Undersøgelse af julehjælpen Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, forår 2015

Transkript

1 Undersøgelse af julehjælpen 2014 Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, forår 2015

2 Bikubenfondens ændrede praksis for uddeling af julehjælp Fra mange operatører til få partnerskaber Kobling af julehjælp til længerevarende støtte Ændringer i målgruppen (fra primært enlige forsørgere med børn til øget fokus på hjemløse og toforsørger-familier ramt af fattigdom) Øget fokus på evaluering og effektmåling Administration tættere på brugerne Proaktiv kommunikation af Bikubenfondens julehjælp

3 Betragtninger på tværs af undersøgelsen Julehjælpen tilfalder samlet set tungere målgrupper end i 2013, hvilket både skyldes ændringer i Bikubenfondens og operatørernes praksis samt den generelle udvikling i målgruppen for julehjælpen Med Bikubenfondens omlægning af støtten til uddeling af julehjælp er hjælpen blevet koncentreret på færre operatører, hvoraf næsten alle arbejder aktivt med brobygning til yderligere tilbud om hjælp og støtte Operatørernes øgede systematisering og udvikling af nye metoder til at skabe viden om slutbrugerne, gør det nemmere at fokusere hjælpen, hvor behovet er størst Som følge af omlægningen af julehjælpen er hjælpen kommet tættere på slutbrugerne, fx gennem operatørers opsøgende arbejde og tæt samarbejde med kommunale frontmedarbejdere Bikubenfondens krav om brobygning mellem julehjælpen og yderligere tilbud om hjælp og støtte falder godt i tråd med den måde operatørerne arbejder og ønsker at arbejde på Operatørerne ser det brobyggende arbejde som afgørende for at skabe varig forandring og gør brug af en lang række forskellige metoder til at sikre, at brobygning sker, hvor slutbrugerne ønsker det Operatørerne ser med reference til forskellige indikatorer overordnet set brobygningen mellem årets julehjælp og de øvrige tilbud om hjælp og støtte som en succes

4 Undersøgelsens formål Primært formål Oparbejde viden om, hvordan operatørerne arbejder aktivt med at løfte julehjælpsmodtagere ind i varige tilbud om hjælp og støtte, samt identificere muligheder og barrierer herfor Sekundært formål Skabe overblik over julehjælpen 2014 samt skabe viden om omlægningen af julehjælpen Bidrage til videndeling mellem aktører på julehjælpsområdet

5 Metoder og datagrundlag Spørgeskemaundersøgelse blandt de 14 operatører, der modtog Bikubenfondens støtte til uddeling af julehjælp 2014, svarprocent 100% Interviews med repræsentanter fra 13 ud af de 14 operatører, der modtog Bikubenfondens støtte til julehjælp 2014 (den sidste organisation arbejder ikke direkte med at bygge bro til varige tilbud om hjælp og støtte) Interviews med 3 slutbrugere og 1 stedfortræder for en slutbruger (slutbrugere er personer, der har modtaget julehjælp fra organisationer, som Bikubenfonden har støttet) Herudover indgår viden fra operatørernes egne evalueringer og afrapporteringer sendt til Bikubenfonden

6 Fordeling af fondens støtte i 2014 I alt blev 14 operatører støttet (mod 112 operatører i 2013) Sammenlignet med 2013 har Bikubenfonden i 2014 givet færre små og flere store donationer I 2014 blev 57 pct. af operatørerne støttet med beløb over kr. (mod 2 pct. af operatørerne i 2013) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Organisationer fordelt på beløb (pct.) 88% 50% 36% 7% 4% 6% 7% 2% Sammenlignet med 2013 er midlerne nogenlunde ensartet fordelt på kategorierne dog tilfalder en større andel af den samlede støtte forskellige former for væresteder, aktiviteter og dagtilbud, mens krisecentre og herberg stort set er forsvundet ud af billedet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Samlet donation fordelt på kategori (pct.) 26% 20% 23% 10% Kirker Værested og aktiviteter - dagtilbud 3% Krisecenter og herberg - mulighed for overnatning 61% 57% Humanitære organisationer og foreninger

7 Fakta om julehjælpen i 2014 Hovedparten af operatørerne har en lang tradition for uddeling af julehjælp 86 pct. har uddelt julehjælp i flere end 6 år Operatørernes julehjælp er i 2014 kommet i alt julehjælpsmodtagere til gode 100% 90% 80% Hvor mange år har I uddelt julehjælp? (pct.) Operatørerne har tilsammen givet afslag til i alt ansøgere 70% 60% 57% 63% De 14 operatører har tilsammen hjulpet 1666 enkeltpersoner og familier alene på baggrund af Bikubenfondens donation 50% 40% 30% 29% Operatørerne bruger i gennemsnit 4,9 pct. på administration 20% 13% 14% 14% 21 pct. af operatørerne lader en del af støtten indgå i de tilbud om hjælp og støtte, som julehjælpen knytter an til 10% 0% 7% 1-2 år 3-5 år 6-10 år Flere end 10 år 3% Ved ikke

8 Donationens rolle i samlet julehjælp Bikubenfondens donation udgør den primære finansiering af julehjælpen for 7 pct. af operatørerne 100% Donationens andel af operatørernes samlede julehjælp (pct.) 2 operatører modtog ikke støtte til julehjælp fra andre end Bikubenfonden 90% 80% 70% 74% 86 pct. modtog også støtte fra andre eksterne donorer end Bikubenfonden 60% 50% 50% 2013 Som følge af de større donationer fordelt på færre aktører, udgør donationerne en større andel af de enkelte operatørers samlede julehjælp end i % 30% 20% 10% 14% 21% 21% 4% 8% 7% % Donation 0-25% af samlet hjælp Donation 26-50% af samlet hjælp Donation 51-75% af samlet hjælp Donation % af samlet hjælp

9 Øvrig finansiering af julehjælpen Siden 2013 er der sket en stor stigning i andelen af operatører, der samarbejder med virksomheder om indsamling af midler eller modtager donationer fra virksomheder Der er ligeledes sket en mærkbar stigning i andelen af operatører, de modtager donationer fra andre fonde Slutteligt er der sket en markant stigning i andelen, der svarer andet, hvilket især dækker over: Socialministeriets julepulje (43 pct.) Kommunens julepulje, herunder 18-midler (14 pct.) Aktiviteter der skaber overskud (14 pct.) Ekstern Intern Øvrigt Finansiering af julehjælp (pct.) Andet Eget budget Indsamling via kampagne Indsamling via samarbejde m virksomhed Private donationer Donationer fra virksomheder Andre fonde 15% 28% 36% 31% 37% 43% 53% 43% 50% 57% 64% 72% 79% 74% 0% 20% 40% 60% 80% 100%

10 Udvikling i julehjælpen 64 pct. har oplevet en stigning i antallet af ansøgere siden sidste år, mens blot 7 pct. har oplevet en nedgang 80% 60% 40% Oplevet ændring i antallet af ansøgere (pct.) 60% 64% 30% 29% Den gennemsnitlige stigning af ansøgere er 35 pct., mens den gennemsnitlige nedgang er 7 pct. Forklaringen på den oplevede stigning er især reformer af socialpolitik på kontanthjælpsområdet, sygedagpengeområdet og uddannelsesområdet 20% 0% 10% Stigning Uændret Fald Vi har hjulpet omkring 300 flere end i 2013, og når vi kigger på ansøgningerne kan vi se, at det skyldes nogle af de reformer, der er blevet lavet. Det er stramninger af kontanthjælpen og sygedagpenge. Folk ryger hurtigere ud af sygedagpengesystemet og ind på kontanthjælp 7%

11 Operatørernes målgrupper Enlige (mødre) m. børn Problematikker på tværs af målgrupper: Økonomiske problemer (fattigdom, gæld) Udsatte børnefamilier Børn Sociale problemer (isolation, manglende netværk) Julehjælp Helbredsmæssige problemer (psykiske diagnoser, kroniske sygdomme, handicaps) Ekstremt udsatte kvinder (prostitutionsskader) Hjemløse og stærkt marginaliserede Kvinder og børn på asylcenter Manglende ressourcer (overskud og overblik) Personlig krise (fx ulykke, jobtab, skilsmisse og dødsfald) Misbrug (alkohol/stoffer) Hjemløshed

12 Mod en tungere målgruppe 3 overordnede forklaringsmodeller: 1. Bikubenfondens ændrede praksis 2. Operatørernes ændrede praksis 3. Generel udvikling i målgruppen Opprioritering af særligt hjemløseområdet Bevægelse fra enkeltstående hjælp til længerevarende støtte Slut med automatiske udbetalinger Øget fokus på at rette hjælpen mod dem, der har det største behov Strammere regler og bedre systemer Tæt samarbejde med frontmedarbejdere Væsentlig stigning i gruppen af hjemløse (især unge hjemløse) Fattige er blevet fattigere Nye grupper af fattige Det var ikke alle de kirker, der tidligere automatisk har fået støtte, der søgte i år. Jeg må være så ærlig at sige, at jeg tror, at omlægningen på den måde har været med til at koncentrere hjælpen på de kirker, der havde størst behov Man skal have et gyldigt elevkort for at melde sig til. Det er nyt i år og der er blevet indført lidt flere regler for at ramme den rigtige målgruppe, altså dem der er helt sårbare og ikke har noget netværk og ikke har noget sted at gå hen. Tidligere har det også været folk udefra og familiemedlemmer Vi fik lidt færre ansøgninger end i 2013, men det der var kendetegnende det var, at vi måtte hjælpe flere. Det er den største rekord i hvor mange vi har hjulet nogensinde og det var faktisk fordi, at dem der søgte var fattigere

13 Jul for hjemløse Kendetegn ved målgruppen: Stærkt marginaliseret og udsat Sociale relationer og økonomi slidt itu Psykiske lidelser Tumultarisk tilværelse, korte horisonter Få trygge baser Lavt selvværd Julehjælpen til hjemløse gives typisk som en særlig opmærksomhed og et julearrangement i december. Den har en tillidsskabende funktion gør det nemmere for de hjemløse at benytte de øvrige tilbud om hjælp og støtte, herunder: Husly/væresteder/varmestuer Misbrugsrådgivning/ hashbehandling Relationsopbygning Reintegration i samfundet gennem træning af kompetencer Reintegration i familien Hjælp til konkrete udfordringer For hjemløse er julehjælpen vigtig, fordi samfundet lukker ned og gearer ned i en periode. Man ved godt at alle andre samles i familier og sådan noget, og så er det ekstra svært at være hjemløs. Så julehjælpen er sådan i inklusionsøjemed. Nogle ville simpelthen få for lidt at spise og ikke se nogle mennesker i julen, hvis vi ikke gav denne her hjælp. I virkeligheden tjener julehjælpen til hjemløse det samme formål som til vores andre grupper Julehjælpen er med til at gøre, at de er åbne over for os og har bedre mod på at kontakte vores organisation, når de ser eller er med i de ting, som vi foretager os. Det er meget, meget vigtigt for os, at vi også viser os fra den side. Det har sådan en tillidsskabende funktion Der kommer flere og flere hjemløse i Danmark, og der har særligt været en høj stigning på unge hjemløse siden den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft. Det er nok steget med omkring 15%. Når jeg kommer ud på et forsorgshjem sidder der altid 3-4 unge. Det mest forfærdelige er, at mange af de unge mennesker ikke er klar over at de er hjemløse. Hvis de ryger sådan lidt udenfor og er sofaryttere i et par år, så går det faktisk ikke går op for dem, at de er hjemløse, og så kommer de ud i nogle miljøer, hvor de desværre også får et misbrug og så lige pludselig har de altså ikke nogen steder at gå hen

14 Hilsen fra en hjemløs Morgencafé for hjemløse er et socialpædagogisk tilbud til stærkt marginaliserede grupper (hjemløse, psykisk syge, alkoholikere mv.) med dagligt brugere. Gruppen er rimelig fast, men der kommer hele tiden nye til. I december var et frivilligt korps af pædagogstuderende en del af livet i den julepyntede Morgencafé. Gennem uformelle samtaler forsøgte de at få de hjemløse til skrive en julehilsen til familie og venner for at gøre et forsøg på at genoprette kontakten til det mistede bagland. For de hjemløse brugere kan det være forbundet med meget store overvejelser at tage kontakt, da er grænseoverskridende at blotlægge egen social elendighed over for børn, søskende, forældre eller venner. Det kræver derfor mod og moralsk opbakning at skrive en julehilsen. Vi stiller en masse ting frem, og så sværmer de jo lidt om det. Så tager man fat i dem og spørger Er der ikke nogen, du kunne tænke dig at skrive et julekort til?. Det kan godt være rimelig grænseoverskridende for dem og kræve en lidt større pædagogisk indsats, hvor man må prøve også at få dem til at se det fra familiens side og ikke bare deres egen I Morgencaféen kender man brugernes baggrund og historie og ved, hvem man kan presse på. Holdningen er, at man skal kende sine brugere og have vedvarende tilbud, hvis man vil gøre en forskel. Åbner man kun sin dør en dag om året, er der ingen langsigtede perspektiver forbundet med hjælpen. Det er langt mere givtigt på den korte og den lange bane, end at vi bare sidder her og holder juleaften. Vi skal have hele koret med, hvis vi skal gøre noget ved de massive problemer de har vi skal have løst de dybereliggende problemer i familien På interviewtidspunktet er der genetableret varig kontakt for 7-8 brugere og sporadisk kontakt for 5-10 brugere. Vi kan jo godt opmuntre til at genoptage kontakt med familien hele året I julen er det bare anderledes, fordi alle jo er obs på familien på det tidspunkt. Det vil sige, at modtagerenden også er lidt mere modtagelig. Omkring jul er man jo ofte lidt mere blød i knæene og siger Okay, så lad os snakke med ungen. Julen giver en særlig åbning til at tage kontakt til hinanden. Man kalder jo også julen for familiernes tid, gør man ikke?

15 Julearrangement for hjemløse SAND Hovedstaden er en ikke-politisk forening, der varetager hjemløses behov og problemer og oplyser hjemløse om deres rettigheder. Der arbejdes generelt med hjemløse, der ikke alene mangler en bolig, men typisk også har andre problemer som fx psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer. Mange har ikke noget netværk og er meget ensomme. Hver gang vi kan gøre noget for dem, så bliver der simpelthen taget imod med hjertet det er helt fantastisk, og det er med til at gøre, at de er mere åbne over for os og har mere mod på at kontakte vores organisation I fællesskab med Hus Forbi (de hjemøses avis) arrangerede SAND Hovedstaden d. 29 december julefrokost for omkring 120 gadehjemløse, hvor der blev serveret dejlig mad, spillet banko og hvor hjemløsekoret gav koncert. På dagen blev der desuden holdt foredrag for de hjemløse, der blev fortalt om nye tiltag på hjemløseområdet og besvaret spørgsmål om fx serviceloven og den nye kontanthjælpsreform. I SAND Hovedstaden har man erfaret, at et arrangement som julefrokosten har en altafgørende funktion for arbejdet med målgruppen: Det er meget vigtigt for os, at vi viser os fra den side. Det har sådan en tillidsskabende funktion ( ) og på den måde er julearrangementet med til at starte en dialog og bygge bro til noget af den anden hjælp, vi kan tilbyde Ved at samarbejde med Hus Forbi om julearrangementet får SAND Hovedstaden - udover at få plejet kontakten til kendte brugere - også kontakt til nye hjemløse, fordi nye hjemløse ofte prøver at få en bedre økonomi ved at sælge hjemløseavisen. Hver en gadehjemløs vi kan få videre i livet er en succes. Derfor er det afgørende for os at få styrket tilliden til de hjemløse, så vi kan have en positiv dialog med dem SAND Hovedstaden fortæller, at det er deres erfaring, at deres aktiviteter rettet mod hjemløse, som fx julearrangementet, får gruppen til at tage bedre ansvar for deres eget liv og de hjemløse får nye ønsker, som eksempelvis at blive afvænnet fra rusmidler, eller ønsker om at få hjælp og støtte til at få en bolig.

16 Jul for kvinder og børn på asylcenter Kendetegn ved målgruppen: Hyppige flytninger mellem centre Mange usikre faktorer Bekymringer, desperation og håbløshed Uvished om familiemedlemmers skæbne Manglende netværk Traumer Julehjælpen til kvinder og børn på asylcentre gives som en julefest uden for centeret. Julefesten skaber kendskab til de frivillige og bygger bro til et tilbud om caféaftner på asylcentrene, hvor formålet er at skabe: Et åndehul og et safe-place Netværk og venskaber mellem danskere og asylansøgere Netværk og venskaber mellem asylansøgere i og på tværs af asylcentre Tilbud om yderligere integrationstiltag for gruppen, der opnår opholdstilladelse De kommer forskellige steder fra og bærer forskellige historier med sig. Nogle er familiesammenførte, nogle har traumer det er virkelig forskellige skæbner på de asylcentre. Men julefesten giver et åndehul, et pusterum og en mulighed for at kunne fejre højtiden på en ordentlig måde Det kunne også have været andre fester, men mange af asylansøgerne holder et eller andet i forbindelse med jul, selvom det er en meget blandet gruppe. Og så er det jul i Danmark, hvor vi er: Det er en højtid, og det fejrer vi, og vi fejrer det sammen og kom og vær med og dan venskaber. Så det er også en slags inklusion i højtiden, hvor vi laver noget specielt, for nu er vi i et land, hvor julen er speciel Vi vil ikke have, at det er sådan Kom jeg er dansker, nu skal jeg vise dig, hvordan det er. Vi siger, at det handler først og fremmest om venskab. Hvis du ikke har nogen at henvende dig til i det land du bor i, så er der ikke en chance for, at du bliver integreret vi sætter rammerne, så de venskaber har de bedste gromuligheder

17 Caféaftner på asylcentre Kvinde til Kvinde er en forening, der har til formål at skabe empowerment og netværk blandt kvinder. Som en vigtig del af arbejdet er integrationsfremmende aktiviteter og etablering af venskaber på tværs af kulturer. Tidligere har Kvinde til Kvinde givet enkeltstående julehjælp i form af en julefest for kvinder og børn på asylcentre. I 2014 er julehjælpen blevet koblet sammen med et vedvarende tilbud om caféaftner, der afvikles på skift på to asylcentre. Formålet er at etablere kontakter og venskaber mellem kvinderne og mellem kvinderne og de frivillige. Når kvinder og børn kommer til caféen er der pyntet fint op, og der er lidt at spise og drikke. Der hygges og snakkes, og derudover står musik og dans centralt. Dansen får kvinderne til at løsne op, grine og muliggør interaktion på tværs af kultur, religion og sprogbarrierer. Dansen løsner op for alle de spændinger og den angst og uvished, som man har, når man bor på Sandholm. Det er som at bo i et venteværelse, man aner ikke hvad der skal ske og hvor længe man skal være der Caféaftnerne giver kvinderne og børnene noget at se frem til og er et genkendeligt element i en hverdag præget af uvished. Børnene leger med de frivillige og kvinderne kan tage en dyb indånding i trygge omgivelser præget af interesse og forståelse for hinandens situation. På Sandholm var der en kvinde, som fik et opkald, mens hun var til caféaften. Hendes bedste venindes søn var lige blevet henrettet på åben gade i Syrien Vi var nogen der sad ved hende og holdt hendes hånd, mens hun var sønderknust. Vi spurgte om hun ville ned på sit værelse, men hun ville bare gerne være der. Det var en ren indikator på, at vi har gang i noget rigtigt. Caféaften er et safe-place, hvor man kan være med alle de følelser, man nu engang har. Man er ikke alene med sin smerte Julehjælpen har i kombination med opstarten af caféaftner åbnet op for brobygning på mange niveauer. Ikke alene dannes netværk mellem kvinder i de enkelte centre, men også på tværs af centre. Derudover bygges der bro til foreningens øvrige integrationstiltag for de kvinder, der opnår opholdstilladelse. Slutteligt bygges der via projektet bro til andre organisationer, der beskæftiger sig med integration og kvinder i krise. Kvinder og børn er meget glade for at komme til caféaftnerne. Til hver café kommer mellem kvinder og tallet er stigende. Kvinde til Kvindes drøm er at udvide initiativet til alle asylcentre på Sjælland og på sigt også i resten af landet, så der bliver tale om en ensartet indsats på landets asylcentre.

18 Mest anvendte kriterier for julehjælpen Kriterier for julehjælpen (pct.) Fast bruger af vores tilbud 14% Hjemmeboende børn 29% Afgrænset rådighedsbeløb 29% Sociale problemer 48% 44% 57% 42% Alle operatører har i 2014 specifikke kriterier for julehjælpen Sammenlignet med 2013 kan ændringerne i de kriterier operatørerne angiver for julehjælpen primært forklares ved fondens opprioritering af hjemløseområdet Eneforsørger Helbredsproblemer (fysisk/psykisk) Overførselsindkomst Ingen specifikke kriterier Andet Hjemløs 36% 40% 14% 30% 29% 30% 25% 43% 22% 29% 16% Grafen kunne give indtrykket at dårlig økonomi er nedprioriteret til fordel for fx sociale problemer, hjemløshed eller andre problemer. Samtlige modtagere af julehjælpen har imidlertid dårlig økonomi. Grafen illustrerer således blot, at der overordnet set er tale om en målgruppe med tunge sociale problemstillinger og at dårlig økonomi derfor goes without saying. Gæld 7% 11% Studerende 7% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Vi går ikke ind og laver en økonomisk vurdering, fordi vi kender vores brugere og alle dem der kommer hos os er på overførselsindkomst

19 At komme i betragtning til julehjælp Omkring halvdelen af operatørerne giver julehjælp til en bredt defineret målgruppe (udsatte børnefamilier og enlige forsørgere med børn) og kræver skriftlige eller elektroniske ansøgninger Den anden halvdel giver julehjælpen til målgrupper, der tilhører en afgrænset kategori, og kræver derfor ikke ansøgninger ( anbragte børn, kvinder på asylcenter og hjemløse ) Godt en tredjedel benytter socialrådgivere til at vurdere indkomne ansøgninger Der er en stigning i andelen af operatører, der kræver kommunens berigtigelse sammenlignet med % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Kræves det at ansøgere fremviser dokumentation eller kommunens berigtigelse? (pct.) 15% 21% 36% 36% 0% Kræver altid eller på forespørgsel kommunens berigtigelse Kræver altid eller på forespørgsel dokumentation

20 Julehjælpens former Hvordan gives julehjælpen? (pct.) 43% Julearrangement/andet 39% I lighed med 2013 gives julehjælpen som hhv. individuel hjælp og julearrangementer nogle steder i kombination Julekurv 21% 36% Operatører med faste brugere giver fortrinsvis hjælpen som et julearrangement Gavekort til kolonial Julegaver til børn Gavekort til køb af gaver 20% 14% 17% 29% 32% 43% Juleaften er et meget vigtigt fællesskabende arrangement, som har stor betydning for vores elever Individuel julehjælp gives hovedsageligt til udsatte børnefamilier og enlige forsørgere Familierne modtager 300 kr. til mad og 100 kr. for hvert barn under 18 samt 400 kroner til en gave til hvert barn. En typisk ansøger er en enlig mor med to børn, og hun vil altså få 1200 kr. 0% 10% 20% 30% 40% 50%

21 Brobygning er ikke nyt for alle Flere operatører har arbejdet med at bygge bro mellem julehjælpen og andre tilbud om hjælp og støtte gennem en længere årrække Enkelte operatører samarbejder med andre fonde om længerevarende helhedsorienterede og brobyggende indsatser, hvori julehjælpen også indgår. Fx er Dansk Folkehjælp og Veluxfonden partnere i FamilieNET VI-KAN og Røde Kors og Egmontfonden er partnere i En håndsrækning Operatørerne oplever alle, at Bikubenfondens krav om brobygning og langsigtede perspektiver ligger fint i tråd med eventuelle krav fra andre fonde, der støtter deres arbejde, og føler sig derfor ikke presset At julehjælpen ikke slutter den 24. december, det ved vi om nogen godt. Det er det strategiske skifte vi lavede for 7-8 år siden I forbindelse med al den hjælp vi giver, forsøger vi at bygge bro til andre tilbud og informerer om at man kan komme igen. Det er en praksis, vi hele tiden har haft Brobygningsaspektet er ikke helt nyt, for vi har gjort det i nogle år. Men det at det er blevet systematiseret, fordi det er en succes, og det er jo lidt nyt

22 Et skub i en ønsket retning For operatører der kun har lille eller ingen erfaring med at bygge bro mellem julehjælpen og andre tilbud om hjælp og støtte, anses Bikubenfondens krav om brobygning, som et velkomment skub i en ønsket retning Operatører med nogen eller lang erfaring med at bygge bro ser kravet som en god mulighed for yderligere at fokusere og systematisere arbejdet med at skabe sammenhæng mellem julehjælpen og de øvrige tilbud om hjælp og støtte til de forskellige målgrupper Vi har jo ønsket det her fra starten af, så fondens krav om brobygning har ligget rigtig tæt op af det, vi selv ville. Det har bare været en rigtig god mulighed for at gå videre Selvom vi fik travlt i år, har det været meget forfriskende med samarbejdet også fordi, at vi virkelig fik vakt vores eget ønske om at kæde tingene mere sammen til live. Vi har jo også meldt ud til sognene, at det er sådan vi gør, så de også er blevet mere opmærksomme på det Det er klart at vi er mere opmærksomme på brobygning nu. Det har ligesom været en del af grundtanken fra start, men i takt med at julehjælpen vokser, er det også noget vi er blevet mere opmærksomme på

23 Hvorfor er brobygning vigtigt? Julehjælpsmodtagerne har ofte et komplekst sammenfald mellem problemer, der gør, at de ikke kun behøver hjælp i julen, men har brug for hjælp og støtte hele året Operatørerne er enige om at julehjælpen primært afhjælper et akut problem og skaber en åbning, men ikke en varig forandring, hos modtagerne Varighed og kontinuitet af hjælpen er afgørende for at skabe forandring hos julehjælpsmodtagerne, men er også vigtig for dem, som arbejder med målgrupperne Julehjælpen er forskellen på, om det bliver jul eller ej. Men hvis vi vil ændre noget, så er brobygning alfa og omega. Dem der er fattige i december er jo også fattige resten af året Der også meget brandslukning i julehjælpen. Der er et akut problem, når man har meget svært ved at komme til at holde jul. Men vi håber selvfølgelig at der både direkte og indirekte ligger i det, at man ser nogle muligheder i sit eget liv og så er brobygningsperspektivet jo utrolig vigtigt, så vi oplyser hele tiden om deres muligheder Julehjælpen skal være en døråbner og den skal være vedvarende, og det er jo fordi at vi anerkender, at det er det vedvarende arbejde, der kommer til at gøre en længerevarende forskel for familierne Jeg synes, at det her med brobygning er vigtigt, for man har faktisk behovet hele året. Det er mere dem der yder hjælp, der har fokus på at det er også synd til jul

24 Julen sparker døre ind overalt Operatørerne fremhæver en række årsager til, at julehjælpen fungerer som døråbner og facilitator til de øvrige tilbud om hjælp og støtte: Julen giver anledning til at bede om hjælp og skaber kendskab til de andre tilbud for brugerne Julehjælpen er ekstremt vigtig, for det er der folk kommer og åbner sig første gang. Det er vanskeligt at bede om alt mulig anden hjælp, men de vil gerne gøre noget godt for børnene i julen, og så bliver det der, de første gang fortæller om, hvordan deres situation egentlig er Julehjælpen skaber tillid mellem bruger og organisation Det at vi holder et lækkert julearrangement, det gør altså bare, at vi får den der tillid, der gør, at de kommer fremadrettet. Så på den der måde, så rækker julehjælpen ud over sig selv. For os er det meget, meget vigtigt, at vi er der hele tiden Det er lettere at rekruttere frivillige i julen, hvilket har betydning for realiseringen af andre tilbud En anden side af det er, at det også er nemmere at få frivillige op til jul Julehjælpen gør det nemmere at komme i pressen og skabe opmærksomhed om sin sag Der jo også meget presse på julehjælpen generelt set i hele julemåneden og endda før. Så man kan bruge julehjælpen til, det er også, at almindelige mennesker får et kendskab til gruppen, og hvordan de fungerer, og på den måde måske få lidt mere solidaritet omkring dem I julen er det nemmere at fundraise I julen der er man sådan lidt mere følelsesmæssig. Det er der jeg sender alle mine ansøgninger ud. Folk kommer jo lidt i en stemning af, at de godt kunne tænke på andre

25 Indsatser som julehjælpen bygger bro til Fritidsaktiviteter til børn Genoprette relationer Undervisning og foredrag Hjælp til papirarbejde og ansøgninger Bisidning Positive oplevelser Økonomisk rådgivning Værksted og produktion Feriehjælp Psykologbistand Netværk Botilbud Behandling til voldsramte kvinder og børn Tøj Guidning og vejledning Mad Misbrugsrådgivning Væresteder for børn Socialrådgivning Akutherberg Juridisk bistand

26 Målene med at bygge bro Julehjælpsmodtagerne er delt mellem brugere, der allerede er en del af de initiativer, julehjælpen bygger bro til, og nye ansigter eller ansøgere Når julehjælpen gives til nye ansøgere eller ansigter er formålet dels at gøre julen til en god oplevelse, dels at bygge bro til yderligere tilbud om hjælp og støtte, hvor der er behov Når julehjælp gives til faste eller tidligere brugere af de initiativer, julehjælpen bygger bro til, er formålet dels at gøre julen til en god oplevelse, dels at skubbe på eller fastholde en positiv udvikling samt at forebygge tilbagefald (fx gøre det unødvendigt at trække på gaden for at få råd til at holde jul eller tilbyde juleaften i et rusfrit miljø) Ifølge operatørerne er effekterne af de tilbud, som julehjælpen bygger bro til: Kompetenceudvikling Empowerment Hjælp til selvhjælp Læring Ligeværdighed Integration Inklusion Det er jo empowermentudviklende forløb, hvor de får indtryk af, at de kan godt gøre noget selv. De behøver ikke at vente på, at deres sagsbehandler eller jobkonsulent skal henvende sig Der er rigtig meget optræning og kompetenceudvikling i det her "Det er meget empowermentbaseret og giver rigtig meget robusthed, og de kan se, at det de tjener på julebazaren, det går også til deres behandling hos Liva. Det er sådan en meget ligeværdig tilgang

27 Brobygning i praksis Alle operatører, der arbejder med brobygning, har en praksis for, hvordan der samtidig med julehjælpen informeres om de øvrige tilbud om hjælp og støtte, fx: Skriftlig information i brev med kvittering for modtagelse af skriftlige og elektroniske ansøgninger Skriftlig information i brev med afslag ved skriftlige og elektroniske ansøgninger Oplysning ved julearrangement (fx fælles info, plakater, opslagstavle) Opsøgende arbejde (fx på gadeplan eller forsorgshjem) Mundtlig info og foldere ved uddeling af julehjælpen Mulighed for afkrydsning ved tilbud om yderligere hjælp i ansøgningsskema Skriftlig information som kommunen uddeler sammen med gavekort Mundtlig information til folk, der henvender sig personligt for hjælp Brobygning i praksis Via hjemmeside

28 Geografi og lokale forhold som barriere for brobygning Geografi I udkants- Danmark og Grønland er der områder, hvor det er svært at rekruttere frivillige og således også svært at stable yderligere tilbud på benene. Her formidles hjælpen fra centralt hold, og det vil primært være fx telefon/netbaseret rådgivning, der kan bygges bro til I områder hvor operatørerne ikke selv er repræsenteret via lokalafdelinger samarbejdes ofte med kommunerne om julehjælpen. Her kan der mangle procedurer til at sikre, at der også videreformidles informationer om de øvrige tilbud om hjælp og støtte Så det er jo også lidt en barriere i forhold til at få gjort opmærksom på de øvrige aktiviteter med mindre man har en god aftale med de ansatte i kommunerne. Dem kan man jo prøve at opfordre til at videreformidle informationerne så Ovenstående problematikker aktualiseres yderligere af en rapporteret forskydning af julehjælpen fra by til land Lokale forhold De store operatører har mange lokale afdelinger, og det kan variere lokalt om og hvordan der gøres opmærksom på yderligere tilbud om hjælp og støtte: I nogle lokalafdelinger har man ikke andre indsatser for målgruppen end julehjælpen, hvorfor de frivillige ikke finder det meningsfuldt at informere om andre tilbud Nogle operatører nævner, at enkelte steder fungerer pladsmangel eller en i forvejen stor brugergruppe som en barriere i forhold til at kunne invitere nye julehjælpsmodtagere ind i de øvrige tilbud om hjælp og støtte

29 Andel kendte og nye brugere Andel julehjælpsmodtagere der i forvejen var brugere af tilbud om hjælp og støtte (pct.) Trods mange julehjælpsmodtageres fastlåste situation er der et vist flow i julehjælpen, hvilket også er målet med de aktiviteter, julehjælpen bygger bro til 0-25% var i forvejen brugere 29% Operatørerne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem dem: 26-50% var i forvejen brugere 14% operatører der primært giver hjælpen til julehjælpsmodtagere, som i forvejen var brugere af deres øvrige tilbud om hjælp og støtte 51-75% var i forvejen brugere 21% operatører der primært har givet til julehjælpsmodtagere, som ikke var kendte brugere af deres tilbud % var i forvejen brugere Havde ingen tilbud forud for julehjælpen 14% 21% Drømmen er jo, at den hjælp på en eller anden måde kan hjælpe dem på fode igen, sådan at de ikke skal søge julehjælp. Vi har jo ingen interesse i, at de samme skal søge hvert eneste år 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

30 Interesse for yderligere tilbud om hjælp og støtte Operatørernes vurdering af julehjælpmodtagernes interesse for yderligere tilbud om hjælp og støtte (pct.) 86 pct. af operatørerne vurderer, at interessen for yderligere tilbud om hjælp og støtte er meget stor eller stor, hvis tilbuddene ellers matcher julehjælpsmodtagernes aktuelle situation Ingen interesse Interessen for at modtage hjælpen er meget stor. Alle der kommer her har grundlæggende brug for hjælp og ikke bare julehjælp Lille interesse Nogen interesse Stor interesse 14% 36% Det kommer meget an på, hvilken støtte man vil give dem, om det har interesse. Det er jo op til den enkelte hjemløse, hvordan de har det og hvad deres grænser er. Men vi oplever, når vi kontakter dem, at de er ekstremt positive, og det vil de meget gerne tage imod Meget stor interesse 50% Interessen for at indgå i netværkene er stor 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

31 Forventninger til brobygning Andel der forventes at tage imod yderligere tilbud om hjælp og støtte (pct.) % forventes at tage imod 17% I tråd med operatørernes vurdering af julehjælpsmodtagernes store interesse for at modtage yderligere tilbud om hjælp og støtte, forventes det blandt størstedelen af operatørerne, at en del vil tage imod de tilbud, der bygges bro til 51-75% forventes at tage imod 25% Størst er forventningerne blandt operatører, der allerede har et håndtag i brugerne, eller som retter deres indsats mod de målgrupper, som er stærkt marginaliserede 26-50% forventes at tage imod 50% 0-25% forventes at tage imod 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Det er meget let for os at tælle op, hvor mange der gerne vil have yderligere hjælp. Det er fx omkring halvdelen, der krydser af i feriehjælp. Jeg kan ikke give en god forklaring på tallet, for familierne, der får hjælp, er økonomisk screenet så de automatisk er berettiget til feriehjælp i vores system. Vi har en venteliste på omkring 4000 familier til feriehjælp

32 Vurdering af om brobygning er lykkes 75 pct. af operatørerne vurderer, at julehjælpen i i høj eller meget høj grad har fungeret som brobygning til de øvrige tilbud om hjælp og støtte, 25 pct. vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet 41 pct. vurderer, at de i høj eller meget høj grad har haft større succes med at engagere julehjælpsmodtagerne i de øvrige tilbud i 2014 sammenholdt med tidligere år I mindre grad Vurdering af, om operatørerne har haft større succes med at engagere julehjælpsmodtagerne i øvrige tilbud i 2014 ift. andre år (pct.) Slet ikke I nogen grad 8% 50% En del af operatørerne oplever, at de allerede forud for julehjælpen 2014 havde succes med at engagere julehjælpsmodtagerne i de øvrige I høj grad 33% tilbud om hjælp og støtte I meget høj grad 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

33 Barrierer for at vurdere effekten af brobygning Blandt en del af operatørerne er de øvrige tilbud om hjælp og støtte forbundet med anonymitet, hvorfor den enkelte julehjælpsmodtager ikke registreres Operatørerne registrerer primært gennem optællinger af, hvor mange der benytter de enkelte tilbud, ligesom der ikke registreres på tværs af de forskellige indsatser Julehjælpsmodtagernes brug af de øvrige tilbud om hjælp og støtte er frivillig, så selvom de ytrer interesse for tilbuddene er det ikke sikkert, at de gør brug af dem Vi registrerer ikke børnene i værestederne ved navn, men vi kan se de er der og hvor meget forskel det gør Vi kan ikke sige noget om hvor mange af dem der modtager julehjælpen, der modtager den øvrige hjælp. Man kan ikke være anonym i julehjælpen, men det kan man jo være i vores rådgivninger Vi synes, at det er en god idé, at vi henviser til, at såfremt de har disse problemstillinger inde på livet, så kan de gøre brug af det her. Det er selvfølgelig frivilligt og med mulighed for at være anonym

34 Indikatorer for om brobygning er lykkes Blandt operatører, som arbejder med brobygning for første gang, eller hvor aktiviteterne er isoleret til julehjælpsmodtagerne, kan effekten af brobygningen gøres op i antallet af deltagere Gennem projektet er der blevet etableret varig kontakt for 7-8 stykker og så sporadisk i nabolaget af 5-10 stykker også" Bortset fra en enkelt som jeg ikke har set ret meget efter nytår, så har jeg haft regelmæssig kontakt med de øvrige. Det vil jeg betegne som en succes Blandt de øvrige operatører benyttes indikatorer for om brobygningen til øvrige tilbud om hjælp og støtte er lykkes som fx: Opstart af nye netværk og aktiviteter som direkte følge af efterspørgsel fra julehjælpsmodtagerne Registrering af interesse for deltagelse i andre tilbud "Kvinderne er rigtig glade for det, og vi hører nogle rigtig gode tal i forhold til, hvor mange der dukker op. Det bliver bare ved med at stige...vi ligger mellem 25 og 70 hver gang" "Når man ansøger om julehjælp, kan man i det samme skema afkrydse om man vil have kontakt til vores andre tilbud i løbet af året... På lørdag skal jeg fx med 3400 børn og voksne i Legoland, og det er folk, der har fået julehjælp. For mange bliver det den eneste ferie, de får"

35 Julehjælpen genererer nye aktiviteter Flere operatører fortæller, at nye tilbud om hjælp og støtte knopskyder lokalt som følge af julehjælpen: Julehjælpsmodtagerne efterspørger selv tilbud om hjælp og støtte, der er med til at kickstarte nye lokale initiativer Lokale afdelinger får lyst og mod på at opstarte nye initiativer på baggrund af julehjælpen Nogle af de brobyggende tiltag er så stor en succes, at man ønsker at udbrede initiativet med flere af de samme tilbud Men der er også nye steder der begynder at interessere sig for det her og der går man typisk ud i kommunen og spørger, om de kan fortælle om nogle familier på kontanthjælp, der virkelig trænger, og så har det været indgangsvinklen til familierne Sidste år svarede 24 afdelinger at de havde startet nye aktiviteter op på baggrund af de kontakter de havde fået gennem julehjælpen heriblandt er der familienetværk, lektiecafeer og andre aktiviteter Vi har snakket med Røde Kors om at udvide det til flere asylcentre. Det er vores første prioritet

36 Julehjælpens spillover effekter Flere operatører fortæller om, hvordan julehjælpsmodtagere, der har modtaget anden hjælp og støtte fx i form af netværksaktiviteter ønsker at give noget tilbage ved selv at blive frivillige, når de har fået overblik over deres egen situation Operatører oplever synergi mellem initiativer, som julehjælpen bygger bro til, og andre igangværende projekter (fx ved at kunne henvise julehjælpsmodtagere til andre projekter, eller ved at gøre deltagere i nogle projekter til frivillige i andre projekter) Operatører fortæller om, hvordan julehjælpen ikke alene har stor betydning for familierne, men også for dem, der får lov til at give hjælpen Når de selv er kommet ud på den anden side, så har de tit lyst til at give noget tilbage. For det første vil de meget gerne blive i netværket, men de er også utrolig glade og stolte af, at nu kan de tage et ansvar for nogen andre familier. Det har vi en hel del eksempler på Der sker både brobygningen mellem julearrangementet og caféaftenen, men også mellem de ting og de andre projekter, vi har. Derudover har vi faktisk nogle deltagere fra en af vores andre integrationsaktiviteter, der tager med som frivillige på caféaftenerne i asylcentrene. Det er dejligt, når der sker synergier på tværs af de forskellige grupper "Der var en sundhedsplejerske, som var ved at gå ned og ikke ville være der mere, fordi hun simpelthen ikke kunne få den støtte, der skulle til for at hjælpe de familier, hun er ansat for at støtte. Men så fordi vi kunne give hende to paller vintertøj og et budget, hvor hun kunne fylde op hos nogle familier, så tog hun lige et år mere"

37 Julehjælpen kommet tættere på slutbrugerne Blandt både store og små operatører ses en række samarbejder og initiativer, der peger i retning af, at julehjælpen er kommet tættere på slutbrugerne: Flere operatører laver opsøgende arbejde blandt målgruppen, fx på gaden og på forsorgshjem Flere operatører bruger kommunen som en vigtig medspiller og samarbejder med kommunale frontmedarbejdere om at identificere julehjælpsmodtagere: Forebyggelseskonsulenter sundhedsplejersker miljømedarbejdere sagsbehandlere En del af operatørerne har et indgående kendskab til slutbrugerne, idet brugerne kommer i deres tilbud (fx væresteder, varmestuer, kirker, behandlingstilbud, osv.) Det indgående kendskab til brugerne gør flere operatører i stand til at differentiere julehjælpen på baggrund af kendskabet til brugernes situation fremfor kun at differentiere på baggrund af antallet af børn Vi har haft fat i kommunens miljømedarbejdere, forebyggelseskonsulenter, omsorgsafdelinger og vores værestedsledere. Det er ind imellem også sundhedsplejersker, fordi der er nogle steder de andre muligheder ikke er der. Vi har sørget for at det er dem, der indstiller til julekurve og hjælper os med at finde de familier, der har behovet. Vi havde fx en familie med et lille spædbarn, som vi ikke vidste noget om, der havde fået taget al strømmen op til jul, fordi de ikke havde råd til at betale deres olie I landsorganisationen har vi det der hedder et ungecrew, hvor der er en rejsekonsulent, som besøger mange steder, og hvor vi prøver på at finde de unge, så vi kan give dem hjælp fra starten af Nogle af dem som har afsluttet et behandlingforløb og måske er begyndt at læse og er alene med deres barn, dem kan vi også godt finde på at ringe til og hører hvordan det går og hvad deres muligheder er i julen. Mange har ikke brug for det, men nogle har Nogle steder giver man julekurve, nogle steder gavekort, og nogle steder kontanter. Og for at det ikke skal være løgn, så er der nogle af stederne, hvor de kender familierne så godt, at de differentierer

38 Evaluering, fokus og videndeling Operatørerne evaluerer internt på proces og effekt i forbindelse med julehjælpen Flere fremhæver øget professionalisering, systematisering og udvikling af metoder, der skaber viden om målgruppen og gør det muligt at fokusere hjælpen, hvor der er størst behov Der videndeles fortsat ikke på tværs af operatører uden for Bikubenfondens regi, men for de store operatører er der meget læring at hente, når viden opsamles på tværs af afdelinger i organisationen En enkelt operatør har indgået samarbejde med universitetsstuderende om at kortlægge julehjælpen og slutbrugerne Oplever ikke behov for nytænkning af julehjælpsområdet, men snarere for små justeringer af egen praksis (kriterier, frister, m.m.) Vi har professionaliseret, hvis jeg må kalde det det Hele 2014 er i øjeblikket ved at blive gennemgået af 4 bachelorstuderende De har også udviklet et digitalt system, som gør det muligt at analysere på antal børn, hvor i landet de bor og rådighedsbeløb per måned, osv. I år havde vi lavet om på vores websystem Vi havde et system før, men nu har vi gjort det mere automatisk. Den medtager fx selv børnebidrag, hvis man har angivet, at man har børn. Men systemet laver jo kun rådata, det bestemmer ikke noget for os. Men vi har gjort noget af logistikken lettere Vi er blevet mere systematiske med hvordan vi dokumenterer og alt det der Vi har ikke planer om de store ændringer, men vi evaluerer på forskellige forhold omkring julehjælpen og kigger på, om de kriterier vi har giver mening. Så vi lærer hvert år

39 Julen varer længe Hjemløs kvinde Belinda er hjemløs og skadet af misbrug. Gennem en årrække har hun været uden kontakt med sin mor og sine to anbragte børn. Gennem Morgencafé for Hjemløse har Belinda fået julehjælp i form af ekstra mad og hygge i december Som følge af Hilsen fra en hjemløs har Belinda genetableret kontakt med sin mor, som hun har besøgt flere gange siden jul. Dette gav hende også mod til at kontakte sønnen, som hun nu, i samarbejde med sin mor, har fået på efterskole. Kvinde med børn på asylcenter Rafia har to børn. Hun har boet og arbejdet i DK i mange år, men bor nu på asylcenter, da hendes opholdstilladelse er blevet inddraget. Rafia og hendes børn deltog i Kvinde til Kvindes julefest og kommer fast til caféaftnerne, som julehjælpen har bygget bro til. For Rafia betyder caféaftnerne alt. Hun har fået netværk med danske kvinder og kvinder fra centrene. På caféaftnerne danser kvinderne. Hun glemmer angsten og får lov til at mærke glæde. Enlig mor med børn Laila er enlig mor med to børn. Hun har braste drømme og står i gæld til halsen, da eks-manden holdt deres økonomiske deroute skjult. Laila fik julehjælp i form af penge gennem Mødrehjælpen. Laila gjorde brug af Mødrehjælpen forud for julen. Her modtog hun økonomisk rådgivning og lærte at tænke fremad. For Laura betyder det meget, at hjælpen er samlet ét sted, da problemerne ofte følges ad. Hun har fx også haft brug for psykologhjælp. To-forsørger familie med børn Kim og Susanne har to børn. De har begge været sygemeldte gennem flere år pga. angst og depression. Julehjælpen (julekurv og penge til børnenes gaver) fik de helt uventet fra kirken en kæmpe hjælp i en mareridts-måned. Kim og Susanne er en del af et netværk i kirken. Fx var de i sommer på ferie med kirken. Første ferie i 12 år. Når man ikke har kolleger og må melde fra til sociale arrangementer (pga. penge), har det kæmpe betydning at have et netværk i kirken.