TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget"

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 16. marts 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Elise Andersen, Ole Holm Petersen, Tommy Frederiksen Tommy Frederiksen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Den kommunale Hjemmepleje i en konkurrencesituation - LUKKET SAG Meddelelser Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - Januar Puljen til øget livskvalitet hos hjemmehjælpsmodtagere Rehabiliterende indsats 83 A Sundhedsprofil kronisk sygdom Status på den frivillige indsats på ældre og sundhedsområdet Eventuelt...17 Bilagsoversigt

3 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/5728 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: Tommy Frederiksen BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Dagsorden godkendt. 2

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/5728 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: Tommy Frederiksen 3

5 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Den kommunale Hjemmepleje i en konkurrencesituation - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/6651 Sagsansvarlig: kam.sf Fraværende: Afbud: Tommy Frederiksen 4

6 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/5728 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: Tommy Frederiksen RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER a) Almindelig orientering b) Orientering om en borgersag c) Orientering om en borgersag d) Referat fra Seniorrådets møde den e) Referat fra møde i Embedsmandsudvalg for Sundhed den f) DPSD årsberetning 2014 g) Foredrag Kan de varme hænder erstattes af plastic og teknologi? h) Opsamling m.v. fra dialogmødet på Den Blå Planet i) Hospitalssammenlægninger og kommunal medfinansiering INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket 2 Lukket 3 Åben Referat af Seniorrådsmøde 8018/15 4 Åben Referat af Embedsmandsudvalg for Sundhed den /15 5 Åben DPSD årsberetning /15 6 Åben DPSD Årsberetning - bidrag fra sundhedsvæsenet 45633/15 7 Åben Flyer om foredrag Kan de varme hænder erstattes af plastik og 43214/15 teknologi? 8 Åben Opsamling fra dialogmøde vedr det specialiserede socialområde 42604/15 5. februar 2015.pdf 9 Åben Oplæg Leif Olsen_dialogmøde 5. februar 2015.pdf 42605/15 10 Åben Oplæg Britta Gerd Hansen_dialogmøde 5. februar 2015.pdf 42608/15 11 Åben Oplæg Eva Borg_dialogmøde 5. februar 2015.pdf 42609/15 12 Åben Oplæg Henrik Appel_dialogmøde 5. februar 2015.pdf 42611/15 13 Åben Spørgsmål_rundbordsdrøftelser på dialogmøde 5. februar 42614/ pdf 14 Åben Brev fra Region Hovedstaden - Hospitalssammenlægninger og kommunal medfinansiering 1361/15 5

7 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Åben Svar på Regionens brev om Hospitalsammenlægninger 6244/15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Forvaltningen orienterede om brand på plejehjemmet Irlandsvej, indbrudsforsøg på Ugandavej og ændringer i organiseringen på ældreområdet. 6

8 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - Januar 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/38243 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Tommy Frederiksen RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling og forventede regnskabsskøn på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 1 måneds forbrug i ØKONOMI Efter 1 måneds forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrug januar 2014: 3,04 % Nettoforbrug januar 2015: 4,84 % Forbrugsprocenten er ultimo januar 2015 højere end i Som påpeget på sidste udvalgsmøde 19. februar 2015 og beskrevet i Ældreplanen, er der et kraftigt udgiftspres på ældre- og sundhedsområdet og en grundlæggende budgetubalance i 2015 og årene fremover, som kræver håndtering hurtigst muligt. På udvalgsmødet den 19. februar 2015 blev indstillet en række udgiftsdæmpende budgetkorrektioner til Økonomiudvalget, som er tiltrådt på Økonomiudvalgets møde den 4. marts Det har ikke været muligt at indarbejde de pågældende korrektioner i de vedlagte oversigter, men korrektionerne indebærer, at det aktuelle merforbrug skønnes til 12 mio. kr. Merforbruget omhandler serviceområdet Hjemmehjælp og primær sygepleje. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, /kam 1. at tage sagen til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik på ældreområdet ultimo januar 2015.pdf 46536/15 2 Åben Statistik på fritvalgsområdet ultimo januar 2015.pdf 48389/15 3 Åben Budgetopfølgning ultimo januar 2015.pdf 48443/15 4 Åben Statistik på sundhedsområdet ultimo januar 2015.pdf 48767/15 5 Åben Statistik på Voksenhandicapområdet ultimo januar 2015.pdf 48775/15 7

9 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 8

10 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Puljen til øget livskvalitet hos hjemmehjælpsmodtagere Åben sag Sagsnr.: 15/2702 Sagsansvarlig: eje.sf Fraværende: Afbud: Tommy Frederiksen RESUMÉ I forbindelse med finanslov 2015 blev der afsat en pulje på 75 mio. kr. i år og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem, til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. For Tårnby Kommune svarer det til kr i 2015, og kr i 2016 og frem. Puljen skal søges en gang for den samlede periode med en ansøgningsfrist d. 18. februar Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har derfor fremsendt ansøgning med forbehold for udvalgsbeslutningen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det fremgår af finansloven, at hensigten med puljen er, at sikre at de svageste hjemmehjælpsmodtagere får tilbudt mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen, som borgeren selv kan råde over. Tiden kan bruges til selvvalgte aktiviteter, eller samles sammen til aktiviteter af længere varighed. Målgruppen er, jf. vejledningen til puljen, de svageste ældre, som modtager personlig pleje og praktisk hjælp. Forvaltningen foreslår, at der i Tårnby Kommune fokuseres på de ældre, som er særligt ensomme og med begrænset socialt netværk eller pårørende, og som ikke på eget initiativ deltager i sociale aktiviteter. De tildelte midler vil give mulighed for at ca. 100 borgere årligt vil kunne få glæde af denne ordning. Borgere i målgruppen vil blive identificeret med udgangspunkt i træk i omsorgssystemet, samt i dialog med leverandørerne af hjemmehjælp. Der vil blive foretaget en konkret og individuel vurdering af modtagere, for at sikre at midlerne målrettes de ældre med størst behov for hjælp til sociale aktiviteter, som kan øge livskvaliteten, og som de af forskellige årsager ikke selv har mulighed for at igangsætte. Der afsættes en halv times ekstra hjælp pr. uge til de borgere, som visiteres til ydelsen. Forvaltningen anbefaler, at hjælpen maksimalt kan puljes til tre sammenhængende timer. Der indstilles til, at hjælpen som udgangspunkt ydes på hverdage mellem kl Aktiviteten aftales med den faste hjælper en uge i forvejen. Ydelsen kan f.eks. bruges til sociale eller praktiske aktiviteter som ledsagelse til aktiviteter i pensionisthuse, hjælp til madlavning, gåture eller andre aktiviteter, som pågældende selv definerer sammen med hjælperen. I hjælpen vil ikke kunne indgå opgaver, som ligger udenfor sundheds- og omsorgspersonalets normale fagområder f.eks. håndværksmæssige opgaver eller lignende. 9

11 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Puljemidlerne udmøntes til kommunerne som en samlet pulje for 2015 og 2016, og foretages primo 2015 på baggrund af én ansøgning fra kommunerne. Fra 2017 og frem overgår midlerne til kommunernes bloktilskud. HØRING Seniorråd LOVGRUNDLAG Lov om social service ØKONOMI Budget for 2015 er kr Budget for 2016 og frem er kr Puljemidlerne udmøntes til kommunerne som en samlet pulje for 2015 og 2016, og foretages primo 2015 på baggrund af én ansøgning fra kommunerne. Fra 2017 og frem overgår midlerne til kommunernes bloktilskud. Puljemidlerne placeres på funktion INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller: 1. At godkende ansøgning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om puljemidler til øget livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere Klippekortmodellen. 2. At godkende målgruppen for ordningen som ældre, der modtager hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp, og som er særligt ensomme, med begrænset socialt netværk og pårørende, og som ikke på eget initiativ deltager i sociale aktiviteter. 3. At godkende at hjælpen aftales mellem borgeren og den faste hjælper senest 1 uge før. 4. At godkende at hjælpen maksimalt kan puljes til 3 sammenhængende timer. 5. At godkende at hjælpen som udgangspunkt ydes på hverdage mellem kl /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning om puljemidler.pdf 39987/15 2 Åben Vejledning Klippekort til de svagestehjemmehjælpsmodtagere.pdf 16657/15 3 Åben Budetoversigt 2015 og /15 4 Åben Høringssvar fra Seniorrådet 56087/15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Høringssvar fra Seniorrådet blev omdelt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 10

12 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Rehabiliterende indsats 83 A Åben sag Sagsnr.: 15/5789 Sagsansvarlig: pfr.as Fraværende: Afbud: Tommy Frederiksen RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger sag til godkendelse vedrørende implementering af ny lovgivning om rehabilitering indenfor serviceloven. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der er ultimo december 2014 vedtaget ændringer af serviceloven i forbindelse med rehabilitering af borgere, der modtager hjemmehjælp. Loven trådte i kraft den 1. januar Der bliver en overgangsordning for de allerede visiterede borgere til hjemmehjælp, således at der for disse borgere, skal være foretaget en vurdering senest i Lovforslaget understøtter de politiske beslutninger, der tidligere er truffet i Tårnby Kommune om at indtænke og sikre en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen med henblik på at øge borgerens funktionsevne og mulighed for at blive selvhjulpen. I serviceloven er der følgende nye hovedelementer: 1. Der indføres en ny 83 a, som betyder, at der forud for vurderingen af behovet for hjælp (personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter 83) skal foretages en vurdering af, om borgerens funktionsevne (fysisk, psykisk og socialt) gennem et målsat, kortere tidsafgrænset rehabiliteringsforløb kan forbedres og dermed nedsætte behovet for hjælp. 2. Rehabiliteringsforløbet skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Målene for rehabiliteringsforløbet skal i videst muligt omfang aftales i samarbejde med den enkelte borger. Hvis borgeren ikke selv ønsker at bidrage til en rehabiliterende indsats kan kompenserende ydelser efter 83 ikke nægtes borgeren. Mål og tidsramme skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Der kan ændres i målene undervejs. Efter forløbet skal der foretages en evaluering og behovet for hjælp som hidtil. 3. Den hidtidige paragraf om hjemmehjælp ( 83) bliver ændret, så der også for borgere med kompenserende ydelser skal udarbejdes mål og foretages løbende opfølgning. Ligesom det præciseres, at den kompenserende hjælp skal bidrage til at vedligeholde borgerens fysiske, psykisk og sociale færdigheder. Der stilles forslag om, at Tårnby Kommunes rehabiliterende indsats tager udgangspunkt i følgende principper: 1. Borgerens aktive deltagelse i forløbet 2. Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov 3. Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation 4. Målorienterede og tidsafgrænsede forløb 11

13 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde 6. Koordinerede forløb 7. Planlægning 8. Vidensbasering og kvalitet Uddybning af de foreslåede principper fremgår af bilag. Der er udarbejdet forslag til kvalitetsstandard for 83 a, der skal danne grundlag for arbejdet med den rehabiliterende indsats. Kvalitetsstandarden fremgår bilag. HØRING Seniorrådet LOVGRUNDLAG Lov om social service 83a ØKONOMI Det forventes, at lovændringen vil medføre en stigning i antallet af visiterende timer til hverdagsrehabilitering vil stige. Det anslås, at modsvares af et fald i visiterende hjemmehjælpstimer. Timer til hverdagsrehabilitering er indtil nu blevet afregnet med en højere timepris, og der vil således være behov for løbende at vurdere om stigningen i timer til hverdagsrehabilitering kan håndteres inden for budgettet. Der vil blive lagt særskilt sag, såfremt udgiftsbehovet ændrer sig som følge af lovændringen. Der vil ske en overflytning af personale og budget mellem Sundhedscenter og Den Kommunale Hjemmepleje som led i tilrettelæggelsen af opgaverne vedrørende 83 A. Denne sag vil blive lagt særskilt op til Økonomiudvalget. En afledt effekt af lovændringen, er at der ikke længere kan opkræves betaling for midlertidig hjemmehjælp. Det vil medføre en manglende indtægt på kr i Der ligges særskilt sag om håndtering af dette til Økonomiudvalget. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at: 1. Godkende de beskrevne grundlæggende principper for rehabiliteringsindsats efter lov om social service 83 a. 2. Godkende kvalitetsstandarden for 83 a, rehabilitering. /kam BILAG Notat om rehabilitering dok.nr /15 Kvalitetsstandard 83 a dok.nr /15 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben kvalitetsstandard 83 a 17790/15 2 Åben Notat vedrørende LSS 83 A 43178/15 12

14 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Seniorrådets bemærkninger til pkt. 3 indarbejdes i kvalitetsstandarden for rehabilitering. 13

15 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Sundhedsprofil kronisk sygdom Åben sag Sagsnr.: 15/3782 Sagsansvarlig: pje.sc.sf Fraværende: Afbud: Tommy Frederiksen RESUMÉ I 2013 blev borgere i Tårnby Kommune spurgt om deres vaner, sundhed og sygdom. I 2014 udkom resultatet af spørgeskemaundersøgelsen for de tal, der omhandler borgernes vaner og sundhed. Til marts 2015 udkommer tal vedrørende forekomst af borgernes sygdom i rapporten Sundhedsprofil 2013 kronisk sygdom. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed tilbyder at præsentere data vedrørende kronisk sygdom for Tårnby Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. januar 2015 fik udvalget i forbindelse med afrapportering af Sundhedsplan 2020 samtidig en status for, hvordan udviklingen er gået for data vedrørende borgernes vaner og sundhed. Disse data er fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2013, foretaget af Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. 18. marts 2015 offentliggøres data fra samme spørgeskemaundersøgelse vedrørende forekomst af kroniske sygdomme blandt borgerne. Data i denne rapport er både baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen foretaget i 2013 samt registerdata fra samme periode. Forskningscentret har udgivet resultater fra en lignende undersøgelse i 2010, det bliver dermed muligt at se udviklingen i forekomst af kronisk sygdom blandt borgerne i Tårnby fra 2010 til Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed tilbyder at komme til Tårnby og fortælle embedsmænd og politikere om resultater fra rapporten Sundhedsprofil 2013 kronisk sygdom. Fx: Hvor mange borgere i Tårnby har diabetes? Hvor mange borgere i Tårnby har gigt? Er der flere med diabetes i Tårnby sammenlignet med andre kommuner i Region Hovedstaden? Hvad er udviklingen i Tårnby i forhold til forekomst af forskellige kroniske sygdomme? Osv. Tårnby Kommune kan blandt andet bruge resultaterne i rapporten til at planlægge sundhedsfremmende og forebyggende indsatser med henblik på at reducere forekomsten af kronisk sygdom blandt borgerne i Tårnby. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven

16 Sundheds- og Omsorgsudvalget d INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen opfordrer Sundheds- og Omsorgsudvalget til, /kam 1. at udvalget tager imod tilbud om præsentation af rapport om forekomst af kronisk sygdom blandt borgerne i Tårnby Kommune ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 15

17 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Status på den frivillige indsats på ældre og sundhedsområdet Åben sag Sagsnr.: 15/6219 Sagsansvarlig: SHA.SF Fraværende: Afbud: Tommy Frederiksen RESUMÉ Ved udmøntning af ældrepuljen blev det besluttet at ansætte en frivillighedskoordinator med særligt fokus på ensomme og inaktive ældre. Frivillighedskoordinatoren skal bl.a. igangsætte tilbud samt sikre, at flere ensomme ældre får gavn af tilbud varetaget af frivillige. Frivillighedskoordinatoren vil på udvalgsmødet, give en præsentation af det pågående arbejde samt hvilke tanker og tiltag, der er i støbeskeen. Samtidig vil der blive en drøftelse af udvalgets ønsker til fremtidige indsatsområder. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den deltog frivillighedskoordinatoren, som gav udvalget en orientering om sit arbejde samt et kort oplæg til, hvordan der fremadrettet vil blive arbejdet for frivillighedsområdet. På mødet blev udvalgets ønsker til indsatsområder ligeledes drøftet. Udvalget ytrede ønske om en skriftlig status på området. Dette er imødekommet med en afrapportering og refleksioner over frivillighedskoordinatorens hidtidige forløb, se bilag. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven 119 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, /kam 1. at indsatsområdet frivilligt socialt arbejde på ældreområdet drøftes med udgangspunkt i frivillighedskoordinatorens hidtidige erfaringer og de idéer, der er i støbeskeen. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Status på den frivillige indsats på ældre og sundhedsområdet 45458/15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Drøftelse foretaget med udgangspunkt i redegørelse fra lederen af Sundhedscenter og frivillighedskoordinator om status på arbejdet. 16

18 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/5728 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: Tommy Frederiksen BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Næste udvalgsmøde den 20. april starter kl. 9:00 med besøg på Tårnby Kommunale Tandpleje og efter yderligere institutionsbesøg starter den ordinære udvalgsmøde kl

19 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Bilagsoversigt 4. Meddelelser 1. (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) 3. Referat af Seniorrådsmøde (8018/15) 4. Referat af Embedsmandsudvalg for Sundhed den (42683/15) 5. DPSD årsberetning 2014 (45629/15) 6. DPSD Årsberetning - bidrag fra sundhedsvæsenet (45633/15) 7. Flyer om foredrag Kan de varme hænder erstattes af plastik og teknologi? (43214/15) 8. Opsamling fra dialogmøde vedr det specialiserede socialområde 5. februar 2015.pdf (42604/15) 9. Oplæg Leif Olsen_dialogmøde 5. februar 2015.pdf (42605/15) 10. Oplæg Britta Gerd Hansen_dialogmøde 5. februar 2015.pdf (42608/15) 11. Oplæg Eva Borg_dialogmøde 5. februar 2015.pdf (42609/15) 12. Oplæg Henrik Appel_dialogmøde 5. februar 2015.pdf (42611/15) 13. Spørgsmål_rundbordsdrøftelser på dialogmøde 5. februar 2015.pdf (42614/15) 14. Brev fra Region Hovedstaden - Hospitalssammenlægninger og kommunal medfinansiering (1361/15) 15. Svar på Regionens brev om Hospitalsammenlægninger (6244/15) 5. Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - Januar Statistik på ældreområdet ultimo januar 2015.pdf (46536/15) 2. Statistik på fritvalgsområdet ultimo januar 2015.pdf (48389/15) 3. Budgetopfølgning ultimo januar 2015.pdf (48443/15) 4. Statistik på sundhedsområdet ultimo januar 2015.pdf (48767/15) 5. Statistik på Voksenhandicapområdet ultimo januar 2015.pdf (48775/15) 6. Puljen til øget livskvalitet hos hjemmehjælpsmodtagere 1. Ansøgning om puljemidler.pdf (39987/15) 2. Vejledning Klippekort til de svagestehjemmehjælpsmodtagere.pdf (16657/15) 3. Budetoversigt 2015 og 2016 (39984/15) 4. Høringssvar fra Seniorrådet (56087/15) 7. Rehabiliterende indsats 83 A 1. kvalitetsstandard 83 a (17790/15) 2. Notat vedrørende LSS 83 A (43178/15) 9. Status på den frivillige indsats på ældre og sundhedsområdet 1. Status på den frivillige indsats på ældre og sundhedsområdet (45458/15) 18

20 Bilag: 4.3. Referat af Seniorrådsmøde Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8018/15

21 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Seniorrådsmøde DATO: EMNE: Referat af seniorrådsmøde SAGSNR.: 15/219 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 214 Knud Madsen, Hanne Bager, Winnie Hansen, Kurt Wriedt, Per Fruerled, Tina Jaqué (ref.) Gert Clevin 1. Godkendelse af dagsorden af d. 13. januar Dagsorden godkendt. 2. Godkendelse af referat af d. 9.december Referat godkendt. 3. Meddelelser fra formanden - Seniorrådet har været til møde med Ældresagen vedrørende diverse sager på ældreområdet. 4. Meddelelser fra medlemmerne - Seniorrådet forespurgte til reklamen fra Din private kok spis to betal for en. Ordningen er et tilbud som frivillighedskonsulenten i Tårnby Kommune og Ældresagen samarbejder om. Frivillighedskonsulenten inviteres til et seniorrådsmøde for nærmere oplysninger om tilbuddet. - Værksted for kommunens ældre borgere, nævnt på seniorrådsmøde i oktober, er der ikke arbejdet videre med fra seniorrådets side. Knud Madsen følger op på dette. 5. Meddelelser fra forvaltningen - I forbindelse med branden på Plejehjemmet Travbanehuset mellem jul og nytår fungerede sikkerhedsforanstaltningerne. 6. Nyt fra plejehjem/hjemmeplejen - Intet nyt 7. Sager i høring - Sundhedsaftaler 3 - Timeudvikling i hjemmeplejen budgetudfordring Ældreplan - Overførsel af uforbrugte midler fra ældremilliarden - Implementering af lovforslag om hverdagsrehabilitering. Ny 83 A i Serviceloven - Grundet antallet af sager i høring blev det aftalt at afholde formøde fra kl d. 10. februar Orientering om politiske beslutninger - Seniorrådet ønsker inddragelse i processen vedrørende renoveringen af Plejehjemmet Irlandsvej. - Seniorrådet ønsker Camilla Schwalbe inviteret til møde med seniorrådet i februar. - Seniorrådet ønsker ligeledes Borgmester Henrik Zimino inviteret til møde med seniorrådet i marts eller april. Spørgsmål vil blive fremsendt til Henrik Zimino senest 14 dage før mødet. 1

22 TÅRNBY KOMMUNE 9. Evt. - Der blev udleveret et sæt årsbudget med og uden bemærkninger til seniorrådet. Ældrecentret har kontaktet økonomiforvaltningen for mulighed for et sæt til hvert af medlemmerne i seniorrådet. 2

23 Bilag: 4.4. Referat af Embedsmandsudvalg for Sundhed den Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42683/15

24 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat Embedsmandsudvalg for Sundhed 20. februar 2015 Deltagere Torben Laurén, Frederiksberg (formand) Katja Kayser, København (SUF) (afbud) Niels Peter Møller, Brøndby Louise Høg, Hørsholm Thomas Bille, Gentofte Mette Bierbaum, Gribskov Sven Bjerre, København (SOF) (afbud) Mette Riegels, Hvidovre Charlotte Markussen, Høje-Taastrup Johannes Nilsson, Bornholm (afbud) Mette Vaaben Mortensen, Ballerup Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR sekretariatet Mette Dissing Odgaard, Det fælleskommunale sundhedssekretariat Elsa Martha Eriksen, Det fælleskommunale sundhedssekretariat Thilde Lydiksen, København Den 24. februar 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/8 Desuden deltager Charlotte Bork Wedell-Neergaard, Fælleskommunalt sekretariat for Fysioterapi. 1) Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender dagsordenen. Beslutning Embedsmandudvalget godkendte dagsordenen. 2) Godkendelse af referat

25 Referat af møde den 15. januar 2015 i Embedsmandsudvalget for Sundhed er udsendt til medlemmerne og via dialogportalen den 21. januar Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat af møde den 12. december Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte referatet. 3) Praksisplan for Fysioterapi I hver valgperiode udarbejdes der en praksisplanfor fysioterapi. Samarbejdsudvalget for Fysioterapi har ansvaret for udarbejdelsen af praksisplanen og udkast til den kommende praksisplan forventes snart sendt i høring. Udkastet vedlægges her til Embedsmandsudvalgets drøftelse forud for en sidste drøftelse i samarbejdsudvalget og udsendelse til høring. Praksisplan for fysioterapi omfatter almen fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi og er gældende for perioden Formålet med planen er, at den skal fungere som et redskab for planlægning og koordinering af den fysioterapeutiske betjening i regionen samt bidrage til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kapacitet, smidigt samarbejde mellem fysioterapipraksis og andre sundhedsaktører og udvikling af kvalitet i behandlingen. Praksisplanen er inddelt i tre overordnede kapitler. Kapitel 1 Indledning - beskriver grundlaget for praksisplanen. Kapitel 2: Kapaciteten på fysioterapiområdet. Der gives følgende anbefalinger: At kapaciteten fastholdes på nuværende niveau, herunder også den ridefysioterapeutiske kapacitet. At kapaciteten analyseres og vurderes igen i planperiodens tredje år, såfremt der er væsentlige ændringer. At tilgængelighed i fysioterapipraksis bør forbedres i planperioden. At samarbejdsudvalget i planperioden implementere den tilsynsordning med rideskolerne, som blev udarbejdet i sidste planperiode. At retningslinjer og aftaler udarbejdet i sidste planperiode evalueres Kapitel 3 Udvikling af området. Følgende anbefales: At undersøge muligheden for en fælles finansieret (regional og kommunal) praksiskonsulentordning for tilskudsberettiget og vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi i planperioden. At kortlægge muligheder for udvikling af samarbejde mellem fysioterapipraksis, borgeren, kommune, praktiserende læger, praktiserende speciallæger og hospitaler. Punktet indledes med et kort oplæg fra Charlotte Bork Wedell-Neergaard, fælles kommunalt sekretariat for fysioterapi. 2

26 Det indstilles, Embedsmandsudvalget drøfter udkast til praksisplan for fysioterapi. Beslutning Charlotte Bork Wedell-Neergaard fremlagde hovedpointerne i udkastet til praksisplan for fysioterapi : Udkastet er lavet i samarbejde med fysioterapeuterne og drøftes i samarbejdsudvalgt for fysioterapi den 23. februar. Planen sendes i høring blandt kommunerne, KKR er orienteret og kommunerne er opfordret til at afgive høringssvar. Planen forventes endeligt godkendt i december Der er i arbejdet lagt vægt på udvikling af samarbejdet med fysioterapeuterne samt på kapacitet. Der er et fokus på tilgængelighed, men samtidig nogle ret restriktive overenskomstmæssige rammer, så der er begrænsede muligheder for ændringer. Af samme årsag er den skæve geografiske fordeling af praksis svær at ændre. Endvidere arbejdes der med fælles fremtidige retningslinjer for den fysioterapeutiske betjening i Hovedstaden, retningslinjer for ridefysioterapi, Udviklingsdelen har særligt fokus på den faglige og patientoplevede kvalitet, implementering af kliniske retningslinjer samt datafangst og diagnosekodning. Sidstnævnte giver mulighed for effektmåling hvilket er en kommunal interesse. Regionen ser gerne at kommunerne også får en praksiskonsulentordning. Det er aftalt at der skal undersøges muligheder herfor. Det er vigtigt at praksiskonsulentordningen har effekt, fx ift. at søge puljemidler. På nuværende tidspunkt er det ikke klart, hvilken interesse kommunerne har i dette. Embedsmandsudvalget drøftede kapacitet, herunder særligt om at det er et stærkt kommunalt ønske, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Det er ikke umiddelbart muligt at indskrænke kapaciteten, da det vil kræver opkøb af ydernumre og det er dyrt. Embedsmandsudvalget har ønske om, at der i praksisplan for fysioterapi er fokus på ønsket om at begrænse kapaciteten, også selv om det er svært primært for at fastholde fokus på udfordringen. Der kan evt. anføres principper for kapacitet på den lange bane, at det skal følge efterspørgsel og ikke udbuddet. Ligesom analyse af den skæve fordeling af kapaciteten kan være med til at løfte en debat. 4) Sundhedsaftale 3 administrativ organisation. Embedsmandsudvalget ønskede på mødet den 15. januar at bede klyngerne komme med input til udformningen af den tværsektoriel administrativ organisation, der kan effektuere implementeringsarbejdet med Sundhedsaftale 3. Det første udkast er blevet drøftet på DAS den 23. januar og er sendt til klyngerne (udsendelse til klyngerne vedlagt). Klyngerne kommenterer på det vedhæftede forslag til arbejdsgrupper (sundhedsaftalens implementeringsorganisation) med henblik på drøftelse i DAS d. 27. februar 2015 og godkendelse i DAS d. 27. marts

27 Klyngerne er blevet bedt om input i forhold til følgende: 1) Bemærkninger til sundhedsaftalens implementeringsorganisation ud fra det foreløbige udkast til arbejdsgrupper 2) Kommunernes særlige fokusområder i implementeringsplanen for 2015, særligt: om der er nogle indsatser i implementeringsplanen for 2015, som er vigtigere end andre, og evt. udpege 4-5 indsatser som vurderes at kræve særlig stor kommunal opmærksomhed. forslag til, hvordan kommunerne særligt kan understøtte implementering af de ovennævnte indsatser. udpege de indsatser, der egner sig til implementering i klynger eller evt. i mindre grupper af kommuner, samt tilkendegive indsatser, hvor klyngen har interesse for at gå i front / være ankerklynge i forhold til at udvikle og implementere sammen med Region Hovedstaden. Tilbagemeldingen fra klyngerne sker mundtligt på mødet fra embedsmandsudvalgets medlemmer. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter klyngernes tilbagemeldinger til brug for mødet for mødet i DAS den 27. februar Beslutning Embedsmandsudvalget drøftede implementeringsorganisation, herunder principper for udpegninger samt økonomioplægget i implementeringsaftalerne som er sendt til kommentering i klyngerne frem til den 5. marts. Følgende blev fremhævet: Implementeringsorganisation: Der er arbejdsgrupper som fx IT og borgerinddragelse som i meget høj grad vil være en del af de øvrige foreslåede arbejdsgruppers område. Det er ikke umiddelbart m u- ligt helt at få overblikket over hvordan og hvor dette sker. Det vil være afgørende at kommissorierne for arbejdsgrupperne er klare omkring inddragelse og samarbejde på disse områder. Det samme gør sig gældende ift. Lighed i Sundhed. Det er utydeligt hvor medicin er placeret lige nu er det i arbejdsgruppen om Indlæggelser og genindlæggelser. Området er så vigtigt, at det evt. skal have sin egen gruppe måske skal gruppens navn justeres. Det kunne overvejes at sammenlægge arbejdsgrupperne om DÆMP og Genoptræning der er rigtig mange overlap mellem de to grupper. Det er grundlæggende ok med en delt sekretariatsfunktion, men det er ikke klart hvori sekretariatsopgaven består. Det kan være nødvendigt at prioritere mellem grupperne ift. hvor det ses som vigtigt for kommunerne at deltage i sekretariatsfunktionen. Permanentgør arbejdsgruppen om patientsikkerhed. Der foregår endnu afklaringer af, om der bør nedsættes en arbejdsgruppe på børneområdet. Da der ikke er indsatser på området i 2015, er der endnu tid til at få organiseringen ordentligt på plads. Udpegninger Arbejdsgruppernes størrelser skal være funktionelle 4

28 Der skal genudpeges til alle grupper for at sikre de rette kompetencer og det skal afklares hvilke profiler og hvilken bemanding, der er nødvendig for hver gruppe. Der vil være behov for at ledelsesniveauet er repræsenteret i alle grupperne. Det er vigtigt at grupperne har det kommunale strategisk blik og ikke kun det fagfaglige. Gruppernes kompetence: vigtigt med fokus og indflydelse inden arbejde forelægges DAS. I sammensætning af grupperne er det vigtigt at sikre at psykiatriområdet er repræsenteret. Det er Embedsmandsudvalget opgave at sikre at ovenstående er reflekteret i forbindelse med udpegningerne. Forhold mellem Samordningsudvalgene/Klyngerne og arbejdsgrupperne I implementeringsindsatsen er der behov for klarhed over hvilken fase de enkelte indsatser er i: udvikling eller implementering. Det er implementeringen der rent faktisk koster, og det er det, der skal være fokus på ift. ressourceforbrug mv. I forlængelse heraf vil det være fint med klarhed om, hvilke indsatser der kan gå direkte i samordningsudvalgene og at få dem overdraget til udvalgene/klyngerne. I Midtklyngen er der igangsat en drøftelse i samordningsudvalget omkring hvad der umiddelbart kan igangsættes og øvrige klynger opfordres til at igangsætte en tilsvarende proces. Økonomi Det vil være en fordel at fremhæve de indsatser som i udgangspunktet er puljefinansieret - fx forløbskoordination, blandt andet for at tydeliggøre hvor tyngden af udgifterne for kommunerne vil komme til at være. Opfølgning på implementeringsplanerne i kommunerne Sundhedsaftale 2 var en aftale mellem den enkelte kommune og regionen og der skete derfor en opfølgning i den enkelte kommune ift. de aftalte indsatsområder. Det er ikke aftalt hvordan denne opfølgning og tilbagemelding til det politiske niveau skal ske for de enkelte kommuner i denne sundhedsaftale. Temaet skal rejses på det kommende møde i DAS. Psykiatrien Det er svært at se psykiatrien i arbejdsgrupperne som det fremstår nu, hvilket er begrundet i, at der har været fokus på en sidestilling af psykiatrien og somatikken i arbejdet. Det er således forudsat at psykiatrien er en del af arbejdsgruppernes område men det er tvivlsomt om dette er nok. Endvidere er det svært at se, hvordan der sikres sammenhæng til klyngestrukturen på psykiatriområdet. Indsatser er ofte meget forskellige mellem somatik og psykiatri også inden for samme temaer - det skal reflekteres i arbejdsgrupperne. Det bør nok være muligt at danne undergrupper, på de indsatser hvor der er behov for at dele arbejdet op. Embedsmandsudvalget besluttede, at det er vigtigt at komme mere direkte i dialog med socialområdet via socialcheferne, for at sikre en konsolidering af arbejdet med implementering af sundhedsaftalerne på psykiatriområdet, herunder hvordan vi kan understøtte og udvikle samarbejdsstrukturerne på det psykiatriske område. 5

29 Embedsmandsudvalget ønsker at danne en baggrunds-/referencegruppe, med repræsentanter (socialchefer) fra hvert planområde, meget gerne formændene for psykiatriens samordningsudvalg. Gruppen skal dels komme med input til hvor i implementeringsorganisationen der skal være særligt fokus for psykiatrien/behov for en særlig organisation, dels komme med input til hvordan samarbejdsstrukturerne kan underbygges herunder komme med oplæg til et dialogmøde om samarbejdet. Sekretariatet formulerer bud på en fællesmail, der sendes ud via embedsmandsudvalget til klyngernes repræsentanter på området med det formål at få udpeget til gruppen. Charlotte Markusen og Sven Bjerre er udpeget til at løfte opgaven for embedsmandsudvalget sammen med sekretariatet. 5) Praksisplan: Konkretisering af ønsker til sygebesøg og tilgængelighed Embedsmandsudvalget drøftede på møde 15. december 2014 temaet lægedækning og tilgængelighed knyttet til praksisplanen. Drøftelsen sket blandt andet på baggrund af en undersøgelse omkring kommunernes kendskab til og brug af de forskellige typer af sygebesøg, herunder oplevede udfordringer ift. lægernes deltagelse i sygebesøg. Helt overordnet viser undersøgelsen at kommunerne generelt ikke oplever store udfordringer med de almindelige sygebesøg og at potentialet for lokale aftaler primært nok vil være at finde ved et fokus på opsøgende og opfølgende hjemmebesøg, samt lægedækning på akutpladser og andre midlertidige pladser. Embedsmandsudvalget udbad sig i forlængelse af drøftelsen, at sekretariatet udarbejdede et notat med forslag til mere konkrete ønsker ang. opfølgende og opsøgende hjemmebesøg samt lægedækning på akutpladser og andre midlertidige pladser. Embedsmandsudvalget drøftede endvidere om eksisterende 2-aftaler på området kan udgøre et kendt basis for drøftelser om indhold af en underliggende aftale om sygebesøg mv. 2-aftalerne skal inddrages i praksisplanen og det kan udgøre et godt udgangspunkt for drøftelserne i PPU. Efter ønske har sekretariat udarbejdet en liste over de eksisterende paragraf 2-aftaler i Region Hovedstaden. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter forslag til ønsker om sygebesøg som forberedelse til den PAS temadrøftelsen den 27. februar Beslutning Embedsmandsudvalget drøftede oplægget og havde følgende bemærkninger: Notatet skal tage højde for dækning af kommunale akutindsatser som ikke er fysisk placeret et sted, fx akutte sygeplejeteams. Ift. plejehjemslæger er der gode cases på området, og forsøg der viser gode erfaringer hermed. Det må gerne fremhæves yderligere. 6

30 Der er behov for mere fakta ift. forhandlingerne, fx geografisk fordeling af sygebesøg og akutpladser. Tværfaglig Forskningsenhed har lavet en kortlægning af akutpladserne som der kan tages udgangspunkt i. Ift. forhandlinger kan det være interessant at se på tidsrammen for de opfølgende hjemmebesøg, da genindlæggelser sker mellem 1-3 dage og aftalen nu er, at besøget skal være gennemført senest efter 5 dage fra udskrivningstidspunktet. På KLs forhandlingsmøde blev der fremlagt forslag til en model for sygebesøg fra region midt. Model har taget udgangspunkt i PLOs paradigme om sygebesøg og de tre skitserede modeller (slides fra mødet er vedlagt referatet). Der er meget god insp i- ration at hente. Midts oplæg fremlægges til videre drøftelse på næste møde i Embedsmandsudvalget. 6) Forberedelse af DAS møde den 27. februar 2015 Der afholdes møde i Den Administrative Styregruppe den 27. februar Følgende sager forventes på mødet: Opfølgning på SKU den 30. januar Implementeringsplan for 2016 Implementeringsorganisation - Arbejdsgrupper Implementeringsorganisation - Samordningsudvalg Revideret bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Problemstillinger i forbindelse med borgere med erhvervet hjerneskade Bedømmelser af ansøgninger til Tværspuljen Endeligt kommissorium vedr. arbejdsgruppen omkring kommunal medfinansiering Eventuelt Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter dagsorden til mødet i Den Administrative Styregruppe. Beslutning: AD Implementeringsplaner og organisation se pkt. 4. AD Vejledning/bekendtgørelse genoptræning: Kommunerne er af flere årsager bekymrede for hvad den nye vejledning vil medføre. Det forlyder at den nye MedCom standard først vil være klar til oktober og det er usikkert, hvad der skal være praksis indtil da, nu hvor vejledning og bekendtgørelse er trådt i kraft. Der er meget stor bekymring for det økonomiske pres den nye vejledning kan medføre, særligt hvis kommunerne ikke kan honorere kravene internt i egen organisation og dermed bliver presset til at sende borgerne til dyrere, regionale tilbud. Evaluering og opfølgning på aftalen bør ske fælles med regionen. Et fokus her bør også være på de enkelte hospitalers praksis, fx har Hvidovre mange specialiserede GOPer, til trods for ændringer i specialerne, der ikke tilsiger denne udvikling. Ad Problemstillinger i forbindelse med borgere med erhvervet hjerneskade Ift. de skitserede løsningsforslag Ad 3 og Ad 4) ønsker kommunerne at det tværfaglige visitationsteam også bliver tværsektorielt, med henblik på at opnå enighed inden borgeren stilles et bestemt tilbud/forløb i udsigt og for at skabe den bedst mulige forventningsa f- stemning ift. de ofte langvarige forløb. Det er vigtigt med tidlig inddragelse af kommunerne. Ad Udkast til kommissorium vedr. arbejdsgruppen om kommunal medfinansiering 7

31 Kommunerne ønsker at planområdeperspektivet indskrives tydeligt i kommissoriet. Blandt andet på baggrund af henvendelse fra Nordkommunerne til regionen herom. 7) Forberedelse af møde i PAS den 27. februar 2015 Der afholdes møde i Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe den 27. februar Følgende temaer/sager forventes på mødet: Medicin Kronisk sygdom/dæmp Patientinddragelse Plejehjemslæger og besøg Indledning til samarbejdsafsnittet Psykiatri Kvalitet - godkendelse af kommissorium Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter dagsorden til mødet i Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe. Beslutning Embedsmandsudvalget drøftede dagsordenen. Helt generelt kan der være ønske om et højere konkretiseringsniveau i de fremlagte sager. Formuleringerne er meget bløde og det vil være godt ift. kommende forhandlinger om underliggende aftaler at rammerne herfor er klarere. Der blev endvidere givet en kort information ift. aftalen om implementering af FMK, som har været fremlagt til indgåelse i PPU, hvor PLO-Hovedstaden ikke umiddelbart havde mandat til at indgå aftalen. En afklaring er forventet i uge 9. Efter mødet er det blevet oplyst at PLO-Hovedstaden ikke ønsker at indgå aftalen. 8) Opsamling administrativt dialogmødet Der blev afholdt administrativt dialogmøde om sundhed den 4. februar 2014 i Fredensborg. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget kort evaluerer dialogmødet. Beslutning Embedsmandsudvalget drøftede kort dialogmødet. Oplæggene fra regionen og KL var udemærkede. Indholdet i de valgte temaer var af forskellige årsager måske på kanten af, om det kan bære så stort et møde. 9) Evt. Ingen bemærkninger. 8

32 Bilag: 4.5. DPSD årsberetning 2014 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45629/15

33 DPSD årsberetning 2014

34 Titel: DPSD årsberetning 2014 Patientombuddet, marts Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg URL: Format: pdf DPSD årsberetning

35 Indhold 1 Forord 4 2 Om os 4 3 Læringsaktiviteter Rapporteringer fra patienter og pårørende Mønstre i hændelser fra patienter og pårørende Observation af patienter på sygehuse Behandling med insulin 8 4 Serviceeftersyn af rapporteringsordningen 9 5 Udmeldinger fra DPSD Du kan abonnere på læringsenhedens publikationer DPSD Nyhedsbreve er den lette vej til information om nyt fra læringsenheden OBS-meddelelser og advarsler 12 6 Samarbejde om utilsigtede hændelser Samarbejde med Sundhedsstyrelsen Partnerskaber og forskerservice Samarbejde med kræftens bekæmpelse 15 7 Nationalt Forum 16 8 Driftsgruppen 17 9 Det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet Internationalt samarbejde EU: Patient Safety and Quality of Care Expert Group EU: Reporting and Learning Subgroup The Internationale Medicin Safety Network (IMSN) Det Europæiske Lægemiddelagentur WHO s Minimal informationsmodel for patientsikkerhed Undervisning og temadage Temadag om sygehusledelsers ansvar Opgørelser fra DPSD Fordeling af rapporter fra kommuner, hospitaler, private, regioner Fordeling af hændelsestyper Graden af alvorlighed Tværsektorielle hændelser 29 DPSD årsberetning

36 1 Forord Patientombuddet havde et spændende og lærerigt I foråret 2014 gik Dansk Patientsikkerheds Databases (DPSD) grand old man overlæge Jørgen Hansen på pension efter mere end 10 års arbejde med udvikling af DPSD. En stor viden forsvandt dermed ud af Læringsenheden. I maj 2014 blev overlæge Lena Graversen chef for Læringsenheden. Lena kom fra en stilling som chef i Patientombuddets Patientklagecenter. Før det arbejdede hun med tilsyn og patientsikkerhed i mange år i Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed. En stor opgave i 2014 var det serviceeftersyn, som Ministeren for Sundhed og Forebyggelse besluttede at give rapporteringsordningen efter 10 års drift. Formålet var at samle op på erfaringer, så vi kan modernisere og målrette ordningen til gavn for patienterne og patientsikkerheden. Konklusionen på serviceeftersynet er, at systemet er velfunderet, nyttigt og understøtter arbejdet med patientsikkerhed i det danske sundhedsvæsen. Der er dog også områder, hvor vi kan gøre tingene bedre. Vi er i gang med at se på forbedringer, og arbejdet fortsætter i Serviceeftersynet fokuserede også på rapporter fra patienter og pårørende. Det er et område, som vi, regioner og kommuner løbende arbejder på at styrke, og hvor der er et stort udviklingspotentiale. I 2015 vil vi revidere vores pjecer og forbedre Patientombuddets hjemmeside for at gøre flere patienter og pårørende opmærksomme på, at de har mulighed for at rapportere. I 2014 arbejdede vi også med to temaer, som resulterede i to temarapporter, der udkom i december. Det ene var om behandling med insulin, og det andet var om observation af patienter på sygehuse. Vi vil i Nationalt Forum i 2015 evaluere rapporterne. Vi udgav i 2014 flere OBS-meddelelser på baggrund hændelser fra databasen. Formålet var at gøre opmærksom på særligt vigtige problemer med patientsikkerhed. Vi gennemgår de enkelte meddelelser senere i årsberetningen. Derudover var 2014 også et travlt år med undervisning, temadage, partnerskaber og forskerservice, hvor vi stillede data til rådighed for samarbejdspartnere og forskere. 2 Om os Patientombuddet er en statslig styrelse under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vores opgave er gennem arbejdet med DPSD at bidrage til, at DPSD årsberetning

37 sundhedsvæsenet lærer af, og forebygger fejl. Vi vedligeholder og udvikler databasen, så den hele tiden kan imødekomme de krav, der er til arbejdet med patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Patientombuddets Læringsenhed har fire medarbejdere og to studentermedhjælpere. 3 Læringsaktiviteter 3.1 Rapporteringer fra patienter og pårørende Det er vigtigt, at patienter og pårørende rapporterer hændelser. De kan bidrage med brugbar viden fra deres oplevelser i sundhedsvæsenet, som kan supplere rapporterne fra sundhedspersonalet. Desværre kommer kun cirka to ud af 100 rapporter i dag fra patienter og pårørende. Mange kommuner og regioner arbejdede i 2014 for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere. De skrev blandt andet om DPSD på deres hjemmesider og udleverede informationsmateriale fra os. Det blev i Serviceeftersynet anbefalet, at rapportering fra patienter og pårørende bliver fremmet yderligere. Vi vil derfor i 2015 blandt andet tilpasse hjemmesiden, så det bliver mere tydeligt for patienter og pårørende, at de kan rapportere deres oplevelser med sundhedsvæsnet til os. Figur 1 herunder viser den månedlige udvikling i rapporter fra patienter og pårørende i Antal afsluttede rapporter Antal rapporter fra patienter og pårørende i 2014 Patienter Pårørende I alt Figur 1: Antal rapporter fra patienter og pårørende. Tallene er baseret på afsluttede sager fra 1. januar 2014 til og med 31. december DPSD årsberetning

38 Patienter har rapporteret færre hændelser i 2014 end i 2013, selv om muligheden for at rapportere var i fokus i flere kommuner og regioner. Pårørende rapporterede lidt flere hændelser i 2014 i forhold til Tabel 1 herunder viser, at patienter rapporterede hændelser i 2014 og hændelser i Pårørende rapporterede 715 hændelser i 2014 mod 616 hændelser i År Patienter Pårørende i alt Tabel 1 viser antallet af rapporter fra patienter og pårørende fordelt på årstal Mønstre i hændelser fra patienter og pårørende Hændelserne fra 2014 viser, at det er de samme områder, som både patienter, pårørende og sundhedspersoner rapporterer om, men at fordelingen er forskellig mellem patienter/pårørende og sundhedspersoner. De seks hyppigste klassifikationsgrupper er vist i figur 2. Figur 2 herunder viser den procentvise fordeling af hændelserne på seks overordnede hændelsesklassifikationer opgjort særskilt for rapporter fra patienter/pårørende og fra sundhedspersoner. 60,00 Forskellen på patienter/pårørende og sundhedspersoners rapportering 50,00 40,00 Procent 30,00 20,00 10,00 0,00 Medicinering herunder væsker Patientuheld herunder bl.a. fald og brandskader Behandling og Pleje Overlevering af information, ansvar, dokumentation Prøver, undersøgelser og prøvesvar Anden utilsigtet hændelse Patienter/pårørende Sundhedspersoner Figur 2. Fordelingen af de seks hyppigste DPSD klassifikationer fra patient/pårørende og sundhedspersoners rapporteringer i procenttal. Tallene er baseret på sager fra 2014, som er afsluttet samt lukket og indsendt til Patientombuddet. DPSD årsberetning

39 Inspiration til indsatser Herunder følger enkelte eksempler på konkrete kommunale og private initiativer for at få flere patienter og pårørende til at rapportere utilsigtede hændelser. Eksemplerne er hentet fra bidragsrapporten. Kommunerne Allerød, Brønderslev, Frederiksberg Gladsaxe, Kolding, Odder, Stevns, Læsø og Vejle og Privathospitalerne Mølholm og Valdemar udleverede i 2014 foldere og hængte plakater op i venteværelser, fællesrum og andre samlingspunkter. I Brønderslev Kommune besluttede ledelsen, at risikomanageren i samarbejde med hver enkelt afdelingsleder skulle se på, hvad der konkret kunne gøres i den enkelte afdeling. Hedensted Kommune besluttede at udlevere Patientombuddets pjece Hjælp os med at lære, når hjemmeplejens visitatorer besøger en ny borger, som ønsker hjælp. Alle plejehjem giver også pjecen til nye beboere. Langelands Kommune gav foldere til alle borgere i plejeboliger, hjemmeplejen og sygeplejen. Kommunen lavede også en vejledning på deres hjemmeside med information om og link til DPSD.dk. 3.2 Observation af patienter på sygehuse Vi satte i foråret 2014 fokus på observation af patienter. Det er vigtigt, at plejepersonale og læger observerer patienter fagligt forsvarligt, når de er indlagt på sygehus. Det viser hændelser fra databasen, patientklagesager og en lang række andre undersøgelser. Hvis sundhedspersonale observerer vitalværdier hos indlagte patienter mere systematisk, er det muligt at opdage kritisk sygdom tidligere. Det giver tid til at handle, inden tilstande udvikler sig livstruende. God observation og opfølgning vil forbedre kvaliteten af behandlingen og patientsikkerheden. DPSD årsberetning

40 Derfor udgav vi i december 2014 en temarapport om observationer af patienter på sygehuse. Rapporten indeholder bidrag fra regionerne, sundhedsstyrelsen, IKAS og Dansk Selskab for Patientsikkerhed m.fl. Herunder følger hovedkonklusioner fra rapporten: 1) Det er afgørende, at sundhedspersonale forstår, hvor vigtigt det er systematisk at observere patienter, og gør det 2) Det er essentielt, at sundhedspersonalet løbende uddannes i at bruge observationssystemerne 3) Det er vigtigt, at plejepersonale beregner risikoscore og handler efter den det vil sige, at de husker at videregive information til behandlende læge 4) Det er vigtigt at sikre, at plejepersonale kan tilkalde lægen, når der er brug for det 5) Observationssystemer kan ikke stå alene, det er vigtigt, at sundhedspersonalet også bruger sin kliniske viden 6) Det er vigtigt, at ledelsen har fokus på god observation og sørger for, at det bliver prioriteret 3.3 Behandling med insulin Vi satte også fokus på, hvordan vi kan forbedre håndteringen af insulin i sundhedsvæsenet. Hændelser fra databasen viser, at der sker mange fejl med insulin. Det skyldes blandt andet, at behandling med insulin er komplekst. Ofte får patienter flere slags insulin, og deres dosis ændres hyppigt. Der er mange diabetespatienter i Danmark, og antallet vil stige de kommende år. Det er afgørende, at behandling med insulin foregår sikkert. Fejlmedicinering eller fejlbehandling kan have store konsekvenser for patienten. Hovedkonklusioner fra temarapporten om behandling med insulin følger her: DPSD årsberetning

41 1. Det er vigtigt, at både ledelsen på sygehuse og i primærsektoren samt de enkelte sundhedspersoner er opmærksomme på de risici, der kan være ved behandling med insulin. 2. Det er vigtigt, at sundhedspersonerne ved, hvordan insulin virker, og kender sammenhængen mellem blodsukker og behandling. 3. Det er vigtigt, at sundhedspersonalets arbejdsgange, for hvordan de håndterer insulin, er klare og kendte. 4 Serviceeftersyn af rapporteringsordningen Efter 10 års drift af DPSD besluttede Ministeren for Sundhed og Forebyggelse i foråret 2014, at ordningen inden sommeren 2014 skulle have et serviceeftersyn. Det resulterede i en rapport, som indeholder forslag til konkrete initiativer til forbedringer. Vi og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse stod for serviceeftersynet. En række centrale organisationer på sundhedsområdet bidrog. Serviceeftersynet viste overordnet, at DPSD er et velfunderet og nyttigt system, der understøtter arbejdet med patientsikkerhed i det danske sundhedsvæsen. Systemet er vigtigt og fungerer, fordi det hjælper sundhedsvæsenet med at lære af fejl. Men der er også plads til forbedring. Serviceeftersynsrapporten indeholder både anbefalinger og konklusioner samt forslag, som kræver videre analyse. Patientombuddet følger nu op på serviceeftersynet. Vi gik allerede i efteråret 2014 i gang med at omsætte anbefalingerne til handling. Det arbejde fortsætter i 2015, hvor en vigtig ny indsats bliver at fremme vores samarbejde med regioner, kommuner og Sundhedsstyrelsen. På baggrund af serviceeftersynet har vi besluttet, at vi i 2015 opretter et nyt fagligt forum, som skal være bindeled mellem det lokale og nationale læringsarbejde. Medlemmer udpeges i foråret. Vi håber, at det bliver personer, der er tæt på det regionale og kommunale patientsikkerhedsarbejde, og som vil arbejde for øget fokus på fælles læring i hele landet. DPSD årsberetning

42 Serviceeftersynet pegede også på, at vi kan forbedre den måde, vi formidler læring på til vores interessenter. Vi arbejder på at etablere en vidensplatform, som netop kan understøtte videndeling på tværs. Vi vil i 2015 inddrage flere af vores samarbejdsparter i arbejdet med hændelserne fra databasen og læring. Vi vil i den forbindelse udbygge vores samarbejde med klinikere, og der er flere initiativer på vej. 5 Udmeldinger fra DPSD Vi udsendte i 2014 en række forskellige publikationer, som kan inddeles i nyhedsbreve, temarapporter og OBS-meddelelser. Du kan åbne publikationerne ved at klikke på billedet af dem. 5.1 Du kan abonnere på læringsenhedens publikationer På kan alle oprette et gratis abonnement til: 1. DPSD nyhedsbreve og nyhedsmails 2. Temarapporter. 3. OBS-meddelelser og advarsler. Du vælger selv, hvad du vil have tilsendt. 5.2 DPSD Nyhedsbreve er den lette vej til information om nyt fra læringsenheden. Vores nyhedsbreve er målrettet sundhedspersoner i alle dele af sundhedsvæsenet, der ønsker et hurtigt overblik over vores arbejde med utilsigtede hændelser. Vi forsøger at skrive om emner, der dækker bredt, så flest muligt får glæde af nyhedsbrevet. DPSD årsberetning

43 Nyhedsbrevene i 2014 omtalte blandt andet det nye design på DPSD hjemmesiden, og hvordan den nye rapporteringsformular til utilsigtede hændelser er udformet. Man kan f.eks. også læse, at sundhedspersoner skal være særligt opmærksomme på et nyt krav om, at etiketter på receptmedicin også skal indeholde det generiske medicinnavn. Kravets formål er at forebygge, at sundhedspersonale kommer til at give to slags medicin med samme indholdsstof. Vi skrev f.eks. også om Oxycodonhydrochlorid, som sundhedspersonale forveksler, fordi både depottabletter og kapsler, der virker hurtigere, sælges under samme navn. Du kan læse mere i nyhedsbrevene, som du åbner ved at klikke på nyhedsbrevet. Vi publicerer vores nyhedsbreve på hjemmesiderne og Vi sender dem også til personer, der abonnerer på DPSD nyhedsbrevet. DPSD årsberetning

44 5.3 OBS-meddelelser og advarsler Vi sender OBS-meddelelser ud, når der sker nye alvorlige utilsigtede hændelser, hvor der er en betydelig risiko for, at hændelsen kan ske igen andre steder i sundhedsvæsenet. Når vi vurderer, at der er behov for at reagere hurtigt, sender vi en advarsel. Advarsler kræver, at ledelsen hurtigst muligt tager stilling til problemet lokalt. Vi sender advarsler og OBS-meddelelser til de officielle postkasser i regioner, kommuner og private sygehuse og via abonnementsordning. OBS-meddelelser og advarsler kan altid læses på vores hjemmesider: og Patienter og plejepersonale forveksler Digoxin og Marevan Hændelser viser, at sundhedspersoner og patienter forveksler de to meget forskellige præparater Digoxin og Marevan. Digoxin er hjertemedicin og Marevan er blodfortyndende medicin. Både Digoxin 62,5 mikrogram og Marevan tabletter er lyseblå med en lille størrelsesforskel. DPSD årsberetning

45 Læger og sygeplejersker beregner forkert dosis af Pro-Epanutin Der er forvirring, når det gælder dosering af det krampestillende middel Pro-Epanutin. Det sker, fordi Pro-Epanutin indeholder fosphenytoin, som først, når det er i kroppen, omdannes til det aktive stof phenytoin. Derfor sker omdannelsen ikke i forholdet 1:1. Hændelser viser, at læger derfor ofte ordinerer forkert dosis. Sundhedsstyrelsen og Patientombuddet opfordrer sundhedspersoner til: at være opmærksomme på risikoen for fejldosering. at gennemgå nyeste indlægsseddel eller produktresumé og opdatere afdelingernes instrukser jf. den gældende produktinformation. at øge fokus på sikkerheden i den generelle håndtering af lægemidlet. Pro-Epanutin skal altid udskrives og dispenseres som phenytoinnatrium-ækvivalenter (PÆ). Blodfortyndende behandling Der findes ingen specifik modgift til de nye blodfortyndende midler. Patienter med nedsat nyrefunktion risikerer, at lægemidlet hober sig op i kroppen, så der kan opstå risiko for massiv blødning. Problemet er særligt stort hos ældre og ved operation eller traume. De nye blodfortyndende lægemidler er Eliquis (apixaban), Pradaxa (dabigatranetexilat) og Xarelto (rivaroxaban). Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at sundhedspersonale er særligt opmærksomme på patienter, der behandles med de antikoagulerende lægemidler. Alle forhold, der kan have DPSD årsberetning

46 indflydelse på blødningsrisikoen, skal overvejes grundigt, inden læger ordinerer behandlingen. 6 Samarbejde om utilsigtede hændelser 6.1 Samarbejde med Sundhedsstyrelsen Vi samarbejder med Sundhedsstyrelsen om at udveksle viden om medicin og medicinsk udstyr. Vi udveksler også systematisk bivirkninger, der opstår på grund af medicineringsfejl, og problemstillinger/forvekslinger, der relaterer sig til lægemidler. I 2014: Leverede vi materiale til udmelding om potentielt livstruende utilsigtet eksponering for fentanylplastre i Nyt om bivirkninger nr. 6, juni Leverede vi materiale til en udmelding om blødning hos patienter i behandling med non-vitamin-k-antagonist orale antikoagulantia i Nyt om bivirkninger nr. 7 August Leverede vi materiale til en tværgående analyse af indberettede formodede bivirkninger og rapporterede utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinsk igangsættelse af fødsler i Alt om bivirkninger nr. 11, december På baggrund af samme problemstilling om fejldosering af fosphenytoin (Pro-Epanutin), som blev beskrevet i Patientombuddets OBS meddelelse, skrev SST i Nyt om bivirkninger nr.6 juni Som opfølgning på OBS meddelelser eller nyhedsbreve Gik Sundhedsstyrelsen i dialog med lægemiddelfirmaet bag præparatet fosphenytoin (Pro-Epanutin) og de øvrige europæiske lægemiddelmyndigheder for at undersøge, om det var muligt at sætte gang i yderligere forebyggende initiativer i forhold til produktet. Informerede Sundhedsstyrelsen lægemiddelfirmaerne bag præparaterne i relation til problemet med, at digoxin og marevan forveksles. Kontaktede Sundhedsstyrelsen markedsføringsindehavere/repræsentanter for lægemidler indeholdende oxycodonhydrochlorid og orienterede om forveksling mellem depotformuleringer og de hurtigere virkende kapsler. Vi har også et ad hoc samarbejde om enkeltstående hændelser om medicinsk udstyr og udveksler systematisk oplysninger om hændelser om medicinsk udstyr i DPSD og hændelser indberettet til medicinsk-udstyr.dk. DPSD årsberetning

47 6.2 Partnerskaber og forskerservice Det er vigtigt, at de utilsigtede hændelser, vi får i Dansk Patientsikkerhedsdatabase, fortsat bliver brugt i det forebyggende arbejde, efter den lokale sagsbehandling er afsluttet. Vi indgår partnerskaber med aktører, der kender indgående til arbejdet med analyse af utilsigtede hændelser. Resultatet af partnerskaber og forskerservice kan være en rapport eller videnskabelig artikel, hvor utilsigtede hændelser er blevet analyseret. Vi har i 2014 haft følgende partnerskaber og forskerservice om data fra DPSD: 1. Dansk Lægemiddel Information, DLI, som vi har et kontinuerligt og formaliseret samarbejde med, der sikrer, at alle lægemidler på listen over risikosituationslægemidler bliver formidlet på pro.medicin.dk. 2. AMGROS, som vi supplerer med udtræk til at vurdere patientsikkerheden i Amgros RADS arbejde. I 2014 drejede det sig om; Medicinsk behandling af Astma hos børn og lægemidler af typen G- CSF (granulocyte colony-stimulating factor). 3. Lægevidenskabelige selskaber om udtræk af data til analyser af udvalgte problemstillinger, f.eks. kræftbehandling, MR-scanning, biokemi, AK-behandling. 4. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, f.eks. udtræk af data i forbindelse med forberedelse af patientsikkerhedspakken Sikker Psykiatri Samarbejde med kræftens bekæmpelse Vi samarbejdede i 2014 tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om udtræk af data til to store rapporter om kræftpatienter: Kræftpatienters sikkerhed i sundhedsvæsenet efter kræftbehandling. En analyse af rapporter fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase Rapporten beskriver sikkerheden for patienter, når det gælder sundhedsvæsenets indsats over for kræftramte, efter de er behandlet. Det vil sige efter såkaldt primær behandling, som indebærer operation, stråle- og/eller kemoterapi mv. De utilsigtede hændelser belyser karakteren af sikkerhedssvigt blandt kræftramte og konsekvenserne heraf. Rapporten er efterfølgende drøftet i Nationalt Forum, hvor regionerne oplyste, at der er et projekt i gang med henblik på at følge op på flere af pro- DPSD årsberetning

48 blemstillingerne i rapporten, og at der derfor ikke ses behov for flere initiativer. Patientsikkerhed i kræftforløb - Analyse af utilsigtede hændelser fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase rapporteret af kræftpatienter og den primære sundhedssektor Rapporten beskriver patientsikkerheden i kræftforløb med udgangspunkt i utilsigtede hændelser. Rapporten identificerede, hvilke typer sikkerhedsproblemer den primære sundhedssektor og kræftpatienterne rapporterede, og hvilken konsekvens hændelserne havde, og i hvilken fase af kræftforløbet hændelserne opstod. Rapporten gav et væsentligt input til områder, hvor kræftpatienters sikkerhed kan optimeres. Rapporten viste, at halvdelen af de utilsigtede hændelser kunne være forebygget under optimale forhold. Vi stillede anonymiserede data til rådighed for analysen til begge rapporter. Analysearbejdet blev gennemført i Patientombuddet. 7 Nationalt Forum Nationalt Forum er vores strategiske samarbejdsforum. Der deltager repræsentanter fra regionerne, kommunerne, Sundhedsstyrelsen, Patienterstatningen, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, Lægeforeningen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, og Danske Handicaporganisationer. Vi mødes to gange årligt i Nationalt Forum. Formålet er at koordinere samarbejde om læring. Nationalt Forum drøftede blandt andet i 2014 kommende emner for Læringsenhedens arbejde. Vi fik fra Nationalt Forum anbefalet at temaerne i 2015 bliver henholdsvis utilsigtede hændelser blandt psykiatriske patienter med somatisk sygdom og selvmord i psykiatrien. DPSD årsberetning

49 Vi drøftede også vores plan for, hvordan vi følger op på serviceeftersynet af DPSD, herunder hvordan vi bedst bidrager til at formidle viden fra DPSD til sundhedsvæsenet. Som et led heri indgår aftaler om, at vi i højere grad involverer kommuner og regioner, når vi udarbejder temarapporter. Drøftelserne af god formidling vil fortsætte i Nationalt Forum, som bakkede op om vores beslutning om at oprette et Fagligt Forum, som får til opgave at bistå Patientombuddet og Nationalt Forum med faglig sparring om læringsaktiviteter. 8 Driftsgruppen Det er driftsgruppens overordnede opgave at gennemgå de tekniske og funktionelle fejlmeldinger i Dansk Patientsikkerhedsdatabase, prioritere ændringsønsker og sikre, at der er konsensus om de ændringer, der foreslås af brugerne. I 2014 prioriterede Driftsgruppen følgende udviklingsområder: handlingsplaner, registrering af hændelsesklassifikation, overgangs-/ tværsektorielle hændelser, forbedring af sagsbehandlermodulet, mulighed for at rapportere på mobilt udstyr samt forbedring af alvorlighedsscoren, bunkerapporteringer og et mere struktureret rapporteringsskema. Driftsgruppen evaluerede i 2014 Projekt fokuseret rapportering fra Projektets formål var at maximere nytteværdien af de resurser, som sundhedspersonalet bruger på at rapportere hændelser til DPSD. Konklusionen var, at den nye klassifikation er lettere at anvende. Der er som ønsket flere ord i hændelserne, og sagsbehandleren skal indhente færre supplerende oplysninger. 9 Det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet Det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet har til formål at rådgive Patientombuddet om, hvordan vi vedligeholder den nationale liste over risikosituationslægemidler. Udvalget skal også komme med tiltag, der kan forbedre patienternes sikkerhed, når det gælder brugen af medicin. Udvalget rådgiver også om potentielle risikofaktorer, der vedrører brug af lægemidler. Desuden skal udvalget rådgive om rapporterede bivirkninger som følge af medicineringsfejl. Der var tre møder i udvalget, som nu har færdiggjort en opdatering af listen over risikosituationslægemidler, som bliver publiceret i marts Udvalget fokuserede derudover på AK-behandling, og havde fået en læge til at DPSD årsberetning

50 analysere utilsigtede hændelser om AK behandling. Analysen skal munde ud i en artikel med konkrete problemstillinger. 10 Internationalt samarbejde 10.1 EU: Patient Safety and Quality of Care Expert Group Ekspertgruppen rådgiver og kommenterer på EU-Kommissionens arbejde for kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Arbejdet koncentrerer sig primært om at give anbefalinger til rapporteringssystemer for utilsigtede hændelser, undervisning og fremme af patientsikkerhed og kvalitet. Patientombuddet er repræsenteret i EU s ekspertgruppe sammen med en repræsentant fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse EU: Reporting and Learning Subgroup. Danmark stod i 2014 i spidsen for ny EU rapport med anbefalinger til rapporteringssystemer for utilsigtede hændelser. I 2013 udpegede EU s ekspertgruppe os til at stå i spidsen for en rapport om anbefalinger til rapporteringssystemer i EU. Den blev udarbejdet i samarbejde med centrale myndigheder i 21 EU-lande og EU s fag-, kvalitets- og patientorganisationer. EU offentliggjorde rapporten i foråret Anbefalingerne tager udgangspunkt i erfaringer fra EU-medlemslandenes egne rapporteringssystemer. Den danske rapporteringsordning og DPSD opfylder stort set alle anbefalinger i rapporten The Internationale Medicin Safety Network (IMSN) Patientombuddet er medlem af IMSN, som er et internationalt interessenetværk. Formålet med netværket er primært at fremme udvikling af rapporteringssystemer til indsamling af medicineringsfejl. Formålet er også at fremme international udveksling af erfaringer, så vi øger sikkerheden i me- DPSD årsberetning

51 dicineringspraksis. I 2014 gjorde vi f.eks. medlemmer af IMSN opmærksom på hændelser med NOAK hos nyrepatienter Det Europæiske Lægemiddelagentur Vi er som eksperter i patientsikkerhed udpeget til at sidde i Invented Name Review Group (NRG) under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). NRGs vigtigste rolle er at vurdere, om et ansøgt handelsnavn til et lægemiddel kan være en potentiel patientsikkerhedsrisiko fx ved forvekslinger WHO s Minimal informationsmodel for patientsikkerhed Vi repræsenterer Danmark i WHO-projektet: Minimal informations model for Patient Safety. Projektets formål er at forberede landenes rapporteringssystemer til at dele viden om utilsigtede hændelser. Vi arbejder sammen med WHO og andre EU-lande om at udvikle og teste en fælles basis klassifikationsmodel for utilsigtede hændelser. I 2014 bidrog vi til projektet med vores viden om de danske klassifikationer og de muligheder, der er for at implementere dem. 11 Undervisning og temadage Vi holder foredrag og underviser som en del af læringsindsatsen. I 2014 blev det til omkring 30 foredrag og præsentationer. Vi har blandt andet holdt oplæg for regioner, kommuner, privathospitaler, ISQUA, EU, og i patientforeninger, for speciallæger, hygiejnesygeplejersker, privatpraktiserende anæstesilæger m.fl. Oplæggene handlede primært om: Patientombuddets opgaver, ansvar og organisation Dansk Patientsikkerhedsdatabase Diagnostiske fejl Risikostyring, herunder analyse og opfølgning på utilsigtede hændelser, klager og erstatningssager DPSD årsberetning

52 11.1 Temadag om sygehusledelsers ansvar Temadage om emner vedrørende rapporteringsordningen er en populær og effektiv måde at formidle viden til sundhedspersoner på. Vi holdt i 2014 to temadage for sygehusledelser, en i Århus og en i København med overskriften: Sygehusledelsernes ansvar for opfølgning på klagesager og utilsigtede hændelser, hvordan kan vi optimere processen? Formålet var at give ledelserne overblik over, hvad deres ansvar for opfølgningen indebærer og at understrege vigtigheden af ledelsens involvering. Billede fra temadagen for sygehusledelser i Århus Vi fortalte om, hvordan der bliver arbejdet med klagesager og hændelser, og hvilke regler der er i forhold til forskellige dilemmaer, der kan opstå i arbejdet. Der var oplæg fra blandt andet en sygehusledelse og fra Sundhedsstyrelsen. En juridisk ekspert gennemgik de love og regler, der gælder. Temadagene blev afsluttet med en debat om rapporteringsordningen. DPSD årsberetning

53 12 Opgørelser fra DPSD Denne del af DPSD årsberetningen indeholder opgørelser fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase om udviklingen og mønstre i utilsigtede hændelser, som er afsluttet i Der blev i 2014 i alt rapporteret utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Regioner og kommuner sagsbehandlede hændelser færdig og sendte dem til DPSD. Det tilsvarende tal for 2013 var afsluttede sager. Figur 3 på herunder viser den årlige udvikling siden Patientombuddet modtog samlet flere rapporter i 2014 end i Stigningen skyldes primært flere rapporter fra praktiserende læger og personale i regionale botilbud. Antal afsluttede rapporter Udviklingen i antal rapporterede utilsigtede hændelser Sygehuse Kommuner Private Anden regional Figur 3 viser udviklingen af indsendte rapporter til DPSD i perioden 2004 til Københavns Kommune havde et fald på knap rapporter i Ifølge kommunen kan det lavere antal rapporterede hændelser hænge sammen med forsøgsordningen om ændrede rapporteringskrav, der blev lanceret i april Alle andre kommuner havde tilsammen en stigning på godt rapporter. DPSD årsberetning

54 12.1 Fordeling af rapporter fra kommuner, hospitaler, private, regioner For at lette overblikket har vi opdelt de næste siders tabeller og grafer i fire sektorer: Kommuner, Hospitaler, Private Anden regional. Tabel 2 herunder viser, hvilke sundhedsområder de fire hovedgrupper omfatter. Sektor Omfatter Kommuner den kommunale tandpleje forebyggelsescentre hjemmeplejen hjemmesygeplejen kommunelæger misbrugsbehandling plejeboliger sociale botilbud sundheds- og sygeplejecentre sundhedsplejersker tilbud til borgere med handicap træning andet Hospitaler offentlige sygehuse. Private privathospitaler hospice. Anden regional apoteker praktiserende jordmødre praktiserende læger (almen praksis) praktiserende speciallæger præhospital og ambulancer psykologer regionale botilbud tandlæger og tandplejere terapeuter og kiropraktorer vagtlægeordningen. Tabel 2: Oversigt over opdelingen af sundhedsvæsenet i fire sektorer i denne årsberetning. DPSD årsberetning

55 Figur 4 nedenfor viser antallet af afsluttede rapporter fra 2013 og 2014 fordelt på sektorer. Fordelingen viser, at langt størstedelen af rapporterne kommer fra kommunerne og hospitalerne. Figuren viser, at der var en meget beskeden ændring i antallet af afsluttede rapporter fra 2013 til Fordeling af afsluttede sager pr. sektor i 2013 og 2014 Antal rapporter Andet regional Hospital Kommune Privat Figur 4: Fordelingen af afsluttede sager for hver sektor i 2013 og Figur 5 nedenfor viser, hvor i sektoren Anden regional, der er sket de største ændringer i antallet af afsluttede rapporter. Det er de regionale botilbud, praktiserende læger og præhospitalet og ambulancer, samt apoteker og vagtlægeordningen, der har rapporteret flere utilsigtede hændelser i Antal rapporter i gruppen 'Andet regional' i 2013 og 2014 Vagtlægeordningen Terapeuter og kiropraktorer Tandlæger og tandplejere Praktiserende speciallæger Regionale botilbud Præhospital og ambulancer Praktiserende læger (almen praksis) Praktiserende jordemoder Apoteker Figur 5: Antal rapporter fra gruppen Anden regional i 2013 og DPSD årsberetning

56 I figur 6 herunder ses, at blandt kommunerne er det plejeboliger, hjemmeplejen og sociale botilbud, der rapporterer flest utilsigtede hændelser. Antal rapporter i gruppen 'Kommuner' i 2013 og 2014 Øvrige tilbud til borgere med handicap Træning Sundhedsplejersker Sundheds- og sygeplejecentre Sociale botilbud Plejebolig Misbrugsbehandling Kommunelæger Hjemmesygeplejen Hjemmeplejen Forebyggelsescentre Den kommunale tandpleje Andet Figur 6: Antal rapporter fra gruppen Kommuner i 2013 og Fordeling af hændelsestyper Tabel 3 herunder beskriver hændelsestypernes fordeling i procent for hver sektor. Alle hændelser har siden 2014 været klassificeret efter et nyt DPSDklassifikationssystem, som er udviklet af DPSD-driftsgruppen og blev taget i brug i januar Da DPSD klassifikationssystemet først blev brugt fra 2014, indeholder tabel 1 kun information om hændelser, der er afsluttet i Det betyder, at sager, der er oprettet før 2014, men som først er afsluttet i 2014, er sorteret fra, da de ikke har den nuværende DPSD klassifikation. DPSD årsberetning

57 Tabel 3: DPSD klassifikationen fordelt på anden regional, kommuner, hospitaler og private i procenttal. DPSD klassifikation Procentfordelingen af hovedklassifikationerne i de klassificerede hændelser. Andet regional Hospital Kommune Privat Ambulancer, akutbiler, helikoptere mv. 0,7 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Anden utilsigtet hændelse 3,2 % 5,3 % 3,6 % 7,5 % Behandling og Pleje 1,8 % 13,6 % 3,2 % 7,8 % Blod og blodprodukter 0,0 % 0,9 % 0,0 % 0,4 % Gasser og luft 0,0 % 0,3 % 0,1 % 0,4 % Henvisninger, ind/udskrivelse og medicinlister 3,1 % 9,0 % 0,8 % 5,8 % Infektioner 0,2 % 0,8 % 1,2 % 0,2 % IT, telefoni, infrastruktur, bygninger mv. 1,4 % 2,4 % 0,1 % 1,0 % Kirurgisk behandling herunder ECT, anæstesi mv. 0,3 % 1,7 % 0,0 % 3,5 % Medicinering herunder væsker 48,2 % 22,7 % 66,4 % 28,0 % Medicinsk udstyr, hjælpemidler, Røntgen mv. 1,0 % 3,5 % 0,4 % 4,0 % Overlevering af information, ansvar, dokumentation 4,3 % 12,9 % 1,7 % 10,1 % Patientidentifikation 4,2 % 4,6 % 0,0 % 7,1 % Patientuheld herunder bl.a. fald og brandskader 1,6 % 5,8 % 21,7 % 14,4 % Præhospital behandling 0,7 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Prøver, undersøgelser og prøvesvar 18,5 % 12,8 % 0,1 % 7,5 % Selvskade og selvmord 0,3 % 1,0 % 0,1 % 0,1 % Sundhedsfaglig visitation, telefonkonsultation 8,8 % 1,9 % 0,0 % 1,6 % Teknisk disponering 0,7 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Ikke udfyldt 1,0 % 0,8 % 0,7 % 0,6 % Hovedtotal 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Tallene er baseret på sager fra 2014, som er afsluttet og indsendt til Patientombuddet. De markerede felter angiver, hvor hændelsesklassifikationen udgør mindst 10 procent. Procentfordelingen af DPSD-hovedklassifikationerne er vist i tabel 3. Det fremgår af markeringen i tabellen, at det er fire DPSD-klassifikationer, der hyppigst bliver anvendt - medicinering herunder væsker, overlevering af information, ansvar og dokumentation, patientuheld. DPSD årsberetning

58 Vi har undersøgt, om der er forskel på, hvilke klassifikationer der bliver anvendt i de fire sektorer. Klassifikationerne Medicinering herunder væsker, er den mest anvendte klassifikation i alle sektorer. Den næst hyppigste klassifikation der er brugt i kommunerne, er patientuheld, mens klassifikationerne er mere jævnt fordelt på hospitalerne. Forskellene afspejler formentlig, at de utilsigtede hændelser reelt er forskellige i de fire sektorer. Årsagen kan også være forskelligt fokus på utilsigtede hændelser, og at der er forskellige krav til, hvilke typer af utilsigtede hændelser der er rapporteringspligtige Graden af alvorlighed Vi har undersøgt, hvordan hændelserne fra 2014 blev klassificeret i forhold til alvorligheden. Når en utilsigtet hændelse bliver rapporteret, skal rapportøren angive, hvor alvorlig hændelsen faktuelt var for patienten. Når sagsbehandleren bagefter arbejder med sagen, kan denne justere alvorlighedsklassifikationen i hændelsen. Hændelser, der bliver klassificeret med alvorlig eller dødelig konsekvens for patienten, er ofte meget alvorlige, enkeltstående, sjældne hændelser. De kaldes også sentinel events. Hændelserne her giver ofte nogen omtale i afdelingen og bliver som regel analyseret med kerneårsagsanalyser eller hændelsesanalyser. Hændelser med Ingen skade, mild eller moderat skade omtales også som nær-ved fejl. Fejlen i de hændelser blev opdaget og forebygget af sundhedspersonalet, inden hændelsen nåede at udvikle sig mere alvorligt for patienten. Det er vigtigt, at de hændelser også bliver prioriteret i analysearbejdet, så man kan forebygge lignende fejl. Vi kan fra mange af hændelserne uddrage vigtig viden om, hvorfor hændelsen ikke nåede at skade patienten mere alvorligt viden om såkaldte potentielle risici, som sundhedspersonale skal være opmærksomme på. Analyser af hændelser med Ingen skade, mild eller moderat skade sker ofte som aggregerede analyser, hvor mange hændelser bliver analyseret på én gang. DPSD årsberetning

59 I tabel 4 herunder ses definitionerne for alvorlighedsklassifikationen. Alvorlighed Skade Ingen skade Mild Moderat Ingen skade Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling. Alvorlig Dødelig Permanente skader, som kræver indlæggelse, behandling hos praktiserende læge, øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling, eller andre skader som kræver akut livreddende behandling. Dødelig udgang Tabel 4. Definitionerne bag alvorlighedsklassifikationen af utilsigtede hændelser. Vi har undersøgt, hvordan klassifikationen af alvorlighed fordeler sig for de fire sektorer. Antallet af rapporterede hændelser er i flere år steget. Dermed stiger antallet af alvorlige hændelser også. Figur 7 viser den procentvise fordeling af alvorlighedsklassifikationen, sammenlignet på tværs af sektorer. DPSD årsberetning

60 Figur 7 herunder viser, at langt de fleste hændelser klassificeres som Ingen skade og Mild. Kun en lille andel af hændelserne bliver klassificeret som Moderate, Alvorlige og Dødelige. Figur 7: Fordelingen af afsluttede rapporter efter alvorlighed og år i procenttal. 100% 90% 80% Fordeling i procent 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2013 Andet regional 2014 Andet regional 2013 Hospital 2014 Hospital 2013 Kommune 2014 Kommune Tallene er baseret på sager fra 2013 og 2014, som er afsluttet, lukket og indsendt til Patientombuddet Privat 2014 Privat Dødelig 0,34 0,36 0,76 0,70 0,11 0,09 0,11 0,00 Alvorlig 3,05 3,40 4,56 4,48 1,18 1,15 2,53 3,17 Moderat 9,00 10,95 16,69 16,14 7,51 7,75 11,88 12,33 Mild 31,13 27,36 24,31 23,82 24,16 24,70 23,32 22,30 Ingen skade 56,48 57,92 53,68 54,85 66,92 66,32 62,16 62,19 Ukendt 0,12 0,00 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I kommunerne var 66 procent af de rapporterede hændelser klassificeret med Ingen skade, og 25 procent med Mild. 0,1 procent af de i alt afsluttede hændelser var klassificeret med dødelig udgang, det svarer til 95 hændelser. Den endelige konsekvens for patienterne var ikke altid kendt for det personale, som rapporterede hændelsen. Den endelige konsekvens for patienten viser sig i nogle tilfælde først lang tid efter, at hændelsen er rapporteret og afsluttet. Tal om alvorlighed vil derfor altid være usikre. Inden for samme sektor er fordelingen uændret i 2013 og DPSD årsberetning

61 12.4 Tværsektorielle hændelser Det har siden, rapporteringsordningen i 2010 blev udvidet, været muligt at analysere utilsigtede hændelser på tværs af sundhedssektorerne. Antallet af analyser om tværsektorielle hændelser har derfor været stigende. Tværsektorielle hændelser omfatter utilsigtede hændelser, hvor sagsopfølgningen kræver både hændelsesstedet og det/de involverede sted(er)s deltagelse i opfølgningen af hændelsen. Det er den lokale sagsbehandler, som skal angive, at der er tale om en tværsektoriel hændelse. Den markering har vi anvendt til at fordele hændelserne i tabel 5 herunder. Tabel 5: Antal afsluttede tværsektorielle hændelser i 2014 fordelt på hændelsessted og involveret sted. Hændelsessted Andet regional Andet regional Involveret sted Hospital Kommune Privat Ikke udfyldt I alt Hospital Kommune Privat I alt Tallene er baseret på sager fra 2014, som er afsluttet, lukket og indsendt til Patientombuddet. Tallene viser, hvordan tværsektorielle hændelser fordeler sig mellem sektorerne. Som det ses i tabel 5, blev der i 2014 rapporteret utilsigtede hændelser, der var markeret som tværsektoriel hændelse. I 2013 blev der tilsvarende kun rapporteret 658 tværsektorielle hændelser. Udviklingen i tallene viser, at når der bliver arbejdet med tværsektorielle hændelser, får sundhedspersoner mere fokus på at rapportere denne type hændelser. DPSD årsberetning

62 Bilag: 4.6. DPSD Årsberetning - bidrag fra sundhedsvæsenet Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45633/15

63 DPSD Årsberetning 2014 Bidrag fra sundhedsvæsenet! Printadvarsel: 177 sider.

64 Titel: DPSD Årsberetning 2014 Bidrag fra Sundhedsvæsenet Patientombuddet, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg URL: Format: pdf 2

65 Bidrag til Patientombuddets årsberetning om Dansk Patientsikkerhedsdatabase Indsamling af bidrag: Ifølge Sundhedsloven skal Patientombuddet indsamle oplysninger om rapporterede utilsigtede hændelser og udarbejdede handlingsplaner, faglige udmeldinger mv. fra sundhedsvæsenets aktører. Patientombuddet har i oktober 2014 bedt regioner, kommuner og private sygehuse om at indsamle oplysninger, og sende dem til Patientombuddet i et elektronisk spørgeskema. Rapporten er således resultatet af den lovpligtige indsamling af oplysninger. Indledning Rapporten er primært tænkt som et elektronisk opslagsværk, hvor det er muligt for sundhedspersoner at søge viden om indsatsområder f. eks. på tværs af sundhedsvæsenet. Bidragene viser at en del kommuner har arbejdet med tiltag inden for medicineringsområdet, faldforebyggelse, observation af borgere, og med problemer når patienter bliver overflyttet mellem sektorer. Vores tilbagemeldinger fra sundhedspersoner viser, at der ofte kan være inspiration at hente fra andre regioner eller kommuner, der har arbejdet med samme type sikkerhedsproblem. Søger du f.eks. på brand vises resultater fra Svendborg Kommune. Søges på mobilapp har Region Midt et projekt osv. Sikkerhed i adresser Af hensyn til sikkerheden i s, erstattet med underscore `_` i alle adresser under kontaktoplysninger. Manglende bidrag Flere kommuner er ikke omtalt i rapporten. Dette skyldes at kommunen ikke har indsendt bidrag til rapporten eller haft en anden aftale. 3

66 Hyppige forkortelser: Interne forkortelser anvendt i bidragene: AMA BOS DDKM/IKAS DPSD EPJ EOJ/EPM/OPUS FAM FMK FRAM GTT ISBAR KÅA LMK MTO POB PS PSA PSK RIS/PACS RM SMK SPL SSA SSH SST TOBS TOKS UTH Akut modtageafdeling Basis Observationsskema (samme som TOKS) Den Danske Kvalitetsmodel Dansk Patientsikkerhedsdatabase Elektronisk Patient Journal Elektronisk Patient Medicinsystem Fælles akut modtagelse (samme som AMA) Fælles Medicin Kort Funktionel resonans analyse model Global Trigger Tool Gensvarsmodel (samme som SMK) Kerneårsagsanalyse Lægemiddelkomité Menneske-teknik-organisation analyse Patientombuddet Patientsikkerhed Patientsikkerhedsansvarlig person Patientsikkerhedskoordinator Røntgen IT system. Risikomanager/Riskmanager Sikker mundtlig kommunikation Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Sundhedsstyrelsen Tidlig opsporing af begyndende sygdom Tidlig opsporing af kritisk sygdom Utilsigtet hændelse 4

67 Indholdsfortegnelse Nordjylland Aalborg Kommune... 1 Brønderslev Kommune... 2 Frederikshavn Kommune... 3 Hjørring Kommune... 4 Jammerbugt Kommune... 5 Læsø Kommune... 6 Mariagerfjord Kommune... 7 Morsø Kommune... 8 Rebild Kommune... 9 Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Teres hospitalet Aalborg Region Nordjylland Midtjylland Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Silkeborg kommune Skanderborg Kommune Skive kommune Syddjurs kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune AROS Ortopædisk Privathospital Aarhus Teres Hospitalet Aarhus Region Midtjylland Sydjylland og Fyn Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Faaborg -Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart kommune Nordfyns kommune Nyborg kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Varde kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vejle Kommune, Senior Ærø kommune Privat Hospitalet Mølholm Privathospitalet H.C.Andersen Klinikken Privathospitalet Mølholm Region Syddanmark

68 Sjælland Faxe kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Kalundborg Kommune Køge Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Sorø kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune Hospitalet Valdemar Skovhus Privathospital Region Sjælland Hovedstadsområdet og Bornholm Allerød Kommune Ballerup kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Københavns Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Aleris-hamlet hospitaler (Alle) Gildhøj Privathospital Kysthospitalet A/S Privathospital - Svedklinikken, Hidros Denmark ApS Privathospitalet Frederiksberg Centeret Øjenhospitalet Danmark Region Hovedstaden

69 Nordjylland Aalborg Kommune Kontaktoplysninger: Lea Sinding Mortensen Aalborg Kommune Danmarksgade Aalborg lesm-aeh_aalborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Borgere og pårørende kan blive informeret mundtligt om muligheden for at rapportere en utilsigtet hændelse i tilfælde, hvor kommunens medarbejdere finder det relevant. Aalborg Kommune finder det ikke relevant at producere eget skriftligt materiale om patienter og pårørendes mulighed for at rapportere. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? En række områder har været genstand for særligt fokus i den centrale forvaltning, herunder bl.a.: - Medicinhåndtering på plejehjem. - Tryksår. - Utilsigtede hændelser i forbindelse med loftslifte. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Aalborg Kommunes fagforvaltninger har ansvaret for de relevante faglige udmeldinger - det kan ikke umiddelbart lade sig gøre at give en komplet oversigt. Der foregår løbende forbedringer og opdateringer af samtlige instrukser på kommunens intranet. Andet: 1

70 Nordjylland Brønderslev Kommune Kontaktoplysninger: Jonna Christiansen Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev jonna.christiansen_ dk Telefon: / Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. - Der er udleveret foldere og ophængt plakater relevante steder. - Ledere og personale har informeret borgere / pårørende om muligheden for at indrapporterer. - Der er planlagt yderligere indsats primo 2015, hvor risikomanager ved besøg hos hver afdelingsleder, vil have fokus på hvad det enkelte sted kan gøre af yderligere tiltag. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er specielt fokus på infektion, for at skabe afklaring i forhold til hvornår en infektion er en UTH. I samarbejde med hygiejnesygeplejerske er lavet definitioner af UTH og infektion. Efterfølgende er sygeplejersker og hygiejnekontaktpersoner undervist i definitionerne, hvor de efterfølgende står for at implementerer denne viden til det øvrige personale. Medicinhændelser er i særdeleshed genstand for vurdering og indsats. Der er udarbejdet materiale for udskrivelse fra sygehus til kommune, med henblik på at mindske risiko for UTH. Dette er skabt i fællesskab mellem kommune og sygehus, med udgangspunkt i sundhedsaftale og tværsektorielle UTH. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 At det er vigtigt fortsat at have fokus på UTH, for at få alle UTH indrapporteret, så der kan ske en hændelsesanalyse og heraf læring. Det er vigtigt at hændelsesanalysearbejdet prioriteres. Der skabes fokus ved hjælp af kvartalsrapporter, for alle områder, hvor der ses på type af f.eks. medicinhændelse. Årsrapport er medvirkende til at skabe fokus blandt personale, ledere og politikere. Andet: 2

71 Nordjylland Frederikshavn Kommune Kontaktoplysninger: Lene Beith Broberg Frederikshavn Kommune Rådhus alle Frederikshavn Lbbr_frederikshavn.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Kommunen har ikke gjort noget specielt i forhold til dette. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Tidlig opsporing. - Der er gjort en særlig indsat i de relevante centre overfor ledergruppen i Kommunen, der skal sætte fokus på arbejdet med utilsigtede hændelser overfor eget personale. - Der er ansat en ny Riskomanager i Frederikshavn Kommune. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Udmeldinger omkring hygieje og instrukser. Ny hygiejnesygeplejerske tilknyttet Frederikshavn Kommune. - Udmeldinger vedr. nye procedure og instrukser. Eks. vedr. medicinhåndtering. - Udmeldinger til personalet i Kommunen, om at der i 2015 skal arbejdes med det Fælles Medicin Kort. Andet: 3

72 Nordjylland Hjørring Kommune Kontaktoplysninger: Birgitte Schøn Hjørring kommune Springvandspladsen Hjørring birgitte.schoen_hjoerring.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er udarbejdet en pjece, som ligger på kommunens hjemmeside. De pårørende informeres om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Glemt medicin. - Fejlmedicinering. - Kommunikation i sektorovergange i forbindelse med indlæggelse og udskrivelser. - Infektioner - primært urinvejsinfektion. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er fortsat udfordringer internt i organisationen i forhold til medicin og infektioner. Der er store udfordringer vedr. kommunikation i sektorovergange. Andet: 4

73 Nordjylland Jammerbugt Kommune Kontaktoplysninger: Risikomanager Bente Bertelsen Socialafdelingen Stationsvej Brovst Benteb_msn.com Telefon: ( ) Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Kommunens ansatte i social og sundhedsafdelingen vejleder borgere og pårørende, der oplever at der er sket utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har været fokus på Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Risikomanager har deltaget i tværsektorielt samarbejde og klyngegruppedannelse med Region Nordjylland, Psykiatrien i Nordjylland, Præhospitalt område og Primær Sundhed i Region Nordjylland, samt Aalborg Kommune. Internt i kommunen har der været fokus på medicineringsfejl og fald. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er afholdt løbende undervisning og opdatering vedr. UTH til relevant personale. Der er oprettet et nyhedsbrev som vil udkomme 4 gange om året og rundsendes til social- og sundhedsfaglig ledelse. Andet: 5

74 Nordjylland Læsø Kommune Kontaktoplysninger: Dorte Hammerich Læsø Kommune Doktorvejen 1a 9940 Læsø dha_laesoe.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Informationsmateriale er ophængt på plejehjemmet. Medarbejdere er informeret om/undervist i, at de skal oplyse borgere og pårørende om deres mulighed og ret til at indrapportere UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinering, fald, tværsektoriel kommunikation. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Årsopgørelse og status forelagt Bruger- pårørenderåd, Ældreråd og Social- og kulturudvalget. Andet: 6

75 Nordjylland Mariagerfjord Kommune Kontaktoplysninger: Hanne Thorsager Mariagerfjord Kommune, sundhed og omsorg Ndr. Kajgade Hobro haols_mariagerfjord.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der har ikke været nogen generel indsats. Patienter og pårørende er oplyst om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser, hvis det har været relevant i konkrete tilfælde. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er foretaget hændelsesanalyse af: - Hændelser, hvor alvorlighedsgraden var moderat, alvorlig eller dødelig. - Hændelser, med potentielt stor risiko for patientsikkerheden. Der er foretaget 10 hændelsesanalyser - 5 var internt kommunale, 5 tværsektorielle. Der er på baggrund af analyserne iværksat lokale handleplaner. Indsatserne har primært omhandlet kommunikation, medicinering og arbejdsgange. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der har været en faglig udmelding i form af ændret medicininstruks med henblik på at øge sikkerheden omkring medicinhåndtering. Instruksen indeholdt en præcisering i forhold til mærkning af alle medicinæsker i eget hjem samt ajourføring af medicinstamdata. Andet: 7

76 Nordjylland Morsø Kommune Kontaktoplysninger: Ellen Margrethe Dybdal Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing M emd_morsoe.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Information til patienter/borgere og pårørende sker ved informationsfoldere placeret centrale steder som på bibliotek, borgerservice og lign. Borgere informeres yderligere i konkrete situationer, eks. hvor borgere udtrykker ønske om viden om klagemuligheder, frustration over konkrete sundhedsfaglige forhold og/eller borgere giver udtryk for ønske om at handle på utilsigtede sundhedsfaglige forhold. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicinhåndtering i Sektorovergange. - Fald. - Udlevering af medicin. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 8

77 Nordjylland Rebild Kommune Kontaktoplysninger: Gitte Tougaard Center Pleje og Omsorg, Rebild kommune Hobrovej Støvring igito_rebild.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Pjecerne er hængt op på alle kommunens ældrecentre og der beboere og pårørende informeres om muligheden for at indberette UTH ved indflytningssamtalen. Distrikterne er tilbudt deltagelse af Risikomanager på relevante møder med borgere og pårørende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er internt udarbejdet hændelsesanalyser med involverede parter ved alle alvorlige UTH. Der er ekstra fokus på medicinadministrationsfejl og der planlægges undervisning af SSH gruppen for at minimere UTH. Der er udarbejdet nye sundhedsfaglige instrukser og faglige kompetencebeskrivelser for at tydeliggøre faggruppernes ansvar og kompetence. Tværsektionelle hændelser er blevet analyseret på Klyngemøder hver 3. måned og resultaterne fra disse hændelsesanalyser er formidlet til det plejepersonale der har været involveret i hændelsen. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udarbejdet status notat over UTH arbejdet i Dette er gennemgået med Distriktslederne og sendt til Centerchefen. Andet: Alle nyansatte undervises i at indberette UTH og der udarbejdes månedlige rapporter til distriktslederne på antal hændelser, hændelsesart og alvorlig som et ledelsesredskab. 9

78 Nordjylland Thisted Kommune Kontaktoplysninger: Bente Øllgaard Thisted Kommune Asylgade Thisted beo_thisted.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Da det blev muligt for patienter og pårørende at rapportere hændelser kom det på kommunens hjemmeside som en nyhed. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har været særligt fokus på tryksår, fald og medicin, blandt andet fordi Thisted kommune er en del af projektet "I Sikre Hænder". Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 De faglige udmeldinger relaterer sig til materialet i forbindelse med "I Sikre Hænder". Derudover er det kun udmeldinger fra POB, der er udsendt. Andet: 10

79 Nordjylland Vesthimmerlands Kommune Kontaktoplysninger: Jørgen Fruergaard Sundhedsforvaltningen Vesthimmerlands Kommune Frederik IX Plads Farsø jfr_vesthimmerland.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Alle relevante medarbejdere er informeret om muligheden og skal medvirke til at udbrede kendskabet til patienter og pårørende. Samlet ældreråd informeret og de har fået udleveret pjecer om muligheden. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Faldforebyggelse: Der er uddannet faldforebyggere på samtlige plejecenter og i hjemmeplejen. Når der sket et fald, udfylder den medarbejder, som har været til stede et skema, som beskriver detaljerne i forhold til selve faldet. Dette skema afleveres efterfølgende til pågældende faldforebygger, som så har ansvaret for at udarbejde en indsatsplan og følge op på den. Vores psykiatri og handicap afdeling har ligeledes ønsket uddannet et antal faldforebyggere og det efterkommes først i Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Samtilge SSAér og plejehjemsassistenter har i 2014 været på 11uger efteruddannelse. Noget af kursusindholdet har været: Forebyggelse og sundhedsfremme, rehabilitering som arbejdsform, tidlig opsporing, medicinadministration. Samtlige sygeplejersker har været på et 5 dages kursus i Kompetenceløft til sygeplejerskeri forhold til nye udfordringer i det nære sundhedsvæsen. Samtlige SSHér er undervist i emnet: Tidlig opsporing. Der er ansat en del specialsygeplejersker, som hver især har har til opgave at understøtte og udvikle i forhold til de enkelte specialistområder: En KOL- sygeplejerske som blandt andet arbejder med TeleCare nord projektet og underviser relevant personale i forhold til KOL-patienter. 11

80 En medicin sygeplejerske med fokus på alt omkring medicin. En dokumentationssygeplejersker. En forløbskoordinator. En palliationssygeplejerske. Andet: 12

81 Nordjylland Teres hospitalet Aalborg Kontaktoplysninger: Vivian Brix Villadsen Teres Hospitalet Aalborg J.D. Kennedy Plads 1 R 5 sal 9000 Aalborg vbv_teres.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der forefindes informationspjecer i venterum. Alle patienter informeres ligeledes hvis der opstår en utilsigtet hændelse i forbindelse med deres forløb. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I forbindelse med implementering af elektronisk sikker kirurgilister, har alle elementer af WHO s 22 trin til sikker kirurgi været gennemgået og vurderet i henhold til retningslinjer på Teres Hospitalet. I forbindelse med implementering af Fælles elektronisk medicinkort (FMK) er alle dele af medicinordination, administration og dispensering været gennemgået og vurderet i henhold til eksiterende retningslinjer. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Teres Hospitalet Aalborg har været igennem en forandringsmæssig struktur, hvor de elektroniske dokumentationssystemer har været i fokus, ligeledes sikring af de patientsikkerhedsmæssige strukturer. Ligeledes har ipmplementering af fælles standarder i forbindelse med sammenkøring af alle de danske hospitaler, været fokusområder i tilstræbelsen på at have patientsikkerhed på højeste plan. Andet: 13

82 Nordjylland Region Nordjylland Kontaktoplysninger: Tilde Jensen Kvalitetskontoret, Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø tj_rn.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Patientvejlederne i regionens Patientkontor vejleder patienter, der henvender sig til dem i forhold til muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er lavet en hjemmeside specifikt målrettet til patienter og pårørende omkring muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Siden indeholder information omkring utilsigtede hændelser - definition, formål med rapportering samt oplysning om, hvad der sker med rapporterne. Derudover er der indsat link direkte til rapporteringsskemaerne for henholdsvis patienter og pårørende. Der er udarbejdet en pjece med information til patienter og pårørende omkring muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Pjecen beskriver eksempler på utilsigtede hændelser, formålet med at rapportere samt hvorledes patienter og pårørende rapporterer utilsigtede hændelser. Pjecen er tilgængelig for patienter og pårørende på sygehusene i Region Nordjylland. På de enkelte sygehuse har der været forskellige initiativer i forhold til at informere patienter og pårørende omkring rapporteringsmuligheden. Initiativerne omhandler blandt andet undervisning af personalet samt mulighed for rapportering mens man er på sygehuset. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Tværsektorielt samarbejde Samarbejdet mellem regionale områder (sygehuse, Primær Sundhed, Specialsektoren og Præhospitalt beredskab) samt mellem regionen og kommunerne har været i fokus i 2014 med henblik på at sikre opfølgning på- og læring af utilsigtede hændelser i sektorskift. I regi af sundhedsaftalen er der etableret en organisering omkring samarbejdet bestående af 4 tværsektorielle UTH-klynger og ét overordnet UTH-forum. I de enkelte klynger er alle regionale områder og kommunerne repræsenteret, og der arbejdes blandt andet med analyse af konkrete utilsigtede hændelser. Resultatet af arbejdet i klyngerne videregives til UTH-forum. UTH-forums opgave er blandt andet at drøfte mønstre på tværs af klyngerne og formidle læring mellem klyngerne. Håndhygiejnekampagne Region Nordjylland besluttede som et led i budgetaftalen for 2014, at der i løbet af 2014 skulle igangsættes en adfærdsregulerende kampagne, som led i sygehusenes arbejde med reduktion af sygehuserhvervede infektioner. Til formålet blev der afsat 0,5 mio. kr. hvilket blev udmøntet i 14

83 afholdelse af en håndhygiejnekampagne i uge 38 på sygehusene målrettet sundhedspersonalet. Målsætningen om at reducere forekomsten af nosokomielle infektioner skal angribes på flere fronter. Der er ikke en enkelt indsats, der alene løser problemet, men et væsentligt indsatsområde er håndhygiejne, og forbedring af håndhygiejne er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til forebyggelse af smittespredning. Uge 38 blev valgt, da der i denne uge i forvejen er en årligt tilbagevendende national hygiejneuge som afholdes af Rådet for Bedre Hygiejne. Håndhygiejnekampagnen har været bygget op omkring en række regionale aktiviteter såsom udvikling af en specialfremstillet hygiejnevogn, plakater, t- shirts, kick-off møder med buskaber såsom spritten fjerner smitten, rene hænder redder liv og vi gør dig håndtryg. Kampagnen har haft stor bevågenhed under og efter uge 38. Derudover har en efterfølgende effektmåling vist, at personalet spritter hænder i længere tid og har taget budskabet om hvor vigtigt det er at spritte i minimum 30. sekunder til sig. Lokalt på sygehusene har klinikkerne også efterfølgende været opmærksomme på at fastholde fokus på håndhygiejne, og sørger også for at udbrede budskaberne til patienter og pårørende. Mortalitetsaudit På sygehusområdet blev der ved årets start indført et fælles koncept for mortalitetsaudit. Alle patienter, der er døde under deres indlæggelse på ét af de nordjyske sygehuse har skullet vurderes i forhold til, om en utilsigtede hændelse kunne have været medvirkende årsag til dødsfaldet. Hvis en utilsigtet hændelse kunne være medvirkende årsag til dødsfaldet skal hændelsen efterfølgende rapporteres i DPSD, så de kan blive analyseret via patientsikkerhedsorganisationen. Konceptet har kørt hele 2014 og blev evalueret i slutningen af året. I 2015 vil der blive arbejdet på en justering af konceptet. De enkelte sygehuse har lokalt arbejdet med indsatser på forskellige områder. Der er blandt andet arbejdet med hændelser i forbindelse med EPJ og prøvesvar samt medicineringshændelser både internt og i overgange. Der er nedsat en ekspertgruppe for medicineringsområdet på Aalborg Universitetshospital og en medicinkomité i Psykiatrien. På sygehusene er der også arbejdet med eksempelvis kateterpakkerne fra patientsikkert sygehus, koblingen mellem arbejdsmiljø og patientsikkerhed, selvmordsforebyggelse samt rettidig reaktion på kritisk somatisk sygdom hos psykiatriske patienter. Endelig har tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) været et fokusområde. Der arbejdes både med arbejdsgange, opfølgning, færdighedstræning og dataindsamling mv. For det primære sundhedsområde har der i 2014 fortsat været fokus på formidling af relevant læring fra de hændelser som Primær Sundheds UTH team har modtaget. Læring formidles via læringsartikler, som kort beskriver UTH hændelsesforløb og læringspointer. Læringsartiklerne udsendes via et elektronisk nyhedsbrev til Region Nordjyllands almen praktiserende læger i regi af Nord-KAP. Flere af artiklerne tager afsæt i analyser foretaget i tæt samarbejde mellem Primær Sundhed, sygehuse og kommunale områder. Der er ligeledes udsendt læringsartikler som tager afsæt i rapporteringer fra patienter og pårørende. Primær Sundheds UTH-team udsender primo 2015 en artikelsamling med en del af de udsendte læringsartikler. Artikelsamlingen udsendes til regionens almen praktiserende læger. Artikelsamlingen vil desuden være tilgængelig online for alle som har interesse herfor. Et andet område som havde særlig fokus i 2014 var procedurer omkring sikker identifikation. En væsentlig del af UTH for det primære sundhedsområde vedrører manglende eller forkert identifikation i forbindelse med prøvetagning. Nord-KAP gennemførte i 2014 et projekt vedrørende 15

84 sikker identifikation. I projektet deltog to almene praksis samt klinisk biokemisk afdeling fra regionens største hospital. I forbindelse med projektet blev der i samarbejde med de involverede klinikker udarbejdet forskellige procedurer som kan sikre korrekt identifikation. Disse procedurer vil blive formidlet videre til almen praksis i regionen med henblik på at nedbringe identifikations UTH. Inden for det præhospitale område har der i AMK-Vagtcentralen i 2014 været fokus på, at de korrekte oplysninger om adresse for ulykkes-/skadested modtages i regionens AMK-Vagtcentral. Dette med henblik på at sikre, at ambulance og øvrige præhospitale enheder sendes til rette adresse. Der afholdes minimum to gange årligt audit af den sundhedsfaglige visitation i AMK- Vagtcentralen. Formålet med disse audits er blandt andet at monitorere om de sundhedsfaglige visitatorer får indhentet alle relevante oplysninger om den akut syge/tilskadekomne, herunder på hvilken adresse den syge/tilskadekomne befinder sig. De gennemførte audits medvirker til at sætte fokus på vigtigheden af de forskellige elementer af den sundhedsfaglige visitation, blandt andet vigtigheden af at den sundhedsfaglige visitator validerer adresseoplysningerne. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udarbejdet en fælles regional årsrapport for UTH samt årsrapporter for de forskellige lokale områder. Temarapporter og andre publikationer fra POB er sendt ud til relevante modtagere i organisationen. På sygehusområdet sendes it-relaterede uth`ere til Koncern IT, der efterfølgende kommenterer hændelserne. Kommentarerne sendes ud til sygehusenes risikomanagere, der har mulighed for at videredistribuere dem til relevante parter i egen organisation. I forbindelse med håndhygiejnekampagnen på sygehusene er der udarbejdet en evalueringsrapport Evaluering af håndhygiejnekampagnen De enkelte sygehuse i Region Nordjylland har udarbejdet forskellige lokale udmeldinger f.eks. årsrapporter, artikler omkring patientsikkerhedstemaer i personalebladet samt posters. Specialsektorens tilbud har hver især fået en tilbudsspecifik rapport over deres UTH`er med spørgsmål rettet mod overvejelser om pro-aktive indsatser på de emneområder, der har været relevante for de respektive tilbud. Dette er sket i forbindelse med kvalitetsovervågningen af Specialsektorens standard for utilsigtede hændelser. Specialsektorens regionale retningslinje for UTH er blevet revideret med henblik på en optimering af tilbuddenes indsats med UTH-arbejdet. Der er oprettet en side på region Nordjyllands personale-net hvor medarbejdere fra Specialsektoren kan finde div. Informationer til arbejdet med UTH. Der er udarbejdet et forslag til skabelon for henholdsvis analyseskemaer samt handleplaner for bearbejdning af UTH som tilbuddene kan benytte sig af. Der er udarbejdet en guide til Specialsektorens tilbud, der detaljeret beskriver, hvordan man rapporterer en UTH i DPSD med særlig fokus på sager rapporteret i Specialsektoren. Følgende læringsartikler er udsendt til regionens almen praktiserende læger via Nord-KAP nyhedsbrevet: UTH i praksis 30: UTH Patientsikkerhed og UTH advarselstegn (II). UTH i praksis 29: Patientsikkerhed og akut indlæggelse med Akut Koronart Syndrom (AKS). UTH i praksis 28: Patientsikkerhed og UTH advarselstegn (I). UTH i praksis 27: Patientsikkerhed og akut indlæggelse af BPSD patienter (BPSD: Behavioral and 16

85 Psychological Symptoms in Dementia). UTH i praksis 26: Patientsikkerhed og overset appendicit. UTH i praksis 25: Patientsikkerhed og blodprøveglas. UTH i praksis 24: Patientsikkerhed og mulige tegn på meningitis. UTH i praksis 23: Patientsikkerhed og mangelfuld IT-funktion. UTH i praksis 22: Patientsikkerhed og bestilling af patientkørsel. UTH i praksis 21: Patientsikkerhed og henvisning af patienter med særlige behov. UTH i praksis 20: Patientsikkerhed og information vedrørende fravalg af livsforlængende behandling. UTH i praksis 19: Patientsikkerhed og uventede situationer. UTH i praksis 18: Patientsikkerhed og HPV vaccination. UTH i praksis 17: Patientsikkerhed og fraktur af columna cervicalis. UTH i praksis 16: Patientsikkerhed og uventede svar i forbindelse med udredning i sygehusregi. UTH i praksis 15: Patientsikkerhed omkring medicinering. UTH i praksis 14: Patientsikker kommunikation: hvem bestiller transporten? UTH i Praksis 13: Patientsikkerhed og trombolyse. UTH i Praksis 12: Patientsikkerhed og patienter med diabetes type 1. Primær Sundheds UTH-team udsendte desuden følgende læringsartikler i samarbejde med PLO Nordjylland via Månedens UTH via Dansk Selskab for Almen Medicin: Delt ansvar = Ingen ansvar - Marts Faktor 10 Fejl - Juni Andet: Der er afholdt to regionale patientsikkerheds kurser i 2014 henholdsvis ét grundkursus og ét opfølgningskursus. Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors er tilmeldt projektet Patientsikkert Flow og Sygehus Vendsyssel deltager også i projektet Sikre Fødsler. Derudover deltager Psykiatrien i projekt Sikker Psykiatri. Primær Sundheds UTH-team og Nord-KAP udsender i samarbejde UTH til de almen praksis som udpeges som hændelsessted kvartalsvis. Formålet med kvartalsudsendelsen er at gøre det muligt for klinikkerne at arbejde med læring lokalt. I forbindelse med udsendelsen af UTH tilbydes hændelsesstedet et UTH besøg, hvor klinikkerne havde mulighed for at få en nærmere introduktion til UTH og arbejdet med patientsikkerhed. UTH besøgsordningen blev evalueret i foråret 2014, og tilbagemeldingen var positiv. Det blev derfor besluttet fortsat at tilbyde klinikkerne UTH besøg. 17

86 Midtjylland Hedensted Kommune Kontaktoplysninger: Mette Hartvig Pedersen Hedensted Kommune, Staben/Myndighed Ny Skolegade Løsning Mette.h.pedersen_hedensted.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Myndighedsafdelingens visitatorer udleverer patientombuddets pjece om rapportering af utilsigtede hændelser, når de besøger nye borgere der søger hjælp efter SL 83. Alle plejehjem og bosteder udlever pjecen til nye plejehjemsbeboere. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Over halvdelen af Hedensted Kommunes rapporterede UTHér, drejer sig om medicin der ikke er givet. Der bliver løbende arbejdet med at få afdækket og revideret de daglige rutiner. De utilsigtede hændelser bliver italesat på teammøderne / personalemøder, hvor der ligeledes henvises til den kommunale medicininstruks. Det er derfor svært at vurderer, hvorfor rapporteringen af uth for "medicin ikke givet" i første omgang falder, for derefter at stige meget igen. Skyldes stigning at de iværksatte handlinger ikke virker eller skyldes stigningen det øgede fokus på rapportering af "medicin ikke givet". Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Forventningerne til sagsbehandlerne for UTH er blevet synlige gjort i en funktionsbeskrivelse, som er godkendt af ledelsen. I løbet af året, sendes der et nyhedsbrev ud til kommunens sagsbehandlere for UTH. Nyhedsbrevet indeholder informationer, som vedrører de rapporterede utilsigtede hændelser i kommunen samt faglige udmeldinger fra POB og TSN. Andet: 18

87 Midtjylland Herning Kommune Kontaktoplysninger: Lisbeth Vandborg Herning Kommune Bethaniagade 3b 7400 Herning shalv_herning.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På Herning Kommunes hjemmeside findes informationen "Patientsikkerhed - hjælp og at lære", Link. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinhåndtering er fortsat et område som kræver en særlig indsats. Kommunes risikomanager og kommunes farmaceut har sammen analyseret UTH rapporter omhandlende fejl i medicinadministrationen. Analysen viste at der kan forebygges mange medicinfejl ved at arbejde målrettet med 4 x K'er: Kontrol + Koncentration + Kompetence + Kultur. Farmaceuten vejleder/underviser personalet i medicinhåndtering. Udsender hver måned "Medicinposten" med gode råd/ fakts m.v. Patientsikkerhed bliver i stigende grad sat på dagsordenen. Risikomanager bliver derfor booket til at undervise følgende i patientsikkerhed og utilsigtede hændelser: - Social- og sundhedsassistentelever i praktik i kommunen. - Social- og sundhedsassistenter på efteruddannelse på Social- og sundhedsskolen. - Nyansatte sygeplejersker. - Nyansatte ledere. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udarbejdet Årsrapport for Denne er præsenteret for ledere og medarbejdere. Risikomanager udsender hvert kvartal et Nyhedsbrev til alle interessenter. Her skrives om sidste nyt inden for patientsikkerhed, læring og videndeling samt præsentation af statistikker. 19

88 Andet: Koordinerer kommunens patientsikkerhedsarbejde via en tværgående netværksgruppe. Holder netværksmøde 4 gange årligt med de andre risikomanagere fra Vestklyngens kommuner. Er med i Samarbejdsgruppen for patientsikkerhed i sektorovergange. Deltager i det regionale tværsektorielle netværk. Kvaliteten af UTH rapporterne er forbedret betydeligt. 20

89 Midtjylland Holstebro Kommune Kontaktoplysninger: Jørgen Refslund Poulsen Kultur og Sundhed, Holstebro kommune Kirkestræde Holstebro jorgen.refslund_holstebro.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I udbredelsen af arbejdet med utilsigtede hændelser i Holstebro kommune varetager medarbejdere og ledere opgaven i forhold til de sundhedsfaglige aspekter i indsatsen. I dette arbejde er de ansatte opmærksomme på at informere borgere og deres pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. I netværksarbejdet på tværs af sektorerne i Region Midt pågår i øjeblikket arbejde med i fællesskab, at udarbejde målrettet information om patientsikkerhed/utilsigtede hændelser til patienter/borgere og pårørende. Der er i Holstebro kommune modtaget et mindre antal rapporterede utilsigtede hændelser fra pårørende. Disse rapporter kvitteres der for modtagelse af, og de indgår i sagsbehandling og kvalitetsudvikling på området. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Det store flertal af de rapporterede utilsigtede hændelser i Holstebro kommune ligger indenfor medicinhåndtering. Det har derfor været naturligt at rette særligt fokus mod dette område. Kvalitetsudvikling med læring og forebyggelse af utilsigtede hændelser i medicinhåndteringen er i fokus på alle arbejdssteder. Risikomanager aflægger besøgsrunde på arbejdssteder, hvor også arbejdet med og håndteringen af patientsikkerhed og utilsigtede hændelser drøftes. På tværs af de sundhedsfaglige indsatsområder i Holstebro kommune er der afholdt fælles temadage med fokus på opgaven, og der er på denne baggrund til brug i praksis udviklet fælles retningslinjer, redskaber og skemaer. Der er fortsat fokus på og arbejde i gang med, på tværs af det sundhedsfaglige område, at kvalitetsudvikle medicinhåndteringen i Holstebro kommune. De tværsektorielle utilsigtede hændelser i indsatsen og samarbejdet har særlig bevågenhed i Vestklyngen i Region Midtjylland primo

90 Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Det er kontinuerligt et indsatsområde at arbejde med og udbrede åbenhed, tillid og årvågenhed i forhold til at håndtere og synliggøre utilsigtede hændelser. Der foregår en indsats i Holstebro kommune på at fastholde og udvikle arbejdet med utilsigtede hændelser, og samtidig forenkle og udvikle brugervenligheden i dette arbejde for de ansatte. I Holstebro kommune arbejdes der med patientsikkerhed som en del af den løbende kvalitetsudvikling, hvor det handler om at lære af fejl, værne om det velfungerende og udvikle nyt. Andet: 22

91 Midtjylland Norddjurs Kommune Kontaktoplysninger: Line Kristensen Sundhed og omsorg Torvet Grenaa LMMK_norddjurs.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Norddjurs kommune har for at informere patienter og pårørende om patientsikkerhed, foretaget sig følgende i 2014; - Der er information om rapportering på Desuden er indsat link til kampagnen; Godt du spø r. - Der er udarbejdet pjecer som patienter og pårørende får udleveret ved kontakt med kommunens sundhedsfaglige personale. - Der er indsat annonce i lokalavisen, med henvisning til information på hjemmesiden. - Ovenstående gentages i 2015, ligesom der gives oplæg ved diverse caféarrangementer. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Norddjurs Kommune har på baggrund af mønstre i rapporter for 2013 haft særlig fokus på; - Medicin; Der pr blev ansat en farmakonom for at bidrage til kvalitetsløft indenfor Sundhed og omsorg. Socialområdet har afholdt undervisning i medicinhåndtering og gennemgået medicinhåndtering med sundhedsfaglig og pædagogisk personale. - Faldforebyggelse; Der har i 2014 været ansat en projektmedarbejder der har undersøgt muligheder for fremtidig indsats for faldforebyggelse. Udvalgte anbefalinger forventes implementeret i løbet af Kommunikation i sektorovergange; Der har i forskellige regi været fokus på kommunikation og samarbejde ved overgange, både internt og eksternt. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Organisationen har haft følgende faglige udmeldinger: - Der er udarbejdet og udsendt kvartalsrapporter på baggrund af udtræk fra DPSD2. - Der er udsendt nyhedsbreve (interne og eksterne), samt relevante OBS meddelelser og temarapporter. 23

92 - Der er udarbejdet en fælles platform for medarbejdere, hvor eks. procedurer og nyhedsbreve mv. er samlet. - Der har været afholdt ERFA møder 2 gange, hvor fokus har været på optimering af rapportering i DPSD2, præsentation af vision og strategi der er udarbejdet for området inkl. metoder til arbejdet med patientsikkerhed (eks. patientsikkerhedsrunder og forbedringsmodellen). Andet: Aktiviteter i 2014; - Risikomanager har afholdt ERFA - møde med BSK og Ledelse: d og d. 19. og 20. november Kvartalsrapporter og årsrapport med udtræk af DPSD2 er fremsendt af risikomanager til Voksen & Plejeudvalg og borgersikkerhedskoordinatorer /ledelse. - Der er udarbejdet en Vision og strategi for arbejdet med patientsikkerhed for de kommende to år. Denne er godkendt på chefniveau og er udsendt til BSK og ledelse. - Information omkring arbejdet med patientsikkerhed på er opdateret og der er indsat link til kampagne fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed; Godt du spø r. - Interne og eksterne nyhedsbreve er udsendt af risikomanager kvartalsvis i Der er ansat en farmakonom indenfor Sundhed og omsorg, der skal bidrage til et kvalitetsløft på medicineringsområdet. - Der har været ansat en projektmedarbejder indenfor Sundhed og omsorg, der har undersøgt muligheder for fremtidige indsatser i forhold til faldforebyggelse. - Risikomanager har, sammen med farmakonom fra Sundhed og omsorg, deltaget i Patientsikkerhedskonference i efteråret Risikomanager har deltaget i fast mødeaktivitet: Klyngesamarbejdet og i Regionalt tværsektorielt samarbejde 2014 (jf. Sundhedsaftalerne). - Kontinuerlige opgaver for risikomanager: Sagsbehandling i DPSD2, løbende opdateringer af proceduremappe og udsendelse/reaktion på evt. OBS meddelelser mv. - Borgersikkerhedskoordinatorer og ledelse har lokalt arbejdet målrettet med rapportering, sagsbehandling og læring som følge af utilsigtede hændelser. Der er foreløbig planlagt følgende aktiviteter i 2015: Rapportering og sagsbehandling i DPSD2. Temaaften for borgere og pårørende og øvrigt informationsmateriale. Afholdelse af ERFA møder for BSK forår og efterår Opdatering af procedurebog i henhold til opdateringer i DPSD2 og DDKM. Implementering af vision og strategi for arbejdet med patientsikkerhed i Udsendelse af kvartalsrapporter og nyhedsbrev i tilknytning dertil (politisk niveau og organisatorisk 24

93 niveau). Deltagelse i patientsikkerhedskonference for Primærsektor (1 gang årligt). Deltagelse i Klyngesamarbejde (3 gange årligt) og tværsektorielt netværk (2 gange årligt) og efterfølgende videndeling organisatorisk. 25

94 Midtjylland Odder Kommune Kontaktoplysninger: Louise Nyholm Odder Ældreservice 8300 Odder louise.nyholm_odder.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I 2014 er der i kommunens interne kompetenceudvikling ved utilsigtede hændelser sat fokus på, at medarbejderne skal informere både borgerne og de pårørende, om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 har Odder Kommune haft særlig fokus på sektorovergange ift at få medarbejderne til at rapportere de UTH der er i den forbindelse. UTH erne har særlig været vedr fejl i medicin, samt manglende tidstro registrering for udskrivelse, med den konsekvens at borgeren kan være i eget hjem med stadig fremgå som indlagt i EOJ systemet, med den konsekvens at borgeren ikke får besøg. Vi har taget kontakt til relevant sygehus vedr sidstnævnte, og har haft stor glæde af en tættere dialog om dette fremfor kun at rapportere hændelser da vi jo ikke får en tilbagemelding på sygehusets muligheder for at imødekomme vores ønske og ændre praksis. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 At vi i 2014 har fokus på sektorovergange. At Horsens Sygehus meget gerne vil modtage vores rapporteringer vedr sektor overgang, da det indgår i deres fokus på "Sikkert Patientflow". At få andre medarbejdergrupper som f.eks. chauffører og pedeller til at rapportere UTH er. Vigtigheden af fyldestgørende rapporteringer, så de relevante medarbejdere beskriver evt årsag, kommer med løsningsforslag samt oplysninger kontaktoplysninger ved behov for uddybende oplysninger. Andet: 26

95 Midtjylland Randers Kommune Kontaktoplysninger: Bente Juulsgaard Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers linbj_randers.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Lokalt informerer ledere og medarbejdere borger og pårørende om muligheden for at indberette hændelser i de tilfælde, hvor det er relevant. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi fokuserer især på medicinering og hændelser med fald ved borgere. Vi har lavet et samarbejde med byens apoteker, hvor rutiner, vaner og arbejdsgange vedr. medicin håndtering er behandlet. Det har ført til et øget fokus på medicinhåndtering og ændring af arbejdsgange. Vi har startet et særligt projekt, hvor fald er temaet. Registrering og forebyggelse af fald med formålet at minimere gentagelsen af fald og forebygge alvorlige hændelser ud fra en særlig implementeret procedure. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Vi har fokus på UTH og hvilken læring vi kan få på baggrund af hændelserne. Derfor arbejder vi med sagsbehandling, metode og ændring af handlinger på baggrund af analyse og konklusion. Vores udmelding er, at vi skal være faglige og kunne argumentere fagligt for vores handlinger. Det arbejder vi koncentreret og målrettet med, at medarbejderne har den nødvendige viden og bruger deres viden og kompetencer i praksis ude ved borgerne. Andet: 27

96 Midtjylland Ringkøbing-Skjern Kommune Kontaktoplysninger: Kirsten Bjerg Sundhed og Omsorg Rødkløvervej Ringkøbing kirsten.bjerg_rksk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I forbindelse med opstarten af implementeringen af lovgivning omkring uth-sager blev der gennemført informationsmøder for ældreråd, bruger- pårørenderåd m.v. Efterfølgende gives information via Myndighedsafdelingen og plejepersonalet. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er i 2014 især været fokus på falduheld og medicinfejl. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 I forhold til medicin: Der er udarbejdet instrukser, kontrolredskaber og lommevejledning til plejepersonalet. Emnet har været dagsordenssat på lederforum, fagmed og lokalmed. I forhold til fald: Der er igangsat et større sundhedsfremmende og forebyggende analysearbejde i forbindelse med forebyggelige indlæggelser. Der er blandt andet udarbejdet e-læringsprogrammer og organiseret nøglepersoner og netværk på faldområdet. Andet: 28

97 Midtjylland Silkeborg kommune Kontaktoplysninger: Vibeke Staack Sundhed og Omsorg Søvej Silkeborg Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Kommunens hjemmeside. Information i konkrete situationer. Sundhedsstyrelsens udmelding. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicin Der arbejdes kontinuerligt med at kvalitetsforbedre vedr.: Den rigtige medicin, til den rigtige borger, til tiden. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Sundhed og Omsorg: Alle nyansatte plejepersoner og elever skal gennemgå introduktion til medicininstruks, ansvar og pligter samt gennemgå 1½ times medicinkursus før de må håndtere medicin. Der har været udbudt kursus i medicinadministration til sygeplejefagligt personale og plejepersonale ved udviklingskonsulenterne i områderne. Derudover er der afviklet et fem-dages medicinkursus for Social- og Sundhedsassistenter på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg. Begge tilbud fortsætter i Der er i 2014 igangsat et projekt med trådløs It som arbejdsredskab. Formålet er, at dokumentere mest muligt i borgerens eget hjem, herunder udskrive medicinlister og bestille medicin via Edifact for derved at sikre en mere sikker medicinhåndtering og medicindispenseringspraksis. I et andet projekt er den praktiserende læge blevet tilknyttet plejecentrene Birkebo og Skovly, hvor en af indsatserne er en mere optimal medicinhåndtering. Det er derudover besluttet, at implementere Patientsikkerhedsrunder som et redskab til at identificere sundhedsfaglige risici. Formålet med runderne er at være proaktive i forhold til, at medarbejderne træner og støtter hinanden i at opdage hændelser før de sker og derved forebygger hændelser. Samtidig får den daglige ledelse viden om, hvorvidt deres beslutninger i organisationen sker på bekostning af patientsikkerheden. Arbejdet med at beskrive patientsikkerhedsrunder er i 29

98 fuld gang. Handicap- og Psykiatri: Der har i 2013 været arbejdet målrettet med sindslidendes borgers anvendelse af medicin. Formålet har været at støtte op om en proces, hvor brugen af medicin bliver et middel til at komme sig, frem for et mål i sig selv. Der har været fokus på at støtte op om en proces, hvor borgeren har anvendt medicin på en måde, der gav mulighed for at leve et godt hverdagsliv på egne betingelser, og hvor brugen af medicin har været en hjælp til at opnå egne mål for tilværelsen. Borgerne deltager i det omfang det er muligt i medicindosering og undervises i virkninger og bivirkninger på individuel hånd. Der har været sat særligt fokus på risikovurdering af faglighed/voldelig adfærd. Et af tiltagene har været anvendelse af medicinstafetten og tilrettede metoder af medicinstafetten. Medicinstafetten er en metode til overlevering af medicinopgaver ved fx vagtskifte. Handicap- og psykiatri arbejder systematisk med risikoprofiler i deres tilbud. Et andet tiltag har været anvendelse af medicinstafetten og tilrettede metoder af medicinstafetten. Medicinstafetten er en metode til overlevering af medicinopgaver ved fx vagtskifte. Der har også været fokus på medicinhjælpemidler til borgerne, som havde til formål både at reducere antallet af utilsigtede hændelser i forhold til ikke givet eller glemt medicin samt en øget rehabiliteringsproces, hvor borgeren har haft ansvaret for medicinindtagelse. Dette er gjort ved hjælp af hjælpemidler såsom påmindelser på mobiltelefonen og sms-service fra apoteket. Derudover har man i Handicap- og Psykiatri arbejdet med medicinpædagogik. Formålet har været at støtte op om en proces, hvor brugen af medicin bliver et middel til at komme sig frem for et mål i sig selv. Der har været fokus på at støtte op om en proces, hvor borgeren har anvendt medicin på en måde, der gav mulighed for at leve et godt hverdagsliv på egne betingelser, og hvor brugen af medicin har været en hjælp til at opnå egne mål for tilværelsen. Borgerne deltager i det omfang det er muligt i medicindosering og undervises i virkninger og bivirkninger på individuel hånd. Børn- og unge: Der er særlig opmærksomhed på, at få rapporteret utilsigtede hændelser. Risikomanageren har haft møde med alle sundhedsplejerskerne med henblik på at få genopfrisket deres viden om rapportering af utilsigtede hændelser. Rusmiddelcentret: I forhold til særlige patientsikkerhedsmæssige aktiviteter er der i 2013 beskrevet og udarbejdet procedurer i forhold til alt, hvad der vedrører klinikken, hvor der doseres samt afhentes substitutionsmedicin. Det vil sige procedurer/manualer/retningslinjer i forhold til korrekt medicinophældning, optælling af medicin, afhentning af medicin osv. Der har været, og vil fortsat være fokus på at minimere risikoen for at lave fejl i forhold til medicin. I 2014 er der stor fokus på journalskrivning. Rusmiddelcentret har mange forskellige faggrupper med forskellige opfattelser af god journalskrivning. Der er derfor stor fokus på den ensartede og standardiserede journal. Andet: 30

99 Midtjylland Skanderborg Kommune Kontaktoplysninger: Maj Brit Harding Fagsekretariater Ældre Handicap Rådhuspladsen Hørning maj.brit.harding_skanderborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. - Personalet har fokus på at informere borger og pårørende. - Der ligger materiale fremme på nogle afdelinger. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Utilsigtede hændelser i forbindelse med medicin og medicinhåndteringen generelt - Overgangen fra Region til Kommune i forbindelse med udskrivelse. - Skærpet fokus på at få indberettet utilsigtede hændelser korrekt. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Medicin og medicinhåndtering generelt: - Der er fokus på at minimere medicinfejl, og i den forbindelse kørt et pilotprojekt i et af dobbelthusene på Sølund. I hver vagt er der en medicinansvarlig i hvert hus, som er ansvarlig for at al medicinen er udleveret ved hver dosering. (en medicinstafet, hvor man noterer at medicinen er givet) Resultatet af dette gav en halvering af fejl i det hus i den periode det blev målt. Dette projekt er præsenteret for lederne, således at andre huse kunne få gavn af dette. - Der registreres, evalueres og laves handleplaner i personalegruppen - Undervisningsprogram lokalt af to timer til alle medarbejder i et område som supplement til medicininstruksen. Overgangen fra Region til Kommune i forbindelse med udskrivelse: - Der er forsat fokus på samarbejdet med Brobyggerne på Horsens Sygehus. - 2 årlige møder i Horsensklyngen, hvor risikomanager fra Horsens Sygehus medtager rapport om hver enkelt kommunes hændelser. Disse gennemgås med henblik på fælles læring. Fokus på at få indberettet utilsigtede hændelser korrekt. 31

100 - Det er et fast punkt på dagsorden på ledermøderne. - Der er i nogle områder fast en person, som er tovholder på utilsigtede hændelser og indberetningen af dem. - Der laves handleplaner og de implementeres. - Der er fokus på utilsigtede hændelser via en tavle på personalestuen, hvor der hver måned registreres antal utilsigtede hændelser. Andet: Maj Brit Harding er risikomanager pr 1 oktober 2014 i Skanderborg Kommune. 32

101 Midtjylland Skive kommune Kontaktoplysninger: Lena Haras Myndighedsafdelingen Resenvej 25, plan Skive lena_skivekommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I Skive kommune er det primært de ansatte på plejecentrene, i hjemmeplejen, på bosteder osv. der arbejder med at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vi har i 2014 arbejdet på, at samle information om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser på Skive kommunes hjemmeside, og vi forventer at det er klart i foråret Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi har i Skive kommune primært arbejdet med, at hændelserne bliver indberettet fyldestgørende, og at der bliver lavet handleplaner og forebyggelsestiltag. Derudover har vi i gennemgået hvilke typer hændelser der er flest af, og arbejdet med at kortlægge hvilke problemområder der kan karakterisere dem. Vi har også deltaget i samarbejdet i midt-klyngen, hvor vi har opsat rapportplaner med henblik på at øge vores viden om de tværsektorielle hændelser. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Vi har i 2014 afholdt cafémøder internt i kommunen, både for at fastholde personalet i at indberettet hændelserne og for at sikre at hændelserne bliver indberettet korrekt og fyldestgørende. Vi har i samarbejde med midt-klyngen aftalt at lave en indstilling til projekt 'kom sikkert hjem/i patientens fodspor', som vi forventer at starte op i Andet: 33

102 Midtjylland Syddjurs kommune Kontaktoplysninger: Lene Vesterager Sundhedshuset Nørreport Ebeltoft lve_syddjurs.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På Syddjurs kommunes hjemmeside informeres borgere om, hvordan de kan indberette en utilsigtede hændelse. Link Borgere der modtager lovpligtige forebyggende hjemmebesøg oplyses om muligheden for at indberette utilsigtede hændelser og får udleveret pjecen Når noget går galt, der ikke skulle være sket. Link Sygemeldte borgere der modtager sundhedssamtaler informeres om muligheden for at indberette en utilsigtet hændelse, når de oplever, der er sket en utilsigtet hændelse. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I sociale boenheder har man ansat en sygeplejerske for at optimerer medicinhåndtering. Man har indført at al medicin ansvarligt personale undervises i Sundhedsstyrelsen medicinske retningslinjer. Der arrangeres løbende medicin cafe, hvor sygeplejerske underviser og er i dialog med medicin ansvarligt personale på bosteder vedr. medicinadministration, dokumentation, utilsigtede hændelser, observationer af bivirkninger. Ligeledes er der i sociale boenheder tilkøbt et medicin IT-modul, der skal understøtte en bedre medicinadministration. Der er blevet ansat sygeplejekonsulenter på plejecentre for at højne kvaliteten i plejen og i den forbindelse har der været fokus på medcinhåndtering og hygiejne. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udsendt OBS meddelelser og temarapport fra Patientombuddet til relevante ledere og sagsbehandler af UTH. I medarbejderavisen for Sundhed og Ældre har der været en artikel med fokus på indberetning af UTH. I 2014 har der været fokus på at få rapporteringspligten for UTH bedre implementeret i hjemmesygeplejen. 34

103 Ligeledes har der i plejecentre været fokus på at få kvalificeret indberetninger og øget udarbejdelse af hændelsesanalyser. Andet: Syddjurs kommune har iværksat en akrrediteringproces af træning, hjemmeplejen og tandplejen ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. 35

104 Midtjylland Viborg Kommune Kontaktoplysninger: Mette Bredsgaard Viborg Kommune Prinsens Alle Viborg meb_viborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Patienter og pårørende vejledes og informeres af personalet vedrørende deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vi oplever en stigning i indrapporteringer af utilsigtede hændelser fra patienter og pårørende. I Region Midt har kommunerne besluttet, at de vil gå sammen i 2015 om at udarbejde fælles informationsmateriale. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Anvendelse af blødt bælte i seng. - Medicindispensering og administration i forbindelse med udskrivelse. - Fald af alvorlig karakter. - Selvmordsforsøg. Der er udarbejdet fem kerneårsagsanalyser på ovenstånde hændelser. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Udmeldingerne fra kerneårsagsanalyserne kobles, hvor det et muligt med projekt "I Sikre Hænder", hvor handlinger implementeres sammen med pakkerne. F.eks. medicinpakken og faldpakken. - Fokus på projekt " I Sikre Hænder" hvor kommune har implementeret tryksårspakke, medicinpakke og opstartet på faldpakken i projektgrupperne. I 2015 og 2016 arbejdes med spredning og implementering af pakkerne til hele kommunen. - I 4. kvartal 2014 er der opstartet kvalitetsudvalg, som skal skabe et decentralt fora, hvor UTH systematisk tages op til fælles læring. - Fortsat fokus på øgning af rapportering af UTH fra sundhedsfaglig personale. Der ses en markant stigning i antallet af indrapporteringer fra 2013 til 2014 (fra 2447 til 3572 rapporter). Der har været afholdt møder med sundhedspersonalet og der er udarbejdet guidelines til, hvordan der indrapporteres UTH. 36

105 - Fokus på indrapportering af tværsektorielle hændelser. I Midt-klynen i Region Midt har vi sat rapporter op, så vi måndeligt får information om de tværsktorielle hændelser. Derved bliver vi gjort opmærksomme på, hvilke områder vi skal arbejde med på tværs. Andet: 37

106 Midtjylland Aarhus Kommune Kontaktoplysninger: Sus Freundt Strategi & Udvikling. Sundhed og Omsorg Rådhuspladsen Aarhus sof_aarhus.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Oplysninger tilgængelige på Aarhus Kommunes hjemmeside, med link til indberetningsskema. Link til indberetning er Italesat / orienteret til diverse grupper af Udvalg og Råd. Der afholdes årligt info / dialogmøder i alle lokalområder, hvor der også orienteres om, at ledelsen skal være opmærksom på at være informerende i.f.t. borgere og pårørende om denne mulighed. Lokalt er der opfordret til at opsætte oplysende flyers på opslagstavler der er tilgængelige for borgere, pårørende / besøgende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicin. UTH billedet bidrager til skærpet opmærksomhed på f.eks.. medicin instruktion, vejledninger og oplæring. E-learning. Derudover har vi obs-meddelelser fra DPSD oppe på vores møder i Den fælles medicinhåndteringsgruppe. Hygiejne. Vi har haft meget fokus på hygiejne og haft ansat en hygiejnesygeplejerske (vacant p.t.) Men vi har stadig meget fokus på hygiejne. Derudover har vi jo implementeret PPS som skulle give sundhedspersonalet en retningslinie for hvordan de sundhedsfaglige opgaver skal udføres - også med til at opnå større patientsikkerhed. Fald. Indberetninger har gjort det mere synligt hvor mange fald der er - gentagelser / tidspunkter på døgnet m.v. Dette har medført større faglig reflektion, mere stringent dokumentation, medfølgende analyse og forebyggende handlingstiltag. Sektorovergange. Specielt mellem hospital og rehabiliteringsenhed (der modtager mange borgere fra hospital) er der lavet fokuseret indsats for at opfange UTHér, m.h.p. afdækning af nødvendige indsatsområder. Foreløbige tværsektorielle sparringsmøder har bidraget til indsigt, forståelse og mulige tilretninger. 38

107 Der skal stadig arbejdes på dette. Der arbejdes med større fokus på decubitus som UTH. Generelt tages afsæt i kvantitative / kvalitative data til sagsbehandler netværksmøder der afholdes x 4 årligt. Her belyses og vidensdeles erfaringer og tiltag. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Risikomanager og farmaceut har i 2014 kørt et undervisningsforløb (tilbud til alle lokalområder) omkring UTH, for dels at gøre opmærksom på pligten til rapportering af UTH, dels for at medvirke til, at medarbejderne bliver bedre til at lære af de hændelser, der sker. Formålet med undervisningen var også at skabe et rum for dialog omkring rapportering og læring af UTH mellem plejeboliger, sundhedsenheder og hjemmepleje. Vi har også haft fokus på rapportering af UTH i medicinhåndtering i forbindelse med sektorovergang f.eks. ved indlæggelse og udskrivelse fra sygehus. Dette har medført en forbedret dialog med sygehussektoren omkring medicinhåndtering. Andet: Det er erfaret at retningsgivende dokumenter har været for svære at forstå, derfor er der iværksat et arbejde med gennemgang af alle de retnngsgivende dokumenter (som ikke findes i PPS). De revideres nu ind i en ny skabelon som er udarbejdet med støtte fra kommunikationsafdelingen og samtidig bliver de sprogligt tilrettet med en nem tilgængelig forside med det vigtigste. Med tiltaget forventes, at medarbejderne entydigt kan se hvordan de skal forholde sig i.f.t. retningslinjer og dette er forhåbentlig med at at undgå fejl. 39

108 Midtjylland AROS Kontaktoplysninger: Jette Skov AROS privathospital Skejbyparken Århus N js_arosph.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Skriftlig vejledning i vente/opholds/sengestuer. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Patient lejring /operation/anæstesi. - Administration af medicin. - Administrative processer ved korrespondance. - Identifikation af patienter. - Pøvesvar. - Fejl ved utensilier/procedure. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Vi har ændret i flere af vores arbejdsprocedurer og indskærpet øget omhu. Andet: 40

109 Midtjylland Ortopædisk Privathospital Aarhus Kontaktoplysninger: Lægefaglig ansvarlig Søren Deutch OPA Margrethepladsen Aarhus C opa_opa.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Mundtlig information ved hjemsendelse. Patienter gøres klar over hvad UTH er, og hvordan der anmeldes. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? De patientsikkerhedskritiske punkter i DDKM behandles ved personalemøder 4 gange årligt. Udfra indberetning af UTH (ca 20 årligt) gennemgås alle indberettede UTH ved nævnte personalemåder. Der planlægges at alle patienter skal indberette vedr. infektioner fremover. Efter besøg af Embedslægeinstitutionen i september er der udover IKAS anvisninger fra foråret 2014 (akkreditering) tilrettet yderligere i instrukser, specielt for journalføring, kontrol med udløbsdatoer og præoperativ patientinformation. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 41

110 Midtjylland Teres Hospitalet Aarhus Kontaktoplysninger: Vivian Brix Villadsen Teres Danmark tueager Aarhus N Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der forefindes informationspjecer i venterum. Alle patienter informeres ligeledes hvis der opstår en utilsigtet hændelse i forbindelse med deres forløb. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I forbindelse med implementering af elektronisk sikker kirurgilister, har alle elementer af WHO s 22 trin til sikker kirurgi været gennemgået og vurderet i henhold til retningslinjer på Teres Hospitalet. I forbindelse med implementering af Fælles elektronisk medicinkort (FMK) er alle dele af medicinordination, administration og dispensering været gennemgået og vurderet i henhold til eksisterende retningslinjer. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Teres Hospitalet Aalborg har været igennem en forandringsmæssig struktur, hvor de elektroniske dokumentationssystemer har været i fokus, ligeledes sikring af de patientsikkerhedsmæssige strukturer. Ligeledes har implementering af fælles standarder i forbindelse med sammen køring af alle de danske hospitaler, været fokusområder i tilstræbelse af at have patientsikkerhed på højeste plan. Andet: 42

111 Midtjylland Region Midtjylland Kontaktoplysninger: Risikomanager Heidi Aagaard Kvalitet og Data, Region Midtjylland Skottenborg Viborg heidi.aagaard_stab.rm.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I Region Midtjylland er der i samarbejde med hospitalerne udarbejdet en pjece: Hvis der er sket noget, der ikke skulle være sket. Pjecen sammenfatter mulighederne for at rapportere en UTH, klage og søge erstatning for at tydeliggøre forskellene mellem systemerne, da det for patienterne kan være svært at gennemskue. Pjecen er tilgængelig på Patientkontorets hjemmeside sammen med øvrige oplysninger om patientrettigheder: Link Hvordan hospitaler og øvrige regionale områder anvender pjecen og i øvrigt har valgt at informere patienter og pårørende kan læses herunder. Aarhus Universitetshospital: På AUH anvendes den regionale pjece, som afdelingerne rekvirerer til opholdsrum, ambulatorier eller andre steder, hvor patienter og pårørende opholder sig. Andre informationstiltag: - Link til rapportering af en UTH på AUH`s hjemmeside. - Der er tilføjet et afsnit om rapportering af UTH i det elektroniske velkomstbrev til patienterne. - En informationsplakat er under udarbejdelse, hvorpå der blandt andet ønskes en QR-kode. Patient og pårørende kan således rapportere en UTH via QR-koden på plakaten. Plakaten skal ophænges i opholdsrum og ambulatorier. Hospitalsenheden Horsens: Der er gjort et stort arbejde for at udbrede kendskabet til den regionale pjece. Pjecerne er således tilgængelige i alle sengeafdelinger og ambulatorier, og personalet ved at de har en vejledningsopgave i forhold til patienter og pårørende. Hospitalsenheden Vest: Den regionale pjece sendes i nogle afdelinger ud til patienten med anden relevant information. I én afdeling er det væsentligste fra den regionale pjece indføjet i egen velkomstfolder. I de fleste sengeafdelinger og ambulatorier står pjecen fremme i vente- og opholdsrum. Under Midtvejsbesøget fra IKAS i efteråret 2014 var det dog kke alle de adspurgte patienter der vidste, hvad de skulle gøre, hvis de ville rapportere en UTH eller klage. Gennem kvalitetsarbejdet 43

112 påtænkes derfor at sætte mere fokus på pjecen. Hospitalsenhed Midt: HEM informerer patienter og pårørende i den generelle informationspjece om hospitalsenheden, som udleveres til alle indlagte/ambulante patienter i forbindelse med modtagelse eller indkaldelse. Det er op til de enkelte afdelinger/centre at beslutte, hvordan de anvender pjecen. Regionshospitalet Randers: På hospitalets hjemmeside sammenfattes patienternes muligheder for, at klage, søge erstatning og rapportere en UTH: Link Psykiatrien: Patienter og pårørende får ved indlæggelse/opstart i behandling udleveret informationspjece, som sammenfatter patientens og pårørendes rettigheder i forbindelse med behandlingen, herunder blandt andet information om muligheden for at rapportere en UTH. Pjecerne er målrettet henholdsvis patienter i voksenpsykiatrien og patienter i børne- og ungdomspsykiatrien samt deres forældre og kan findes på psykiatriens hjemmeside: Link Socialområdet: Der er endnu ikke gjort en særlig indsats for at informere borgere og pårørende på det sociale område om mulighederne for at rapportere en UTH. Der er behov for informationsmateriale særligt tilpasset borgere og pårørende på det specialiserede socialområde, hvilket endnu ikke findes. Medarbejdere informerer borgere og pårørende om muligheden i situationer, hvor de finder det relevant. Dette sker formentlig kun i et ret lille omfang. Præhospitalet: Præhospitalet har udarbejdet en pjece til patienter og pårørende indeholdende information om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Pjecen hedder Din hjælp gør os bedre klage og erstatningsmuligheder for patienter og pårørende. Der er fundet inspiration i den regionalt udarbejdet pjece, der er tilpasset Præhospitalets virkelighed. Regionernes helikopterordning har ligeledes udarbejdet en pjece: Link Praksisområdet og Apoteker: Almen praksis har fået mulighed for at anvende den regionalt udarbejde pjece, som de gratis kan rekvirere hos risikomanageren. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 er der vedtaget en Strategiplan for Kvalitet og Patientsikkerhed, hvor Patientsikkerhed for første gang er et stort og selvstændigt område: Link Planen er blevet til i et samarbejde mellem hospitalsledelser og repræsentanter for patienter og pårørende. Strategispor 2 hedder Høj sikkerhed i ethvert behandlingsforløb og har som målsætning at: 1. Undgå patientskader og forebygge behandlingskomplikationer bedst muligt. 2. Udvikle en organisation, der er robust og kan sikre patientsikkerheden selv i komplekse 44

113 situationer. For at nå målsætningerne skal patientsikkerhedskulturen styrkes på tværs af regionen. Der skal blandt andet være øget fokus på opfølgning ved skader og komplikationer, en større involvering af ledelser på alle niveauer og lægegruppen. I tilknytning til Strategiplanen arbejdes i begyndelsen af 2015 med et idékatalog, der skal hjælpe hospitaler og afdelinger i gang med identificerede problemområder. FMK og medicinafstemning: Problematikker omkring FMK og medicinafstemning er sat på dagsordenen i diverse fora. Alle kommuner er opfordret til at rapportere UTH, der kan synliggøre problematikker omkring systemfejl og anvendelsen af FMK. Det viser sig ofte ved fejl og uoverensstemmelser i medicinlisterne. Der er nedsat en tværsektoriel FMK-arbejdsgruppe, der arbejder med de indkomne hændelser. I forløbet er det konstateret, at nogle af hændelserne kan spores tilbage til systemfejl i FMK, men den overvejende del handler om anvendelsen og uhensigtsmæssige arbejdsgange. Funktionsfejl skal selvfølgelig rettes, men undervisning og oplæring i anvendelsen er den væsentligste og mest omfattende løsning, der skal implementeres fremadrettet. Ledelsesmæssigt fokus på UTH: I løbet af 2014 er der påbegyndt en proces med at sikre øget ledelsesmæssigt fokus på UTH. Emnet har i forskellige sammenhænge været på dagsordenen i Lederforum for Kvalitet, hvor hospitalsledelserne er repræsenteret. Endvidere er rapporterede alvorlige og dødelige UTH gennem flere måneder læst regionalt med henblik på at kunne identificere problemområder, der bør italesættes og gøres til genstand for en indsats på tværs af regionen. Der arbejdes løbende med den viden, der indhentes. Samarbejde med IT-afdelingen: Der er etableret et mere formaliseret samarbejde med den regionale IT-afdeling, der nu har fået egen sagsbehandler i DPSD. Dermed kan inddrages ekspertviden i UTH-arbejdet, der ikke tidligere har været tilgængelig, når løsninger har skullet findes og implementeres. Aarhus Universitetshospital: Læring af alvorlige UTH: I løbet af 2014 har der været 3 alvorlige hændelser, hvor patienten har fået stillet den korrekte diagnose for sent i forløbet. Dette har medført følgende indsatser på hospitalsniveau: 1. Et tværgående initiativ med henblik på at genindføre gamle dyder i lægearbejdet: Grundig anamnese og objektiv undersøgelse diagnose og mulige differentialdiagnoser. Afdelingens ledende overlæge understøtter udviklingen af differentialdiagnostiske færdigheder i egen afdeling. 2. Revurdering af uddannelsen af læger på AUH med henblik på at styrke de differentialdiagnostiske overvejelser, herunder forbedre journaloptagelsen. Fokus på mesterlæreprincippet og supervision. 3. Drøftelse af patientcases på staffmeetings på AUH ud fra spørgsmålet: Diagnose søges? Eller væk med tunnelsynet. Den akutte patient gøres til et gennemgående tema på kommende staff meetings. 45

114 Hændelser relateret til MidtEPJ: I sommeren 2014 etablerede Sundheds-IT i samarbejde med Kvalitetsafdelingen en tværfaglig UTH-gruppe bestående af en tovholder fra Sundheds-IT og kliniske repræsentanter fra medicinsk, kirurgisk og anæstesiologisk afdeling samt Hospitalsapoteket. Gruppens formål er finde ud af, hvordan EPJ relaterede hændelser kan anvendes til organisatorisk læring på AUH. Sundheds-IT modtager hvert kvartal en rapport med udtræk af hændelser relateret til MidtEPJ fra Kvalitetsafdelingen. Gruppen mødes herefter og analyserer sagerne og Sundheds-IT identificerer mønstre. Det er endnu for tidligt at konkludere på gruppens resultater, men planen er at udarbejdes et forslag til handleplan, som skal godkendes i Kvalitetsrådet. Stop i elevator med kritisk patienttransport: I foråret 2014 har der været 3 hændelser, hvor kritisk syge patienter transporteres og elevatoren pludselig går i stå. I alle tre tilfælde gik der mellem 10 og 30 minutter, inden det var muligt for Teknisk Afdeling at få elevatoren i gang. Risikoteamet har i samarbejde med Teknisk Afdeling undersøgt, hvad der kan være årsag til disse driftsstop. Leverandøren oplyste at ca. 80% af fejl, som medfører, at en elevator stopper, skyldes personalets adfærd, herunder oftest påkørsler af døre. Risikoteamet og Teknisk Afdeling arbejder nu med at få elevatorerne formålsdedikeret til henholdsvis: liggende patienttransporter, varer/ mad/ andet udstyr og de kritisk syge patienter dedikeres til en tredje elevator, som ligger tæt på intensiv afdeling og skadestuen. De pågældende elevatorer skal klart og tydeligt mærkes efter deres formål. Hospitalsenheden Horsens: Medicinadministration: Eksternt survey og rapporterede UTH har vist udfordringer i forhold til rettidigt interval for lægemiddeladministration og tidstro dokumentation. Der er behov for en algoritme for rettidig administration af IV-antibiotika. Hospitalet har arbejdet systematisk med en indsats på baggrund af månedlige monitoreringer. Ultimo 2014 viste data markante forbedringer på disse områder. Apparatur: Der er konstateret manglende systematik omkring forebyggende vedligehold af apparatur og uklarheder om hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Hele området er derfor blevet reorganiseret i 2014 med mere tydelige retningslinjer, undervisning af apparaturnøglepersoner og løbende monitorering på vores apparaturdatabase. Rengøring: Der er konstateret udfordringer i forhold til snitfladerne mellem den rengøring afdelingerne selv udfører, og den rengøring, som serviceafdelingen udfører. Det har resulteret i en målrettet indsats for at afklare snitfladerne herunder revision af og kendskab til servicekontrakter og et stort implementeringsarbejde for at sikre, at ledelser og personale kender til procedurerne og ansvarsområderne. Interne runder i afdelingerne har vist resultater og monitoreringen vil fortsætte fremadrettet. Fald: Hospitalsenheden Horsens har via Global Trigger Tool (GTT) identificeret, at fald er en af de hyppigste patientskader på hospitalet. Derfor er der i 2014 iværksat et særskilt arbejde i forhold til at sikre, at retningslinjerne på området implementeres. Der er nedsat et fald-netværk, der skal 46

115 arbejde dedikeret med området og gennemføre månedlige monitoreringer. Debriefing efter hjertestop: Fra personalets side har der længe været et ønske om, at man efter et hjertestop systematisk gennemfører en debriefing. Der gennemføres nu en kort debriefing efter hvert hjertestop under ledelse af lederen af hjertestopteamet (medicinsk mellemvagt). Formålet er: - at personkredsen, der har stået i hjertestoppet, får mulighed for at drøfte forløbet. - en kort evaluering af, om hjertestopalarmering og behandling kunne/skulle have været anderledes. Sikkert Patientflow: Hospitalsenheden Horsens oplevede i perioden en stigning i antallet af patienter. Derfor valgte man at gå ind i projekt Sikkert Patientflow. Målet er et hospital uden unødig ventetid har konstant fokus på at sikre den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt og hos det rigtige behandlerteam. Man har blandt andet indført: - Daglige kapacitetskonferencer, hvor antallet af patienter, forventede udskrivelser og eventuelle overflytninger gennemgås på hospitalsniveau. - Daglige tavlemøder i de enkelte afdelinger. Tavlemøderne skal være med til at kvalificere flowet samt estimere antallet af udskrivelser. - Flow koordinatorer holder løbende overblik over indlæggelser, overflytninger og udskrivelser på hospitalet. Kliniske koordinatorer skaber overblik over det interne flow i en specialeafdeling. Hospitalsenheden Vest: Medicineringsfejl: Andelen af medicineringsfejl er konstant omkring 25 % af alle UTH`er. Det har betydet flere konkrete tiltag: Anvendelse af patientens egen medicin under indlæggelse: Der er taget en ledelsesbeslutning om udarbejdelse af en projektbeskrivelse, som skal implementeres inden indflytningen i det Ny hospital i Vest (DNV Gødstrup) i Projektets fokus er på anvendelse af patientens egen medicin under opholdet på hospitalet, så skift imellem lægemidler undgås ved indlæggelse og udskrivelse. Desuden skal samarbejdet med patienten om medicinhåndteringen øges. Det skal foregå sammen med patienten på patientens stue. Til støtte for, at patienten husker sin medicin, skal udvikles en beholder, der kan anvendes til opbevaring i hjemmet og til transport ind på hospitalet. Patienter, der skal opereres: Der sker også en del fejl i medicineringen for patienter, der skal ind til operation. Derfor er en retningslinje under udarbejdelse for denne arbejdsgang: - Ved forundersøgelsen ordinerer den behandlingsansvarlige læge pause i den medicin, der er uønsket før indgrebet. Ordinerer hvis det er muligt relevante smertepakker samt andet medicin, der er indiceret før indgrebet. - Farmakonomer optager medicinanamnesen og afstemmer medicinen i MEM. - Ved Anæstesiologisk tilsyn tages stilling til, hvilken medicin patienten skal have morgenen før indgrebet. Ordinationen dokumenteres i SFI for anæstesiologisk tilsyn. - På indlæggelsesdagen godkender behandlingsansvarlige læge farmakonomens foreslåede 47

116 behandling i MEM. - På operationsdagen giver sygeplejersken medicinen efter MEM og SFI og dokumentere dette. Patienten informeres løbende om den planlagte behandling, der dokumenteres skriftligt i pjecen om bedøvelse til operation. Retningslinjen indeholder også en plan for medicinhåndtering ved udskrivelsen. Medicingennemgang: Retningslinjen for medicingennemgang er opdateret i forbindelse med eksternt survey. HEV foretager medicingennemgang på alle patienter og ikke kun patienter med mere end 6 lægemidler jf. den regionale retningslinje: Link Forsinkelser i patientforløb p.g.a. kommunikations- og dokumentationsudfordringer: Der har været en ophobning af utilsigtede hændelser, hvor notater afskrives forsinket og hvor patientens udredning derfor forsinkes. Hændelserne handler om: - Højt arbejdspres i sekretariater. - At lægerne ikke har fået prioriteret notatet korrekt, så det kommer til at ligge for længe og evt. yderligere undersøgelser ikke bliver bestilt. Begge typer fejl betyder, at patientens udredning forsinkes. - At notater skrives i et Standalone system til journalen, som vikarlæger, skal skrive i. Alle typer af problemer blev drøftet på kvalitetsrådsmøde dec Det er besluttet at etablere et vikarkorps for sekretærer, som man har for plejepersonale. Nogle af sekretariaterne er meget sårbare, idet få dages fravær, kan betyde en stor ophobning af notater. Desuden skal der ses på arbejdsgangen i diktering og prioritering. Mange afdelinger har fokus på at få etableret en kultur om at få skrivebordet tomt inden man går hjem. Det kan betyde overarbejde i nogle perioder, men forebygge at notater hobes op henover året. Strømsvigt og nødtelefoner: Et alvorligt strømsvigt betød udfordringer med nødtelefoner, som har været placeret i receptionerne på hospitalet. Det er besluttet, at de mobile nødtelefoner skal være ude i klinikken og ikke i receptionerne. Her skal sikres, at de altid er opladet. Visitation af patienter - Cetreatavler: En dårlig neurologisk patient blev visiteret til forkert optræningsenhed, da patientens fulde sygehistorie ikke var kendt af modtagende afdeling. Ved analysen stod det klart, at anvendelsen af Cetreatavlerne, som nu er etableret i pågældende afdeling, vil kunne give personalet de nødvendige oplysninger. Ankomst til hospitalet: Præhospitalet kan nu kalde et klinisk kald via visitationen, som betyder at speciallæger står klar ved ankomsten med patienten. Komplekse patienter bliver kastebold imellem specialer: En ophobning af hændelser med komplekse patientforløb, hvor flere specialer er involveret i diagnostikken. Stafetten bliver ikke altid overleveret sufficient, hvilket betyder forsinkelse og kritisk udvikling af patientens tilstand. Flere analyser har vist behov for en fælles konference omkring patienten, hvor tovholderen er den afdeling patienten fysisk ligger i. Hurtig læring af alvorlige og dødelige hændelser: Det er besluttet, at dødelige og alvorlige hændelser fra 2015 skal analyseres indenfor en uge. Materiale om sagen skal udsendes indenfor 2 hverdage til ledelse og relevante analysedeltagere. Der er booket fast tid i hospitalsledelsens kalender til disse møder hver uge. Kompetencer og oplæring af personale: 48

117 Et afsnit oplevede hen over sommeren 2014 store udfordringer med ikke at have tilstrækkeligt erfarent plejepersonale i afsnittet. Personalet rapporterede de forløb, der ikke gik godt. Der blev iværksat struktureret oplæring og mentor ordninger, og et af afsnittets underspecialer blev flyttet på anden matrikel. Hospitalsenhed Midt: Væsketerapi og registrering: En hændelse som blandt andet omhandler væsketerapi og registrering af væske har medført en indsats på hospitalsniveau om fælles væskedøgn. I øjeblikket pågår der en proces ift. hvor og hvordan væske registreres på papir og i EPJ. Rettidig reaktion på prøver og undersøgelser: Flere dybdegående analyser har omhandlet rettidig reaktion på prøver og undersøgelser og har medført en obs meddelelse / early warning på hospitalsniveau med sammenfatning af problemstilling, årsager og mulige forebyggende tiltag. Både den lokale og regionale IT-afdeling er involveret, idet hændelserne til dels er relateret til IT-systemer. Rekvirering og godkendelse af prøver og undersøgelser har generelt været i fokus i Der er set en tendens til stigning i antallet af hændelser relateret til IT-systemerne, der understøtter processen. Hændelserne er fordelt på såvel funktionalitet som arbejdsgange og anvendelse af IT-systemerne. I særlig fokus er blandt andet organisatoriske ændringer, der medfører ændringer af IT-logistikplanen (Sundheds-IT følger dette tæt og har blandt andet revideret drejebogen for ændring af ITlogistikken). Ligeledes er PatoWeb og arbejdsgange relateret til dette system en særlig udfordring, idet PatoWeb endnu ikke er integreret i MidtEPJ. Regionshospitalet Randers: TOKS: I forbindelse med akkreditering har der været øget fokus på tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS). TOKS er et hjælpeværktøj til opservering af patienters tilstand. Ved at forbedre dokumentation samt reaktion på forværring af patienternes tilstand kan behandling hurtigere opstartes. En bedre dokumentation vil ydermere sikre en bedre overlevering mellem fagpersonalet og forhindre at vigtige informationer går tabt. Det øgede fokus på har derfor forbedret patientsikkerheden for indlagte patienter på sygehuset. Medicingennemgang: I akkrediteringsrunden har der for lægerne været fokus på medicingennemgang, der har til formål af sikre, at patienter, der indtager mange præparater, får gennemgået deres medicin af en læge ved kontakt med sygehuset. Patienter i behandling med mange præparater har stor risiko for alvorlige bivirkninger, hvorfor det er ekstra vigtigt, at det er den korrekte medicin, der er ordineret og at patienten ikke over- eller undermedicineres. Fokus har øget opmærksomheden omkring korrekt medicinering og dermed forbedret patientsikkerheden. Psykiatrien: Anvendelse af antipsykotika: Området er udpeget som et særligt indsatsområde for psykiatrien i Region Midtjylland. Et centralt initiativ har været implementering af medicingennemgang som disciplin i psykiatrien. Psykiatriens retningslinje for medicingennemgang kan ses på: Link 49

118 Socialområdet: Langt størstedelen af rapporterede hændelser fra socialområdet omhandler medicinering, derfor er sikre medicinhåndteringsprocesser et naturligt fokusområde. Eksempler på indsatser iværksat med henblik på, at forbedre sikkerheden i medicinhåndteringsprocesserne, er: Mobilapp: Afprøvning af mobilapp på et enkelt bosted, hvormed medarbejdere kan dokumentere udlevering af medicin på stedet og samtidig med udleveringen. App`en spiller sammen med medicinmodulet i det socialfaglige IT-system og sparer tid for medarbejderne med at holde styr på om medicinen er udleveret eller ej. Når medarbejderne kan stole på den elektroniske dokumentation sikrer det borgerne mod at medicinen gives to gange eller at ordineret medicin slet ikke gives. Endelig indførelse af mobilapp`en er afhængig af, at alle oplysninger fra medicinmodulet kan tilgås i app`en. FMK-online pilottest: På hele socialområdet er adgangen til FMK-online pilottestet gennem en sammenligning af borgernes medicinkort i FMK og medicinlisten i det socialfaglige IT-system. Når der var uoverensstemmelser blev årsagen hertil undersøgt. Det blev desværre konstateret, at årsagen ofte var, at FMK ikke var fuldt opdateret. FMK alene kan derfor endnu ikke anvendes til at sikre, at de sociale bosteder og institutioner håndterer medicin efter korrekt opdaterede medicinlister. I bedste fald kan FMK anvendes som én af flere kilder til korrekt opdatering af medicinlister. Da dette er en stor udfordring for det sociale område vil vi fortsat løbende holde os orienteret om udvikling og implementering af FMK. Overgange mellem psykiatri og sociale bosteder: Samarbejdet og overgange mellem psykiatrien og de socialpsykiatriske bosteder har været i fokus på baggrund af blandt andet to utilsigtede hændelser med dødelig udgang. I analysen blev det klart, at samarbejdet om patienter/borgere med meget komplekse problemstillinger er overordentligt svært. Erfaringerne fra hændelserne er indgået i udarbejdelsen af samarbejdsaftaler mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, der har til formål at forebygge sikkerhedsbrud og sikre kontinuitet i behandlingsforløbet for beboerne på de socialpsykiatriske bosteder. Præhospitalet: Kommunikation mellem aktører/i overgange: - Der arbejdes med indførelse af den præhospitale patientjournal (PPJ), som medfører en bedre og mere sikker kommunikation mellem f.eks. en ambulance og modtageenheden (f.eks. et hospital). - Tiltag omkring radiokommunikation igennem træning og indarbejdelse af retningslinjer for at undgå fejl og misforståelser. - Closed loop på samtaler i AMK-vagtcentralen. Dette område arbejdes der kontinuerligt med og antallet af utilsigtede hændelser på området er faldende. Praksisområdet og Apoteker: Parakliniske prøver i almen praksis: Der har gennem flere år været fokus på rapportering af UTH med parakliniske prøver indsendt til laboratoriet. Det er stadig en stor udfordring for praksis at få alle parakliniske prøver sendt af sted på ret vis. Ultimo 2014 er der, sammen med en praksisspecifik opgørelse over de seneste 2 års hændelser, sendt en vejledning ud, der angiver, hvordan praksis kan sikre, at prøver sendes på den 50

119 rette måde og med rette patient-id. Det er endnu for tidligt at måle på, om det har haft en effekt. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Den vedtagne Strategiplan for Kvalitet og Patientsikkerhed er den væsentligste udmelding, der er givet i 2014: Link Den regionale patientsikkerhedsårsrapport sammenfatter det regionale patientsikkerhedsarbejde i løbet af året. Årsrapporten for 2014 vil senere på året være tilgængelig på den regionale hjemmeside sammen med links til lokale årsrapporter udarbejdet på hospitaler og øvrige regionale områder: Link Aarhus Universitetshospital: AUH s faglige udmeldinger findes på vores intranet: Link Der kan nævnes resumé af vores analyser af alvorlige UTH, handleplaner for områder indenfor patientsikkerhed og patientsikkerhedsnyhedsbreve med diverse emner og informationer fra både nationalt, regionalt og lokalt niveau AUH intranet. Hospitalsenheden Vest: Vi udsender vores egne nyhedsbreve 2-3 gange om året. Når der kommer udmeldinger fra Patientombuddet, sendes de ud i relevante afdelinger. De fleste patientsikkerhedsnøglepersoner abonnerer selv på diverse nyhedsbreve. Vores Nyhedsbreve kan ses her: Link Hospitalsenhed Midt: Flere dybdegående analyser har omhandlet rettidig reaktion på prøver og undersøgelser og har medført en obs meddelelse / early warning på hospitalsniveau med sammenfatning af problemstillingen, årsager og mulige forebyggende tiltag. Generelt bindes patientsikkerhedsarbejdet/patientsikkerhedsnetværket på HEM sammen af PS info, som er mails med udmeldinger på området og af netværksmøder. Regionshospitalet Randers: Ny organisering af monitoreringsarbejdet: I efteråret 2014 blev en ny organisering af monitoreringsarbejdet implementeret på Regionshospitalet Randers. Dette betyder at monitorering af kvalitetsarbejdet fremover vil udføres af otte ekspertgrupper, der går på tværs af hospitalet. Disse grupper består af deltagere fra Kvalitetsafdelingen, kvalitetskoordinatorer fra hospitalets forskellige afdelinger samt ad hoc deltagelse af klinikere. Hver gruppe monitorerer ét område og disse områder er; Patienten på hospitalet, Medicin, Behandling på hospitalet 1 (akut og medicinsk behandling), Behandling på hospitalet 2 (Kirurgi og anæstesi), Overgange, Hygiejne og infektion, Service og teknik samt Kvalitet, personale og RKKP. Flere af disse grupper inddrager de utilsigtede hændelser i monitoreringsarbejdet til at identificere mønstre, tendenser og fokusområder. Link 51

120 Praksisområdet og Apoteker: POB s nyhedsbreve deles med almen praksis via praksis.dk. For at få belyst nogle af de udfordringer, der er med FMK, har risikomanageren via praksis.dk opfordret almen praksis til at rapportere de hændelser, de måtte opdage. Halv- og helårsrapporter offentliggøres via praksis.dk: Link Der er lavet 3 meget korte Speakede PowerPoint præsentationer. De kan ses på: Link De indeholder: 1. Hvad er en UTH? 2. Hvordan rapporteres en UTH? 3. Hvordan kan man arbejde med en UTH? Klinikkerne er opfordret til at udpege en UTH ansvarlig, hvilket rigtig mange har gjort. Det er meningen, at der skal holdes en temaeftermiddag for de UTH-ansvarlige fysioterapeuter. Årsrapporten for 2013 er offentliggjort på fysioterapi-midt.dk, i lighed med tidligere år. Andet: Metoder og særlige tilgange til patientsikkerhed, som hospitaler m.v. i Region Midtjylland har særligt gode erfaringer med og kendskab til eller blot har igangsat, fremgår af nedenstående beskrivelser: Rapportering over sektorgrænser: Det tværsektorielle samarbejde omkring UTH søges aktuelt styrket i flere klyngesamarbejder mellem kommuner og hospitaler ved, at der oprettes planer i DPSD, der hver måned automatisk informerer den enkelte sektor om, hvad medarbejderne i egen kommune/hospital rapporterer til de andre sektorer. Dette synliggør, hvilke problematikker, der opleves i egen sektor ved modtagelse af patienter/borgere fra andre sektorer. Metoden kan potentielt styrke samarbejdet mellem sektorerne, når begge parter ved, hvilke problemer, der opleves og fokuseres på i sektorovergangene. Aarhus Universitetshospital: Medicintracer: På AUH er ca. 1/3-del af de rapporterede hændelser fortsat medicineringsfejl, og det er stadig en stor udfordring at forebygge dem. Identifikation af særligt udsatte arbejdsgange, kan blandt andet identificeres ved hjælp af medicintracere. AUH har udarbejdet en manual, som afdelingerne kan tage udgangspunkt i ved gennemgang af deres medicineringsprocesser. I medicineringstraceren kan afdelingerne også vælge at tage udgangspunkt i deres rapporterede medicineringsfejl: Hvad gik galt og hvordan undgår vi det sker igen? Fundene og erfaringer fra medicintracere har været på dagsordenen på netværksmødet for patientsikkerhedskoordinatorer, hvor afdelingerne har udvekslet indsatsområder og læring. Fundene vil ligeledes blive forelagt Kvalitetsrådet først i det nye år. Indsatserne vil hovedsageligt 52

121 være lokalt i afdelingerne, men kan også være relevant på hele hospitalet. Fælles Medicin Kort (FMK) er et indsatsområde på hospitalsniveau, da anvendelsesgraden er meget lav i hovedparten af afdelingerne. En klinikergruppe er blandt andet nedsat til at arbejde med en grundlæggende forbedring af funktionerne i FMK. Hospitalsenheden Horsens: På Hospitalsenheden Horsens gås der såvel patientsikkerhedsrunder som waste-runder begge med deltagelse af hospitalsledelsen. Hospitalsledelsens medlemmer går hver især en patientsikkerhedsrunde (dvs. 3 runder pr. måned). Runderne kan være generelle såvel som mere specifikke (f.eks. runder med fokus på medicin, TOKS, prøvesvar m.m.). Hospitalsenheden Vest: HEV har i flere år afviklet patientsikkerhedsrunder. I år er en del planlagte runder konverteret til waste-runder. Herunder kan læses retningslinjen som beskriver de almindelige runder: Link Herunder en retningslinje, der beskriver formålet med waste-runderne: Link Kvalitet og Udvikling afvikler mange interne surveys i forbindelse med forberedelserne til eksternt survey. Desuden anvendes surveymetoden til at monitorere kvalitetsarbejdet. De to risikomanagere deltager i planlægning og afvikling, så de patientsikkerhedskritiske akkrediteringstandarder er konstant i fokus. To risikomanagere og kvalitetschefen har taget kursus i FRAM-metoden, der forsøges anvendt i forhold til relevante kvalitetsbrists. For nuværende mangler imidlertid erfaringer med metoden. Hospitalsenhed Midt: Forældede UTH følges systematisk med status hver måned, idet ps-kontaktperson og afdelings- /centerledelser får påmindelser om UTHer > 90 dage i pågældende afdeling/center. Det har medført, at langt færre sager forældes. Regionshospitalet Randers: Skyggeforløb i forbindelse med Sikkert Patientflow : Sammen med 11 andre hospitaler i landet deltager Regionshospitalet Randers i projekt Sikkert Patientflow. Her er formålet at placere den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. I projektet identificeres der løbende flaskehalse, der forhindrer patienterne i at havne i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Dette gøres ved daglige kapacitetskonferencer og møder med projektets styregruppe. Som led i projektet inddrager Regionshospitalet Randers også patientoplevelser. Dette gøres ved at skygge patienter med ondt i maven fra de ankommer til Akutafdelingen til de enten udskrives eller overflyttes til et specialiseret sengeafsnit. Ved at inddrage patientperspektiver identificeres uhensigtsmæssige arbejdsgange. Ved at nedbryde flaskehalse vil patienterne hurtigere havne i de rigtige senge på det rigtige tidspunkt, hvor de rette kompetencer er til stede og herigennem højnes patientsikkerheden. 53

122 Sydjylland og Fyn Assens Kommune Kontaktoplysninger: Mette Normann Hansen Social og Sundhed, Assens Kommune Sdr. Havnevej Assens menoh_assens.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Alle UTH-sagsbehandlere i Assens Kommune er blevet gjort opmærksomme på, at vi også skal informere patienter/ borgere og pårørende. Pjecen Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt er sendt ud til UTH-sagsbehandlerne. Vi skal have løbende dialog med sagsbehandlere, ledere og øvrige medarbejdere for at blive mere proaktive for at informere patienter/ borgere og pårørende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinhåndtering. FMK er under implementering i Assens Kommune. Medicinadministration. UTH-sagsbehandlere og risiko manager har sammen lavet en generel analyse af de mange sager, hvor medarbejdere glemmer at udlevere eller give medicin. Der blev afdækket forskellige årsager til hændelserne, såvel latente fejlkilder som menneskelige faktorer, og fundet frem til en lang række indsatser. Disse omfatter arbejdsgange, tjeklister, undervisning, ledelse og kulturændring. Én indsats alene er ikke nok, men der er inspiration for de enkelte sagsbehandlere og ledere til at lave handleplaner med udgangspunkt i egen praksis. Medicinhåndtering på socialt botilbud: implementering af detaljeret instruks og opkvalificering af personale. Anskaffet redskaber og og indrettet til øget sikkerhed ved medicindosering. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Assens Kommune har ansat en risiko manager for social- og sundhedsområdet. UTH-sagsbehandlere/ ledere og medarbejdere har fået fornyet undervisning og drøftelse af hvad, hvorfor og hvordan indberettes utilsigtede hændelser, samt hvordan skaber vi læring i Assens Kommune. Andet: 54

123 Sydjylland og Fyn Billund Kommune Kontaktoplysninger: Gitte Hampenberg Sundhed Sydtoften Grindsted gni_billund.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Billund Kommune har en hjemmeside omkring Patientsikkerhedsarbejdet med link til pjecen "Hjælp os med at lære". Endvidere er samme pjece tilgængelig på centre, lægehuse mm. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er udarbejdet instruks for Methotrexat behandling og opgaven varetages af sygeplejersker. Der er sket revision af Instruks for Blodfortyndende tablet behandling med baggrund i OBS meddelelse om AK behandling fra POB. Opgaven varetages fortsat af sygeplejersker. Der har været fokus på reducering i antal sidedoseringer i forbindelse med dosisdispenseret medicin, da sidedoseringer ofte blev glemt. Sikring af korrekt håndtering og dokumentation af P-pille behandling. Der er sket tilretning af Sundhedsfaglig Instruks for Lægemiddelhåndtering for Sundhedspersoner og plejepersonale i Billund Kommune med baggrund i afrapporteringen af utilsigtede hændelser Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er foretaget Kvalitetssikringsrunder indenfor medicinhåndtering på alle kommunens plejecentre. Der er efterfølgende udarbejdet ledelsesafrapporteringer med anbefalede fokusområder, eksempelvis opstramning indenfor korrekt mærkning og håndtering af doseringsæsker, dokumentation af korrekt styrkeforhold, korrekt medicinering gennem sonde mm. Andet: 55

124 Sydjylland og Fyn Esbjerg Kommune Kontaktoplysninger: Lisbeth Holm Myndighed og Faglig udvikling, Sundhed & Omsorg Torvegade Esbjerg lila_esbjergkommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Ældrerådet og brugerrådene er tilbudt informationsmøder om rapportering af UTH. Desuden er visitatorer informeret omkring materialet fra Patientombuddet og Trygfondens materiale "Spørg bare". I distrikterne er medarbejdere og ledere opmærksomme på at fortælle borgere og pårørende omkring rapportering af UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har i 2014 været særlig fokus på medicinhåndtering, fald og tryksår. Desuden har Esbjerg kommune deltaget i et projekt omkring forbedring af patientsikkerheden i tværsektorielle patientforløb for patienteri AK-behandling. Projektet er startet i november 2014 og indtil videre er det indsamlig af data der har været den primære opgave. Der er samlet data på 326 borgere. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der har været meget fokus på fald og udredning af fald i forhold til at iværksætte faldforebyggende træning. Der er udarbejdet en indsatsbeskrivelse på faldforebyggende træning. Der har været fokus på medicingivning og der er iværksat forskellige tiltag i distrikterne for at mindske antallet er fejl. Der er udpeget medarbejdere der arbejder på tværs af teams for at højne patientsikkerheden. Andet: Der er afholdt 3 møder med sagsbehandlere i kommunen for at inspirere og drage læring af hinanden. Desuden drøftes hvordan der lokalt læres af de rapporter der er kommet. Der er i 2014 udarbejdet en ny skabelon til læring af de analyser der er udarbejdet så der er fokus på om de sygeplejestandarder og indsatser der er beskrevet og godkent i kommunen efterleves og om patiensikkerheden er beskrevet godt nok. 56

125 Sydjylland og Fyn Fanø Kommune Kontaktoplysninger: Agnete Steffensen Sundhedshuset Skolevej Fanø as_fanoe.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Individuel orientering i de enkelte situationer. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicin. - Tryksår. - Fald. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 57

126 Sydjylland og Fyn Faaborg -Midtfyn Kommune Kontaktoplysninger: Dorthe Brænder Lilliendal Faaborg -Midtfyn Kommune, Pleje og Omsorg Graabjergvej 3a, 5856 Ryslinge dobli_fmk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Personalet er løbende blevet klædt på til at arbejde med utilsigtede hændelser indenfor alle parametre, heriblandt at de skal oplyse patienter/ borgere og pårørende om deres muligheder for at indberette UTH. De er tillige instrueret i at de naturligvis altid er velkomne til at henvise borgere/ patienter og pårørende til at rette henvendelse til Kommunes riskmanager ved tvivl eller behov for guiding. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi sikre løbende at vore sundhedsfaglige instrukser og procedure tager højde for at reducere antallet af uthér. Disse revideres én gang årligt hvor altid nyeste faglige viden inddrages. Senest er der udarbejdet ny procedure gældende for hvilke typer af CVKér patienter må hjemsendes med, hvilket udelukkende er tunnullerede! Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Stor fokus på medicin doseringer - skal foregå i lukkede uforstyrrede rum uden telefoner og lign. - Gennemgribende auditeringer på en række parametre der skal sikre reduktion af de utilsigtede hændelser - Ændringer i sundhedsfaglige instrukser og procedurer som sikre at de er ajourført med nyeste evidensbaserede viden og lovgiving. Eks. er der udarbejdet følgende nye procedurer der gerne skulle sikre en reduktion af de utilsigtede hændelser: Procedure i forbindelse med håndtering af fnat, procedure der sikre at borgere der frasiger livsforlængende behandling får besøg af læge der får dette noteret i journalen, procedure der sikre at kun patienter med CVKér der er tunnullerede udskrives til hjemmet. Andet: Der oplyses jævnligt på div. personale/ sygeplejemøder om hvilke tiltag er der i gang vedr. UTH. 58

127 Månedens UTH er et nyhedsbrev vi har på bedding i håb om at der drages bedre læring når noget ses og høres om flere gange. Derudover er er der ERFA grupper der jævnligt mødes og gennemgår procedure for UTHér samt drøftelser af hvad er svært hvad skal vi have fokus på etc? På alle plejehjem i kommunen er der ansat sygeplejersker som nu har ansvaret for behandling af UTHér (Sagsbehandlere), hvilket vi snarest udarbejder en evaluering i forhold til hvor meget dette har øget kvaliteten af arbejdet på plejehjem - udfra bla. påtaler i eks. embedslægerapporter og antallet af indberettede uthér. 59

128 Sydjylland og Fyn Kerteminde Kommune Kontaktoplysninger: Bodil Hellum Birkelund Plejecenter Røjrupvej Langeskov bhe_kerteminde.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Informations pjecen om UTH udleveret på Bruger og pårørenderåds møder. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - At borgerne får deres doserede medicin. - Urinvejsinfektioner. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Det er vigtigt at vi har fokus på at indberette og sagsbehandle UTH så vi kan drage fælles læring af de hændelser der sker og undgå at de gentager sig så der bliver en god borger sikkerhed. Andet: 60

129 Sydjylland og Fyn Kolding Kommune Kontaktoplysninger: Lone Hede Bisgaard Kristensen Kolding Kommune Sundhedscenter Kolding, Skovvangen 2A 6000 Kolding lhbi_kolding.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Borgere og pårørende kan finde information om rapportering af utilsigtede hændelser på kommunens hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 har der været særlig fokus på hændelser omkring medicin og fald. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Internt til medarbejderne har der været fokus på kvaliteten af rapporteringerne, herunder korrekt markering af alvorlighedsgrad. Andet: Der har både i 2013 og 2014 været konkrete indsatser i gang på plejeboliger og i egen bolig omkring faldforebyggelse, og der er faldudredning ved visitation. 61

130 Sydjylland og Fyn Langeland Kommune Kontaktoplysninger: Marianne Larsen Rådhuset Fredensvej Rudkøbing ml_langelandkommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er i 2014 udleveret foldere til alle plejehjem, hjemmepleje og sygepleje, hvor der gives oplysning om muligheden for at rapportere en UTH af borgeren selv eller en pårørende. Der ligger ligeledes en vejledning på kommunens hjemmeside med information og link til Patientsikkerhedsdatabasen. Der vil i 2015 blive fulgt yderligere op på informationen til borgere og pårørende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I Langeland Kommune er det stadig oftest medicinhåndteringsfejl og faldepisoder der registreres. Især glemt medicingivning og fald som dog skyldes borgerens sygdom. De utilsigtede hændelser sagsbehandles, vurderes og forebygges decentralt. Det er de enkelte institutioner der løbende tilpasser retningslinjer og arbejdsgange for medicinhåndtering og forebyggelse af fald blandt andet ved brug af velfærdsteknologi. Der igangsættes i 2015 en tværfaglig vidensdeling som skal komme alle institutioner til gode. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Ledere er blevet sagsbehandlere på sager fra deres eget område/afdeling. Dette er gjort for at øge ledernes kendskab til de indberettede UTH'er. De utilsigtede hændelser har været drøftet på ledermøder og fremover vil der blive afholdt separate UTH-møder for alle sagsbehandlere for at sætte større fokus på området. Andet: 62

131 Sydjylland og Fyn Middelfart kommune Kontaktoplysninger: Lasse Roslind Social- og Sundhedsforvaltningen, Sekretariatet Jernbanegade Middelfart lasse.roslind_middelfart.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Den grundlæggende procedure for området indebærer, at alle decentrale enheder er informeret om krav og procedurer for håndtering af utilsigtede hændelser. Ledelse og personale informerer løbende om muligheden for indrapportering af utilsigtede hændelser og informationsmateriale er tilgængeligt til udlevering herunder materiale fra Patientombuddet. Der er igangsat et arbejde med udarbejdelse af målrettet pjece på ældreområdet. Pjecen forventes klar primo Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Som tidligere år er der forsat specielt fokus på medicinhåndtering og på at undgå fejlmedicinering på alle kommunale områder. Alle hændelser behandles og vurderes af personale og ledelse med henblik på optimering af procedurer på området. På Handicap- og psykiatriområdet indebærer dette også, at der arbejdes med udvikling af medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne bliver bedre til at motivere borgere til at tage medicinen. Endvidere er der forsat fokus på at undgå faldepisoder på botilbud og plejecentre. Der evalueres på episoder med henblik på forebyggelse. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 På ældreområdet er det meldt ud, at den vedtagne medicininstruks skal følges. På Plejecentrene har dette givet anledning til udarbejdelse af skemaer med en klar ansvarsfordeling for opgaven: hjælp til medicin. På handicap- og psykiatriområdet er der ligeledes fokus på, at medicininstrukser følges. Disse justeres løbende på baggrund af erfaringer fra arbejdet med utilsigtede hændelser. 63

132 Andet: På ældreområdet har daglige ledere, assistenter, herunder faglige planlægger ansvar for at utilsigtede hændelser analyseres og at resultater af dette fører til forebyggelse af hændelser. På handicap- og psykiatriområdet opsamles registrerede hændelser af sagsbehandlere, og alle hændelser gennemgås på ledermøder med henblik på at organisationen deler viden og lærer af erfaringerne. 64

133 Sydjylland og Fyn Nordfyns kommune Kontaktoplysninger: Bente Faurby Pedersen Aktiv Pleje og Omsorg Vestervænget Søndersø bfp_nordfynskommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Det er meldt ud til alle medarbejdergrupper i Aktiv Pleje og Omsorg, at borgere og pårørende nu har mulighed for selv at rapportere hændelser. Information om pjece fra Patientombuddet er sendt rundt til alle arbejdssteder med information om, at pjecen kan trækkes på så den kan udleveres. Pjece er ophængt på div. opslagstavler. Der er udarbejdet notat til kommunens hjemmeside om muligheden for rapportering. Socialudvalg og Seniorråd er orienteret om borgeres og pårørendes mulighed for at rapportere. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Langt de fleste hændelser drejer sig om medicinadministration, og der har de sidste år i alle led været stort fokus på introduktion og oplæring i forhold til de emner, der er dækket af medicininstruksen: kontrol i forbindelse med medicindosering og medicingivning, skift af smerteplastre, modtagelse af ordination, dokumentation mm. I forbindelse med fald er der udvidet fokus på borgers almentilstand, overmedicinering, dehydrering og lign. Der arbejdes med emnet videredelegering for at skabe klare ansvarsforhold. I elektronisk journal udgør læsning og behandling af edifacter en udfordring. Der foreligger nu skriftlig instruks for, hvem der gør hvad. Risikoen for ulæste edifacter er minimeret. Sektorovergange fordrer stadig meget opmærksomhed. Der arbejdes konstant med dette - både i det daglige samarbejde over sektorgrænser og på mere overordnet niveau. Hjælpemidler: der arbejdes med en plan for vedligeholdelse af hjælpemidler, der befinder sig i borgers hjem. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udarbejdet dokument og kompetenceskema vedrørende videredelegering af sygeplejeopgaver inden for Aktiv Pleje og Omsorg. Der er opstartet triagering mhp. tidlig opsporing af sygdom samt forebyggelse af indlæggelser og 65

134 genindlæggelser. Der er taget TOBS-redskab (tidlig opsporing af sygdom) i brug i form af scoringsskema. I den forbindelse er der taget akuttasker i brug. Der arbejdes med sygeplejefaglig udredning og opfølgende hjemmebesøg i forhold til Den Ældre Medicinske Patient mhp. at reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og styrke kvalitet, sammenhæng og koordination i patientforløb. Der er implementeret funktionsevnescoringer udfra de nye MedCom-standarder. Forebyggelseskonsulenterne har udarbejdet materiale til borgerne ang. faldforebyggelse. Andet: 66

135 Sydjylland og Fyn Nyborg kommune Kontaktoplysninger: Dorrit Hagsholm Møllegaard Pleje- og omsorgsafdelingen Torvet Nyborg domo_nyborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Folder fra Patientombuddet til Patienter og pårørende er lagt på bibliotek. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinhåndtering er den største procentdel af UTH i kommunen. Der er holdt møder med personale i hjemmepleje og centre med fokus på brug af medicinliste og tælling af tabletter. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Nyhedsbreve og OBS meddelelser fra Patientombuddet er formidlet videre i organisationen. Andet: 67

136 Sydjylland og Fyn Odense Kommune Kontaktoplysninger: Anja Lorenzen Ældre- og Handicapforvaltningen Ørbækvej Odense SØ ael_odense.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På Odense.dk, som er kommunens hjemmeside som henvender sig til borgere og pårørende, har Odense Kommune lagt information om UTH samt link til DPSD databasen. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Utilsigtede hændelser sagsbehandles decentralt og der gøres indsatser her. Ældre- og handicapforvaltningen har ansat 3 farmaceuter i et to årigt projekt for at belyse udfordringer i håndtering af medicin og dermed kvalitetsudvikle medicinhåndtering. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Er fokuseret på udsendelse af diverse nyhedsbreve fra DPSD, temrapporter fra patientsikkerhed og OBS-meddelelser fra læringsenheden. Andet: 68

137 Sydjylland og Fyn Svendborg Kommune Kontaktoplysninger: Louise Fejerskov Myndighedsafdelingen, Svendborg Kommune Svinget Svendborg louise.fejerskov_svendborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Svendborg Kommune har nedsat en netværksgruppe hvor Risiko Manager og sagsbehandlere jævnligt mødes for at drøfte problemstillinger og tendenser vedr. utilsigtede hændelser. Denne netværksgruppe sikrer videreformidling af viden om arbejdet med de utilsigtede hændelser til de øvrige ansatte, som derfra kan informere borgere og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Yderligere har Svendborg Kommune gjort patientsikkerhed og utilsigtede hændelser til et emne i det kommunale tilsyn på plejecentrerne. Rapporterne fra disse tilsyn offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Svendborg Kommune har efter en brandulykke på et plejecenter haft særligt fokus på brandhæmmende materialer samt procedurer vedr. rygning hos beboere på kommunens plejecentre. Der er indført særlige arbejdsgange og dokumentationsmetoder i forbindelse hermed. I 2012, 2013 og 2014 er der udført særlige audits ifht. opfølgning på de indførte arbejdsgange og dokumentations metoder ifht. brandforebyggende foranstaltninger. Der er fortsat stort ledelsesmæssigt fokus på problematikken. Derudover har der været særlig fokus på faldforebyggelse- med implementering af nye arbejdsgange og dokumentationsmetoder. Der er udover nye instrukser for arbejdet også udarbejdet vejledninger til de test der af personalet skal udføres samt skemaer til registreringerne. Der tilbydes faldforebyggende samtale til alle borgere i plejen, der har været faldet. Yderligere har der i 2014 været en øget fokus på medicinering, hvor UTH-netværket overfor kollegaer har gjort særlig opmærksom på de fejl, der ses i de indrapporterede UTHer - for at drage læring af hændelserne og øge fokus på ar-bejdsgangene. Det vil fortsat i 2015 være særlig fokus på dette område. 69

138 Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Svendborg Kommune har nedsat en netværksgruppe hvor Risiko Manager og sagsbehandlere jævnligt mødes for at drøfte problemstillinger og tendenser vedr. utilsigtede hændelser. Der har i 2014 været udsendt referater fra de af-holdte netværksmøder. Disse referater formidles til UTHnetværket i kommunen og ligger tilgængeligt for alle ansatte. Yderligere udarbejdes der årligt en intern rapport vedr. rapporterede hændelser, der ledelsesmæssigt behandles. Derudover har ledelsesniveauet modtaget resultatet af den i 2014 udførte audit ifht. de brandforebyggende foran-staltninger - til videreformidling til relevante parter. Endelig er rapporterede utilsigtede hændelser løbende et emne, der behandles til personalemøder i de enkelte sekti-oner med den enkelte leder som ansvarlig. Andet: 70

139 Sydjylland og Fyn Sønderborg Kommune Kontaktoplysninger: Risikomanager Social og Senior Ellegårdvej 25A 6400 Sønderborg hamn_sonderborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er oprettet information og folderen fra patientombuddet er uploadet på hjemmesiden. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Med deltagelse i patientsikker kommune arbejdes der med forebyggelse af tryksår, som implementeres til alle kommunens enheder på tværs af hjemmeplejen og plejecentre. Der arbejdes med at forebygge medicinfejl også i relation til patientsikker kommune I sikre hænder. Pakkens elementer afprøves både på et plejecenter, i hjemmeplejen og sygeplejen, samt på et socialpsykiatrisk og handicap botilbud. Der er forsøgsmæssigt gået patientsikkerhedsrunderinger med deltagelse af sygeplejen og et handicap botilbud. Der er afholdt en temaeftermiddag om sikker medicinering på tværs af alle afdelinger. Linda Aagaard Thomsen, repræsentant i patientombuddets rådgivende udvalg på lægemiddelområdet, kom med et oplæg om, hvordan viden om utilsigtede hændelser anvendes på nationalt niveau. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kvartalsmæssigt sendes der opgørelser til de forskellige afdelinger om antal indrapporterede hændelser og afdelingerne opgiver status på udarbejdede handleplaner og indsatsområder. Der udarbejdes årligt en intern beretning vedr. rapporterede hændelser, som videreformidles til ledelse og medarbejdere. Meddelelser fra patientombuddet er omdelt til organisationen og der er yderligere udarbejdet en lokal information om dosisdispensering. Sikker mundtlig kommunikation (ISBAR) bliver implementeret i alle enheder. Andet: Der er udarbejdet en tværgående retningslinje omkring rapportering af utilsigtede hændelser i Sønderborg Kommune. Endvidere er der udarbejdet diverse skabeloner til lommekort, analyseskemaer, handleplaner osv. 71

140 Sydjylland og Fyn Varde kommune Kontaktoplysninger: Margrete Riddersholm Afd. for Social og Ældre. Varde kommune Bytoften Varde mari_varde.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På møder i Ældre- og Integrationsråd. Som opfølgning på konkrete UTH, hvor personalet informerer patienter og pårørende ift observation af evt konsekvenser at UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Patienter i AK behandling. Fald. Medicinering. Ændring i kompetence profiler ift generet at udføre indsatser iht Sundhedsloven (Politisk behandlet). Formål: sikkerhed for borgeren. En hjemmepleje har et konkret et projekt, med henblik på at reducerer UTH. Aktuelle UTH bliver taget op på møder i de enkelte grupper, og der er tilrettelagt undervisning til personalet i medicininstruksen og forebyggelse af UTH. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Fokus i 2014 fokus særligt været: - At forbedre rapporterne. Oplysninger er blevet af bedre kvalitet i beskrivelsen. - At ledelses fokus på analyse at følge op på rapporterede UTHèr med analyser og indsatser for forebyggelse og forbedringer. Tendenser fra 2014, som skal tages med ind i 2015 At vi skal have stor opmærksomhed på tværsektorielle UTH. Det gælder såvel mellem sygehus og kommune, som mellem kommunale enheder. Hændelserne peger på, at ændringer i behandling og ordination eller flytning af patient / borger, udfordrer kommunikationsvejene, og det er ofte manglende eller ufuldstændig information, som 72

141 fører til hændelserne. Fokus i 2015 Fokus- forslag Bemærkninger og forsalg 1. Ledelsesspor - læring, kvalitet, og rapporter med ledelses information. - Materialer til hændelsesanalyser og opfølgning. - Præfabrikerede rapporter og opskrift på, hvordan de anvendes i eget ledelsesområde, bliver udarbejdet primo Trække rapporter til ledermøder hvert kvartal fordelt på antal hændelser fordelt på: - Location - Alvorlighed - WHO klassifikationer - Andet? - ønsker fra lederne 2. Innovationsspor I et generelt kvalitets perspektiv, herunder opfølgning på: - UTH rapporter. - SST tilsynsrapporter på plejecentrene. - Nyhedsbreve, temarapporter, om anden inf. fra Patient ombuddet. 3. Redskabsspor. Link til forbedringsmodellen Link Det 3 fokusområder er de samme som Dansk Patient Sikkerhed sætter fokus på bl.a i deres konference om patientsikkerhed i april Andet: PS. der har været brugt uendelig megen tid på at få systemet til at virke. Det er og har været store browser problemer. Systemkravene som er beskrevet i DPDS systemet holder ikke. de bør opdateres- Kravet er Microsoft Internet Explorer 7 og 8. Selv med Explore 11, som Varde kommune har, kan det være nødvendigt at anvende Goggle Chrome som browser. 73

142 Sydjylland og Fyn Vejen Kommune Kontaktoplysninger: Birte Schlüter Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen bisc_vejen.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Borgerne og pårørende er informeret gennem det sundhedsfaglige personale. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Risici på medicinhåndteringsområdet har haft særlig opmærksomhed, og vil fortsat have det. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 74

143 Sydjylland og Fyn Vejle Kommune Kontaktoplysninger: Birgit Dall Hersland Sundhdsafdelingen Vestre Engvej Vejle birda_vejle.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Rapportering fra patienter og pårørende. Det er muligt for patienter og pårørende at orientere sig om muligheden for at rapportere på Vejle Kommunes web-side Derudover informerer vi ved forskellige lejligheder borgerne om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser med henblik læring. Således hang der posters målrettet borgerne om rapportering ved åbent hus i forbindelse med indflytning i Vejle Kommunes nye sundhedshus. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Særlige vurderinger og indsatser MEDICINERING Vejle Kommune har en del hændelser indenfor medicinering. Der blev derfor i november 2014 holdt en erfaringsudveksling, hvor deltagerkredsen var resursepersoner fra ældreområdet, voksenområdet, sundhedsområdet og socialpsykiatrien. Her blev der sat fokus på medicineringshændelser og indsatser til forebyggelse af hændelserne. Medicinpakken fra projektet "I sikre hænder" blev gennemgået og drøftet. Der er endvidere specifikke tiltag indenfor de forskellige områder: I Socialpsykiatriens Centerboliger anvendes "Medicin instruks for socialpsykiatrisk center for døgn" udarbejdet og trådt i kraft i 2010 og revideret i september Medicininstruksen er udarbejdet på grundlag af Sundhedsstyrelsens vejledninger og indeholder generelle retningsanvisninger og handleanvisninger i forhold til forskellige aspekter af medicinhåndtering. Der er stor opmærksomhed på, at personalet har de rette medicinkompetencer til opgaven, og ikke fagligt personale modtager undervisning. Patientsikkerhed omkring medicinering styrkes gennem dokumentation af medicintider og medicineringsopgaver på beboernes ugeplaner og dagskemaer, og der kvitteres for udført medicingivning på et skema. Der er hver formiddag mulighed for faglig sparring ½ time, og der er her afsat 10 minutter specielt til koordinering vedrørende medicin. Her er 75

144 mulighed for at sikre sig hjælp ved behov. Der er i Voksen handicap fokus på sikker medicinhåndtering, dels i forbindelse med tilsyn, dels i forbindelse med den løbende kvalitetssikring. Indenfor børn - og unge området er der udarbejdet nye retningslinjer og procedurer, som kan have været medvirkende til et fald i medicineringshændelserne. Der afholdes her møder hver 2. måned mellem centerleder og resurseperson indenfor patientsikkerhed, hvor de utilsigtede hændelser gennemgås og analyseres; dvs. at der søges efter mønstre i hændelserne. Det har sat øget fokus på introduktionen af nye medarbejdere, ændrede instrukser vedrørende medicin mv. Der er blevet implementeret et internt sundhedsfagligt tilsyn, som indebærer at resursepersonen en gang årligt tager rundt på Bifrosts afdelinger, hvor hun overværer udlevering af medicin, optællingen og udleveringen, samt gennemgår afdelingernes medicininstrukser. Der udarbejdes i den forbindelse en rapport, ud fra hvilken afdelingerne kan arbejde videre med forbedringer. TVÆRSEKTORIELLE HÆNDELSER Der er blevet afholdt en temaeftermiddag d med temaet "Patientsikkerhed og tværsektorielle hændelser". Det var med deltagelse af riskmanageren fra Sygehus Lillebælt, som holdt et oplæg om tværsektorielle hændelser. FALD Der er i Sundhedsafdelingen påbegyndt et projekt, der arbejder med faldforebyggelse blandt borgere + 75 år, der bor i eget hjem. Projektet tager udgangspunkt i Faldpakken fra projektet "I sikre hænder". Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der udarbejdes årligt en rapport over patientsikkerhed og utilsigtede hændelser, som kommer til politisk behandling. Andet: 76

145 Sydjylland og Fyn Vejle Kommune, Senior Kontaktoplysninger: Louise Muxoll Grønhaug Senior, Vejle Kommune Skolegade Vejle lomgr_vejle.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På hjemmesiden vejle.dk har Senior udarbejdet en vejledning, hvor borgere og pårørende blandt andet kan få svar på, hvad en utilsigtet hændelse er samt hvorfor og hvordan de skal rapportere. For at gøre borgerne og pårørende bevidste om rapporterings muligheden og hjemmesiden har Senior haft et kort indlæg i Velfærdsmagasinet, som alle førtids- og folkepensionister i Vejle Kommune modtager. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinhåndtering Størstedelen af Seniors utilsigtede hændelser omhandler medicinhåndtering. Med afsæt heri samt Seniors medicininstruks har der i første halvdel af 2014 været afholdt undervisning til personalet i både distrikter og på plejecentre for at optimere medicinhåndteringen. Der har været særligt fokus på ansvar og kompetencer i relation til medicinhåndtering og delegation af medicinopgaver fra en sygeplejerske til en SSA (social- og sundhedsassistent) eller fra en SSA til en SSH (social- og sundhedshjælper). Der er også været mere fokus på dokumentation af delegerede sundhedsydelser i relation til medicinhåndtering. Dette vil blive fulgt i 2015 i forhold til at etablere en mere systematisk og ensartet praksis. Rehabiliteringsenhed med akutfunktion Akutsygepleje I 2014 blev en rehabiliteringsenhed med akutfunktion etableret i Senior. Herved har borgerne i Vejle Kommune fået har adgang til tæt observation, sygepleje og rehabilitering i nærmiljøet - døgnet rundt i alle årets dage. Enheden er døgnbemandet med sygeplejersker og der er desuden fastansat en fysioterapeut. Der er iværksat en kompetenceudviklingsplan for at sikre, at personalet kan varetage den målrettede og koordinerede sundhedsfaglige indsats på et højt fagligt niveau. Tidlig opsporing Det er kendt at ældre borgere indlægges med tilstande/sygdomme, der kunne have været forebygget, hvis tegn på begyndende sygdom var blevet observeret tidligt og hvis der hurtigt havde været iværksat målrettede indsatser. I Senior har der været utilsigtede hændelser vedr. forsinket eller utilstrækkelig observation / reaktion på begyndende sygdomstegn hos borgerne, som forventes 77

146 at kunne være forebygget via arbejdsredskaberne Ændringsskemaet, Triage og TOBS. I henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger implementeres redskaberne i Senior med henblik på at systematisere personalets hverdagsobservationer og sikre relevant reaktion og opfølgning på ændringer fra borgerens habitualtilstand, herunder afvigende vitale værdier. Tre distrikter og tre plejecentre har siden oktober/november været i gang med at implementere redskaberne. Det forventes, at alle enheder anvender arbejdsredskaberne ultimo sommer Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udarbejdet en tværgående vejledning for Senior, der beskriver, hvordan tidlig opsporing i distrikter og plejecentre skal foregå via Habitualskemaet, triage og TOBS. Der er udarbejdet to pjecer til Seniors medarbejdere, der dels introducerer dem til utilsigtede hændelser og dels til selve den elektroniske rapportering i DPSD. Der er desuden udarbejdet en tværgående vejledning til lederne og de lokale UTH-tovholdere, hvor det fremgår hvordan sagsbehandling og risikoanalyse af de utilsigtede hændelser skal håndteres i Senior. Andet: I Senior har en nyansat udviklingskonsulent arbejdet målrettet på at systematisere arbejdet med utilsigtede hændelser. Der er i løbet af 2014 bl.a. iværksat følgende aktiviteter med henblik på at styrke rapporteringskulturen (flere rapporteringer og større detaljeringsgrad) samt monitorering af mønstre og tendenser. - Undervisning i sagsbehandling i DPSD til alle ledere bl.a. for at sikre, at sager afsluttes og indsendes til POB indenfor de 90 dage. - To ½-årlige rapporter over Seniors utilsigtede hændelser. Fokus: afdækning af rapporteringskultur samt identificering af mønstre og tendenser mhp. prioritering af indsatsområder. - 2 årlige læringsseminarer for alle ledere (Chef for Senior, Områdeledere samt Center- og Distriktsledere). - Tilbud om lokal undervisning til medarbejdere på alle plejecenter og i alle distrikter. Fokus: hvad er UTH, hvorfor og hvordan skal de rapporteres. - Siden april udsendes hver måned UTH-rapporter via DPSDs planfunktion til alle ledere. Herved har områdelederne overblik over rapporteringskulturen på center og distriktsniveau, mens center/distriktslederen løbende kan overvåge mønstre og tendenser i deres lokale utilsigtede hændelser. Kan bruges til den løbende feedback til egne medarbejdere. - Der er planlagt undervisning i risikoanalyse til ledere og UTH-tovholdere, som afholdes i januar

147 Sydjylland og Fyn Ærø kommune Kontaktoplysninger: Sygeplejerske Ulla Bak Nielsen Ældre og Sundhedsområdet Sygehusvejen Ærøskøbing ubn_aeroekommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er ikke informeret offentlig via medier eller hjemmesider hvordan utilsigtethændelser indebære og hvordan de indrappoteres. Der vil blive større fokus på dette i 2015 ved at der henvises på Ældre og sundhedsområdets hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi har mange indberetninger på at der glemmes at give doseret medicin på korrekte tidspunkter. Dette har der været særlig fokus på og ledere på de respektive områder er informeret om problemerne og informeret på personalemøder. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er udmeldt omkring hvordan medicnering kan skærpes. Derudover er ledere for de respektive områder blevet indraget for at have fokus på de indberettede sager. Andet: 2015 vil der komme specielt fokus på UTH med forskellige indsatser. Mere synligt i medier og hjemmesider for borgere. Undervisning af medarbejdere i hvad der kan/skal indberettes samt hvordan der indberettes korrekt. Vi ser mange mangeludfyldte indberetninger. Derudover har vi en pjece til indberetning af UTH. Kan dog ikke vedhæfte den til denne besvarelse. 79

148 Sydjylland og Fyn Privat Hospitalet Mølholm Kontaktoplysninger: Lena Stjernholm Nielsen Privathospitalet Mølholm Brummersvej Vejle lsn_molholm.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der informeres om dette i indkaldelsesbreve, på hjemmesiden og i foldere tilgængelige i patient venterum. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 80

149 Sydjylland og Fyn Privathospitalet H.C.Andersen Klinikken Kontaktoplysninger: Jens Pilegaard Privathospitalet H.C.Andersen Klinikken Langelinie Odense M jens.pilegaard_hca-klinikken.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vi orienterer patienter og pårørende om deres muligheder mundtligt og skriftligt (som vi har gjort i flere år). Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Identifikation af pt. - Ekstra kontrol i forbindelse med medicingivning mm. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 81

150 Sydjylland og Fyn Privathospitalet Mølholm Kontaktoplysninger: Ebbe Rønholm Privathospitalet Mølholm Brummersvej Vejle ebr_molholm.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der informeres om ovenstående på hjemmesiden, i indkaldelsesbreve samt i foldere placeret i patientventerum. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Forebyggelse af patientskader. Ugentlig. - Mails fra risikomanager til alle medarbejdere og læger med formålet at påvirke risk kulturen på hospitalet. - Ugentlige møder i risk-organisationen med planlægning af tiltag. Løbende evaluering af patienterstatningssager mhp læring. Møder mellem riskmanager og individuelle læger med drøftelse af patientskader og forebyggelse heraf. - Forebyggelse af MRSA. - Korrekt patientidentifikation. - Korrekt håndtering af parakliniske undersøgelser. - Perioperativ hypotermi. - Korrekt ordination af lægemidler. - Optimering af hygiejnerutiner. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Ugentlig mail fra risikomanager til alle medarbejdere og læger med formålet at påvirke risk kulturen på hospitalet. Månedligt nyhedsbrev fra kvalitetsledelsen til alle medarbejdere med oversigt over sidste måneds 82

151 afvigende forløb og UTH samt evt. forbedringstiltag. Tiltag til forbedring af patient sikkerheden er drøftet og gennemgået på møder med personale og læger. Andet: 83

152 Sydjylland og Fyn Region Syddanmark Kontaktoplysninger: Michael Stæhr Center for Kvalitet P V Tuxensvej , Middelfart Michael.dyre.staehr_rsyd.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Patienter og pårørende informeres om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser af personale, i indkaldelsesbreve og via de af patientombuddet udsendte pjecer, som blandt andet står fremme i venteværelser. Patienter og pårørende kan desuden få hjælp til rapportering af utilsigtede hændelser via patientvejlederne i regionen. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I Region Syddanmark supplerer vi arbejdet med utilsigtede hændelser med andre tilgange og forståelser, således at fokus ikke kun er på det, som går galt. Fokus er ikke længere kun på fejl, men også de daglige variationer, som resulterer i, at det går godt i de fleste tilfælde. Eksempler på konkrete tiltag: Kvalitetsstrategi De fire indsatser vedrørende patientsikkerhed: I den regionale kvalitetsstrategi er der udpeget 7 specifikke indsatser på patientsikkerhedsområdet, som har et betydeligt volumen - dvs. i antal, størrelse, hyppighed og alvorlighed: - Tryksår - reducer og minimer hospitalsforårsagede liggesår. - Sikker kirurgi - reducer og minimer forvekslinger og komplikationer i forbindelse med operation. - Risikolægemidler - reducer og minimer alvorlige skadevoldende medicineringsfejl. - Hospitalserhvervede infektioner - reducer og minimere antallet af hospitalsforårsagede infektioner (Sepsis, KAD, VAP, CVK). Psykiatriske patienters middellevetid: I efteråret 2014 blev der gennemført 4 tracere på tværs af Psykiatri, somatisk sygehus, kommune og praktiserende læge på psykiatriske patienter, som samtidig har en diagnosticeret livsstilssygdom, Gennemførelse af tracerne er et led i overvågningen af implementeringen af den regionale strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en psykiatrisk lidelse i Region Syddanmark. Resultatet anvendes i de regionale samordningsfora til at identificere og gennemføre indsatser for at understøtte implementeringen af strategien. 84

153 Global Trigger Tool: Revidering af GTT håndbog og Trigger (somatik) i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Automatisk TriggerSøgning (ATS): Vi har færdiggjort et it-værktøj baseret på tekstmining af elektroniske patientjournaler, som kan understøtte arbejdet med brugen af Global Trigger Tool (GTT) på regionens sygehuse. Værktøjet kan screene journaler for en række at de hyppigst forekommende triggere (markører) og patientskader, og derved reducere tidsforbruget til manuelle gennemlæsninger. Det kan også bruges til registrering og kategorisering af fundne skader, og til fremstilling af oversigtsrapporter. Hospitalsstandardiseret mortalitetsration (HSMR): Vi har centraliseret modtagelsen, analyser, præsentationer og fortolkningen af data for alle sygehusene i Region Syddanmark. Der publiceres hvert kvartal en samlet rapport til sygehusledelserne, kvalitetschefer og sundhedsdirektøren. Rapporterne inkluderer sammenligninger af resultater fra Region Syddanmark med resultater fra andre regioner, og for Danmark som helhed, samt præsentationer, analyser og fortolkninger af de såkaldte risk-adjusted cumulative sum charts (CUSUM-kort) for sygehusene. Udbredelse i anvendelse af analysemetoden FRAM: Funktionel Resonans Analyse Metode (FRAM) er en metode, der kan bruges til undersøgelse af konkrete hændelser og til proaktiv analyse af kvalitet og patientsikkerhed. Anvendelse af metoden er kendetegnet ved, at bredden kommer før dybden, og er anvendt ved flere lokale og regionale analyser. Forståelsen af et systems almindelige funktion i hverdagen (bredden) er den nødvendige forudsætning for at forstå enhver konkret hændelse (dybden), uanset om den allerede er sket eller er en hypotetisk hændelse i fremtiden. Anbefalinger til håndtering af parakliniske undersøgelser: Anbefalingerne er rettet mod almen praksis og udarbejdet i samarbejde med de øvrige regioner og formidlet via sundhed.dk. Rettidig reaktion på blodprøvesvar: En afdækning af håndtering af prøvesvar på sygehusområdet i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation. Fald - afdækning af faldforebyggelse. Fald blandt indlagte patienter er et hyppigt problem, og følgerne heraf kan være alvorlige. Det er derfor relevant at holde sig opdateret i forhold til eventuel ny viden om faldforebyggelse. Center for Kvalitet har samlet seneste viden: Link Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Grundlaget for arbejdet med patientsikkerhed indgår i Regions kvalitetsstrategi, hvor kvalitet og patientsikkerhed, ses som to uadskillelige indsatsområder. Og i formidling af læring og faglige udmeldinger anvendes de eksisterende regionale kommunikationskanaler. - Udvalgte utilsigtede hændelser og mønstre og tendenser formidles til udvalgte fora, herunder Regional risikokoordineringsgruppe, arbejdsgruppe for FMK, det Præhospitaleområde samt det tværsektorielle samarbejde. - Alle fysioterapeuter, kiropraktorer, praktiserende læger, speciallæger samt apoteker i Region Syddanmark har i 2014 modtaget skriftligt informationsmateriale vedrørende rapportering og læring af utilsigtede hændelser. - Personlig kontakt i forbindelse med rapporterede utilsigtede hændelser til den regionale 85

154 primærsektor. Temadage og undervisning til understøttelse af patientsikkerhedsarbejdet lokalt. - Temaaftener omkring patientsikkerhed for apoteker, fysioterapeuter og almen praksis. - Afholdelse af regional tværsektoriel temadag om patientsikkerhed og utilsigtede hændelse. - Grundkursus i patientsikkerhed. - Anvendelse af forbedringsmodellen. - Undervisning af medicinstuderende. - Undervisning af sygeplejestuderende. - Kvalitetsdag 2014 med fokus på nye veje til forbedring af kvalitet i sygehusenes hverdag. - Undervisning i analysemetoden FRAM (Funktionel Resonans Analyse Metode), som blandt andet bruges til at analysere utilsigtede hændelser. Kurserne er åbne, dvs. at også deltagere udenfor regionen, samt kommunerne er velkomne. - Netværksmøde for deltager på SDU-E kurset om sikkerhedstænkning og risikostyring. - Undervisning i anvendelse af Global Trigger Tool. - Undervisning i Statistisk Proces Control (SPC). Andet: Publikationer - Kapitel om patientsikkerhed i Munksgaards sygeplejegrundbog Klinik. 86

155 Sjælland Faxe kommune Kontaktoplysninger: Pia Bruun Sygeplejeenheden, Faxe kommune Præstøvej Faxe pib_faxekommune.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet en struktureret indsats, det er meget personafhængigt om der bliver informeret til patient og pårørende om denne mulighed. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der er i sommeren 2014 besluttet at der skal være øget fokus patientsikkerheds arbejdet. Ledere indenfor Sundhed og Pleje, samt Social & Beskæftigelse har afholdt møder hvor den kommunale Risikomanager har været deltagende, hvor der har været givet en brus up på patientsikkerheds arbejde i kommunen. Den kommunale risikomanager har været rundt på flere enheder i kommunen og undervise i indberetning at UTH og kvaliteten af indberetninger. Gennemgang af enhedens indberetninger af UTH generelt og givet anbefalinger til fremad rettet patientsikkerheds arbejde. Åbningen af Specialiseret aflastningspladser på Faxe sundhedscenter har gjort det muligt at give tilbud, om øget sundhedsindsatsen for de skrøbelige borger i eget hjem. Indlæggelsen skulle gerne forhindre at borger bliver så syg at der kræver hospital indlæggelse. Vi har indført Triagering af borger som gør brug af hjemmeplejen, for at får bedre overblik over de borgere, som har brug for øget opmærksomhed. Iværksætter målrettede handlinger til disse borger, så de igen kommer i habitualtilstand. Gevinsten ved indførelse af en Triage-model er, udover den direkte gevinst for borgeren, et kompetenceløft af plejepersonalet. Ved løbende at skulle observere borgerne bliver plejepersonalet mere øvede og bevidste omkring at lave gode hverdagsobservationer. På kommunens plejecenter er der blevet ansat centersygeplejersker til at øge fagligheden og patientsikkerheden. Der er frikøbt en sygeplejerske til at undervise i dokumentation til alle der dokumentere i borgerens omsorgsjournal. Der er udarbejdet nye instrukser for fald og faldforebyggelse. Disse instrukser er gennemgået med plejepersonalet og der arbejdes fortsat med implementering. 87

156 Der har været en general gennemgang af instrukser for hygiejne og medicinhåndtering. Følge - hjem/ følge - op ordningen hvor sårbare patienter følges af egen læge og sygeplejerske efter udskrivelse fra sygehus. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der skal forsat være fokus på OBS-meddelelser fra Patientombuddet. Der er i Kommunen generelt stort fokus på udbredelse af rapportering af utilsigtede hændelser. Fremadrettet arbejdes der på fortsat at udvikle evnen til at spotte og synliggøre utilsigtede hændelser. Ligeledes arbejdes der på at skabe rammer for en praktisk og kvalificeret håndtering af utilsigtede hændelser. Faxe Kommune har ønsket at højne kvaliteten i omsorg og pleje for borgerne og der er ansat sygeplejersker på samtlige plejecentre. Der arbejdet meget med at videreudvikle It systemer i plejen, ved brugen af tablets og mobiler, så der for personalet er let adgang til borgerens journal. Samt kommunikationen ved sektorovergang. Andet: Indsatser i 2015: Informerer ledere i kommunen om borgernes ret til at indberette UTH, samt have det med som punkt i undervisning af nyt personale og "gammelt" personale. Bruge Patientombuddets pjece "Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt" på Faxe kommunes hjemmeside og udleveret dem til samarbejdspartner der har, borger kontakt, så de også kan udlevere dem til borgerne. Særlig indsats i organisation for at få dem til at rapportere utilsigtede hændelser og drage læring af hændelserne. I 2015 skal der øget fokus på mønstre i de UTH der indberettes og hvilke indsatser der hjælper og har hjulpet igennem Tilretning af kommunens medarbejderportal i forhold til UTH og Faxe kommunes hjemmeside. 88

157 Sjælland Greve Kommune Kontaktoplysninger: Annette Jellesmark Kvalitetskonsulent Sundhed og Pleje Rådhusholmen Greve aet_greve.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er udarbejdet en pjece til udlevering til borgere og pårørende om muligheden for at indberette en UTH. Der arbejdes på at ligge det på Greves internet. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi har haft særlig fokus på dokumentation i borgerens journal og kommunikation mellem fagpersonale og med borgere. Der har været fokus på hvilke muligheder personalet har når en borgere ikke ønsker hjælp og personalet vurdere at borgeren har et stort behov for hjælp. Der har været fokus på hverdagsrehabilitering og delegeret sygepleje i hjemmeplejen. Der er udvilket et tilsynskoncept. Medicinadministration. Der er udviklet tjeklister, alarm på PDA er, medicin registreres på daglige kørelister og fast personalet har ansvaret for medicinen. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der skal reflekteres mere over UTH og arbejdes systematisk med indsatsområder ved fællesfront fremfor i lokale enheder. Et fokusområde bliver medicinadministration. Ud over det arbejdes der på at implementere pakkerne fra "I sikre hænder" for tryksår og fald. DDKM er ved at blive implementeret på sygeplejepakken, hvilket blandt andet betyder større fokus på kvalitet og patientsikkerhedsarbejdet. Mere samarbejde mellem faggrupper eks. sygeplejegruppen og plejegruppen. Andet: 89

158 Sjælland Guldborgsund Kommune Kontaktoplysninger: Astrid Svendsen Sundhed og Omsorg Parkvej Nykøbing F asv_guldborgsund.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. 1. Det er fokus på at den enkelte borger og pårørende bliver informerert ved indleggelse om retten til at indrapportere utilsigtede hændelser i forbindelse med pleje og behandling samt i sektorovergangene. 2. På kommunens hjemmeside oplyses og vejledes der i indrapportering af UTH for borgere og pårørende. 3. Kommunen har valgt at decentrale sagsbehandlere som har den nærmeste kontakt til borgere og pårørende formidler og vejleder borgere og pårørende om indrapporteringsmuligheden. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? 1. Fald 2. Medicin 3. Infektion 4. Tværsektorielle overgange Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kommunen har udarbejdet en kvalitetsikkerhedsdatabase hvor bla indrapportering af UTH er et kardinal punkt i de relevante procedure. Andet: 90

159 Sjælland Kalundborg Kommune Kontaktoplysninger: Inge Jekes injk_kalundborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Hygiejne/forebyggelse af infektioner. Der arbejdes udfra SSI`s vejledninger og e-elearnings program. Medicin: der foretages medicingennemgang på plejecentrene i samarbejde med en farmaceut, samt undervisning af personalet. Dokumentatíon: Der er særlig fokus på dokumentation for alt personale som beskæftiger sig med sundhedslovsindsatser på ældre området. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Sagsbehandling foregår decentralt, der sendes OBS meddelser etc. videre til sagsbehandler, gruppelederer og sygeplejersker. Andet: 91

160 Sjælland Køge Kommune Kontaktoplysninger: Jens Kristoffersen Køge Kommune - Sundhedsafdelingen Torvet Køge jens.kristoffersen_koege.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Borgere der i forbindelse med sektorovergange har oplevet uhensigtsmæssigheder. Særligt i form af manglende kommunikation mellem enheder der resulterer i mangelfuld pleje og behandling. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Organisationen har med afsæt i de nationale udmeldinger spredt viden om: - Håndtering / opbevaring af lægemidlet Pradaxa. - Forebyggelse og håndtering af tryksår. - Håndtering og opmærksomehdspunkter i forbindelse med dosisdispensering. Andet: 92

161 Sjælland Lolland Kommune Kontaktoplysninger: Tove Hagen Kvalitet & Udvikling, stabsfunktion i Ældre & Sundhed Søndre Boulevard Maribo tovh_lolland.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Borgere og deres pårørende informeres på forespørgsel om hvad uth betyder. Ledere og medarbejdere er orienteret om, hvor Patientombuddets pjece kan tilgås. Ved rapporteringer fra borger/pårørende tages der i udgangspunktet ikke kontakt efterfølgende. Medarbejdere henviser til nærmeste leder, hvis borger/pårørende spørger til, hvad der kom ud af pågældendes rapportering. I særlige situationer, efter en individuel vurdering, kan det være hensigtsmæssigt at decentrale ledere kontakter en rapportør. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Gennem et nationalt demonstrationsprojekt I sikre hænder arbejdes ved hjælp af Forbedringsmodellen, med følgende problemområder: - Trykspor tryksår, herunder effektiv levering af korrekte trykaflastende hjælpemidler. - Medicinfejl; afgrænset til medicinafstemning ved udskrivelse fra sygehus, dispensering- samt administrationsprocessen. - Fald; planlægningsfase af faldforebyggelse, samt analyser af de forskellige typer af fald, i kombination med borgerens fysiske omgivelser, aktivitetssituation og helbredstilstand. Gennem projektet er der blevet sat ekstra fokus på udvalgte arbejdsgange, snitflader samt faglige og organisatoriske rutiner. Herudover kan nævnes deltagelse i: - Projekt Følge hjem Følge op - ordning: Udskrivelsesproblematikker. - Delprojekt Broen til bedre Sundhed: Medicineringsprocessen. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Patientombuddets temarapporter og OBS meddelelser formidles på kommunens intranet. 93

162 - Kliniske retningslinjer revideres løbende jfr. Den Danske Kvalitets Model, med fornyet fokus på patientsikkerhedsrisici vedrørende det faglige område som retningslinjen omhandler. Dokumenterne formidles via kommunens intranet. - På kommunens intranet, Patientsikkerhedssiden vises eksempler på UTH, herunder rapportørens forslag til forebyggelse, samt sagsbehandlers opfølgning. Dette sker for at sikre vidensdeling på tværs af enheder og sektorer. Andet: - I Ældre & Sundhed (hjemmepleje hjemmesygepleje træning) er patientsikkerhedsrunder indarbejdet som fast rutine. Ved runderne er chefsniveauet med ude i praksis. Medarbejdere gennemgår arbejdsdagen med fokus på det, der fungerer sikkert, forsvarligt og med rettidig omhu. Herigennem viser erfaringerne, at medarbejdernes overvejelser vedrørende risikable tidspunkter eller situationer bliver genstand for en mere nuanceret og proaktiv tilgang. Dialogen giver medarbejdere og ledere mulighed for, at italesætte potentielle løsninger. - Private leverandører orienteres om rapporteringsforpligtigelsen, når der tegnes kontrakt med kommunen. - Der arbejdes hen mod at rapporter/automatiske udtræk fra DPSD anvendes som ledelsesinformation til driftslederniveau; fx ved medarbejdermøder. Dette er indsats for sektorer der er berørt af rapporteringsforpligtigelsen. - Fornyet introduktion til Social & Arbejdsmarked (det sociale område, botilbud m.v.) med hensyn til rapporteringsforpligtigelse med fokus på læring. - Deltagelse i Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe, hvor der også har været mulighed for at planlægge analyser og dele viden omkring det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde. - Kontakt til ressourcepersoner i Region Sjælland/Patientsikkert Sygehus vedrørende Tryksår ved revision af retningslinje og procedurer. Dette for at sikre sammenhæng i patientforløbet mellem sygehus og kommune dvs. BRADEN screening indlæggelse/udskrivelser. 94

163 Sjælland Næstved Kommune Kontaktoplysninger: Dorte W. Jensen Center for Jura Teatergade Næstved dowej_naestved.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 95

164 Sjælland Odsherred kommune Kontaktoplysninger: Christine Vammen Omsorg og Rehabilitering Præstevænget Nykøbing Sj chvpe_odsherred.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Ingen særlig indsats. Det bliver kort nævnt i forbindelse med klagesager som en mulighed for en alternativ samarbejdes måde. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har været samarbejde med SSI omkring HALT2,en tværsnitsundersøgelse på brug afantibiotika og forekomst af infektioner på plejecentre. Opfølgningen på denne rapport har været en gennemgang af arbejdesgange for at afbryde smitteveje på CD og MRSA. Her har der i samarbejde med MRSA enheden mikrobiologisk afd. Slagelse, HR arbejjdesmiljø konsulenter og risikomanager være et par temadage omkring CD/MRSA. Vi har haft den kommunale incontinenssygeplejerske til at gennemgå plejen på borgere som er i risiko for urinvejs infektioner. Der har været et generelt tema som vedr kulturen for at arbejde med instrukser, således at det er et levende papir og gøre det til en del af metoden til et kvalitetsløft. Dette er pågået på ledermøder og centersygeplejerskernes netværksmøder. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Der er et nyhedsbrev som omhandler hvad der sker i organisationen af patientsikkerheds tiltag og andre nyheder fra POB, SSI eller SST. - POB nyheds breve sendes videre til kontakt personer/decentrale sagsbehandlere. Andet: I 2014 var der en spæd opstart med PSR (patientsikkerhedsrunder). 96

165 Sjælland Ringsted Kommune Kontaktoplysninger: Maria Brændstrup Ringsted Kommune, Sundheds- og Omssorgscenter Amtstue Alle Ringsted mab2_ringsted.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er ikke gjort en specifik indsats med henblik på oplysning til borgere og pårørende om muligheden for indberetning af utilsigtede hændelser. Når der er konkrete situationer, hvor det er relevant, vil personalet informere borgere og pårørende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har været fokus på administration af medicin og medicingivning. Der er etableret alarmering på telefoner på plejecentrene med henblik på en påmindelse til personalet om medicingivning. Personalet bliver løbende informeret om og vejledt i at have stort fokus på medicingivning og administration af borgerens medicin. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Som ovenfor beskrevet har der været stort fokus på medicinhåndtering i hjemmeplejen, såvel som på kommunens plejecentre. Dette område er hele tiden i fokus. Andet: 97

166 Sjælland Roskilde Kommune Kontaktoplysninger: Mette Axelsen, Risikomanager Roskilde Kommune Rådhusbuen Roskilde mettea_roskilde.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er tilgængelig information på når man søger på utilsigtede hændelser. Her ligger Patientombuddets informationsfolder til pårørende og der er et direkte link til indberetning. Patienter og pårørende der rapporterer UTH modtager en kvitteringsmail fra risikomanager, der kortfattet redegør for, hvordan UTH bruges som læringsredskab. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicineringsfejl på plejecentre. Det er erfaringen, at det er vanskeligt at lægge den samme model ud over alle plejecentre. Det afhænger bl.a. af plejecenterets størrelse, medarbejdersammensætning, plejecenterets fysiske rammer, og om der bor borgere med en specifik problemstilling, f.eks. demens. - Et plejecenter har haft succes med at have en synlig magnettavle, hvor magneten flyttes, når borger har fået sin medicin. - Et plejecenter har haft succes med, at én medarbejder har været ansvarlig for at give medicinen. Medarbejderen har ikke haft andre opgaver, som kunne skabe afbrydelser og forstyrrelser. - Erfaringsudveksling om glemt givet medicin, fald, infektioner og tværsektorielle UTH på netværkssamling af decentrale UTH sagsbehandlere og mellem ledere på Kvalitetsrådsmøder. Hændelsesanalyser på socialt bosted af flere typer af hændelser, som har medført: - Generel undervisning i regler og lovgivning vedrørende sygeplejefaglig dokumentation. - Undervisning i indgift af mad og medicin i sonde. - Undervisning i regler omkring delegation af sundhedsopgaver til pædagogisk personale. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Orientering til Sundheds- og Omsorgsudvalget i byrådet om, hvordan der arbejdes med UTH i Roskilde Kommune. - Udgivelse af 10 nyhedsbreve til alle decentrale UTH sagsbehandlere og ledere. 98

167 - Afholdelse af 2 større netværkssamlinger for decentrale UTH sagsbehandlere. - Introduktion af ISBAR blokke til alle ledere i hjemmeplejen. - Aftale med praktiserende læger om, at bruge ISBAR ved mundtlig kommunikation. - Introduktion af sygeplejetasker, som led i Tidlig Opsporing. - Introduktion af Triagering, alt plejepersonale i hjemmeplejen har været på kompetenceudvikling og arbejdsgangen er implementeret på plejecentre og i hjemmepleje. Andet: 99

168 Sjælland Slagelse Kommune Kontaktoplysninger: Lene Theill Petersen Sygeplejen, Center for Sundhed og omsorg Slagelse Kommune Linde Alle Korsør lenpe_slagelse.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Formidling på Kommunens hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicinfejl. - Patientuheld herunder fald. - Hygiejne. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 For at styrke læringsdelen er antallet af sagsbehandlere i Center for Sundhed og omsorg øget betydeligt. der er nu en sagsbehandler pr. arbejdsplads. I Center for Sundhed og omsorg er der e-learning af faldforebyggelse, der er udarbjedet faldhandleplaner, tjeklister mm. I Center for Sundhed og omsorg starter læringsindsats Stop medicinfejl i uge 46. der er materiale fra I sikre hænder, plakater og ekstern underviser. der skal undervises i alle plejegrupper på plejecentre, i hjemmeplejen og i sygeplejen. læringsindsatsen skal efterfølgende spredes til Center for Handicap og socialpsykiatri. Viden om UTH og læringsindsatser er fortsat et stort udviklingområde. Som risikomanager har jeg anmodet centeret om at starte en læringsindsats målrettet medicinfejl og hygiejne. Der er udarbejdet instrukser i klinisk praksis i medicinhåndtering og håndhygiejen. der er ved at blive udarbejdet instrukser i klinisk praksis vedr. multiresistente bakterier. Der er løbende udgivet nyhedsbreve på baggrund af ny aktuel viden, obs. meddelselser er formidlet. Nyhedsbreve, instrukser mm. er tilgængelige på kommunens intranet. 100

169 Andet: Der er udarbejdet lette guidelines til rapportering af UTH. Risikomanger mødes med sagsbehandlerne 2 gange årligt og efter behov. Der er udarbejdet hændelsesanalyser, når der har været behov for det. Læring herfra er formidlet. Nye sagbehandlere uddannes efter behov. Der undervises i rapportering af UTH på arbjdespladser, der ikke har så stort et fokus på dette. 101

170 Sjælland Sorø kommune Kontaktoplysninger: Anne-Lise Hansen Sorø kommune, Fagcenter Social og sundhed Fulbyvej 4A 4180 Sorø alh_soroe.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Det er ikke, den helt store indsats, der har været gjort i forhold til borgere og pårørende. Der er dog kommet enkelte rapporter fra pårørende, disse pårørende har for en stor dels vedkommende, selv været ansat i enten primær eller sekundær sundhedstjeneste. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Et af de helt store rapporteringsemner er fortsat - som tidligere år - "glemt medicin". Der har været afprøvet forskellige tjeklister, systemer m.m. Det har effekt i en periode, men på et tidspunkt ebber effekten ud, når fokus rettes mod noget andet. Vi arbejder videre med udfordringen og forsøger i størst muligt omfang at involvere borgerne. Fald, har været et andet indsatsområde. I forsøg på at minimere fald blandt de borgere, der er tilknyttet Ældreplejen, samarbejdes tæt med de nøglepersoner, som er tovholdere i kommunens faldforebyggelsesprojekt. I 2014 har vi desuden "taget hul" på en mærkning af de trykaflastende madrassser, der anvendes. Man er blevet opmærksomme på, at de forskellige typer af madrasser ikke er mærket tilstrækkeligt, på grund af, at der blev rapporteret utilsigtet hændelse vedrørende forværring af tryksår. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der bliver ikke - i tilstrækkeligt omfang - rapporteret tværsektorielle hændelser. Der har været afholdt møder vedrørende dette med kommunens gruppe af sygeplejersker og visitatorer, som må formodes at være de faggrupper, der er mest involveret i indlæggelser og udskrivelser. Der spores en spinkel effekt af møderne i form af en lille stigning i antallet af tværsektorielle indrapporteringer. Det er stadig en stor udfordring, at organisere behandlingen af de rapporterede hændelser, således at man kan drage den læring, der er meningen med indrapporteringen. Andet: 102

171 Sjælland Stevns Kommune Kontaktoplysninger: Laila Kjærulff Social, Sundhed og Ældre, Stevns Kommune Rådhuspladsen 4 St. Heddinge lailajoh_stevns.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der hvor det har givet mening og hvor der har været behov, har der løbende igennem året været informeret om patientombuddets hjemmeside og indberetningsskema. Denne vidensdeling og information foregår i alle områder i Stevns Kommune hvor der ydes en sundhedsfaglig indsats. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? På baggrund af analyser og kommunal såvel som national årsrapport fra det foregående år, har områderne med fald, medicin, infektion og tryksår været de patientsikkerhedsrisici hvor der har været særlig fokus og indsatser i Der har været udarbejdet en årsrapport for Stevns Kommune med analyser og statistikker, for at kunne arbejde videre med særlig vurdering og indsats for den kommende periode. Alle teamledere har løbende været informeret om de særlige fokus områder og ved nye tiltag samt implementering af ændret procedure. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 I 2014 blev ny procedure for faldudredning implementeret i alle berørte områder. Den nye procedure omhandler opsporing, forebyggelse samt udredning af faldhændelser og har blandt andet inkluderet nye arbejdsgange såvel som implementering af en nyt elektronisk skema i omsorgs systemet netop til håndtering af denne procedure tilgængeligt for alle medarbejdere. I 2014 blev der endvidere udarbejdet en årsrapport for utilsigtede hændelser i Stevns kommune, hvor der blev udført statistikker over det foregående års hændelser og på den baggrund ønsker for fokusområder det kommende år. Andet: 103

172 Sjælland Vordingborg Kommune Kontaktoplysninger: Charlotte Nielsen Vordingborg kommune pleje og omsorg Storegade Stege chni_vordingborg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er udarbejdet pjece, bliver udleveret via apoteker, praktiserende læger, sundhedscentre mv. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Fald, medicinadministration, tryksår og tidlig opsporing af begyndende sygdom Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der har været undervisning i både sygepleje og sosu grupperne omkring fokus på medicinering. Dette har også været et tiltag på psykiatri og handicap området. der er blandt andet blevet ansat en sygeplejerske i området for at højne patientsikkerheden. Alle sygeplejersker er blevet undervist i TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom), dette er blevet implementeret i alle distrikter i hjemmeplejen. Der er stor fokus på siddestillinger hos borgerne, således at blandt andet tryksår undgås Tryksårspakken fra sikre hænder er under implementering i alle distrikter Andet: 104

173 Sjælland Hospitalet Valdemar Kontaktoplysninger: Tina Hangartner Hospitalet Valdemar Haslevvej Ringsted tih_hospitaletvaldemar.dk Telefon: (arbejdstelefon) Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er opsat informationspjecer flere steder i vores venteområder. Når vi har gået Patientsikkerhedsrunder på hospitalet, har flere personaler oplyst, at de har informeret patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vi har haft fokus på sikkerhed postoperativt/opvågning, mht personalekompetencer, monitorering og fysisk pladsering. Rekvisition og forsendelse af præparater til patologi og mikrobiologi. Arbejdsgange og procedure er revideret og tilpasset af flere omgange. FMK: Stort fokusområde, at få dette nye tiltag til at fungere optimalt - og sammenkørt med vores journalsystem. Behov for yderligere et skyllerum i forbindelse med Endoskopifunktion og øgning i aktivitet - hvilket er blevet etableret. Sikker Kirurgi og Sikker Endoskopi. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Patientsikkerhed er på dagsordenen, og er højt prioriteret. Det er fast punkt på vores Månedsmøder, personalemøder mm. Vi arbejder med Patientsikkerhedsrunder og udarbejder handleplaner på eventuelle problemstillinger. Vi udvikler, forbedrer og tilpasser os hele tiden nye behov og krav. Andet: 105

174 Sjælland Skovhus Privathospital Kontaktoplysninger: Lisette Schmidt / Tina Bjerregaard Skovhus Privathospital Annebergparken Nykøbing Sj. liz_skovhusprivathospital.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Alle patienter på Skovhus Privathospital får ved opstart af ethvert behandlingsforløb information og henvisning til Patientombuddet vedrørende rapportering af utilsigtede hændelser. Vejledningen er tilgængelig på Skovhus Privathospitals hjemmeside, ligesom den kan udleveres ved henvendelse til kontorpersonalet. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Igen i år har medicinadministration været genstand for særlig vurdering og indsats på Skovhus Privathospital ligesom patientidentifikation har været et indsatsområde. Der foretages analyse, opfølgning samt forebyggelse af utilsigtede hændelser løbende. En gang årligt foretages kvalitetsmonitorering og vurdering af indrapporterede utilsigtede hændelser. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Skovhus Privathospital har i henhold til Patientombuddets faglige retningslinjer haft fokus på utilsigtede hændelser samt indberetning af disse. Andet: 106

175 Sjælland Region Sjælland Kontaktoplysninger: Janet Johannessen Region Sjælland Alleen Sorø jjoh_regionsjaelland.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Region Sjælland - generelt Patienter og pårørende informeres via pjecer og foldere på alle regionens sygehuse og på relevante afdelinger. De enkelte sygehuse og Psykiatrien har ligeledes haft målrettede tiltag som for eksempel besøg af risikomanager på afdelinger, som blandt andet informerer om patienter og pårørendes mulighed for rapportering af utilsigtede hændelser. Ved alvorlige hændelser gøres der eksplicit opmærksom på muligheden for at rapportere hændelsen. Endvidere har flere sygehuse og Psykiatrien foretaget patientsikkerhedsrunder, der omfatter samtaler med personale, patienter og pårørende. Nedenfor uddybes de lokale indsatser, der har været fokus på ud over de regionale. Roskilde og Køge sygehuse I 2014 påbegyndte Roskilde og Køge sygehuse revidering af patientrettet informationsmateriale. Dette bliver et indsatsområde i Psykiatrien Ved patientsikkerhedsrunder er der fokus på, om der ligger materiale til patienter og pårørende omkring deres rettighed til at rapportere utilsigtede hændelser. Regional Primærsektor Der er etableret et fast samarbejde mellem patientvejlederne og regionens Netværk for Patientsikkerhed (risikomanagere for sygehuse, Psykiatri, Præhospitalt Center, Sygehusapotek og den regionale primærsektor). Ved månedlige møder drøftes tendenser i henvendelser fra patienter og pårørende med henblik på læring og eventuelle indsatser. Patientvejlederne får gennem samarbejdet bedre kendskab til arbejdet med utilsigtede hændelser, og kan vejlede patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Region Sjælland generelt. I 2014 har der været en række regionale tiltag, herunder: 107

176 Spredning af Patientsikkert Sygehus Region Sjælland påbegyndte i 2014 spredning af projekt Patientsikkert Sygehus til alle regionens sygehuse. Spredning og implementering foregår over en treårig periode "Sikker Psykiatri". Projekt Sikker Psykiatri blev i 2014 påbegyndt på ét sengeafsnit i Psykiatrien. Sikkert Patientflow" I Projekt Sikkert Patientflow arbejder 12 akutsygehuse fra alle regioner på at nedbringe ventetid på diagnostik og behandling. Projektet løber fra og udføres med ekspertbistand fra blandt andet Institute for Healthcare Improvement og i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I Region Sjælland deltager tre sygehuse i projektet. Sikre Fødsler / Sikker Kirurgi Sikre Fødsler og Sikker Kirurgi er to fællesregionale projekter, der fortsat har kørt i regionen i Global Trigger Tool til monitorering af patientskader I Økonomiaftale 2013, mellem Regeringen og Danske Regioner, er det aftalt, at antallet af skader på patienter skal reduceres med 20 procent over tre en treårig periode fra Regionerne har i regi af Temagruppen for Kvalitet besluttet at anvende metoden Global Trigger Tool (GTT) til at monitorere udviklingen i patientskader over tid i relation til målet i Økonomiaftalen. I 2014 har Region Sjælland kontinuerligt rapporteret GTT monitoreringen til Danske Regioner. Infektioner, herunder fokus på Clostridium Difficile (CD) I 2014 fortsatte det toårige projekt der blev i gangsat i 2013 med det formål at nedbringe antal infektioner, hindre infektionsspredning mellem primær og sekundær sektor samt udarbejde regional beredskabsplan for multiresistente mikroorganismer. Forebyggelse af tryksår Forebyggelse af tryksår er indskrevet i Økonomiaftalen i Regionen iværksatte i 2013 en række initiativer som fortsat var aktuelle i Forebyggelse af tryksår er ligeledes en del af Patientsikkert Sygehus. Mortalitetsaudit I arbejdet med at reducere dødeligheden, foretages der mortalitetsaudit på sygehusene minimum én gang i kvartalet. Her drøftes både enkelte cases samt cases og situationer, der giver generel læring på tværs af afdelinger og sygehuse. Analyse af medicineringshændelser Kvartalsvis har Patientsikkerhedsudvalget under Den Regionale Lægemiddelkomite foretaget gennemgang og analyse af alle medicinhændelser. Mønstre og tendenser er anvendt i Lægemiddelkomiteen samt i Netværk for Patientsikkerhed. Netværk for Patientsikkerhed Netværket for Patientsikkerhed mødes én gang månedligt og består af risikomanagere fra hver sygehusenhed, Præhospital Center, Sygehusapoteket samt regionale risikomanagere og 108

177 patientsikkerhedsansvarlige. Formålet med netværket er at forbedre patientsikkerheden, forebygge fejl og skader samt reducere dødeligheden gennem et bredt samarbejde og videndeling mellem netværkets medlemmer og organisationer. Netværket videndeler, rådgiver og koordinerer aktiviteter på patientsikkerhedsområdet. I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering i Netværk for Patientsikkerhed: - Fokuseret arbejde med temarapporter. Arbejdet med tema- og emnerapporter er struktureret således, at netværkets medlemmer på skift fremlægger rapporterne, hvorpå der efterfølgende kan træffes beslutning om, hvilke patientsikkerhedsmæssige tiltag der kan igangsættes efterfølgende. - Seminar for nye sagsbehandlere og - patientsikkerhedsansvarlige. I april afholdte Netværk for Patientsikkerhed sit årlige patientsikkerhedsseminar for nye sagsbehandlere og patientsikkerhedsansvarlige. Seminariet indeholdte en introduktion til Sundhedsloven i en patientsikkerhedsmæssig kontekst, DPSD rapporteringssystemet, DPSD sagsbehandlingssystemet, samt ansvar og opgaver som sagsbehandler. - Patientsikkerhedsseminar for ledere og erfarne patientsikkerhedsansvarlige. I marts afholdte Netværk for Patientsikkerhed sit årlige patientsikkerhedsseminar for ledere og erfarne patientsikkerhedsansvarlige. Seminarets temaer var forbedringsprojekter og patientinddragelse. - Samarbejde med Indkøb, IT og Medicoteknik. Netværk for Patientsikkerhed har initieret et samarbejde med regionens Indkøbs-, IT- og Medicotekniske afdelinger med primær fokus på utilsigtede hændelser. Samarbejdet udvikles forventeligt yderligere i Workshop med forløbskoordinatorer. Netværk for Patientsikkerhed har på baggrund af Kræftens Bekæmpelses analyserapport af risici og patientsikkerhedsudfordringer i kræftramtes forløb afholdt en workshop med regionens forløbskoordinatorer for at afdække udfordringer i overgange. I 2015 udarbejdes der et notat om udfaldet af workshoppen. - Inddragelse af lægesekretærer i utilsigtede hændelser. Netværk for Patientsikkerhed nedsatte en arbejdsgruppe der udarbejdede et oplæg til inddragelse af lægesekretærer i arbejdet med utilsigtede hændelser. Oplægget er drøftet med formanden for Danske Lægesekretærer. Arbejdet fortsætter i 2015, hvor der vil blive holdt en regional workshop. - Genindlæggelser. På baggrund af undersøgelsen omkring genindlæggelser, udarbejdet af Patientombuddets læringsenhed, lavede Netværk for Patientsikkerhed et DPSD-træk på genindlæggelser for at se tendenserne i regionen. Tendenserne videreformidles lokalt og bliver foreslået som et fokusområde i Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe i Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe. Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe mødes fire gange årligt og består af risikomanagere fra hver sygehusenhed, Præhospital Center, Sygehusapoteket, regionale risikomanagere og patientsikkerhedsansvarlige samt repræsentanter fra Falck, Roskilde Brand og hver af regionens 17 kommuner. Gruppens primære fokus er tværsektorielle 109

178 problemstillinger samt videndeling og læring på tværs af sektorer. I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering i Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe: - Fokusrapport. Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe har i 2014 udarbejdet en rapport på baggrund af gruppens fokusområde 2013/2014; Behandlingssamarbejdet omkring den voksne psykiatriske patient, der bor på socialt botilbud. Rapporten kommer med en række anbefalinger til, hvordan samarbejdet omkring denne patientgruppe kan styrkes på tværs af sektorerne. Rapporten forventes godkendt i starten af 2015 og forelægges herefter relevante fora. - I sikre hænder. Som et fast punkt på dagsordenen til møderne holder projektlederen for projekt I sikre hænder i Lolland Kommune oplæg omkring forskellige elementer af projektet. På sigt skal projektet spredes til regionens resterende kommuner. - Tværsektorielle input. Ved møderne inviteres ofte relevante oplægsholdere, der kan give input til det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde. I 2014 har gruppen blandt andet fået inspiration fra regionens Følg op ordning, projekterne: Styrket indsats for dobbeltdiagnostiserede, Forløbskoordinatorer optimerer medicin ved sektorovergange og Patientombuddets Temarapport om dosisdispensering v. Pia Knudsen fra Patientombuddet. Nedenfor uddybes de lokale indsatser, der har været fokus på ud over de regionale Holbæk sygehus I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - Patientsikkerhedsområder som f.eks. basal observation af patienterne og forebyggelse af tryksår er en del af arbejdet med Lean og det ugentlige fokus har været med til at styrke arbejdet på disse områder. - Der har i 2014 været et fortsat fokus på forebyggelse af organsvigt og hjertestop uden for Intensiv afdelingerne ved brugen af Mobilt Akut Team (MAT). - I januar 2014 begyndte tre pilotafdelinger at arbejde systematisk med tryksårspakken, herunder en ny tryksårskalender, ugentlige audits på screening og rescreening samt ugentlige besøg fra den koordinerende sårsygeplejerske og riskmanager. I løbet af 2014 er tryksårspakken spredt til alle relevante afdelinger og i løbet af efteråret 2014 nåede flere afsnit 100 dage uden tryksår. Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - NSR-sygehus har som overordnet mål at reducere mortaliteten og reducere antallet af genindlæggelser. - Sygehuset har fokus på medicinering og der har været stort fokus på at sikre opfyldelse af medicineringsstandarderne i DDKM og på utilsigtede hændelser generelt. - Observation af og rettidig reaktion på kritisk forværring, herunder sepsisopsporing og indførelse af daglige Patientsikkerhedsbriefings på de to store matrikler i Næstved og Slagelse. 110

179 - Månedlig gennemgang af in-house hjertestop. - Læring af klage- og erstatningssager. - Alle afdelinger har patientsikkerhedstavler, hvor relevante kvalitets- og patientsikkerheds- key Point indicators (KPI) gennemgås hver uge på tavlemøder. Nykøbing F. sygehus I 2014 er der blevet arbejdet gradvist mere med FRAM metoden (Funktionel Resonans Analyse Metode), hvor de rapporterede hændelser har givet en opmærksomhed på og viden om områder med usikre arbejdsgange. Metoden tager udgangspunkt i dagligt arbejde med fokus på processer og arbejdsgange, samt at drage systematisk læring af der hvor det går godt. Formålet er robuste arbejdsgange, som kan rumme både det uventede og det komplekse. Dette har vist sig som et meget vigtigt supplement til den traditionelle metode, hvor fokus er fejl og afvigelser fra dagligt arbejde. I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - Utilsigtede hændelser i relation til dysfagi: Møde afholdt med de kliniske udviklingssygeplejersker og ergoterapeuter på baggrund af problemstillinger belyst i de utilsigtede hændelser. - Læring fra klage og erstatningssager: Der er indført en ny arbejdsgang i forhold til læring af klage- og erstatningssager, hvor afdelingerne kvartalsvis giver en beskrivelse af læring i forhold til faglige, organisatoriske og kommunikative aspekter. Der arbejdes med de aktuelle klager, hvor der tidligere blev taget udgangspunkt i afsluttede klager med medhold. Endvidere fokuseres ikke kun på den primære klageårsag, men på alle læringsaspekter i klagen. Indsatsområder fra klage og erstatningssager sammenholdes med læringspunkter de utilsigtede hændelser og det øvrige patientsikkerhedsarbejde. - Håndtering af prøver og rettidig reaktion på prøvesvar: FRAM analyse (Modificeret model) i proces for håndtering af prøver til patologisk afdeling på tværs af sygehuset og rettidig reaktion på prøvesvar i en afdeling. - Medicineringsfejl i overgange mellem sygehus og primær sektor: Der er på sygehuset nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på de udfordringer, der er i forhold til medicineringsfejl i overgangene mellem sygehus og primær sektor. På baggrund af rapporterede hændelser, har der været opridset en række problemstillinger, som indgår i gruppens arbejde. Roskilde og Køge sygehuse I 2014 har der fortsat været fokus på de otte patientkritiske standarder, som har været højt prioriteret i driftsaftalerne for alle afdelinger. Prioriteringen har haft til formål at sikre sygehusets generelle indsats for patientsikkerhed og sikre målopfyldelse ved ekstern survey. Det har påhvilet den enkelte afdelingsledelse at sikre, at afdelingen implementerer og efterlever akkrediteringsstandarder og retningslinjer. Der har således været en ledelsesmæssig forventning om, at standarderne opfyldes i den enkelte afdeling. I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - Medicinering: i ugerne 10,11 og 18 har sygehusets gennemført temauger, hvor der på alle kliniske afdelinger blev gennemført egenkontrol i medicineringsprocessen. 111

180 - Kerneårsagsanalyse: Med det formål at skabe faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet gennemfører Roskilde og Køge sygehus kerneårsagsanalyser med alvorlige og dødelige hændelser. Fremadrettet er der identificeret en række fællestræk som der skal arbejdes videre med i Samarbejde med ledende lægesekretærer: En repræsentant for lægesekretærerne modtager hver uge en liste over alle administrative utilsigtede hændelser der er indrapporteret. Derudover deltager riskmanagers på udvalgte møder med det formål at skabe fælles løsninger. - Strømlinede patientforløb: Riskmanagers har indgået et samarbejdet med IT om afprøvning af labelsprint i medicinrum, så der printes etiketter med patientdata til patienternes medicin; f. eks i. v medicin. Derudover er der indgået en aftale med Klinisk Biokemisk Afdeling og Børneafdelingen om afprøvning af patientarmbånd med QR kode. - Hygiejne: Fokus på Clostridium difficile (CD) er fortsat i Der har været afholdt CD udbrudsgruppe, hvilket har bidraget til, at der i 2014 har været færre tilfælde end i Dysfagi: Der er initieret en indsats i forbindelse med dysfagi. Problematikken har været drøftet på afdelingslederrådsmøde samt på netværksmøder for patientsikkerhedsansvarlige. Sagen har ligeledes været drøftet i Netværk for Patientsikkerhed. Der iværksættes i starten af 2015 et lokalt undervisningstilbud omkring denne problematik. Desuden dokumenterer ergoterapeuterne nu i ESD, så plejepersonalet også i forbindelse med vagtskifte bliver opmærksom på, når patienten ikke må indtage pr. os. Psykiatrien I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - Medicineringsprocessen. - Screening af selvmordsrisiko. - Patientidentifikation. - Hurtig inddragelse af pårørende. - Henvisninger for patienter med dobbelt diagnoser. - Fokus på den helbredsmæssige opfølgning af patienter der bor på et bosted. Præhospital Center I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - At ambulancerne bliver genopfyldt med korrekt medicin/luftarter. - Dokumentation i forbindelse med patientbehandling (journalføring). - Korrekt håndhygiejnes betydning for patientsikkerheden (fokusuge). Regional Primærsektor I 2014 har følgende patientsikkerhedsrisici været gjort til genstand for særlig vurdering: - Fokus på blodprøver i almen praksis på baggrund af flere rapporterede utilsigtede hændelser om blodprøver med høj Kalium værdi, hvor det viste sig, at prøven var omhældt fra et 112

181 blodprøveglas til et andet. Indsats i form af kontakt til laboratorie-konsulent, og indlæg om korrekt håndtering af blodprøver i laboratoriets nyhedsbrev og PraksisInfo. - Via det faste samarbejde med de øvrige regioners regionale risikomanagere er omfanget af forveksling af MFR og Gradasil vaccine afdækket. Fælles indsats i form af kontakt til Statens Seruminstitut og Temagruppen for Praksissektoren i Danske Regioner mhp. indførelse af krav om tydelig mærkning af vacciner ved udbud. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Region Sjælland - generelt Der er blevet udsendt temarapporter og OBS-meddelelser til sygehusene og Psykiatrien, der efterfølgende har videreformidlet dem i egen organisation. I maj 2014 har Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe udarbejdet en årsrapport om det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde til Den Administrative Styregruppe. Region Sjælland har i 2014 indført konceptet Tjek vores kvalitet, som skal give regionens borgere større indsigt i regionens ydelser og øge gennemsigtigheden, ved at lade kvalitetsdata være offentlig tilgængelig. Regionens borgere kan derfor på et kvalificeret og oplyst grundlag træffe valg i relation til deres behandling. Patientsikkerhed indgår i Tjek vores kvalitet, og der kan derfor findes information om patientsikkerhed og arbejdet med patientsikkerhed i regionen. Nedenfor opridses de øvrige lokale faglige udmeldinger. Psykiatrien Relevante OBS- meddelelser fra andre sygehuse i regionen er blevet udsendt. Psykiatrien har udsendt to OBS- meddelelser i 2014: - Fokus på visuel kontakt ved personlig skærmning - Medicinering ved tvang Nykøbing F. sygehus Der er udsendt til to OBS meddelelser i Juni: Tvivl omkring dosering af Pro-Epanutin (fosphenytoin). - November: Obs meddelelse vedr. sikkerhedsproblem med loftlifte og mobile lifte af mærket Liko. Derudover er der formidlet tre retningslinjer i organisationen: - Behandlingsloft - dokumentation af At sikre, at vigtige beslutninger og aftaler vedrørende patientbehandling er synlige og let tilgængelige i OPUS. - Tilsyn og lægelig assistance At lægelige tilsyn effektueres, så patienten rettidigt vurderes og der udarbejdes en tilgængelig behandlingsplan, hvor ansvarsdelingen om udførsel af ordinationer er klar. 113

182 - Ansvar for patientbehandlingen i Akutafdelingen samt tilsyn At sikre entydigt ansvar for patientbehandlingen i akutafdelingen. Bl.a. i forhold til patienter indlagt med sygdomme, hvor specialet ikke findes på sygehuset. Præhospital Center - Opmærksomhed på i videst muligt omfang at afdække om patienter, der skal transporteres fra et sted til et andet sted evt. udgør en særlig smitterisiko. Dette således at ambulancen rengøres i henhold til givne hygiejniske anvisninger, og mandskabet kan tage deres forholdsregler. - Opmærksomhed på en høj grad af omhyggelighed ved genfyldning af ambulancer med lægemidler, væsker m.v. - Opmærksomhed på situationer, der kan føre til tunnelsyn, hvilket i sidste ende kan medvirke til fejlslutninger. Regional Primærsektor - Etablering af fast samarbejde med Kvalitet i Almen Praksis Sjælland (KAP-S) om information om arbejdet med utilsigtede hændelser og tilbud om undervisning om patientsikkerhed. - Udsendelse af årsberetning om arbejdet med utilsigtede hændelser fra almen praksis til de praktiserende læger i regionen. - Møde med apotekerforeningen om utilsigtede hændelser, der involverer apoteker, med henblik på samarbejde og vidensdeling. - Undervisning på basiskurser i medicinhåndtering for personale på regionale botilbud i samarbejde med Lægemiddelenheden. - Undervisning af kiropraktorer om utilsigtede hændelser og patientsikkerhed, både lokalt i kredsforeningen og nationalt på kiropraktorens fagkongres. - Undervisning af praktiserende læger om utilsigtede hændelser ved workshop på Lægedage. - Indlæg i PraksisInfo om vigtige informationer ved henvisning til MR skanning og Kræftpakkeforløb. Andet: Nykøbing - Af andre tiltag kan nævnes arbejde med tilbagemelding til det personale, der har rapporteret UTH, om hvordan hændelsen er behandlet. Dette for at understøtte indberetningen og gøre patientsikkerhedsarbejdet mere synligt. - Der afholdes netværksmøder for DPSD sagsbehandlere med orientering om regionale og nationale tiltag, samt vidensdeling om arbejdet med patientsikkerhed i de enkelte afdelinger. - Lokalt har der været afholdt undervisning i brug af DPSD databasen for en ensrettet sagsbehandling på sygehuset. 114

183 Hovedstadsområdet og Bornholm Allerød Kommune Kontaktoplysninger: Helle Buch Ældre og Sundhed Bjarkesvej Allerød heb_alleroed.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Information er lagt på Kommunens hjemmeside og på Intranettet. Folder hentet fra Patientombuddet er udleveret til nye medarbejdere i Ældre og Sundhed i Kommunen. Foldere er lagt i borger service og udleveret til praktiserende læger. Information ved kontakt med borgere som henvender sig med problematikker som er utilsigtede. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har i 2014 været mere fokus på de utilsigtede hændelser. Hovedparten af De utilsigtede hændelser drejer sig om Medicin og fald. Generelt har der været meget fokus på at få introduceret nye medarbejdere til Medicinprocedure og supervision ift medicinkompetencer. Der vil være fokus på medicinhåndtering med løbende opfølgning/undervisning/introduktion mht. dosering, udlevering, notering, tilbagemelding samt arbejde med at synliggøre dokumentationen vedrørende medicinhåndtering, sådan at den enkelte medarbejder ikke kan være i tvivl om opgaven. Utilsigtede hændelser tages f.eks. op i plenum ved teammøder, hvor der stilles reflekterende spørgsmål ift. tiltag, som kunne forebygge utilsigtede hændelser Nyt personale introduceres - dette er en integreret del af introduktionsprogram for nyansatte. Skærpet fokus blandt personalet minimerer utilsigtede hændelser og skaber en større forståelse for, hvor alvorlige fejl der kan ske ved medicinfejl. Fokus på at højne kvaliteten af medicinhåndtering både i praksis og ved dokumentation i medicinmodulet i omsorgssystemet CSC. Der udføres selv egenkontrol af medicin, og sygeplejerskerne på plejecentret laver stikprøver af dette. Der skal være fokus på medicinen hele tiden for at sikre færre utilsigtede hændelser, når der gives medicin. Ibrugtagningen af et dagligt arbejdsfordelingsskema i 2013 og 2014 og indførelsen af, at nattevagterne på første runde ser efter at al medicin er givet, har gjort at det har reduceret væsentligt på de utilsigtede hændelser. 115

184 En af succeserne har været, at personalet er blevet bedre til at klæde de nye medarbejdere på ift. Medicinhåndtering. Der er blevet iværksat tiltag med udarbejdelse af faldscreening, inddragelse af kostkonsulent, træning igennem Aktiv Hverdag og vurderet behov for hjælpemidler som blandt andet hoftebeskyttere, antiglidestrømper mm. Der er meget fokus på tiltag som for eksempel væskeskema, så svimmelhed, urinvejsinfektioner forebygges og faste toilet tider for at undgå urin på gulvet. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der udarbejdes månedlige rapporter over indrapporterede hændelser og er fast punkt på Sundhed og Velfærds Udvalget (SVU). Ved hændelser som er vurderet til at være alvorlige eller med dødelig udgang, bliver der udarbejdet hændelses analyser som er med på SVU møderne løbende. Ved utilsigtede hændelser som er kategoriseret "Alvorlig" eller "Død" informeres Sundhedschefen. Risikomanager er for det meste med til udarbejdelse af hændelses analyser sammen med den involverede Sagsbehandler og relevante personaler. Der er udpeget Sagsbehandlere fra de områder hvor der kommer flest rapporterede hændelser fra. Risikomanager møder sagsbehandlere 2 gange årligt, øvrige områder aftales møder løbende efter behov. Risikomanager udarbejder Status rapport x 1 årligt. Andet: 116

185 Hovedstadsområdet og Bornholm Ballerup kommune Kontaktoplysninger: Ea Petersen Ballerup kommune Hold-an vej Ballerup eap_balk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Patientsikkerhedsansvarlige på alle decentrale enheder er informeret om at oplyse borgere og pårørende om muligheden for at rapporterer hændelsen. Nogle få ønsker at der arbejdes med en hændelse, men orker sjældent selv at rapportere den, hvorfor det ofte aftales at sundhedspersonalet rapporter og arbejder med hændelsen. Der henvises til patientombuddets vejledning samt hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Tryksår Systematisk forebyggelse af tryksår på plejecentre samt på botilbud for psykisk og fysisk handicappet. Gode resultater på området. Arbejdet er kørt som en forbedringsprojeket. Risikomanager Ea Petersen er uddannet forbederingsagent igennem Dansk selskab for patientsikkerhed. Medicinhåndtering Ny medicininstruks er under udarbejdelse - bliver gældende i hele kommunen. Nyt sygeplejeindsatskatalog, der indeholder vejledning om delegation, ansvar og opgavefordeling i forbindelse med medicinering af borgere. Planlægning af implementering af FMK. Test af metoder til forebyggelse af medicinforglemmelser og implementering af metoder der virker. Præsentationer ved risikomanager (Ea Petersen) på konferencer både i regionen, kommunerne og seneste ved året patientsikkerhedskonference for primærsektoren. Samarbejde med hospitaler i klyngen blandt andet via "Uge 12" kampagneuge: Kom sikkert frem og tilbage- sker det ikke så meld en UTH". I ugen blev der afholdt intern konference i Ballerup, hvor frontpersonale præsenterede der succes historier med medicinhåndtering. Blandt andet afkrydsningsskemaet: "Husk medicinen" ligesom prototypen på en speciel doseringsvogn blev vist frem. Flere har arbejdet videre med udviklingen af denne vogn. Risikomanager har været med til udarbejdelse af kampagnen. Flere steder i kommunen har der været testet forskellige tiltag. Test foregår flere steder efter forbedringstankegangen. 117

186 Intern medicinaudit, hvor personalet på plejecentrene byttede centre og gik "tilsyn" på 10 borgere. Resultatet bliver genarbejdet i kommunens kliniske netværk. Fokus på ledelsesmæssig involvering. Risikomanager deltager på ledermøder. Centerchef for social og sundhed skal i december gå i "patientens fodspor" med fokus på medicin. Risikomanager Ea Petersen har været med til at udarbejde manualen i samarbejde med Herlevs hospitals risikomanager Benedicte Schou. Patientsikkerhedsorganisationen internt i kommunen er ændret, således at flere tværgående medarbejder er blevet sagsbehandler f.eks. når det drejer sig om UHT'er i forbindelse med MEDCOM, dokumentationssystemet. Hygiejne Der arbejdes på at implementer hygiejnepakken, og den vej forebygge UTH'er. Patientforløb Risikomanager Ea Petersen er med i gruppen der arbejde med forebyggelse genindlæggelser og genindlæggelser. Vi ser på patientforløb over sektoren, men også internt i sektoren. Flere tiltag iværksættes i 2015, og opdateres i næste års rapport. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Nyhedsbreve indeholdende ovenstående information samt andre relevante informationer. Samtlige nyhedsbreve ect. fra patientombuddet, dansk selskab for patientsikkerhed med flere sendes ud til patientsikkerhedsansvarlige på de decentrale enheder. Evalueringsrapport fra uge Andet: 118

187 Hovedstadsområdet og Bornholm Brøndby Kommune Kontaktoplysninger: Susanne Parbst Ældrecentret Nygårds Plads Nygårds Plads Brøndby spb_brondby.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Træningscenter Brøndby har foldere hængende fremme til borgerne. Borgerne vejledes i muligheden for at rapportere UTH i de enkelte situationer. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I hele Socialforvaltningens område, samt i tandplejen: Hygiejnekampagne i den landsdækkende kampagneuge. På et ældrecenter: Hygiejnekampagne i tre uger. På de tre ældrecentre og i Hjemmeplejen: Kampagne om forebyggelse af urinvejsinfektioner På et ældrecenter: Fokus på øget forekomst af tryksår, efter ny indkøbsordning med indførelse af nye hjælpemidler til trykaflastning. På de tre ældrecentre og i Hjemmeplejen: Fokus på forebyggelse af UTH ved medicinadministration. Hhv. Opgaven medicindosering, egenkontrol på medicindosering, opbevaring af medicin, at huske medicin på skæve tider, og at give medicin til tiden. Samarbejdet mellem Amager-Hvidovre og Glostrup Hospitaler, samt kommunerne i optageområderne: Fokus på udvikling af det tværsektorielle samarbejde. Nylig indgået aftale om at udveksle rapporter om de tværsektorielle hændelser, og hændelser rapporteret til hospitalet fra kommunen og omvendt. Drøftelse af disse UTH mhp. læring Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Inddragelse af cafe-gæster, ved opslag og informationsmateriale, i forbindelse med hygiejnekampagnen Andet: 119

188 Hovedstadsområdet og Bornholm Dragør Kommune Kontaktoplysninger: Susan Andreasen Omsorgscenteret Enggården Engvej Dragør susana_dragoer.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. - Pårørende er orienteret om den nye folder fra POB Hjælp os med at lære. - Der orienteret om at der er en sundhedsfaglig og pårørende indberetning på - Vi har i afdelingerne anvendt opslagstavlen til at informerer om UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicinhåndtering specielt dosering og administration - Fald - Infektioner Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Vi har fortalt i det centrale Bruger og pårørende råd om UTH. - Vi har fortalt om medicinhåndteringens fire trin. - Vi har informeret om vores nye tiltag for at reducerer afbrydelser og dermed reducerer antallet af doseringsfejl stillerummet. - Vi har informeret om pilotprojektet med signaltavlen i den skærmede enhed. - Der udsendes opgørelser på UTH i et lærende perspektiv. Andet: - Vi har ansat en sygeplejefaglig vejleder til undervisning af både medarbejdere og elever. - Vi har ændret den faglige sammensætning. - Vi sender assistenterne afsted på medicinkursus. 120

189 Hovedstadsområdet og Bornholm Egedal Kommune Kontaktoplysninger: Pia Leiholm Egedal Kommune Dronning Dagmars vej Ølstykke pia.leiholm_egekom.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Information af patienter/borger/pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser Indrapporterings muligheden er beskrevet på kommunens hjemmeside. Vi har endvidere foldere til omdeling i kommunen, hvor borgerne og de pårørende informeres om denne mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har i 2014 været fokus på medicin/medicinering lokalt og tværsektorielt. Lokalt. - Oplæring af sagsbehandlere med henblik på at komme tæt på medicinerings hændelserne samt håndtering af disse i forhold til læring og udvikling. - Ugentlig optælling af utilsigtede hændelser ift medicinering med henblik på øget fokus og læring. - Kvalitetssikringsredskab udviklet lokat med henblik på audit på tværs af enheder i Center for Sundhed og Omsorg. Tværsektorielt. - Deltagelse i "Fokus uge 12". En uge arrangeret i klyngen med henblik på øget fokus på tværsektorielle hændelser herunder ligeledes medicinerings hændelser og samtidig med henblik på læring på tværs med udgangspunkt i hændelserne. Medicindispensering og administration. - Retningslinje for medicinhåndtering er revideret og sendt ud. - Vejledninger til Vitae-journal er reviderede for medicinmodul og fokusområder og meldt ud. - Borgermapperne er reviderede og vejledning sendt ud pr mail til sygeplejersker og teamledere. - Ny arbejdsgang ift. Marevandosering og herunder dokumentation. - Sygeplejersker og assistenter har været repræsenteret i udarbejdelsen af ny indholdsfortegnelse og dokumentationsmateriale i borgermappen. Sygeplejersker og assistenter, samt aftenteam er 121

190 præsenterede for ny borgermappe ved møder. Øvrige er informerede af deres teamleder. Fravalg af livsforlængende behandling. - Vejledning i forbindelse med fravalg af livsforlængende behandling er udarbejdet plejefaglige retningslinjer D Sygeplejersker er informerede ved møde, samt at de har fået retningslinjen tilsendt pr mail. - Teamledere har fået retningslinjen tilsendt pr mail, med aftale om at de skulle sætte retningslinjen i mappen og informere medarbejderne. Hygiejne - Der er udarbejdet retningslinjer for håndtering af smitterisiko ved MRSA, Clostridier, ESBL/VRE m.fl. - Retningslinjerne er sendt ud til placering i mappen "Plejefaglige retningslinjer". - Der er udarbejdet kort til brug i praksis, når der er aktuel smitterisiko. - Der er oprettet depot for remedier til brug ved smitteregime. - Dokumentation i fokusområde- borgermappe. - Retningslinjerne er implementeret i praksis i plejecentrene. - Mål for 2015: Implementering af retningslinjerne i hjemmeplejen. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Punktet er delvist beskrevet ovenfor. Publikationer og OBS-meddelelser fra patientombuddet udsendes/videndeles via teamlederne. Stort fokus i Center for Sundhed og Omsorg i forhold til tværsektorielle hændelser. "Fokus uge 12" - herunder plakater - foldere - samt afholdelse af flere temadage både i kommunen, men også medarbejderdeltagelse på hospitalerne i klyngen. Andet: 122

191 Hovedstadsområdet og Bornholm Frederiksberg Kommune Kontaktoplysninger: Merete Larsen Frederiksberg Kommune Smallegade 1, 2. sal, lokale Frederiksberg mela03_frederiksberg.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Det fremgår af Frederiksberg Kommunes hjemmeside at borgere og pårørende kan rapportere utilsigtede hændelser. Risikomanageren nævner rapporteringsmuligheden ved enhver given lejlighed blandt andet på netværksmøder med kommunens risikokoordinatorer og ved direkte kontakt med de pårørende. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? De forskellige enheder i kommuner melder tilbage at de, på baggrund af de rapporterede hændelser i 2014 bl.a.har arbejdet med følgende områder: Medicinområdet: - Kvalitetskontrol hvert halve år af medicinskemaer, udløbsdato, korrekt opbevaring etc., hvor afdelingerne kontrollerer hinanden. - Medicinen håndteres på færre hænder for at sikre kontinuitet og erfaring. - Undervisning i medicin til den ældre medicinske beboer af farmaceut fra apotek. - Opstart af planlægning af 10 ugers medicinundervisningsprogram, der afsluttes med eksamen for nyansatte social- og sundhedsassistenter. - Nye lokale retningslinjer og instrukser inden for medicinområdet. Patientuheld/ fald: - Ressourcerne er kommet tæt på beboerne, dvs. terapeuter træner nu også de mest svækkede borgere. - Mere fokus på brug og tilpasning af hjælpemidler, via ergoterapeuter, der kommer på alle afdelinger. - Fokus på bedre belysning i elevatorer, opgange samt længere gelænder før trappen. - Sikre træningsrum ved at samle ledningscyklerne op mod væggen, så man ikke kan falde over ledningerne. Herudover er der afholdt Hændelsesanslysemøder om hændelser, hvor læringen skal ske på tværs af 123

192 de enkelte områder, når flere af kommunens aktører har del i en hændelse. Formålet er at afklare om eksisterende samarbejdsaftaler mellem interne aktører i kommunen (hjemmesygeplejen, plejeboliger, rehabiliteringsenheden, visitationen) er sikre og sammenhængende. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kommunen har udsendt en Guideline med vejledning og link til, hvor man kan finde yderligere oplysninger om patientsikkerhedsarbejdet i forhold til at kommunens enheder får en ensartet tilgang til læring fra utilsigtede hændelser. Heri nævnes, at der på bagrund af den månedligt udsendte Listerapport fra risikomanageren over forrige måneds utilsigtede hændelser, skal ske en erfarings- og læringsopsamling, der skal spredes til hele organisationen lokalt og om nødvendigt kommunalt. Risikomanageren udsender OBS meddelelser til egen organisation, når der modtages utilsigtede hændelser, som har læringsværdi for alle. Har også videressendt til POB for at høre om der nationalt var interesse for hændelsen. Andet: 124

193 Hovedstadsområdet og Bornholm Frederikssund Kommune Kontaktoplysninger: Bente Groth Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund bgrot_frederikssund.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Medarbejderne er, i forbindelse med konkrete hændelser, blevet informeret i at opfordre borgere og pårørende til at rapportere. Der annonceres om UTH, og heraf muligheden for at rapportere på kommunens hjemmeside. Information om UTH kan fremsøges på kommunens Kviksvar. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Forebyggelse af infektioner: For at reducere infektioner hos borgerne, har kommunen i 2014 ansat en Hygiejnesygeplejerske, der systematisk opkvalificerer medarbejdere indenfor den generelle, som specifikke infektionshygiejne. Vejledninger og instrukser følger de nationale infektionshygiejniske retningslinjer og anbefalinger fra SSI og Sundhedsstyrelsen. Hygiejnesygeplejersken vurderer også arbejdsprocesser, værmemidler, rumindretning, tjenestebiler mv. Kommunen er påbegyndt en reorganisering af Hygiejneorganisationen, primært i Ældre og Sundhed, med etablering af et decentralt netværk i Forebyggelse tryksår: Der har været afholdt undervisning for medarbejdere i forebyggelse af tryksår og anvendelse af rette hjælpemidler. der er udarbejdet retningsleinjer for anvendelse ad Bradenskalaen. Forebyggelse af fejl ved medicinering: En sundhedsfaglig fælles instruks for medicinhåndtering er påbegyndt i Der er planlagt undervisning til medarbejderne i Sammenhæng i udskrivelsesforløb: Frederikssund kommune har deltaget i et Nordisk Læringsnetværk, som omhandler systematisering af sammenhæng i borgerforløb og borgerinddragelse. Forebygge genindlæggelser. Tidlig opsporing: Fokus på medarbejdernes observation af ændringer i borgerens tilstand, som kan muliggøre en tidligere indsats. Der er afholdt undervisning. Hjemmeplejen har indført Triagering, så nye arbejdsgange er indført i hjemmepleje og hjemmesygepleje. 125

194 Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Det er meldt ud at indsatsen på patientsikkerhedsområdet skal styrkes i forhold til analyser af UTH, bedre forankring og indvolvering af ledelser i patientsikkerhed. Ligeledes skal selve organisering af UTH/patientsikkerheds organisationen revurderes. Andet: 126

195 Hovedstadsområdet og Bornholm Furesø Kommune Kontaktoplysninger: Helene Wulf-Andersen og Nicolai Kjems Furesø Kommune, Center for Social & Sundhed Stiager Værløse hwa_furesoe.dk / nika_furesoe.dk Telefon: / Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der oplyses generelt, f.eks. ved visitationsbesøg, om mulighederne at indberette utilsigtede hændelse. Ligeledes opfordrer borgere og pårørende om mulighederne for at indrapportere f.eks. ved udskrivelse fra hospital. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 har der været særligt fokus på fald, medicinområdet som kommunikation (primært internt mellem kommunale funktioner). Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Vidensdeling på ledermøder og netværksmøder mellem risikomanager og risikokoordinatorer om hvilke tiltag, der er blevet gjort for at minimere UTH med især medicin ej givet - På vores største plejecenter er der indført kørelister med alle de sygeplejeydelser, der er i afdelingen. Videresendelse af relevante OBS meddelelser til de enkelte arbejdspladser. Andet: 127

196 Hovedstadsområdet og Bornholm Gentofte Kommune Kontaktoplysninger: Ann-Kathrine Fog Gentofte kommunes hjemmepleje Søndersøvej Gentofte aks_gentofte.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vi har ikke haft en direkte indsats på at informere patienter og pårørende. Det har været ved mundtlige overleveringer når patienter og pårørende har ringet og undret sig over en behandling eller manglende behandling at de er opfordret til at rapportere en UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Det er typisk at medicin gentagene gange ikke er givet eller den givet forkert. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der har ikke været en generel udmelding til hele kommunen. Indsatsen har været på social psykiatriske område, hvor hele patientsikkerheden er relanceret og der er afholdt temadage omkring patientsikkerhed generelt. Endvidere har der været fokus på hygiejne og patientsikkerhed på det sociale område. Andet: 128

197 Hovedstadsområdet og Bornholm Gladsaxe Kommune Kontaktoplysninger: Jannie Kilsmark Sundhed og Frivillighed Rådhus Alle Søborg jankil_gladsaxe.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. På Gladsaxe Kommunes hjemmeside kan borgere og pårørende finde information om patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. På hjemmesiden kan man læse om, hvad en utilsigtet hændelse er, hvorfor de skal rapporteres, og hvad der sker med rapporterne. På siden er der også et link til rapporteringsskemaet på dpsd.dk. Gladsaxe Kommune har også udarbejdet en pjece til borgere og pårørende, som informerer om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. Pjecen er udarbejdet med udgangspunkt i materiale fra Patientombuddet og beskriver, hvad en utilsigtet hændelse er, og hvordan man rapporterer hændelsen. Pjecen ligger fremme på offentlige steder f.eks. biblioteker, træningscentre mm. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Fokus på læring: Kerneårsagsanalyser ved utilsigtede hændelser med alvorlig skade og dødelig skade. Trænings- og plejeafdelingen har i 2014 gennemført kerneårsagsanalyser på utilsigtede hændelser med alvorlig og dødelig skade. Flere af disse analyser har påpeget manglende kommunikation og samarbejde mellem forskellige faggrupper i organisationen samt manglende eller utilstrækkelig dokumentation af observationer hos borgerne. På baggrund af analyserne er det blandt andet blevet besluttet, at hele hjemmeplejen i 2015 på ny skal undervises i, hvornår og hvordan man dokumenterer samt pligter og ansvar i forhold til at overdrage informationer mellem faggrupper. I 2014 startede Trænings- og Plejeafdelingen på at implementere tidlig opsporing som tankesæt og metode. Det er organisationens forventning, at indførelse af en elektronisk platform til tidlig opsporing samt afholdelse af triageringsmøder vil bidrage til at styrke samarbejde og videndeling mellem de forskellige faggrupper - til gavn for borgerne og til gavn for arbejdet med at nedbringe antallet af utilsigtede hændelse og uhensigtsmæssige indlæggelser. Fokus på medicinering: Lokale hændelsesanalyser på utilsigtede hændelser med mindre skader eller ingen skader. 129

198 Der har i kommunens Trænings- og plejeafdeling været et fokus på forbedring af patientsikkerheden omkring medicinering, fordi langt hovedparten af de utilsigtede hændelser netop vedrører medicin: Flere Seniorcentre (plejehjem) har gennemført hændelsesanalyser på utilsigtede hændelser med mindre skader eller ingen skader, f.eks. i forhold til medicin, der er forkert doseret. En hændelsesanalyse har resulteret i, at beboernes medicin på to store Seniorcentre nu kun doseres til en uge ad gange, hvor medicinen tidligere blev doseret til to uger ad gangen. Sundhedsstyrelsens anbefaler ligeledes, at der doseres medicin til en uge, da undersøgelser viser, at jo længere en periode man doserer til, jo større risiko er der for fejldosering. I 2014 har farmaceuter fra kommunens apoteker gennemgået samtlige beboeres medicin på kommunens Seniorcentre samt Træningscenter. I 2013 gennemførte farmaceuterne en tilsvarende gennemgang. Resultatet af den seneste gennemgang viser generelt betydeligt færre medicinske utilsigtede hændelser. Trænings- og Plejeafdelingen har i hele 2014 gennemført en handleplan med fokus på nedbringelse af utilsigtede hændelser og denne handleplan har givet et godt resultat. Farmaceuterne har nogle bud på, hvordan Trænings- og Plejeafdelingen yderligere kan forbedre kvaliteten i medicinhåndteringen, som organisationen vil arbejde aktivt på at implementere i Fokus på tværsektorielle hændelser: Gladsaxe Kommune har sammen med Herlev Hospital og Gentofte Hospital samt klyngekommunerne omkring de to hospitaler gennemført en kampagneuge med fokus på tværsektorielle hændelser. En lignende kampagneuge afvikles i uge 12 i 2015, hvor fokus vil være på medicin i overgange. Resultatet af kampagneugen er blandt andet et styrket regionalt-kommunalt samarbejde omkring utilsigtede hændelser i sektorovergangen. Aktører fra de enkelte sektorer har blandt andet været på studiebesøg og har på den måde fået bedre indblik i hinandens arbejdsprocesser med henblik på at styrke samarbejdet omkring borgere, der indlægges på hospital eller udskrives fra hospital. Fokus på ensretning af arbejdsgange og kommunikation omkring patientsikkerhed Der har i 2014 været fokus på ensretning af arbejdsgange på patientsikkerhedsområdet, f.eks. klare retningslinjer for hvordan, hvornår og med hvilket formål der udarbejdes kerneårsagsanalyser samt klar kommunikation både internt og eksternt på blandt andet intra- og internet om utilsigtede hændelser og indberetning. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kommunen er organiseret med 3 risikomanagere på hhv. børneområdet, trænings- og plejeområdet (+65), og social- og handicapområdet (herunder socialpsykiatrien). Derudover har kommunen en tværgående koordinerende risikomanager. Temarapporter, OBS-meddelelser og nyhedsbreve udsendt af Dansk Selskab for Patientsikkerhed drøftes i kommunens interne risikomanagergruppe og i tovholdergruppen for utilsigtede hændelser i Trænings- og Plejeafdelingen. Det sker for at sikre, at ny viden spredes i organisationen og best practice indarbejdes i kommunens arbejdsgange. Andet: 130

199 Hovedstadsområdet og Bornholm Glostrup Kommune Kontaktoplysninger: Susanne Elbæk Glostrup Kommune Rådhusparken Glostrup susanne.pedersen_glostrup.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 131

200 Hovedstadsområdet og Bornholm Gribskov Kommune Kontaktoplysninger: Gitte Widmer Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge gwidm_gribskov.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er ikke iværskat en særlig indsats på dette område i indeværende år. Der er et link på kommunens hjemmeside: Forside -> Borger -> Pleje og Træning -> Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. I linket står kort om hvad en UTH er, hvor man rapporterer og hvem der er kommunens Risikomanager: Link Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der har ikke været defineret særligt udvalgte områder. Patientombuddets rapporter og oplysningsmaterialer er blevet videreformidlet. Der har ved kommunale tilsyn i hjemmeplejen været et særligt fokus på hjemmeplejens håndtering af AK-behandling. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Patientombuddets rapporter og oplysningsmaterialer er blevet videreformidlet til leverandører af hjemmepleje og sygepleje samt til botilbud. Andet: 132

201 Hovedstadsområdet og Bornholm Herlev Kommune Kontaktoplysninger: Risikomanager Solveig Røge Lille Birkholm Center Sennepshaven Herlev solveig.roge_herlev.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Indtil nu underviser risikomanager alle elever og studerende i hjemmeplejen om UTH og samtidig informeres om, at både patienter og pårørende kan rapportere UTH og at der ikke er nogen "forældelsesfrist" for disse to grupper. Risikomanager informerer om det samme på alle møder med de lokale sagsbehandlere af UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinområdet har fortsat stort fokus og der er nedsat en arbejdsgruppe i efteråret i samarbejde mellem hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og risikomanager med henblik på at optimere sikkerheden omkring patienter/borgere, der får hjælp til deres medicin. Denne gruppe arbejder videre i Helev Kommune deltog i kampagneuge i uge 12 omkring sektorovergange "Kom sikkert frem og tilbage - sker det ikke så meld en UTH". Kampagnen var et samarbejde mellem Gentofte og Herlev Hospitaler og de 9 kommuner i planområde midt, Region Hovedstaden. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Alle OBS-meddelelser, nyhedsbreve, temarapporter og relevant information fra Sundhedsstyrelsen er sendt videre til alle lokale sagsbehandlere og relevant ledelsesniveau. Risikomanager udsender nyhedsbreve, diverse vejledninger m.m. 3-4 gange årligt eller ved behov. Risikomanager har fået sin egen "mappe" i kommunens IT-system, hvor alle oplysninger, vejledninger, evt. undervisningsmateriale m.m. fremadrettet kan/skal findes. Der oprettes link til denne mappe fra kommunens intranet og fra det elektroniske omsorgssystem, så de private leverandører kan få adgang til samme information om UTH som kommunens egne ansatte. Andet: Kommunen gennemgik en stor organisationsændring i foråret og hen over sommeren foregik flere rokeringer i den nye centerstruktur inden det nye Center for Omsorg og Sundhed fandt sin fremtidige struktur. Det har også indflydelse på organiseringen af arbejdet med UTH og det vil fortsætte langt ind i

202 Hovedstadsområdet og Bornholm Hillerød Kommune Kontaktoplysninger: Jeanette Hjermind Hillerød Kommune Axel Jarlsvej Hillerød jeah_hillerod Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Orientering ved diverse møder og fora, hvor borgere deltager. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Borgere der bliver dårligere uden der efterfølgende er tilstrækkelig opfølgning/indsats. Der er indført triageringskoncept, der understøtter at også små forandringer i borgerens tilstand bliver drøftet og efterfølgende handlet på. Der er stor begejstring blandt medarbejdere og ledere dels fordi det øger patientsikkerheden, men også fordi det øger fokus på kerneopgaven. - Medicinprocessen. Der arbejdes lokalt med at optimere denne gennem nye vejledninger og stort fokus på området. Arbejdsgange der sikrer ro i forhold til dispensering også i borgerens egen bolig i stedet for kontor, hvor der er mange afbrydelser. Indkøb af rulle bord Flere steder kontrolleres doseret medicin efterfølgende af kollega Anvendelse af billeder i forbindelse med identifikation af borgere Overgangen til FMK har budt på en del udfordringer. Centralt vil medicinområdet få særligt fokus i Evidensbaserende vejledninger screening og opfølgning efter faldepisode under implementering. - Fokus på tamponoptælling før og efter kirurgisk indgreb. - To decentrale enheder arbejder efter konceptet stop tryksår. - Fokus på bedre mundhygiejne i samarbejde med tandplejen. - Fokus på konkret og umiddelbar læring af de indrapporterede utilsigtede hændelser ved at udpege sygeplejersker som særlige aktører ifht opfølgning og handling efter de utilsigtede hændelser. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: Der har været særligt fokus på, at de enkelte decentrale enheder anvender hændelsesanalyser til forhold til læring af de utilsigtede hændelser. Det kan ses at der udføres flere hændelsesanalyser. 134

203 Hovedstadsområdet og Bornholm Hvidovre Kommune Kontaktoplysninger: Morten Blicher-Hansen Sundheds- og Bestillerafdelingen Hvidovrevej Hvidovre mbh_hvidovre.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. De lokale ledere af institutioner med sundhedsfaglige ydelser er blevet underrettet om muligheden for, at patienter og pårørende kan indberette. Kommunen har ikke prioriteret at informere yderligere. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 har Hvidovre Kommune igen haft særligt fokus på medicinhåndtering og sikkerhed, da langt størstedelen af de utilsigtede hændelser, der indberettes fra kommunen vedrører medicinering. Indsatsen har været orienteret mod læring og forebyggelse med hensigten om at skabe en mere tryg hverdag, både for borgeren og for det sundhedsfaglige personale. De utilsigtede hændelser har blandt andet været en del af faste personalemøder og øvrige møder på kommunens institutioner med sundhedsfaglige ydelser, hvor hændelserne vendes og eventuelle forebyggende tiltag diskuteres. Ved hjælp af denne metode er der mulighed for at udvikle gruppens samlede kompetencer i forhold til opgaveløsningen. Nogle institutioner har valgt at supplere dette med egentlig undervisning af relevante personalegrupper med henblik på at forebygge de utilsigtede hændelser med medicinering. Derudover har kommunen haft fokus på håndteringen af tværsektorielle hændelser, i særdeleshed udskrivning fra hospitaler. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kommunen har ikke selv forfattet publikationer etc. til eksternt brug på baggrund af arbejdet med patientsikkerhed i Internt udarbejdes der blandt andet et halvårligt statusnotat over alle utilsigtede hændelser i kommunen med fokus på hændelsestyper, -steder, alvorlighed og forebyggelsestiltag. Formålet med notatet er videre drøftelse og læring på tværs af kommunens institutioner med sundhedsfaglige ydelser. Andet: 135

204 Hovedstadsområdet og Bornholm Høje-Taastrup Kommune Kontaktoplysninger: Merete Müller Sundheds- og Omsorgscenteret Bygaden Taastrup meretemu_htk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Information om borgere og pårørendes mulighed for at rapporterer utilsigtede hændelser er lagt på kommunens hjemmeside. Patientombuddets informationspjece "Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt" findes på kommunens biblioteker samt i borgerservice. Borgerrådgiver er informeret om borgere og pårørendes mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Desuden informeres borgerne, af kommunens medarbejdere,om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser når situationen lægger op til det. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? I 2014 blev følgende områder gjort til genstand for en særlig indsats: - Manglende medicingivning; indsamling af erfaringer med gode arbejdsgange der sikrer at borgerne får deres medicin. - Rapportering af utilsigtede hændelser gøres til en naturlig del af pleje- omsorgsydelserne. - Systematisering af arbejdet med utilsigtede hændelser, her under særligt fokus på sagsbehandlerfunktionen der er for eksempel undervist i sagsbehandling i DPSD2, udarbejdelse af opgavebeskrivelse for sagsbehandlere osv. - Kvartalsmæssig afrapportering til ledelsen. Desuden er der taget initiativ til en særlig indsat i forhold til tværsektorielle hændelser. Der er aftalt regelmæssig udveksling af datatræk fra DPSD2 mellem de enkelte kommuner og hospitalerne Planområde Syd. Hændelser gennemgås ved kvartalsmæsssige møder, generelle problemstillinger og mønstre drøftes med henblik på at forebygge/mindske patientsikkerhedsrici i overgangene mellem hospital og kommune. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Der er fokus på kvalitetssikring. Arbejdet med Patientsikkerhed er styrket og der er sat resultat- og effektmål for dette. 136

205 Modtagne informationer fra Patientombuddet sendes ud i organisationen. Kommunens retningslinjer og instrukser gennemgås og opdateres systematisk, hvorefter der sker en videreformidling ud i organisationen. Andet: 137

206 Hovedstadsområdet og Bornholm Hørsholm Kommune Kontaktoplysninger: Lisbet Rostgaard Andersen Hørsholm Kommune Ådalsparkvej Hørsholm lan_horsholm.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vi har en folder, som blev lavet i Denne uddeles til patienter og pårørende, hvis vi skønner det nødvendigt. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Der kan være udfordringer i forhold til borgere, der er udstyret med GPS. Dette er der lavet en større analyse på - og der er lavet tværgående handleplaner i forhold til dette Der er lavet 2 kerneårsagsanalyser i Hørsholm Kommune i 2014 Rapporteringer af utilsigtede hændelser på fald bliver brugt, både til at lave generelle tiltag omkring sikkerhed - og til at lave individuelle tiltag for borgeren; f.eks. er der lavet særlig vurdering af nogle borgere, der fortsat er faldtruede På et plejecenter har ny procedure for medicingivning mindsket UTH i forhold til glemt medicin. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 I 2014 har der ikke været specifikke, faglige udmeldinger i hele kommunen. Der arbejdes løbende med rapporterings- og læringsdelen i forhold til utilsigtede hændelser. Andet: 138

207 Hovedstadsområdet og Bornholm Ishøj Kommune Kontaktoplysninger: Lise Jørgensen Ishøj Kommune Ishøj Store Ishøj lgj_ishoj.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der sikres information gennem opslag. Sårbare borgere opfordres og støttes af personale til at rapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Det største fokus har været på medicinområdet. Et område, som måske har et lille alvorlighedsgrad, men for stor hyppighed. Der er gennemført kompetenceudvikling både på institutioner og i hjemmeplejen. Skoletandplejen har været opprioriteret. Der er lavet lokal undervisning utilsigtede hændelser, og dette er sat i fokus på personalemøder. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Ishøj Kommune har organiseret sig med meget kompetente sagsbehandlere på alle driftssteder. Information fra Patientombuddet eller fra andre som påpeger risici bliver sendt til de enkelte relevante sagsbehandlere (det sikres at den rette information kommer, til den rette person, på det rette tidspunkt). Sagsbehandlerne er tæt på personalet, som informationen kommer ud til alle, og der bliver reageret hurtigt. Ligeledes indsamles respons på disse udmeldinger. Andet: 139

208 Hovedstadsområdet og Bornholm Lyngby-Taarbæk Kommune Kontaktoplysninger: Charlotte Dorph Lyng Lyngby-Taarbæk Kommune Toftebæksvej 12, cdly_ltk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Alle sundhedsfaglige medarbejdere og ledere informerer borgere om muligheden for at indberette UTH. På kommunens hjemmeside er der ligeledes lagt information om patientsikkerhed og hvordan man indberetter. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicin: Der er udarbejdet instrukser, der løbende opdateres og der undervises i farmakologi af farmaceuter, medicin audit, ligeledes udført af farmaceuter. På baggrund af et par alvorlige hændelser, er der udarbejdet analyser, der efterfølgende har dannet grundlag for fokus i den øvrige organisation. Sundhedsfaglig kommunikation om borgerens opholdssteder/ flytning imellem kommunens egen institutioner. Der er udarbejdet nye arbejdsgange med udgangspunkt i patientsikkerhed, som er ved at blive implementeret. Som en del af kampagnegruppen i Planområde Midt har vi haft skærpet fokus på medicin, kommunikation på tværs og de øvrige tværsektorielle hændelser, ligesom der er gennemført "I patientens fodspor". Læringen af dette er allerede implementeret og der viderudvikles fortsat på områderne. I 3-kommunesamarbejde er der udviklet 8 standarder, som samlet skal medvirke til at understøtte patientsikkerheden. Derudover arbejder kommunen også med tidlig opsporing, som forebyggende indsats. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Kampagneuge 12 "Kom sikkert frem og tilbage - hvis ikke så meld en UTH". Tværsektoriel kampagne i Planområde Midt, Region H. Besøg på tværs af sektorer, kommunikationsaftalens indhold, medicin. Udarbejdelse af vejledninger til hhv indberetning samt sagsbehandling af UTH sager. 140

209 Stort netværk af decentrale sagsbehandlere, der sikrer lokal læring. Alle udmeldinger fra Patientombuddet rundsendes og drøftes i relevante fora, herunder også ledelsen. Med et formål om at hindre spredning af infektioner er der givet politisk accept til etablering af hygiejneorganisation. Andet: På baggrund af evaluering af patientsikkerhedsarbejdet, er organisationen omkring patientsikkerhed styrket. Denne organisation involverer både socialpsykiatri, tandpleje, sundhedstjeneste, borger/ patientrettet forebyggelse, træning samt ældreområdet. Begge Risikomanagere indgår i et stærkt netværk med de øvrige RM i Planområde MIdt Region H, der mødes 4-6 gange årligt. RM ere fra denne gruppe er ligeledes repræsenteret i andre tværsektorielle og tværkommunale arbejdsgrupper, hvor patientsikkerhedens fokus altid medtænkes. RM sidder desuden i det Kommunale Lægeudvalg, hvor dialogen om patientsikkerhed også er fremtrædende. 141

210 Hovedstadsområdet og Bornholm Rudersdal Kommune Kontaktoplysninger: Mette Pontoppidan Rudersdal Kommune Ældreområdet Statinsvej Birkerød mpo_rudersdal.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vejledning til borgere og pårørende er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Tværsektorielle patientsikkerhedsrisici: Rudersdal Kommune har som en del af Tværsektorielt Patientsikkerhedsforum i Planområde Midt, Region Hovedstaden, deltaget i Kampagneuge "Kom sikkert frem og tilbage". Formål: At få sikre patientforløb på tværs af sektorerne Mål: At skabe fokus på og styrke rapportering af utilsigtede hændelser i sektorovergange for at skabe læring og forebygge utilsigtede hændelser i at gentage sig. Udover de tværsektorielle fælles tilrettelagte aktiviteter, havde Rudersdal Kommune udarbejdet en pjece med oversigt over temaer og aktiviteter for ugen: Temaer med fokus på mulige sikkerhedsbrister: 1. Kommunikationsaftalen de 4 MEDCOM standarder. Lever vi op til aftaler om arbejdsgang i forbindelse med de 4 MEDCOM standarder? 2. Dokumentation. Lever vi op til de aftalte krav til dokumentation? Aktiviteter: 1. Fællesmøde med repræsentanter fra Gentofte Hospital med fokus på: - Kommunikationsaftalen og de 4 MEDCOM standarder - Et typisk indlæggelses- og udskrivningsforløb - Dialog om de udfordringer, vi hver især møder. 2. Derudover lokale daglige aktiviteter med fokus på: 142

211 - Dokumentation og registrering, herunder sygeplejevisitation. - Manuel opdatering af indlæggelsesrapport. - Den gode rapportering. - Sikker identifikation. - Opsamling på ugens UTH. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Temarapporter: - Behandling med insulin - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. - Medicinering i botilbud og øvrige tilbud til borgere med handicap. OBS meddelelser: - Risiko for massiv blødning ved behandling med de nye orale antikoagulantia (NOAK) hos ældre med nedsat nyrefunktion. - Tvivl omkring dosering af Pro-Epanutin (fosphenytoin). - Risiko for forveksling af Digoxin og Marevan Andet: Ældreområdet har udarbejdet en 3-årig strategi for arbejdet med patientsikkerhed, hvor visionen er: At patientsikkerhed og borgerinddragelse medtænkes og indskrives i alle borgerrettede instrukser, arbejdsgange og indsatser. At der kontinuerligt arbejdes på at udvikle og fremme robuste arbejdsgange og fagligt kompetente løsninger. At vi som en naturlig ting altid stiller spørgsmålet, om vi kan gøre det bedre og mere sikkert og med mere kvalitet ved at gøre det på nye måder, eller gøre noget helt andet. At vi har fokus på fremadrettet forebyggelse og risikostyring. Formålet er: At styrke fokus på - og arbejdet med risikostyring, læring og kvalitetsudvikling i hele Ældreområdet i forhold til patientsikkerhed. At fastsætte rammer for arbejdet med patientsikkerhed, hvor arbejdet med utilsigtede hændelser risikostyring tænkes ind i en bredere sammenhæng med en både reaktiv og proaktiv tilgang. Strategien indeholder indsatsområder og patientsikkerhedsmål, der systematisk indtænkes / indarbejdes i de faglige kvalitetsmål, for at sikre synergi og rationelle arbejdsgange. 143

212 Hovedstadsområdet og Bornholm Rødovre Kommune Kontaktoplysninger: Karen Enghøj Hjemmeplejen Egegårdsvej 39A 2610 Rødovre sohkae_rk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er i tandplejen lagt pjecer fra Patientombuddet til borger og pårørende. Ingen øvrige strukturerede tiltag. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Medicinhåndtering på de enkelte enheder (plejehjem, hjemmepleje, sociale bosteder, socialpsykiatri). - Undervisning af Sociale bosteder i medicinhåndtering. - Fokus på overgange for borgerne i egen kommune mellem hjemmepleje og plejehjem, rehabiliterings afdelinger og hjemmepleje i forhold til dokumentation. - Indsats i forhold til infektioner, særlig urinvejsinfektioner til den ælde medicinske patient. - Etablering af faldforebyggelses team. Et samarbejde mellem træningscenteret og forebyggende sygeplejersker i hjemmesygeplejen. - Opstart af projekt til forebyggelse af tryksår. - Kampagne uge 12 i Plan Midt: "Kom sikkert frem og tilbage" - "Den gode indlæggelse" Hvilke informationer leveres fra kommunen til region i MEDCOM standarderne. Hvem læser dem og hvordan kan de bruges. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Fortsat fokus på hygiejne og forebyggelse af utilsigtede hændelser på infektion. Nedbringe antallet af fald ved etablering af faldteam. Sikre sektorovergange i kommunen og mellem kommune og region. Andet: 144

213 Hovedstadsområdet og Bornholm Københavns Kommune Kontaktoplysninger: Risikomanager Marie Thorning Sundheds- og omsorgsforvaltningen Sjællandsgade København N cs9k_suf.kk.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I forlængelse af kommunens kampagne Hjælp os med at lære! i 2013, arbejdes der kontinuerligt for, at borgere og pårørende informeres om muligheden for at indrapportere utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Medicinhåndtering: Mobilt medicinrum Projektet er gennemført i hjemmesygeplejen for at forbedre medicinsikkerheden. Baggrunden for projektet er, at hjemmesygeplejens arbejdsbetingelser ikke altid understøtter medicinsikkerheden. Dette har Københavns Kommunes sundhedsforvaltning valgt at adressere gennem udvikling af et mobilt medicinrum til medicinhåndtering i borgerens hjem. Det mobile medicinrum er udviklet i et samarbejde mellem frontmedarbejdere, en designer og centralforvaltningens konsulenter. Det mobile medicinrum er en kasse til opbevaring af borgerens medicin, der samtidig fungerer som et underlag til medicindosering og guider medarbejderen til en hensigtsmæssig arbejdsgang. Det mobile medicinrum adresserer flere forskellige udfordringer omkring medicinhåndtering i borgerens hjem: Opbevaring af medicin, hygiejne omkring medicinhåndtering, adskillelse af aktuel og ikke-aktuel medicin, sikkerhed i arbejdsprocessen omkring medicindosering, og forstyrrelser og afbrydelser i medicindoseringsprocessen. Medicinrummet professionaliserer medicinhåndteringen i borgerens hjem, understøtter patientsikkerheden og sikrer at medarbejderen har de nødvendige remedier til rådighed i hjemmet. Medicinhåndtering: Risikosituationslægemidler På baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over risikosituationslægemidler har Københavns kommunes sundhedsforvaltning fra 2013 systematisk organiseret medicinhåndteringen i hjemmepleje- hjemmesygepleje og på plejecentre, udfra en en overordnet faglig vurdering af, hvilke medicinhåndteringsopgaver der skal varetages af hhv. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, vurderet udfra lægemidlet og opgavens kompleksitet. Sundhedsforvaltningen sikrer på denne måde kontinuerligt at risikosituationslægemideler håndteres af fagligt kvalifierede medarbejdere og minimerer derfor risikoen for skader for borgerne. 145

214 Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Andet: Forsøgsordning Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning blev i 2014, af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, forsøgsvis og i en toårig periode, fritaget for dele af rapporteringsforpligtelsen i forbindelse med utilsigtede hændelser. Følgende hændelser er omfattet af forsøgsordningen, og skal ikke indrapporteres i forsøgsperioden: Fald, når alvorlighedsgraden er Ingen skade eller Mild. Medicin, når alvorlighedsgraden er Ingen skade eller mild og hændelserne omhandler, at borgeren ikke har fået sin medicin, eller ikke har fået den til tiden, på grund af en forglemmelse fra medarbejderens side. Formålet med forsøget er at frigøre ressourcer, som tidligere blev brugt på indrapportering af allerede kendte problemstillinger, og bruge disse ressourcer til at sætte øget fokus på læring og forebyggelse af utilsigtede hændelser. Forsøgsperioden trådte i kraft d. 1. april 2014 og varer til udgangen af 2015, hvorefter den evalueres. 146

215 Hovedstadsområdet og Bornholm Tårnby Kommune Kontaktoplysninger: Centerleder for Ældrecentret Per Fruerled Tårnby Rådhus/Ældrecentret Amagerlandevej Kastrup pfr.as_taarnby.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Ved konkrete behov oplyst om muligheden for at rapportere en hændelse. Beboere og pårørende inddrages i det omfang, det er muligt og relevant ift. indberetning af UTH i den konkrete situation. Når der sker en UTH orienteres beboeren og evt. pårørende -de får ligeledes at vide, at det indberettes som en UTH. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Fald og medicin er de to områder som der har været særlig fokus på. Medicinadministration, især at borgeren ikke får den doserede medicin, og fald er de største kategorier i UTH, derfor også dem, der har været særligt fokus på. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Alle UTH hændelser indberettes og efterfølgende følges det op af afdelingslederne, der drøfter hændelsen med medarbejderne med henblik på læring.. Der er fortsat særlig fokus på fald og medicin. Instrukser revideres løbende, bla. i forhold til UTH indberetninger. Der er fokus på optimering af dokumentation og implementering af Fælles Medicin Kort. Andet: 147

216 Hovedstadsområdet og Bornholm Vallensbæk Kommune Kontaktoplysninger: Susan Kildsgaard Jørgensen CFS, Vallensbæk kommune Vallensbækstationstorv Vallensbæk Strand skj_vallensbaek.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Vallensbæk Kommune har fået ny hjemmeside og processen har herfor været forsinket. Der arbejdes på at der primo Januar 2015 lægges oplysninger på hjemmesiden til borgere og pårørende om indberetning af UTH. Folder "Hjælp os med at lære,hvis noget går galt" bliver omdelt til Pleje- og Ældrecentre og til borgere og pårørende i Hjemmeplejen. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vallensbæk Kommune har i samarbejde med Privatpraktiserende læger og Glostrup sygehus haft fokusområde på faldforebyggelse via "Projekt Fang faldet". Indenfor sikker medicinering arbejdes der i kommunens 2 plejecentre med gennemgang og kontrol af medicinskemaer en gang i kvartalet. Opgaven varetages af Hjemmesygeplejerske. På et af kommunens plejecentre, er der nyligt indført regel om at social- og sundhedsassistenter checker hinandens medicindoseringer ved hver medicindosering. Medicinstatus gennemgås med borgers læge en gang årligt. Hygiejneansvarlig sygeplejerske i Vallensbæk Kommune samarbejder med andre hygiejneansvarlige sygeplejersker i Region Hovedstaden og med hospitaler for at begrænse infektionsrisici og forebygge nye infektioner. Indenfor dokumentation arbejdes der via udviklingssygeplejerske på at udvikle og forbedre overblik og arbejdsgange omkring kommunens omsorgssystem. Instruksfil er udarbejdet. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Vallensbæk Kommune er i gang med at opbygge ny organisation indenfor patientsikkerhed. Der pågår, via Temadage, uddannelse i UTH arbejdet for ledere, hjemmesygeplejersker og basispersonale. Andet: 148

217 Hovedstadsområdet og Bornholm Aleris-hamlet hospitaler (Alle) Kontaktoplysninger: Selma Friis Overgaard Aleris-hamlet hospitaler Brendstrupgårdsvej Aarhus N. sov_hamlet.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Informationsmaterialet: Hjælp os til at lære, hvis noget er gået galt, udgivet af Patientombuddet står tilgængelig for patienter og pårørende i venteværelser. Informationsmaterialet findes desuden på vores hjemmeside. Personalet udleverer informationsmaterialet til patienter og/ el. pårørende ved behov. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Forsvundet prøve i posten, da den blev sendt til analyse. Der er rettet opmærksomhed på, om dette er en generel problematik med henblik på, om der skal ændres i, hvordan prøver sendes. Forveksling af patienter ved beskrivelser af billeddiagnostiske billeder. Det skyldes, at PAC og EPJ skal være åben samtidig. Der arbejdes på en optimering af det nuværende EPJ, hvor denne problematik tages med i kravspecifikationen. Procedure ved akut bestilling af blod er blevet ændret og retningslinjen er blevet ændret, så der ikke er usikkerhed ved bestilling af blod. Arbejdsgange og samarbejde ved fund af suspekte forhold ved billeddiagnostiske undersøgelser er blevet optimeret. Retningslinje vedrørende arbejdsgangen ved håndtering af billeddiagnostiske undersøgelser er ændret. Arbejdsgangen ved patientidentifikation på billeder er ændret, alle billeder skal indeholde CPR.- nummer, for at minimere risikoen for forveksling af billeder. Måden, hvor der sikres sideangivelse ved røntgen, er blevet analyseret for at minimere risici for forkert sideangivelse. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 På kvartårlige møder i kvalitetsstyregruppen drøftes alle alvorlige UTH er og andre UTH`er som kan være til læring for organisationen. Der besluttes evt. organisatoriske ændringer og med udgangspunkt i UTH`er gives efterfølgende faglige udmeldinger til organisationen. F.eks. skal alle billeder af patienter indeholde CPR.-nummer, for at minimere risikoen for 149

218 forveksling af billeder. Der er sket en faglig udmelding til alle læger om korrekt journalførelse, efterfulgt af månedlige journalaudits og fokus på den individuelle journalførelse og månedlige møder, hvor faglige udmelding og korrekt journalførelses implementeres. Andet: Dette skema er udfyldt for alle fem Aleris-hamlet hospitaler. 150

219 Hovedstadsområdet og Bornholm Gildhøj Privathospital Kontaktoplysninger: Marianne Lauritzen Gildhøj Privathospital Brøndbyvester Boulevard Brøndby ml_gildhoj.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Såfremt en patient bliver udsat for en utilsigtet hændelse, informeres de om det og der tages hånd om dem og evt. pårørende. Folderen er tilgængelig i venteværelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Sikker kirurgi - Enstrenget medicin Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Andet: 151

220 Hovedstadsområdet og Bornholm Kysthospitalet A/S Kontaktoplysninger: Charlotte Dupont Kysthospitalet A/S Skodsborg Strandvej 125 A 2942 Skodsborg charlotte_kysthospitalet.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. De får udleveret patientrettigheder i en skrivelse, inden de kommer sammen med deres indkaldelse. Vi har Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt" tilgængeligt i venteværelset. Alt personale er informeret om rapporteringen. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? For ud for en TURIS operation tages en type. Denne blev ikke taget. Der indføres en ny procedure, for at sikre, at der findes en type på patienten inden en TURIS operation. Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Opfordringer til alt personale, at indberette UTH. Der afholdes kvalitetsmøder ca. 1 gang om md., hvor de handle planer der udarbejdes godkendes og iværksættes. Andet: Vi har heldigvis ikke så mange UTH. Dem vi har, bliver der lavet en procedure på, for at undgå lignede tilfælde. 152

221 Hovedstadsområdet og Bornholm Privathospital - Svedklinikken, Hidros Denmark ApS Kontaktoplysninger: Margot Madsen Svedklinikken, Hidros Denmark Hedegaardsvej 88, 1 sal 2300 København S margot.madsen_svedklinikken.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. 1. I forbindelse med behandlingen af klinikkens patienter, henviser personalet generelt patient/pårørende til DPSD hjemmeside. 2. I forbindelse med konkrete uheld/utilsigtede hændelser henviser til DPSD s hjemmeside, og tilbyder at hjælpe efter behov. 3. Svedkliknikkens diverse pjecer informeres om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. 4. Informationen ligger også på Svedklinikkens hjemmeside Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? 1. Medicinering af patienter i forbindelse med behandlingen. 2. Brug af Intravenøs regional anæstesi (IVRA) - for at forhindre forbytning af ledninger! Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Svedklinikken tilbyder behandling af private, som offentlige patienter, der lider af Hyperhidrose - alle steder på kroppen. Derfor arbejder klinikkens personale på at forbedre patienternes livskvalitet ved at tilbyde individuel injektionsbehandling med botulinumtoxin alternativt en medicinsk behandliing. Det offentlige tilbyder patienter med Hyperhidrose behandling af armhuler og hænder, hvorfor klinikken har aftaler med Danske Regioner om denne behandling. Men derudover er det muligt at behandle patienter, der også lider af svære svedninger på alle andre steder på kroppen. Svedklinikken har derfor arbejdet med oplysning til Borgerne om sygdommen Hyperhidrose, da ca. 2-3% af befolkningen lider af sygdommen. Det gøres dels igennem diverse medier dels ved udsendelse af pjecer til apotekere m.fl. Patienterne kontaktes ca. 3 uger efter behandlingen med henblik på behandlingens effekt, og for at 153

222 få patienternes tilbagemelding på patientforløbet. Personalet opdateres fagligt løbende, og i forbindelse med at der foreligger forskningsresultater tilpasses behandlingen, således at den får størst og længst mulig effekt. Andet: Svedklinikkens overlæge og specialist, underviser og samarbejder med nogle af de offentlige sygehuses hudklinikker (overlæger) om patienter, der lider af Hyperhidrose. 154

223 Hovedstadsområdet og Bornholm Privathospitalet Frederiksberg Centeret Kontaktoplysninger: Morten Dalsgaard Frederiksberg Centeret Nordre Fasanvej 57, vej 10 opgang Frederiksberg md_frederiksbergcenteret.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Alle patienter får udleveret skriftligt materiale om rettigfheder og klageadgang, herudenr UTH ved opstart i forløbet. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? - Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i Andet: - 155

224 Hovedstadsområdet og Bornholm Øjenhospitalet Danmark Kontaktoplysninger: Gustav Muus Øjenhospitalet Danmark Jægersborg Allé Charlottenlund gm_ohd.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. Der er ikke foretaget nye tiltag for at gøre patienter eller pårørende opmærksomme på rapportering af utilsigtede hændelser. Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Vores skriftlige patient materiale i forbindelse med grå stær Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 At virksomheden styrer arbejdsprocesserne ind efter DDKM. Andet: 156

225 Hovedstadsområdet og Bornholm Region Hovedstaden Kontaktoplysninger: Elisabeth Dehn Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Kongens Vænge Hillerød elisabeth.dehn_regionh.dk Telefon: Beskriv kort hvad der er gjort for at informere patienter og pårørende om deres mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser. I efteråret afholdt Region Hovedstaden Sundhedsdage Arrangementet blev besøgt af borgere - børn og voksne. Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og patientvejlederne havde stand ved siden af hinanden, hvilket viste en god sammenhæng i, hvordan vi arbejder sammen. Enhedens stand indeholdt Patientombuddets pjece Hjælp os med at lære, hvis noget går galt, Dansk Selskab for Patientsikkerheds materialer Spørg løs, Godt du spø r og Klædt på som pårørende. Desuden var der et børnebord med en opgave, hvor børnene skulle prøve at kende forskel på slik og medicin. 500 borgere deltog i en quiz, hvor de udfyldte en tipskupon om patientsikkerhed, her iblandt en skoleklasse der udviste stor interesse og forhåndsviden om patientsikkerhed. Quizzer, uddeling af pjecer mm. blev alle brugt som afsæt for en snak om utilsigtede hændelser og om, hvordan man kan rapportere disse. På hospitalerne er personalet informeret om at henvise patienter og pårørende til patientvejlederne, hvis de har brug for hjælp til at rapportere utilsigtede hændelser. Patientvejlederne oplyser om klagemuligheder og om muligheden for at rapportere en utilsigtet hændelse. De informerer endvidere om, hvordan de oplevede hændelser anvendes til læring. Patienter og pårørende får alle svar på baggrund af deres rapportering. På hospitalernes internet findes information om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser samt hjælp til at udfylde og indsende en rapport. Pjecen Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt findes på fællesarealer og i mange afdelinger sammen med pjecer om patientrettigheder. Regionens pjece om patientrettigheder, der sendes ud med indkaldelser, udleveres ved indlæggelse og ligger fremme fx i afdelinger, ambulatorier, fælles arealer og hos patientvejlederne, er ved at blive revideret i forbindelse med digitalisering af indkaldelser. I revisionen indgår i forhold til patientsikkerhed, at afsnittet om utilsigtede hændelser, klage og erstatning omskrives, så det fremstår enklere, sammenhængende og mere nærværende for patienterne. Med revisionen ønskes at understøtte, at patientens stemme høres. Den reviderede pjece søges valideret af patienter for at sikre, at den er forståelig og brugbar. Pjecen vil, så snart den er klar, også være at finde på regionens hjemmeside regionh.dk. Kontaktperson: risikomanager Ann Lyngberg, Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) har igen i 2014 udsendt pjece og opslag fra Patientombuddet Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt. Opslagene er ophængt på alle centre i RHP. 157

226 Muligheden for, at patienter og pårørende kan rapportere utilsigtede hændelser er drøftet med kvalitetskoordinatorerne. Kontakt: risikomanager Karen Ørnebjerg, Hvilke patientsikkerhedsrisici er gjort til genstand for en særlig vurdering og indsats? Amager og Hvidovre Hospitaler Der er arbejdet målrettet med Rettidig reaktion på prøvesvar, hvor der er udarbejdet en analyse fra en af hospitalets afdelinger med mange afsnit. Der er arbejdet indgåendende med forvekslinger af ilt og atmosfærisk luft, specielt når patienter er flyttet fra det ene sted til det andet. Der har været undervisning af portørerne omkring iltbehandling ved overflytninger, og den gældende instruks er blevet revideret. Der er arbejdet med identifikation af patienter. Specielt i forbindelse med undersøgelser. Der er arbejdet målrettet med EWS, PDA og stregkodescanning af medicin ved dispensering (månedlige opgørelser lægges på intranet). Ved flere møder er Ikke-tekniske Færdigheder blevet drøftet. Gennem 2014 har kvalitets- og patientsikkerhedsenheden arbejdet med at inddrage afdelingsledelserne i det daglige arbejde med patientsikkerhed. Direktionen orienteres hver uge med tilsendelse af en rapport, som indeholder ugens alvorligste hændelser og efterfølgende tiltag. Kontaktpersoner: risikomanager Bente Dich, og risikomanager Michael Nielsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Der arbejdes, ligesom alle andre steder, med de nationale og regionale indsatsområder. Apoteket Medicinservice har periodisk medicinrumskampagner med fokus på patientsikkerhed, fx regler vedrørende håndtering af lånemedicin, håndtering af patienters medbragte medicin, sikring af at få lagt blisterpakninger korrekt tilbage i originalemballage Kontaktperson: farmaceut Asta Haahr Nielsen, Hospitalet har haft en indsats på baggrund af rapporterede utilsigtede hændelser og observation på tracere for sikring af udfyldt label på medicin i optrukne sprøjter og korrekt udfyldt label på infusionsflasker. Kontaktperson: risikomanager Karin Brems, På baggrund af rapporterede utilsigtede hændelser, hvor breve/epikriser etc. med persondata er sendt til forkerte personer, er der udarbejdet breve fra regionens juridiske afdeling, som sendes til såvel modtager af korrespondance som til den person, hvis data er gået forkert. Tiltaget er efterfølgende formidlet via risikomanagernetværket til alle regionens virksomheder. Kontaktperson: risikomanager Karin Brems, eller enhedschef, sundhedsjurist Anna Murphy, Håndhygiejnekampagne, observation af håndhygiejne i praksis samt kampagne og observation af korrekt uniformering. Kontaktperson: hygiejnesygeplejerske Marie Stangerup eller hygiejnesygeplejerske Jette Bjørn Houlind. Der er i efteråret/vinteren 2014 gået patientsikkerhedsrunder på 19 afdelinger på hospitalet. Der har været fokus på, hvad der er gået godt og hvilke problemområder, der skal arbejdes med. Problemområderne er især FMK/EPM, medicineringsprocessen, håndtering af kritiske prøvesvar, anvendelse af PDA, mærkning af prøver/forsinkede eller forsvundne prøver, overgange, IT- 158

227 systemer samt travlhed. Der er udført fejlkildeanalyse på Prøvens vej: prøver fra operationsgangen til Patologiafdelingen. Kontaktperson: risikomanager Karin Brems, Bornholms Hospital Vi har haft fokus på medicinering i det tværsektorielle samarbejde, hvor der løbende foretages forbedringer for at optimere processer, der er med til at sikre, at patienten / borgeren får den rigtige medicin og til den rigtige tid i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. Der er udarbejdet materiale til brug ved udskrivelsen. Kontaktperson: udskrivningskoordinator, sygeplejerske Merete L Jensen, tlf Der er implementeret simulationstræning for sygeplejestuderende, som er tilrettelagt i forhold til de forskellige modulbeskrivelser. Desuden starter første praktikforløb for social- og sundhedsassistentelever med introduktionsforløb til praktikken. Dette foregår i simulationsenheden, inden eleverne starter i afdelingen. Kontaktpersoner: instruktører og kliniske undervisere Annette Sjølander Holm og Britt Sommer, instruktør og koordinator for simulationsenheden, Bente Houtved Rasmussen, Gentofte Hospital På hospitalsniveau har vi arbejdet særligt med: - Faldforebyggelse. - Medicin ved udskrivelse. - Forsinket diagnostik. - Håndtering af parakliniske undersøgelsesresultater. - Ny antibiotikapolitik. - Tværfagligt projekt Kom sikkert frem og tilbage sker det ikke så meld en utilsigtet hændelse i samarbejde med Herlev Hospital og de tilhørende ni klyngekommuner. - Halvårlig tracer på de 8 patientsikkerhedskritiske standarder. På hospitalet har der i alle specialer og tværgående afdelinger været gennemført patientsikkerhedsrunde med direktionsrepræsentation, hvor lokale og tværgående patientsikkerhedsrisici afdækkes og handleplaner gennemføres efterfølgende lokalt eller via kvalitetsrådet. Kontaktperson: HR og kvalitet, kvalitetschef Sabina Holm Larsen, Glostrup Hospital Generelt på hospitalet har der været fokus på arbejdet med tryksår. Kontaktperson: kvalitetschef, risikomanager Torben Sejr, Neurologisk afdeling har arbejdet med fald: Afdelingen har holdt to tværfaglige undervisningsseancer omkring deres lokale faldvejledning. Afdelingen har skiftet patientskoene i skum ud med skridsikre sokker på alle afsnit. Kontaktperson: afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen, Klinisk Neurofysiologisk afdeling har arbejdet med vejledninger til håndtering af: - risikofaktorer i 159

228 forbindelse med elektromyografi (EMG) undersøgelser: - Pneumothorax. - Magnetisk evokerede potentialer (MEP). - EMG i forbindelse med at en patient er i blodfortyndende behandling med fx Marevan eller lignende. - Vasovagal reaktion i forbindelse med nålestik. - Håndtering af epileptiske anfald hos patient med ophold på Klinisk Neurofysiologisk afdeling - lumbalpunktur. - Håndtering af kataplektiske anfald hos patient med ophold i Klinisk Neurofysiologisk afdeling. - At der er en vejledning om, hvilke undersøgelser en patient med pacemaker kan få foretaget. Kontaktperson: sygeplejerske Ditte Katrine Nørrestrand, Der er i forbindelse med patientsikkerhedsanalyser arbejdet særligt med Ikke-tekniske færdigheder. Desuden er der undervist og lavet case-arbejde på afdelingerne i dette. Kontaktperson risikomanager Anne Marie Krag, Herlev Hospital Der har i 2014 generelt været fokus på nedenstående patientsikkerhedsrisici, der er udvalgt på baggrund af rapporterede utilsigtede hændelser, auditresultater og resultatet af Region H s interne survey i september 2014: Utilsigtede hændelser i sektorovergangen Patientsikkerhedsområdet i Sundhedsloven blev i 2010 udvidet til også at omfatte primær sektor og rapportering af utilsigtede hændelser fra patienter og pårørende. Den administrative styregruppe (DAS) udarbejdede en rammeaftale med fokus på tværsektorielle utilsigtede hændelser. Samordningsudvalget i område midt, Region H, tilsluttede sig patientsikkerhedsforums ønske om at udarbejde et projekt for de to hospitaler og ni kommuner med fokus på sikre patientforløb i sektorovergangen gennem rapportering af tværsektorielle utilsigtede hændelser. Der blev afholdt en kampagneuge i uge 12 med fokus på læring af tværsektorielle utilsigtede hændelser. Der var særligt fokus på rapportering af alvorlige utilsigtede hændelser, medicin og kommunikation i sektorovergangen. Projektet er fulgt i 2014 med kvalitative og kvantitative data. Resultatet viser, at antallet af rapporterede tværsektorielle utilsigtede hændelser er steget med 50 %, og at indholdet i den enkelte utilsigtede hændelse fremgår tydeligere. Konklusionen er, at det er muligt at foretage relationel koordinering på tværs af sektorerne. Det er netop besluttet at afholde endnu en patientsikkerhedskonference i uge 12 i 2015 med fokus på tværsektoriel medicinering. Kontaktperson: risikomanager Benedicte Schou, , Herlev Hospital, risikomanager Ea Petersen: Ballerup kommune, Risikomanager Charlotte Dorph Lyng, Lyngby-Taarbæk kommune og risikomanager Kristina Bartholin: Gentofte Hospital. Medicineringsfejl Der er foretaget medicinaudit i uge 36 med besøg på 15 sengeafdelinger. Der er foretaget interview med 27 sygeplejersker/sosuass., 22 læger og 29 patienter. Der er auditeret på 28 medicineringsspørgsmål. Resultatet var identifikation af patientsikkerhedsrisici, hvor nogle udfordringer straks kunne løses, andre krævede indsats på afdelings-, hospitals- og regionalt niveau. 160

229 Kontaktperson: risikomanager Benedicte Schou, De 8 patientsikkerhedskritiske standarder Der er foretaget en audit i uge 46 på de 8 patientsikkerhedskritiske standarder fra DDKM efter en spørgeguide udarbejdet i et samarbejde med Gentofte Hospital. Ved besøget deltog områdeledelser og koordinatorer og/eller koordinerende patientsikkerhedsrepræsentanter. Resultatet af audit blev straks efter besøget formidlet til afdelingerne, og som opfølgning gennemføres audit igen i uge 10 i Særlige patientsikkerhedskritiske områder blev udvalgt til en fokuseret indsats. Sikker patientidentifikation Kvalitets- og Udviklingsafdelingen har udarbejdet kampagnemateriale, der i afdelingerne kan bruges til undervisning, inkl. dialog og refleksion over ansvar og arbejdsgange. Formålet er at sikre patientidentifikation med fulde navn og cpr-nummer, samt entydig identifikation af nyfødte. Kontaktpersoner: kvalitetskonsulent Karina Rahbek Axelsen, kvalitetskonsulent Stine Krat Nielsen eller risikomanager Benedicte Schou, Identifikation af kritisk syge patienter samt rettidig handling på observationsfund (EWS) EWS har siden 2012 været implementeret på Herlev Hospital, men utilsigtede hændelser og erfaringer fra internt survey viser, at der fortsat er behov for at forbedre personalets EWS kompetencer. Mere specifikt skal der arbejdes med følgende: - Scoringshyppigheden er ikke altid fulgt, og der tages ikke altid fuld EWS. Erfaringer fra Patientsikkert Sygehus viser, at læger ved kald til patient skal efterspørge EWS, og at dette skal gøres systematisk ud fra ISBAR. Det samme gælder ved overflytning af patienter, inkl. interne overflytninger. - Flere læger oplyser, at de ikke adviseres ved høj EWS score, mens EWS heller ikke er en integreret del af kommunikationen på afdelingerne. - De kroniske værdier er ofte ikke nulstillet eller revurderet ved ny indlæggelse. - Dokumentationen kan med fordel forbedres. Lægen skal dokumentere handlinger i OPUS og sygeplejersken skal dokumentere handlinger i KISO Status Plan med reference til ABCDE optimering. Kvalitets- og Udviklingsafdelingen har i samarbejde med styregruppen for EWS henstillet til, at der for at undgå dobbeltdokumentation reduceres i dokumentationsfelterne i KISO skemaet. Kontaktpersoner: risikomanager Alice Harrestrup, , kvalitetskonsulent Karina Rahbek Axelsen, eller kvalitetskonsulent Stine Krat Nielsen. Håndtering af kritiske prøvesvar Det elektroniske ordinationsskema i KISO skal i første omgang implementeres for de indlagte patienter på Herlev Hospital mandag den 5. januar Flere afdelinger har lavet en arbejdsgangsanalyse og har på denne baggrund beskrevet samarbejdet omkring brug af det elektroniske ordinationsskema i en lokal vejledning. Arbejdsgangsanalyserne har givet mulighed for at kortlægge gældende arbejdsgange og få aftalt nogle nye og sikre arbejdsgange. Hovedformålet med det elektroniske ordinationsskema er at få overblik over det samlede forløb fra prøver ordineres, bestilles, og håndteres, til der gives svar til patienten. Da begrundelsen for at implementere det elektroniske ordinationsskema er, at det vil give overblik over patientens samlede prøve- og undersøgelsesforløb på tværs af vagter og afdelinger og sikrer en rettidig reaktion på prøvesvar, er det vigtigt at fastholde en fælles brug af det elektroniske 161

230 ordinationsskema på de tværgående afdelinger som Akutmodtagelsen, operationsgang og dagkirurgisk afsnit. Det styrende princip for den fælles brug er at tilrettelægge så enstrengede arbejdsprocesser som muligt. Det vil fx sige, at den der ordinerer også bestiller, med mindre der aftales andet i det tværfaglige samarbejde i den specifikke situation. Kontaktpersoner: udviklingskonsulent Hans Wested, risikomanager Alice Harrestrup, eller projektleder Sigrit Bilsted Pedersen. Administrative processer i forbindelse med prøver fra operationsgangen til Patologiafdelingen (fejlkildeanalyse) På et halvt år er der genereret 11 utilsigtede hændelser (UTH), hvor der er fejl i mærkning, rekvisition og emballering og opbevaring samt transport af prøvemateriale fra operationsgang til Patologiafdelingen. Konsekvenserne af disse fejl har medført ekstra arbejde for personalet på operationsgangen og i Patologiafdelingen. I to af hændelserne er operationspræparatet blevet væk, og patienterne får ikke svar på den histologiske undersøgelse, men skal gå til hyppige kontroller. Analyseresultatet har vist, at de grundlæggende årsager til at fejlene sker, skyldes nye nødvendige arbejdsgange på operationsgangen på grund af ny teknologi (IT) og et stort flow i arbejdet for operationspersonalet. Der er afdækket udfordringer med ORBIT, specielt vedrørende Tjek ind og Tjek ud, og der er udfordringer med OPUS/Rekvisition Patologi. Udfordringerne går på tid og på arbejdsfordeling. Der er samlet afdækket et svigt i efterlevelse af de gældende vejledninger for Sikker kirurgi samt sikker ID og mærkning af prøver og emballering af prøver samt opbevaring af prøver. Der er et gab imellem, hvad personalet skal gøre, og hvad personalet rent faktisk gør. Der er behov for, at ovenstående krav til sikre arbejdsprocesser bliver beskrevet i en lokal instruks. Operationspersonalet har et særligt ansvar for mærkning af diagnostisk prøvemateriale. I ORBIT dokumenteres for korrekt mærkning af prøvemateriale, men personalet ønsker også, at der vil være mulighed for at dokumentere i ORBIT, at prøver er rekvireret og sendt. Resumé med handleplaner kan fås ved henvendelse til kontaktperson: risikomanager Alice Harrestrup, Forebyggelse af kateterrelaterede urinvejsinfektioner Gennem de sidste 3 måneder af 2014 er der arbejdet med at implementere kateterpakken fra Patientsikkert Sygehus på alle relevante afdelinger på Herlev Hospital. Engagementet har været stort hos de implementeringsansvarlige på alle afdelinger, der har haft et besøg fra Kvalitets- og Udviklingsafdelingen med det formål at sikre den nødvendige støtte til processen. Der er fx blevet designet plakater, registreringsskemaer og spørgeskemaet samt eksempel på patientinformation, som er formidlet på Intranettet. De første trin i implementering af kateterpakken har været en analysefase med afdækning af de nuværende personalekompetencer og arbejdsgange omkring dokumentation af ordination og løbende opfølgning på anlæggelse. På baggrund af dette er der lokalt iværksat undervisning af personalet i de hygiejniske principper for anlæggelse samt pasning og pleje af patienter med KAD. Alle afdelinger har haft fokus på de to elementer i kateterpakken: 1. Relevant indikation ved anlæggelse og 2. Daglig vurdering af fortsat relevant indikation. Nogle afdelinger har endvidere arbejdet med procesindikatoren antal KAD med relevant indikation i % og gjort tiltag til dokumentation af dette. Enkelte afdelinger har haft emnet på Kvalitetstavlemøder. Alle afdelinger har været meget interesseret i at kende deres baseline i forhold til at kende problemets størrelse. Endvidere har enkelte afdelinger lavet en journalaudit på patienter med KAD og undersøgt, om patienterne efterfølgende har haft en urinvejsinfektion. De fleste afdelinger på Herlev Hospital har patienter med KAD i korttidsbehandling, hvilket i sig selv reducerer problemets størrelse. Resultatindikatoren skal vise en reduktion i kateterrelaterede urinvejsinfektioner. Klinisk Mikrobiologisk afdeling kan levere data på urinvejsinfektioner, der evt. kan suppleres med 162

231 journalaudit. Kontaktpersoner risikomanager Alice Harrestrup, eller udviklingskonsulent Hans Wested. Hospitalerne i Nordsjælland Nordsjællands Hospital deltager i det nationale Projekt Sikkert Patientflow. Projektet er organiseret i regi af de fem regioner, Danske Regioner, Tryg Fonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hovedformålet med projektet er at nedbringe unødig ventetid for patienterne på diagnostik og behandling samt at øge forudsigeligheden af indlæggelser og udskrivelser. Forskning viser, at overbelægning medfører øget ventetid samt øger risikoen for fejl. Overbelægning på hospitalet opstår ofte tidligt på dagen, hvor det akutte indtag er stort, og dagens udskrivninger endnu ikke har fundet sted. Ved daglig Kapacitetskonference forsøges den tilstedeværende kapacitet udnyttet mest muligt ud fra oplysninger om forventede indlæggelser og udskrivninger. I projektet afdækkes og forsøges elimineret eventuelle flaskehalse for flow. Flaskehalse kan opstå i hele indlæggelsesforløbet. Fx arbejdes der med at fremrykke tidspunktet for, at der i den initale akutte fase foreligger svar på blodprøver og en behandlingsplan. I den sidste del af indlæggelsesforløbet kan blodprøvesvar være afgørende for, at patienten kan udskrives. Ved at arbejde på at få disse svar tilgængelige tidligere, kan udskrivningen finde sted tidligt til fordel for både patienten, evt. kommunen og for hospitalets kapacitetssituation. Flaskehalsene forsøges elimineret ved hjælp af forbedringsmetoden. Projektperioden løber til ultimo Kontaktperson: økonomikonsulent Camilla Runliden, Mobilt Akut Team (MAT) Frederikssund I 2014 har vi involveret Kvalitetsafdeling/Hjertestopkoordinator i implementering og synliggørelse af et nyetableret MAT på Frederikssund. Der har været oplysningskampagne på hospitalsniveau og oplæg på alle afsnits konferencer, ligesom de første MAT-kald blev fulgt op af gennemgang i afsnittet med lokal ledelse. Samtidig har der været sat ansigt på, hvem der lokalt og på hospitalet har været kontaktperson ved udfordringer med brugen af MAT. Der har siden været en stor stigning i brugen af MAT, Frederikssund: Fra januar til og med juli havde FRS 9 kald, august 9 kald, september 22 kald og oktober 24 kald. Kontaktperson: hjertestopkoordinator Casper Okkels, In-Situ træning: Simulationsenheden SimNord har været involveret i In-Situ træning i flere kliniske afdelinger og gennem denne træning leveret konkret træning og opbakning til hospitalsindsatser, som fx MAT, EWS, ISBAR kommunikation og ABCDE optimering. Gennem træningen får personalet desuden blik for styrke og svagheder i forhold til, hvordan afdelingen er struktureret og organiseret ift. optimal håndtering af akutte patienter. Eksempler herpå spænder bredt lige fra ændret placering af akut udstyr til dialog om modtagelse/involvering af tilkaldt personale i en akut situation etc. Træningen er kort og komprimeret og velegnet til at træne specifikke problemstillinger/kompetencer. Typisk gennemgår personalet 2-3 scenarier med cases, der er typiske for afdelingen. Kontaktperson: hjertestopkoordinator Casper Okkels, Diagnostisk Samarbejdspartner Et antal bioanalytikere har en delfunktion som Diagnostisk Samarbejdspartner. De er tilknyttet en bestemt afdeling/afsnit på hospitalet og er tænkt som bindeled mellem KBA og den pågældende afdeling. Deres opgaver kan bl.a. bestå af følgende: - At få hjælp til rekvirering af blodprøver og evt. tolkning af svar. - At få hjælp til udarbejdelse af relevante prøveprofiler. 163

232 - At få vejledning i blodprøvetagning på de afdelinger der ind imellem selv tager prøver. - At tage blodprøver primært på denne kontaktafdeling (morgenrunde). Funktionen er endnu ikke etableret på alle afdelinger. Formålet er bedre kontakt mellem de kliniske afdelinger og KBA og derved bedre patientforløb med relevante og færre blodprøvetagninger på den enkelte patient. Dette skulle gerne give mulighed for hurtigere udredning af patienter og dermed også øge patientsikkerheden. Kontaktperson: laboratoriekonsulent Inge Lykke Pedersen, Kapacitetsrunder på hele Nordsjællands Hospital Direktionen på Nordsjællands Hospital har i efteråret/vinteren 2014 gået Kapacitetsrunder på godt 50 afsnit og ambulatorier på tværs af hospitalet. På kapacitetsrunderne har der været fokus på de forhold, som forhindrer et godt patientforløb og skaber forsinkelser i patienternes behandling. Forsinkelser og barrierer i forløbene kan have stor betydning for patientsikkerheden, kvaliteten og resultatet af behandlingen og ikke mindst patienternes oplevelser af forløbet. På runderne er Værktøj til identifikation af spild blevet anvendt, og der er taget udgangspunkt i forløbene for de patienter, som lå i sengene eller havde været i ambulatoriet på tidspunktet for runden. En kapacitetsrunde giver dermed et øjebliksbillede, og der har været opmærksomhed på, om de enkelte fund var usædvanlige eller noget afdelingerne ofte oplever. På baggrund af de problemstillinger som er identificeret på runderne, beslutter direktionen, hvilke forbedringsindsatser hospitalet kan gøre. Læs nærmere om" Værktøj til identifikation af spild" fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed: Link Kontaktperson: specialkonsulent Bodil Bjerg, Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) Region Hovedstadens Psykiatri deltager i det nationale projekt Sikker Psykiatri, med henblik på at sikre markante og varige forbedringer af patientsikkerheden. I Region Hovedstaden er det hele Psykiatrisk Center Glostrup, som er udvalgt til at deltage i projektet, hvor det i andre regioner er et afsnit, der er udvalgt. Sikker Psykiatri anvender forbedringsmodellen, som er en international anerkendt metode til kvalitetsudvikling, som blandt andet har skabt gode resultater og styrket patientsikkerheden i projektet Patientsikkert Sygehus. Første indsatsområde, Sikker medicinering, har forløbet i hele 2014 på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor forbedringsmodellen har medvirket til at justere indsatsen, og Sikker medicinering er klar til at blive implementeret i de øvrige centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Projektet løber frem til udgangen af 2016 og er tænkt sammen med de kvalitetsinitiativer, som Region Hovedstadens Psykiatri allerede arbejder med. Kontaktperson: risikomanager Karen Ørnebjerg, Region Hovedstadens Psykiatri arbejder løbende med selvmordsforebyggelse, herunder sikring af stuer, badeværelser, haver, mv. Projekt- og driftsafdelingen har identificeret risikofyldte indretninger, bygningsdele og installationer og har oparbejdet erfaring om eksisterende bestykning og udvikler selv bestykning til badeværelser, som er best practice på området. Ud over at leve op til at være selvmordsforebyggende, arbejdes der med, at bestykningen fremstår æstetisk og meget lig almindelig bestykning. Link til retningslinjer, katalog og selvmordsforebyggende foranstaltninger på badeværelser. Kontaktperson: civilingeniør Caroline Hansen,

233 Region Hovedstadens Psykiatri har i 2014 søgt og fået midler fra satspuljemidlerne til ansættelse af farmaceuter i akutmodtagelserne på centrene i Region Hovedstadens Psykiatri. Erfaringer fra forsøgsprojekt med ansættelse af farmaceut på Psykiatrisk Center Nordsjælland har været positive og viser, at ansættelse af en fast farmaceut i centret optimerer patienternes medicinering. Farmaceuten bidrager med fagligt input, både ved optagelse af medicinanamneser og ved medicingennemgange. Derudover indgår farmaceuten i en faglig dialog med personalet og bidrager således til at optimere medicineringsprocesserne samt til at løse lægemiddelrelaterede problemstillinger. Projektet starter januar 2015 og varer i 3 år. Kontaktperson: farmaceut Katrine Overballe, Region Hovedstadens Psykiatri har i 2014 forsat det tværfaglige samarbejde med Klinisk Farmakologisk afdeling Bispebjerg omkring de kliniske farmakologiske dialoger, som blev startet op i Der afholdes årligt tre møder på hvert center. Ved mødet deltager en klinisk farmakolog og det pågældende centers læger. Møderne er af 45 minutters varighed, hvor der drøftes to udvalgte patientcases. Det er typisk komplekst medicinerede patienter, hvor der er behov for drøftelse af den samlede medicinske behandling. Kontaktperson: farmaceut Katrine Overballe, Rigshospitalet På Rigshospitalet er der sidste år foretaget 11 kerneårsagsanalyser, som involverede Risikomanager. Alle Centre foretager patientsikkerhedsstuegange. Derudover er der arbejdet med: Analyser og prøvemateriale. Der er foretaget analyser af prøvemateriale der forsvinder under transport og der er arbejdet med følgende for at undgå disse hændelser: - Ny vejledning vedrørende mærkning og transport af prøver. - Problematikken er blevet beskrevet i Indenrigs (lokal personale publikation). - Uge 50 blev der foretaget en basismåling med henblik på at dimensionere det fortsatte problem. - Piccolinetjenesten har indført et trackingsystem. De patientsikkerhedskritiske standarder. Der er løbende foretaget opgørelser og analyser på UTH involverende de øvrige patientsikkerhedskritiske standarder med henblik på at sikre optimal implementering af disse standarder: - Utilsigtede hændelser involverende de patientsikkerhedskritiske standarder opgøres. o kvartalsvis og resultaterne har været diskuteret i Rigshospitalets kvalitetsråd og lægemiddelkomite. - Kvalitetssekretariatet har foretaget ca. 200 afsnitsbesøg fordelt på foråret og efteråret, hvor afsnittenes resultater og handlingsplaner på forbedringer er blevet gennemgået. I samarbejde med lægemiddelkomiteen på Rigshospitalet foretages der kvartalsvise opgørelser og analyser af utilsigtede hændelser på medicineringsområdet. Medicingennemgange 165

234 Der har været gennemført et projekt, hvor neurologisk afdeling blev udarbejdet som testafsnit. Formålet var at beskrive et fælles grundlag og indikationer for medicingennemgang på regionens hospitaler med henblik på at øge kvaliteten i medicineringen, herunder at understøtte sundhedspersonalets opmærksomhed på udvalgte risikopatienters behov for en grundig gennemgang af den samlede lægemiddelbehandling. Patientgruppe med flere samtidige sygdomme blev lokaliseret og deres medicin forbrug, ordinationer samt ordinationsbegrundelse blev gennemgået af læge og farmaceut. Resultatet har dannet grundlag for en handlingsplan, der vil blive præsenteret for Rigshospitalet kvalitetsråd med henblik på, hvordan vejledning på området skal implementeres. Kontaktperson: risikomanager Mark Krasnik, Center for IT-Medicoteknik-Telefoni (CIMT) Næsten alle sektioner i Center for it, medico og telefoni er besøgt af risikomanager med henblik på forståelse og dialog omkring patientsikkerhedsmæssig risikoadfærd i og omkring systemer, netværk mm. Fokus har været, hvilke overvejelser skal man have, når man arbejder med bagvedliggende it, og hvilken læring kan drages ud af de hændelser, der er rapporteret. I forbindelse med re-implementering af FMK i Region H var der meget stort fokus på patientsikkerheden. I samarbejde med Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed blev alle utilsigtede hændelser analyseret med det samme de kom ind, og der var et nært samarbejde med de implementeringsansvarlige med henblik på en hurtig offensiv i forhold til korrektion af evt. systemfejl eller forkert anvendelse af FMK i klinikken. I forlængelse af aggregerede og særligt potentielle alvorlige utilsigtede hændelser er der uddraget læringspunkter, som er formidlet til relevante dele af CIMT s organisation. Her kan nævnes sikring af bedre test tværsektorielt, således at man ved at borger modtager det, der sendes ud, opmærksomhed på kvitteringssvar, undervisning omkring FMK, e-cpr osv. Der er arbejdet grundigt med henvisningernes vanskelige vej ind til afdelingerne, både tværsektorielt og omkring den interne omvisitering samt håndtering af henvisninger generelt. Der er afholdt møder, undervisning, re-implementeret henvisningsmodul, lukket ikke-aktive afdelinger, forbedret lister over afdelinger, der modtager henvisninger, undervist i egenkontrol og daglige listeprint osv. Både beredskabsplanen og proces for Major Incident (alvorlige hændelser omkring vores tekniske systemer) er blevet revideret og patientsikkerhed er skrevet ind i processerne. Kontaktperson: risikomanager Helle Burkal, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Patientsikkerhed og læring af utilsigtede hændelser har været centralt for Den Præhospitale Virksomhed. Ugentlig orienteres ledergruppen om den foregående uges utilsigtede hændelser, og ved alvorlige hændelser orienteres ledergruppen omgående, så de relevante tiltag straks kan identificeres og iværksættes. Risikomanager og konsulent gennemgår ugentligt Akutberedskabets rapporterede hændelser med sektionslederne fra de enkelte enheder, så viden og læring hurtigt bringes videre i organisationen. Pr. 1. januar 2014 startede Akuttelefonen 1813, hvilket øgede antallet af patientkontakter betragteligt. Kvalitetsopfølgningen i Akutberedskabet skulle organisatorisk forankres, hvorfor der den 1. juli 2014 blev etableret en kvalitetsorganisation. 166

235 Ud fra såvel enkeltstående analyser som aggregerede analyser har Akutberedskabet identificeret en række læringsområder, som har givet anledning til følgende tiltag: Kompetenceudvikling af medarbejderne ved Akuttelefonen Der er udviklet et 2- dages kursus med fokus på at optimere struktur og samtaleproces samt korrekt brug af beslutningsstøtteværkstøjet Visitationsguide Kurset indeholder endvidere træning og feedback i konkret opgaveløsning. - Ansættelse af en udviklingskonsulent til varetagelse af supervision og coaching af medarbejdere samt til gennemførsel af uddannelsesprogram og løbende individuel opfølgning. Afholdelse af statussamtaler med personalet. - Disse samtaler afholdes med den enkelte sundhedsfaglige visitator og læge henholdsvis fire og to gange årligt. Samtalen har fokus på systematisk udspørgeteknik og anvendelse af beslutningsstøtteværktøj samt den enkeltes kompetencer i forhold til brug af IT- redskaber, vejledninger og instrukser. I samtalen indgår temaer udledt af kvartalets utilsigtede hændelser og klager. - Løbende opdatering og justering af Visitationsguide 1813 og relevante VIP- vejledninger (retningslinjer). - Løbende opdatering af Akuttelefonen 1813 s IT-system. Den sidste store opdatering af ITsystemet blev foretaget i august 2014, hvor patientjournalen blev samlet til et fortløbende dokument. Der blev desuden åbnet mulighed for at se en oversigt over patientens tidligere kontakter til Akuttelefonen 1813, ligesom der bliver skrevet automatisk signatur, tid og dato for notatet. Afsendelse af epikriser er automatiseret således, at der afsendes epikrise på alle lægekontakter, og for sundhedsfaglig visitatorer på alle kontakter, hvor der er aftale om en konkret opfølgning hos egen læge. Dette kan fraviges, såfremt det aftales med patienten, eller der findes anden lovgivningsmæssig hjemmel for dette. - Månedlige audit på medicinordinationer. Da FMK-online gemmer oplysninger i to år, og der er krav om opbevaring af medicinordinationer i 10 år, er det nødvendigt at ordinere både i journalen og FMK-online, og ved audit følges der op på kvaliteten heraf. Kontaktperson risikomanager Inge Lise Foli Danig, Den Sociale Virksomhed I den Sociale Virksomhed er der foretaget 3 kerneårsagsanalyser, som samlet har medført indsatser i forhold til: - Revision af instrukser og vejledninger. - Optimering af arbejdsgange vedr. registreringer af medicinændringer og medicineringsproces - Kommunikation mellem medarbejdere i vagtskift (overlap). - Forbedring af introduktion til vikarer. - Træning for medarbejdere i hensigtsmæssig reaktion i krisesituationer. - Risikovurdering. - Optimering af sikkerhed på en sikret afdeling, vedr. indsmugling af genstande. 167

236 Kontaktperson: risikomanager Lisbeth Bust Hansen, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed I det følgende er refereret en række regionale tiltag, der er udgået fra Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed: Ikke-tekniske Færdigheder undervisning for ledere og risikomanagere Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed har i 2014 fortsat haft fokus på udvikling af patientsikkerhedsarbejdet, herunder inddragelse af de Ikke Tekniske Færdigheders betydning for patientsikkerheden i klinisk praksis set fra et lederperspektiv. Ikke-tekniske færdigheder (ITF) omfatter de kognitive og sociale egenskaber, der danner grundlaget for den fulde anvendelse af de teoretiske og tekniske færdigheder hos fagprofessionelle. De opdeles i situationsbevidsthed, beslutningstagning, samarbejde samt opgavestyring og ledelse og er nødvendige for at sikre god kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen. Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed har i 2014 fortsat det gode arbejde med ITF som påbegyndtes i 2012 og Sammenlægningen d. 1. januar 2014 mellem Enhed for Patientsikkerhed og Enhed for Kvalitet har bevirket, at flere medarbejdere har kompetencer indenfor ITF og kan bidrage positivt i undervisning og facilitering af grupper. Enheden deltager med en underviser i regi af Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) i emnet Defusing, som er den del af patientsikkerhedsarbejdet, hvor der bliver draget omsorg for personalet. I relation til regionens risikomanagere har 2014 budt på en opfølgning af det påbegyndte arbejde i Der er i 2014 således afholdt et heldags seminar for risikomanagernetværket, hvor gruppen kvalificerede ITF og kom et skridt videre i forståelse og integration. Seminaret blev samtidig startskuddet til et nærmere samarbejde med DIMS, som nu har fast sæde i risikomanagernetværket. Endelig har Enheden bidraget med udbredelse af forståelsen af ITF og patientsikkerhed i relation til mellemlederens ansvarskompetence, idet enheden har stået for undervisning på Region Hovedstadens kursus for ledere, hvor ledelse i relation til patientsikkerhed og Ikke-tekniske færdigheder blev drøftet og kvalificeret. Kontaktperson: specialkonsulent Helle Bak, Tryksår Alle regionens hospitaler inklusiv psykiatrien har siden 2012 arbejdet med at reducere forekomsten af hospitalserhvervede tryksår, som en af flere tværregionale kvalitetsindsatser. Regionen har de seneste tre år gennemført prævalensundersøgelser af tryksårsforekomsten på alle indlagte patienter i en given periode. Fra 2012 til 2013 fandt man en reduktion i forekomsten af tryksår regionalt på 32 % (fra en prævalens på 24,1 % i 2012 til 16,4 % i 2013). Data for 2014 er indsamlet, men endnu ikke bearbejdet. Udover prævalensundersøgelser er der oprettet et struktureret elektronisk tryksårsskema i den elektroniske sygeplejejournal, der skal understøtte dokumentation og rettidig vurdering og revurdering af patientens risiko for at udvikle tryksår og for en struktureret beskrivelse af allerede udviklede tryksår. Det er i 2014 blevet muligt at trække data fra den elektroniske sygeplejejournal vedrørende tryksår og den forebyggende indsats. Hospitalsspecifikke rapporter tilgår hospitalsledelserne månedligt. Der blev i 2012 nedsat et regionalt tryksårsudvalg og udarbejdet en regional tryksårsvejledning. Denne er revideret i Tryksårsudvalget har blandet andet stået for uddannelse af de regionale tryksårsspecialister i forbindelse med prævalensundersøgelsen. Udvalget har udarbejdet understøttende materiale til den lokale monitorering, og løbende drøftet indsatsen omkring 168

237 reduktion af tryksår, herunder rapportering af utilsigtede hændelser. Kontaktpersoner: chefkonsulent Dorte Bagger, , specialkonsulent Lise Bonnevie, Ordinationsskema til parakliniske undersøgelser. Der er i 2014 udviklet et struktureret elektronisk ordinationsskema for at understøtte et samlet overblik over ordinerede, bestilte, udførte og håndterede parakliniske undersøgelser i patientens elektroniske journal. Ordinationsskemaet er taget i brug på hospitalerne i efteråret 2014 og anvendes af læger, øvrigt sundhedspersonale og sekretærer, der er involveret i dokumentation af ordination, rekvisition og håndtering af parakliniske undersøgelser. I tilslutning til det elektroniske ordinationsskema, er der udarbejdet en regional vejledning. Skemaet skal medvirke til, at klinikerne får et bedre overblik over ordinerede prøver og opsamling på disse og medvirke til at opfylde vejledning fra Sundhedsstyrelsen samt nationale akkrediteringsstandarder herom. Kontaktpersoner: chefkonsulent Dorte Bagger , specialkonsulent Ina Rønberg Mangelfuld funktionalitet ved nye injektionssprøjter. BD (Becton, Dickinson and Company) er en global medicoteknisk virksomhed, som bl.a. leverer injektionssprøjter til Region Hovedstaden. I foråret 2014 lancerede firmaet en ny type sprøjte (BD Emerald), som erstattede en del af det hidtidige sortiment. Kort efter ibrugtagningen kom der en række utilsigtede hændelser rapporteret via DPSD foruden henvendelser direkte til BD fra de kliniske brugere. Problemerne var utæthed ved injektion via PVK samt, at stemplet i visse tilfælde bevægede sig ujævnt med den konsekvens, at det bl.a. kunne være svært at dosere tilstrækkeligt præcist. På denne baggrund tog Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og regionens indkøbsfunktion kontakt til BD. Ved et møde præsenteret ved de tre instanser indkredsede og demonstrerede vi problemerne. Lignende problemer var rapporteret fra andre brugere rundt omkring i det globale marked, men BD gjorde klart, at de danske rapporter var meget detaljerede og konsistente. BD gik hjem med den opgave at ville løse problemerne. Ved en intern udviklingsproces lykkedes det BD at modificere produktet og fremstille en ny type. Gennem en systematisk brugertest i Region Hovedstaden fandt vi, at problemerne i al væsentlig hed var løst. Konklusion: Systematisk og detaljeret rapportering af udstyrsfejl via DPSD og konstruktivt samarbejde med producent/leverandør kan lede til hurtige forbedringer i udstyr. Systematiske brugertests kan medvirke til at afgøre om skift i produkt er en klinisk forbedring. Kontaktperson: risikomanager Jacob Nielsen, Regional audit Region Hovedstaden har i regi af Sundhedsfagligt Råd for Kirurgi afholdt regional audit på resultaterne i årsrapport 2013 fra Dansk Kolorektal Cancer Database. Data viste markant stigning i antallet af anastomoselækager efter elektiv operation for endetarmskræft. Samtidig blev andelen med lækager efter operation for kræft i tyktarmen, fundet høj. En auditgruppe med ekstern deltagelse har derfor gennemført analyse af alle disse patientforløb med opgørelse af i alt 99 variable på alle patienter med lækage efter elektiv operation. Konklusionen er, at der ikke fandtes specifikke årsager. Mest sandsynlige forklaring er udbredt brug af CT-scanning i den postoperative fase, hvorfor asymptomatiske/symptomfattige lækager diagnosticeres og indberettes. Gennemgangen viser, at observation og behandling af anastomoseinsufficiens sker hurtigt og effektivt, og at mortaliteten er lav. Data fra 2014 viser markant fald i lækagefrekvensen, og standarden er nu opfyldt i alle afdelinger i Region Hovedstaden. Task Force for halvering af infektioner 169

238 Undersøgelser har vist, at 8-10 % af patienter, der indlægges på et hospital, erhverver sig en infektion under deres indlæggelse, og at de i gennemsnit forlænger deres hospitalsophold med 11 dage. Det anslås, at hospitalserhvervede infektioner medfører en ekstra udgift på 2. mia. kr. årligt på landets hospitaler. Dette svarer til ca mio. kr. på Region Hovedstadens Hospitaler. Det er Region Hovedstadens mål at reducere antallet af hospitalserhvervede infektioner i de kommende år. Der er udvalgt følgende otte indsatsområder: - Bakteriæmi (bakterier i blodet). - Ventilatorassocieret pneumoni (VAP). - Centralt venekateter. - Postoperative sårinfektioner. - MRSA. - Clostridium difficile. - Antibiotika & resistens. - Urinvejsinfektioner. På hvert område er nedsat en arbejdsgruppe med en formand. Arbejdsgrupperne er sammensat af hygiejnesygeplejersker, mikrobiologer og klinikere samt datamanagere med specialviden om infektionsregistrering og -forebyggelse inden for det enkelte indsatsområde. Task Force styregruppen består af repræsentanter fra regionens kvalitetsorganisation, de mikrobiologiske afdelinger, den regionale lægemiddelkomite, Projekt Patientsikkert Sygehus og hygiejnesygeplejerskerne. Resultaterne på de enkelte områder offentliggøres løbende på regionens intranet: Link. Nogle af de områder man allerede har nået målet om en halvering af infektionerne er de ventilationsassocierede pneumonier og Clostridium difficile. Det forventes, at resultaterne er tilgængelige på en hjemmeside som kan tilgås af offentligheden ca. 1. marts Kontaktperson: overlæge Jan Utzon, Hospitalsrengøring Region Hovedstaden har siden 2009 systematisk anvendt standarderne INSTA 800 til vurdering af rengøringskvalitet og DS til vurdering af hygiejnen på samtlige 12 somatiske hospitaler og 16 psykiatriske centre. To gange årligt gennemføres audits, hvor dels et eksternt firma, dels uddannede auditorer fra hospitalerne foretager den intern eksterne audits med henblik på vurdering af kvaliteten af rengøring og hygiejne. Regionen har sat standarder for de enkelte områder. Således skal operationsstuer og intensivstuer godkendes 100 % og øvrige lokaler skal godkendes 70 % efter de to standarder. Rengøringsauditeringerne er en del af infektionsforebyggelse, som regionen har stort fokus på. Det betyder derfor, at der skal iværksættes undervisning af personalet. Således har: - Samtlige serviceleder været på et 10 dages kursus omhandlende kvalitetssikring og grundig indførelse i de anførte standarder mv. - Serviceledere, der skal være auditorer ved den intern eksterne audit, været på et intensivt kursus af fem dages varighed i brug af standarderne. 170

239 - Rengøringspersonalet et fem dages kursus i brug af standarderne i praksis. Som det ses, er der gennemført megen undervisning, der vil være kontinuerlig på alle tre niveauer. Den store uddannelsesaktivitet skyldes, at rengøring ved Region Hovedstadens hospitaler betragtes som en specialistopgave, som man ikke kan sætte hvem som helst til. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Anne Lichtenberg, Håndhygiejne Forebyggelse af infektioner har Region Hovedstadens store bevågenhed. Et af de meget vigtige elementer i forebyggelse af infektioner er håndhygiejne. Således har Regionen gennemført to håndhygiejne kampagner på alle hospitalerne Den første fandt sted i 2009 med brug af WHO s 5 situationer, hvor der skal udføres håndhygiejne Rene hænder lad os huske hinanden på det. Den sidste kampagne fandt sted i 2014 med sloganet Stop Smitten. Denne kampagne var målrettet både personale, patienter og pårørende. En undersøgelse ved et par regionens hospitaler viste, at ca. 80 % af personalet vasker hænder efter toiletbesøg mod mindre en 50 % af patienter og pårørende. Ud over kampagnen og det materiale der er blevet udviklet, så er der udviklet et e-learning kursus i håndhygiejne til behandlings og plejepersonalet samt til rengøringspersonalet. Dette kursus skal gennemgås af den enkelte i målgruppen én gang årligt. Dokumentation for gennemført kursus skal medbringes til medarbejderudviklingssamtalen. WHO s 5 situationer, hvor der skal udføres håndhygiejne, er nu udviklet til et elektronisk medium, hvor det er muligt at registrere i hvilke af de fem situationer, der er foretaget håndhygiejne og af hvilken faggruppe. Desuden skal der i vejledning i håndhygiejne nævnes, idet det her beskrives, at personalet, som har patientkontakt og har med rene og urene opgaver at gøre, skal bære uniform med korte ærmer. Begrundelsen herfor er, at håndvask kun kan udføres korrekt, når der ikke er lange ærmer, der kommer i Klemme. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Anne Lichtenberg, Den kliniske børnedatabase Børns Sundhed I 2002 blev den kliniske børnedatabase Børns Sundhed grundlagt af Københavns Amt og de 18 kommuner i amtet. Databasen er videreført af Region Hovedstaden. Det er Region Hovedstadens mål, at alle kommuner indgår i denne database. Regionen støtter databasen økonomisk. Placeringen af databasen er på Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Databasen ledes af en tværfaglig sammensat bestyrelse. Formand og næstformand er altid en ledende sundhedsplejerske fra en af de deltagende kommuner. I 2000 blev databasen pilottestet, og data blev lagt i en forskningsdatabase. Denne database har dannet og danner stadig baggrund for forskning inden for det børnepsykiatriske område. Formålet er at: - Monitorere børns sundhed. - Monitorere ydelser fra Den kommunale sundhedstjeneste. - Skabe grundlag for videreudvikling af Den kommunale sundhedstjenestes ydelser. - Skabe basis for videnskabelige projekter. Da databasen blev grundlagt var alle 18 kommuner i Københavns Amt deltagere, men i takt med indførelse af elektroniske sundhedsplejerskejournaler blev antallet reduceret, idet der var to it- 171

240 systemer (TM Sund og NOVAX), som ikke registrerede samme data. TM-Sund indeholder samtlige data, der skal indgå for at kunne beskrive indikatorerne. Fokus for sundhedsplejerskearbejdet er en præcis beskrivelse af virksomheden samt børnenes sundhed og udvikling. På krav fra sundhedsplejerskeordninger i bl.a. Region Hovedstaden har det betydet, at NOVAX nu er ved at tilpasse dette journalsystem, så data kan indgå i Børns Sundhed. Aktuelt deltager tre kommuner i Region Hovedstaden i en pilottest. I 2015 deltager 13 kommuner fra Region hovedstaden, 2 kommuner fra Region Sjælland og 1 kommune fra Region Syd. Alle kommuner i DK kan deltage, blot deres journalsystem kan levere data. Der udkommer årligt to rapporter, der beskriver børnesundheden i den enkelte kommune samt i hele populationen på aldersgruppen 0 12 måneder og Børn ved indskoling. Fra 2015 vil der indgå data om børn ved udskoling. Desuden skal SIF i hver valgperiode udarbejdes tre temarapporter om børn. Emnerne drøftes med regionen. En af disse rapporter er altid en profil af de enkelte aldersgrupper. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Anne Lichtenberg, Praksisområdet Region Hovedstaden har i 2014 fået opbygget en organisering, der har skabt mulighed for et godt samarbejde mellem patientsikkerhedskonsulenter i KAP-H og risikomanager for almen praksis. Der afholdes månedlige driftsmøder, hvor alle rapporterede utilsigtede hændelser gennemgås med henblik på læring, lægefaglig sparring fra almen praksis og planlægning af indsatsområder på baggrund af de rapporterede utilsigtede hændelser, herunder udvælgelse af månedens UTH til DSAM og Praksisnyt. Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed deltager med Stand på Store Praksisdag for praktiserende læger og introduktionsdag for ny-etablerede praktiserende læger. I samarbejde med patientsikkerhedskonsulent fra KAP-H og risikomanager fra Region Sjælland underviste risikomanager fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed på lægedage i Bellacenteret om patientsikkerhed i almen praksis. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Patientsikkerhedsråd Patientsikkerhedsrådet i Region Hovedstaden har eksisteret i tre år og blev etableret med henblik på at følge og vejlede implementeringen af patientsikkerhedsarbejdet i praksisområdet. Patientsikkerhedsarbejdet er nu grundlæggende etableret i de enkelte yderområder, og da der er tydeligt overlap i forhold til patientforløb mellem næsten alle ydergrupper, er ønsket nu, at patientsikkerhedsrådets arbejde fremover skal fokusere mere på det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde mellem praksissektor og kommuner og hermed fremme erfarings- og vidensdeling på tværs. Følgende ydergrupper er repræsenteret i Patientsikkerhedsrådet: Almen praksis, praktiserende speciallæger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, fodterapeuter, praktiserende psykologer, apoteker og kommuner. Vicedirektør for Center for Sundhed er rådsformand og Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed varetager mødeledelse og sekretariatsbetjening af Patientsikkerhedsrådet. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Kortlægning af Kvalitets- og Patientsikkerhedskulturen og identifikation af Kimcentre i Region Hovedstaden Kvalitet i Almen Praksis i Region Hovedstaden (KAP-H) har i efteråret 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om kvalitets- og patientsikkerhedskulturen, som den opleves af alment praktiserende læger i Region Hovedstaden. Formålet med undersøgelsen har været at belyse 172

241 patientsikkerhedskulturen, som den opleves af praktiserende læger i Region Hovedstaden samt at identificere kimcentre. Kimcentre defineres her som almen praktiserende læger, der ønsker at deltage i netværksaktiviteter med det mål at skabe dialog, afprøve nye metoder og sprede viden om effektive metoder til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed i almen praksis. Der blev anvendt en dansk version af spørgeskemaet Medical Office Survey on Patient Safety Culture, der indeholder 60 items og måler på 14 dimensioner af patientsikkerhedskulturen læger blev inviteret til undersøgelsen og 502 (49 %) svarede. Undersøgelsesresultaterne forventes offentliggjort i februar 2015 og vil bidrage med et indblik i, hvordan praktiserende læger i Region Hovedstaden oplever kulturen. Kontaktperson: sundhedsfaglig konsulent Pernille Binder, Patient- og pårørendeinddragelse i patientsikkerhedsanalyser Hvor det er relevant, bliver patienter og pårørende også i praksisområdet kontaktet direkte og inddraget i analyse og sagsbehandling af hændelsen. Alle rapporteringer fra patienter og pårørende analyseres med hændelsesanalyse. Der er foretaget en dyberegående patientsikkerhedsanalyse på en rapporteret utilsigtet hændelse. Klinikken har selv rapporteret hændelsen og taget kontakt til risikomanager for praksissektoren med ønske om facilitering af en patientsikkerhedsanalyse. Der blev foretaget et semistruktureret interview med patienten inden analysemødet med klinikken med henblik på at få alle aspekter med. Der fremkom tydelige områder, som patienten ønskede, vi skulle gå videre med i analysen. Efterfølgende blev patient informeret om udfaldet af analysen og hvilke handlingsplaner, der iværksættes på baggrund af analysen, hvilket patient udtrykte megen tilfredshed med. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Cervixskrab i gynækologisk speciallægepraksis. Utilsigtede hændelser rapporteret fra patologiafdeling viste problemer i form af relativ hyppig forekomst af indsendte prøver efter cervixskrab fra praktiserende speciallæger i gynækologi, hvor prøverne indeholdt insufficient eller manglende materiale. En benchmarking blandt alle speciallægerne viste stor variationsbredde. Der blev gennemført en aggregeret analyse i samarbejde mellem speciallægerne, patologiafdelingen og Region Hovedstadens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. I denne proces kontaktede vi de speciallæger, som havde bemærkelsesværdig høj forekomst af sufficiente prøver og bad dem beskrive deres teknik. På denne baggrund udformede vi en vejledning Den gode prøvetagning, cervixskrab. Herefter fulgte en informationskampagne og udsendelse af omtalte vejledning. Målinger af antallet af indsendte prøver med insufficient materiale faldt i den efterfølgende periode. Konklusion: Benchmarking og fremhævelse af særligt gode teknikker og håndteringer kan være et væsentligt udviklingsredskab i praksissektoren Kontaktperson: risikomanager, overlæge Jacob Nielsen, Vaccinationsnotat patientsikkerhedsperspektiv er nødvendigt i Statens Serums Instituts fremtidige udbudspolitik Region Hovedstaden har modtaget utilsigtede hændelser om forveksling af Gardasil- (HPV) og MFR-vacciner. Et eksempel på en af hændelserne er et barn på 15 måneder, som skal have MFR-vaccination, men pga. lighed mellem forpakningerne tages i stedet den forkerte Gardasil-vaccine. Udbud af vacciner til anvendelse i praksissektoren varetages af Statens Serums Institut. Region H har været i kontakt med firmaet Sanofi, der producerer vaccinerne med henblik på at indtænke patientsikkerhed i produktudviklingen, herunder lave tydelige forskelle i forpakningerne, så det er let at tage den rigtige vaccine. De fandt det spændende, men det var ikke overbevisende, om de vil handle på det. Region H har i samarbejde med DSAM foretaget en spørgeskemaundersøgelse om 173

242 problemstillingen med forveksling af de to vacciner. Samlet besvarelse var 225 sundhedspersoner med bred repræsentation fra alle regioner. 19 % har taget fejl af Gardasil og MFR vaccine en eller flere gange. Region H har endvidere forespurgt risikomanagere for praksissektoren i de fire andre regioner, om de modtager lignende forvekslingshændelser af vaccinerne. Tre andre regioner tilkendegiver, at de har modtaget lignende hændelser. Der har tidligere været problemer med Di-Te-Ki-Pol vacciner og de tidligere forpakninger af MFR vacciner. En proaktiv tilgang, hvor fejlvaccinationer forudses ud fra hidtidige erfaringer, vil være stor hjælp for brugerne (læger og sygeplejersker) og mindsker gener og ubehag for patienterne. Region Hovedstaden har derfor sendt en sagsfremstilling til Danske Regioners Teamgruppe for Praksissektoren med indstilling om at Temagruppen går i dialog med Statens Serums Institut om, at Statens Serums Institut fremover inddrager patientsikkerhedsperspektivet i sin udbudspolitik og kravspecifikation, så risikoen for forveksling minimeres. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Praktiserende fysioterapeuter og kiropraktorer Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed har i samarbejde med praksiskonsulenterne for fysioterapi og kiropraktik initieret et projekt omkring patientsikkerhed med deltagelse af fem klinikker. Projektet har til formål at sætte fokus på patientsikkerhed, identificering og læring af utilsigtede hændelser, og hvordan kulturen omkring rapportering af utilsigtede hændelser forbedres i kiropraktikken og i fysioterapiklinikker. Fremgangsmetoden har været, at hver klinik fik besøg af en risikomanager fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed, hvor klinikken blev introduceret til begrebet patientsikkerhed og efterfølgende lavede runde i klinikken med henblik på identificering af mulige utilsigtede hændelser. Klinikkerne blev introduceret for anvendelse af kvalitetscirklen som det værktøj, klinikken kan bruge, når de skal arbejde med læring af den utilsigtede hændelse og planer for at undgå fremtidige lignende hændelser. Der blev udpeget en tovholder fra hver klinik, og de har efterfølgende været samlet til en opfølgningsworkshop med fokus på læringsperspektiver i forbindelse med arbejdet med patientsikkerhed i de forskellige klinikker. De vigtigste pointer fra workshoppen oversættes til inspirations- og informationsmateriale til regionens øvrige klinikker. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Tværsektorielt Der har været afholdt to møder i det tværsektorielle netværk for risikomanagere fra hospitaler, praksissektor og kommuner. Der er ved at være etableret et godt samarbejde mellem hospitaler og kommuner om de utilsigtede hændelser i klyngerne. De mødes således i tværsektorielle fora nedsat under samordningsudvalgene for at arbejde med de tværsektorielle utilsigtede hændelser. I 2015 deltager hospitalspraksiskonsulenterne som repræsentant for de praktiserende læger i disse fora. Risikomanager har udarbejdet en patientsikkerhedsrunde med fokus på medicineringsområdet på et plejehjem i samarbejde med plejehjem og praktiserende læge, som er læge for 90 % af beboerne på plejehjemmet. Runden blev foretaget ved alle medicineringssituationer i både dag og aftenvagt og resulterede i en rapport med sikkerhedsrisikovurderinger og anbefalinger. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Emner fra tværsektorielle kerneårsagsanalyser dosisdispensering. Der har været gennemført en tværsektoriel kerneårsagsanalyse om en fejlmedicineret borger med 174

243 dosisdispenseret medicin. Fællesnævner for kerneårsagerne var et manglende overblik over medicin, manglende viden om dosisdispensering, manglende reaktion på opfølgning samt manglende IT-styrede kommunikationskanaler. Kerneårsagsanalysen har resulteret i en vejledning for dosisdispensering, der er i høring. Handleplanerne er ligeledes, at Den Administrative Styregruppe (DAS) i samarbejde med KAP-H skal undersøge, hvordan kendskab til inklusionskriterier for dosisdispensering udbredes. Anvendelse af FMK og kommende dosisdispenseringsmodul i FMK skal udbredes. Det skal afdækkes, hvilke mulige kommunikationsveje almen praksis har til kommunerne. Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Giv et kort resumé af organisationens faglige udmeldinger i 2014 Amager og Hvidovre Hospitaler Amager og Hvidovre Hospitaler har formidlet alle relevante temarapporter og meddelelser fra Patientombuddet ud i organisationen. Kontaktpersoner risikomanager Bente Dich, og risikomanager Michael Nielsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Analyse af forløb for patient med Hyponatriæmi, revideret vejledning samt lommekort er udarbejdet. Kontaktperson Nils Knudsen, overlæge endokrinologisk afdeling. Kaldekriterier for Mobilt Akut Team samt kriterier for udflytning til højere behandlingsniveau. Kontaktperson (John)Asger Petersen, overlæge anæstesiologisk afdeling. Herlev Hospital Alle OBS-meddelelser fra Patientombuddet, Sundhedsstyrelsen, Regionale Lægemiddel Komité, Region H m.fl. er videreformidlet gennem afdelingsledelserne og patientsikkerhedsrepræsentanterne. Kontaktperson: risikomanager Benedicte Schou, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed En medarbejder har som medlem af International Advisory Board on transitions in elderly health and care services været medforfatter på publiceret artikel: Quality in transitional care of the elderly: Key challenges and relevant improvement measures. Link. Abstract: Studiets mål var, via 41 observationer ved to forskere at etablere viden om kvaliteten af plejen og behandlingen i sektorovergange hos ældre (75+) i Norge. Seks faktorer med indflydelse på sektorovergangen blev identificeret: - Pårørende (bl.a. deres evner til at bakke op om patienten). - Patient-karakteristika (bl.a. usikkerhed, tilfredshed). - Klinikernes kompetencer (bl.a. bevidsthed om andres roller). - Informationsudveksling (mundtlig, skriftlig og elektronisk). 175

244 - Konteksten (bl.a. antal overgange). - Vurderingen af patienten (bl.a. kompleksitet af sygdomsbilledet). Disse seks faktorer bør alle medtænkes for at forbedre kvaliteten i sektorovergange, hvorfor løsninger skal findes i bl.a. at sikre godt information til patienter og pårørende i sektorovergange, etablering af undervisning af personalet i overgangene samt gennemføre tværsektorielle møder. Kontaktperson: specialkonsulent Inger Margrethe Siemsen, Seponering af medicin Polyfarmaci er en velkendt risiko for interaktioner og bivirkninger med nedsat livskvalitet til følge. Ligeledes kan polyfarmaci være forbundet med, at patienten ikke tager medicinen som foreskrevet af lægen. Særligt hos ældre patienter kan polyfarmaci give anledning til utilsigtede hændelser, hvis de behandles med et eller flere risikolægemidler (fx blodfortyndende medicin, gigtmidler og vanddrivende medicin). Patienternes medicinlister bør derfor jævnligt gennemgås for fx at vurdere, om der fortsat er indikation for behandlingen. Som en hjælp til almen praksis i forhold til at screene patienternes medicinlister for kandidater til seponering har Medicinfunktionen i samarbejde med Lægemiddelenhederne i de øvrige regioner, Institut for Rationel Farmakoterapi og Københavns Universitet udarbejdet følgende materialer: Seponering af medicin, IRF s månedsblad Rationel Farmakoterapi, september 2014 Forslag til seponering af lægemidler hos voksne, november 2014 Kvalitet i lægemiddelbehandlingen sådan kan det organiseres, november Materialet kan ses på under emnet Medicingennemgang. Materialet er markedsført på Lægedage den november 2014 og i regionens elektroniske nyhedsbrev PraksisNyt i december Materialet markedsføres også på Store Praksisdag i januar 2015, ligesom materialet allerede anvendes i regionens indsats Styrkelse af rationel farmakoterapi i Region Hovedstaden. Kontaktoplysninger farmaceut Lone Due, lone.due_regionh.dk. Nyhedsbrev: Rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis Nyhedsbrevet, som blev sendt til ca. 460 praktiserende speciallæger, havde til formål at formidle information om patientsikkerhed og inspirere speciallægerne i praksis til at arbejde med det. Nyhedsbrevet behandlede emnerne: Hvordan man registrerer en utilsigtet hændelse, hvilke typer af hændelser, der ses i speciallægepraksis indenfor medicinområdet, hvorledes data fra Dansk Patient Sikkerheds Database anvendes, og hvordan praktiserende speciallæger kan få støtte til arbejdet med patientsikkerhed. Nyhedsbrevet blev sendt til speciallægerne per mail, og der var få, men positive tilbagemeldinger. Nyhedsbrevet findes desuden på sundhed.dk under speciallægepraksis/lægemidler/projekt om rationel medicinanvendelse i speciallægepraksis: Link. Kontaktperson: farmaceut Liv Askaa, liv.askaa_regionh.dk Månedens UTH til PraksisNyt, Region H og DSAM s hjemmeside Udarbejdet af Patientsikkerhedskonsulenter i KAP-H og risikomanagere for almen praksis. - Marevan-overdosering på grund af manglende kommunikation mellem sektorerne. - Parakliniske undersøgelser. - Forbytning af MFR og Gardasil, hvor ofte sker det? - Forsinket diagnosticering af recidiv af prostatakræft. 176

245 - Langvarig behandling med nitrofurantoin og lungefibrose. - Pneumothorax efter akupunktur Kontaktperson: sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Søgaard, Andet: 177

246 Bilag: 4.7. Flyer om foredrag Kan de varme hænder erstattes af plastik og teknologi? Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43214/15

247 Kan de varme hænder erstattes af plastik og teknologi? 1 SUNDHEDSCENTER TÅRNBY SundhedsCenter Tårnby har indgået samarbejde med Folkeuniversitet om, at de afholder en foredragsrække i SundhedsCenter Tårnby.

248 Kan de varme hænder erstattes af plastik og teknologi? Kan computere, telefoner og anden teknologi bruges til at skabe mere tryghed, sundhed og livskvalitet i hjemmet? Erstattes de varme hænder af kold teknologi? Velfærdsteknologi er udstyr og hjælpemidler, der kan hjælpe til med daglige gøremål indenfor social- og sundhedsområdet. Det er billigere og kan nå ud til den brede befolkning. Men er det kun et spareredskab, eller kan det også bruges til at give den enkelte noget ekstra? Og hvad med velfærdsteknologi og etik? 1. Seneste nyt fra teknologiens verden hvad kan lade sig gøre i dag? V/ projektleder Sigurd Saaby Mehlum, KMD 2. Hvordan kan teknologien bruges ude i virkeligheden og er det etisk forsvarligt? V/ souschef Anne Skjoldan, Trænings og plejeafdelingen, Gladsaxe Kommune 3. Hvordan ser fremtiden ud er de varme hænder helt på vej ud? V/ ph.d. Kasper Hallenberg, The Maersk Mc-Kinney Moller Institute, SDU Dato: Tirsdag 7. april kl Sted: SundhedsCenter Tårnby, Kamillevej 4, 1.th., 2770 Kastrup Tilmelding: Mail 2 SundhedsCenter Tårnby har indgået samarbejde med Folkeuniversitet om, at de afholder en foredragsrække i SundhedsCenter Tårnby.

249 Bilag: 4.8. Opsamling fra dialogmøde vedr det specialiserede socialområde 5. februar 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42604/15

250 KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE DEN 5. FEBRUAR 2015

251 INDHOLD Baggrund Program for dialogmødet Opsamling fra paneldebatten Opsamling fra workshoppen Deltagerliste 2 KKR HOVEDSTADEN

252 BAGGRUND Torsdag den 5. februar 2015 inviterede KKR Hovedstaden til dialogmøde for udvalgsmedlemmer i hovedstadsregionens kommuner inden for det specialiserede socialområde for børn og unge samt voksne. Den Blå Planet skabte rammen omkring en inspirerende eftermiddag med en smuk udsigt over Øresund. Rammerne blev stillet til rådighed af Tårnby Kommune. Formålet med dialogmødet var at drøfte tendenser og udfordringer på det specialiserede socialområdet i et tværkommunalt perspektiv Formålet var også at skabe et rum, hvor politikere kan tale med kollegaer fra andre kommuner med henblik på inspiration og netværk. Programmet for dialogmødet var sammensat så det både gav inspiration via oplæg, og mulighed for fælles drøftelse af det politiske ansvar for området. 3 KKR HOVEDSTADEN

253 PROGRAM FOR DIALOGMØDET Kl Velkomst v/ Steen Christiansen, Formand for KKR Hovedstaden og Borgmester i Albertslund Kommune. Kl Kl Kl Paneldebat: Mest kvalitet for pengene på det specialiserede socialområde Panelet består af: - Forskernes perspektiv: Leif Olsen, Seniorforsker og programleder i KORA. - Brugernes perspektiv: Knud Kristensen, Landsformand for SIND - Politikernes perspektiv: Henrik Appel Esbensen, medlem af KL s Social- og sundhedsudvalg og af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Pause Workshop: Specialiserede indsatser til unge med psykiske lidelser - Oplæg: Unge med svære spiseforstyrrelser v/ Britta Gerd Hansen, Centerchef i Center Nørrebro. - Oplæg: Unge med psykisk lidelse og samtidigt misbrug v/ Eva Borg, Handicap og psykiatrichef i Ballerup Kommune. - Rundbordsdrøftelser Kl Afrunding v/ Steen Christiansen, Formand for KKR Hovedstaden og Borgmester i Albertslund Kommune. 4 Kl Tak for i dag! KKR HOVEDSTADEN

254 5 OPSAMLING FRA PANELDEBATTEN Mest kvalitet for pengene på det specialiserede socialområde Nedenfor er en kort opsummering af hovedtemaerne fra paneldebatten: Invester før det sker Vi bør have øget fokus på forebyggelse og tidligt indsats i hjemmet fx via fremskudt visitation. Vi skal i højere grad dele erfaringer og bedste praksis på tværs af kommuner og mellem kommuner og region. Viden om hvad der virker Vi bør have øget fokus på effekten af indsatserne, herunder også de økonomiske effekter i et livsforløb. Vi har brug for øget viden om, hvordan vi bedst hjælper de enkelte borgere. Business cases kan være vejen frem, for at skabe øget viden og vished for, at indsatserne både er gode set fra et borgermæssigt og økonomisk perspektiv. Inddrag borgerne i eget liv Vi bør have øget fokus på borgerens synspunkter ved at spørge til borgerens oplevelse. Vi bør i højere grad inddrage borgeren i at finde de rigtige løsninger for pågældende. Vi bør i højere grad se, høre, forstå og anerkende borgernes specielle behov. Vi bør i højere grad inddrage netværket i løsningerne for den enkelte borger, og tænke netværket som en del af løsningen samt klæde det på til opgaven. Vi bør ikke definere det gode liv, men skabe rammerne for, at borgerne kan udleve det. Imødekomme specielle behov Vi bør i højere grad imødekomme, at nogle borgere koster mere end andre, og har behov for særlige specialiserede indsatser. Vi bør bringe specialviden ud til almene tilbud i form af bl.a. rådgivning, supervision og undervisning. Vi bør tænke mere i samarbejde og koordination for at opnå bedst mulige indsatsforløb. KKR HOVEDSTADEN

255 OPSAMLING FRA WORKSHOPPEN Specialiserede indsatser til unge med psykiske lidelser Nedenfor er en kort opsummering af hovedtemaerne fra workshoppen: Koordinerede indsatser Vi skal blive bedre til at koordinere og samarbejde på tværs af kommuner og region. Vi bør arbejde med integrerede handleplaner med et fælles mål på tværs af sektorer. Vi har én fælles intentionen: Det bedste for borgeren. Nye samarbejdsformer Kommunerne kan bruge hinanden bedre. Vi bør i højere grad have partnerskabsaftaler mellem kommuner. Samarbejde mellem kommunerne muliggør den nødvendige kritiske masse til at bevare og skabe tilbud med den rette specialiserede faglighed. Der bør afdækkes, hvilke områder, der vil have fordele af øget samarbejde mellem kommunerne. Kommunerne skal i højere grad kunne trække på hinandens specialiserede kompetencer. Det bør sikres, at nogle kommuner fortsat vil gå forrest og løfte for fællesskabet i form af udvikling og udbud af specialiserede tilbud. Mest værdi for pengene Vi har brug for mere viden om, hvad der virker Det er vigtigt at få analyseret, hvor og hvordan der skabes bedst kvalitet i indsatsen indenfor de økonomiske rammer. 6 KKR HOVEDSTADEN

256 DELTAGERLISTE Kommune Navn Udvalg Funktion Parti Albertslund Kommune Steen Christiansen Borgmester Socialdemokraterne Albertslund Kommune Lars Gravgaard Børne- & Skoleudvalget Udvalgsmedlem Konservative Allerød Kommune John Køler Børne- og skoleudvalget Udvalgsmedlem Venstre Allerød Kommune Birgitte A. Rasmussen Sundheds- og Velfærdsudvalget Formand Venstre Bornholm Kommune Bente Johansen Børne- og skoleudvalget Udvalgsmedlem Radikale Venstre Bornholm Kommune Bente Helms Social- og Sundhedsudvalget Formand Socialdemokraterne Bornholm Kommune Kirsten Wendell Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Brøndby Kommune Eva Roed Social- og Sundhedsudvalget Formand Socialdemokraterne Brøndby Kommune Tom Bech Frederiksen Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Dansk Folkeparti Brøndby Kommune Kurt Damsted Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Venstre Egedal Kommune Vicky Holst Rasmussen Social- og sundhedsudvalget Formand Socialdemokraterne Egedal Kommune Marianne Røgen Social- og sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Egedal Kommune Flemming Schandorff Social- og sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Dansk Folkeparti Fredensborg Kommune Kristian Hegaard Social- og Seniorudvalget Næstformand Radikale Venstre Frederiksberg Kommune Mette Bang Larsen Socialudvalget Udvalgsmedlem Enhedslisten Furesø Kommune Heidi Storck Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Furesø Kommune Neslihan Diksan Social- og Sundhedsudvalget Næstformand Socialdemokraterne Gladsaxe Kommune Lars Abel Børne- og Undervisningsudvalget Udvalgsmedlem Konservative Glostrup Kommune Jørn-Christian Christiansen Social- og sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Gribskov Kommune Ulla Dræbye Børneudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Gribskov Kommune Birgitt Roswall Social- og sundhedsudvalget Formand Venstre Herlev Kommune Arly Eskildsen Sundheds- og voksenudvalget Udvalgsmedlem Socialistisk Folkeparti Hillerød Kommune Christina Thorholm Sundheds- og socialudvalget Formand Radikale Venstre Hillerød Kommune Nanna Kjær Sundheds- og socialudvalget Udvalgsmedlem Fælleslisten Hillerød Kommune Irene Brostrøm Sundheds- og socialudvalget Udvalgsmedlem Dansk Folkeparti Høje-Taastrup Kommune Kurt Scheelsbeck Institutions- og skoleudvalget Formand Konservative Hørsholm Kommune Thorkild Gruelund Social- og seniorudvalget Formand Konservative Ishøj Kommune Merete Amdisen Social- og Sundhedsudvalget Formand Socialdemokraterne Ishøj Kommune Bayram Yüksel Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Ishøj Kommune Annelise Madsen Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Københavns Kommune Henrik Appel Esbensen Socialudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Region Hovedstaden Hanne Andersen Det Tværsektionelle udvalg Næstformand Socialdemokraterne Rudersdal Kommune Elisabeth Ildal Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Liberal Alliance Rudersdal Kommune Poul Bach Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Rødovre Kommune Henrik Kalat Socialudvalg Udvalgsmedlem Dansk Folkeparti Tårnby Kommune Camilla Schwalbe Sundheds- og Omsorgsudvalget Formand Socialdemokraterne Tårnby Kommune Allan Andersen Sundheds- og Omsorgsudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Tårnby Kommune Elise Andersen Sundheds- og Omsorgsudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Tårnby Kommune Jan Jakobsen Børne- og Skoleudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Vallensbæk Kommune Anette Eriksen Social- og Sundhedsudvalget Formand Konservative Vallensbæk Kommune Niels Karlsen Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Socialdemokraterne Vallensbæk Kommune Morten Schou Jørgensen Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Konservative Vallensbæk Kommune Arne Petersen Social- og Sundhedsudvalget Udvalgsmedlem Konservative 7 KKR HOVEDSTADEN

257 DELTAGERLISTE Øvrige deltagere Organisation Navn Funktion Hillerød Kommune Vibeke Abel Direktør Tårnby Kommune Kim Askelund Madsen Forvaltningschef Ballerup Kommune Eva Borg Handicap og psykiatrichef Center Nørrebro Britta Gerd Hansen Centerchef KORA Leif Olsen Seniorforsker og programleder SIND Knud Kristensen Landsformand KKR-sekretariatet Anne-Sofie Fischer Petersen Konsulent Fælleskommunal sekretariat for det specialiserede socialområde Søren Kvistgaard Rasmussen Konsulent Fælleskommunal sekretariat for det specialiserede socialområde Marie Olund Konsulent 8 KKR HOVEDSTADEN

258 Bilag: 4.9. Oplæg Leif Olsen_dialogmøde 5. februar 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42605/15

259 KKR Hovedstaden: Dialogmøde om det specialiserede socialområde Tendenser og udfordringer på tværs af kommuner, set fra forskerens perspektiv Leif Olsen Den Blå Planet 5. Februar 2015

260

261 3

262 4 Borgere med specielle behov lever deres liv på tværs af og igennem omgivelser og tilbud Ses, høres, forstås og anerkendes borgernes specielle behov? Imødekommes specielle behov bedst gennem udvikling af omgivelser, specielle tilbud eller kombinationer? Hvor findes ressourcerne (økonomi, viden, organisation, teknologi mv.) til løsningerne? i den enkelte kommune, på tværs af kommuner, i regioner, i nationale institutioner/styrelser eller internationale fora? hos borgeren, i borgernes netværk eller i civilsamfundet (samskabelse)? Findes de rigtige typer og former for koordination, samspil, netværk og organiseringer heraf til at løse opgaverne? Skabes den relevante dokumentation og viden?

263 Bilag: Oplæg Britta Gerd Hansen_dialogmøde 5. februar 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42608/15

264 Indsats for unge med spiseforstyrrelser i Center Nørrebro Britta Gerd Hansen Centerchef, Center Nørrebro, København 20. februar 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Side 1

265 Griffenfeldsgade 31, botilbud 107 & hjemmevejledning 85 > 11 lejligheder fordelt på 4 etager, til unge mellem 18 og 30 år > med diagnoserne anoreksi, bulimi, og/eller personlighedsforstyrrelser. > 85 støtte ydes pt til 3 borgere. > Der er et fællesrum med køkken i stuen og kontor på 4. sal. KØBENHAVNS KOMMUNE

266 Formål > Formålet med opholdet og den pædagogiske indsats er: > At de unge kan leve en mere almindelig tilværelse i egen bolig uden støtte eller med mindre støtte. > At de unge er i uddannelse eller i beskæftigelse. > At de unge har et fritidsliv og et personligt netværk, der fungerer. > Med andre ord, social rehabilitering dvs opnå den bedst mulige funktionsevne fysisk, psykisk, kognitivt og socialt samt mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. KØBENHAVNS KOMMUNE

267 Griffenfeldsgade > Medarbejdere, socialfaglig eller sundhedsfagligt uddannede, DAT uddannede, specialviden om spiseforstyrrelser. > 1 daglig leder > 3 om dagen > 3 om aftenen > 1 om natten > Dertil pt 44 timer ugentlig til 85 støtte > Samarbejdspartnere: Anoreksiklinikker, diætist, LMS, VE, DPC, OPUS, praktiserende læger, uddannelsesinstitutioner, pårørende/netværk, VISO, supervisere. KØBENHAVNS KOMMUNE

268 Hverdagen > Bo træning > Social færdighedstræning > Identitetsopbygning > Måltider > Støtte til behandling, Nada, med mere. KØBENHAVNS KOMMUNE

269 Udvikle > 107 Botilbud > Bofæller - alder > Social færdighedstræning > Måltider > Nada > Sanseintegration > Diætist > Personlig træner > Identitetsopbygning > 85 støtte, tid og varighed, individuelt og i grupper. > Som ovenfor KØBENHAVNS KOMMUNE

270 Udfordringer > Organisering af indsatsen for spiseforstyrrede under indlæggelse. > Samarbejde mellem lukkede afsnit og anoreksiklinikker > Tidlig rehabiliteringsindsats, planlægning af forløb > Organisering af det regionale og kommunale samarbejde under indlæggelse. > Sikre tidlig rehabiliteringsindsats og kontinuerlig behandler (time out) > Tværkommunalt samarbejde i etablering af botilbud og specialiseret 85 støtte. > Sikre tilbud og støtte til alle aldersgrupper > Sikre sammenhæng mellem det økonomiske grundlag og det behandlingsmæssigt anbefalede KØBENHAVNS KOMMUNE

271 Bilag: Oplæg Eva Borg_dialogmøde 5. februar 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42609/15

272 Dialogmøde om det specialiserede socialområde 5. februar 2015 Handicap og psykiatrichef Eva Borg

273 Disposition Case Integreret indsats for sindslidende Resultater Fremtid 2

274 Cases 25 årig mand, bor i egen bolig, lever af kontanthjælp Psykisk Misbrug Socialt 3

275 25 årig kvinde, bor i egen bolig Psykisk Misbrug socialt 4

276 Projekt Integreret indsats for sindslidende med misbrug Formål: udvikle metoder til at integrere indsatsen på tværs af regionspsykiatri, misbrugsbehandling og socialpsykiatri, på hhv bruger og organisatorisk niveau. 5

277 Målgruppe: borgere med misbrug og psykisk lidelser, hvor der tillige er svære eller massive problemstillinger 6

278 Indsatser Samlet model for Integreret indsats: Samarbejdsmodel Udredningsredskab Motivationsbaseret tilgang Integreret handleplan 7

279 Resultater på organisatorisk niveau Metoden er implementeret Samarbejds- og forløbsmodel Høj kvalitet i indsatsen overfor sindslidende med misbrug Redskaberne understøtter integration af indsatsen Integrations på tværs af sektorer 8

280 Resultater på borger niveau Borgeren modtager en integreret indsats øget motivation hos borgeren positiv oplevelse af indsatsen blandt borgerne Positive effekter for borgeren Øget funktionsniveau færre misbrugsproblemer forbedret sundhedstilstand 9

281 Læring På borgerniveau borgerinddragelse tilgange til øget motivation tilrettelæggelse af forløb På organisationsniveau ledelsens rolle sammensætning af team indsigt i hinandens arbejdsfelter inddragelse af samarbejdspartnere 10

282 Hvordan kommer vi videre? Sundhedsaftaler KKR Samordningsudvalg Politiske udvalg 11

283 Bilag: Oplæg Henrik Appel_dialogmøde 5. februar 2015.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42611/15

284 Henrik Appel Esbensen SOCIALFORVALTNINGEN

285 SOCIALUDVALGETS PEJLEMÆRKER KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 2

286 PEJLEMÆRKER OM BRUGERTILFREDSHED OG LIVSKVALITET KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 3

287 ARBEJDET MED BRUGERTILFREDSHED Socialforvaltningen skal arbejde med systematiske brugertilfredshedsundersøgelser ved: Et fælles standardspørgeskema (obligatorisk) Supplerende, lokaltilpassede undersøgelser (frivilligt). Formål: At give borgeren en stemme At understøtte det lokale udviklingsarbejde At bidrage til opfølgning på Socialudvalgets pejlemærker. Undersøgelserne skal gennemføres én gang årligt. KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 4

288 KOMMUNALT KODEKS FOR TILLID Politikerne sætter rammerne. Politikerne beslutter de overordnede politiske og faglige målsætninger for kommunens arbejde. Politikerne beslutter en positivliste over strategier, planer og politikker. Politikerne løser enkeltsager lokalt. Forvaltningerne gennemfører. Forvaltningerne har fokus på faglige pejlemærker og effektmål i stedet for administrative procesmål. Forvaltningerne stiller hjælp til de lokale ledere til rådighed. Forvaltningerne tilpasser tillidsrummet i forhold til typen af opgaver. Forvaltningerne skaber en kultur, der anerkender forskellige perspektiver og synspunkter. Medarbejdere og lokale ledere tager ansvar for kerneopgaverne og den faglige udvikling. KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 5

289 TILLIDSREFORMENS 5 SPOR 1. Tæt på borgeren med inspiration fra omverdenen 2. Større lokalt ledelsesrum 1. Mere feedback og læring 2. Balance mellem risiko og regler 3. Mere hvad mindre hvordan. KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 6

290 LEDELSESGRUNDLAG KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 7

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 9. december 2013 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: 214, Mødelokale Jan Jakobsen, Arne Hansen, Camilla Schwalbe,

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKLUSIONER Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

1 Forord 4. 2 Om os 4. 3 Læringsaktiviteter 5. 3.1 Rapporteringer fra patienter og pårørende 5 3.1.1 Mønstre i hændelser fra patienter og pårørende 6

1 Forord 4. 2 Om os 4. 3 Læringsaktiviteter 5. 3.1 Rapporteringer fra patienter og pårørende 5 3.1.1 Mønstre i hændelser fra patienter og pårørende 6 DPSD årsberetning 2014 Titel: DPSD årsberetning 2014 Patientombuddet, marts 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg URL: http://www.patientombuddet.dk

Læs mere

Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 13. marts 2015 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg Hospital

Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 13. marts 2015 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Direktion Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Møde i: Samordningsudvalget ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Dato: 13. marts 2015 Kl.: 14-16 Sted: Bispebjerg

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 6. oktober 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i mødelokale

Læs mere

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget Beslutninger fra mødet Mandag 26.02.2007 kl. 13.00 Ordinært møde Social- og Sundhedsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til øget livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere Klippekortmodellen 15.75.01.10

Læs mere

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 09.30-10.00 i mødelokale H5 *

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 17. juni 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 10. december 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Herudover deltager direktør Henrik Leth (Morsø) som repræsentant fra klynge Vest i Styregruppen

Herudover deltager direktør Henrik Leth (Morsø) som repræsentant fra klynge Vest i Styregruppen Referat Møde: Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg Tid: Tirsdag den 18/11 2014 kl. 13.00-16.00 Sted: Boulevarden 13, repræsentationslokale 2 Deltagere: Bente Graversen, Leif Serup, Lone Becker, Carsten

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 5. marts 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis Indledning Forslag til praksisplan for almen praksis 2015-2018 er nu i høring med frist d. 18. oktober 2015. Det forventes at en endelig praksisplan

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i Mødelokale

Læs mere

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d. 30. januar 2015

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d. 30. januar 2015 Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d. 30. januar 2015 Dagsorden 1. Velkomst og referat fra HBM december 2014 2. Sager til diskussion/beslutning 2.1 Danske Fysioterapeuters innovations-

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 11. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 6577 Jour. nr.: 16.08.00P23/M3/2003/00983

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen opfølgning og revision af fælles rammepapir for somatik...2 Bilag 1: Notat Opfølgning på rammepapir

Læs mere

Åbent referat til Økonomiudvalget

Åbent referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 7. august 2013 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011 Møde Socialdirektørkredsen Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Sted Byrådssalen i Støvring Deltagere Jan Nielsen, Jesper Hosbond Jensen

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Kenneth Kristensens kontor Torsdag 27.09.2012 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Interesseforum på Louiselund 3 Implementering af

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. februar 2014. Tid 09:00. Sted ML 0.28

Ordinært møde. Dato 26. februar 2014. Tid 09:00. Sted ML 0.28 Dagsorden Ældrerådet Ordinært møde Dato 26. februar 2014 Tid 09:00 Sted ML 0.28 NB. Gæster: Kl. 9.30 Under pkt. 6 deltager socialudvalgsformand Jørgen Tousgaard Kl. 12 Under pkt. 13 deltager centerchef

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

2. Kulturaftale Nordjyllands årsregnskab 2011 Kulturaftale Nordjyllands reviderede årsregnskab skal indsendes til Kulturministeriet i september 2012.

2. Kulturaftale Nordjyllands årsregnskab 2011 Kulturaftale Nordjyllands reviderede årsregnskab skal indsendes til Kulturministeriet i september 2012. Møde i politisk ledelse onsdag den 5. september kl. 08.30-10.00 Sted Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø, mødelokale 2 Deltagere: Anne-Dorte Krog, Aalborg Kommune Arnold Larsen, Thisted Kommune

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Møde i Tværgående Samarbejdsforum for Somatik

Møde i Tværgående Samarbejdsforum for Somatik REFERAT Møde i Tværgående Samarbejdsforum for Somatik 26. januar 2015 kl. 14.00-16.00 Slagelse Sygehus, Foredragssalen, indgang 9. Deltagere Kommuner: Susanne Johansen, Vibeke Bastrup, Pia Munk Lundgren,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 7. maj 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 8. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 11. august 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 2. december 2014 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: 214, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Ref.: Referatet godkendt og brevet til Samordningsudvalget godkendt efter Karen Glieses indlæg.

Ref.: Referatet godkendt og brevet til Samordningsudvalget godkendt efter Karen Glieses indlæg. REFERAT Direkte 48295303 Møde i: Arbejdsgruppen for konsolidering og øvrige tværsektorielle opgaver Dato: 18/12 2013 Kl.: 12-15 Sted: Frederikssund Hospital Mødelokale 2 direktionsgangen Deltagere: Gitte

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar

Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar Opsamling på Sundhedsstrategisk Forums 12-12 strategiseminar Tidspunkt: Torsdag den 15. januar - fredag den 16. januar 2015 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Deltagere: Medlemmer af Sundhedsstrategisk

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 10. juni 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. juni 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 30. april 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 21. maj 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

Villy Krohne Kasserer Alice Pedersen Bjarne Larsen Ann Larsen Dato: Referat udsendt den 03.12.2013. Lisbeth Solgaard N. - J.

Villy Krohne Kasserer Alice Pedersen Bjarne Larsen Ann Larsen Dato: Referat udsendt den 03.12.2013. Lisbeth Solgaard N. - J. Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 11, Mandag d. 02.12.2013 kl. 9.00. Medlemmer Funktion: Tid: Mandag d. 02.12.2013 kl. 9.00. Deltagere: Sille Jantzen Formand Sted: Mødelokale 140, Stenløse

Læs mere

Referat af Regionsbestyrelsesmøde 23. marts 2015 kl. 13.00-17.30 i lokale 3 på Holmbladsgade 70, 2300 København S

Referat af Regionsbestyrelsesmøde 23. marts 2015 kl. 13.00-17.30 i lokale 3 på Holmbladsgade 70, 2300 København S Referat af Regionsbestyrelsesmøde 23. marts 2015 kl. 13.00-17.30 i lokale 3 på Holmbladsgade 70, 2300 København S Indhold Referat af Regionsbestyrelsesmøde... 1 1. Velkommen v. Tine Nielsen (5 min)...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 11. november 2013 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Jan Jakobsen, Arne Hansen, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 19. januar 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 15. juni 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen,

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen Åbent Referat til Mødedato: Fredag den 22. november Mødetidspunkt: 8:00-9:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan - Mellemgang 1. sal Christel Zøhner, Pia Maria Nielsen, Sanne Schroll, Kirsten

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 22. august 2014, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OPSAMLING DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE DEN 5. FEBRUAR 2015 INDHOLD Baggrund Program for dialogmødet Opsamling fra paneldebatten Opsamling fra workshoppen Deltagerliste

Læs mere

Årsberetning 2012. Læringsaktiviteter

Årsberetning 2012. Læringsaktiviteter Årsberetning 2012 Læringsaktiviteter Titel: DPSD årsberetning 2012 Bilag, læringsaktiviteter Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 2. juni 2014 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere