Tirsdag Ålborg

Transkript

1 Tirsdag Ålborg Adjunkt, cand.pæd.mshp.dansk- didak<k

2 Alfabetet er mit bedste legetøj Det er som det al,d har været: Alfabetet er mit bedste legetøj. Jeg vil lege med det lige,l det bliver for mørkt,l at jeg kan sé det Dan Turèll fra digtsamlingen Tja- a Cha- Cha, 1993

3 PROGRAM 1. Dansk i overbygningen - Vild med Dansk Vild med Dan Turéll 2. Fokus på udvalgte forløb fra Vild med dansk 8. klasse Den fantas6ske fortælling 8. klasse Fra bog 6l film 9. klasse Den fotograferede virkelighed 3. Vild med Dan Turéll forfamerskabslæsning i overbygningen

4 FÆLLES MÅL Det skrevne sprog, skrive Udtrykke sig skriftligt i relevante genrer Skrive og stave korrekt Litteratur, sprog og medier Litteratur børne-, ungdoms-, kanonisk og ældre litteratur Film, fagtekster It og medier Genrekendskab Sprog og grammatik Det skrevne sprog, læse Læselyst, læsehastighed, læseforståelse og læsestrategier Det talte sprog Udtrykke sig mundtligt i relevante genrer, der passer til situationen Lytte Ordforråd Oplæsning

5 På vej mod afgangsprøven Opgivelser og prøveoplæg FikSon Ikke- fikson Tekster normalsider En normalside består af 1300 bogstaver Mindst to danske romaner og et tredje fik<vt værk. Det kan være: drama, spillefilm, hørespil, novelle-,digtsamling, roman m.m. Andre udtryksformer Ældre og nyere prosa og poesi og eventuelt drama fx: Roman Novelle Drama Digt Essay Kortprosa Manuskript Eventyr Spillefilm Novellefilm KorYilm Musikvideo Tegnefilm Tegneserie Kunstbillede Teater Tv- drama<k Hørespil Computerspil Sagprosa fx: Ar<kel Avisleder Læserbrev Kronik Voxpop Annonce Fagbogsuddrag Essay Reklame (trykt) Tv- reklame Nyhedsudsendelse Dokumentarprogram Interview Radiomontage Informa<onsudsendelse Pressefoto Internetside

6 Hvert kapitel/forløb afrundes med et slutprodukt

7 FantasSske fortællinger - overblik Tekst Fokus Mål AkSviteter Evaluering En femhundrede og femogtyvende gang Louis Jensen Fælles appe<tvækker introduk<on Nærlæse kompleks tekst Ak<vere forhåndsviden om genren Læse med fordobling Fælles samtale om teksten Evaluerings- trekanten Logbog Rig og berømt Bent Haller Flere måder at læse på Vurdere eget udbybe af det læste Læse på, mellem, og bag linjerne Demonstrere genrekendskab Nærlæse, læse fortolkende Genren fantas<ske fortællinger Logbog Læseforståelse

8 FantasSske fortællinger overblik fortsat Tekst Fokus Mål AkSviteter Evaluering Lykkefanten Genre- afgrænsning Det skrevne sprog i genre Filmsproglige virkemidler og Udvikle skriesproget Beherskelse af genren fantas<ske fortællinger Filmanalyse Meddigtning Skriv en fantas<sk fortælling Logbog Kriterier for fik<ons- skrivning

9 Læseforståelse Læseforståelse handler om at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst Bråten(2008)Læseforståelse: Udlede den mening, der ligger i teksten 2. Skabe mening med udgangspunkt i teksten interagere og tolke teksten Læseforståelse kræver interak<on mellem læser og tekst.

10 Bevidste læsere Fredheim(2006): At læse for at lære, s. 13 Bruger deres baggrundsviden Tænker over, hvad de ved om emnet fra <dligere, og skriver det oee ned i s<kordsform som et tankekort. Forholder sig metakognisvt Sl teksten Sammenholder det, de ved om emnet fra <dligere, med det nye, de læser. De er bevidste om, hvad de kan, hvad de ikke kan særlig godt, hvad de vil lære, og hvordan de vil lære det. Er aksve i læringsprocessen S<ller spørgsmål <l sig selv, mens de læser. Mestrer fleksible læsestrategier Ved at forskellige slags tekster både kan og skal læses på forskellige måder.

11 En fem hundrede og femogtyvende gang sejlede en lille mand af sted i en båd af papir og med en blyant som mast. Sejlet var også et hvidt papir, og der skrev solen, månen og stjernerne smukke digte. Så kom han <l et slot af papir ude midt på havet, men roben ville ikke lade ham komme ind. Så spidsede han blyanten og slog roben ihjel. Prinsessen var af papir, men han skrev på hende, og <l sidst blev hun levende. Louis Jensen: Hundrede helt & aldeles firkantede historier (2007) Lillian Brøgger <rsdag 30. august 2011 Hvad skal læseren vide om sprog, genrer og liberatur for at forstå denne tekst og læse den Emnenavn med liberær fordobling?

12 Signalord, dasd, verber, nominalgrupper En fem hundrede og femogtyvende gang sejlede en lille mand af sted i en båd af papir og med en blyant som mast. Sejlet var også et hvidt papir, og der skrev solen, månen og stjernerne smukke digte. Så kom han <l et slot af papir ude midt på havet, men roben ville ikke lade ham komme ind. Så spidsede han blyanten og slog roben ihjel. Prinsessen var af papir, men han skrev på hende, og <l sidst blev hun levende. 1. Orientering 2. Begivenheder 3. KomplikaSoner 4. Løsning FikSon analyse, fortolkning og refleksion At læse med fordobling

13 Bestemmer Hvis er de? Hvor mange er der? Nominalgrupper Beskriver Hvordan er sagen? Person/Sng Hvem/hvad handler det om? Tilføjelse Og hvad så mere? En lille mand af sted i en båd af papir og med en blyant som mast smukke digte Et slot af papir ude midt på havet <rsdag 30. august 2011 Emnenavn

14 Den interaksve læsemodel En femhundrede og femtyvende gang Viden om verden Viden om sprog syntaks semansk pragmask Viden om tekster Bogstav/ lyd- kendskab Leksikon ordforråd ordkend- skab Hukom- melse for tekst Metabe- vidsthed Kende <l sejlbåde Erfaringer med papir og vand Tema/rema roben Signalord Kende Louis Jensens firkantede historier H.C. Andersens eventyr Den standhajige,nsoldat Mast - mast Mast - mast At han i 7. linje refererer <l mand i 2. linje Hvad drejer teksten sig egentlig om? Hvad er der med roben? Læse med fordobling

15 Bent Hallers novelle: Rig og berømt 8. klasse, Fantastiske fortællinger Fælles Mål 2009: - vurdere eget udbytte af det læste Hvad handler novellen om, hvis vi læser på linjerne og tager ordene bogstaveligt? Hvad handler novellen om, hvis vi læser mellem linjerne og tolker? Hvad drejer novellen sig om bag linjerne, når vi reflekterer kritisk og perspektiverende?

16 Læs Rig og berømt i grupper på fire med læseroller. Fordel nedenstående læseroller imellem jer Ordstyreren Ordstyreren skriver spørgsmål <l teksten. Det skal være spørgsmål, som skal få gruppen <l at tale sammen om teksten. Spørgsmål, der ikke lige kan svares på. Ordstyreren leder gruppens samtale, og lader alle præsentere sin opgave eeer tur. Eeer hver fremlæggelse skal alle dele sine tanker og synspunkter om det, de har læst og tænker I forhold <l opgaven. Ordkunstneren Ordkunstneren går på jagt eeer mærkelige, morsomme eller vanskelige ord og udtryk i teksten. Ordkunstneren fortæller de andre om de ord, han har fundet og diskuterer, hvad ordene betyder. Billedskaberen Billedskaberen tegner og beskriver det, han ser for sig, når han læser teksten. Billedskaberen viser det, han har tegnet og skrevet og spørger, hvad de andre har set for sig, mens de læste teksten. Videredigteren Videredigteren fantaserer og fores<ller sig, hvad der videre skete og skriver en fortsæbelse af teksten. Videredigteren læser sin fortælling for gruppen, og gruppen diskuterer andre mulige fortsæbelser af novellen.

17 Eber teksten er læst Eeer I har læst teksten og udfyldt jeres rolle, samtaler I om teksten ud fra de fire roller. Ordstyreren leder samtalen. I skiees <l at byde ind i samtalen ud fra det, I har hae fokus på, mens I læste.

18 Rig og berømt Hvad drejer teksten sig egentlig om? At læse på linjerne Mellem linjerne Bag linjerne Find tre steder i teksten, som du synes er vig<gst at få svar på for at forstå teksten rig<gt. Formuler det, som tre spørgsmål. Gå sammen i en gruppe på fire. Vælg de vig<gste fem spørgsmål ud. Søg i fælles i gruppen at besvare spørgsmålene.

19 3 typer fantastiske fortællinger defineret ud fra deres forhold til virkeligheden (Nikolajeva): Den åbne konstrukson I den åbne konstruk<on forekommer der både en realis<sk og en magisk verden. Eksempler: Bjarne Reuter: Shamran, Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte Den lukkede konstrukson I den lukkede konstruk<on foregår fortællingen kun i en fantasiverden (et sekundært univers). Eksempler: Lene Kaaberbøl: Skammerens daber, Tolkien: Ringenes Herre Den underforståede konstrukson I den underforståede konstruk<on er udgangspunktet den virkelige verden(den primære verden), der får besøg af magiske agenter som engle, eller der kan ske overnaturlige <ng. Eksempler: Ole Lund- Kirkegaard: Gummi- Tarzan, Louis Jensen: Den fortryllede by. Bent Haller: Neondrengens profe<

20 Filmen Lykkefanten Filmen Lykkefanten varer 55 min. Stop filmen eeer ca. 30 min., hvor moren spiser gulerødder på en temmelig heeig måde. Overvej og drøe, hvordan filmen fortsæber. Er der nogle spor eller stemninger, der peger på, hvad der vil ske? Lav fem minubers hur<gskrivning om, hvordan I fores<ller jer, at filmen fortsæber.

21 Lykkefanten Find eksempler på, at filmen Lykkefanten kan være en fantas<sk fortælling. Hvilken af de tre konstruk<oner <lhører den? Hvorfor? Hvad drejer filmen sig egentlig om? (Læs bag linjerne.)

22 Skriv en fantasssk fortælling med sten saks og papir S<lladsere under elevernes skrivning Kriterier for fik<onsskrivning Skelebekster Finde beviser i teksten, der viser at

23 Fra bog Sl film Fra Al6ng og Ulla Vilstrup Sl Rene hjerter hbp://

24 Den fotograferede virkelighed Pressefotografi inddeler sig i to genrer: nyhed og reportage og portræt og illustra<on

25 Fortæl en historie i fire billeder

26 Lav en billedserie i fire billeder ud fra temaet: Mennesker og mad

27 Vild med Dan Turéll Forfaberskabslæsning Erindringsfortælleren: Satori i Vangede Essayisten: Pølsesnak

28 ForfaMerskabslæsning Læremidler Fx en biografi DidakSske læremidler Fx Vild med Dan Turéll Forfaberskabslæsning hvordan? Hvad skal fylde? Og hvorfor? ForfaMer tekst læser Kapitler: hvilke og hvor mange? P- bog, e- bog, i- bog?

29 Resarch: Dan Turéll Læse, høre, se og føle en masse om, af og med Dan Turéll Turéllsamlingen.dk Inddeling i kapitler: Erindringsfortælleren, lyrikeren, essayisten og krimiforfaberen

30 ForfaMerskabslæsning Flere tekster af samme forfaber Undersøge, hvad teksterne har <l fælles. Tydeliggøre en rød tråd i forfaberskabet? Det kan fx være temaer, strukturer, genrer, s<lis<k eller andet. Pointen kan også være, at teksterne er meget forskellige (eksperimenterende).

31 Dan Turélls forfamerskab Forskelle Både fakta og fik<on Forskellige genrer: Erindringer, lyrik, essay og krimi Erindringer: både erindringsroman og erindringsfortællinger Jegfortæller og den kollek<ve vi- fortæller Struktur: berebermodel, addi<v: lag på lag Ligheder Gentagelsen som rød tråd i forfaberskabet både tema<sk og sprogligt AlliMeraSon fx fra essayet Pølsesnak: lukullisk lallende luksus legeme Direkte henvendelse <l læseren i alle genrer også i kriminovellen: Det er muligt, De aldrig har læst SnapShot det omtrent lige så sandsynligt som at de aldrig har hae mo<v <l at visitere en tandlæge eller en frisør. Ironi og overdrivelse Talesprogspræget skribsprog

32 Gentagelsen som tema (Vild med Dan Turéll: S. 38) Jeg stod i årevis og sparkede bolden op ad kældertrappen og sendte den <lbage når muren sendte den <lbage i en al<d ny vinkel En vedblivende bevægelig medita<on som lige så godt kunne være fodbold og som stadig er langt mere fodbold end "liberatur" eller "lyrik"

33 Erindringsfortælleren Dan Turéll om barndommen og forholdet <l sin far S. 28 henvisning <l i- bog! Youtube og dr.dk/bonanza Dan Turéll i lørdagshjørnet

34 Hvad vil det sige at fortælle erindringer? Erindring Hukommelse Fokus på følelser og Fokus på sandhed oplevelser Subjek<vt Objek<vt og neutralt fortællerens oplevelse og holdning Hvordan oplevede du I hvilket årstal første skoledag? begyndte du i skole?

35 Satori i Vangede Før teksten læses: Hvad er satori? Mens teksten læses: Indlevelse og indsigt Eeer teksten er læst: Refleksion hvordan kan tomhed være befriende? Erindringsfortællingen som genre Ligheder og forskelle i forfaberskabet

36 Læs essayet Pølsesnak Find Turéll kendetegn i teksten, mens I læser den: Allibera<on Gentagelser Ironi Direkte henvendelse <l læseren

37 Essayet og de tre fortælleplaner Det konkrete plan Det erindrede plan Det reflekterede plan Find eksempler på de tre fortælleplaner. Hvilket fylder mest? Hvad drejer teksten sig egentlig om?

38 Turéll får det sidste ord En digter er kun en maskine Hvis fingre kan gnistre og hvine En digter er kun en maskine De former han støber er dine