REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET Lægemiddelstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen"

Transkript

1 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004 Lægemiddelstyrelsen

2 2 Redegørelse for blodproduktområdet 2004 ISSN Udgivet oktober 2005 af Lægemiddelstyrelsen

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Oversigt over udviklingen i perioden Antal tapninger... 5 Antal erytrocytenheder transfunderet... 5 Antal erytrocytenheder uddateret... 6 Antal erytrocytenheder kasseret... 7 Sammenfatning af fordelingen af erytrocytenheder... 8 Antal trombocytenheder transfunderet... 9 Antal trombocytenheder uddateret Antal trombocytenheder kasseret Sammenfatning af fordelingen af trombocytenheder Antal FFP-enheder transfunderet Antal FFP-enheder uddateret Antal FFP-enheder kasseret Antal FFP-enheder leveret til fraktionering Plasmaleverancer Sammenfatning af fordelingen af FFP-enheder Salg af faktor VIII Salg af faktor IX Salg af aktiveret faktor IX Salg af albumin Salg af immunglobuliner Indberetninger fra sygehuskommunerne Selvforsyningsgrad...24 Ordliste...25 Bilag 1. Antal donortapninger pr indbyggere i alderen år...27 Bilag 3. Uddatering af erytrocytenheder angivet i procent af enheder indgået i blodbanken...29 Bilag 4. Antal trombocytenheder transfunderet og uddateret...30 Bilag 5. Antal transfunderede FFP-enheder pr indbyggere...31 Bilag 6. Liter transfunderet albumin 100% pr indbyggere...32

4 4 1. Indledning Den 1. januar 2004 trådte som bekendt en ny blodforsyningslov i kraft. Med loven ophævedes kravet om, at plasmaforarbejdningen skulle ske via Statens Serum Institut. Der blev i stedet indgået kontrakt herom med det schweiziske firma ZLB. Med henblik på implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter, som trådte i kraft den 8. februar 2003 og Kommissionens direktiver om visse tekniske krav til blod og blodkomponenter, om krav til kvalitetsstyringssystem, samt om krav til sporbarhed og indberetning af alvorlige utilsigtede hændelser og alvorlige bivirkninger blev lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål vedtaget den 21. april Loven trådte i kraft den 1. maj Den indeholder hjemmel til at Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte de nærmere regler om krav til godkendelse og kontrol af blodbanker, kvalitetsstyring, personalets uddannelse og kvalifikationer, herunder ansvar, kvalitet af og sikkerhed omkring blod og blodkomponenter, krav til opbevaring, transport og distribution af samme, og krav til undersøgelse af bloddonorers egnethed, til testning af donorblod, til beskyttelse af helbredsoplysninger, til sporbarhed, samt til indberetning af hændelser og bivirkninger. Fristen for implementeringen af samtlige de nævnte regler er den 1. november Loven ændrer ikke ved de grundlæggende principper i dansk blodforsyning om, at donation af blod skal være frivillig og uden betaling, samt at tapning kun må udføres af blodbanker tilknyttet det offentlige sygehusvæsen og som hovedregel kun med henblik på patientbehandling i Danmark. Angående situationen på blodproduktområdet 2004 er den en del forskellig fra For både albumin og intravenøst IgG er selvforsyningsgraden faldet markant i forbindelse med overgangsfasen ved udliciteringen af plasmaforarbejdningen til ZLB kun 47 % af forbruget for begge produkter i 2004 er fremstillet på basis af dansk plasma.

5 5 2. Oversigt over udviklingen i perioden Antal tapninger Antallet af tapninger der foretages årligt i Danmark er gengivet i figur 1 nedenfor. Oplysningerne, der danner grundlag for figuren, er leveret af Bloddonorerne i Danmark. Figur 1. Antal donortapninger i perioden Antal x Kilde: Bloddonorerne i Danmark. Som det ses af figuren er antallet af tapninger overordnet set faldet fra 1994 til og med Fra 2001 til 2003 har antallet af tapninger udvist en stigende tendens, hvor 2004 viser et mindre fald i antallet af tapninger. Der blev således foretaget færre tapninger i 2004 end i 2003, hvilket svarer til et fald på godt 1 %. Som i tidligere år var det også i 2004 Storkøbenhavn (Københavns Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab), der foretog flest tapninger i forhold til donorgrundlaget nemlig 156 tapninger pr indbyggere mellem 20 og 60 år. Lige efter følger Nordjyllands og Fyns amter med henholdsvis 139 og 138 tapninger pr indbyggere mellem 20 og 60 år, jf. bilag 1. Det totale tappetal svarer til, at der blev foretaget 120 tapninger pr indbyggere i alderen år i 2004, hvilket er lidt lavere end niveauet det foregående år, hvor der blev foretaget 127 tapninger pr indbyggere i samme aldersgruppe. Antal erytrocytenheder transfunderet

6 6 Det ses af figur 2, at forbruget af erytrocytter til patientbehandling har været svingende i perioden fra 1994 til Antallet af transfunderede erytrocytenheder nåede i 2003 et maksimum for perioden med i alt anvendte enheder. I 2004 ses dog et mindre fald til enheder. Figur 2. Antal erytrocytenheder transfunderet i perioden Antal x Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. Sættes antallet af transfunderede erytrocytportioner på landsplan i forhold til indbyggertallet, bliver resultatet 65 transfusioner pr indbyggere i 2004 mod knap 66 transfusioner i 2003 og godt 64 transfusioner i De enkelte sygehuskommuners transfusion af erytrocytenheder i forhold til indbyggertallet er afbildet i bilag 2. Bornholm og Ribe Amt tegner sig for de mest markante ændringer mellem det antal transfusioner af erytrocytter som blev indberettet for 2003 og dem for Der blev i Bornholm Amt i 2003 transfunderet 55 enheder pr indbyggere mod 60 i 2004, og i Ribe Amt transfunderet 52 enheder pr indbyggere i 2003 mod 57 enheder i Dette svarer til svarer til en stigning på 9% for begge amter. Storkøbenhavn anvender som i de foregående år flest erytrocytenheder (88 enheder) pr indbyggere, mens Ringkøbing Amt, Sønderjylland og Roskilde i 2004 brugte færrest erytrocytenheder (ca enheder pr indbyggere). Anvendelse af leukocytdepleterede (LD) erytrocytenheder blev indberettet første gang for året Som det fremgår af tabel 2 side 9, har anvendelsen af LD erytrocytenheder været stigende fra 1996 til 2004 dog med et fald i Omkring 17% af den totale anvendelse af erytrocytenheder i 2004 bestod af LD enheder. Antal erytrocytenheder uddateret Af figur 3 fremgår det, at uddateringen af erytrocytenheder er faldet betydeligt fra 1994 til 2004.

7 7 Uddateringen udgjorde knap 4700 enheder i 2004 mod omkring 5300 enheder i Af disse enheder var godt 500 portioner leukocytdepleterede i Figur 3. Antal erytrocytenheder uddateret i perioden Antal x Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. Uddateringen af erytrocytenheder udgjorde i 2004 omkring 1% af de portioner, der i alt indgik til blodbankerne. Den amtsvise fordeling af uddateringen af erytrocytenheder kan findes i bilag 3. Uddateringen er faldet i flere amter, men man skal være opmærksom på, at der i praksis kun er tale om få portioner og at små ændringer i antallet af portioner, vil kunne give store procentvise svingninger fra år til år. Antal erytrocytenheder kasseret Kassationen af erytrocytenheder har svinget omkring enheder siden 1997, hvilket kan ses af figur 4 side 8. I 2004 blev der kasseret godt enheder, hvilket var et fald på ca portioner i forhold til kassationen i Knap 800 portioner af de kasserede enheder i 2004 var leukocytdepleteret, hvor der i 2003 blev kasseret godt 1000 leukocytdepleterede portioner, jf. tabel 2.

8 8 Figur 4. Antal erytrocytenheder kasseret i perioden Antal x Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. Sammenfatning af fordelingen af erytrocytenheder Anvendelsesprofilen for erytrocytter er gengivet i tabel 1 nedenfor. Udnyttelsesprocenterne udregnes som antallet af portioner der er fremstillet, uddateret eller kasseret i forhold til antallet af portioner, der i alt indgik til blodbanken. De portioner der indgår til blodbanken til brug for transfusion beregnes som antallet af enheder i alt indgået minus antallet af enheder leveret til andre regioner og på lager den 31. december. Der gøres opmærksom på, at summen af udnyttelsesprocenterne for det enkelte år ikke altid giver en total på 100%, hvilket dels skyldes afrundinger og upræcise indberetninger dels at der i tabel 1 ikke er medtaget punktet Anvendt til andre formål. Sygehuskommunerne har dog ikke et større antal enheder opført under dette punkt, hvilket også kan ses af tabel 7. Som det fremgår af tabel 1, blev 91-94% af de til rådighed værende erytrocytenheder i perioden brugt til transfusion. Uddateringen og kassation af erytrocytenheder ser ud til at have fundet et stabilt lavt leje omkring 2-4%. Tabel 1. Anvendelse af erytrocytenheder i perioden Til rådighed i alt

9 9 Transfunderet 87% 88% 88% 92% 91% 92% 93% 93% 94% 94% 94% Uddateret 7% 6% 6% 4% 4% 3% 2% 2% 2% 1% 1% Kasseret 5% 4% 5% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. Den høje udnyttelsesgrad af erytrocytter til transfusion er ønskelig, idet det betyder, at der opnås den bedst mulige udnyttelse af det blod, der tappes fra donorerne. Den lave uddateringsgrad er udtryk for en forbedret lagerstyring i blodbankerne. Kassationsgraden, som er forblevet uændret i hele perioden, antages at ligge på så lavt et niveau, at den ikke kan sænkes yderligere. Udviklingen i transfusion af LD erytrocytenheder gennem de seneste 7 år ses af tabel 2. Der er dog tale om et minimumstal, idet nogle sengeafdelinger selv indkøber filtre således at leukocytdepletering foregår ved sygesengen. Tabel 2. Anvendelse af leukocytdepleterede (LD) erytrocytenheder i perioden Transfunderet Transfunderet i % af i alt transfunderede 8% 8% 9% 14% 12% 14% 15% 16% 17% erytrocytenheder Uddateret Kasseret Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Samlet set kan det konkluderes, at den positive udvikling indenfor udnyttelsen af erytrocytenheder har været fastholdt i de seneste år. Antal trombocytenheder transfunderet Det ses af figur 5 side 8, at antallet af trombocytenheder anvendt til transfusion har været noget svingende i perioden. Det er dog muligt, at tallene for 1994 og 1995 er lidt for høje i forhold til den reelle anvendelse, hvilket skyldes, at sygehuskommunerne ikke altid oplyste, hvor mange enheder de enkelte pools svarede til, hvorfor en pool som standard blev omregnet til fire enheder. Tallene for perioden efter 1995 antages at være mere korrekte. Indberetningerne for 2004 viser, at der i alt blev transfunderet trombocytenheder på landsplan, hvilket er en stigning på godt enheder eller 12% i forhold til 2003, jf. figur 5. Trombocytter anvendes næsten udelukkende til kræftpatienter. Øgningen skyldes formentlig en mere intensiv behandling af kræft, ikke mindst maligne, hæmatologiske sygdomme. Anvendelsen af trombocytenheder til transfusion er i bilag 4 side 30 opgjort for hvert amt. Det ses af bilaget, at forbruget af trombocytter er koncentreret om fire sygehuskommuner. Hovedstadens Sygehusfællesskab tegnede sig i 2004 for omkring 38% af det samlede forbrug i Danmark, Århus

10 10 Amt 19%, Fyns Amt 17% og Københavns Amt stod for 10% af det samlede forbrug. Som det ses af bilaget, anvendte de øvrige sygehuskommuner kun i mindre grad trombocytter til transfusion. Fordelingen var stort set uændret fra Anvendelse af LD trombocytenheder blev indberettet første gang for året Indberetningerne fra de tidligere år er samlet i tabel 4. Det ses af tabellen, at anvendelsen af LD trombocytenheder været markant stigende i perioden 1997 til 2003 således, at 94% af de transfunderede trombocytportioner i 2004 var leukocytdepleterede. Figur 5. Antal trombocytenheder transfunderet i perioden Antal x Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. For årene er størrelsen af en trombocytpool regnet som 4 enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Antal trombocytenheder uddateret Gennem de seneste år er der sket et betydeligt fald i uddateringen af trombocytenheder, jf. figur 6. Uddateringen af trombocytenheder har siden 2000 været nogenlunde uændret på ca enheder om året. Fra 2003 til 2004 er der dog sket et fald på godt 1000 enheder til enheder i 2004, hvilket svarer til et fald på 7% i forhold til Figur 6. Antal trombocytenheder uddateret i perioden Rapporten for blodproduktområdet 2003 beskrev ligeledes et fald på 1000 enheder. Dette var ikke korrekt noteret, idet niveauet for 2003 var det samme som Derfor er tallet for 2003 rettet i fig.6. Bilag 4 og tabel 8 i rapporten for 2003 viste det korrekte tal på uddaterede enheder.

11 Antal x Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. For årene er størrelsen af en trombocytpool regnet som 4 enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Til forskel fra tidligere år uddaterede Århus sygehuskommune flest trombocytenheder i 2004, ca enheder svarende til 16% af alle uddateringer på landsplan.(tidligere år udddaterede Hovedstadens Sygehusfællesskab flest trombocytenheder). De enkelte sygehuskommuners uddatering af trombocytenheder er afbildet i bilag 4 side 30. For leukocytdepleterede trombocytenheder har uddateringen været stigende gennem årene, jf. tabel 4 side 12. I 2004 faldt tallet dog til enheder, hvilket svarer til et fald på 8% i forhold til Antal trombocytenheder kasseret Som det fremgår af figur 7 har kassationen af trombocytenheder været noget ujævn fra 1994 til 2004, hvis man udelukkende ser på antallet af enheder. Sættes kassationsmængden i forhold til det antal portioner, som blodbankerne har kunnet sætte på hylden har der kun været mindre svingninger, jf. tabel 3 side 12. Figur 7. Antal trombocytenheder kasseret i perioden

12 12 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Antal x ,2 5,4 4,4 3,6 4,5 7,1 4,5 5,8 5,2 5,4 4,3 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. For årene er størrelsen af en trombocytpool regnet som 4 enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. I 2004 faldt kassationen af trombocytenheder til godt enheder. Det skete efter et forholdsvis stabilt niveau på godt enheder i 2002 og Overordnet set er der dog ikke tale om et særligt stort antal kasserede enheder. Mængden af kasserede LD trombocytenheder i perioden fra 1996 til 2004 har svinget en del. Oplysningerne i tabel 4 side 12 giver et indtryk af, at antallet af kasserede LD-portioner vil svinge mellem og enheder om året. Sammenfatning af fordelingen af trombocytenheder Anvendelsesprofilen for trombocytter fremgår af tabel 3. Summen af udnyttelsesprocenterne for det enkelte år bliver ikke altid 100%, dels pga. afrundinger og upræcise indberetninger og dels fordi tabel 2 ikke medtager punktet Anvendt til andre formål, jf. tabel 8. Tabel 3. Anvendelse af trombocytenheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet % 63% 62% 67% 70% 74% 79% 79% 80% 80% 82% 2 Rapporten for blodproduktområdet 2003 beskrev en mindre stigning i 2003 til godt kasserede enheder. Dette var ikke korrekt noteret, idet niveauet for 2003 var det samme som 2002; godt kasserede enheder. Derfor er tallet for 2003 rettet i fig.7 i denne rapport. Tabel 8 i rapporten for 2003 viste de korrekte antal kasserede enheder.

13 13 Uddateret 32% 33% 33% 28% 24% 19% 16% 15% 15% 13% 12% Kasseret 5% 4% 4% 4% 5% 7% 4% 5% 5% 5% 3% Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. For årene er størrelsen af en trombocytpool regnet som 4 enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Som det ses af tabellen har udnyttelsesgraden for trombocytter til patientbehandling været stigende de senere år og den høje udnyttelse på 80%, der var i 2003 fortsatte i Den højere grad af uddatering for trombocytter i forhold til uddateringen af erytrocytter skyldes, at lagertiden for trombocytter er 5 døgn (7 døgn ved overvågning for bakteriel vækst), mens lagertiden er 35 døgn for erytrocytter. Desuden har mange blodbanker, der lagerfører trombocytter et meget lavt forbrug. Tabel 4. Anvendelse af leukocytdepleterede (LD) trombocytenheder i perioden Transfunderet Transfunderet i % af i alt transfunderede 56% 57% 62% 76% 81% 90% 93% 93% 94% trombocytenhe der Uddateret Kasseret Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Anvendelsen af LD trombocytenheder til transfusion er steget markant siden 1996 til 2004, hvor 94% af de transfunderede trombocytenheder var leukocytdepleterede. Det kan konstateres, at den positive udvikling fra de foregående år i udnyttelsen af trombocytter er blevet fastholdt i Antal FFP-enheder transfunderet Frisk frosset plasma (FFP) anvendes hovedsagelig til fremstilling af produkter som f.eks. albumin og immunglobuliner, men der bruges også hvert år en mindre mængde til patientbehandling. Figur 8 viser udviklingen i antallet af FFP-enheder incl. plasmaferese-enheder, der er blevet brugt til transfusion i perioden Figur 8. Antal FFP-enheder transfunderet i perioden

14 Antal x Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Som det ses af figuren har forbruget af plasma til transfusion været rimeligt stabilt i hele perioden. Forbruget svarer til, at der i 2004 blev transfunderet 11 FFP-enheder pr indbyggere (jf. bilag 5). I 2004 blev 1% af det transfunderede plasma skaffet ved plasmaferesetapninger. Antallet af FFP-enheder anvendt til patientbehandling fordelt på sygehuskommuner kan ses i bilag 5 side 31. Som i tidligere år blev der transfunderet flest FFP-enheder i Storkøbenhavn og Århus Amt henholdsvis 21 og 14 enheder pr indbyggere. Antal FFP-enheder uddateret Uddateringen af frisk frosset plasma har i perioden været ganske lav, og som det ses af figur 9, har antallet af uddaterede FFP-enheder kun gennemgået mindre ændringer i denne periode og har indtil 2004 befundet sig på et meget lavt niveau. I 2004 er der dog sket en stigning i uddateringen til FFP-enheder i forhold til FFP-enheder i 2003, hvilket svarer til en stigning på 145%. Forklaringen er delvis, at praksis i sygehusamterne er ændret. For at servicere de akutte patienter har Hovedstadens Sygehusfællesskab modsat tidligere nu altid en hvis mængde friskfrosset plasma optøet. Dette medfører en større uddateringsgrad, da friskfrosset plasma kun har en holdbarhedstid på 24 timer. Dertil har udliciteringen af forarbejdningen af danske blodprodukter til det schweiziske lægemiddelfirma ZLB i 2004 ført til skærpede krav for de danske produkter, da disse videresælges i andre lande, hvis der ikke er behov for dem i Danmark. Dette har i Sønderjyllands Amt ført til, at den mængde FFP, der var på lager, da ZLB overtog fraktioneringen efter Statens Serum Institut måtte uddateres, da der til portionerne ikke var udtaget prøvemateriale til den påkrævede NAT-test (gen-test). En mindre del heraf nåede dog at blive brugt til direkte patientbehandling (transfusion). Af de uddaterede FFP-enheder i 2004 var 1% fremstillet ved plasmaferase.

15 15 Figur 9. Antal FFP-enheder uddateret i perioden ,0 6,0 4,0 2,0 0, Antal x ,8 1,3 1,1 1,4 1,4 1,1 1,7 1,6 1,7 1,3 3,2 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Antal FFP-enheder kasseret Kassation af frisk frosset plasma sker typisk på baggrund af tekniske fejl eller uheld under tapningen og enhederne kommer derfor slet ikke ind på blodbankens hylder. Kassation af FFP-enheder har været svingende i perioden 1994 til 2004 dog med en nogenlunde stabilitet omkring enheder fra 2000 til I 2004 er antal kasserede FFP-enheder faldet en anelse i forhold til den markante stigning, der sås i 2003 i relation til tidligere år. Der blev kasseret knap FFP-enheder i 2004 (jf. tabel 7), hvilket er et fald på 5% i forhold til 2003, men stadig en stigning på 29% i forhold til niveauet i perioden , jf. figur 10. Ud af de kasserede FFP-enheder i 2004 var under 1% fremstillet ved plasmaferese. Figur 10. Antal FFP-enheder kasseret i perioden ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Antal x ,8 9,7 10,6 12,5 11,1 8,6 11,6 12,4 12,4 16,8 15,9

16 16 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Antal FFP-enheder leveret til fraktionering Det er kun en mindre mængde af det tappede plasma, der anvendes til patientbehandling. Langt størstedelen af plasmaet fra 1996 til 2004 er blevet leveret til Statens Serum Institut til fraktionering. Siden den nye blodlov trådte i kraft 1. januar 2004 er fremstilling, indkøb og forarbejdning af blodprodukter til de danske offentlige sygehuse nu via licitationsaftale overgået til det schweiziske lægemiddelfirma ZLB med virke fra sidste halvdel af år Antallet af FFP-enheder der er leveret til fraktionering i perioden , fremgår af figur 11. Det ses, at leverancen faldt markant i I 2001 og 2002 steg leverancen igen til knap enheder. I 2004 var leverancen på godt FFP-enheder, hvilket forholdsmæssigt svarer til niveauet i 2003 ( FFP-enheder). Overordnet er der er stadig tale om et fald på 5% i forhold til det højere niveau, som indtrådte i Figur 11.. Antal FFP-enheder leveret til fraktionering i perioden Antal x Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner.

17 17 Plasmaleverancer Udover antallet af portioner FFP leveret til fraktionering oplyser sygehuskommunerne ligeledes mængden af det leverede FFP. Sygehuskommunerne oplyste at de i 2004 leverede knap 85 tons plasma, hvilket er godt 1,5 ton mindre end der blev leveret 2003, jf. figur 12. Plasmaportionens størrelse det enkelte år udregnes som mængden af den leverede plasma i forhold til antallet af FFP-enheder leveret til fraktionering. Dette giver for 2004 en plasmaportion svarende til 304g. Til sammenligning var en plasmaportion i 2003 svarende til 311g. Figur 12. Plasmaleverancer i perioden ,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60, Mængde i ton 93,0 90,1 87,3 84,2 85,4 87,1 89,8 83,9 84,6 86,6 84,9 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger (Producenter: Novo Nordisk A/S og Statens Serum Institut, Statens Serum Institut, ZLB, Schweiz ). En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Sammenfatning af fordelingen af FFP-enheder For at kunne vurdere ændringen i antallet af transfunderede, uddaterede og kasserede FFP-enheder i forhold til den totale mængde enheder der indgik til blodbanken, er anvendelsesprofilen for FFP angivet i tabel 5. Udnyttelsesprocenterne kan samlet være mindre end 100%, idet tabellen ikke redegør for de enheder, der er anvendt til andre formål end transfusion, fraktionering, uddatering og kassation. Tabel 5. Anvendelse af FFP-enheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet Lev. Til fraktioner % 15% 14% 15% 16% 15% 16% 15% 15% 17% 16% 83% 81% 82% 79% 80% 82% 80% 81% 80% 77% 78% Uddateret 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 1% Kasseret 2% 3% 3% 3% 3% 2% 3% 4% 3% 5% 4% Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner.

18 18 Som det fremgår af tabellen har det antal af FFP-enheder, der indgår til blodbankerne været meget svingende i perioden. Til trods for disse svingninger har det ikke været muligt at konstatere markante ændringer i udnyttelsesgraden af FFP-enhederne, der er omkring 80 %, hvad angår leverance til fraktionering. Andelen af FFP anvendt til transfusionsbehandling befinder sig fortsat på et stabilt leje på omkring 16%. Samme grad af stabilitet ses også for uddaterings- og kassationsgraderne, der i 2004 var på henholdsvis 1% og 4%. Salg af faktor VIII Efter ikrafttrædelsen af Sundhedsministeriets Lov om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v. i juli 1997 blev det pålagt sygehuskommunerne primært at anvende blodprodukter, der er fremstillet eller fremskaffet af Statens Serum Institut. Med ikrafttrædelsen af den gældende blodforsyningslov den 1. januar 2004 er dette monopol ophævet, således at al forarbejdning af dansk plasma til blodprodukter til de danske offentlige sygehuse er overgået til det schweiziske lægemiddelfirma ZLB med praksis fra sidste halvdel af år Af figur 13 ses det, at det totale salg af faktor VIII har været stabilt omkring 18 mio. IE fra 1999 til 2002, mens salget i 2003 steg markant til godt 21 mio. IE. I 2004 faldt salget markant til 12 mio. IE svarende til et fald på godt 43 % i forhold til Salget af faktor VIII baseret på dansk plasma har været for nedadgående i flere år og siden 2002 har der slet ikke været solgt dansk plasmabaseret faktor VIII i Danmark. Figur 13. Salg af plasmabaseret og rekombinant faktor VIII i perioden ,0 20,0 15,0 Mio. IE 10,0 5,0 0, Danske produkter 11,7 9,7 6,6 4,7 3,4 2,5 0,6 0,9 0,0 0,0 0,0 Rekombinante produkter 4,4 6,0 9,7 12,2 16,8 14,5 16,8 16,4 14,9 18,5 12,1 Salg i alt 18,1 16,5 16,9 18,4 21,2 18,2 18,5 18,6 17,5 21,4 12,3 Kilde: Producent- og importørindberetninger.

19 19 Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem summen af danske og rekombinante produkter og salget i alt. Dette skyldes, at det indimellem har været nødvendigt at importere plasmabaseret faktor VIII til behandling af von Willebrands patienter og enkelte inhibitorpatienter. I 2004 blev der til forskel fra tidligere år ifølge importør- og producentindberetningerne kun solgt IE plasmabaseret faktorpræparat baseret på udenlandsk plasma (i form af inhibitor bypasing agent Feiba ). Salg af faktor IX Som det fremgår af figur 14 har forbruget af faktor IX svinget omkring 5 mio. IE i de seneste år. I 2004 blev der som i 2003 solgt omkring 5 mio. IE importeret faktor IX. Salget lå udelukkende på rekombinant faktor IX. Figur 14. Salg af faktor IX i perioden ,0 5,0 4,0 Mio. IE 3,0 2,0 1,0 0, Danske produkter 2,8 3,1 3,4 3,8 3,9 4,3 1, Rekombinant ,2 2,5 5,0 4,8 5,1 5,5 Salg i alt 2,8 3,2 3,6 4,0 3,9 5,5 4,4 5,0 4,8 5,1 5,5 Kilde: Producent- og importørindberetninger.

20 20 Salg af aktiveret faktor IX Salget af aktiveret faktor IX har i hele perioden været meget begrænset. Der har ikke været solgt aktiveret faktor IX i Danmark siden Salg af albumin Albumin-præparaterne foreligger både som 5% og 20%, men for nemheds skyld omregnes indberetningerne af begge typer til 100% albumin. Det ses af figur 15 side 20, at salget af albumin toppede med liter 100% i Fra 1996 er salget reduceret markant med et foreløbigt minimum i 2001, hvor der blev solgt 851 liter. I 2004 blev der solgt 841 liter 100% albumin i Danmark, hvilket er et fald på 8% i forhold til salget i I 2004 dækker salget over produkter både fra Statens Serum Institut og ZLB. I bilag 6 side 32 er forbruget af albumin i de enkelte sygehuskommuner afbildet. Sygehuskommunernes indberetninger svarer til, at der i 2004 på landsplan har været anvendt 15 liter 100% albumin pr indbyggere. I 2003 var denne anvendelse på 16 liter. I 2004 var det ligesom i 2003 Nordjylland, Storkøbenhavn og Fyn der anvendte mest albumin, henholdsvis 27 liter, 27 liter og 25 liter albumin i Til sammenligning var forbruget i 2003 Nordjylland 30 liter, Storkøbenhavn 27 liter og Fyn 27 liter albumin 100% pr indbyggere. Det laveste forbrug af albumin var i 2004 Bornholm, Ringkøbing, Storstøm og Frederiksborg Amt alle anvendte under 4 liter 100% albumin. Figur 15. Salg af albumin i perioden Liter 100% Danske produkter Salg i alt Kilde: Producent- og importørindberetninger.

21 21 Salg af immunglobuliner Først i 1996 blev producenter og importører anmodet om at oplyse salg af immunglobuliner. Indberetningerne er gengivet i tabel 6. Tabel 6. Salg af immunglobuliner i Normalt IgG iv. (g) Normalt IgG im. (g) Anti-D (g) 2,30 3,42 3,34 3,14 3,46 0 3,06 3,35 3,04 Andre (g) (Spec. IgG im.) Kilde: Producent- og importørindberetninger. Oplysningerne om salget af immunglobuliner har varieret meget for de tre første år og det har været svært at angive et omtrentligt niveau. Dataene for perioden og stemmer dog rimeligt overens, mens informationerne for 2001 afviger en del fra oplysningerne for disse år. Det må derfor antages at styrelsen ikke fået helt korrekte indberetninger fra importører og producenter for Det ses af tabellen, at der fra 1998 har været et pænt stigende salg af normalt IgG i.v., og at salget i 2004 nåede et foreløbigt maksimum på g.

22 22 3. Indberetninger fra sygehuskommunerne Som tidligere år gengives sygehuskommunernes indberetninger i et samlet skema for hele landet. Skemaet er opdelt i fire tabeller. Tabel 7 nedenfor indeholder oplysninger om tappetallet, antal enheder af erytrocytter og frisk frosset plasma. Tabel 8 omfatter udelukkende trombocytenheder fordelt på de forskellige portionstørrelser enkelt portioner, puljer svarende til to, tre og fire enkelt portioner samt afereseportioner. For trombocytenhederne er der ligeledes angivet, hvor mange af portioner der er leukocyt-depleterede. I tabel 9 er sygehuskommunernes indberetninger om forbruget af faktorpræparater og albumin angivet. Sygehuskommunernes oplysninger om forbruget af immunglobuliner og anti-trombin III er gengivet i tabel 10. Af tabel 7 og 8 kan sygehuskommunernes udveksling af blodkomponenter ses under punktet Modtaget fra andre regioner og Leveret til andre regioner. Udvekslingen har tidligere været behæftet med væsentlige differencer, men i de seneste år har der været fin overensstemmelse for både erytrocytter, FFP-enheder og trombocytter. I 2004 var der ligesom i 2003 dog en væsentlig forskel på Modtaget fra.. og Leveret til for så vidt angår FFPprodukter. Tabel 7. Tapninger, fremstilling og forbrug af erytrocyt- og FFP-enheder i Erytrocytenheder FFP-enheder Suspensioner Andre Alm. Tapning Aferese I alt LD Fremstillet Modt. fra andre regioner Lager pr Indgået i alt Anvendt Lev. til andre regioner Lev. til fraktionering / / / Kasseret Uddateret Anv. til andet formål Lager pr Udleveret i alt

23 23 Antal tapninger i alt: Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Tabel 8. Fremstilling og forbrug af trombocyt-enheder i Enkelt Pulje af 2 Pulje af 3 Pulje af 4 Aferese I alt LD I alt LD I alt LD I alt LD I alt LD Fremstillet Modt. fra andre regioner Lager pr Indgået i alt Anvendt Lev. til andre regioner Lev. til fraktionering / / / / / / / / / / Kasseret Uddateret Anv. til andet formål Lager pr Udleveret i alt Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Tabel 9. Indberetning for faktorpræparater og albumin i Faktorpræparater (IE) Albumin (liter) Fkt. VIII Fkt. IX 5% 20% Lev. fra blodbank Lev. fra apotek I alt Heraf dansk Heraf importeret Rekombinant Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Indberetningerne har i visse tilfælde været mangelfulde omkring fordelingen på danske og udenlandske produkter, hvorfor der ikke altid er overensstemmelse mellem I alt og summen af Heraf dansk og Heraf importeret. Dataene i tabel 9 kan sammenholdes med oplysningerne i figur 13, 14 og 15. Der har i tidligere år været meget store differencer mellem disse indberetninger dog med en større grad af overensstemmelse i de seneste år.

24 24 Sygehuskommunerne har oplyst for 2004 at forbruget af rekombinant faktor VIII var knap 24 mio. enheder, mens importørerne har opgjort salget til 12 mio. enheder. enheder. Der er altså en stor difference på dette produkt, men det er normalt at sygehuskommunernes tal ligger højere end importørernes/producenternes. Til sammenligning oplyste sygehuskommunerne i 2003 et forbrug på 22 mio. enheder og importørerne et salg på 18,5 mio. Dermed ses et markant fald i 2004 på henholdsvis 2 mio. IE (9%) og 6,3 mio. IE (34%) i forhold til Oplysningerne for rekombinant faktor IX fra importører stemmer fint overens med de oplysninger der er modtaget fra sygehuskommunerne, jf. figur 14 og tabel 9. Som det ses af tabel 9 har sygehuskommunerne indberettet forbrug af liter albumin 5% og liter albumin 20% for Omregnet svarer dette til et forbrug på godt 823 liter albumin 100%. Til sammenligning indberettede producenter/importører et salg af albumin svarende til 941 liter 100%, jf. figur 15 side 20. Der er altså en pæn overensstemmelse mellem sygehuskommunernes indberetninger og de oplysninger der modtages fra producenter/importører for albumin. Tabel 10. Indberetning for immunglobuliner og anti-trombin III i Immunglobuliner (g) Anti-trombin III IV. IM. Anti-D Andre (IE) Lev. fra blodbank , Lev. fra apotek , I alt Heraf dansk , Heraf importeret , Rekombinant Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Indberetningerne har i visse tilfælde været mangelfulde omkring fordelingen på danske og udenlandske produkter, hvorfor der ikke altid er overensstemmelse mellem I alt og summen af Heraf dansk og Heraf importeret. Der er ikke angivet mængde under Andre, fordi indberetningerne for disse har været af ujævn kvalitet. Der har hidtil ikke været indhentet fuldstændig samme oplysninger hos producent/importører og sygehuskommuner angående immunglobuliner, men det er dog i nogle år været muligt i en vis udstrækning at sammenligne de indberettede data. Der er en rimelig overensstemmelse mellem de forskellige indberetninger angående intravenøst immunglobulin. Sygehuskommunerne angiver at have anvendt godt g og producent/importører oplyser at have solgt godt g. Som i de tidligere år er der også i 2004 meget stor forskel på indberetningerne for intramuskulært immunglobulin. Sygehuskommunerne angiver et forbrug på mindre end g, mens producent/importører har solgt godt g, jf. oplysningerne i tabel 6 side 20. Den store forskel mellem indberetningerne fra importører/producent og sygehuskommunerne kan dels skyldes

25 25 indberetnings- eller registreringsfejl og dels at importør/producentindberetningerne også inkluderer salg af immunglobulin-præparater som anvendes udenfor sygehusregi. Ifølge producenter/importører blev der solgt 3,04g anti-d i Danmark i sygehuskommunerne indberettede et forbrug på 3,03g. 4. Selvforsyningsgrad Selvforsyningsgraden for udvalgte produkter er gengivet i tabel 11. Af tabellen fremgår det, at Danmark modtager al faktor VIII (også plasmabaseret) fra udlandet. Plasmabaseret faktor VIII importeres til behandling af von Willebrands patienter og inhibitorpatienter. Introduktion af rekombinant fremstillet faktor IX i 1999 har betydet et fald i selvforsyningsgraden for faktor IX. Siden 2001 har forbruget af faktor IX udelukkende ligget på rekombinante produkter og da der ikke produceres rekombinant faktor IX i Danmark blev selvforsyningsgraden 0%. Tabel 11. Selvforsyningsgrad (i %) for udvalgte produkter i perioden Faktor VIII, total Faktor VIII, plasmabaseret Faktor IX, total Faktor IX, plasmabaseret Albumin, 100% Norm. IgG i.v * * * Intet salg Intet salg Intet salg Intet salg Kilde: Producent- og importørindberetninger baseret på oplysninger fra SSI og ZLB. Faktor VIII, total og Faktor IX, total omfatter både rekombinante og plasmabaserede præparater. * Der er ikke indsamlet oplysninger for disse år. Siden Lov om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v. trådte i kraft, har sygehuskommunerne stort set kun købt albumin fremstillet på basis af dansk plasma, hvilket har betydet, at selvforsyningsgraden for dette produkt har været 100% i perioden Med ikrafttrædelsen af den nye blodforsyningslov fra 1. januar 2004, hvor ZLB overtog leveringen fra SSI fra sidste halvdel af 2004, er selvforsyningsgraden faldet til 47%. Dette skyldes, at SSI modsat tidligere år har importeret albumin for at kompensere for den reducerede produktion i overgangsfasen ved udliciteringen.

26 26 Selvforsyningsgraden for intravenøst gammaglobulin i 2004 er af samme årsag faldet i forhold til de foregående år 47% af det intravenøse gammaglobulin, der blev solgt i Danmark i 2004, var baseret på dansk plasma.

27 27 Ordliste Aferese: Maskinel tappemetode, hvor en eller flere af blodets bestanddele udvindes, mens resten ledes tilbage til donor. Ved plasmaferese udvindes plasma. Albumin: Protein, der findes i plasmaet. Albumin har bl.a. betydning for trykforhold i blodet. Sygdomme og operationer, hvor der tabes albumin, nødvendiggør tilførsel af dette. Erytrocytter: Røde blodlegemer. Erytrocytkomponenter: Blodkomponenter, som indeholder erytrocytter, dvs. SAG-M suspension, erytrocytkoncentrat, fuldblod og frisk tappet fuldblod. SAG-M suspension: Erytrocytter der er resuspenderede i 100 ml SAG-M opløsning. Erytrocytkoncentrat: Erytrocytter, der er resuspenderede i eget restplasma. Fuldblod: Blod tappet i antikoagulans og som er tappet inden for 5 uger. Frisk tappet fuldblod: Fuldblod, der er tappet inden for 12 timer. Faktorpræparater: Koagulationsprotein. Kan inddeles i faktor VIII til behandling af hæmofili A, faktor IX til behandling af hæmofili B og aktiveret faktor IX til behandling af hæmofilipatienter med antistof mod faktor VIII. FFP (Frisk Frosset Plasma): Plasma fra donorblod, som er separeret og frosset senest 6 timer efter tapning, hvorved indholdet af koagulations- og plasmafaktorer er bevaret. Anvendes bl.a. til fremstilling af faktorpræparater og albumin samt i mindre grad til patientbehandling. Hæmofili: Blødersygdom. En fælles betegnelse for flere sygdomme, hvor blodet har svært ved at størkne på grund af mangel på et eller flere proteiner. Kan afhjælpes af faktorpræparater, en behandling der er livslang. Inddeles i hæmofili A (mangel på faktor VIII), hæmofili B (mangel på faktor IX) og von Willebrands sygdom (mangel på von Willebrands faktor). Immunglobuliner: Lægemidler, der er fremstillet ved fraktionering og oprensning fra plasma indeholdende antistoffer mod virus og bakterier. Inhibitorpatient: Patient, der har dannet antistof (inhibitor) mod faktor VIII. Kassationsgrad: Mængden af komponent der pga. for eksempel tekniske fejl eller uheld under tapning aldrig kommer ind på blodbankens hylder i forhold til den totale mængde komponent indgået.

28 28 Komponentterapi: Transfusionsterapi. Et terapeutisk fremskridt i forhold til traditionelle transfusioner med fuldblod, idet der kun indgives de blodkomponenter, som patienten har brug for. Desuden er holdbarheden af de separerede komponenter bedre end fuldblod. LD-portioner: Se Leukocytdepleteret blodkomponent. Leukocytdepleteret blodkomponent: En blodkomponent, hvor hovedparten af de hvide blodlegemer (mere end 99,9%) er fjernet. Fordelen ved at transfundere leukocytdepleterede enheder fremfor almindelige enheder er bl.a., at antallet af transfusionskomplikationer nedsættes og det er derfor interessant at følge udviklingen i forbruget af disse enheder. Leukocytter: Hvide blodlegemer. Plasmaferese: Tappemetode til tapning af plasma. I forbindelse med tapningen adskilles blodceller og plasma, og blodcellerne ledes tilbage i donor. Rekombinant faktor VIII: Gensplejset faktor VIII. Trombocytter: Blodplader. En bestanddel af blodet, der sikrer at blødninger standser, idet blodplader klæber til sårfladen og danner en aflukning af læsioner. Indgives til patienter med nedsat trombocytindhold i blodet, f.eks. i forbindelse med operationer. Kan separeres fra blodets øvrige bestanddele ved centrifugering. Trombocyt-aferese: Se Aferese Uddateret plasma: Plasma der har overskredet holdbarhedsperioden i blodbanken. Har tabt indhold af faktor VIII og faktor IX, men kan anvendes til fremstilling af albumin. Uddateringsgrad: Mængden af produceret komponent, der føres til lager, men ikke transfunderes, set i forhold til den totale mængde indgået komponent. Udnyttelsesgrad: Mængden af komponent brugt til et bestemt formål i forhold til den totale mængde indgået af komponenten. von Willebrands sygdom: Blødersygdom, hvor patienten har mangel på von Willebrands faktor.

29 29 Bilag 1. Antal donortapninger pr indbyggere i alderen år Danmark Bornholm Frederiksborg Fyn Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storkøbenhavn Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Ad ovenstående graf. Donortapninger pr Indbyggerantal i alderen Donortapninger indbyggere år (i 1.000) Danmark ,946 Bornholm ,408 Frederiksborg ,020 Fyn ,141 Nordjylland ,297 Ribe ,718 Ringkøbing ,265 Roskilde ,475 Storkøbenhavn ,282 Storstrøm ,381 Sønderjylland ,988 Vejle ,794 Vestsjælland ,560 Viborg ,297 Århus ,320 Kilde: Bloddonorerne i Danmark.

30 30 Bilag 2. Antal transfunderede erytrocytenheder pr indbyggere Danmark Bornholm Frederiksborg Fyn Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storkøbenhavn Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 Ad ovenstående graf. Transfunderede erytrocytenheder pr indbygger Antal transfunderede erytrocytenheder Indbyggerantal (i 1.000) Danmark 65, ,640 Bornholm 60, ,774 Frederiksborg 48, ,688 Fyn 71, ,082 Nordjylland 70, ,669 Ribe 56, ,595 Ringkøbing 44, ,830 Roskilde 47, ,089 Storkøbenhavn 88, ,792 Storstrøm 56, ,884 Sønderjylland 47, ,936 Vejle 52, ,691 Vestsjælland 51, ,479 Viborg 56, ,659 Århus 67, ,472 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder.

31 31 Bilag 3. Uddatering af erytrocytenheder angivet i procent af enheder indgået i blodbanken Danmark Bornholm Frederiksborg Fyn HS Kbh. Amt Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Ad ovenstående graf. Uddatering i (%) af til rådighed værende erytrocytenheder Antal erytrocytenheder uddateret I alt til rådighed værende erytrocytenheder Danmark 1, Bornholm 5, Frederiksborg 0, Fyn 0, Hovedstadens 0, Sygehusfællesskab Københavns Amt 0, Nordjylland 1, Ribe 2, Ringkøbing 6, Roskilde 1, Storstrøm 1, Sønderjylland 3, Vejle 1, Vestsjælland 3, Viborg 0, Århus 0, Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder.

32 32 Bilag 4. Antal trombocytenheder transfunderet og uddateret Bornholm Frederiksborg Fyn HS Kbh. Amt Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Uddaterede portioner Antal transfusioner Ad ovenstående graf. Antal trombocytenheder transfunderet Antal trombocytenheder uddateret Danmark (ikke medtaget i grafen) Bornholm Frederiksborg Fyn Hovedstadens Sygehusfællesskab Københavns Amt Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner.

33 33 Bilag 5. Antal transfunderede FFP-enheder pr indbyggere Danmark Bornholm Frederiksborg Fyn Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storkøbenhavn Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Ad ovenstående graf. Transfunderede FFPenheder pr indbyggere Antal transfunderede FFP-enheder Indbyggerantal (i 1.000) Danmark 10, ,640 Bornholm 2, ,744 Frederiksborg 5, ,688 Fyn 9, ,082 Nordjylland 11, ,669 Ribe 5, ,595 Ringkøbing 4, ,830 Roskilde 3, ,089 Storkøbenhavn 20, ,792 Storstrøm 4, ,884 Sønderjylland 5, ,936 Vejle 5, ,691 Vestsjælland 7, ,479 Viborg 5, ,659 Århus 13, ,472 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner.

34 34 Bilag 6. Liter transfunderet albumin 100% pr indbyggere Danmark Bornholm Frederiksborg Fyn Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storkøbenhavn Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Ad ovenstående graf. Transfunderet albumin (liter 100%) pr indbyggere Transfunderet albumin liter 100% Indbyggerantal (i ) Danmark 15,03 811,36 53,97640 Bornholm 1,49 0,65 0,43774 Frederiksborg 3,60 13,44 3,73688 Fyn 26,54 126,07 4,75082 Nordjylland 27,34 135,5 4,95669 Ribe 7,80 17,51 2,24595 Ringkøbing 2,21 6,07 2,74830 Roskilde 10,60 25,13 2,37089 Storkøbenhavn 24,85 301,18 12,11792 Storstrøm 3,14 8,22 2,61884 Sønderjylland 6,75 17,07 2,52936 Vejle 4,12 14,65 3,55691 Vestsjælland 7,93 23,98 3,02479 Viborg 6,14 14,41 2,34659 Århus 16,45 107,48 6,53472 Kilde: Sygehuskommunernes indberetninger.

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2005 ISSN 1396-1071 Udgivet september 2006 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2006 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2007 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4

Læs mere

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008 ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for Blodproduktområdet 2008 Udgivet september 2009 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2007 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2008 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4

Læs mere

Emneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,

Emneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse, REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2011 2012 Redegørelse for blodproduktområdet 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: bloddonor,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2012 2013 Redegørelse for blodproduktområdet 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Redegørelse for blodproduktområdet 2013 2014 Redegørelse for blodproduktområdet 2013 Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Redegørelse for blodproduktområdet 2015

Redegørelse for blodproduktområdet 2015 oktober 2016 Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2015 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 22 74 00 E-post: sst@sst.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen

Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen 1 Hvad kommer der nu? En baggrund meget teknisk Nogle økonomi meget kedelig Nogle opgaver til

Læs mere

Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) 1)

Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) 1) (2005/45) L 61 (som vedtaget): Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven). Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. april 2005 Forslag til Kapitel

Læs mere

Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)

Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4.s. kontor j.nr. 2003-1340-5 D. 12. november 2004. Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017

Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017 Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017 Værdierne er opgivet som median (2,5 percentil 97,5 percentil). Indhold Erytrocyt-komponenter...

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed 1) BEK nr 652 af 15/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Lægemiddelstyrelsen, j.nr. 2011052157 Senere ændringer

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.

Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen. NOTAT Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland Indledning I

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

sikkerhed på blodtransfusionsområdet og selvforsyning ( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 6.9.2001 (EFT C 72 E af

sikkerhed på blodtransfusionsområdet og selvforsyning ( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 6.9.2001 (EFT C 72 E af L 33/30 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/98/EF af 27. januar2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af

Læs mere

Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt

Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.12.2000 KOM(2000)816 endelig 2000/0323 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

tekniske krav til blod og blodkomponenter, der

tekniske krav til blod og blodkomponenter, der 30.3.2004 L 91/25 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2004/33/EF af 22. marts 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF med hensyn til visse tekniske krav til blod og blodkomponenter

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer

17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer 17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN Tromsø 2001 er På det 17. Nordiske Møde om Transfusionsmedicin (Trondheim-Tromsø 10.-12. oktober 2001) med deltagelse af overlæger fra de nordiske transfusionscentre

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og

Læs mere

Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter

Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter Betænkning fra det af indenrigsministeriet den 11. februar 1977 nedsatte blodproduktudvalg BETÆNKNING NR.

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Udkast: kun til brug ved konsultation

Udkast: kun til brug ved konsultation FORSLAG TIL TEKNISKE KRAV TIL BLOD OG BLODKOMPONENTER Tekst 1 Udkast: kun til brug ved konsultation BILAG I KRAV TIL OPLYSNING A. OPLYSNINGER, DER SKAL GIVES TIL DONORER 1. Korrekt, men alment forståeligt

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Danske Mejeriers Mælkeudvalg

Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2007-08 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 7 Bedriftsstruktur...

Læs mere

Arbejdsgruppe vedrørende lægemiddelkontrol og inspektioner

Arbejdsgruppe vedrørende lægemiddelkontrol og inspektioner EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR VIRKSOMHEDER Lægemidler og kosmetik Bruxelles, den 31 marts 2000 ENTR/III/5717/99-en g\common\legal-legislation\75-319 nd81-851\91-356\eudralexvol4\blood\jan

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2

Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 Statistik 1993-1999 - klagesager vedr. specialundervisning for børn 18-- Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 2, stk. 2 Statistik 1993-1999

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2003:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2003:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2002 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser

Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser I perioden februar til maj 2007 har Studievalgscentrene afholdt arrangementer om den Koordinerede Tilmelding (KOT) på gymnasiale

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik for de sociale nævn 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestatistik for de sociale nævn 2006 Udgiver Ankestyrelsen, juli 2007 ISBN nr. 978-87-7811-032-9

Læs mere

Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114

Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Afgørelser om støtte til køb af bil 2 1.2 Sagsbehandlingstid

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Ankestatistik for de sociale nævn 2003

Ankestatistik for de sociale nævn 2003 Ankestatistik for de sociale nævn 2003 Marts 2004 Ankestatistik 2003 for de sociale nævn De sociale nævn behandler efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (jf. Lov nr. 453 af

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Klagenævnet for Udbud

Klagenævnet for Udbud Klagenævnet for Udbud (H.P. Rosenmeier, A.F. Wehner, Jens Fejø, Suzanne Helsteen, Viggo Olesen og Wayne Jensen) 2:714-18 til og med 32 /96-23.170 til og med 96-23.230 14. marts 1997 K E N D E L S E Immuno

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Transfusionsmedicinske Standarder

Transfusionsmedicinske Standarder Transfusionsmedicinske Standarder 4.0 i Transfusionsmedicinske Standarder Version 4.0 2016 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder 4.0 ii Transfusionsmedicinske Standarder

Læs mere

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG TRANSFUSIONSSTRATEGI Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG Blødning Terapeutiske Mål: Stoppe blødning (kompression/kirurgi/skopi skopi/embolisering) Opretholdelse af vævsgennemblødning

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Michael Bøndergaard Marianne Rhode Traumeteamtræning d. 16.11.2010

Michael Bøndergaard Marianne Rhode Traumeteamtræning d. 16.11.2010 Michael Bøndergaard Marianne Rhode Traumeteamtræning d. 16.11.2010 Viden om hvilke produkter der er til rådighed. Kendskab til anbefalet transfusionsstrategi ved: 1. Kontrollabel blødning 2. Ukontrollabel

Læs mere