STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI"

Transkript

1 32 SAMARBEJDSFORMER Kan øget bevidsthed om værdisæt og arbejdsprocesser tænkes at forbedre det arkitektoniske resultat, spørger forfatteren, der er forskningsassistent på CINARK. STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI AF KASPER VIBÆK JENSEN Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces ved udvikling af industrielle byggekomponenter og -systemer er et forskningsprojekt under CINARK Center for Industriel Arkitektur ved Kunstakademiets Arkitektskole. Projektet er samfinansieret af Kunstakademiets Arkitektskole og Kulturministeriets Forskningspulje. Projektmedarbejdere er: Arkitekt MAA, lektor Torben Dahl, arkitekt MAA, ph.d., lektor Anne Beim og arkitekt, B.A. i sociologi, forskningsassistent Kasper Vibæk Jensen. Projektet løber over et år frem til august Den arkitektoniske designproces og projekteringspraksis er under pres. I dag stilles der stadig højere krav til præcise (målbare) definitioner af de værdier og kvaliteter, som indarbejdes i byggeriet. Den såkaldte ny industrialisering af byggeriet illustreret ved byggerier som f.eks. BoKlok og Bedre Billigere Boliger samt diskussionen om systemleverancer har sat en ny dagsorden, hvor arkitekten bliver tvunget til at redefinere sin rolle i forhold til byggeriet og det at skabe arkitektur. Med udgangspunkt i en række aktuelle byggeprojekter og tegnestuers projektpraksis undersøger forskningsprojektet Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces målsætninger i den arkitektoniske designproces i forbindelse med udvikling af industrielle byggekomponenter og -systemer. Undersøgelse af praksis Forskningsprojektet tager sit afsæt i det standpunkt, at der er et behov for en mere systematiseret vidensopsamling og italesat arbejdsproces inden for arkitektfaget. Arkitekterne må i stigende grad se sig indordnet under den nye industrielle udvikling af byggeriet, som vi derfor bør være med til at påvirke. Dette fordrer højere grad af bevidsthed om, hvilke værdier og kvaliteter vi som arkitekter lægger

2 33 Badekabiner på Holmen i København. Bedre billigere boliger i Ølby af Arkitektfirmaet Juul og Frost. vægt på i projektudarbejdelsen, og hvordan vi søger at opnå dem. Gennem en række interview undersøger vi i projektet, hvordan de praktiserende arkitekter arbejder med arkitektonisk kvalitet i designprocessen. Hvordan defineres kvalitet, og hvor bevidst bruges det i forbindelse med anvendelsen af industrielle produktions- og procesmetoder fra idé og koncept til færdigt byggeri? Mere specifikt ser projektet på, i hvor høj grad arkitekters arbejdsmetode er strategisk betonet. Strategier kan i denne forbindelse anvendes på flere niveauer: De kan være direkte rettet mod selve formgivningen eller mere indirekte mod eksterne faktorer, der anses for at have afgørende indflydelse på den arkitektoniske kvalitet. Projektet fokuserer på processen bag en række udvalgte byggerier, men samtidig undersøges, i hvor høj grad man via processen kan styre mod en række på forhånd definerede målsætninger om selve produktets kvalitet. Hermed er der trukket en spænding op mellem det endelige fysiske resultat, projektet og den proces, der skaber netop dette projekt. Skønt man ikke kan forestille sig udelukkende at have fokus på det ene af de to, kan det have stor betydning, hvad der tillægges mest vægt. En teoretisk model På baggrund af interviewene er der udarbejdet en teoretisk handlingsmodel for, hvorledes man (typisk på en tegnestue, men også i andre formgivningsmæssige sammenhænge) kan gå til et givet projekt. Modellen kan bruges i forskningssammenhæng til undersøgelse af, i hvilket omfang og hvor bevidst der arbejdes med særlige strategier i forbindelse med den arkitektoniske designproces både på et generelt niveau og i forhold til et specifikt projekt. Samtidig er det et ønske, at modellen kan anvendes i praksis til at skabe bevidsthed om, diskussion af og forbedre grundlaget for vores valg af tilgang til et projekt inden dette påbegyndes. Modellen indeholder fire forskellige tilgange, som vi har kaldt for henholdsvis den pragmatiske tilgang, den akademiske tilgang, managementtilgangen og den konceptuelle tilgang. Hver tilgang indeholder følgende elementer: A. Ideologi og Ontologi handler om tro: Hvordan anskues verden og arkitekturen? Hvad er arkitektonisk kvalitet for en størrelse, og hvordan er arkitektens rolle i forhold til at opnå denne? B. Vidensopsamling drejer sig om indsigt og erfaring: Hvordan opsamles, overføres og formidles viden? C. Strategi beskriver arbejdsmetoden og endelig D. Kvalitetsmål, der beskæftiger sig med de konkrete målsætninger: Hvordan defineres disse, og hvor konkrete er de? Den pragmatiske tilgang Her tages afsæt i en tro på, at god arkitektur er almindelige huse til almindelige mennesker, og at husene fungerer. Verden giver nogle forudsætninger, som man går ind på. Arkitektens rolle er ikke at ændre verden radikalt, men at komme med kvalificerede bud, der hæver standarden. Viden opsamles gennem en slags mesterlære baseret på vane og tradition og udbygges i forbindelse med arbejdet med konkrete projekter af og hos de medarbejdere, der sidder med dem. Der er ingen systematisk evaluerings- eller formidlingsfunktion på tværs af projekterne. Man beskæftiger sig med, hvad der er muligt inden for de aktuelt givne rammer for det enkelte projekt. Målsætninger mht. arkitektonisk kvalitet fastlægges i programmerings- og idéfasen. Skal man karikere tilgangen, kunne den personificeres i håndværkeren. Opsamlende kan man sige, at man arbejder projektorienteret og traditionsbundet (evolution) med ringe grad af vidensopsamling. Den akademiske tilgang Under denne tilgang opfattes arkitektur som et hele, som kun arkitekter kan få det

3 34 Facadedel fra boliger af Baumschlager & Eberle, Østrig Hustransport, Willa Nordic, Sverige fulde greb om, men opstår som et samarbejde mellem forskellige parter, hver med deres specifikke kompetencer. Arkitektens rolle er at fortolke og syntetisere de mange forskellige input. Viden opsamles systematisk, holdes kritisk op imod og ordnes i forhold til, hvad man allerede ved, og akkumuleres altså i selve virksomheden i formidlet form. Man har en fast metode og gentager en række konkrete løsninger (typologier), der dog løbende korrigeres og forfines. Arbejdsopgaverne er specificeret, så ansvar let kan fordeles. Målsætninger transcenderer typisk projektniveauet som f.eks. bæredygtigt eller billigt byggeri eller udnyttelse af dagslysets potentialer. Gennem den faste metode forsøger man at opnå de tiltænkte kvaliteter. Karikaturen kunne her være videnskabsmanden. Opsamlende kan man sige, at der arbejdes procesorienteret og traditionsbundet (evolution) med høj grad af vidensopsamling. Managementtilgangen Denne tilgang tager afsæt i en tro på, at arkitektur skabes i spændingsfeltet mellem forskellige aktører både inden og uden for byggesektoren, og arkitekten har ikke særstatus blandt disse. Effektiv ledelse, rationel tænkning og god forretning er et krav i forhold til at opnå et godt resultat. Indsigt bygger på teoretisk viden og modeller samt internt opsamlet erfaring. Ledelsen forvalter den samlede viden, der bruges som basis for beslutningstagning. Nøgleordet er virksomhedsorganisation: Gennem specialisering af de enkelte medarbejdere opnås bedre kontrol med og styring af den enkeltes indsats, så kompetencerne i virksomheden udnyttes optimalt. Ved at have tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer både inden for de enkelte projekter og i virksomheden som hele opnås det rum, der er nødvendigt for at give plads til den innovation og nytænkning. Karikaturen kunne være manageren. Opsamlende arbejdes der procesorienteret og innovativt med høj grad af vidensopsamling. Den konceptuelle tilgang Her opfattes arkitektur som en kunstart, og det enkelte bygningsværk må trods sine tekniske bindinger kunne stå alene som et Oversigt over de fire tilgange fordelt på en række nøgleord. PROJEKT PROCES EVOLUTION INNOVATION VIDENSOPSAMLING PRAGMATISKE AKADEMISKE MANAGEMENT KONCEPTUELLE LAV HØJ HØJ LAV

4 SAMARBEJDSFORMER 35 Samlebånd, Willa Nordic, Sverige udsagn, der vil andet og mere end blot være fysiske rammer for menneskelig aktivitet. Arkitektens virke ses som et kald. Hver enkelt værk har sine særlige forudsætninger, og man kan derfor ikke umiddelbart trække på viden fra andre projekter. Dette kan tværtimod virke hæmmende. Enhver projektstart må som udgangspunkt være en tabula rasa, hvor et særligt koncept herefter sætter rammerne for, hvordan der kan handles. Konceptet kan tage udgangspunkt i eller være inspireret af dele af virkeligheden, men genererer sin egen indre logik, og kvaliteten ligger i konceptets styrke, nyhedsværdi eller særkende samt aflæseligheden i det færdige resultat, der samtidig skal løse programmets tekniske og funktionelle krav. Typen kan karikeres med kunstneren. Opsamlende arbejdes der projektorienteret og innovativt med ringe grad af vidensopsamling. De fire tilgange skal umiddelbart opfattes som neutrale forstået på den måde, at vi i forskningsprojektet ikke har taget stilling til, om noget giver et bedre resultat end andet. Tværtimod er det netop udgangspunktet, at alle tilgange kan give resultater af høj arkitektonisk kvalitet. Typerne er udtryk for en rendyrkning af en række beslægtede træk. I virkelighedens verden vil den faktiske praksis altid være mere ambivalent og derfor ofte pege på flere typer samtidig. Praksis kan altså være en kombination af forskellige typer eller strategier. En hypotese Nu kan man så spørge: Hvordan ser landets tegnestuer og den danske arkitektstand sig selv i forhold til denne model? Sandsynligvis vil de fleste kunne nikke genkendende til dele fra flere eller måske fra alle de opstillede tilgange. Det er vores umiddelbare hypotese, at mange danske tegnestuer lægger sig i feltet mellem den pragmatiske og den konceptuelle tilgang. Samtidig vurderer vi, og det er måske ikke noget tilfælde, at det netop er de to tilgange, der også lægges mest vægt på i undervisningen på landets arkitektskoler. Det betyder, at der inden for faget gennemgående er ringe opmærksomhed på systematisk vidensopsamling, samtidig med at der arbejdes udpræget projektorienteret frem for procesorienteret. Nu er det jo ikke sikkert, at det repræsenterer et problem, selv hvis denne hypotese holder stik. Med udgangspunkt i at byggebranchens produktivitet de seneste 30 år placerer sig i bunden, når der sammenlignes med industrien i øvrigt, er der imidlertid kommet en del fokus på, hvad der er anderledes i netop byggebranchen. Det er her, ny industrialisering kommer ind i billedet og bl.a. statsligt lanceres som en oplagt løsning. I Byggepolitisk Taskforce (2000) foreslås eksempelvis brug af industriel ledelse og styring samt industriel projektering. Men hvad er det egentlig for en ændret adfærd eller nye arbejdsprocesser, der skal fremme denne ny industrialisering, og er det i det hele taget den vej, vi som arkitekter ønsker at gå? Hvor placerer arkitekterne sig i denne sammenhæng? Som omtalt først i artiklen tages der her det standpunkt, at der er behov for en mere systematisk og italesat arbejdsproces. Vi har som arkitekter ikke den tradition for systematisk vidensopsamling, man finder inden for mange andre fag. Samtidig finder man i mange arkitekturtidsskrifter et udpræget fokus på det endelige resultat. Her er ofte et slående fravær af beskrivelsen af de vilkår, der har skabt resultaterne og hermed på de arbejdsprocesser, der jo altid vil ligge bag. For at kunne øve indflydelse på udviklingen, må vi som arkitekter have mere bevidst fokus på, hvad vi ved, og hvordan vi gør. Vidensopsamling Både managementtilgangen og den akademiske tilgang kan ses som bud på en

5 36 SAMARBEJDSFORMER Huspakke, Willa Nordic, Sverige. Montagehal, Scandicbyg, Løgstør. mere systematisk opsamling og bearbejdning af viden. Hvor den akademiske tilgang lægger sig i forlængelse af traditionen og altså bevidst indsamler viden om og bygger videre på, hvad man har gjort tidligere (evolution), tager managementtilgangen ikke nødvendigvis for givet, at fortiden kan bruges til noget. Måske findes der helt andre metoder (evt. hentet fra andre fagområder), som kan bruges til at drive arkitektvirksomhed med (innovation). Fælles for de to er, at man bevidst går ind og analyserer de konkrete arbejdsgange i virksomheden og hermed opbygger viden i formidlet form om, hvad der virker. Denne viden kan så principielt bruges af en medarbejder, der kommer ind fra gaden eller af andre virksomheder og dermed komme faget som helhed til gode. Procesorientering Også fokus på processen frem for projektet eller produktet adskiller netop managementtilgangen og den akademiske tilgang fra den pragmatiske og den konceptuelle. Måske er forestillingen om, at arkitekten kan styre resultatet præcist, i virkeligheden forældet. Måske er man nødt til at anskue det hele mere processuelt og erkende, at produktet og dermed det færdige bygningsværk er mere uforudsigeligt. Her går managementtilgangen længst i forhold til at erklære, at arkitekten ikke kan siges at have nogen særstatus i forhold til at skabe arkitektur. Processen bliver hermed et strategisk spil, hvor brikkerne kan være alt muligt andet end byggematerialer. Den akademiske tilgang forholder sig mere moderat til det processuelle fokus i forhold til gradvis at justere og forfine en fast arbejdsmetode, hvis noget kan påvises at virke bedre. Giver strategisk tænkning bedre arkitektur? Hverken managementtilgangen eller den akademiske tilgang skal opfattes som fuldgyldige og entydige løsninger på, hvordan arkitekten gennem ændret adfærd i højere grad kan komme til at præge byggeriets udvikling inden for den skitserede nyindustrielle kontekst. Ej heller har intentionen været at fremstille én tilgang som bedre end en anden. Skal man tage fat på nogle oplagte problempunkter ved disse to alternativer, kunne det f.eks. være i forhold til diskussionen af det arkitektoniske værk. Dør det arkitektoniske værk, når fokus flyttes fra projekt til proces (og måske fra objekt til system)? Og kan arkitektonisk originalitet (og hermed måske netop arkitektonisk merværdi) opstå på basis af akkumuleret eller teoretisk viden? Indeværende forskningsprojekt er ikke i første omgang et forsøg på at opstille konkrete løsningsforslag eller komme med svar på disse spørgsmål. Ovenstående diskussion kan ses som et forsøg på teoretisk at belyse, at en række aktuelle forandringer i den kontekst, vi som arkitekter agerer i, kan betyde, at vi som stand tvinges til at være mere bevidste om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Den opstillede model med de fire tilgange er et bud på et redskab, der kan hjælpe denne bevidstgørelse på vej og hermed et bidrag til debatten om den ny industrialisering, og hvordan vi som arkitekter forholder os til den. Test dig selv: Hvor placerer du eller din virksomhed sig, og stemmer det overens med, hvor du eller I gerne vil hen? Er der områder inden for de enkelte tilgange, der helt mangler og er der i givet fald tale om et bevidst fravalg?

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS

INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS Denne publikation gengiver de oplæg og den debat, der udspandt sig på en række seminarer afholdt af CINARK i foråret 2005. En sammenfattende artikel trækker indledningsvist

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Systemleverancer i byggeriet

Systemleverancer i byggeriet CINARK sætter fokus Systemleverancer i byggeriet Af Anne-Mette Manelius, Cand. Arch, forskningsassistent og Rikke-Julie Schaumburg Müller, Cand. Arch, forskningsassistent Artikel, CINARK Januar 2006, bragt

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København

Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København Bygherreforeningens Kvalitets- og Procesudvalg lagde på dette medlemsmøde op til debat om bygherrens rolle og kompetencer og

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

- MED AFSÆT I ARKITEKTENS ARBEJDSMETODE

- MED AFSÆT I ARKITEKTENS ARBEJDSMETODE Lene Dammand Lund Arkitekt MAA, MBA VÆRDILEDELSE - MED AFSÆT I ARKITEKTENS ARBEJDSMETODE Medlemsmøde i LC om byggeriets værdiskabelse juni 2005 Implementeringsprojekter Innovationsprojekter Implementeringsprojekter

Læs mere

Ulrik Stylsvig Madsen

Ulrik Stylsvig Madsen Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Hvad er dine erhvervsmæssige erfaringer med at arbejde med parametri?

Hvad er dine erhvervsmæssige erfaringer med at arbejde med parametri? BILAG 1 Bilag 1.0 Interview spørgsmål Hvad er dine erhvervsmæssige erfaringer med at arbejde med parametri? Hvordan er du blevet introduceret til parametri? Hvordan forstår du parametri? I hvor høj grad

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT KONFERENCE 2 0. S E P T E M B E R 2 0 1 6 ÅRHUS Konferencen er udviklet i samarbejde med VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE BYGGEBRANCHEN VERSION 2.0 * Branchens bud på hvordan man

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Kvalitetsmål i den. - med fokus på industrialiseret byggeri. arkitektoniske designproces. Kasper vibæk Jensen og anne Beim

Kvalitetsmål i den. - med fokus på industrialiseret byggeri. arkitektoniske designproces. Kasper vibæk Jensen og anne Beim Kvalitetsmål i den arkitektoniske designproces - med fokus på industrialiseret byggeri Kasper vibæk Jensen og anne Beim cinark- Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole cinark Omslagets

Læs mere

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders 2014/2015 tøj designer Indledning: jeg er ikke helt klar på endnu om hvad jeg gerne vil være når jeg bliver ældre. Jeg har valgt tøj designer hvor jeg specielt har fokus på Tekstil/tøjområdet. Det har

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor INDUSTRIELLE LØSNINGER Den industrialiserede arkitektur udfordrer den klassiske forestilling om det fuldendte arkitekturværk

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Indsamling og dokumentation af viden

Indsamling og dokumentation af viden 1 Indsamling og dokumentation af viden Fonden skal opsamle og systematisere tilgængelig viden og målrettet formidle den videre til måltidsproducenter etc. Viden kan bestå i forskningsresultater, opskrifter,

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Underviseren som didaktisk designer

Underviseren som didaktisk designer Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12. Facilities Management i DFM-konferencen 2007: Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.00 Indlæg v/ projektchef Peter Joensen DFM Titel konferencen indsættes ved den at vælge 2. februar SKAT 2007

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

Om dette dokument: Dette dokument er et sammendrag med de centrale forhold i Holbæk Kommunes strategi for brugerundersøgelser.

Om dette dokument: Dette dokument er et sammendrag med de centrale forhold i Holbæk Kommunes strategi for brugerundersøgelser. Om dette dokument: Dette dokument er et sammendrag med de centrale forhold i Holbæk Kommunes strategi for brugerundersøgelser. Hele strategien kan findes på Holbæk Kommunes intranet. 1 Brugerundersøgelser

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam

Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam 1 Indhold Fodspor i teori og praksis... 3 Demokrati og handlekompetence... 3 Pilotprojekt... 4 KIE modellen og den udvidede KIE model... 5 Hvordan arbejde med fodspor?... 6 1. Fase Inspirationsrummet:...

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur ARKITEKTUR OG TEKTONIK AAU 22.03.04 Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur 1.Baggrund 2.Vision tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner Afgang fra KUnstakademiets Arkitektskole,

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

DIALOG MED BRUGERE!

DIALOG MED BRUGERE! ------------------------------------------------------------------------------------------ den 21. juni 2007 på Det Kongelige Bibliotek ved: Rune Nielsen Arkitekt MAA, Partner Kollision http://www.kollision.dk

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Projektbeskrivelse Informations Teknologi

Projektbeskrivelse Informations Teknologi Projektbeskrivelse Informations Teknologi Upload og indeksering af elev og -projektopgaver i skolemiljøet Indledning: Som nystartet på et gymnasium kan omvæltningen fra elev til påbegyndende studerende

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere