4-24 Langt fra målet. 16 patienter ved for lidt 20 sådan laver diabetes ravage 26 kan diabetikere dykke? 32 test af kartoffel - spegepølser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4-24 Langt fra målet. 16 patienter ved for lidt 20 sådan laver diabetes ravage 26 kan diabetikere dykke? 32 test af kartoffel - spegepølser"

Transkript

1 diabetes OKTOBER Langt fra målet - tema om behandling 16 patienter ved for lidt 20 sådan laver diabetes ravage 26 kan diabetikere dykke? 32 test af kartoffel - spegepølser

2 leder Kom ind i kampen Diabetes er en svær og kompliceret sygdom at få styr på. Det ved du bedre end nogen anden som patient eller pårørende. Helt op mod procent af alle danskere med diabetes, type 1 og 2, har et langtidsblodsukker, der er alt for højt i forhold til de anbefalede mål. Det viser Diabetesforeningens nye analyse, som du kan læse mere om fra side 4. Men selvom det er svært, må vi ikke miste modet. Vi, både patienter og behandlere, skal være ambitiøse og stræbe efter den optimale behandling. Kun på den måde sikrer vi, at du får et bedre liv med diabetes og forhåbentlig et liv uden senkomplikationer til gavn for dig og dine pårørende. Der er kun én vej frem: Vi skal måle kvaliteten af behandlingen. Det gør vi blandt andet gennem Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), som danner basis for Diabetesforeningens analyse. Så skal vi dele den viden, vi får. Dernæst skal vi evaluere og finde nye måder at forbedre behandlingen på. Det kan godt lade sig gøre! Vi skal have vendt de sørgelige tal, så flertallet opnår den optimale behandling og ikke som nu, hvor kun et fåtal kommer i mål. Vi ved, at åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen rent faktisk virker. Dansk Børnediabetes Database begyndte i 2003 at offentliggøre børnenes langtidsblodsukre, og siden da er der sket en markant forbedring i børnenes behandling. Første skridt for de voksne er også at få de praktiserende læger til være forpligtet til at indberette deres behandlingskvalitet. I dag er det overvejende diabetesambulatorierne, der leverer data. De fleste, der har type 2-diabetes, går hos praktiserende læge, så selvfølgelig skal praksislægerne også på banen. Kom ind i kampen. Ved fælles hjælp kan vi gøre det meget bedre. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. Kom i balance Alt for mange mennesker med diabetes går rundt med for højt langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Det viser den analyse, som Diabetesforeningen offentliggør med dette blad. Vi ved, at mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvad deres langtidsblodsukker egentlig bør ligge på. Og hvad med værdierne for blodtryk og kolesterol? Derfor lancerer vi nu et balancekort. Du finder kortet på side 3 lige til at tage ud af bladet. På kortet kan du se, hvilke værdier du optimalt set bør ligge på, og du kan se, hvilke kontroller du bør få fortaget og hvor ofte. Vi vil gøre vores til, at du er bedre klædt på til at stille krav og spørgsmål næste gang, du er til konsultation hos din praktiserende læge eller på diabetesambulatoriet. Idéen er, at diabetikere skal leve et liv i balance. Vi håber, kortet vil hjælpe dig godt på vej. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard, adm. direktør i Diabetesforeningen

3 Indhold Tema: Behandling Langt fra målet 04 Blodsukker afgør livslængde 12 Kroppen husker for højt blodsukker 14 Patienter ved for lidt 16 Færre får senkomplikationer 18 Sådan laver diabetes ravage 20 Her kan du få hjælp 24 Motion Dykning: På dybt vand? 26 Mad og debat Smagstest af kartoffelspegepølser 32 Madtips og opskrifter 36 Nyt om forskning 42 Influenza A: Sådan forholder du dig 46 Spørg om diabetes 48 Fra foreningen Diabetes markeres over hele verden 50 Temadag: Camilla har fået klar besked 52 Sådan hjælper du: Bland dig lokalt 54 Støt foreningen: Køb Sunde Tanker 57 Spil, støt og vind Spil med i Diabetesforeningens lotteri og vind en Fiat 500 eller kr. skattefrit Ris og ros Vi hører gerne din mening om bladet, så det fortsat kan blive bedre. Hvad synes du om artiklerne? Valg af emner? Og hvordan synes du, bladet ser ud? Giv din mening til kende på mailadressen: Næste blad udkommer i første uge af december. diabetes oktober

4 tema behandling Langt fra Flertallet af danske diabetikere er alt for dårligt reguleret. Ny analyse fra Diabetesforeningen viser, at kun et fåtal, der går til behandling på landets diabetesambulatorier, opnår de ideelle mål for langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Det koster i livskvalitet og øger risikoen for senkomplikationer og tidlig død. Leif Larsen er en af dem, der døjer med at få styr på sin sygdom. Fortabt og magtesløs. Det er de ord, Leif Larsen bruger, når han skal fortælle om sine 25 år med type 2-diabetes. De første syv-otte år var han tilknyttet sin praktiserende læge men var aldrig til kontrol. Efter et enkelt lægebesøg og en kostplan udarbejdet af en diætist blev han overladt til sig selv. Da Leif på et tidspunkt skulle på hospitalet på grund af en betændelsestilstand, blev det opdaget, at han gik rundt med et langtidsblodsukker på over 15. Han blev straks overført til diabetesambulatoriet på Køge Sygehus og begyndte at gå til regelmæssig kontrol. Men i dag efter mange år på diabetesambulatoriet føler han stadig, at behandlingen halter. Han kan konstatere, at han stadig døjer med et langtidsblodsukker på mere end 9, hans blodtryk er lidt for højt, og hans kolesterol ved han ikke så meget om: - Jeg interesserer mig meget for min sygdom og er til kontrol hvert halve år. Alligevel føler jeg mig lidt fortabt og magtesløs. Der kan godt gå år imellem, at vi taler grundigt sammen på ambulatoriet. Der burde tages mere hånd om tingene, siger den 65-årige pensionerede fagforeningsmand, der bor i Hvalsø på Sjælland. Leif er langt fra alene om at føle, at han kæmper for at få styr på sin sygdom. Uden at det lykkes. En ny analyse, Diabetesforeningen har fået foretaget, viser, at tusindvis af diabetikere er dårligt reguleret ligesom Leif Larsen. Analysen er baseret på tal fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), som overvåger behandlingskvaliteten, og viser, at flertallet af diabetikerne har store problemer med at få styr på især langtidsblodsukker og blodtryk. Helt op mod procent af type 1- og type 2-diabetikerne har således et langtidsblodsukker, der ligger for højt i forhold til anbefalingerne. Kun 31,4 procent af type 1-diabetikerne og 16,5 procent af type 2-diabetikerne når deres optimale mål for langtidsblodsukker. Det er for type 1-diabetikere et langtidsblodsukker under 7,5 og for type 2-diabetikere et langtidsblodsukker under 6,5. Omkring 20 procent af diabetikerne har faretruende høje langtidsblodsukre ligesom Leif Larsen, nemlig på over 9. En så høj værdi øger risikoen markant for senkomplikationer og for tidlig død. Omkring halvdelen af diabetikerne har også for højt kolesteroltal. Uopnåelige mål Men hvorfor er det så vigtigt for diabetikere at nå målene for blodsukker, blodtryk og kolesterol? Cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen, der også er formand for Det Nationale Indikatorprojekt på diabetesområdet, forklarer: - Det er helt afgørende for at forebygge udviklingen af senkomplikationer og for at forhindre, at allerede konstaterede komplikationer bliver værre. Diabetikeren bør kende sine konkrete tal og individuelle mål for at kunne indgå i en kvalificeret dialog med behandleren, som sidder med ekspertviden, siger han, og understreger, at dét, der kan forekomme som små forskelle mellem ens egne tal og de ideelle mål, kan have stor betydning. - Når man kigger på for eksempel langtidsblodsukkeret, kan det synes som en lille forskel, om man ligger på 7,5 eller 8,5. 4 diabetes oktober 2009

5 målet Diabetesforeningen sætter fokus på behandlings-kvalitet og lancerer et balancekort, der skal gøre diabetikere mere oplyste om egen sygdom. Budskabet er: Stil krav til din behandler. Læs med frem til side Der kan gå år imellem, at vi taler grundigt sammen på ambulatoriet, siger Leif Larsen, der har type 2-diabetes. Fotograf: Bjarke Ørsted Men hvis man tager 100 diabetikere med et blodsukker på 7 og 100 med et blodsukker på 8, så vil markant flere i den sidstnævnte gruppe udvikle senkomplikationer. Dog kan der være forskelle på individniveau, siger Knut Borch-Johnsen, som understreger, at behandlingsmålene er et udtryk for den optimale behandling. De optimale mål er i realiteten uopnåelige for en betydelig del af patienterne, vurderer han. Som tallene ganske rigtigt viser, at det forholder sig i dag. - Når man fra de faglige selskabers side sætter de mål, ved man godt, at det ikke er opnåeligt hos en stor del af patienterne. diabetes oktober

6 tema behandling Det ændrer dog ikke på idealet, men det er et faktum, at mange af de patienter, som behandles på ambulatorierne, er komplicerede, og det spiller ind, når vi sammenligner på denne måde, lyder forklaringen fra Knut Borch-Johnsen på, hvorfor flertallet af diabetikerne slet ikke når i mål med deres langtidsblodsukker. Som Danmarkskortene på de følgende sider viser, er der ingen grund til at udnævne en duks blandt de fem regioner med ansvar for sygehusene og dermed også diabetesambulatorierne: De klarer sig overordnet set næsten lige dårligt. Overalt i landet oplever diabetikere, at behandling hos specialisterne på sygehusene altså ikke er nok til, at de opnår en optimal behandling, så risikoen for senkomplikationer bliver mindst mulig. Kort til at holde balancen Derfor lancerer Diabetesforeningen nu et balancekort. Kortet, som du finder på side 3, beskriver de mål, som du ideelt set bør nå i behandlingen af langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Kortet fortæller også, hvilke undersøgelser du bør få foretaget og hvor ofte. Kortet skal være med til at klæde dig som diabetiker bedre på, når du taler med din behandler. Uanset om det er en praktiserende læge i Hanstholm eller en overlæge på Rigshospitalet. Diabetesforeningen har været i kontakt med en lang række diabetikere, som går til kontrol og behandling på enten sygehusenes ambulatorier eller hos de praktiserende læger, og der er tilsyneladende ingen fast standard for, hvor meget diabetikerne får at vide om, hvor godt deres diabetes er reguleret og hvilke mål, de bør stræbe efter. Blandt de gode eksempler nævnes Steno Diabetes Center og ambulatoriet på Odense Universitetshospital, hvor patienterne får en udskrift med de aktuelle værdier med hjem efter hver kontrol. Lige i hjertet Kigger man på sammenhængen mellem diabetes og hjertelidelser som blodpropper, bliver det krystalklart, hvorfor det er så vigtigt at have styr på sine tal og være så tæt på en optimal behandling som muligt. Professor, overlæge, dr.med. Kenneth Egstrup fra Sygehus Fyn i Svendborg har i flere forskningsprojekter påvist en klar sammenhæng mellem diabetes og hjertelidelser. Han understreger: - Det er ekstremt vigtigt at behandle diabetikere som højrisikopatienter i forhold til hjertelidelser. Den markante overdødelighed, diabetikere har, skyldes i overvejende grad hjertesygdom, fastslår Kenneth Egstrup. Diabetikere rammes således to til fem gange oftere end andre raske af blodpropper i hjerte og hjerne. Omkring halvdelen af alle, der indlægges med hjertesygdom, har da også type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen. Hvor langtidsblodsukkeret især har betydning for udvikling af skader på øjne, nyrer og nervebaner, er en god regulering af kolesterol og blodtryk afgørende for, om man undgår at få hjerteproblemer og blodpropper i hjerte og hjerne. - Det er forbløffende, hvor mange vi ser med for højt blodtryk. Derfor vil færre diabetikere dø af blodpropper, hvis kolesterol og blodtryk bliver behandlet bedre, siger professoren i hjertesygdom. Pest eller kolera Leif Larsen kan nikke genkendende til, at hjerteproblemer og diabetes hænger sammen. Han er bypass-opereret og har også senkomplikationer som nervebetændelse (neuropati) og paradentose. Formentlig fordi hans diabetes aldrig har været ordentligt reguleret. - Jeg er faktisk ikke tryg ved min behandling. Der skal ske noget mere, tages hånd om tingene, så jeg føler mig bedre vejledt, siger Leif Larsen, som føler, at beskeden ved de halvårlige kontroller om at det jo går meget godt, vi ses om et halvt år ikke er nok: - Det store overblik mangler. Der går rutine i det, og det kniber med konsekvensen. Jeg får bare at vide, at tallene er lidt for høje, lyder det fra Leif Larsen, der er motivationsgruppeinstruktør i Diabetesforeningen i Lejre og altså selv er med til at motivere andre mennesker med diabetes til en sundere livsstil. Men hvem har ansvaret for, at patienter som Leif Larsen ikke når deres behandlingsmål? Er det diabeteslægerne, der er for dårlige? Er det patienterne, som ikke spiller med? Eller er det politikerne, som ikke sætter nok ressourcer af? Medlem af bestyrelsen i de danske diabeteslægers faglige selskab, Dansk Endokrinologisk Selskab, overlæge, ph.d. Jan Erik Henriksen afviser at give politikerne skylden: - Jeg er faktisk ikke sikker på, at flere ressourcer ville rykke afgørende på tallene. Det, der virkelig ville rykke, er, hvis der blev udviklet ny revolutionerende medicin, siger Jan Erik Henriksen. Han peger desuden på, at alle analysens patienter er fra sygehusenes ambulatorier. Netop ambulatoriernes type 2- patienter er dem, som de praktiserende læger har opgivet, og mange af dem har allerede senkomplikationer, når de henvises til ambulatorierne: 6 diabetes oktober 2009

7 Så mange har for højt langtidsblodsukker Region Midtjylland Region Nordjylland Type 1 77% Type 2 90% Diabetikeres langtidsblodsukker (HbA1c), kolesterol og blodtryk bør være velreguleret. På den måde sikrer man sig bedst mod senkomplikationer. LANGTIDSBLODSUKKER Langtidsblodsukkeret (HbA1c) bør være For type 1-diabetikere: under 7,5 % For type 2-diabetikere: under 6,5 % Hjertepatienter skal dog ligge højere. Langtidsblod sukrene må ikke komme under 6. Virkeligheden er langt fra målet. Se på kortene, hvor stor en procentdel af diabetikerne i din region, der har for høje langtidsblodsukre. Type 1 71% Type 2 85% Region Hovedstaden Type 1 69% Type 2 84% Region Syddanmark Type 1 65% Type 2 80% Region Sjælland Type 1 64% Type 2 85% Data-forklaring Tallene omfatter patienter med type 1- og type 2-diabetes, som var tilknyttet landets forskellige diabetesambulatorier i perioden marts 2007 til februar Ambulatorierne har selv indberettet data til NIP (det Nationale Indikatorprojekt), som overvåger behandlingskvaliteten for en række sygdomme, herunder diabetes. Tilsvarende data fra patienter tilknyttet de praktiserende læger og patienter med andre typer diabetes end de to gængse, type 1 og type 2, er fravalgt på grund af mangelfulde indberetninger. Der skal tages forbehold for data fra Region Nordjylland, der kun stammer fra ét ambulatorium. De nordjyske tal er alligevel medtaget for fuldstændighedens skyld. diabetes oktober

8 tema behandling Langtidsblodsukker så få når i mål Type 1 Type 2 I mål 22,4% 31,4% I mål 18,1% 16,5% 46,2% 34,2% 31,2% Kun 31,4 procent af type 1-diabetikerne når i mål med et langtidsblodsukker (HbA1c) under 7,5 Kun 16,5 procent af type 2-diabetikerne når i mål med et langtidsblodsukker (HbA1c) under 6,5 Langtidsblodsukre fra 7,5-8,9 Langtidsblodsukre fra 6,5-7,4 Langtidsblodsukre fra 9 og over Langtidsblodsukre fra 7,5-8,9 Langtidsblodsukre fra 9 og over - De, der er på ambulatorierne, er i høj grad patienter, som var dårligt reguleret hos de praktiserende læger for ti år siden. De er komplicerede, og det er ikke fordi, vi ikke gider, at mange har for høje værdier, forklarer Jan Erik Henriksen. Hvorfor type 1-patienterne også kan være for dårligt reguleret, forklarer Jan Erik Henriksen med, at en hel del frygter lave blodsukre og insulinchok i en grad, som behandleren ikke kan se bort fra: - Det er i disse patienter et spørgsmål om pest eller kolera. Enten accepterer man et lidt for højt blodsukker eller også øger man patientens angst og risikoen for hypoglykæmi (akut lavt blodsukker) og insulinchok. Så ja, derfor er det mere reglen end undtagelsen, at heller ikke type 1-diabetikerne når de ideelle mål. Det er svært med de medicinske redskaber, vi har i dag, vurderer han. Opgørelser fra Dansk Børnediabetes Database viser modsat, at antallet af hypoglykæmi-tilfælde ikke er steget gennem årene trods betragtelige fald i blodsukkerniveau i samme periode. Det taler altså umiddelbart imod, at type 1-diabetikere skulle være nervøse for lave blodsukre, hvis de bliver bedre reguleret. En årsag til den bedre regulation blandt børnene kan være, vurderer Jan Erik Henriksen, at netop børnene inden for de seneste år har gjort brug af mere moderne behandling i form af måltidsinsulin og insulinpumper. Student i egen sygdom? Både Knut Borch-Johnsen og Jan Erik Henriksen, der er blandt de førende diabetesbehandlere i Danmark, vurderer altså, at de fagligt opstillede mål for behandlingen, som går igen på Diabetesforeningens balancekort, er vanskeligt opnåelige for en betydelig del af patienterne på diabetesambulatorierne. Formanden for Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, siger: - Fordi noget er svært, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke skal stræbe efter det. Vi må ikke give op. Resultatet af 8 diabetes oktober 2009

9 Løse proteser og manglende tænder hører fortiden til. Tandimplantater er løsningen Hos Forum Tandlæge- & Implantatcenter har vi 15 års erfaring med implantatbehandling. Vi inviterer til et gratis informationsmøde om denne meget sikre behandlings mulighed. På mødet vil vi fortælle om muligheden for igen at få faste og sunde tænder. Mødet finder sted: Tirsdag den kl. 19 til 21 H.C. Ørsteds Vej 50 C, st Frederiksberg C Tilmelding Ring Tandlægerne Tove Thrane og Peter Gade Vores funklende nye klinik ligger på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Alle. Vi har gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation samt bus 2A og 3A lige til døren. Klinikken er indrettet med det mest moderne og avancerede tandlægeudstyr der findes. Faste tænder øget livskvalitet Gavekort På mødet vil der blive uddelt gavekort til en gratis undersøgelse med forslag til en eventuel implantatbehandling. Undersøgelsen inkluderer en digital panoramarøntgenoptagelse, der viser alle tænder og begge kæber. diabetes oktober

10 tema behandling Diabetesforeningens analyse viser med al tydelighed, at behandlingskvaliteten langt fra er god nok, som den er i dag, men det er realistisk over en årrække at vende tallene. Omkring 75 procent af både type 1- og type 2-diabetikere bør have et optimalt langtidsblodsukker og ikke omvendt, som det er i dag, hvor op mod procent ikke når i mål. At mellem hver tredje og sjette diabetiker ligger over 9 i langtidsblodsukker, er et faktum, der er svært at ændre på, mener Jan Erik Henriksen. - Dels er der risikoen for flere følinger. Dels er der patienter, som ikke magter at komme længere ned. Det er en væsentlig faktor. Og sidst kan det ske, at behandleren ikke laver sit arbejde ordentligt. Men diabetes er svær at behandle, når først sygdommen har været til stede i nogle år. Det fremgår jo netop også af tallene, siger han, som derfor ikke mener, tallene alene kan bruges til at fortælle en historie om for dårlige diabeteslæger. - Kan det gøres bedre? Det kan det måske godt, men ikke alle, der har et blodsukker på mere end 9, bør tvinges ned med medicin. Kunne vi bringe patienterne ned uden at skade dem, så gjorde vi det selvfølgelig, fastslår han. Tilbage sidder Leif Larsen og har det, som han siger, elendigt med, at det er en dårlig regulering og kontrol med hans diabetes gennem mange år, der er skyld i hans senkomplikationer. Diabetesforeningens balancekort kan hjælpe ham til en bedre behandling. Han og andre diabetikere kan måske også selv gøre mere og stille krav til behandlerne men som han siger: - Jeg kan jo ikke være student i min egen sygdom. Jeg er afhængig af, at lægerne griber tingene rigtigt an og hjælper mig. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Research og bearbejdning: Forskningschef Malene Bagger og journalisterne Michael Korsbæk, Gitte Didriksen, Suna Haugaard og Helen H. Heidemann, Diabetesforeningen Så mange har for højt BLODTRYK Det systoliske (høje) blodtryk skal være under 130 mmhg. Så mange har for højt KOLESTEROL Totalkolesterol skal være under 4,5 mmol/l. Nordjylland Type 1 58% Type 2 73% Nordjylland Type 1 38% Type 2 44% Midtjylland Type 1 59% Type 2 73% Hovedstaden Type 1 61% Type 2 73% Midtjylland Type 1 48% Type 2 36% Hovedstaden Type 1 55% Type 2 40% Syddanmark Syddanmark Type 1 61% Sjælland Type 1 57% Sjælland Type 2 73% Type 1 68% Type 2 35% Type 1 60% Type 2 79% Type 2 47% 10 diabetes oktober 2009

11 Original størrelse 1:1 Accu-Chek Aviva Nano Small in size. Big in performance. Ny Accu-Chek Aviva Nano Diskret og lækkert design Lysende karakterer Ingen løse lancetter Bestil et GRATIS startsæt her: eller ring til Accu-Chek kundeservice tlf.: (Såfremt du allerede har bestilt et Accu-Chek Aviva Nano startsæt, forbeholder vi os retten til ikke at sende dig et nyt.) diabetes oktober

12 tema behandling Blodsukker afgør livslængde Et langtidsblodsukker over 8 medfører en alt for tidlig død. Er langtidsblodsukkeret mellem 6 og 8, lever man ligeså længe som alle andre, dokumenterer ny dansk undersøgelse. En ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Sygehus Lillebælt i Vejle viser, at det er afgørende vigtigt for diabetikere at have et velreguleret langtidsblodsukker. Kunne alle type 2-diabetikere ramme et langtidsblodsukker på mellem 6 og 8, ville de gennemsnitligt leve lige så længe som den del af befolkningen, der ikke har type 2-diabetes. Det er overraskende, fordi diabetikere generelt har en overdødelighed på 64 procent. Men det gælder altså kun for de diabetikere, som ikke er velregulerede, konkluderer forskerne. Laboratoriechef Ivan Brandslund, som er en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, siger: - Hvis vi virkelig vil se en effekt på diabetikernes dødelighed, bør vi fokusere på dem, der ligger over 8 procent i langtidsblodsukker. Man kan sige meget om, at det er for svært, for omkostningstungt og for besværligt for den enkelte at nå ned på et lavere blodsukker, men det gælder levealderen. Når man er 66 år og har type 2-diabetes, er det ikke ligegyldigt, om man dør fem til seks år før eller senere, konstaterer laboratoriechefen. Undersøgelsen er foretaget ved at sammenligne data fra de type 2-diabetikere fra det tidligere Vejle Amt, der døde i perioden Deres behandlingsdata er fundet frem fra databasen, og et gennemsnit af deres langtidsblodsukker (HbA1c) over de sidste ti år af deres liv er regnet ud. Det tal er så sammenholdt med den dødelighed, som den raske del af befolkningen havde. Sammenhængen er tydelig: Diabetikere med et langtidsblodsukker på mellem 6 og 8 altså diabetikere i balance lever længst. Jo længere, en diabetikers langtidsblodsukker er fra at være i balance, jo tidligere vil vedkommende statistisk set dø. Således falder den gennemsnitlige livslængde fra 78 til 72 år, når det gennemsnitlige langtidsblodsukker er højere end 8. Er langtidsblodsukkeret under 6, er der også en overdødelighed, viser en lang række undersøgelser. Det skyldes overvejende, at lave langtidsblodsukre øger risiken for hypoglykæmiske anfald (akut lavt blodsukker), som igen menes at øge risikoen for hjerte-kar-sygdom og blodpropper. mik Læger skal lære af hinanden Hvis der for alvor skal ske fremskridt med den danske diabetesbehandling, kræver det, at behandlerne er åbne for at lære af hinanden på tværs af afdelinger og regioner. Det fastslår formanden for Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) på diabetesområdet, cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen. Han beklager, at udviklingen indtil videre ikke viser afgørende fremskridt, og at danske diabetikere generelt ligger alt for højt i for eksempel deres langtidsblodsukre: - Når resultaterne analyseres og bruges i de enkelte regioner, bruges der for meget tid på at diskutere, om tallene er helt korrekte og for lidt på at diskutere, hvor vi kan lære af hinanden. Istedet for at kigge fremad kigger man ofte bagud og leder efter forklaringer. Jeg mener, den regionale revision af behandlingskvaliteten skal munde ud i klare og forpligtende handleplaner, som efterfølgende bør følges op gennem de regionale diabetesudvalg og specialefaglige råd. De regionale diabetesudvalg består af repræsentanter fra regionens administration, politikere, læger og andre behandlere og Diabetesforeningen, som repræsenterer patienternes interesser. Diabetesforeningens formand, Allan Flyvbjerg, tager godt imod forslaget fra Knut Borch-Johnsen og understreger, at mange flere diabetikere skal nå i mål. Det kan godt lade sig gøre, pointerer han. - Men vi kan ikke forvente, at de komplicerede patienter når deres mål uden en ekstra indsats. Det kræver, at vi måler, deler data og offentliggør resultaterne og ikke mindst, at vi som læger forbedrer os. Vi ved, at åbenhed og gennemsigtighed virkelig er med til at flytte noget, og det er derfor, vi i Diabetesforeningen aktivt medvirker til at få behandlingskvaliteten frem i lyset for eksempel via analysen offentliggjort i dette blad, siger han, der forventer at kunne se forbedringer inden for de næste par år, hvis NIP-resultaterne frem over kan danne baggrund for regionale handleplaner. mik 12 diabetes oktober 2009

13 tlf GRØSET A.DK ENDNU EN SIMPLE WIN FOR DIG: Bayers CONTOUR teststrimler har nu hele 24 måneders holdbarhed fra produktionsdato. Selv om beholderen har været åben! Personer i posedialyse kan også anvende CONTOUR teststrimler. 1 Og i kampen mod diabetes er det det simple som vinder simple wins. 1 Se mere på om FDA's Alert om unøjagtige målinger. NB: Vi har ikke ændret teststrimlen. Du kan trygt bruge alle strimlerne selv om beholderen har været åben, så længe det er indenfor udløbsdatoen som står på selve beholderen. Inden kort tid kan den forlængede holdbarhed også ses påskrevet pakningen, beholderen og i brugervejledningen. Har du spørgsmål er du som altid velkommen til at kontakte os på tlf eller sende os en mail til diabetes oktober

14 tema behandling Kroppen husker for højt blodsukker Alt for mange teenagere ligger ifølge Diabetesforeningens analyse alt for højt i langtidsblodsukker. Det kan have store konsekvenser i form af senkomplikationer senere hen. Foruroligende mange årige har tilsyneladende et alt for højt langtidsblodsukker. Det viser Diabetesforeningens nye analyse baseret på indberetninger fra landets diabetesambulatorier. 82 ud af undersøgelsens 188 type 1-diabetikere i denne aldersgruppe har et langtidsblodsukker på over 9. Det svarer næsten til hver anden teenager, nemlig 43 procent. I undersøgelsen indgår kun tal fra voksenambulatorier. Det vil sige, det er de unge, der er flyttet fra børne- til voksenambulatorierne, der er inkluderet i undersøgelsen. Overlæge Birthe Olsen fra Glostrup Hospitals børneafdeling og tidligere formand for Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes er stærkt bekymret over de dårlige tal: - Disse unge burde gå på en børneafdeling, hvor man er gearet til patienter i denne aldersgruppe og generelt har bedre resultater. Denne aldersgruppe er meget sårbar og bør varetages med største forsigtighed, siger hun og påpeger, at blandt de årige tilknyttet børneafdelingerne har knapt 34 procent et langtidsblodsukker på over 9. Birthe Olsen opfordrer til, at der udarbejdes faste retningslinjer for, hvornår unge diabetikere overføres til behandling på voksenafdelinger, så børne- og voksenbehandlere har samme mål for behandling. Kritisk efter seks år Problemet er, at kroppen husker, hvis man i flere år går rundt med for højt blodsukker. Også selv om man senere opnår en bedre kontrol af langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Princippet hedder metabolisk hukommelse altså stofskiftehukommelse. Afhængig af andre faktorer anslås det, at man skal ligge med for højt blodsukker i en årrække mellem seks og ti år før mekanismen træder i kraft. Overlæge, ph.d. Jan Erik Henriksen fra Odense Universitetshospital forklarer det på denne måde: - Tænk på dit blodsukker som penge og din krop som en bank. Hvis du i årevis går med for højt blodsukker, sætter du penge i banken, som du hæver senere i form af senkomplikationer. Derfor er det meget vigtigt, vi sætter alle behandlingsmæssige kanoner ind fra begyndelsen. Det er altid nemmere at begynde godt end at rette til senere. Store internationale studier dokumenterer, at den metaboliske hukommelse er en realitet både for type 1 og type 2-diabetikere. Læs mere om studierne her: DCCT- og EDIC-studierne: UKPDS-studiet: >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen 14 diabetes oktober 2009

15 Nakkestøtte Lændestøtte Livskvalitet gennem uafhængighed Rygstøtte Siddevinkel Sædedybde-højde Multibord Aalestrup Tlf Brenderup Tlf Gråsten Tlf Hesselager Tlf Hillerød Tlf Holbæk Tlf Læn dig tilbage i en hvilestol tilpasset dine behov. Vi sørger for den rette siddehøjde og sædedybde. Du vælger elektriske funktioner, farve, stof eller læder. Kom ind og prøv du mærker straks forskellen. Horsens Tlf Kvorning Tlf København K Tlf Lyngby Tlf Maribo Tlf Nimtofte Tlf Plus Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer. Næstved Tlf Odense SØ Tlf Roskilde Tlf Slagelse Tlf Vejle Tlf Århus C Tlf Ring efter stolebussen... Er du forhindret i at komme til os, kommer vi gerne til dig for en afprøvning i eget hjem. Vi har prøve stole og stofprøver med. Det forpligter ikke. Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter Pas på dine tænder! Det har stor betydning for livskvaliteten, at bevare tænderne Diabetes betyder øget risiko for paradentose og andre mundog tandsygdomme, hvorfor der kræves ekstra opmærksomhed fra tandlægen. Tandlægehuset Praxis24 kan som én af de få danske klinikker tilbyde behandlinger med ny teknologi, der i kombination med vores metoder, sikrer dig: Problemer med tandkødet? Kontakt Faaborgklinikkerne og få en specialistbehandling Tlf Reduceret behandlingstid Færre gener og smerter under indgrebet Narkose Laserbehandling. Weekend operationer. Kroner: 3.850,-. Implantat m. krone (Nobel Biocare): ,-. Implantatløsning fuldkæbe: ,- Tandlægehuset Praxis24 Bøgebakken Gilleleje Gratis konsultation. Læs mere på praxis24-annonce-diabetes-2.indd :33:36 diabetes oktober

16 tema behandling Patienter ved for lidt Katastrofalt. Sådan siger en praktiserende læge om det faktum, at mange type 2-diabetikere hverken kender tallet for deres langtidsblodsukker, blodtryk eller kolesterol. Diabetesforeningens balancekort skal klæde dig på til at få en ordentlig behandling. Hvad ligger dit langtidsblodsukker (HbA1c) på? Hvad er dit blodtryk, og hvad er dit kolesteroltal? De spørgsmål kan mange type 2-diabetikere ikke svare på, selv om det er afgørende at have styr på de tre tal, hvis man vil undgå eller minimere risikoen for senkomplikationer. Ifølge en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen blandt 549 type 2-diabetikere over 40 år kender hele 48 procent ikke deres kolesteroltal, 39 procent kender ikke tallet for deres langtidsblodsukker, og 29 procent kender ikke deres blodtryk. Praktiserende læge Per Warrer Petersen fra Gribskov underviser andre praktiserende læger i diabetes med fokus på at nå behandlingsmålene. Nu er han chokeret over, at så mange patienter ikke ved mere om deres egen sygdom. - Det er en katastrofe først og fremmeste fra patienternes side. Det er trods alt patienterne, der har sygdommen, så de skal selv tage et ansvar. Det er sløjt, at de ikke kender deres egne tal, udbryder Per Warrer Petersen, da han hører om den nye undersøgelse. - Det er et udtryk for manglende egenomsorg. Hvordan skal man kunne tage ansvar for sin sygdom, hvis man ikke kender sine tal, spørger han. Er det ikke lidt urimeligt at sige, at folk skal kunne huske deres tal? - Nej. Jeg mener, de skal kende fire tal: Vægten, blodtrykket, kolesteroltallet og langtidsblodsukkeret. Det skulle ikke være umuligt. De fleste kan godt huske, hvad en liter mælk koster i Netto og i Føtex. Men hvad nu, hvis lægen siger, det ser godt nok ud? - Hvad dækker godt over? Er det et langtidsblodsukker på 7,5 eller er det 8? Det er simpelthen ikke præcist nok til, at patienterne kan forholde sig til det. Og hvad der er godt for 16 diabetes oktober 2009

17 lægen, er måske ikke godt for sygeplejersken. Som patient skal du bede om at få dine tal, hvis du er interesseret i at undgå senkomplikationer. Jeg skriver tit tallene ud på printeren til patienterne. Somme tider laver jeg også kurver over, hvordan det går, så vi sammen kan kigge på dem og måske sige: Dét tal, kan man få blodpropper af, så det skal vi have ned. Det er meget konkret, og det plejer patienterne at være glade for. Jeg tror, du bliver motiveret bedre til at ændre på tingene, når du har et konkret mål at gå efter, siger Per Warrer Petersen. Få klar besked Fra både læger og patienter erfarer Diabetesforeningen da også, at der hersker stor forvirring om, hvad der er gode tal. Nogle læger kan mene, at et langtidsblodsukker for type 2-diabetikere under 7,5 er ideelt, mens andre mener, at det skal være under 6,5. Diabetesforeningen har nu udviklet balancekortet, som fortæller dig, hvad de ideelle tal er, og hvor ofte du bør gå til kontrol. Anbefalingerne er baseret på blandt andet de kliniske læge-vejledninger. Du finder balancekortet på side 3 ved indholdsfortegnelsen. Kender du ikke dine egne tal og de ideelle tal, så brug kortet som en anledning til at lave om på det, foreslår Malene Bagger, der er forskningschef i Diabetesforeningen. Som det fremgår af den første historie i dette blad, står det rigtig skidt til med behandlingen på landets diabetesambulatorier. Alt for mange diabetikere har for højt langtidsblodsukker, blodtryk og kolesteroltal. - Mange type 2-diabetikere bliver behandlet hos den praktiserende læge, og her kender vi endnu ikke behandlingskvaliteten på landsplan. Derfor vil vi anbefale, at du som diabetiker beder din læge om at få klar besked: Hvad er mine tal, og hvad er mine behandlingsmål, siger Malene Bagger. Ved lægen nok? Det, at så mange patienter ikke kender egne tal, kan også være et udtryk for, at lægerne ikke har fokus på behandlingsmålene, mener Per Warrer Petersen. Ifølge undersøgelsen har 22 procent hvilket svarer til hver femte diabetiker da heller ikke opstillet et behandlingsmål. 13 procent får ikke den årlige status, der skal vise, om du er på roligt vand eller usikkert farvand i forhold til senkomplikationer. Dertil svarer 18 procent, at de ikke ved, om de har fået den årlige status. - Diabetes er en kompleks sag, som kræver meget fokus fra lægerne. Det er lægernes opgave at informere og oplyse patienterne, og som diabetiker skal du kræve en læge, der interesserer sig for diabetes. Derfor skal du som diabetiker altid bede om dine tal. På den måde finder du også hurtigt ud af, om din læge er med på noderne og ved noget om den her sygdom, siger Per Warrer Petersen. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Illustration Sissan Richardt Om undersøgelsen Undersøgelsen af type 2-diabetikeres kendskab til egen sygdom er foretaget for Diabetesforeningen af analyseinstituttet Zapera i august Undersøgelsen er sponseret af medicinalfirmaet MSD. Det kan du selv gøre Få tjekket dine tal jævnligt (se på balancekortet hvor ofte) Hvad er dine tal? Og hvad bør de være? (se på balancekortet, hvad de mest ideelle mål er) 549 type 2-diabetikere over 40 år har deltaget i undersøgelsen. 72 procent af de adspurgte går til kontrol hos deres praktiserende læge. 12 procent går på et ambulatorium, og 13 procent går både hos den praktiserende læge og på ambulatorium. Tre procent går ikke til kontrol. Stil krav til din læge bed om en årlig status og spørg, hvad dine behandlingsmål er 76 procent er overvægtige. I befolkningen generelt er ca. 33 procent overvægtige. Tal med din læge om, hvad du kan klare på egen hånd for at nå dine behandlingsmål, og hvad du har brug for hjælp til 11 procent ryger. I befolkningen generelt ryger omkring 25 procent. diabetes oktober

18 tema behandling Færre får senkomplikationer De fleste diabetikere lever i dag med senkomplikationer, men muligheden for at undgå følger af diabetes bliver stadig bedre. Risikoen for at nyrerne svigter, at man bliver blind eller får amputeret et ben som følge af diabetes er faldet markant gennem de sidste år. Børn, der i dag får type 1-diabetes, har således en meget bedre chance for at slippe for senkomplikationer i forhold til børn, der fik diabetes i 1960 erne. Hvad den reelle risiko er, er dog vanskelig at sige noget helt konkret om, fortæller overlæge, dr.med. Peter Rossing, der leder forskningen i komplikationer til diabetes på Steno Diabetes Center. - Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, da vi af naturlige årsager endnu ikke har statistik for dem, der fik diabetes for få år siden. Men alt tyder på, at det går den rigtige vej. Peter Rossing fremhæver landvindinger, når det gælder nyrer, øjne og nedbringelse i antallet af ben-amputationer. Fik du type 1-diabetes i 1960, er din risiko procent for at udvikle diabetisk nyresygdom. Fik du diabetes i 1980, falder din risiko til omkring 15 procent. Samme forbedring gør sig gældende i forhold til diabetisk øjensygdom, hvor der kan være risiko for at miste synet. Det dokumenterer en stor dansk undersøgelse fra 2003, hvor 600 type 1-patienter, der fik diabetes i henholdsvis 1965 og 1984, blev fulgt frem til år De gode nyheder for danske diabetikere er i øvrigt: Type 1-diabetikeres forventede levetid er øget med omkring 30 år over de seneste 50 år. Udviklingen af nyresygdom er mindsket med omkring 40 procent gennem de seneste 15 år. Effektiv laserbehandling har gennem de seneste år reduceret risikoen for synstab hos diabetespatienter med 50 procent. Antallet af de store ben-amputationer er faldet med hele 75 procent blandt type 1- og type 2-patienter fra 1981 til Diabetikere lever kortere Men på trods af de store fremskridt har diabetikere i forhold til resten af befolkningen stadig en øget dødelighed, som ifølge Det Nationale Diabetesregister i 2007 var på 64 procent. 18 diabetes oktober 2009 Flertallet af diabetespatienter får også fortsat kroniske organskader. - Det kan være i større eller mindre grad fra de ganske lette og ubetydelige forandringer til alvorlige og livstruende senkomplikationer, siger Peter Rossing. Har man haft diabetes i 30 år og ikke oplevet forandringer, så vil man formentlig slet ikke få problemer med nyrer og øjne. Det er primært efter at have haft diabetes i mellem 10 og 15 år, at det for eksempel vil vise sig, om man vil udvikle nyreproblemer, fortæller han. Og selv om der er sket landvindinger, når det gælder benamputationer, er det som beskrevet i diabetes i april i år et faktum, at amputationer blandt diabetikere udgør en større og større andel af det samlede antal amputationer herhjemme, og at diabetikere til gengæld i højere grad end tidligere mister tæer og forfødder der måske på sigt redder et ben. Hvor længe man har haft diabetes, hvor godt blodsukkeret er reguleret, om man er ryger eller ej, er nogle af de faktorer, der har betydning for, hvorvidt man udvikler senkomplikationer. Især bedre behandlingsmetoder i form af blodsukkermålere, forskellige slags insulintyper og hjerte-kar-forebyggende medicin gør en stor forskel. Afgørende er det at få en behandling, der spiller på mange strenge. Det vil sige, at både blodsukker, kolesterol og blodtryk bliver tjekket og behandlet så godt som muligt, og at man undgår rygning, understreger Peter Rossing. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Balancekort Med Diabetesforeningens balancekort, som følger med dette blad side 3, kan du se, hvad du kan forlange at få tjekket hos lægen, når du er til diabeteskontrol. Du kan også se, hvilke behandlingsmål du bør stræbe efter for at være bedst sikret mod at få senkomplikationer. Hold balancen - kend dine diabetestal Balance i blodsukkertallet, i blodtrykket, i kolesteroltallet der er mange tal at holde styr på, når man har diabetes. Kender du dine ideelle tal, og bliver du elmæssigt tjekket hos lægen? Sådan kan du nemlig mindske risikoen for e senkomplikationer som problemer med øjne, nyrer og fødder. n kan du altid holde es for, hvor et Rytterkasernen Odense Telefon Balancekort kend dine diabetestal

19 Jo højere langtidsblodsukker, jo højere risiko Risiko i % for at få hurtigt fremadskridende øjenproblemer Risiko i % for at få hurtigt fremadskridende nyreproblemer Langtidsblodsukker (HbA1c) Langtidsblodsukker (HbA1c) Risikoen for at udvikle skader på nyrer og øjne (de små blodkar) afhænger i særlig grad af, hvordan langtidsblodsukkeret er reguleret. Kurverne viser, hvordan risikoen stiger, jo højere langtidsblodsukkeret er. Er det over 9, er risikoen markant. Kilde: DCCT-studiet (Diabetes Control and Complications Trial) type 1-diabetikere i USA og Canada i alderen år blev fulgt i ti år fra Ingen havde senkomplikationer, da studiet begyndte. Forskerne konkluderer, at fundene også er vigtige for type 2-diabetikere, idet udviklingen af nyre- og øjenproblemer sandsynligvis er den samme for både type 1- og type 2-patienter. Fjerner hurtigt og effektivt smerte, kløe og hævelse ved insektstik og bid Til ferie, sport og fritid Kun kr. 279,00 inkl. batterier Bite Away har som den eneste indbygget patenteret termostat, så man undgår forbrændinger og skader på huden. Er produceret hos Siemens i Tyskland og CE-mærket samt godkendt som medicinsk udstyr jfr. EU s regler/direktiver. Den tyndeste kanyle på markedet Kun 0,23 mm i hele nålens længde Fås i 6 og 8 mm stikdybde Passer til alle insulinpenne på markedet. Er tilskudsberettiget i alle kommuner For sikker, skånsom og hurtig injektion - er kanylen facetslebet - har kanylen en stabil spids - er kanylen anti-splint behandlet Vælg Insupen næste gang du bestiller kanyler hos din leverandør. Du har fuld returret hvis du ikke, mod forventning, synes om den. Kan købes hos apotekerne eller Fjellerad Bygade Gistrup diabetes oktober

20 tema behandling Sådan laver diabetes ravage Se her, hvordan diabetes kan påvirke din krop. En god regulering af blodsukker, blodtryk og kolesterol er afgørende for, om du slipper for senkomplikationer, der kan opstå som følge af diabetes hos både type 1- og type 2-patienter. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Risiko Risikoen for at udvikle senkomplikationer er til dels arvelig, men afhænger også af hvor godt blodsukker, blodtryk og kolesterol er reguleret, og om man ryger eller er overvægtig. Flere type 2-diabetikere end type 1 ere får senkomplikationer, fordi type 2-diabetes typisk opdages lang tid efter, sygdommen er brudt ud. Den nyeste forskning viser, at cirka procent af type 2-diabetikere har senkomplikationer ved diagnosetidspunktet. Hjerne og hjerte Blodpropper i især hjertet, hjernen og benene kan opstå som følge af ødelagte blodkar. Hyppighed Diabetikere rammes to til fem gange oftere end andre af blodpropper. Blodkar Senkomplikationer hænger næsten altid sammen med, at kroppens små eller store blodkar er blevet beskadiget. Skader på de store blodkar viser sig som åreforkalkning (aterosklerose), som kan føre til hjerte-kar-sygdom. Blodkarrene forsnævres, og der er risiko for blodprop i hjertet, hjernen og benene. Skader på de små blodkar viser sig ved problemer med øjne (retinopati), nyrer (nefropati) og nervebaner (neuropati). Kilder til side 18 og Medicinsk Kompendium bind 2 af Ove B. Schaffalittzky De Muckadell m.fl. fra Nyt Nordisk Forlag. Diabetes af Jannik Hilsted m.fl. fra Munksgaard Danmark. Overlæge dr.med. Peter Rossing på Steno Diabetes Center. Klinisk Vejledning for type 2-diabetes i almen praksis. Tandlægeforeningen. Det Nationale Diabetesregister 2007, Decreasing Incidence of Major Amputation in People with Diabetes af P. Holstein m.fl. i Diabetologia (2000) 43: , Decreasing Incidence of Severe Diabetic Microangiopathy in type 1 Diabetes af Peter Hovind m.fl. i Diabetes Care april gastroparese.dk. Diabetes mellitus og oral sundhed af Olav J. Bergmann., Diabetesforeningen. Medlemsbladet diabetes juni diabetes oktober 2009

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Spørgeskema til OneTouch Verio Pro blodsukkerapparat

Spørgeskema til OneTouch Verio Pro blodsukkerapparat Spørgeskema til OneTouch Verio Pro blodsukkerapparat Vi skriver til dig efter aftale med Frank Gottlieb fra Diabetesnetværket. Tak fordi du vil prøve OneTouch Verio Pro apparatet og deltage i vores undersøgelse.

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne TRYK DIG SUND k Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. HUGO NIELSEN TRYK DIG SUND Hovedland Tryk dig sund Hugo Nielsen og Forlaget Hovedland 2003 Illustrationer: Hugo Nielsen

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

oktober 2008 tema diabetes: en sygdom med mange ansigter s. 14

oktober 2008 tema diabetes: en sygdom med mange ansigter s. 14 diabetes oktober 2008 tema diabetes: en sygdom med mange ansigter s. 14 leder Screening kan redde liv Omkring 200.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Det koster liv. Konsekvensen

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet

OPLÆG - Projekt Gravide diabetikere i Dialog Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet 2012-06-22 v1 2 Oplæg for projekt Gravide diabetikere i Dialog.doc Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Neuropati og diabetes

Neuropati og diabetes Neuropati og diabetes Vejledning om diabetisk nervesygdom DIABETESFORENINGEN Neuropati og diabetes Diabetesforeningen, 2007 1. oplag, februar 2007 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Bliv klogere på diabetes

Bliv klogere på diabetes Bliv klogere på diabetes Hvordan måler jeg mit blodsukker? Hvad må jeg spise, hvis jeg har diabetes, og hvad kan være farligt? Hvordan undgår jeg fodsår og hvilke følgesygdomme skal jeg passe på? Hvordan

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Dansk Diabetes Database

Dansk Diabetes Database Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof 4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Diabetes og potensproblemer

Diabetes og potensproblemer e-mergency 03069 Diabetes og potensproblemer DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Materialet er sponseret af: Spørg om forsikring Tlf. 70-112020 DIABETESFORENINGEN Diabetes og potensproblemer

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere