Hvad er Marfan Syndrom
|
|
- Stefan Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad er Marfan Syndrom En orientering til sagsbehandlere Landsforeningen for Marfan Syndrom
2 Hvad er Marfan Syndrom Marfan Syndrom er en sjælden, arvelig bindevævssygdom, som kan påvirke hjertet, synet, skelettet mv. Hjertet: Hos ca. 75 procent af personer med Marfan Syndrom ses der symptomer fra hjertet og / eller aorta (hovedpulsåren), men i forskellige grader. Hyppigst ses en udvidelse af aorta. Ved for stor udvidelse kræves en operation, hvor et nyt stykke aorta indsættes. Der kan forekomme utætte hjerteklapper, og bliver utætheden for stor, indsættes nye klapper. Synet: Hos ca. 75 procent af personer med Marfan Syndrom er synet påvirket igen i større eller mindre grad. Man finder hyppigst svær nærsynethed, løse linser og evt. nethindeløsning. En del med Marfan Syndrom får opereret linserne ud og får enten indsat nye linser eller må bruge kontaktlinser. Der er endvidere en overhyppighed af grå eller grøn stær. Skelettet: De fleste personer med Marfan Syndrom er ofte meget høje og meget tynde. De højeste kvinder er ca. 1,95 m og de højeste af mændene er omkring 2.08 m. Mange har dårlige rygge f.eks. scoliose, hypermobile led, løse ledbånd, lange lemmer, tragt- eller fuglebryst, høj gane og skæv tandstilling. Smerter: Mange lider af svære ofte kroniske - smerter blandt andet på grund af de hypermobile led og løse ledbånd. Træthed: Det er kendetegnende, at mange lider af en svær træthed. Andre symptomer: Der kan opstå strækmærker (stria) i huden, lyskebrok, søvnapnø samt en øget hyppighed af migræne. Behandling Der findes ingen behandling mod selve grundsygdommen, men det er vigtigt, at såvel børn som voksne går til regelmæssig lægekontrol. Med de behandlingstilbud, der findes i dag, kan langt de fleste leve et langt og godt liv, idet der er gode muligheder for at afhjælpe og behandle følgesygdommene. Fysioterapi kan evt. forebygge, at smerterne progredierer. Højdevæksten kan evt. reguleres med hormonbehandling. Rygskævheden kan behandles med fysiurgisk behandling, korset eller operation. Hjertesygdommene kan også behandles medicinsk eller kirurgisk. Mange får betablokkere for at nedsætte blodtrykket. Såfremt man får indopereret en ny hjerteklap, skal man tage blodfortyndende medicin resten af livet. Synsproblemerne kan afhjælpes med kontaktlinser eller briller og evt. operation. Hvilken hjælp kan personer med Marfan Syndrom få brug for Det er vigtigt at læger, behandlere og rådgivere ser på en person med Marfan Syndrom som en helhed og ikke isoleret på de enkelte symptomer. Som beskrevet ovenfor er mange organer involveret, hvilket kan betyde et omfattende antal lægekontroller. Sygdommen er ikke stationær. Den kan måske holde sig i ro i nogle år for herefter pludselig at progrediere. Der er også meget stor forskel på, hvordan og i hvilket omfang, den enkelte rammes. Sygdommen er 50 procent arvelig, men kan også opstå spontant. I nogle familier ses ofte hjerteproblemer, i andre ses oftest synsproblemer og igen i andre familier har man problemer med både syn og hjerte. Det er meget forskelligt, hvornår diagnosen Marfan Syndrom stilles. Hvor der er tale om Marfan Syndrom i familien, kan diagnosen ofte stilles hos børn. Hvis der derimod ikke er kendskab til Marfan Syndrom i familien, kan det være vanskeligt at stille diagnosen. Man kan endnu ikke stille diagnosen udelukkende ved en blodprøve. Mindst tre organer skal være involveret, for at der er tale om Marfan Syndrom.
3 Børn med Marfan Syndrom Da der er tale om en indgribende kronisk lidelse, anbefales det, at familier med et barn med Marfan Syndrom behandles i kommunernes handicaprådgivning. Hvis diagnosen stilles i en tidlig alder, kan man som udgangspunkt gå ud fra, at børnene er så prægede af sygdommen, at de falder ind under reglerne for hjælp til dækning af merudgifter jf. 41 i Lov om social service. Der er her tale om en kronisk, indgribende lidelse. Merudgifter Der kan f.eks. være behov for dækning af følgende udgifter, men listen er på ingen måde udtømmende. Medicin: Nogle børn får betablokkere (blodtryksnedsættende medicin) og evt. blodfortyndende medicin. Der kan være tale om hormonbehandling eller øjendråber. Briller og kontaktlinser: Hvis barnet har løse linser, er de berettiget til hjælp efter servicelovens 112 jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen Da børn med Marfan Syndrom vokser hurtigt, kræves der ofte hurtigere udskiftning af stellet. Synsstyrken kan også ændre sig væsentlig hurtigere end hos andre børn, hvorfor disse merudgifter kan bevilges efter 41. Der er endvidere mulighed for dækning af udgifter til kontaktlinsevæske. Befordring. Mange børn med Marfan Syndrom kan være så trætte, at de ikke har overskud til selv at cykle til skole, til kammerater eller til fritidsaktiviteter. Der er mulighed for hjælp til denne ekstra transport, hvis der ikke er anden lovgivning, der betaler. Eksempelvis skal skolevæsenet stille kørsel til skolen til rådighed ved behov. Kørsel til kontroller på sygehusene betales via regionerne, såfremt transporten overstiger 50 km. Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin redegørelse af 2001, at langt de fleste kontroller foregår på Rigshospitalet eller Århus Universitetshospital. Tøj. De fleste børn med Marfan Syndrom vokser meget hurtigt, hvilket medfører store udgifter på tøjet. Børnene vokser hurtigere ud af tøjet, end de kan nå at slide det. Det kan være svært at finde bukser og trøjer, der er lange nok, og familierne må ofte køre langt til specialbutikker efter tøjet. Det samme gælder sko. Børnene har ofte nogle lange, smalle fødder, hvilket ikke gør det nemmere at finde egnede sko. Da fødderne ligeledes vokser hurtigt, skal de jævnligt udskiftes. Det er også vigtigt, at børnene går i solide sko, som ofte kan være dyre. Nogle børn går med korset i et par år. Det betyder, at de ikke har mulighed for at bruge deres nuværende garderobe. Der er mulighed for en engangsbevilling til udskiftning samt et månedligt beløb for ekstra slid. Aflastning. Nogle af børnene kan være så påvirkede af deres sygdom, at forældrene har behov for aflastning. Herudover kan bl.a. nævnes kost og logi til forældrene under barnets indlæggelse, dækning af udgifter til handicap rettede kurser mv. Tabt arbejdsfortjeneste Da børn med Marfan Syndrom som udgangspunkt hvert år skal til kontrol af hjertet, af synet, af skelettet og af væksten er der behov for, at den ene eller begge forældre får bevilget tabt arbejdsfortjeneste iflg. Servicelovens 42 i forbindelse med kontrollerne. Nogle børn har ikke kræfter til at være en hel dag i daginstitution eller gå i SFO efter skoletid. Her bør det overvejes, om en af forældrene i stedet skal bevilges tabt arbejdsfortjeneste nogle timer om ugen, så barnet ikke behøver at være af sted hele dagen. Såvel lønmodtagere som selvstændige kan modtage tabt arbejdsfortjeneste. Hjælpemidler Det anbefales, at børnene har en god kontorstol såvel hjemme som i skolen. Endvidere anbefales det, at barnet får et hæve sænkebord, eller et bord som på anden måde kan indstilles. Det er vigtigt, at børnene har en god seng med en ordentlig madras. En del børn har indlæg i skoene og nogle har brug for ortopædiske sko.
4 Skolegang Som udgangspunkt er børn med Marfan Syndrom normalt begavede og kan følge en normal skolegang. Imidlertid kan sygdommen påvirke dem så meget, at der er behov for ekstrahjælp i form af lektiehjælp eller støtte i timerne. Trætheden og smerterne kan betyde, at de måske har behov for at hvile midt på dagen. Nogle skoler har da også et sted, hvor barnet kan hvile sig lidt, før det vender tilbage til klassen. Endvidere lider en del af migræne, hvilket medfører hyppige fravær. Hvis barnet eksempelvis har en nedsættelse af synet eller problemer med at skrive, kan man søge om længere tid til de skriftlige eksamener, ved større opgaver osv. Hvis barnet har særlige synsproblemer, bør synskonsulenterne kontaktes. Skolebøger kan være tunge at bære, hvorfor nogle får to sæt: et til hjemmet og et sæt til skolen. Erhvervsplaner Omkring 16 års alderen er det vigtigt, at begynde at drøfte fremtiden. Det må stærkt frarådes at de unge påtager sig et hårdt fysisk arbejde. Når den unge er 17 år, bør sagsbehandleren formidle kontakt til jobcentret mht. planlægning af et uddannelsesforløb. Tjekliste vedr. støtte efter 41og 42 og andre hjælpemuligheder Landsforeningen for Marfan Syndrom har udarbejdet en tjekliste, som socialrådgiverne i kommunerne med fordel kan anvende, når der beregnes hjælp til merudgifter eller ved henvisning til andre hjælpemuligheder. Der er meget stor forskel på symptomerne og dermed behovet for hjælp efter 41. Ingen børn og forældre har brug for hjælp til alle de nævnte ting, men tjeklisten kan være et godt redskab til gennemgang af sygdommens indflydelse på det enkelte barn og denne familie. Der er personer med Marfan Syndrom, som har brug for briller eller kontaktlinser, nogle har brug for en kørestol og enkelte har en førerhund. Dette viser lidt om, hvor forskellige behovene kan være, hvorfor der også for denne målgruppe skal tages en konkret individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Merudgifter 2008 udgifter 2009 udgifter 2010 udgifter 2011 udgifter Medicin: Blodtryksnedsættende Blodfortyndende Øjendråber Hormonbehandling Smertestillende Tøj: Ekstra lange bukser Ekstra langærmede bluser Ekstra slid Engangsbeløb v. korset Fodtøj: Ekstra udgifter til sko Ortopædiske sko Briller: Ekstra indkøb af briller Væske mv. til kontaktlinser Befordring: Fritiden
5 Læge o.l. Fysioterapi Sygehus under 50 km Sygehus over 50 km (regionen) P - afgift Kurser: Under indlæggelser: Diæter Ophold Transport Pasning af søskende Aflastning: Timeaflastning Anden aflastning : Diæter v. lang rejse til sygehus Forsikringer, forhøjede præmier Udgifter v. handicapbil efter 114 Ekstra vask Udgifter i alt: Til udbetaling: Tabt arbejdsfortjeneste Antal timer pr. uge Ved lægebesøg, indlæggelser mv. Til udbetaling Henvisning til andre hjælpeforanstaltninger Briller, linser 112 Borde, stole 112 Transport til skole Seng, madras Erhvervsplaner Henvist til studie vejleder Henvist til Voksenhandicapgruppe
6 Voksne med Marfan Syndrom Beskæftigelse En stor del af personer med Marfan Syndrom får først stillet diagnosen som voksen. Det er ikke sjældent, at de voksne får stillet diagnosen i forbindelse med en akut aortaoperation. Ved et normalt forløb anbefaler lægerne cirka tre måneders sygemelding. Man bør her overveje, om det er fornuftigt at fortsætte med det erhverv, som man har arbejdet med, indtil sygdommen blev opdaget. Hårdt fysisk arbejde kan ikke anbefales. Hvis man havde et fysisk krævende job, skal man overveje omskoling, revalideres til et mindre fysisk krævende job, eller om man evt. skal undersøge mulighederne for et fleksjob. Det er endvidere konstateret, at sygdommen ofte forværres med alderen, og mange må gå på nedsat tid (fleksjob) eller på førtidspension. Cirka 25 procent af de voksne medlemmer af Landsforeningen for Marfan Syndrom modtager førtidspension, mens 40 procent er i normalt arbejde. Når en så stor del modtager førtidspension, skyldes det ikke syns - og hjerteproblemerne, men derimod smerterne og den usædvanlige træthed. Dette bør der tages hensyn til ved evt. arbejdsprøvning. Cirka 14 procent er i fleksjob (Kilde At leve med Marfans syndrom, CSH 2007) Der er unge, som ikke har kræfter til at tage en uddannelse på normal tid, men har fået bevilget revalideringshjælp til et længerevarende forløb f.eks. HF over tre år mod normalt to år. Det giver for lavt timetal i forhold til SU- berettigelse, hvorfor kommunen må træde til. Hvis man er berettiget til SU, er der mulighed for at søge handicaptillæg. Merudgifter Reglerne for hjælp til dækning af merudgifter til voksne er skrappere end til børn. Hvis man falder ind under målgruppen, er der mulighed for dækning af tilsvarende udgifter som til børn. Der henvises til dette afsnit. Hjælpemidler Da der er meget store forskelle på, hvordan personer påvirkes af Marfan Syndrom, er det vanskeligt at opremse de forskellige behov for hjælpemidler. Her nævnes nogle eksempler: Ved løse linser i øjnene, er der mulighed for at få udgifterne til briller og kontaktlinser dækket over servicelovens 112 jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen Det anbefales, at man har en god kontorstol samt et godt arbejdsbord. I køkkenet bør der være en god køkkenstol, ligesom det aflaster ryggen hos høje Marfan personer, hvis køkkenbordet bliver hævet. Støtte til dette kan søges efter servicelovens 116. Landsforeningen har enkelte medlemmer, som på grund af blindhed har fået bevilget førerhund, mens vi har et par andre, som bruger kørestol. Da sygdommen rammer så forskelligt er det vigtigt, at sagsbehandlerne i hvert enkelt tilfælde laver en konkret, individuel vurdering. Fysioterapi Marfan Syndrom står på listen over diagnoser, der berettiger til vederlagsfri fysioterapi, hvor der er tale om et svært handicap, dvs. hvor der er behov for hjælp eller hjælpemidler for at klare de daglige fornødenheder. Hvis man ikke tilhører denne gruppe, men en speciallæge kan dokumentere, at der er tale om en progredierende sygdom, vil der alligevel være mulighed for vederlagsfri fysioterapi (Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi 2008, Sundhedsstyrelsen). Psykologbehandling I forbindelse med diagnosticering eller forværring af sygdommen er der mulighed for krisebehandling ved en praktiserende psykolog. Egenbetalingen ved krisebehandling er ca. 300 kr. pr gang. Uden lægehenvisning koster behandlingen ca. 800 kr. DUKH s 10 gode råd til sagsbehandleren 1. Gør dig klart, hvad du og borgeren skal tale om inden samtalen
7 2. Vejled borgeren om muligheden for at have en bisidder med ved hver samtale 3. Tal med borgeren, om dine forventninger til samarbejdet 4. Giv uopfordret generel rådgivning om borgerens støttemuligheder 5. Forklar hvilke oplysninger du har brug for til sagen og hvorfor 6. Drøft med borgeren, om der bør udarbejdes en handleplan 7. Orienter borgeren om, hvor lang sagsbehandlingstid der forventes 8. Orienter borgeren om muligheden for aktindsigt 9. Hvis du giver et mundtlig afslag, bør du orientere borgeren om, at han kan få en skriftlig begrundelse med klagevejledning 10. Samarbejd respektfuldt med borgeren Kilde DUKH Hvor kan man henvende sig Landsforeningen for Marfan Syndrom Sekretariatet: Tlf marfan@marfan.dk - Der findes to centre, hvor personer med Marfan Syndrom kommer til lægekontroller: Center for Sjældne Sygdomme, Rigshospitalet, Klinisk Genetisk Klinik, RH 4062 tlf / lene.marie.mikkelsen@regionh.dk Center for Sjældne Sygdomme, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital Skejby Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N tlf / css@rm.dk Hvor kan man læse mere om Marfan Syndrom Pjecer, udgivet af Landsforeningen for Marfan Syndrom Værd at vide om Marfan Syndrom kan læses på Marfan Syndrom de sociale konsekvenser med fokus på smerternes betydning 2001 At være forældre til et barn med Marfan Syndrom 2002 At være ung med Marfan Syndrom projekt 2008 At leve med Marfans syndrom Center for Små Handicapgrupper Social håndbog for hjertekarpatienter, Hjerteforeningen 2008 Lov om social service Lov om aktiv socialpolitik Sundhedsstyrelsens redegørelse om sjældne handicap, 2001
HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
HJÆLP OG STØTTE til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Hjælp og støtte til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Denne pjece er skrevet til
Læs mereOplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016
Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016 Aftenens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål og grundlag Målgruppe Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode
Læs mereForældre til børn med diabetes
Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger
Læs mereOplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup
Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder
Læs mereSociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet
Sociale rettigheder Lisjan Andersen Rigshospitalet Dagens indhold Hvor går jeg hen? Gode råd i kontakt til kommunen Arbejdsmarkedet Hjælpemidler Medicin og behandling Opsamling og evt. Hvor går jeg hen?
Læs mereOplæg om DUKH og retssikkerhed
Oplæg om DUKH og retssikkerhed Landsforeningen for Marfan Syndrom Middelfart d. 20. september 2015 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål
Læs mereStøttemuligheder efter Lov om social service
Støttemuligheder efter Lov om social service Kreds Limfjord 1.3.2017 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 02 March 2017 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1
Læs mereServicestandard for merudgifter
Servicestandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Mål med ydelsen Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune
Læs mereStøttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009
Støttemuligheder efter Lov om social service Fensmarkskolen 28.10.2009 Kommunens opdeling - Skoleforvaltning - PPR pædagogisk psykologisk rådgivning - Socialforvaltning - Handicaprådgivning Specialbistand
Læs mereInformation til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring. Børneleddegigt. Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening
Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring Børneleddegigt Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening Sygdommen Jamen, kan børn få gigt? Det er et spørgsmål, der ofte stilles
Læs mereTværfaglige konsultationer
Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne
Læs mereHandicapteamet Fagcenter børn & Familie
06.17 Handicapteamet Fagcenter børn & Familie Handicapteamet -en del af Fagcenter Børn & Familie. Teamet består af 7 rådgivere, der sammen dækker hele målgruppen for Handicapteamets indsats: Børn og Unge
Læs mereStøtte muligheder til forældre
Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte
Læs mereSådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan
Læs mereAt komme over muren. Af freelancejournalist Jette Lyhne (DJ)
At komme over muren Jeg er ikke anderledes end andre. Jeg har bare nogle andre erfaringer, siger Lotte, 18, der har det sjældne Marfan Syndrom. Jeg er nok mere sej, fordi der hele tiden er en mur, jeg
Læs mereOplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015
Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereOplæg om DUKH. Dansk Forening for Albinisme. 17. september Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen
Oplæg om DUKH Dansk Forening for Albinisme 17. september 2016 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål og grundlag Målgruppe Hvad kan DUKH
Læs mereMyndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100
Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen
Læs mereMerudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.
Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene
Læs mereMundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014
Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013
Læs mereKvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41
Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard
Læs mereSSL 41. Emne Tekst Serviceniveau/beløb. Behovet vurderes sammen med familien. Der er forskellige former for aflastning Selvvalgt aflastning
SSL 41 Emne Tekst Serviceniveau/beløb Aflastning Behovet vurderes sammen med familien. Der er forskellige former for aflastning Selvvalgt aflastning aflønnes med 117,-kr pr. time (hjemmehjælpernes Selvvalgt
Læs mereDækning af merudgifter
Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere
Læs mereDanmarks Bløderforening
Oplæg for Danmarks Bløderforening d. 9. september 2017 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke Dagens program Præsentation af DUKH Støttemuligheder: Sociale rettigheder og pligter Klagemuligheder Pause
Læs mereSocial støtte/rettigheder ved kronisk hudsygdom
Social støtte/rettigheder ved kronisk hudsygdom Social støtte/rettigheder ved kronisk hudsygdom Støttemuligheder Enhver har mulighed for at få kontakt med en socialrådgiver ved kommunen og søge vejledning
Læs mere"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereGodt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre
Godt på vej mod voksenlivet Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet 18 år, og hva så? Når du fylder 18 år bliver du myndig. Det betyder, at du har nogle andre muligheder, rettigheder
Læs mereLov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese
Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt
Læs mereMerudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Merudgifter Efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereModtagelse af familier i Specialrådgivning
gladsaxe.dk Information om Modtagelse af familier i Specialrådgivning Underrubrik eller dato Indledning Denne pjece informerer forældre til børn/unge med handicap om modtagelsen i Gladsaxe Kommunes Specialrådgivning.
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2018 inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service hjemvist fra Ankestyrelsen Udlagt på hjemmeside juli 2018 Emne Ansvarligt
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereVÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN
VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN 1 Nu véd jeg, at jeg altid kommer til at se godt, og at jeg aldrig behøver at være bekymret for grå stær! Karen Maria Olesen, statistiker, 58 år 2
Læs mereMCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort
MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres
Læs mereDUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse
DUKH-nyt DUKH Nyt: Nr. 10 Januar 2019 Merudgifter efter servicelovens 100 af DUKH-konsulent Inga Petersen Om DUKH-nyt: DUKH har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at formidle vores erfaringer om udviklingen
Læs mereOplæg for. Dyspraksiforeningen. d. 29. juni v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup
Oplæg for Dyspraksiforeningen d. 29. juni 2017 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Hvem er DUKH Sociale rettigheder og pligter Klagemuligheder Merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste
Læs mereKaudalt regressionssyndrom
Kaudalt regressionssyndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Kaudalt
Læs mereDen grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området
18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af
Læs mereKVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5
KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer
Læs mereSagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed
Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingstiden løber fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgning, og indtil afgørelsen er sendt til borgeren. Overholdelse af erne forudsætter,
Læs mereselvværd er mere end velfærd
selvværd er mere end velfærd VEJLEDENDE RETNINGSLINJER FOR FULDTIDSANBRAGTE BØRN I FAMILIEPLEJE OG BØRN I AFLASTNING Omkostningsdelen Tilskud til særlige udgifter Kørselsgodtgørelse Fritidsjob Kostpenge
Læs mereTil patienter opereret for Tethered Cord
Tlf. 8949 3390 Til patienter opereret for Tethered Cord Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2009-0935 patientinformation NeuroKIRURgisk afdeling nk ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation
Læs mereDu kan få idéer til, hvad du og dine forældre kan gøre for at forberede dig til voksenlivet.
18 år lige om lidt Denne pjece handler om at være ung med et fysisk og/ eller psykisk handicap, og den giver dig og dine forældre et overblik over de emner, I måske har behov for at få svar på i forbindelse
Læs merepatient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E
patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser
Læs mereLov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
Læs mereOvergangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom
Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk
Læs mereServiceloven i voksenperspektiv
Serviceloven i voksenperspektiv Aspergerforeningen Århus 15.3.2010 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den
Læs mereNiveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer:
Økonomi Gennemsnitsmodellen: Siden 2010 har Aarhus Kommune arbejdet med aflønningsformen ny honoreringsmodel. Familieplejecenteret vurderer honoreringen ud fra opgavens karakter og ud fra den gennemsnitlige
Læs mereINFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER
INFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER 02 Der kan være mange grunde til, at du skal bruge kompressionsstrømper, og der kan opstå mange spørgsmål til både behandlingsforløbet og strømperne. Hvordan virker
Læs mereFra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov
Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018
KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Kvalitetsstandard 100 i Lov om social service Kommunalbestyrelsen skal en gang om året
Læs mereVejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)
Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig
Læs mereHANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov
HANDICAP OG PSYKIATRI Fra barn til voksen Information til unge med særlige behov Som ung skal du være opmærksom på: I overgangen fra ung til voksen er der rent lovgivningsmæssigt mange ting, som ændrer
Læs mereMøde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012
Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012 Tilknytning til arbejdsmarkedet og forskellige tilskudsmuligheder V/ Socialrådgiver Aarhus Universitetshospital, Dermatologisk Afdeling Disposition
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereSPØRGESKEMA ADIPOSITAS
Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling
Læs mereSOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk
SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk INTENTIONER MED SOCIALPOLITIKKEN I DANMARK At skabe lovgivningsmæssige rammer
Læs mereAnalatresi. Analatresi. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose?
Analatresi Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Analatresi Beskrivelse
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereHÅNDBOG FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018
HÅNDBOG FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Bilag 1 Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter
Læs mereSide / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling
Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Side 7 afsnit under punktet Ophold i udlandet Bemærk, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter
Læs mereKOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER
KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE
Læs mereForslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41
Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning af merudgifter betyder,
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for
Læs meremerudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Kvalitetsstandarder for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 41 og 42) i Ishøj og Vallensbæk kommuner 1 Indledning Dette dokument beskriver de områder inden for servicelovens 41 (merudgifter)
Læs mereOplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen
Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter
Læs mereMerudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn
Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene serviceydelser,
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereGRÅ STÆR PATIENTINFORMATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION GRÅ STÆR PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET SKØRPING!
Læs mereOvergangen fra barn til voksen på handicapområdet
Oplæg på task forcens regionale temadag om Overgangen fra barn til voksen på handicapområdet v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH er oprettet efter
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41
Høje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41 Serviceniveau I hver enkelt sag vil blive foretaget en konkret og individuel vurdering af merudgiftens nødvendighed og eventuelle
Læs mereMerudgifter til drift af bil servicelovens 100
Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat
Læs mereBilag 1. Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter til:
Bilag 1 Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter til: Abonnement og lydbøger Der ydes ikke dækning af merudgifter til abonnementer til aviser, fagblade
Læs merePatientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom
Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,
Læs mere- anbringelsens forventede varighed - barnets vanskeligheder - forældresamarbejde - krav til plejefamilien - plejefamiliens ressourcer.
Økonomi Gennemsnitsmodellen Siden 2010 har Aarhus Kommune arbejdet med aflønningsformen gennemsnitsmodellen. Familieplejen vurderer honoreringen ud fra opgavens karakter og ud fra den gennemsnitlige plejeopgave
Læs mere100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?
100 merudgifter Hvem kan få hjælp til merudgifter? Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen
Læs mereKvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service
Læs mereStøtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom
Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal
Læs mereSagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/
Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/12 2018 Lov Område Sagsbehandling stider Bemærkninger Serviceloven 11 stk. 2 og 3 Tidlig og forebyggende indsats til børn /unge i alderen
Læs mereSagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/1 2017
Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/1 2017 Lov Område Sagsbehandlings tider Bemærkninger Serviceloven 11 stk. 2 og 3 Tidlig og forebyggende indsats til børn /unge i alderen
Læs mereLandsforeningen Autisme
Landsforeningen Autisme Rettigheder i forhold til gældende lovgivning - Autismekonference 25.11.2017 Sektoransvarligheds-princippet Skole- og uddannelsessektoren er ansvarlig for alt på eget område inkl.
Læs mereVELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015
VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget
Læs mereKvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service
Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Myndighed social Voksenhandicap Revideret udkast 26. februar 2019 Dækning af nødvendige merudgifter 100 i Lov om Social
Læs mere13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne
13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereStøttemuligheder når du har et barn med diabetes
Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og
Læs mereOvergang fra ung til voksen
Overgang fra ung til voksen Ålborg 15. 3 2016 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 17 March 2016 1 Værgemål Myndig når 18 år dog: Personer som grundet sindssygdom, hæmmet psykisk
Læs mereKvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ændret fra at punktet hed Service Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Social Service 100 yde dækning af nødvendige
Læs mereDækning af merudgifter
Sommerarrangement 9. juni 2012, DGI huset Iktyosisforeningen holdt i år sommerarrangement i DGI-huset med fokus på et fagligt indhold. Der var mødt 12 medlemmer op for at deltage. Programmet var Dækning
Læs mereSocialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt. Fælles fynsk praksis. vedr. tillægsydelser til plejefamilier
Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt Fælles fynsk praksis vedr. tillægsydelser til plejefamilier Forord Foranlediget af initiativ fra Odense kommune har der i et samarbejde mellem de
Læs mereKære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden
Læs mere