4-24 Langt fra målet. 16 patienter ved for lidt 20 sådan laver diabetes ravage 26 kan diabetikere dykke? 32 test af kartoffel - spegepølser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4-24 Langt fra målet. 16 patienter ved for lidt 20 sådan laver diabetes ravage 26 kan diabetikere dykke? 32 test af kartoffel - spegepølser"

Transkript

1 diabetes OKTOBER Langt fra målet - tema om behandling 16 patienter ved for lidt 20 sådan laver diabetes ravage 26 kan diabetikere dykke? 32 test af kartoffel - spegepølser

2 leder Kom ind i kampen Diabetes er en svær og kompliceret sygdom at få styr på. Det ved du bedre end nogen anden som patient eller pårørende. Helt op mod procent af alle danskere med diabetes, type 1 og 2, har et langtidsblodsukker, der er alt for højt i forhold til de anbefalede mål. Det viser Diabetesforeningens nye analyse, som du kan læse mere om fra side 4. Men selvom det er svært, må vi ikke miste modet. Vi, både patienter og behandlere, skal være ambitiøse og stræbe efter den optimale behandling. Kun på den måde sikrer vi, at du får et bedre liv med diabetes og forhåbentlig et liv uden senkomplikationer til gavn for dig og dine pårørende. Der er kun én vej frem: Vi skal måle kvaliteten af behandlingen. Det gør vi blandt andet gennem Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), som danner basis for Diabetesforeningens analyse. Så skal vi dele den viden, vi får. Dernæst skal vi evaluere og finde nye måder at forbedre behandlingen på. Det kan godt lade sig gøre! Vi skal have vendt de sørgelige tal, så flertallet opnår den optimale behandling og ikke som nu, hvor kun et fåtal kommer i mål. Vi ved, at åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen rent faktisk virker. Dansk Børnediabetes Database begyndte i 2003 at offentliggøre børnenes langtidsblodsukre, og siden da er der sket en markant forbedring i børnenes behandling. Første skridt for de voksne er også at få de praktiserende læger til være forpligtet til at indberette deres behandlingskvalitet. I dag er det overvejende diabetesambulatorierne, der leverer data. De fleste, der har type 2-diabetes, går hos praktiserende læge, så selvfølgelig skal praksislægerne også på banen. Kom ind i kampen. Ved fælles hjælp kan vi gøre det meget bedre. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. Kom i balance Alt for mange mennesker med diabetes går rundt med for højt langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Det viser den analyse, som Diabetesforeningen offentliggør med dette blad. Vi ved, at mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvad deres langtidsblodsukker egentlig bør ligge på. Og hvad med værdierne for blodtryk og kolesterol? Derfor lancerer vi nu et balancekort. Du finder kortet på side 3 lige til at tage ud af bladet. På kortet kan du se, hvilke værdier du optimalt set bør ligge på, og du kan se, hvilke kontroller du bør få fortaget og hvor ofte. Vi vil gøre vores til, at du er bedre klædt på til at stille krav og spørgsmål næste gang, du er til konsultation hos din praktiserende læge eller på diabetesambulatoriet. Idéen er, at diabetikere skal leve et liv i balance. Vi håber, kortet vil hjælpe dig godt på vej. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard, adm. direktør i Diabetesforeningen

3 Indhold Tema: Behandling Langt fra målet 04 Blodsukker afgør livslængde 12 Kroppen husker for højt blodsukker 14 Patienter ved for lidt 16 Færre får senkomplikationer 18 Sådan laver diabetes ravage 20 Her kan du få hjælp 24 Motion Dykning: På dybt vand? 26 Mad og debat Smagstest af kartoffelspegepølser 32 Madtips og opskrifter 36 Nyt om forskning 42 Influenza A: Sådan forholder du dig 46 Spørg om diabetes 48 Fra foreningen Diabetes markeres over hele verden 50 Temadag: Camilla har fået klar besked 52 Sådan hjælper du: Bland dig lokalt 54 Støt foreningen: Køb Sunde Tanker 57 Spil, støt og vind Spil med i Diabetesforeningens lotteri og vind en Fiat 500 eller kr. skattefrit Ris og ros Vi hører gerne din mening om bladet, så det fortsat kan blive bedre. Hvad synes du om artiklerne? Valg af emner? Og hvordan synes du, bladet ser ud? Giv din mening til kende på mailadressen: Næste blad udkommer i første uge af december. diabetes oktober

4 tema behandling Langt fra Flertallet af danske diabetikere er alt for dårligt reguleret. Ny analyse fra Diabetesforeningen viser, at kun et fåtal, der går til behandling på landets diabetesambulatorier, opnår de ideelle mål for langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Det koster i livskvalitet og øger risikoen for senkomplikationer og tidlig død. Leif Larsen er en af dem, der døjer med at få styr på sin sygdom. Fortabt og magtesløs. Det er de ord, Leif Larsen bruger, når han skal fortælle om sine 25 år med type 2-diabetes. De første syv-otte år var han tilknyttet sin praktiserende læge men var aldrig til kontrol. Efter et enkelt lægebesøg og en kostplan udarbejdet af en diætist blev han overladt til sig selv. Da Leif på et tidspunkt skulle på hospitalet på grund af en betændelsestilstand, blev det opdaget, at han gik rundt med et langtidsblodsukker på over 15. Han blev straks overført til diabetesambulatoriet på Køge Sygehus og begyndte at gå til regelmæssig kontrol. Men i dag efter mange år på diabetesambulatoriet føler han stadig, at behandlingen halter. Han kan konstatere, at han stadig døjer med et langtidsblodsukker på mere end 9, hans blodtryk er lidt for højt, og hans kolesterol ved han ikke så meget om: - Jeg interesserer mig meget for min sygdom og er til kontrol hvert halve år. Alligevel føler jeg mig lidt fortabt og magtesløs. Der kan godt gå år imellem, at vi taler grundigt sammen på ambulatoriet. Der burde tages mere hånd om tingene, siger den 65-årige pensionerede fagforeningsmand, der bor i Hvalsø på Sjælland. Leif er langt fra alene om at føle, at han kæmper for at få styr på sin sygdom. Uden at det lykkes. En ny analyse, Diabetesforeningen har fået foretaget, viser, at tusindvis af diabetikere er dårligt reguleret ligesom Leif Larsen. Analysen er baseret på tal fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), som overvåger behandlingskvaliteten, og viser, at flertallet af diabetikerne har store problemer med at få styr på især langtidsblodsukker og blodtryk. Helt op mod procent af type 1- og type 2-diabetikerne har således et langtidsblodsukker, der ligger for højt i forhold til anbefalingerne. Kun 31,4 procent af type 1-diabetikerne og 16,5 procent af type 2-diabetikerne når deres optimale mål for langtidsblodsukker. Det er for type 1-diabetikere et langtidsblodsukker under 7,5 og for type 2-diabetikere et langtidsblodsukker under 6,5. Omkring 20 procent af diabetikerne har faretruende høje langtidsblodsukre ligesom Leif Larsen, nemlig på over 9. En så høj værdi øger risikoen markant for senkomplikationer og for tidlig død. Omkring halvdelen af diabetikerne har også for højt kolesteroltal. Uopnåelige mål Men hvorfor er det så vigtigt for diabetikere at nå målene for blodsukker, blodtryk og kolesterol? Cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen, der også er formand for Det Nationale Indikatorprojekt på diabetesområdet, forklarer: - Det er helt afgørende for at forebygge udviklingen af senkomplikationer og for at forhindre, at allerede konstaterede komplikationer bliver værre. Diabetikeren bør kende sine konkrete tal og individuelle mål for at kunne indgå i en kvalificeret dialog med behandleren, som sidder med ekspertviden, siger han, og understreger, at dét, der kan forekomme som små forskelle mellem ens egne tal og de ideelle mål, kan have stor betydning. - Når man kigger på for eksempel langtidsblodsukkeret, kan det synes som en lille forskel, om man ligger på 7,5 eller 8,5. 4 diabetes oktober 2009

5 målet Diabetesforeningen sætter fokus på behandlings-kvalitet og lancerer et balancekort, der skal gøre diabetikere mere oplyste om egen sygdom. Budskabet er: Stil krav til din behandler. Læs med frem til side Der kan gå år imellem, at vi taler grundigt sammen på ambulatoriet, siger Leif Larsen, der har type 2-diabetes. Fotograf: Bjarke Ørsted Men hvis man tager 100 diabetikere med et blodsukker på 7 og 100 med et blodsukker på 8, så vil markant flere i den sidstnævnte gruppe udvikle senkomplikationer. Dog kan der være forskelle på individniveau, siger Knut Borch-Johnsen, som understreger, at behandlingsmålene er et udtryk for den optimale behandling. De optimale mål er i realiteten uopnåelige for en betydelig del af patienterne, vurderer han. Som tallene ganske rigtigt viser, at det forholder sig i dag. - Når man fra de faglige selskabers side sætter de mål, ved man godt, at det ikke er opnåeligt hos en stor del af patienterne. diabetes oktober

6 tema behandling Det ændrer dog ikke på idealet, men det er et faktum, at mange af de patienter, som behandles på ambulatorierne, er komplicerede, og det spiller ind, når vi sammenligner på denne måde, lyder forklaringen fra Knut Borch-Johnsen på, hvorfor flertallet af diabetikerne slet ikke når i mål med deres langtidsblodsukker. Som Danmarkskortene på de følgende sider viser, er der ingen grund til at udnævne en duks blandt de fem regioner med ansvar for sygehusene og dermed også diabetesambulatorierne: De klarer sig overordnet set næsten lige dårligt. Overalt i landet oplever diabetikere, at behandling hos specialisterne på sygehusene altså ikke er nok til, at de opnår en optimal behandling, så risikoen for senkomplikationer bliver mindst mulig. Kort til at holde balancen Derfor lancerer Diabetesforeningen nu et balancekort. Kortet, som du finder på side 3, beskriver de mål, som du ideelt set bør nå i behandlingen af langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Kortet fortæller også, hvilke undersøgelser du bør få foretaget og hvor ofte. Kortet skal være med til at klæde dig som diabetiker bedre på, når du taler med din behandler. Uanset om det er en praktiserende læge i Hanstholm eller en overlæge på Rigshospitalet. Diabetesforeningen har været i kontakt med en lang række diabetikere, som går til kontrol og behandling på enten sygehusenes ambulatorier eller hos de praktiserende læger, og der er tilsyneladende ingen fast standard for, hvor meget diabetikerne får at vide om, hvor godt deres diabetes er reguleret og hvilke mål, de bør stræbe efter. Blandt de gode eksempler nævnes Steno Diabetes Center og ambulatoriet på Odense Universitetshospital, hvor patienterne får en udskrift med de aktuelle værdier med hjem efter hver kontrol. Lige i hjertet Kigger man på sammenhængen mellem diabetes og hjertelidelser som blodpropper, bliver det krystalklart, hvorfor det er så vigtigt at have styr på sine tal og være så tæt på en optimal behandling som muligt. Professor, overlæge, dr.med. Kenneth Egstrup fra Sygehus Fyn i Svendborg har i flere forskningsprojekter påvist en klar sammenhæng mellem diabetes og hjertelidelser. Han understreger: - Det er ekstremt vigtigt at behandle diabetikere som højrisikopatienter i forhold til hjertelidelser. Den markante overdødelighed, diabetikere har, skyldes i overvejende grad hjertesygdom, fastslår Kenneth Egstrup. Diabetikere rammes således to til fem gange oftere end andre raske af blodpropper i hjerte og hjerne. Omkring halvdelen af alle, der indlægges med hjertesygdom, har da også type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen. Hvor langtidsblodsukkeret især har betydning for udvikling af skader på øjne, nyrer og nervebaner, er en god regulering af kolesterol og blodtryk afgørende for, om man undgår at få hjerteproblemer og blodpropper i hjerte og hjerne. - Det er forbløffende, hvor mange vi ser med for højt blodtryk. Derfor vil færre diabetikere dø af blodpropper, hvis kolesterol og blodtryk bliver behandlet bedre, siger professoren i hjertesygdom. Pest eller kolera Leif Larsen kan nikke genkendende til, at hjerteproblemer og diabetes hænger sammen. Han er bypass-opereret og har også senkomplikationer som nervebetændelse (neuropati) og paradentose. Formentlig fordi hans diabetes aldrig har været ordentligt reguleret. - Jeg er faktisk ikke tryg ved min behandling. Der skal ske noget mere, tages hånd om tingene, så jeg føler mig bedre vejledt, siger Leif Larsen, som føler, at beskeden ved de halvårlige kontroller om at det jo går meget godt, vi ses om et halvt år ikke er nok: - Det store overblik mangler. Der går rutine i det, og det kniber med konsekvensen. Jeg får bare at vide, at tallene er lidt for høje, lyder det fra Leif Larsen, der er motivationsgruppeinstruktør i Diabetesforeningen i Lejre og altså selv er med til at motivere andre mennesker med diabetes til en sundere livsstil. Men hvem har ansvaret for, at patienter som Leif Larsen ikke når deres behandlingsmål? Er det diabeteslægerne, der er for dårlige? Er det patienterne, som ikke spiller med? Eller er det politikerne, som ikke sætter nok ressourcer af? Medlem af bestyrelsen i de danske diabeteslægers faglige selskab, Dansk Endokrinologisk Selskab, overlæge, ph.d. Jan Erik Henriksen afviser at give politikerne skylden: - Jeg er faktisk ikke sikker på, at flere ressourcer ville rykke afgørende på tallene. Det, der virkelig ville rykke, er, hvis der blev udviklet ny revolutionerende medicin, siger Jan Erik Henriksen. Han peger desuden på, at alle analysens patienter er fra sygehusenes ambulatorier. Netop ambulatoriernes type 2- patienter er dem, som de praktiserende læger har opgivet, og mange af dem har allerede senkomplikationer, når de henvises til ambulatorierne: 6 diabetes oktober 2009

