Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau

Transkript

1 Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau Børne- og Skoleudvalget tiltrådte den , at der udarbejdes et notat om konsekvenserne, såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau. Notatet her gennemgår hovedudgifterne på området i forhold til at nedbringe udgiftsniveauet til budget, bl.a. vurderes det nødvendigt såfremt udgifterne skal bringes ned hurtigt, at se på lønudgifter i Forebyggelse og Rådgivning. Hovedudgiftsposterne beskrives nedenfor. Skole og Familie Forebyggelse og Rådgivning Tidlig forebyggende indsats Som beskrevet i Temaanalysen, er fokus på tidlig forebyggende indsats central i forhold til at nedbringe udgifter. Data fra hhv. Borås i Sverige og Herning kommune, samt nøgletalskataloget fra KL 2017 indikerer, at øget satsning på forebyggelse reelt kan forebygge og dermed nedbringe andelen af børn og unge, der har behov for indgribende foranstaltninger. Rudersdal kommune har gennem de seneste år haft særlig fokus på tidlig opsporing af børn i dårlig eller faldende trivsel gennem udvikling af faglige metoder, fælles værktøjer og arbejdsgange samt kompetenceudvikling af medarbejdere. Herudover er der sket en omlægning af den socialfaglige indsats for at sikre større faglighed i de anvendte metoder, større effekt af indsatserne og bedre ressourceudnyttelse. Omlægning af indsatsen til en tidligere og mere forebyggende indsats forventes at have effekt på behovet for indgribende foranstaltninger på længere sigt. Tilpasning af personaleressourcer Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Yderligere tilpasning af personaleressourcerne på f.eks. 40 %. Forslaget vil give en årlig besparelse på 5,5 mio. svarende til 4 logopædstillinger og 6 psykologstillinger. I forbindelse med tilpasningsforslag er der foretaget en reduktion i personaleressourcerne på PPR området på hhv. 30 timer for logopæderne pr og 37 timer for psykologerne pr Tilpasningerne svarer til en personalereduktion på hhv. 8,4 pct. af logopædressourcerne og 6,6 pct. af psykologressourcerne. Der har fra 2015 til 2016 været en stigning i antallet af nyhenvisninger til PPR på hhv. 21,5 pct. og 10 pct. til logopædisk og psykologisk bistand og i forbindelse med fremlæggelse af tilpasningsforslagene på PPR området, blev der gjort opmærksom på, at

2 tilpasningerne på PPR området vil få indvirkning på serviceniveauet, da færre personaleressourcer vil kunne resultere i længere ventetider samt en strammere visitation til ydelser og indsatser. Hertil kommer færre ressourcer til at arbejde forebyggende med sårbare børn. En yderligere reduktion af personaleressourcerne vil forøge den nævnte effekt, således at flere på kortere eller længere sigt risikerer at få behov for mere vidtgående indsatser i form af specialskoletilbud og indgribende foranstaltninger. Besparelser på PPR ydelser vil således også betyde at forventede besparelser jf. Temaanalysen afsnit 4.1 ikke kan realiseres, i den grad det er forventet. Det kan på den baggrund ikke anbefales, at der foretages den beskrivende tilpasning af PPR ressourcerne. Socialfaglige indsatser (Familiehuset) Besparelse på Familiehusets interne aktiviteter på f.eks. 10 pct. vil give en besparelse på 1,2 mio. Besparelsen kan opnås ved at nedsætte de fastsatte pakker (antal samtaler i Familiehuset/ med kontaktperson), som beskrevet i notat om Budgetkritisk revurdering af servicestandarderne fra Familiehuset blev etableret i januar Målet med omlægningen af den socialfaglige indsats er at sikre, at der i udviklingen af de forebyggende indsatser er en tæt kobling mellem behov og indsats, at der er fokus på faglig metode, opfølgning på effekt af indsats samt at gruppeforløb anvendes hyppigere som behandlingsform. Med omlægningen forventes det, at Kommunen fremadrettet i større omfang selv kan varetage de forebyggende foranstaltninger for samme eller færre udgifter og med større effekt, så omfanget af mere indgribende foranstaltninger kan nedbringes. En tilpasning af personaleressourcerne i Familiehuset vil mindske den nævnte effekt og betyde at forventede besparelser jf. Temaanalysen afsnit 4.1 ikke kan realiseres, i den grad det er forventet. Det kan på den baggrund ikke anbefales, at der foretages den beskrivende reduktion i Familiehusets interne aktiviteter. Sagsbehandling Tilpasning af sagsbehandlerressourcerne med 40 % vil give en årlig besparelse på 4,3 mio. svarende til en reduktion på 9 medarbejdere (det forudsættes at konto 6 ressourcer omlægges til konto 5). 2

3 Det er et vigtigt element i afdækningen af barnets behov og i indsatsen overfor barnet, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse og en handleplan for barnet i tæt samarbejde med familien og de øvrige fagressourcer. Herudover er det vigtigt, at indsatsen følges tæt og tilpasses i forhold til at opnå den ønskede effekt af indsatsen. Det er derfor afgørende i det forebyggende arbejde, at sagsbehandlerne har den nødvendige tid til at udarbejde børnefaglige undersøgelser og handleplaner samt har tid til at foretage den nødvendige opfølgning i sagerne. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at der maksimalt er 25 sager pr. medarbejder, hvis sagsbehandlerne skal arbejde med tidlig indsats og forebyggelse. For at nedbringe sagsantallet pr. medarbejder i Rudersdal er der foretaget en omlægning af ressourcerne, således at sagsbehandlerne er blevet opnormeret med 1 sagsbehandler og et 1 årigt vikariat i Der har endvidere været iværksat en række forskellige tiltag til at nedbringe sagsantallet, i form af bl.a. ensartede retningslinjer for lukning af sager, løbende gennemgang af medarbejdernes sagsstammer, indførelse af administrative arbejdsdage, omfordeling af sager og omlægning af arbejdsfunktioner. På trods af de nævnte tiltag har det ikke været muligt i 2016 at komme under 38 sager pr. medarbejder i gennemsnit. Det skyldes bl.a. at antallet af underretninger yderligere er steget fra 466 i 2015 til 573 i 2016, samt at der har været en stor udskiftning i personalegruppen bl.a. på grund af det høje sagsantal. Det store arbejdspres har betydet, at tidsfrister i lovgivningen for bl.a. udarbejdelse af handleplaner og opfølgning på handleplaner ikke har kunnet overholdes i hhv. 17 pct. og 33 pct. af sagerne. En række kommuner i hovedstadsområdet har i de seneste år indført et loft på gennemsnitligt 25 sager pr. sagsbehandler. En forøgelse af sagsantallet pr. medarbejder må derfor forventes at få yderligere indvirkning på afgang og rekruttering af medarbejdere. Reduktionen i personaleressourcerne vil medføre færre ressourcer til tidlig opsporing og indsats, mindre opfølgning i de enkelte sager, flere lovbrud i form af manglende opfyldelse af lovens proceskrav, herunder 24 timers reglen i forbindelse med underretninger. Herudover må det forventes, at der vil komme flere klagesager. Besparelser på sagsbehandlerressourcerne vil desuden betyde at forventede besparelser jf. Temaanalysen afsnit 4.1 og 4.5 med stor sandsynlighed ikke vil kunne realiseres. 3

4 Det kan på den baggrund ikke anbefales, at der foretages den beskrivende tilpasning af sagsbehandlerressourcerne. Ændring i anbringelsesmønster - flere børn i plejefamilie Anbringelse af yderligere 5 børn i familiepleje fremfor på institution/opholdssted. Anbringelse af yderligere 5 børn i familiepleje vil give en besparelse på 3 mio. Som beskrevet i Temaanalysen, er det allerede målsætningen at hæve andelen af familieplejeanbringelser over de kommende 5 år, så andelen øges fra 44 pct. til 51 pct., Temaanalysen punkt 4.3. Der er en række forhold som spiller ind i forbindelse med valg af plejefamilie som anbringelsesform. Barnets behandlingsbehov skal kunne dækkes i en plejefamilieanbringelse, barnets forældre/børne og Ungeudvalget skal godkende anbringelsesformen/ændringen i anbringelsesformen, og der skal findes en plejefamilie som udgør det rette match i forhold til barnet og barnets særlige behov. Endvidere er det på grund af øget efterspørgsel på familieplejeanbringelser i hele landet de seneste år blevet sværere at finde egnede plejefamilier med de rette kompetencer og kvalifikationer. Det vurderes på den baggrund ikke realistisk, at der kan anbringes yderligere 5 børn i plejefamilie i de kommende år. Tilpasning af udgifter til specialklassetilbud Hjemtagning af yderligere 5 børn fra ekstern specialskole til internt specialskoletilbud nu, vil give en besparelse på 1,2 mio. Derudover forventes der en yderligere besparelse på transport. Som beskrevet i Temaanalysen er det allerede en målsætning, at der oprettes 5 ekstra pladser til børn med autisme i Dronninggårdklasserne, Temaanalysen punkt 4.6. Med henblik på at sikre en større kapacitet og de rette kompetencer i de interne specialklasser og i almenområdet, er der netop igangsat et analysearbejde af Rudersdal Kommunes specialklassetilbud. Analysen skal afdække mulighederne for bedre kapacitetsudnyttelse i specialklasserne herunder nye klassemodeller, bedre understøttelse af inklusionsarbejdet i almenmiljøet og bedre forebyggelse i forhold til barnet og familien. Der er på nuværende tidspunkt ikke den nødvendige kapacitet eller de rette kompetencer til at hjemtage flere børn fra eksterne 4

5 specialskoletilbud. Det vurderes derfor ikke realistisk på kort sigt at hjemtage flere børn fra eksterne specialklasser end det i temaanalysen beskrevne initiativ i punkt 4.6. Kapacitetsomlægning fra eksterne til interne specialklasser har prioritet i det forestående analysearbejde, med henblik på at reducere udgifterne til eksterne specialskolepladser. Det vurderes på den baggrund ikke realistisk, at hjemtage yderligere 5 børn fra ekstern specialskole til internt specialskoletilbud nu. Hjemtagning af vedligeholdelsestræning Hjemtagning af dele af vedligeholdelsestræning antages at give en besparelse på 0,5 mio. Hjemtagelsen vil først give en fuld effekt i 2019, idet der i 2018 vil være etableringsomkostninger på ca. 0,3 mio. Vedligeholdelsestræning varetages i dag af Børneterapien i Gentofte. Udgifterne til vedligeholdelsestræning er steget med 169 % fra 2014 til 2016, hvilket primært skyldes at der er kommet flere børn i målgruppen for vedligeholdelsestræning. Visitationsproceduren er den samme, og dermed er kravet, for hvornår der bevilges vedligeholdelsestræning, uændret i perioden. Desuden kan ca. 15 % af stigningen henføres til børn fra hospitaler, der udskrives med en behandlingsplan. Det er en udgift, som kommunen ikke har indflydelse på, men pligt til at betale. Det øgede antal børn i målgruppen har samtidig betydet at sagsantallet for fys/ergoterapeuterne i Forebyggelse og Rådgivning er steget med 16 % i perioden, hvilket har givet et væsentligt øget pres i sagsbehandlingen. Det vurderes realistisk at hjemtage dele af vedligeholdelsestræningen i Samlet økonomisk vurdering Jf. ovenstående har området peget på muligheder for at nedbringe udgifterne til budgetniveau. Se nedenstående tabel. Blandt disse vurderes forslaget om delvis hjemtagelse af vedligeholdelsestræningen med fordel at kunne implementeres. Tiltag mio. kr. Reduktion af medarbejderressourcer i PPR 5,5 Reduktion af medarbejderressourcer i myndighed 4,3 Ændring i anbringelsesmønster 3,0 Hjemtagning af eksterne specialskoleelever 1,2 Hjemtagning af vedligeholdelsestræning (* ex. etablering) 0,5 5

6 I alt 14,5 Udover ovenstående hovedtemaer og de i temaanalysen beskrevne initiativer vurderes der ikke at være andre områder, hvor der kan opnås besparelser. Konklusion Forvaltningen har gennemgået konsekvenserne, såfremt forbruget skal bringes ned til budgetniveau. Forvaltningen har vurderet, at det er muligt at opnå en besparelse på 0,5 mio. kr. fra 2019 ved at hjemtage dele af vedligeholdelsestræningen. Derudover har forvaltningen vurderet mulighederne for at reducere forbruget yderligere. Det kan ved, at medarbejderressourcer reduceres, anbringelsesmønstre ændres, elever fra eksterne specialskoler hjemtages. Forvaltningen vurderer ikke, at det er muligt at realisere disse muligheder, uden at det vil få store konsekvenser for kvaliteten og omfanget i det forebyggende arbejde. Yderligere besparelser på det forebyggende arbejde kan medføre, at flere af de forventede besparelser, jf. Temaanalysen, ikke vil kunne realiseres, og på sigt vil medføre øgede udgifter til specialskoleplaceringer og mere indgribende foranstaltninger, samt at lovgivningen ikke vil kunne overholdes fuldt ud. 6