle de kvinder, som er registreret med MRSdiagnosen KZYM i landspatientregisteret. For hver årgang er kvinderne inddelt efter deres paritet i førstegangsfødende (P) eller flergangsfødende (P1+), og i aldersgrupperne år, år og 35+ år. Derudover er de inddelt efter den region, hvor de fik udført deres sectio og efter barnets vægt ved fødslen. Rater er udregnet i forhold til såvel 1) alle fødsler, 2) alle sectio og 3) alle elektive sectio, der blev udført de pågældende år, og er stratificeret efter paritet, alder, bopæl og barnets fødselsvægt. Dette fordi der gennem perioden også har været en stigning i elektive sectio på medicinsk indikation. For at få et indblik i, hvorfor flergangsfødende vælger MRS, er der indhentet data om komplikationer ved første fødsel for andengangsfødende med MRS. Disse komplikationer omfatter sectio (alle typer), sphincterruptur grad III (kun kvinder med komplet sphincterruptur er inkluderet), sugekopforløsning, apgarscore efter fem minutter på <7 og perinatal død. Data omhandlende MRS i regionerne er oprindeligt opdelt efter de tidligere amter. For at få et tidssvarende billede har vi valgt at opdele efter de nuværende regioner, idet der er gennemført følgende allokering: Region Hovedstaden: tidligere Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Bornholms Amt. Region Sjælland: tidligere Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Roskilde Amt. Region Syddanmark: tidligere Vejle Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Fyns Amt. Region Midtjylland: tidligere Ringkøbing Amt, Århus Amt og Viborg Amt. Region Nordjylland: tidligere Nordjyllands Amt. Resultater Udvikling i maternal request Fra 22 til og med 26 er der registreret sectio på indikationen MR. Dette udgør for hele perioden 1,7 af alle fødsler, 8,2 af alle sectio og 18,7 af alle elektive sectio. I 22 var 4,8 af alle elektive sectio MRS. I 26 var dette steget til 27,4 (Figur 1). Blandt de førstegangsgangsfødende var der i 22 registreret 52 MRS hvilket var,2 af alle fødsler,,9 af alle sectio og 3,2 af alle elektive sectio hos førstegangsfødende. I 26 var

2 498 UGESKR LÆGER 171/7 9. FEBRUAR 29 der 372 MRS, hvilket var 1,3 af alle fødsler, 5,7 af alle sectio og 19,4 af alle elektive sectio. En tilsvarende stigning ses hos de flergangsfødende. I 22 er der registreret 181 MRS eller,5 af alle fødsler blandt flergangsfødende og i MRS svarende til 3,6 af alle fødsler, 19, af alle sectio og 31,2 af alle planlagte sectio (Figur 1). MRS blev således registreret godt seks gange hyppigere i 26 end i 22 og var omkring tre gange så hyppigt blandt flergangsfødende som blandt førstegangsfødende gennem perioden. Alder Der var fra 22 til 26 for både første- og flergangsfødende sket en markant stigning i andelen af MRS i alle aldersgrupper (Figur 2). Blandt førstegangsfødende havde kvinder over 35 år en ca. dobbelt så stor andel MRS som kvinder under 35 år, en forskel som dog er mindsket i de seneste to år. Der var for de årige og de årige tale om 6-7- dobling i raten fra 22 til 26 (elektive sectio-nævner) nemlig hhv. fra 3,2 til 18,9 og fra 2,6 til 18,2. For de 35+-årige steg andelen fra 22 til 24 fra 6, af alle elektive sectio til 29,. I 26 var andelen af MRS i denne gruppe faldet lidt til 24,1. Blandt de flergangsfødende sås der ligeledes en stigning i andelen af MRS i alle aldersgrupperne, dog mest markant for 2 4 A B Figur 1. Andel af maternal request sectio af alle fødsler, alle sectio og alle elektive sectio. A. Førstegangsfødende. B. Flergangsfødende Alle fødsler Alle sectio Alle elektive sectio A B Figur 2. Andel af fødende som får maternal request sectio ud af alle elektive sectio i Danmark i perioden stratificeret efter alder og paritet. A. Førstegangsfødende. B. Flergangsfødende år år 35+ år

3 UGESKR LÆGER 171/7 9. FEBRUAR de årige, hvor andelen tidobledes fra 3,6 i 22 til 35,8 i 26. For aldersgruppen år og 35+ år sås en stigning fra hhv. 5,4 til 31,7 og fra 6, til 28,7 svarende til en femdobling i raten. Alderen har således beskeden indflydelse på andelen af MRS blandt flergangsfødende, mens de ældre førstegangsfødende kvinder har ligget noget højere end de yngre. Bopæl Hvad enten man ser på første- eller flergangsfødende eller på MRS andel af alle fødsler eller af alle elektive sectio, er forekomsten af MRS omkring dobbelt så stor i hovedstaden som i Syd-, Midt- og Nordjylland. Det øvrige Sjælland ligger midt imellem (Figur 3). Der ses imidlertid i alle fem regioner en markant stigning gennem studieperioden. I 22 udgjorde MRS,2 af alle fødsler blandt førstegangsfødende. Dette var i 26 steget til 1,3. Blandt flergangsfødende udgjorde MRS i Hovedstaden i 22,7 af alle fødsler og 8,3 af alle elektive sectio. I 26 er dette steget til hhv. 4,6 og 42,8 (Figur 3). I de andre regioner sås også markante stigninger, som generelt var mest udtalt fra 23 til 24. De regionale forskelle varierer i dag stadig med op til en faktor 2 med største andele i hovedstaden og mindste i Syddanmark. 2, A B 32 1,5 24 1, 16,5 8, C D Figur 3. Andel af maternal request sectio ud af alle fødsler hhv. alle elektive sectio blandt A hhv. B. Førstegangsfødende. C hhv. D. Flergangsfødende i Danmark fra 22 til 26, stratificeret efter bopælsregion Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

4 5 UGESKR LÆGER 171/7 9. FEBRUAR 29 Barnets vægt ved fødslen Den største andel af MRS ses i gruppen, hvor barnets fødselsvægt (FV) var g med faldende rater ved hhv. højere og lavere FV. Dette skyldes imidlertid primært stigende sectiorater på medicinsk indikation ved stigende FV-skøn (>4. g) hhv. ved stigende grader af præmaturitet/intrauterin væksthæmning. Vi kan derfor ikke tillægge barnets vægt ved fødslen noget betydning for sandsynligheden for MRS. Komplikationer ved første fødsel Andel af andengangsfødende med maternal request, som havde en given komplikation i første graviditet Hos de kvinder, som har valgt MRS ved anden fødsel, har andelen af de udvalgte komplikationer ved første fødsel, ligget forholdsvis stabilt i perioden I 22 var der blandt 413 kvinder, som havde fået MRS ved anden fødsel, 85 eller 2,6, som havde født ved sectio ved første fødsel. I 26 var denne andel steget til 23,6. For komplikationerne sphincterruptur, sugekopforløsning og perinatal død lå andelen enten stabilt eller var faldet lidt over den femårige periode til hhv. 2,8, 5, og,8 i 26. Procentdelen af kvinder med MRS, hvor barnets apgarscore ved sidste fødsel var <7 efter fem minutter var i 22 og,4 i 26. Tidligere sectio dominerer altså blandt tidligere obstetriske oplevelser, et forhold som primært skyldes, at denne intervention er hyppigere end sphincterruptur, lav apgarscore eller perinatal død. Endvidere kan sectio på medicinsk indikation med disse obstetriske baggrunde være steget gennem perioden. For at vurdere, hvilken betydning disse komplikationer har for de kvinder, som oplever dem, har vi fulgt kohorter af kvinder med de forskellige komplikationer ved første fødsel for at se, hvor mange af netop disse kvinder som vælger MRS ved anden fødsel. Her ser billedet straks noget anderledes ud, idet der er sket en klar stigning i andelen af kvinder, der havde en given komplikation ved første fødsel og valgte MRS ved anden fødsel (Figur 4). Den største stigning er sket hos kvinder, der fik sectio ved første fødsel. I 22 fik 2,4 af alle andengangsfødende, der havde fået sectio ved første fødsel, MRS ved anden fødsel. Dette var i 26 steget til 18,8, eller en syvdobling af andelen. For de øvrige komplikationer, sphincterruptur, sugekopforløsning, perinatal død og apgarscore efter fem minutter <7, var stigningen i andelen med MRS gået fra hhv. 1,1, 1,, 3,4 og i 22 til 7,3, 4,4, 11,9 og 1, i 26. Det skal bemærkes, at antallet af andengangsfødende kvinder, hvor barnet ved første fødsel havde en apgarscore på <7 efter fem minutter er meget lavt. Over den femårige periode var der 144 kvinder i denne gruppe, hvoraf fire valgte MRS ved anden fødsel. For de kvinder, der har oplevet hhv. sectio, sphincterruptur og perinatal død ved første fødsel, var der for hele studieperioden en relativ risiko (RR) på 3,8 (95 konfidensinterval (KI): 3,7-3,9), 1,3 (1,2-1,4) og 2, (1,7-2,2) for MRS ved anden fødsel end for kvinder uden disse komplikationer ved første fødsel. For de øvrige komplikationer var der ingen forskel eller en mindre sandsynlighed for MRS. Kvinder med tidligere sugekopforløsning eller apgarscore efter 5 minutter <7 ved første fødsel havde følgende RR:,9 (KI:,9-1,) og RR:,8 (KI: -,1-1,8) respektivt. Dette kunne skyldes, at mange af disse kvinder blev allokeret til sectio med medicinske begrundelser. Diskussion Tre metodologiske forhold besværliggør opgørelser af denne type. For det første blev MRS-diagnosen først indført i 22 og en del af den stigning, man kan registrere, vil således med stor sandsynlighed skyldes en stigende brug af koden snarere Figur 4. Andel af kvinder, der havde en given komplikation ved første fødsel og valgte maternal request sectio ved anden fødsel. Sectio Sphincterruptur Sugekopforløsning Apgarscore <7 efter 5 min Perinatal død

5 UGESKR LÆGER 171/7 9. FEBRUAR end en stigende forekomst af MRS. Det forhold, at stigningen er fortsat gennem hele perioden, taler for, at den i væsentlig grad er reel. Vi har ikke umiddelbart mulighed for at vurdere størrelsen af denne»bias«. For det andet anvendes og tolkes MRS forskelligt på forskellige afdelinger på trods af den relativt klare definition. Problemet er tilstedeværelsen af relative medicinske sectioindikationer, f.eks. tidligere sphincterruptur. Her vil man på nogle afdelinger vælge at tillægge det så stor vægt, at kvinden ikke får en MRS-diagnose, mens andre vil anføre en MRSdiagnose. Det kan også afspejle forskellige holdninger obstetrikere imellem om, hvorvidt de vil støtte kvindens ønske om MRS eller ej [3]. For det tredje steg den samlede sectiorate væsentligt gennem perioden Man har altså i stigende grad fundet medicinsk indikation for at gennemføre sectio, såvel elektive som akutte, som tilsammen steg fra 18 i 22 til 22,3 i 26. Denne stigning vil delvis»skjule«stigningen i kvindernes ønske om sectio. En vis metodologisk trøst er det, at det første forhold tenderer til at overvurdere stigningen i MRS, mens det andet vil tendere til at underestimere den sande forekomst af MRS. Det kan dog slås fast, at antallet af kvinder, der er registreret med MRS er steget som beskrevet, og at denne stigning i væsentlig grad afspejler en reel stigning snarere end blot en ændring i registreringspraksis. Særlig interesse knytter sig til førstegangsfødende, som ønsker MRS, fordi disses ønsker ikke kan forklares eller begrundes med tidligere oplevede fødselskomplikationer. Ny forskning af førstegangsfødende, der vælger MRS, viser, at de adskiller sig fra kvinder, der planlægger at føde vaginalt [4]. De ønsker f.eks. i højere grad kun et barn, de er ældre og opfatter deres helbred som værende dårligere, end de kvinder gør, der ønsker at føde vaginalt. Vi finder tilsvarende, at den største andel af MRS blandt førstegangsfødende findes blandt kvinder, der er i aldersgruppen 35+ år og i 26 fik 24,1 MRS ud af alle elektive sectio. Den højeste andel, som valgte MRS, finder vi i Region Hovedstaden. Dette kunne skyldes, at der i hovedstaden kunne være større tilbøjelighed til sectioforløsning i det hele taget. Det er imidlertid ikke tilfældet, idet den samlede sectiorate i 26 var 21 i hovedstaden og i de tre jyske regioner. Hos de flergangsfødende udgjorde MRS i 26 næsten en tredjedel af alle elektive sectio. Modsat de førstegangsfødende fandtes den højeste andel MRS blandt flergangsfødende i den yngste aldersgruppe år. Også hos flergangsfødende kvinder udførtes den største andel af MRS i Region Hovedstaden. Blandt flergangsfødende lå der ofte en ubehagelig oplevelse ved en tidligere fødsel til grund for valget af MRS. I kliniske retningslinjer for MRS er det opgjort, at 93 af kvinderne havde dette som baggrund [2]. Desuden oplyses det, at 53 havde fået kejsersnit tidligere. Vi fandt, at af kvinderne med MRS tidligere havde fået foretaget sectio, og at tidligere sectio øgede sandsynligheden for MRS ved anden fødsel med en faktor 3,8. Forskellen kan skyldes, at vi alene så på andengangsfødende, mens rapporten med de kliniske retningslinjer så på alle flergangsfødende. At der ligger forskellige forhold til grund for ønsket om MRS blandt første- hhv. flergangsfødende illustreres af alderens forskellige betydning i de to grupper. Ønsket om kontrol med egen tilværelse og krop kunne være en medvirkende grund til, at stadig flere kvinder ønsker MRS. Ældre førstegangsfødende har været så vant til en»kontrolleret«tilværelse, at det at skulle»give slip«og»miste kontrol«i forbindelse med en fødsel er en større barriere end for yngre førstegangsfødende. Det har også været foreslået, at førstegangsfødende, der ønsker MRS, i og med at de er ældre, rummer en højere andel, som er gravide efter in vitro-fertilisering (IVF), og at de kunne have hyppigere ønske om et planlagt fødselsforløb. Det er imidlertid påvist, at der ikke er forskel i andelen af IVF blandt førstegangsfødende, der føder vaginalt, og førstegangsfødende, der føder ved MRS [4]. For de flergangsfødende derimod, spiller tidligere fødselsoplevelser en væsentlig rolle, og her stiller de yngre kvinder måske større krav og forventninger til en komplikationsfri fødsel, end de ældre gør. Alt dette er dog gisninger, hvis verifikation kræver nærmere undersøgelse af baggrunden for valget af MRS blandt hhv. første- og flergangsfødende. At andelen af MRS er højere i Region Hovedstaden end på landsplan kunne igen skyldes, at der blandt kvinder i hovedstaden er et generelt større fokus på selvkontrol. For alle, som har oplevet et kompliceret vaginalt fødselsforløb, eller som kender nogen, som har, og derfor er bekymrede for at føde vaginalt, er det afgørende, at de tidligere forløb gennemgås, og at man søger at etablere en så stor tryghed som muligt for, at gentagelser ikke vil indtræffe, skønt garantier i sagens natur er svære at udstede. For både førstegangsfødende og flergangsfødende kvinder, der ønsker MRS, kan et forbedret og mere fokuseret lægepatient- og jordemoder-patient-forhold under graviditeten være med til at give nogle af disse kvinder tryghed til at ville føde vaginalt. Der mangler danske undersøgelser om, hvad rådgivning og samtaler under graviditeten kan medføre, da studier fra Norge og Sverige har vist forskellige resultater af dette [5, 6]. Der er konsensus blandt obstetrikere om, at et ønske om MRS skal drøftes individuelt, og at kvinden skal oplyses om kendte fordele og ulemper ved planlagt sectio vs. planlagt vaginal fødsel [7]. Konklusion Sectiofrekvensen i Danmark er stigende. Andelen af kvinder, der ønsker sectio, uden at der er medicinsk indikation for det, er ligeledes øget igennem perioden Vi kan konstatere at kvindens paritet, alder og bopæl samt tidligere fødselskomplikationer er associeret med MRS. Vi kender i dag ikke

6 52 UGESKR LÆGER 171/7 9. FEBRUAR 29 den nærmere baggrund for, at specielt førstegangsfødende vælger MRS. Der er behov for ny viden og dermed forskning inden for dette område. Vi må imidlertid imødese, at der også de kommende år vil være en stigende andel af gravide, som vil ønske MRS, og at sådanne ønsker som udgangspunkt bør respekteres og ikke stigmatiseres. SummaryMalene Merete Forstholm & Øjvind Lidegaard:Maternal request in Denmark 21-26Ugeskr Læger 27;17: - Background: An increasing number of women give birth by caesarean section (CS) in Denmark, some without any medical reasons for this procedure. This is Objectives: called maternal To analyse request sectio development (MRS). Materials & methods: Study design: retrospective of MRS registry over a five-year analysis period of births and during investigate period how 1 parity, January former 22 birth to 31 complications, December 26. MRS weight of identified child by and surgical mor s code living KZYM. area and age are related to MRS. Results: 5.5 to 31.2, 5,165 and MRSs were largest recorded share, 35.8, during in study age period. group Among nulliparous MRS most (P) frequent women re in Capital an increase Region. in Women MRS from who 3.2 had of experienced all elective CS CS, in third 22 degree to 19.4 perineal in 26. tear, The or largest perinatal share, death 24.1, in ir found first delivery, in age had group a 3.8, and Among 2. times multiparous increased (P1+) risk women of MRS re in ir next an increase delivery. from weight of child had no influence on MRS. The MRS Conclusion: would provide MRS has professionals increased over with better past tools five years, to support and now se amounts women. to 1.3 of all births for P women and 3.6 for P1+ women. Previous birth complications and age and living area of mor are associated with MRS. Better knowledge of reasons why some women choose Korrespondance: Malene Merete Forstholm, Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet, DK-181 Frederiksberg C. Antaget: 11. december 27 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. og sundhedsdata/download sundhedsstatistik/ Foedsler fertilitetsbehandling og abort/foedsler1.aspx?lang=da/ (sep 27). 2. (jan 27). 3. Habiba M, Kaminski M, Da Fré M et al. Caesarean section on request: a comparison of obstetricians attitudes in eight European countries. BJOG 26;113: Wiklund I. Caesarian section on maternal request [ph.d.-afhandl]. Stockholm: Karolinska Instituttet, Nerum H, Halvorson L, Sørlie T et al. Maternal request for cesarean section due to fear of birth: can it be changed through crisis-oriented counseling? Birth 26;33: Waldenström U, Hildingsson I, Ryding EL. Antenatal fear of childbirth and its association with subsequent caesarean section and experience of childbirth. BJOG 26;113: NIH State-of--science conference statement on caesarean delivery on maternal request. NIH Consens Sci Statements 26;23:1-29. Observation af kritisk syge patienter Originalartikel Læge Lone Fuhrmann, læge Rasmus Hesselfeldt, overlæge Anne Lippert, overlæge Anders Perner & overlæge Doris Østergaard Herlev Hospital, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Abdominalcentret, Intensiv Terapiklinik Resume Introduktion: Formålet med arbejdet var at belyse måling og dokumentation af vitale parametre hos patienter med abnorme værdier, samt at undersøge om personalets bekymring for patienter havde betydning for dokumentationsgraden og var prædiktiv for øget mortalitet. Materiale og metoder: Prospektivt observationsstudie på fem sengeafsnit i 26 på Herlev Hospital. I aftenvagten fik patienter målt vitale parametre, personalet besvarede spørgsmål om patienter med abnorme værdier, og journalerne for disse patienter blev gennemgået. Resultater: Ud af 139 patienter med abnorme vitale parametre havde 61 fået målt vitale parametre i aftenvagten, men ingen havde fået målt respirationsfrekvens. Hos 86 patienter ville personalet intervenere på baggrund af en abnorm værdi, der var målt af projektpersonalet. Dokumentationsgraden af vitale parametre var signifikant højere, når der var udtrykt bekymring for patienten i journalen (95 vs. 65, χ 2 : p <,1), men 3-dages mortaliteten var ikke signifikant forskellig (15 vs. 1, χ 2 : p =,4). Konklusion: Mere end halvdelen af patienterne med abnorme vitale parametre var ikke erkendt af personalet, fordi parametrene ikke var blevet målt. Personalet ønskede at intervenere hos to ud af tre patienter med abnorme vitale værdier, hvilket indikerer, at monitoreringsrutinerne på sengeafdelinger må revurderes. Alvorlige hændelser som hjertestop, uventede dødsfald og indlæggelse på intensiv afdeling forudgåes ofte af en periode med tiltagende påvirket fysiologi hos patienten [1-7]. Ofte erkendes disse fysiologiske ændringer ikke rettidigt af personalet, men alvorlige hændelser kan potentielt forebygges ved rettidig og relevant observation og intervention [6-1]. Flere lande har derfor initieret organisatoriske tiltag, hvor eksperthold (f.eks. medical emergency teams (MET)) hjælper personalet med behandling af patienter i risiko for alvorlige hændelser [11]. I Danmark blev eksperthold (mobilt akut team (MAT)) introduceret i 27 som led i Operation Life [12, 13]. Effekten af eksperthold på patientudkommet er fortsat uafklaret, og flere forfattere pointerer, at uddannelse af personale og retningslinjer for observation og behandling bør revurderes som led i dette organisatoriske tiltag [3, 6, 7, 9, 14]. Klinisk forværring hos patienter erkendes ved måling af vitale parametre som blodtryk, puls, iltmætning og respirationsfrekvens, men også en bredere klinisk vurdering, der giver anledning til bekymring for patientens tilstand, kan være prædiktiv for alvorlige hændelser [1-7]. Formålet med denne undersøgelse var at belyse omfanget af personalets måling og dokumentation af vitale parametre på patienter, der er i risiko for alvorlige hændelser og at undersøge, om personalets bekymring for patienten havde betydning for dokumentationsgraden af vitale parametre og var prædiktiv for mortalitet. Materiale og metoder Nærværende studie inkluderede patienter, der var i risiko for alvorlig hændelser identificeret i en kohorte på 877 patienter, der var indlagt på fem afdelinger på Herlev Hospital i perioden juni-juli 26. Risikopatienterne identificeredes prospektivt i kohorten ved at alle patienter på to tilfældige afdelinger ud af de fem daglig fik målt vitale parametre, (iltmætning (SAT), respirationsfrekvens (RF), blodtryk (BT), puls) i tids-

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard 2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 KEJSERSNIT 1973-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2013 1. september 2012-31. august 2013 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Identifikation af kritisk syge

Identifikation af kritisk syge Identifikation af kritisk syge Århus Universitets Hospital Bodil Sestoft & Claus Valter Herlev 8/4 2010 Opgave: 1) Utilsigtede hændelserh Kritisk syge opdages sent 1 Ingen/manglende handling påp dårlige

Læs mere

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Temaeftermiddag Hjemmefødsler 23.11.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Motivation Opgavens struktur

Læs mere

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Maternal request Sandbjerg 2007

Maternal request Sandbjerg 2007 Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Den normale fødsels muligheder

Den normale fødsels muligheder 2007 Fødsler gennem tiden svangreomsorgens udvikling Hanne Kjærgaard Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed Juliane Marie Centret Rigshospitalet Fødsler gennem Dden Organisering og samfundsmæssige

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA

Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 7.322 kvinder, der har født 2015 LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012. Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3. Møde nr. 2. Mødet slut kl.

UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012. Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3. Møde nr. 2. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012 Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3 Møde nr. 2 Mødet slut kl. 17 Medlemmer: Kirsten Lee

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte

Læs mere

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1

Læs mere

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013

Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013 Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere