Bønnen - Religionens Søjle En komplet guide til den islamiske bøn!

Transkript

1

2 Bønnen - Religionens Søjle En komplet guide til den islamiske bøn! Skrevet af en søster fra Unge Muslimer Gruppen

3 Bønnen - Religionens Søjle Billederne i bogen er taget af: Ali Al Hadi Design (omslag): Haj Mohammad Hussein Bahonar Tryk: Ahlolbayt Society in Bahrain I samarbejde med: Imam Al-Mahdi Bogfond og Unge Muslimer Gruppen Vibevej 23, 1.sal København NV. Danmark Bogen er skrevet og udarbejdet af en beæret søster fra Unge Muslimer Gruppen. Et stort tak til alle dem som har hjulpet med at lave bogen. Udgivet af: Imam Al-Mahdi Bogfond. Første version, oplag Antal tryk: ISBN:

4 Hvad er Imam Al-Mahdi Bogfond? Imam Al-Mahdi Bogfond er oprettet på initiativ af en gruppe unge mænd og kvinder fra forskellige etniske oprindelser. Formålet hermed er - i fællesskab med andre og i samarbejde med Unge Muslimer Gruppen - at sprede værdifuldt islamisk viden igennem Ahlulbayts (fvmd) lære på dansk. Da der allerede er etableret flere danske hjemmesider med islamisk materiale, har vi valgt at lade vores primære mål være trykkeri af bøger. Vi arbejder alle frivilligt og vores bøger vil være tilgængelige på vores hjemmeside samt deles ud gratis med forbud om salg. Imam Al-Mahdi Bogfond har ingen bestemt målgruppe, som de søger at henvende sig til, men vores formål er udelukkende at gøre islamisk viden tilgængelige for alle, som ønsker det. Vi er åbne over for at trykke bøger fra alle forfattere, også bøger vi ikke selv har skrevet eller oversat, hvis indholdet i dem overensstemmelse med vores mål. Med Imam Al-Mahdi Bogfond håber vi, at vi er med til at fremme forståelsen af Islams sande lære, både hos muslimer og ikke-muslimer, og på den måde styrke fællesskabets ånd. Da dette er frivilligt arbejde, og bøgerne skal gives ud gratis, skal I ikke holde jer tilbage med jeres støtte. Ved at du bare giver 20 kr., har du betalt for at trykke én bog! Alle beløb kan doneres til Bogfondens konto: Reg. nr: 1551 Kontonr: Se mere om dine fordele på vores hjemmeside Det er nu vores trejde udgivelse. Tidligere har vi udgivet Hussein - Offeret for menneskeheden og Islamisk tro for alle : Vi beder til Allah om, at denne Salah-guide vil være med til at lade alle dine gerninger blive accepteret - for sandelig er accepten af ens obligatoriske bønner en forudsætning for, at alle ens andre gerninger bliver accepteret! Wassalam Aleikum - Fred være med jer. Imam Al-Mahdi Bogfond. Februar 2010 / Rabi Alawal 1431 (Hijri)

5 Hvad er Unge Muslimer Gruppen? Unge Muslimer Gruppen (UMG) er en interesseorganisation for danske muslimer. Den består af unge danske muslimer i alderen 15 til 30 år og har hovedsæde i hovedstaden København. UMG s ypperste mål er at være hovedaktør i at skabe et multi-religiøst og multi-etnisk Danmark, hvor alle samfundets fraktioner lever i harmoni. For at realisere dette mål har UMG påtaget sig den del af opgaven, hvor de har størst kompetence, nemlig at arbejde for og iblandt unge muslimske danskere uafhængigt af deres etniske oprindelse. Det skal dog understreges, at ikke-muslimer har også lov til at deltage i UMG s forskellige aktiviteter. UMG s arbejde kan groft opdeles i to dele: A) At uddanne og kultivere unge danske muslimer i den sande forståelse af islam, hvor begreber som indelukkethed, fordomme og had er erstattet af nøgleord som frihed, accept og respekt. Arbejdet består i at informere og oplyse unge danske muslimer om det danske samfunds normer og værdier, samt hvordan de på bedste vis kan integrere disse regler med islam og dermed begå sig i det danske samfund og være velfungerende medlemmer af dette samtidig med at være troende muslimer. B) At informere og oplyse det danske samfund omkring islams sande principper og dermed fjerne de falske fordomme og frygten for islam. Samtidig søger de imod at skabe en forståelse for, hvordan samfundet fra dets side kan bidrage til et multireligiøst og multietnisk Danmark. Links til UMG s hjemmesider: - UMG s officielle hjemmeside. Her kan du læse meget mere om UMGs aktiviteter. - et forum, hvor der debatteres alt mellem himmel og jord. Mottoet er Forskelighed - men respekt!. - Generel information om Islam. Find flere links ved at klikke dig frem via de angivet links. Unge Muslimer Gruppen

6

7 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Usuul Al-Deen (Islams Rødder)...1 Furu Al-Deen (Islams Grene)...2 Al-Salah (Bønnen)...2 Introduktion til bønnen...5 Al-Tahara (Den rituelle renhed)...6 Udførsel af Wudhu (Rituel afvaskning)...7 Hvad ophæver Wudhu?...12 Hvornår kræves Wudhu?...13 Krav til en gyldig Wudhu...13 Udførsel af Tayamum (Tør rituel afvaskning)...14 Hvornår udfører man Tayamum?...17 Med hvad kan man udføre Tayamum?...17 Krav til en gyldig Tayamum...18 Detaljer der ugyldiggør Tayamum...18 Bønnens obligatoriske beklædning...18 Betingelser til den bedendes beklædning...20 Detaljer omkring beklædningen...20 Acceptable urenheder i bønnen...21 Bedested...21 Qíblah (Bederetningen mod Mekka)...22 Bøntider...22 Detaljer hvad angår tiden...24 Bønnens handlinger...24 Athaan (Kald til bøn)...24 Iqamat Al-Sálah (Kald til bønudførelsen)...25 Niyyah (Intention)...25 Bønnens fysiske bevægelser...26 Sådan gør man...26 Rækkefølgen...30 Bønnens udførelse...32 De 5 daglige obligatoriske bønner: Sálat Al-Dohr (beskrevet med billeder og tekst).32 Sálat Al- Asr...43 Sálat Al-Maghrib...43 Sálat Al- Isha...45 Sálat Al-Fajr (Al-Subuh)...45

8 Bønnens obligatoriske enheder...47 Al-Wajibat Al-Rukniya...47 Al-Wajibat Ghayr Al-Rukniya...47 Detaljer der ugyldiggør bønnen...48 Tvivl der ugyldiggør bønnen...48 Tvivl som ikke bliver taget i betragtning...49 Tvivl og løsning der gyldiggør bønnen...49 Tvivlsbønnen (Ekstra bøn)...51 Udførelse af tvivlsbønnen...51 Forglemmelsesbønnen...51 Udførelse af Sújud Al-Sahuw...52 Fredagsbønnen...52 Fredagsbønnens udførelse...54 Ayatbønnen (Bønnen for tegn såsom sol-/ måneformørkelse, jordskælv, m.m.)...56 Ayatbønnens udførelse...56 Sálat Al-Layl (Nattebønnen)...60 Udførelse af Sálat Al-Layl...61 Den rejsende forkortede bøn...63 Koranvers man skal/kan læse i bønnen...64 Tasbihat Al-Zahraa...66 Anbefalede Du aa ved Wudhu...67 At forsømme bønnen...69 Beretninger om bønnen...70 Bagerst i bogen finder du nyttigt vejledning du kan bruge, når du læser bogen igennem: - Ordforklaring - Forkortelser Par sidste ord af Imam Al-Mahdi Bogfond

9 Indledning Islam er en troslære og et retssystem. Allâh (swt) har åbenbaret os et sæt retledende regler og vedtægter, som vi skal følge gennem livet. Blandt disse er bønnen. Man underkaster sig Skaberen og tilbeder Ham alene. Med Hans ubegrænsede magt i baghovedet bøjer vi os for den eneste Almægtige og takker Ham for alt. Vi indser, hvor magtesløse og svage vi er i forhold til Hans grænseløse styrke samt uendelige Univers. Vores eneste styrke er de materielle sager i denne verden. Vi angrer og beder Ham ene og alene om hjælp. Denne form for bøn; at angre til Den Almægtige (swt), bedende ydmygt om hjælp, er i Koranen beskrevet som tilbedelse. Tilbedelsen er forbeholdt Allâh (swt) alene. Det er forbudt og anses for værende én af de største synder at tilbede andre eller andet foruden Allâh (swt). Allâh (swt) befaler os i den hellige bog at tilbede Ham alene: Din Herre har bestemt, at I ikke må tilbede andre end Ham. Usuul Al-Deen (Islams Rødder) Islam består af fem grundelementer, også kaldt Usuul al- Deen. Usuul al-deen er fundamentet af den islamiske troslære og består af følgende punkter: Al-Tawhid Erkendelsen af Guds enhed Al-Adl Erkendelsen af Guds retfærdighed Al-Nubuwwa Troen på Profetskabet Al-Imamah Troen på Lederskabet Al-Mi ad Troen på Dommedagen 1

10 Furu Al-Deen (Islams Grene) Ydermere er en muslim forpligtet til at udføre specielle handlinger, også kaldt Furu al-deen. De kendetegnes som værende religionens retningslinjer. Disse retningslinjer består af: Salâh Bøn Sâwm Faste Zakat Almisse Khums 1/5 almisse Hâdj Pilgrimsfærden til Mekka Jihad Stræben i Allâhs vej (psykisk og fysisk) Amr bil ma ruf Påbyde det gode Nahi an al-munkar Forbyde det slette Muwalat lilnabiy wa aleh Erkende og elske Profeten (saws) og Ahlulbayt (as) Al-baraa men a dai alnabiy wa aleh Tage afstand fra Profetens (saws) og Ahlulbayts (as) fjender Al-Salâh (Bønnen) Bønnen er en kommunikationsleder mellem Skaberen og skabningerne. Hvis tjeneren opgiver sin bøn, vil han hermed destruere denne guddommelige kommunikationstråd. Der står i den hellige Koran: Jeg er Gud. Der er ingen anden gud end Mig. Tjen derfor Mig og hold bøn til ihukommelse af Mig. I den hellige Koran bliver der skrevet, hvorledes bønnen påvirker mennesket psykisk. Den har en indre positiv virkning på mennesket. Bønnen giver mennesket en psykisk friskhed og afholder kroppen fra fordærvelse og dovenskab. At fastholde de fem daglige bønner oplærer mennesket til at tilegne sig ansvarlighed samt pligtførelse. 2

11 Læs op, hvad der er blevet åbenbaret dig af Skriften, og hold bøn! Bønnen forhindrer det skamløse og forkastelige; men det er vigtigere at ihukomme Gud. Og Gud ved, hvad I gør. Visse mennesker anser bønnen for værende en svær opgave. Men hos dem, som tror på dommedagen og det evige liv, samt tror på, at man bør beskytte sin krop fra fordærvelse og bør tilstræbe sig i fuldkommenhedens vej, anses bønnen for værende kroppens energikilde og glædeskilde. Søg hjælp i udholdenhed og bøn! Dette er svært for andre end de ydmyge, som regner med at skulle møde deres Herre og vende tilbage til Ham. Engang inviterede Profeten (saws) et folk til islam, hvorefter de svarede ham, at de var parate til at tage islam til sig, blot han fralagde dem pligten til at bede de obligatoriske bønner. Til dette svarede Profeten (saws) dem: Hvad angår bønnen, så er der ingen nytte i en religion uden bøn. Selv hvis en muslim klager over, at vedkommende ikke kan bede sine daglige obligatoriske bønner, bør denne ikke give slip på dem under alle omstændigheder. Man bør udføre bønnerne siddende, liggende, på hest, i fly, i tog, bag kampvognen i krig og lignende. Kendsgerningen er, at man aldrig bør undlade at bede sin bøn. Profeten (saws) sagde: 3

12 Han er ikke fra mig, den, der tager bønnen let. Endvidere sagde Profeten (saws) også: Bønnen er religionens søjle, hvis den accepteres, accepteres dermed det andet. Hvis ikke, accepteres intet 1. Der er berettet fra Ahlulbayt (as), at de sagde: Så sandelig, vores forbøn vil aldrig nå den person, som tager bønnen let. 1 Med andet henviser Profeten (saws) til alle ens andre gerninger og tilbedelser. Således er det accepten af ens bøn, der afgør, hvorvidt de accepteres eller ej. 4

13 Introduktion til bønnen Da bønnen er baseret på spirituel evidens, er det vigtigt at kende til den præcise udførelse samt grunden bag disse. De grundlæggende basale punkter i bønnen er som følgende: Tahâra (rituel renhed) En muslim er forpligtet til at holde hele sin krop og sit tøj rent. Beklædning Den bedende er forpligtet til at dække de obligatoriske dele, der skal dækkes under bønnen. Tøjet skal være rent samt acceptabelt og tilladt (dvs. legalt erhvervet). Bønnens sted Det er et krav, at stedet skal være tilladt og acceptabelt til bøn, lige så vel som det er et krav, at stedet, hvor panden skal ramme, skal være (rituelt) rent. Bønnens tider Der er bestemte tidspunkter til hver bøn, og bønnen skal bedes inden for et bestemt tidsinterval. At bede sin bøn i starten af dette tidsinterval er dog anbefalet. Qîblah (bederetningen) Det er forpligtet den bedende at stå med ansigtet samt kroppen rettet mod den hellige Ka ba. 5

14 Al-Tâhara (Den rituelle renhed) Den rituelle renhed er essensen i en oprigtig bøn. Det er vigtigt at udføre en korrekt afvaskning og lade hjertet være koncentreret under udførelsen. Denne rituelle renhed kan opnås på to forskellige måder: Wuduh Afvaskning (eller ghûsul/bad) Tayamum Tør afvaskning (hvis man ikke kan skaffe [rent] vand) Gud ønsker ikke at gøre det besværligt for jer, men (Han ønsker) at rense jer og fuldbyrde Sin nåde over jer. Måske er I taknemmelige! 6

15 En muslims renhed er halvdelen af hans tro. Den rituelle renhed er ikke blot at afvaske sig, som Allâh (swt) har befalet os. Ud over den vedvarende renhed af vores kroppe er det også befalet os at holde vores tøj, hjem og alt, hvad vi er i besiddelse af, rent. Udførelse af wudhu (Rituel afvaskning) Man starter med intentionen, som er, at man med hjertet ønsker at vaske sig for at tilnærme sig Allâh, Den Ophøjede. Dernæst påbegyndes afvaskningen trinvis. Det er yderst anbefalet at læse specielle ihukommelser under udførelsen af wudhu, disse er beskrevet bagerst i bogen. Vask ansigtet oppe fra hårvæksten og ned til hagen med højre håndflade. Dette udføres oppefra og ned som vist på billede 1 og 2. Billede 1 Billede 2 Vask højre arm ved at stryge venstre hånd hen over armen oppe fra albuen og helt ned til fingerspidserne. Vend armen og udfør selv samme vask indefra og gør dette flere gange, indtil hele armen er vasket. Dette er illustreret på billede 3 og 4. 7

16 Billede 3 Billede 4 8

17 Vask venstre arm på samme måde som højre arm. Se billede 5 og 6. Billede 5 9 Billede 6

18 Stryg højre håndflade hen over hovedet startende fra øverste del af hovedet og ind mod ansigtet til hårvækstens ende (dog uden at nå ind til panden). Dette gøres med det resterende vand på hånden uden at gøre dine hænder mere våde eller tage nyt vand. Dette ses på billede 7 og 8. Billede 7 Billede 8 10

19 Stryg højre håndflade over højre fod fra tæerne og op til anklen, dette også med det resterende vand på hænderne. Se billede 9 og 10. Billede 9 Billede 10 11

20 Stryg venstre håndflade over venstre fod på samme måde som ovenstående. Se billede 11 og 12. Billede 11 Billede 12 I, som tror! Når I stiller jer op til bøn, skal I vaske ansigt og hænder op til albuen og gnide hoved og fødder op til anklen! Hvad ophæver wudhu? Alt, hvad der kommer ud af underlivet, hvad enten det er urin, afføring eller tarmluft Søvn, som overmander hjernen Skørhed Besvimelse Beruselse Samleje Hvilket kræver ghûsul, før man bliver rituel ren Menstruation 12

21 Hvornår kræves wudhu? Til enhver bøn, hvad enten den er obligatorisk eller ekstra, dog med undtagelse af sâlat al-mawtah (de dødes bøn). Til den obligatoriske tawaf i hâdj og umrah. Til udførelse af sajdah (under læsning af Koranen). Inden man berører Koranens hellige skrift. Krav til en gyldig wudhu Vandet, man afvaskes med, skal være (rituelt) rent. Vandet skal være homogent, må ikke blandes med andre stoffer. Vandet skal være tilladt (erhvervet på legal måde). Kilden til vandet skal være ren og tilladt. Kilden til vandet må ikke være af guld eller sølv (eksempelvis en vandskål). De forskellige kropsdele skal være (rituelt) rene. Der skal være nok tid til afvaskning og bøn. Man skal følge den kronologiske orden ved afvaskningen (først vaskes ansigtet, dernæst højre arm, så venstre arm, herefter stryges højre hånd over hovedet og til sidst over fødderne hhv. højre og venstre). Man må ikke vende om på afvaskningens udførelse. Eksempelvis må man ikke vaske armen startende fra fingrene og ind til albuerne, men det skal udføres i overenstemmelse med det, som blev beskrevet tidligere. Tidsmæssig vedligeholdelse mellem hver vask af de forskellige kropsdele. Det vil sige, at man skal fuldføre vasken på en acceptabel tid, så visse kropsdele ikke når at tørre, før man er færdig. Under alle omstændigheder skal den bedende vaske sig selv. Altså må vedkommende ikke blive vasket af andre. Der må ikke være forbud mod brug af vandet. 13

22 Der må ikke være noget, der forhindrer vandet i at trænge ind til huden, eksempelvis ringe, tætsiddende armbånd, neglelak eller andet vandfast make-up. Udførelse af tayamum (Tør rituel afvaskning) Man starter med intentionen, som er, at man vil udføre tayamum for at tilnærme sig Allâh (swt). Derefter går man i gang med følgende handlinger: Man slår med begge håndflader på jorden på samme tid som vist på billede 1. Billede 1 14

23 Hvis I ikke kan finde vand, så skal I gå hen til en god og tør jordbund og gnide jeres ansigt og hænder dermed Detalje: Man skal slå på jorden og ikke bare lægge hænderne derpå. Man må ikke starte på tayamum, hvis bønnen ikke er gået ind. Man tørrer panden med håndfladerne startende fra hårvæksten og ned mod øjenbrynene og starten af næsen ned mod hagen som illustreret på billede 2 og 3. Billede 2 Billede 3 Man tørrer højre hånd med venstre håndflade startende fra håndleddet og ned mod fingerspidserne. Man skal tørre oppefra og ned som vist på billede 4 og 5. 15

24 Billede 4 Billede 5 Man tørrer venstre hånd med højre håndflade startende fra håndleddet og ned mod fingerspidserne. Man skal tørre oppefra og ned som vist på billede 6 og 7 (se nedenunder). 16

25 Detalje: Hvis man har udført tayamum til en bøn, hvis tid er gået ind - hvorefter den næste bøn også går ind, mens man stadig er rituelt ren, og man er sikker på, at ens grund for at lave tayamum (i stedet for wudhu) stadig vil være gældende, må man gerne bede den næste bøn uden at udføre tayamum på ny. Hvornår udfører man tayamum Når der ikke er nok vand til wudhu og ghûsul. Når man ikke har mulighed for at nå hen til en vandkilde, enten på grund af noget livsfarligt, eller når der er en hindring i vejen. Når man er bange for, at vandet vil volde skade på grund af en sygdom eller lignende. Når man er bange for, at brugen af vandet til wudhu vil resultere i tørst senere hen på grund af manglende vand. Hvis man skal betale et højt beløb for at kunne skaffe sig noget vand, såfremt dette vil give dårlige konsekvenser for ens økonomiske tilstand. Hvis opnåelsen af dette vand resulterer i hån og spot. Hvis man ikke har nok tid til at erhverve sig vand, samt bruge det, hvormed bønnens tid vil være forbi. Når vandet kun rækker til at få fjernet urenheder fra tøj og krop. Når konsekvensen af ens vask vil resultere i at skade en anden person, fordi vedkommende virkelig har brug for vandet. Med hvad kan man udføre tayamum Jord eller sand Sten, klippe eller fliser Støv og lignende, der betegnes som naturligt fremkommet 17

26 Krav til en gyldig tayamum Man skal lave tayamum med én af de ovennævnte tilladte ting. Ovenstående midler skal være rituelt rene. De skal være tilladte (erhvervet på legal måde). Stedet, man udfører tayamum på, skal være tilladt. Kroppens inkluderede dele (ansigt og hænder) skal være rene, når man udfører tayamum. Der må ikke være genstande, der forhindrer udførelsen af tayamum, eksempelvis en fingerring, armbånd eller lignende. Man skal holde sig til den bestemte rækkefølge for udførelsen af tayamum. Man skal overholde den kronologiske orden. Man skal selv udføre tayamum, ingen må gøre det for en. Detaljer, der ugyldiggør tayamum De samme ting, som ugyldiggør wudhu, ugyldiggør også tayamum. Hvis grunden eller undskyldningen til at have udført tayamum ophæves, vil ens tayamum dermed ugyldiggøres. Så skal man udføre normal wudhu. Bønnens obligatoriske beklædning Mandens beklædning: Det er anbefalet for en mand at dække sig fra navle til knæ i bønnen, det er dog kun påbudt at dække de to awra (foran og bagved). NB: Dette er dog et figh 2 -relateret emne, da mandens obligatoriske beklædning defineres forskelligt. 2 Fiqh: Islamisk jurisprudens 18

27 Kvindens beklædning under bøn: En kvinde skal dække alle sine kropsdele med undtagelse af sine hænder, ansigt samt fødder. NB: Visse lærde påbyder kvinden at dække sine fødder i bøn 19

28 Betingelser til den bedendes beklædning Tøjets (rituelle) renhed. Tøjet skal være tilladt og acceptabelt (erhvervet på lovlig vis). Mandens tøj må ikke være af guld. Mandens tøj må ikke være af ren silke. Tøjet må ikke være dele/genstande af selvdøde dyr. Det må ikke være af ikke halal-slagtede dyr, som man i princippet måtte spise, hvis det var halalslagtet. Det må ikke være af dyr, som islamisk set er forbudt at spise. Der skelnes ikke mellem dele, såsom skind eller hår. Det er under ingen omstændigheder tilladt at bære noget fra disse dyr under bønnen. Detaljer omkring beklædningen Det er for mandens vedkommende anbefalet at have noget tøj på, som er fuldt dækkende, under bønnen. Dette er for anstændighedens skyld, fordi han stiller sig til bøn foran Den Almægtige. Det er for kvindens vedkommende tilladt at tage stramt tøj på under bønnen samt at forskønne sig selv med sminke og parfume. Dog kun hvis ingen ikke-mahram er til stede. Der er en klar forskel på kvindens beklædning i bønnen og hendes obligatoriske hijâb; i den obligatoriske hijâb må hun ikke tage stramt tøj på eller sminke sig selv foran fremmede. Det er forbudt for manden at have guld eller silke på, uanset om det er under bønnen eller i andre tidspunkter. Man må gerne bede med strømper, hue, rem og lignende. 20

29 Acceptable urenheder i bønnen Det er ikke altid muligt at opnå perfekt renhed, sommetider på grund af omstændighederne, eller hvis tiden er knap. Derfor er der visse urenheder, man anser som acceptable. Blod fra sår på kroppen og på tøjet, hvis det er svært eller umuligt at fjerne det. Blod på kroppen eller på tøjet, hvis det ikke overstiger størrelsen af éns fingerknogle (én fingerknogle er cirka en tredjedel af en finger). Desuden er det et krav, at blodet ikke må stamme fra urene kilder såsom hunde, grise, vantro eller døde mennesker. Bedested Lige så vel som kroppens samt tøjets krav er klare og præcise, er der også visse krav for bedestedet. Stedet skal være tilladt og acceptabelt. Man skal forblive på sit sted under bønnen, ikke skifte plads lige pludselig. Dette gælder dog ikke bedende på en færge eller i et fly, da de ikke kan gøre for bedestedets ændring. Der må ikke være urenheder på bedestedet, hvis det er fugtigt og kan overføres til kroppen eller tøjet. Mandens bedested skal være foran kvindens bedested Det sted, hvor man laver sûjud skal være tâhir (rituelt rent). Dette er vigtigt, da man skal lægge sin pande på en ren overflade. Se et eksempel på et rent bedested på billedet næste side. Et rent bedested kan også være i hjemmet eller når man er ude. Ofte bruger man et såkaldt bedetæppe. 21

30 Qîblah (Bederetningen mod Mekka) Qîblah betyder bederetning. Den bedende skal rette sig mod den hellige Ka ba under alle sine bønner. Man er nødt til at holde sig orienteret med hvilken retning, dette er, når man befinder sig på forskellige områder. Til dette findes blandt andet forskellige kompas samt en vejledningsnote med de forskellige gradtal i diverse lande. Man har lov til at bede med en gradafvigelse på 90 grader, hvis man ikke ved bedre. Bøntider Når man nævner ordet bøntider, er dette ikke ensbetydende med, at man kun er i stand til at bede i disse tidsrum. Man kan til enhver tid bede til Allâh (swt). Disse tider er blot forbeholdt de obligatoriske daglige 22

31 bønner. Disse obligatoriske daglige bønner består af fem bønner, og deres tider er fordelt gennem hele døgnet, så man hele tiden ihukommer Allâh (swt). Disse bønner samt deres tider er beskrevet nedenfor: Sâlat al-subuh (2 ruk at) Sâlat al-duhr (4 ruk at) Sâlat al- asr (4 ruk at) Sâlat al-maghrib (3 ruk at) Sâlat al- isha (4 ruk at) Hold bøn ved dagens to yderpunkter og i nattens timer! Gode gerninger får onde handlinger til at forsvinde. Dette er en påmindelse for dem, der ihukommer. Subuh: Morgenbønnens tid: Starter fra morgengry og slutter ved solopgang. Duhr: Middagsbønnens tid: Starter fra solens zawal midt på dagen og slutter, før solen begynder at gå ned, så man kan nå at bede salât al- asr. Asr: Eftermiddagsbønnens tid: Starter fra solens zawal efter at have bedt sâlat al-duhr og slutter ved ghurub al-shams altakwini. Maghrib: Aftenbønnens tid: Starter efter ghurub al-shams al-shar i og slutter lige inden midnat, så man kan nå at bede salât al- isha. 23

32 Isha: Senaftenbønnens tid: Starter efter ghurub al-shams alshar i efter at have bedt aftenbønnen og slutter lige inden muntasaf al-shar i. Detaljer, hvad angår tiden Zawal al-shams: Når solen lige passerer midten af himlen i retning af solnedgang, hvilket også er kendt for at forlænge skyggerne. Ghurub al-shams al-takwini: Betyder delvis solnedgang. Det er, når solen lige begynder at gå ned i horisonten. Ghurub al-shams al-shar i: Det er, når det rødlige skær forårsaget af den delvise solnedgang ved horisonten forsvinder. Dette sker typisk cirka ti minutter efter, at den delvise solnedgang har fundet sted. Muntasaf al-shar i: Det er midtpunktet af tiden mellem solnedgang og morgengry. Dette varierer med dagenes og årstidernes variation. Bønnens handlinger Man kan inddele bønnen i forskellige faser og dele. Nogle udføres som indledende handlinger, hvori man klargør sindet til at tilbede Allâh (swt). Så er der selvfølgelig handlinger i selve bønnen, og disse kan forekomme gentagne gange. Til sidst er der en afslutning på bønnen, som indikerer bønnens færdiggørelse. Athaan (Kald til bøn) Bønnens indtræden karakteriseres med dette såkaldte kald. Ved specielle tidspunkter, forskelligt fra dag til dag og fra årstid til årstid, bliver der kaldt til bøn tre (eller fem) gange om dagen. Ved morgengryets første åndedrag, når solen står højst på midten af himlen, samt ved solnedgang kan man høre dette vidunderlige kald blive sunget ind i vores hjerter og minde os om bønnens indtræden. 24

33 Den lyder således: Allâhu Akbar (fire gange) Ashhadu alla ilaha illa Allâh (to gange) Ashhadu ana Muhammader-Rasûl Allâh (to gange) Ashhadu ana Aliyaw-Waliy Allâh (to gange) Hayya alas-salah (to gange) Hayya alal-falah (to gange) Hayya ala khayrel amal (to gange) Allâhu Akbar (to gange) La ilaha illa Allâh (to gange) Iqamat al-sâlah (Indledende ord før bøn) Efter at have lyttet til athaan gør man sig klar til bønnen og stiller sig på bedetæppet. På bedetæppet stræber man efter at opnå sindsro og koncentrerer sig blot om, hvordan man vil udføre denne bøn til Allâh (swt). Iqamah er en af de yderst anbefalede handlinger, man kan udføre inden hver bøn. Den lyder således: Allâhu Akbar (fire gange) Ashhadu alla ilaha illa Allâh (to gange) Ashhadu ana Muhammader-Rasûl Allâh (to gange) Ashhadu ana Aliyaw-Waliy Allâh (to gange) Hayya alas-salah (to gange) Hayya alal-falah (to gange) Hayya ala khayrel amal (to gange) Qad qamat as-sâlat (to gange) Allâhu Akbar (to gange) La ilaha illa Allâh (én gange) Niyyah (Intention) Det er at have intentionen i hjertet om at bede en bøn for at tilnærme sig Allâh (swt). Denne kan enten udtales højt, eller man kan blot ihukomme den i tankerne. 25

34 Bønnens fysiske bevægelser. Takbirat al-ihram Det er at sige Allâhu Akbar. Det obligatorisk at sige Allâhu Akbar som indledning til alle ens bønner, efter man har sagt/udtænkt sin niya og før man begynder at læse de to kapitler fra Koranen, før ens bøn bliver gyldig. Det er denne obligatoriske takbirat al-ihram, som senere bliver kaldt en rukn (en potentiel del) af bønnen. I resten af bønnen udtales disse ord for at indikere, at man har færdiggjort én del af bønnen og vil bevæge sig videre til den næste del. Det er anbefalet, at man tager hænderne op til ørerne, når man udtaler ordene Allâhu Akbar. Eksempelvis når man er færdig med qiyam (læsningen) og vil bevæge sig videre til ruku, her udtaler man ordene Allâhu Akbar. Dette gøres også efter endt ruku. Qiyam Man skal læse Sûrat al-hamd efterfulgt af en selvvalgt Sûra i første og anden ruk a (første og anden del af bønnen). I tredje og fjerde ruk a kan man vælge mellem enten at læse Sûrat al-hamd alene eller at lave tasabih. Man skal lære at læse og udtale bogstaverne og vokalerne rigtigt. Manden skal læse lavt i salât al-duhr og salât al- asr og læse højt i salât al-subuh, salât al-maghrib og salât al- isha. Hvad angår kvinder, så må de gerne læse lavt også under de tre sidstnævnte bønner. Man må ikke bevidst bytte om på læsningen lavt og højt. Hvis man derimod ubevidst bytter om, gør det ikke så meget. Man skal læse lavt i tredje og fjerde ruk a. Hvad enten man læser tasabih eller Sûrat al-hamd. Det 26

35 samme hvad angår de ekstra bønner. I bønner, hvor man skal læse lavt (Salâh al-duhr og salât al- asr), er det anbefalet at læse basmalah (Bismillâh al-rahman al-rahim) højt. Dog må man aldrig læse basmalah højt i tredje og fjerde ruk a, hvis man vælger at læse Sûrat al-hamd i stedet for tasabih. Det er ikke tilladt at recitere de fire azaimkapitler i bønnen som ens sûra nummer to efter Sûrat alhamd. De fire azaimkapitler er Fusselat (nr. 41), Alsajda (nr. 32), Alnajm (nr. 53), Al alaq (nr. 96). Al-Ruku Man skal lave ruku én gang i hver ruk a i bønnen. Eksempelvis laver man i salât al-maghrib én ruku i hver ruk a, alt i alt har man lavet tre gange ruku gennem sâlat al maghrib. Man skal bøje sig i ruku således, at hænderne når ned til knæene. Man skal ihukomme Allâh ved at fremsige noget af følgende: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih eller Subhan Allâh, Subhan Allâh, Subhan Allâh. Man skal rejse sig fra ruku og stå ret, inden man går ned til sûjud Man skal have sindsro og være koncentreret, når man læser ovenstående i ruku Detalje: Det er obligatorisk at læse én af ovenstående ihukommelser i ruku, men når man rejser sig fra ruku, er det ikke obligatorisk at sige noget (hvor man normalt ville sige: Sami a Allâhu li man hamidah ). Det er endvidere yderst anbefalet at lave salawat efter ihukommelsen, som for eksempel: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad 27

36 Al-Sûjud Man skal lave sûjud to gange i løbet af en ruk a. Man er nødt til at lave sûjud med følgende syv dele af kroppen: Panden, de to håndflader, de to knæ og de to storetæer. Disse skal være på gulvet/ bedetæppet. Man skal ihukomme Allâh ved at fremsige noget af følgende: Subhana Rabbil A la wa bihamdih eller Subhan Allâh, Subhan Allâh, Subhan Allâh Der skal være overensstemmelse mellem pandens højde fra gulvet og tæernes højde derfra. De må højst afvige med fire fingres tykkelse. Man skal have sindsro og være koncentreret, når man befinder sig i sûjud. Man skal op og sidde mellem hver sajdah. Detalje: Det er ikke obligatorisk at sige Allâhu Akbar, når man rejser sig fra sûjud, men det er derimod anbefalet. Det er endvidere yderst anbefalet at lave salawat efter ihukommelsen, som for eksempel: Subhana Rabbil A la wa bihamdih Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Betingelser for det sted, panden skal ramme Stedet, man rammer panden med i sûjud, skal være noget fra naturen. Fx jord, sten, tûrbah eller planter. Betingelsen er, at det ikke må være noget, man benytter til madlavning eller beklædning, og det må ej heller være af metal. Stedet skal være rituelt rent. Stedet skal være fast og stabilt (ikke rokkende eller for blødt). 28

37 Al-Qûnut Qûnut er én af de anerkendte anbefalinger i bønnens anden del inden ruku. Det består af en du aa (fremsagt bøn) om anliggender i denne verden og det hinsides. Det er yderst anbefalet at velsigne Profeten og hans husstandsfolk i starten og slutningen af ens qûnut. Og blandt de anbefalede bønner er følgende: Herre! Lad ikke vort hjerte vige, efter at Du først har retledt os! Giv os barmhjertighed fra Dig! Du er Den Stadige Giver. >>Rabbana la tuzigh qulubana ba da idh hadaytana, wa hab lana mil-ladunka rahma, innaka antal wahhab.<< Ydermere er der følgende du aa: Herre! Giv os noget godt i det jordiske liv og noget godt i det hinsidige! Skån os for Ildens straf! >>Rabbana atina fid-dunya hasana wa fil akhirati hasana wa qina athab an-nar<< Al-Tashahud Tashahud er obligatorisk efter man skal afslutte bønnens anden del. Det vil sige lige efter fjerde sajdah. Her skal følgende siges: Ashhadu alla ilaha ila Allâh. (Jeg bevidner, at der er ingen anden Gud end Allâh). Wahdahu la sharika lah. (Ene og alene uden nogen rival). Wa ashhadu anna Muhâmmadan abduh wa Rasûluh. (Og jeg erkender, at Muhammâd er Hans slave og sendebud). 29

38 Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhâmmad. (O Allâh, velsign Muhâmmad og hans Husstandsfolk). Al-Tasbihat al-arba a Man skal enten læse sûrat al-hamd i tredje og fjerde ruk a af bønnen eller sige tasabih tre gange. Tasabih består af følgende ihukommelser: Subhan Allâh. (Perfekt hæder til Allâh) Alhamdulillah. (Prist være Allâh) La ilaha illa Allâh. (Der er ingen anden Gud end Allâh) Allâhu Akbar. (Allâh er størst/mægtigst) Dette gentages tre gange eller blot én gang. Al-Taslim Dette er obligatorisk i allersidste ruk a af den bøn, man beder. Efter al-tashahud siger man: Assalamu alayka ayyuhal Nabiy wa Rahmatullâhi Wabarakatuh. Assalamu alayna wa ala ibad Allâh as-salihin. Assalamu alaykum Warahmatullâh Wabakatuh. Al-Muwalat Al-Muwalat betyder handlingernes kronologiske sammenhæng. Man må ikke skille de forskellige handlinger i bønnen fra hinanden, da man derved vil ugyldiggøre bønnen. Rækkefølgen af bønnerne. Man skal vedligeholde rækkefølgen mellem sâlat al-duhr og sâlat al- asr og ligeledes rækkefølgen mellem sâlat almaghrib og sâlat al- isha. På samme måde er det påkrævet at følge den kronologiske rækkefølge af bønnens handlinger. Rækkefølgen af bønnerne bliver beskrevet i det følgende. 30

39 En bedende dreng. Hvordan beder man så? Næste afsnit Bønnens udførelse, vil guide dig igennem bønnen fra start til slut. Insha Allah. Følg illustrationerne og læs tilhørende tekst nøje igennem. Det er anbefalede at sidde sammen med én der kan bede i forvejen. 31

40 Bønnens udførelse De 5 daglige obligatoriske bønner: Sálat Al-Dohr Sálat Al- Asr Sálat Al-Maghrib Sálat Al- Isha Sálat Al-Fajr (Al-Subuh) Sâlat Al-Dohr Her vil der gives en detaljeret beskrivelse af sâlat al-duhr sammen med en billedeillustrering. Man starter med athaan og iqamah, som er nogle af de kendte anbefalede handlinger inden bønnen. Dernæst udføres bønnen som følgende: Intentionen. Denne består af, at man siger (med hjertet eller højt): Jeg beder sâlat al-duhr wâjib for at tilnærme mig Allâh den Ophøjede. Og på samme måde de andre bønner som sâlat al-subuh, sâlat al- asr, sâlat al-maghrib eller sâlat al- isha alt efter hvad tid, man beder. 32

41 Takbirat al-ihram. Lige efter, man har sagt sin intention, skal man udtale ordene Allâhu Akbar. Det er anbefalet at løfte hænderne op til ørerne, når man siger det som illustreret på billede 1. Billede 1 33

42 Man læser sûrat al-hamd og en anden hel sûra i stående stilling som vist på billede 2. Billede 2 34

43 Efter endt læsning siger man igen Allâhu Akbar og bøjer sig dernæst til ruku som vist på billede 3 og siger: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Billede 3 35

44 Derefter rejser man sig fra ruku med koncentreret sind og siger Allâhu Akbar som vist på billede 4. Når man rejser sig fra ruku og skal stå op, er det anbefalet at sige følgende: Sami a Allâhu li man hamidah. Billede 4 36

45 Man går ned i sûjud efter endt ruku ved at lade alle syv masajid berøre tæppet, som vist på billede 5. [Masajid er pande, hænder, knæ og storetæer]. Her siger man følgende: Subhana Rabbil A la wa bihamdih Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Billede 5 37

46 Derefter rejser man sig fra den første sajdah og sætter sig i en siddende stilling som vist på billede 6. Idet man rejser sig, siger man med koncentreret sind Allâhu Akbar, og derefter bevæger man sig ned til anden sajdah. Billede 6 Anden sajdah udføres på samme måde som den foregående sajdah, også beskrevet i punkt 5, billede 5 og 6 38

47 Efter endt sajdah rejser man sig helt op. Indtil videre er første ruk a færdiggjort. Man læser herefter sûrat al-hamd og en anden hel sûra og begynder på du aa i qûnut som vist på billede 7 Billede 7 39

48 Efter qûnut laver man ruku og derefter sûjud (to bøjninger), ligesom man gjorde i første ruk a. Efter man har lavet sûjud, bliver man siddende og læser tashahud som vist på billede 8. Man siger herefter: Ashhadu alla ilaha ila Allâh Wahdahu la sharika lah. Wa ashhadu anna Muhammadan abduh wa Rasûluh. Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Billede 8 40

49 Man rejser sig herefter som vist på billede 9 og læser enten sûrat al Hamd eller følgende tasabih tre gange: Subhan Allâhe, wal-hamdulillahe, wala ilaha illa Allâh, wa Allâhu Akbar. Billede 9 41

50 Efter tasabih laver man ruku og sûjud som tidligere beskrevet. Fjerde ruk a udføres akkurat på samme måde som tredje ruk a. Efter sûjud sætter man sig for at lave tashahud som vist på billede 10. Efter endt tashahud laver man taslim ved at sige følgende: Assalamu alayka ayyuhal Nabiy wa Rahmatullâhi Wabarakatuh. Assalamu alayna wa ala ibad Allâh as-salihin. Assalamu alaykum Warahmatullâh Wabarakatuh. Billede 10 42

51 Beskrivelse: Den ovennævnte beskrivelse kaldes sâlat alruba iya, det vil sige bøn bestående af fire ruk at, som sâlat al-duhr, sâlat al- asr og sâlat al- isha. Hvis bønnen derimod havde været thana iya, ville den bestå af to ruk at som sâlat al-subuh. Her skal man efter endt tashahud i anden ruk a udtale taslim, og dermed er bønnen fuldendt. Hvis bønnen havde været thulathiya, ville den bestå af tre ruk at som sâlat al-magrib. Så skal man efter endt tashahud i anden ruk a rejse sig og læse tasabih tre gange eller surat al-hamd, hvorefter man bøjer sig til ruku, laver de to sûjud, læser tashahud og til sidst læser taslim for at fuldende bønnen. Sâlat al asr Sâlat al- asr er eftermiddagsbønnen og består af fire ruk at. Den udføres på samme måde som sâlat al-duhr. Blot er det intentionen, der ændres. Her siger man: Jeg beder sâlat al- asr wâjib for at tilnærme mig Allâh Den Ophøjede. Sâlat al- maghrib Sâlat al maghrib er aftenbønnen. Den består af tre ruk at. Man starter med intentionen: Jeg beder sâlat al maghrib wâjib for at tilnærme mig Allâh Den Ophøjede. Herefter siger Allâhu Akbar. Man læser sûrat al-hamd samt en anden selvvalgt sûra. Efter endt læsning siger man Allâhu Akbar og går ned i ruku. Her kan man læse følgende ihukommelse: 43

52 Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Efter endt ruku rejser man sig op, idet man siger: Sami a Allâhu li man hamidah. Herefter går man ned i sûjud og læser følgende ihukommelse: Subhana Rabbil A la wa bihamdih Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Efter endt læsning siger man Allâhu Akbar og sætter sig op. Dette udføres to gange. Når man er færdig med sûjud, siger man Allâhu Akbar og rejser sig op. Her læser man sûrat al-hamd samt en anden selvvalgt sûra. Efter endt læsning læser man qûnut. I sin qûnut kan man læse følgende ihukommelse: Herre! Lad ikke vort hjerte vige, efter at Du først har retledt os! Giv os barmhjertighed fra Dig! Du er Den Stadige Giver. >>Rabbana la tuzigh qulubana ba da idh hadaytana, wa hab lana mil-ladunka rahma, innaka antal wahhab.<< Efter endt qûnut udføres ruku og sûjud som tidligere beskrevet. Man læser herefter tashahud: Ashhadu alla ilaha ila Allâh Wahdahu la sharika lah. Wa ashhadu anna Muhammadan abduh wa Rasûluh. 44

53 Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Derefter rejser man sig op og læser følgende tasabih op til tre gange: Subhan Allâhe, wal-hamdulillahe, wala ilaha illa Allâh, wa Allâhu Akbar. Derefter laver man ruku, sûjud, læser tashahud, og lige efter tashahud læser man følgende taslim: Assalamu alayka ayyuhal Nabiy wa Rahmatullâhi Wabarakatuh. Assalamu alayna wa ala ibad Allâh as-salihin. Assalamu alaykum Warahmatullâh Wabarakatuh. Sâlat al- isha Sâlat al- isha er senaftenbønnen og består af fire ruk at. Den udføres på samme måde som sâlat al-duhr og sâlat al- asr. Blot er det intentionen, der ændres. Her siger man: Jeg beder sâlat al- isha wâjib for at tilnærme mig Allâh Den Ophøjede. Sâlat al-fajr (al-subuh) Sâlat al subuh er morgenbønnen. Den består af to ruk at. Man starter med intentionen: Jeg beder sâlat al subuh wâjib for at tilnærme mig Allâh Den Ophøjede. Herefter siger man Allâhu Akbar. Så skal man læse sûrat al-hamd samt en anden selvvalgt sûra. Efter endt læsning siger man Allâhu Akbar og går ned i ruku. Her kan man læse følgende ihukommelse: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. 45

54 Efter endt ruku rejser man sig op, idet man siger: Sami a Allâhu li man hamidah. Herefter går man ned i sûjud. Man lader alle masajid berøre tæppet. Man kan læse følgende ihukommelse: Subhana Rabbi al-a la wa bihamdih Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Efter endt læsning siger man Allâhu Akbar og sætter sig op. Denne sajdah udføres en gang til. Når man er færdig med sûjud, siger man Allâhu Akbar og rejser sig op. Her læser man sûrat al-hamd samt en anden selvvalgt sûra. Efter endt læsning læser man qûnut. I sin qûnut kan man læse følgende ihukommelse: Herre! Giv os noget godt i det jordiske liv og noget godt i det hinsidige! Og skån os for Ildens straf! >>Rabbana atina fid-dunya hasana wa fil akhirati hasana wa qina athaben-nar<< Efter endt qûnut udføres ruku og sûjud som tidligere beskrevet. Man læser herefter tashahud og taslim: Ashhadu alla ilaha ila Allâh Wahdahu la sharika lah. Wa ashhadu anna Muhammadan abduh wa Rasûluh. Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad. Assalamu alayka ayyuhal Nabiy wa Rahmatullâhi Wabarakatuh. Assalamu alayna wa ala ibad Allâh as-salihin. Assalamu alaykum Warahmatullâh Wabakatuh. 46

55 Bønnens obligatoriske enheder Al-wajib al-rukni: Det er de ting, som vil ugyldiggøre bønnen, hvis man ændrer på dem (øger dem eller formindsker dem) bevidst eller ubevidst. Al-wajib ghayr al-rukni: Det er de ting, der vil ugyldiggøre bønnen, hvis man ændrer på dem bevidst, men ikke ubevidst. Al-Wajibat al-rukniya Intentionen Takbirat al-ihram Ens stående stilling ved udtalelsen/tænkningen af intentionen og takbirat al-ihram samt lige inden ruku Al-Ruku De to efterfølgende sâjdat Al-Wajibat ghayr al-rukniya At læse sûrat al-hamd og en anden sûra i første og anden ruk a Ihukommelsen i tredje og fjerde ruk a, samt i ruku og sûjud Én sâjdah [i stedet for to] Tashahud Taslim At holde sig i ro uden overskydende bevægelse Rækkefølgen Kronologien 47

56 Detajler, der ugyldiggør bønnen. Når ens wudhu brydes Når ens ghûsul brydes At spise og drikke bevidst eller ubevidst under bønnen At grine højlydt under bønnen At udføre en handling (som intet har med bønnen at gøre overhovedet) under bønnen bevidst eller ubevidst At bevæge sig meget væk fra qîblah bevidst eller ubevidst At tale under bønnen bevidst eller ubevidst At lægge sine hænder på maven bevidst eller ubevidst At græde over noget verdsligt bevidst At tvivle i antal ruk at, som ikke har nogen løsning (læs om de mulige løsninger senere i kapitlet) At lægge en rukun af arkan al-sâlat til eller fra bevidst eller ubevidst At lægge en obligatorisk del, som ikke er af arkan al-sâlat, til eller fra bevidst Tvivl, der ugyldiggør bønnen At tvivle på antal ruk at i sâlat al thuna iya og sâlat al-thulathiya og ligeledes i de to første ruk at af sâlat al-ruba iya, før man fuldender sûjud i anden ruk a At tvivle mellem den anden og den femte eller derover At tvivle mellem den tredje og den sjette eller derover At tvivle mellem den fjerde og den sjette eller derover 48

57 Tvivl, som ikke bliver taget i betragtning At tvivle på, om man har udført en af bønnens obligatoriske handlinger efter at have passeret denne handlings tid og sted At tvivle efter fuldendt bøn At tvivle på måden, hvorpå man har udført bønnen, når bønnens tid er gået At betvivle for meget tvivl En Imams tvivl på antal ruk at i tilfælde af, at den bedende bag Imamen ikke tvivler. Så skal Imamen lytte til vedkommende og se bort fra sin egen tvivl At tvivle i de anbefalede bønner Tvivl, som har en løsning, der gyldiggør bønnen Tvivl 1) At tvivle om det er den anden elle den trejde ruk a efter endt sujud. Løsning: Man betragter den som værende den tredje ruk a og fuldender bønnen. Herefter beder man som ekstra bøn enten én ruk a, hvor man står op eller to ruk at i siddende stilling, efter man har fuldendt den obligatoriske bøn med taslim. Tvivl 2) At tvivle om det er den anden eller den fjerde ruk a efter endt sûjud. Løsning: Man betragter den som værende den fjerde ruk a og fuldender bønnen, hvorefter man beder to ruk at stående som en ekstra bøn Tvivl 3) At tvivle om det er den anden eller den tredje eller den fjerde ruk a efter endt sûjud. Løsning: Man betragter den som værende den fjerde ruk a og fuldender bønnen, hvorefter man beder to ruk at stående og to ruk at siddende som ekstra bøn. Tvivl 4) At tvivle om det er den tredje eller den fjerde ruk a efter endt sûjud. 49

58 Løsning: Man betragter den som værende den fjerde ruk a, hvorefter man fuldender bønnen. Derefter beder man én ruk a stående eller to ruk at siddende. Tvivl 5) At tvivle om det er den fjerde eller femte ruk a, mens man stadig sidder ned. Løsning: Man betragter den som værende den fjerde ruk a, hvorefter man fuldender bønnen. Derefter beder man sájdatay al sahuq (forglemmelsesbønnen). Tvivl 6) At tvivle om det er den fjerde eller femte ruk a, mens man rejser sig op. Løsning: Man bryder sin rejsen og sætter sig ned, hvorefter man laver tashahud og taslim. Derefter beder man én ruk a stående eller to ruk at siddende som ekstra bøn. Tvivl 7) At tvivle om det er den tredje eller den femte ruk a, mens man rejser sig. Løsning: Man bryder sin rejsen og sætter sig ned, hvorefter man laver tashahud og taslim. Derefter beder man to ruk at stående som ekstra bøn. Tvivl 8) At tvivle om det er den tredje, den fjerde eller den femte ruk a, mens man rejser sig. Løsning: Man bryder sin rejsen og sætter sig ned, hvorefter man laver tashahud og taslim. Derefter beder man ruk at stående og to ruk at siddende som ekstra bøn. Tvil 9) At tvivle om det er den femte eller sjette ruk a, mens man rejser sig op. Løsning: Vi bryder sin rejsen og sætter sig ned, hvorefter man laver tashahud og taslim. Derefter laver man sâjdatay al-sahuw (forglemmelsesbønnen). 50

59 Tvivlsbønnen (ekstra bøn) Den ekstra bøn som beskrevet ovenover er obligatorisk. Man skal bede den lige efter endt bøn, før denne ugyldiggøres ved at man fx flytter sig fra qîblah, idet man vender sig mod højre eller venstre, taler med andre m.m. Alle krav og betingelser, som gælder for den obligatoriske bøn, skal ligeledes være opfyldt i tvivlsbønnen. Udførelse af tvivlsbønnen Først skal man have intentionen og lave takbirat al-ihram (sige Allâhu Akbar). Herefter skal man kun læse sûrat alhamd uden nogen anden sûra. Den skal læse lavt, selv albasmalah. Herefter skal man udføre ruku, sûjud (bestående af to sâjdat), tashahud og taslim. Bemærk: Alt efter om tvivlsbønnen består af én eller to ruk at, skal den udføres i overenstemmelse dermed. Forglemmelsesbønnen (ekstra bøn) Denne bøn kaldes på arabisk sûjud al-sahuw. Egentligt kan den kaldes en decideret bøn, da den kun består af to sûjud i siddende stilling og udføres direkte efter den bøn, man har tvivlet i. Den er en såkaldt tilføjelse til ens bøn for at fuldende den på bedste vis. Sûjud al-sahuw udføres, hvis man i løbet af en bøn opfylder ét af nedenstående kriterier: Hvis man taler ubevidst. Hvis man glemmer én sâjdah, og man har passeret dens udførelse. Hvis man glemmer tashahud, og man har passeret dens udførelse. Hvis man laver taslim et andet sted end på det obligatoriske tidspunkt. Hvis man tvivler mellem fjerde og femte ruk a. 51

60 Udførelse af sûjud al-sahuw Før man udfører denne bøn, skal man have intentionen om at udføre sûjud al-sahuw, og man behøver ikke at udføre takbirat al-ihram. Som sagt er man i en siddende stilling, når den udføres, og således er der ingen ruku i denne bøn. Efter man har lavet sin intention, går man direkte til at lave to sûjud. Man skal udtale følgende bestemte ihukommelse i sûjudstillingen: Bismillâhe wa billâh. Allâhuma salli ala Muhâmmadew wa Aali Muhâmmad. Herefter læser man tashahud og taslim som i en normal bøn. Fredagsbønnen Fredagsbønnen siger sig selv, at den bedes om fredagen. Denne bøn er især speciel, da den i allerhøjeste grad er med til at samle og forene muslimerne. Der udføres en fælles tilbedelse af Allâh (swt). Det er yderst anbefalet at bede sine bønner i fællesskab foruden fredagsbønnen, hvor end man er. For at kunne bede fredagsbønnen jama a (det vil sige i fællesskab) skal man være mindst fire personer foruden imamen. Imamen skal være vidende og valgt af folket. Inden bønnen finder sted, holder imamen to taler. Disse vægter bønnens to ruk at, det vil sige, at sâlat alduhr automatisk bliver komprimeret til to ruk at. Men selvfølgelig er betingelsen for at bede denne komprimerede bøn i fællesskab, at man har lyttet til de to fredagstaler inden da. 52

61 I, der tror! Når der kaldes til bønnen om fredagen, så bestræb jer på at ihukomme Gud og lad forretningerne ligge! Det er det bedste for jer, hvis I blot vidste det! Når der kaldes til fredagsbønnen, bør man efterlade alt det, man laver, og bestræbe sig efter at deltage, for sandelig ligger der en stor velsignelse i at deltage i denne specielle bøn. 53

62 Når så bønnen er til ende, skal I sprede jer i landet og stræbe efter Guds gunst og ihukomme Gud meget! Måske vil det gå jer godt. Når bønnen er færdig, kan man gå tilbage til sit foretagende. Fredagsbønnens udførelse Man begynder med intentionen. Man tager hænderne op til ørerne og siger følgende lavt/inde i sig selv: Nawaytu an usalli ruk atayn fardh salât adh-duhr qurbatan lillahi ta ala >>Jeg ønsker at bede to ruk at middagsbøn for at tilnærme mig Allâh<< Så siger du Allâhu akbar. Imamen læser sûrat al-fatiha og en anden selvvalgt sûra. Her skal man selv blot lytte uden at læse med. Når imamen siger Allâhu Akbar, siger man ligeledes Allâhu Akbar. Herefter udføres qûnut. Deri kan man læse en hvilken som helst ihukommelse. Efter qûnut siger man Allâhu Akbar og går ned i ruku. Her kan man læse én af de anbefalede ihukommelser såsom: Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih Subhan Allâh, Subhan Allâh, Subhan Allâh 54

63 Subhana Rabbil Athiimi wa bihamdih (3 gange) Derefter siger man Allâhu Akbar og går ned i sujûd. Heri læser man én af følgende ihukommelser: Subhana Rabbil A la wa bihamdih Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aali Muhammad Subhana Rabbil A la wa bihamdih Subhan Allâh, Subhan Allâh, Subhan Allâh Subhana Rabbil A la wa bihamdih (3 gange) Denne sujûd udføres to gange. Efter sûjud siger man Allâhu Akbar og rejser sig op. Herefter vil imamen læse sûrat al-fatiha og en anden selvvalgt sûra. Igen her skal man ikke læse med men blot lytte koncentreret efter. Når imamen er færdig, siger man Allâhu Akbar og går ned til ruku og læser en ihukommelse. Derefter rejser man sig og læser qûnut på samme måde som ovenstående. Efter qûnut siger man Allâhu Akbar og går ned i sujûd og på samme måde læser en ihukommelse her. Sûjud udføres to gange. Efter endt sûjud læses tashahud samt taslim ved at sige følgende: Bismillâhe wa billâh wa khayril asma alhusna lillah. Ashhadu alla ilaha illa Allâh wahdahu la sharika lah Wa ashhadu anna Muhammadan abduhu wa Rasûlluh Allâhuma salli ala Muhammadew wa Aalii Muhammad 55