7 Så mange har for højt langtidsblodsukker Region Midtjylland Region Nordjylland Type 1 77% Type 2 90% Diabetikeres langtidsblodsukker (HbA1c), kolesterol og blodtryk bør være velreguleret. På den måde sikrer man sig bedst mod senkomplikationer. LANGTIDSBLODSUKKER Langtidsblodsukkeret (HbA1c) bør være For type 1-diabetikere: under 7,5 % For type 2-diabetikere: under 6,5 % Hjertepatienter skal dog ligge højere. Langtidsblod sukrene må ikke komme under 6. Virkeligheden er langt fra målet. Se på kortene, hvor stor en procentdel af diabetikerne i din region, der har for høje langtidsblodsukre. Type 1 71% Type 2 85% Region Hovedstaden Type 1 69% Type 2 84% Region Syddanmark Type 1 65% Type 2 80% Region Sjælland Type 1 64% Type 2 85% Data-forklaring Tallene omfatter patienter med type 1- og type 2-diabetes, som var tilknyttet landets forskellige diabetesambulatorier i perioden marts 2007 til februar Ambulatorierne har selv indberettet data til NIP (det Nationale Indikatorprojekt), som overvåger behandlingskvaliteten for en række sygdomme, herunder diabetes. Tilsvarende data fra patienter tilknyttet de praktiserende læger og patienter med andre typer diabetes end de to gængse, type 1 og type 2, er fravalgt på grund af mangelfulde indberetninger. Der skal tages forbehold for data fra Region Nordjylland, der kun stammer fra ét ambulatorium. De nordjyske tal er alligevel medtaget for fuldstændighedens skyld. diabetes oktober

8 tema behandling Langtidsblodsukker så få når i mål Type 1 Type 2 I mål 22,4% 31,4% I mål 18,1% 16,5% 46,2% 34,2% 31,2% Kun 31,4 procent af type 1-diabetikerne når i mål med et langtidsblodsukker (HbA1c) under 7,5 Kun 16,5 procent af type 2-diabetikerne når i mål med et langtidsblodsukker (HbA1c) under 6,5 Langtidsblodsukre fra 7,5-8,9 Langtidsblodsukre fra 6,5-7,4 Langtidsblodsukre fra 9 og over Langtidsblodsukre fra 7,5-8,9 Langtidsblodsukre fra 9 og over - De, der er på ambulatorierne, er i høj grad patienter, som var dårligt reguleret hos de praktiserende læger for ti år siden. De er komplicerede, og det er ikke fordi, vi ikke gider, at mange har for høje værdier, forklarer Jan Erik Henriksen. Hvorfor type 1-patienterne også kan være for dårligt reguleret, forklarer Jan Erik Henriksen med, at en hel del frygter lave blodsukre og insulinchok i en grad, som behandleren ikke kan se bort fra: - Det er i disse patienter et spørgsmål om pest eller kolera. Enten accepterer man et lidt for højt blodsukker eller også øger man patientens angst og risikoen for hypoglykæmi (akut lavt blodsukker) og insulinchok. Så ja, derfor er det mere reglen end undtagelsen, at heller ikke type 1-diabetikerne når de ideelle mål. Det er svært med de medicinske redskaber, vi har i dag, vurderer han. Opgørelser fra Dansk Børnediabetes Database viser modsat, at antallet af hypoglykæmi-tilfælde ikke er steget gennem årene trods betragtelige fald i blodsukkerniveau i samme periode. Det taler altså umiddelbart imod, at type 1-diabetikere skulle være nervøse for lave blodsukre, hvis de bliver bedre reguleret. En årsag til den bedre regulation blandt børnene kan være, vurderer Jan Erik Henriksen, at netop børnene inden for de seneste år har gjort brug af mere moderne behandling i form af måltidsinsulin og insulinpumper. Student i egen sygdom? Både Knut Borch-Johnsen og Jan Erik Henriksen, der er blandt de førende diabetesbehandlere i Danmark, vurderer altså, at de fagligt opstillede mål for behandlingen, som går igen på Diabetesforeningens balancekort, er vanskeligt opnåelige for en betydelig del af patienterne på diabetesambulatorierne. Formanden for Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, siger: - Fordi noget er svært, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke skal stræbe efter det. Vi må ikke give op. Resultatet af 8 diabetes oktober 2009

9 Løse proteser og manglende tænder hører fortiden til. Tandimplantater er løsningen Hos Forum Tandlæge- & Implantatcenter har vi 15 års erfaring med implantatbehandling. Vi inviterer til et gratis informationsmøde om denne meget sikre behandlings mulighed. På mødet vil vi fortælle om muligheden for igen at få faste og sunde tænder. Mødet finder sted: Tirsdag den kl. 19 til 21 H.C. Ørsteds Vej 50 C, st Frederiksberg C Tilmelding Ring Tandlægerne Tove Thrane og Peter Gade Vores funklende nye klinik ligger på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Alle. Vi har gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation samt bus 2A og 3A lige til døren. Klinikken er indrettet med det mest moderne og avancerede tandlægeudstyr der findes. Faste tænder øget livskvalitet Gavekort På mødet vil der blive uddelt gavekort til en gratis undersøgelse med forslag til en eventuel implantatbehandling. Undersøgelsen inkluderer en digital panoramarøntgenoptagelse, der viser alle tænder og begge kæber. diabetes oktober

10 tema behandling Diabetesforeningens analyse viser med al tydelighed, at behandlingskvaliteten langt fra er god nok, som den er i dag, men det er realistisk over en årrække at vende tallene. Omkring 75 procent af både type 1- og type 2-diabetikere bør have et optimalt langtidsblodsukker og ikke omvendt, som det er i dag, hvor op mod procent ikke når i mål. At mellem hver tredje og sjette diabetiker ligger over 9 i langtidsblodsukker, er et faktum, der er svært at ændre på, mener Jan Erik Henriksen. - Dels er der risikoen for flere følinger. Dels er der patienter, som ikke magter at komme længere ned. Det er en væsentlig faktor. Og sidst kan det ske, at behandleren ikke laver sit arbejde ordentligt. Men diabetes er svær at behandle, når først sygdommen har været til stede i nogle år. Det fremgår jo netop også af tallene, siger han, som derfor ikke mener, tallene alene kan bruges til at fortælle en historie om for dårlige diabeteslæger. - Kan det gøres bedre? Det kan det måske godt, men ikke alle, der har et blodsukker på mere end 9, bør tvinges ned med medicin. Kunne vi bringe patienterne ned uden at skade dem, så gjorde vi det selvfølgelig, fastslår han. Tilbage sidder Leif Larsen og har det, som han siger, elendigt med, at det er en dårlig regulering og kontrol med hans diabetes gennem mange år, der er skyld i hans senkomplikationer. Diabetesforeningens balancekort kan hjælpe ham til en bedre behandling. Han og andre diabetikere kan måske også selv gøre mere og stille krav til behandlerne men som han siger: - Jeg kan jo ikke være student i min egen sygdom. Jeg er afhængig af, at lægerne griber tingene rigtigt an og hjælper mig. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Research og bearbejdning: Forskningschef Malene Bagger og journalisterne Michael Korsbæk, Gitte Didriksen, Suna Haugaard og Helen H. Heidemann, Diabetesforeningen Så mange har for højt BLODTRYK Det systoliske (høje) blodtryk skal være under 130 mmhg. Så mange har for højt KOLESTEROL Totalkolesterol skal være under 4,5 mmol/l. Nordjylland Type 1 58% Type 2 73% Nordjylland Type 1 38% Type 2 44% Midtjylland Type 1 59% Type 2 73% Hovedstaden Type 1 61% Type 2 73% Midtjylland Type 1 48% Type 2 36% Hovedstaden Type 1 55% Type 2 40% Syddanmark Syddanmark Type 1 61% Sjælland Type 1 57% Sjælland Type 2 73% Type 1 68% Type 2 35% Type 1 60% Type 2 79% Type 2 47% 10 diabetes oktober 2009

11 Original størrelse 1:1 Accu-Chek Aviva Nano Small in size. Big in performance. Ny Accu-Chek Aviva Nano Diskret og lækkert design Lysende karakterer Ingen løse lancetter Bestil et GRATIS startsæt her: eller ring til Accu-Chek kundeservice tlf.: (Såfremt du allerede har bestilt et Accu-Chek Aviva Nano startsæt, forbeholder vi os retten til ikke at sende dig et nyt.) diabetes oktober

12 tema behandling Blodsukker afgør livslængde Et langtidsblodsukker over 8 medfører en alt for tidlig død. Er langtidsblodsukkeret mellem 6 og 8, lever man ligeså længe som alle andre, dokumenterer ny dansk undersøgelse. En ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Sygehus Lillebælt i Vejle viser, at det er afgørende vigtigt for diabetikere at have et velreguleret langtidsblodsukker. Kunne alle type 2-diabetikere ramme et langtidsblodsukker på mellem 6 og 8, ville de gennemsnitligt leve lige så længe som den del af befolkningen, der ikke har type 2-diabetes. Det er overraskende, fordi diabetikere generelt har en overdødelighed på 64 procent. Men det gælder altså kun for de diabetikere, som ikke er velregulerede, konkluderer forskerne. Laboratoriechef Ivan Brandslund, som er en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, siger: - Hvis vi virkelig vil se en effekt på diabetikernes dødelighed, bør vi fokusere på dem, der ligger over 8 procent i langtidsblodsukker. Man kan sige meget om, at det er for svært, for omkostningstungt og for besværligt for den enkelte at nå ned på et lavere blodsukker, men det gælder levealderen. Når man er 66 år og har type 2-diabetes, er det ikke ligegyldigt, om man dør fem til seks år før eller senere, konstaterer laboratoriechefen. Undersøgelsen er foretaget ved at sammenligne data fra de type 2-diabetikere fra det tidligere Vejle Amt, der døde i perioden Deres behandlingsdata er fundet frem fra databasen, og et gennemsnit af deres langtidsblodsukker (HbA1c) over de sidste ti år af deres liv er regnet ud. Det tal er så sammenholdt med den dødelighed, som den raske del af befolkningen havde. Sammenhængen er tydelig: Diabetikere med et langtidsblodsukker på mellem 6 og 8 altså diabetikere i balance lever længst. Jo længere, en diabetikers langtidsblodsukker er fra at være i balance, jo tidligere vil vedkommende statistisk set dø. Således falder den gennemsnitlige livslængde fra 78 til 72 år, når det gennemsnitlige langtidsblodsukker er højere end 8. Er langtidsblodsukkeret under 6, er der også en overdødelighed, viser en lang række undersøgelser. Det skyldes overvejende, at lave langtidsblodsukre øger risiken for hypoglykæmiske anfald (akut lavt blodsukker), som igen menes at øge risikoen for hjerte-kar-sygdom og blodpropper. mik Læger skal lære af hinanden Hvis der for alvor skal ske fremskridt med den danske diabetesbehandling, kræver det, at behandlerne er åbne for at lære af hinanden på tværs af afdelinger og regioner. Det fastslår formanden for Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) på diabetesområdet, cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen. Han beklager, at udviklingen indtil videre ikke viser afgørende fremskridt, og at danske diabetikere generelt ligger alt for højt i for eksempel deres langtidsblodsukre: - Når resultaterne analyseres og bruges i de enkelte regioner, bruges der for meget tid på at diskutere, om tallene er helt korrekte og for lidt på at diskutere, hvor vi kan lære af hinanden. Istedet for at kigge fremad kigger man ofte bagud og leder efter forklaringer. Jeg mener, den regionale revision af behandlingskvaliteten skal munde ud i klare og forpligtende handleplaner, som efterfølgende bør følges op gennem de regionale diabetesudvalg og specialefaglige råd. De regionale diabetesudvalg består af repræsentanter fra regionens administration, politikere, læger og andre behandlere og Diabetesforeningen, som repræsenterer patienternes interesser. Diabetesforeningens formand, Allan Flyvbjerg, tager godt imod forslaget fra Knut Borch-Johnsen og understreger, at mange flere diabetikere skal nå i mål. Det kan godt lade sig gøre, pointerer han. - Men vi kan ikke forvente, at de komplicerede patienter når deres mål uden en ekstra indsats. Det kræver, at vi måler, deler data og offentliggør resultaterne og ikke mindst, at vi som læger forbedrer os. Vi ved, at åbenhed og gennemsigtighed virkelig er med til at flytte noget, og det er derfor, vi i Diabetesforeningen aktivt medvirker til at få behandlingskvaliteten frem i lyset for eksempel via analysen offentliggjort i dette blad, siger han, der forventer at kunne se forbedringer inden for de næste par år, hvis NIP-resultaterne frem over kan danne baggrund for regionale handleplaner. mik 12 diabetes oktober 2009

13 tlf GRØSET A.DK ENDNU EN SIMPLE WIN FOR DIG: Bayers CONTOUR teststrimler har nu hele 24 måneders holdbarhed fra produktionsdato. Selv om beholderen har været åben! Personer i posedialyse kan også anvende CONTOUR teststrimler. 1 Og i kampen mod diabetes er det det simple som vinder simple wins. 1 Se mere på om FDA's Alert om unøjagtige målinger. NB: Vi har ikke ændret teststrimlen. Du kan trygt bruge alle strimlerne selv om beholderen har været åben, så længe det er indenfor udløbsdatoen som står på selve beholderen. Inden kort tid kan den forlængede holdbarhed også ses påskrevet pakningen, beholderen og i brugervejledningen. Har du spørgsmål er du som altid velkommen til at kontakte os på tlf eller sende os en mail til diabetes oktober

14 tema behandling Kroppen husker for højt blodsukker Alt for mange teenagere ligger ifølge Diabetesforeningens analyse alt for højt i langtidsblodsukker. Det kan have store konsekvenser i form af senkomplikationer senere hen. Foruroligende mange årige har tilsyneladende et alt for højt langtidsblodsukker. Det viser Diabetesforeningens nye analyse baseret på indberetninger fra landets diabetesambulatorier. 82 ud af undersøgelsens 188 type 1-diabetikere i denne aldersgruppe har et langtidsblodsukker på over 9. Det svarer næsten til hver anden teenager, nemlig 43 procent. I undersøgelsen indgår kun tal fra voksenambulatorier. Det vil sige, det er de unge, der er flyttet fra børne- til voksenambulatorierne, der er inkluderet i undersøgelsen. Overlæge Birthe Olsen fra Glostrup Hospitals børneafdeling og tidligere formand for Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes er stærkt bekymret over de dårlige tal: - Disse unge burde gå på en børneafdeling, hvor man er gearet til patienter i denne aldersgruppe og generelt har bedre resultater. Denne aldersgruppe er meget sårbar og bør varetages med største forsigtighed, siger hun og påpeger, at blandt de årige tilknyttet børneafdelingerne har knapt 34 procent et langtidsblodsukker på over 9. Birthe Olsen opfordrer til, at der udarbejdes faste retningslinjer for, hvornår unge diabetikere overføres til behandling på voksenafdelinger, så børne- og voksenbehandlere har samme mål for behandling. Kritisk efter seks år Problemet er, at kroppen husker, hvis man i flere år går rundt med for højt blodsukker. Også selv om man senere opnår en bedre kontrol af langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Princippet hedder metabolisk hukommelse altså stofskiftehukommelse. Afhængig af andre faktorer anslås det, at man skal ligge med for højt blodsukker i en årrække mellem seks og ti år før mekanismen træder i kraft. Overlæge, ph.d. Jan Erik Henriksen fra Odense Universitetshospital forklarer det på denne måde: - Tænk på dit blodsukker som penge og din krop som en bank. Hvis du i årevis går med for højt blodsukker, sætter du penge i banken, som du hæver senere i form af senkomplikationer. Derfor er det meget vigtigt, vi sætter alle behandlingsmæssige kanoner ind fra begyndelsen. Det er altid nemmere at begynde godt end at rette til senere. Store internationale studier dokumenterer, at den metaboliske hukommelse er en realitet både for type 1 og type 2-diabetikere. Læs mere om studierne her: DCCT- og EDIC-studierne: UKPDS-studiet: >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen 14 diabetes oktober 2009

15 Nakkestøtte Lændestøtte Livskvalitet gennem uafhængighed Rygstøtte Siddevinkel Sædedybde-højde Multibord Aalestrup Tlf Brenderup Tlf Gråsten Tlf Hesselager Tlf Hillerød Tlf Holbæk Tlf Læn dig tilbage i en hvilestol tilpasset dine behov. Vi sørger for den rette siddehøjde og sædedybde. Du vælger elektriske funktioner, farve, stof eller læder. Kom ind og prøv du mærker straks forskellen. Horsens Tlf Kvorning Tlf København K Tlf Lyngby Tlf Maribo Tlf Nimtofte Tlf Plus Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer. Næstved Tlf Odense SØ Tlf Roskilde Tlf Slagelse Tlf Vejle Tlf Århus C Tlf Ring efter stolebussen... Er du forhindret i at komme til os, kommer vi gerne til dig for en afprøvning i eget hjem. Vi har prøve stole og stofprøver med. Det forpligter ikke. Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter Pas på dine tænder! Det har stor betydning for livskvaliteten, at bevare tænderne Diabetes betyder øget risiko for paradentose og andre mundog tandsygdomme, hvorfor der kræves ekstra opmærksomhed fra tandlægen. Tandlægehuset Praxis24 kan som én af de få danske klinikker tilbyde behandlinger med ny teknologi, der i kombination med vores metoder, sikrer dig: Problemer med tandkødet? Kontakt Faaborgklinikkerne og få en specialistbehandling Tlf Reduceret behandlingstid Færre gener og smerter under indgrebet Narkose Laserbehandling. Weekend operationer. Kroner: 3.850,-. Implantat m. krone (Nobel Biocare): ,-. Implantatløsning fuldkæbe: ,- Tandlægehuset Praxis24 Bøgebakken Gilleleje Gratis konsultation. Læs mere på praxis24-annonce-diabetes-2.indd :33:36 diabetes oktober

16 tema behandling Patienter ved for lidt Katastrofalt. Sådan siger en praktiserende læge om det faktum, at mange type 2-diabetikere hverken kender tallet for deres langtidsblodsukker, blodtryk eller kolesterol. Diabetesforeningens balancekort skal klæde dig på til at få en ordentlig behandling. Hvad ligger dit langtidsblodsukker (HbA1c) på? Hvad er dit blodtryk, og hvad er dit kolesteroltal? De spørgsmål kan mange type 2-diabetikere ikke svare på, selv om det er afgørende at have styr på de tre tal, hvis man vil undgå eller minimere risikoen for senkomplikationer. Ifølge en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen blandt 549 type 2-diabetikere over 40 år kender hele 48 procent ikke deres kolesteroltal, 39 procent kender ikke tallet for deres langtidsblodsukker, og 29 procent kender ikke deres blodtryk. Praktiserende læge Per Warrer Petersen fra Gribskov underviser andre praktiserende læger i diabetes med fokus på at nå behandlingsmålene. Nu er han chokeret over, at så mange patienter ikke ved mere om deres egen sygdom. - Det er en katastrofe først og fremmeste fra patienternes side. Det er trods alt patienterne, der har sygdommen, så de skal selv tage et ansvar. Det er sløjt, at de ikke kender deres egne tal, udbryder Per Warrer Petersen, da han hører om den nye undersøgelse. - Det er et udtryk for manglende egenomsorg. Hvordan skal man kunne tage ansvar for sin sygdom, hvis man ikke kender sine tal, spørger han. Er det ikke lidt urimeligt at sige, at folk skal kunne huske deres tal? - Nej. Jeg mener, de skal kende fire tal: Vægten, blodtrykket, kolesteroltallet og langtidsblodsukkeret. Det skulle ikke være umuligt. De fleste kan godt huske, hvad en liter mælk koster i Netto og i Føtex. Men hvad nu, hvis lægen siger, det ser godt nok ud? - Hvad dækker godt over? Er det et langtidsblodsukker på 7,5 eller er det 8? Det er simpelthen ikke præcist nok til, at patienterne kan forholde sig til det. Og hvad der er godt for 16 diabetes oktober 2009

17 lægen, er måske ikke godt for sygeplejersken. Som patient skal du bede om at få dine tal, hvis du er interesseret i at undgå senkomplikationer. Jeg skriver tit tallene ud på printeren til patienterne. Somme tider laver jeg også kurver over, hvordan det går, så vi sammen kan kigge på dem og måske sige: Dét tal, kan man få blodpropper af, så det skal vi have ned. Det er meget konkret, og det plejer patienterne at være glade for. Jeg tror, du bliver motiveret bedre til at ændre på tingene, når du har et konkret mål at gå efter, siger Per Warrer Petersen. Få klar besked Fra både læger og patienter erfarer Diabetesforeningen da også, at der hersker stor forvirring om, hvad der er gode tal. Nogle læger kan mene, at et langtidsblodsukker for type 2-diabetikere under 7,5 er ideelt, mens andre mener, at det skal være under 6,5. Diabetesforeningen har nu udviklet balancekortet, som fortæller dig, hvad de ideelle tal er, og hvor ofte du bør gå til kontrol. Anbefalingerne er baseret på blandt andet de kliniske læge-vejledninger. Du finder balancekortet på side 3 ved indholdsfortegnelsen. Kender du ikke dine egne tal og de ideelle tal, så brug kortet som en anledning til at lave om på det, foreslår Malene Bagger, der er forskningschef i Diabetesforeningen. Som det fremgår af den første historie i dette blad, står det rigtig skidt til med behandlingen på landets diabetesambulatorier. Alt for mange diabetikere har for højt langtidsblodsukker, blodtryk og kolesteroltal. - Mange type 2-diabetikere bliver behandlet hos den praktiserende læge, og her kender vi endnu ikke behandlingskvaliteten på landsplan. Derfor vil vi anbefale, at du som diabetiker beder din læge om at få klar besked: Hvad er mine tal, og hvad er mine behandlingsmål, siger Malene Bagger. Ved lægen nok? Det, at så mange patienter ikke kender egne tal, kan også være et udtryk for, at lægerne ikke har fokus på behandlingsmålene, mener Per Warrer Petersen. Ifølge undersøgelsen har 22 procent hvilket svarer til hver femte diabetiker da heller ikke opstillet et behandlingsmål. 13 procent får ikke den årlige status, der skal vise, om du er på roligt vand eller usikkert farvand i forhold til senkomplikationer. Dertil svarer 18 procent, at de ikke ved, om de har fået den årlige status. - Diabetes er en kompleks sag, som kræver meget fokus fra lægerne. Det er lægernes opgave at informere og oplyse patienterne, og som diabetiker skal du kræve en læge, der interesserer sig for diabetes. Derfor skal du som diabetiker altid bede om dine tal. På den måde finder du også hurtigt ud af, om din læge er med på noderne og ved noget om den her sygdom, siger Per Warrer Petersen. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Illustration Sissan Richardt Om undersøgelsen Undersøgelsen af type 2-diabetikeres kendskab til egen sygdom er foretaget for Diabetesforeningen af analyseinstituttet Zapera i august Undersøgelsen er sponseret af medicinalfirmaet MSD. Det kan du selv gøre Få tjekket dine tal jævnligt (se på balancekortet hvor ofte) Hvad er dine tal? Og hvad bør de være? (se på balancekortet, hvad de mest ideelle mål er) 549 type 2-diabetikere over 40 år har deltaget i undersøgelsen. 72 procent af de adspurgte går til kontrol hos deres praktiserende læge. 12 procent går på et ambulatorium, og 13 procent går både hos den praktiserende læge og på ambulatorium. Tre procent går ikke til kontrol. Stil krav til din læge bed om en årlig status og spørg, hvad dine behandlingsmål er 76 procent er overvægtige. I befolkningen generelt er ca. 33 procent overvægtige. Tal med din læge om, hvad du kan klare på egen hånd for at nå dine behandlingsmål, og hvad du har brug for hjælp til 11 procent ryger. I befolkningen generelt ryger omkring 25 procent. diabetes oktober

18 tema behandling Færre får senkomplikationer De fleste diabetikere lever i dag med senkomplikationer, men muligheden for at undgå følger af diabetes bliver stadig bedre. Risikoen for at nyrerne svigter, at man bliver blind eller får amputeret et ben som følge af diabetes er faldet markant gennem de sidste år. Børn, der i dag får type 1-diabetes, har således en meget bedre chance for at slippe for senkomplikationer i forhold til børn, der fik diabetes i 1960 erne. Hvad den reelle risiko er, er dog vanskelig at sige noget helt konkret om, fortæller overlæge, dr.med. Peter Rossing, der leder forskningen i komplikationer til diabetes på Steno Diabetes Center. - Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, da vi af naturlige årsager endnu ikke har statistik for dem, der fik diabetes for få år siden. Men alt tyder på, at det går den rigtige vej. Peter Rossing fremhæver landvindinger, når det gælder nyrer, øjne og nedbringelse i antallet af ben-amputationer. Fik du type 1-diabetes i 1960, er din risiko procent for at udvikle diabetisk nyresygdom. Fik du diabetes i 1980, falder din risiko til omkring 15 procent. Samme forbedring gør sig gældende i forhold til diabetisk øjensygdom, hvor der kan være risiko for at miste synet. Det dokumenterer en stor dansk undersøgelse fra 2003, hvor 600 type 1-patienter, der fik diabetes i henholdsvis 1965 og 1984, blev fulgt frem til år De gode nyheder for danske diabetikere er i øvrigt: Type 1-diabetikeres forventede levetid er øget med omkring 30 år over de seneste 50 år. Udviklingen af nyresygdom er mindsket med omkring 40 procent gennem de seneste 15 år. Effektiv laserbehandling har gennem de seneste år reduceret risikoen for synstab hos diabetespatienter med 50 procent. Antallet af de store ben-amputationer er faldet med hele 75 procent blandt type 1- og type 2-patienter fra 1981 til Diabetikere lever kortere Men på trods af de store fremskridt har diabetikere i forhold til resten af befolkningen stadig en øget dødelighed, som ifølge Det Nationale Diabetesregister i 2007 var på 64 procent. 18 diabetes oktober 2009 Flertallet af diabetespatienter får også fortsat kroniske organskader. - Det kan være i større eller mindre grad fra de ganske lette og ubetydelige forandringer til alvorlige og livstruende senkomplikationer, siger Peter Rossing. Har man haft diabetes i 30 år og ikke oplevet forandringer, så vil man formentlig slet ikke få problemer med nyrer og øjne. Det er primært efter at have haft diabetes i mellem 10 og 15 år, at det for eksempel vil vise sig, om man vil udvikle nyreproblemer, fortæller han. Og selv om der er sket landvindinger, når det gælder benamputationer, er det som beskrevet i diabetes i april i år et faktum, at amputationer blandt diabetikere udgør en større og større andel af det samlede antal amputationer herhjemme, og at diabetikere til gengæld i højere grad end tidligere mister tæer og forfødder der måske på sigt redder et ben. Hvor længe man har haft diabetes, hvor godt blodsukkeret er reguleret, om man er ryger eller ej, er nogle af de faktorer, der har betydning for, hvorvidt man udvikler senkomplikationer. Især bedre behandlingsmetoder i form af blodsukkermålere, forskellige slags insulintyper og hjerte-kar-forebyggende medicin gør en stor forskel. Afgørende er det at få en behandling, der spiller på mange strenge. Det vil sige, at både blodsukker, kolesterol og blodtryk bliver tjekket og behandlet så godt som muligt, og at man undgår rygning, understreger Peter Rossing. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Balancekort Med Diabetesforeningens balancekort, som følger med dette blad side 3, kan du se, hvad du kan forlange at få tjekket hos lægen, når du er til diabeteskontrol. Du kan også se, hvilke behandlingsmål du bør stræbe efter for at være bedst sikret mod at få senkomplikationer. Hold balancen - kend dine diabetestal Balance i blodsukkertallet, i blodtrykket, i kolesteroltallet der er mange tal at holde styr på, når man har diabetes. Kender du dine ideelle tal, og bliver du elmæssigt tjekket hos lægen? Sådan kan du nemlig mindske risikoen for e senkomplikationer som problemer med øjne, nyrer og fødder. n kan du altid holde es for, hvor et Rytterkasernen Odense Telefon Balancekort kend dine diabetestal

19 Jo højere langtidsblodsukker, jo højere risiko Risiko i % for at få hurtigt fremadskridende øjenproblemer Risiko i % for at få hurtigt fremadskridende nyreproblemer Langtidsblodsukker (HbA1c) Langtidsblodsukker (HbA1c) Risikoen for at udvikle skader på nyrer og øjne (de små blodkar) afhænger i særlig grad af, hvordan langtidsblodsukkeret er reguleret. Kurverne viser, hvordan risikoen stiger, jo højere langtidsblodsukkeret er. Er det over 9, er risikoen markant. Kilde: DCCT-studiet (Diabetes Control and Complications Trial) type 1-diabetikere i USA og Canada i alderen år blev fulgt i ti år fra Ingen havde senkomplikationer, da studiet begyndte. Forskerne konkluderer, at fundene også er vigtige for type 2-diabetikere, idet udviklingen af nyre- og øjenproblemer sandsynligvis er den samme for både type 1- og type 2-patienter. Fjerner hurtigt og effektivt smerte, kløe og hævelse ved insektstik og bid Til ferie, sport og fritid Kun kr. 279,00 inkl. batterier Bite Away har som den eneste indbygget patenteret termostat, så man undgår forbrændinger og skader på huden. Er produceret hos Siemens i Tyskland og CE-mærket samt godkendt som medicinsk udstyr jfr. EU s regler/direktiver. Den tyndeste kanyle på markedet Kun 0,23 mm i hele nålens længde Fås i 6 og 8 mm stikdybde Passer til alle insulinpenne på markedet. Er tilskudsberettiget i alle kommuner For sikker, skånsom og hurtig injektion - er kanylen facetslebet - har kanylen en stabil spids - er kanylen anti-splint behandlet Vælg Insupen næste gang du bestiller kanyler hos din leverandør. Du har fuld returret hvis du ikke, mod forventning, synes om den. Kan købes hos apotekerne eller Fjellerad Bygade Gistrup diabetes oktober

20 tema behandling Sådan laver diabetes ravage Se her, hvordan diabetes kan påvirke din krop. En god regulering af blodsukker, blodtryk og kolesterol er afgørende for, om du slipper for senkomplikationer, der kan opstå som følge af diabetes hos både type 1- og type 2-patienter. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Risiko Risikoen for at udvikle senkomplikationer er til dels arvelig, men afhænger også af hvor godt blodsukker, blodtryk og kolesterol er reguleret, og om man ryger eller er overvægtig. Flere type 2-diabetikere end type 1 ere får senkomplikationer, fordi type 2-diabetes typisk opdages lang tid efter, sygdommen er brudt ud. Den nyeste forskning viser, at cirka procent af type 2-diabetikere har senkomplikationer ved diagnosetidspunktet. Hjerne og hjerte Blodpropper i især hjertet, hjernen og benene kan opstå som følge af ødelagte blodkar. Hyppighed Diabetikere rammes to til fem gange oftere end andre af blodpropper. Blodkar Senkomplikationer hænger næsten altid sammen med, at kroppens små eller store blodkar er blevet beskadiget. Skader på de store blodkar viser sig som åreforkalkning (aterosklerose), som kan føre til hjerte-kar-sygdom. Blodkarrene forsnævres, og der er risiko for blodprop i hjertet, hjernen og benene. Skader på de små blodkar viser sig ved problemer med øjne (retinopati), nyrer (nefropati) og nervebaner (neuropati). Kilder til side 18 og Medicinsk Kompendium bind 2 af Ove B. Schaffalittzky De Muckadell m.fl. fra Nyt Nordisk Forlag. Diabetes af Jannik Hilsted m.fl. fra Munksgaard Danmark. Overlæge dr.med. Peter Rossing på Steno Diabetes Center. Klinisk Vejledning for type 2-diabetes i almen praksis. Tandlægeforeningen. Det Nationale Diabetesregister 2007, Decreasing Incidence of Major Amputation in People with Diabetes af P. Holstein m.fl. i Diabetologia (2000) 43: , Decreasing Incidence of Severe Diabetic Microangiopathy in type 1 Diabetes af Peter Hovind m.fl. i Diabetes Care april gastroparese.dk. Diabetes mellitus og oral sundhed af Olav J. Bergmann., Diabetesforeningen. Medlemsbladet diabetes juni diabetes oktober 2009

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Følsomme Fødder DESIGNED IN DENMARK PRODUCED IN EU. www.green-comfort-medical.com

Følsomme Fødder DESIGNED IN DENMARK PRODUCED IN EU. www.green-comfort-medical.com Følsomme Fødder DESIGNED IN DENMARK PRODUCED IN EU www.green-comfort-medical.com M2097 Sort, lilla, rødt eller silver kalveskind M5107 Sort, brunt, lilla, rødt eller silver kalveskind. Se også forsiden

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Følsomme fødder. www.new-feet.com

Følsomme fødder. www.new-feet.com Følsomme fødder www.new-feet.com Denne brochure viser kun et mindre udvalg af fodtøj fra New Feet. Se mere på www.new-feet.com Ny letvægtssål Den nye letvægtssål er lavet i EVA. Sålens volume og den indbyggede

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside OMTALE/ APP / INTERWALK November 2013 11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside Intervalgang Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang.

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Følsomme fødder.

Følsomme fødder. Følsomme fødder www.new-feet.com NYHED - X-LIGHT Denne brochure viser kun et mindre udvalg af fodtøj fra New Feet. Se mere på www.new-feet.com X-LIGHT gummisål giver ekstra høj komfort Vi har taget ny

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Den fynske model for diabetesbehandling

Den fynske model for diabetesbehandling Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor

Læs mere

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin Hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg mmol/l HbA1C hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg

Læs mere

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin Hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg mmol/l HbA1C hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Fodstatus forebygger fodsår

Fodstatus forebygger fodsår Vi er nu nået til det 7. M i diabetes. Internationale undersøgelser viser, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer. Desværre fik i 2011

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

1. Rørvig d. 10.9.13

1. Rørvig d. 10.9.13 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 461 Offentligt 1. Rørvig d. 10.9.13 Til Regionsrådsmedlemmerne i Region Sjælland, Lægefaglig konsulent Britta Ortiz, samt CC. Holbæk Diabetes

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T Faktaark til pressen HSMR og Operation Life 26. juni 2007 HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald (beregnet ud fra landstal).

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Følsomme fødder. www.new-feet.com

Følsomme fødder. www.new-feet.com Følsomme fødder www.new-feet.com Ny sandal til aktive fødder Den nye 2-komponent sål giver en perfekt kombination af stabilitet, fleksibilitet og gribeevne. En perfekt sandal til travle hverdage og aktive

Læs mere

Hvordan ser en normal nethinde ud?

Hvordan ser en normal nethinde ud? DIABETES OG ØJNE Hvordan ser en normal nethinde ud? Den blinde plet, hvor blodkar og nervetråde kommer ind i øjet Den gule plet (macula) hvor de vigtigste synsceller befinder sig Blodkar Hvad er diabetiske

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes fff Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 2.0 Den tværsektorielle indsats for type 2 diabetes... 3 3.0 Stratificeringskriterier... 3 4.0 Arbejds-

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vx Dato: 13.04.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

OPERATION VED PLATFOD

OPERATION VED PLATFOD OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 Systolisk blodtryk (mmhg) Diastolisk blodtryk (mmhg) Udfyld dette spindelvæv og få overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på for at

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r a a lb o rg Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind

Læs mere

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 UNDGÅ BLODPROP I BENET DET KAN DU SELV GØRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 UNDGÅ BLODPROP I BENET INDHOLD SIDE 4 Hævede ben, der gør ondt, kan vise sig at være en tidsindstillet

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Stor guide Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Stor guide Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 Stor guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 med header En mere skånsom behandling med færre komplikationer vil kunne redde

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge

Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Patientinformation "Sår i Syd" Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Pjecens indhold Sukkersyge

Læs mere