Monitorering af sygeplejefaglig kvalitet
|
|
- Sofia Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Monitorering af sygeplejefaglig kvalitet Skejby Sygehus, Børneafdeling B A Ragna Holste
2 Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børnb Udarbejdet 2006 Revideret og godkendt i CKR 2011
3 Clearinghouse Center for kliniske retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje Formål: At kvalitetsvurdere kliniske retningslinjer indenfor sygepleje At oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer. At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer Aktuelt 24 godkendte retningslinjer (2013)
4 Arbejdsgruppens tilblivelse og opgradering En repræsentant fra hvert børneafsnitb Underordnet Dokumentationsrådet på Skejby Sygehus Kvalitativ og kvantitativ forskning Litteratursøgning Kritisk læsningl Evidensvurdering To studiedage pr. månedm
5 Arbejdsgruppen Pia Bonde - A amb. Edel Landkildehus - afsnit A7 Ragna Holste - afsnit A8
6 Formål At finde evidensbaserede metoder til at reducere smerteoplevelsen i forbindelse med stikprocedurer hos børn b
7 Årsager Utilstrækkelig viden blandt personalet om børns b smerteopfattelse og usikkerhed om, hvordan og hvorfor sukkervand virker smertestillende samt undervurdering af, hvilke følger f det har ikke at give smertebehandling (14)(B). Manglende kendskab vedrørende rende nye forskningsresultater påp området (20)(B).
8 Patientgruppen Mature /præmature børn b fra fødselsf dsels- tidspunkt til og med 28 dage efter 40 fulde gestationsuger.
9 Fokuserede spørgsm rgsmål Er der evidens for, at sukkervand eller brystmælk sammenlignet med ingen smertelindrende intervention, reducerer smerteintensiteten hos nyfødte børn b ved smertevoldende stikprocedurer? Er der evidens for påp hvilket tidspunkt og i hvilken dosis og styrke sukkervand og brystmælk bør b r tilbydes som smertelindrende intervention til børn b i forbindelse med stikprocedurer?
10 Litteratursøgningshistorie Der blev foretaget systematisk søgning s i følgendef databaser : Cochrane Library, Pub Med, SveMed, Trip, Embase, Scopus og Cinahl afsluttet nov Afgrænsning: Skandinaviske og engelsksprogede studier publiceret efter Søgningen resulterede i 483 hits hvoraf 4 studier vurderedes egnet til og danner grundlag for retningslinjen ( SfR, Evidenstabel).
11 Virkning af sukkervand/modermælk Sukkervand: : Man antager at den søde s smag aktiverer det endogene opioide system via receptorer påp tungen. Modermælk: Man antager at flere forskellige komponenter sås som lactose, melatonin og nærvn rvær r af mor har smertelindrende effekt
12 Sukkervand
13 Sukkervand Stevens et al (2010) finder at ved indgift af placebo versus sukkervand ved hælstik, h venepunktur og subcutane injektioner, reducerer sukkervand signifikant varigheden af barnets gennemsnitlige grådperiode. PiPP smertescore er ligeledes reduceret. Når r sukkervand desuden kombineres med narresut er der en synergieffekt af smertelindring Den optimale virkning af sukkervand er 2 min. Efter indgift og virker op til 4 min.
14 Sukkervand dosis Litteraturgennemgangen giver ikke en klar identificering af dosis og koncentration af sukkervand. Anbefalingerne af den anvendte volumen varierer fra 0,05-0,25 ml for præmature børn b og ml for mature børnb Mere en halvdelen af studierne anvender 24 eller 25 % sukkervand.
15 Sukkervand bivirkning Der er i litteraturen beskrevet fåf bivirkninger, som ikke har krævet intervention. I et studie fandt man at sukkervand kan gives til nyfødte uafhængigt af om mødrene m har diabetes.?
16
17 Modermælk Cochranes systematisk review fra 2009 viser at modermælk er en effektiv og risikofri måde m at anvende som smerteprofylakse/- lindring. Flere studier konkluderer at amning er mindst lige sås effektiv som smertelindring som sukkervand. Kun fåf studier sammenligner effekten af amning, udmalket modermælk og sukkervand. Der er variable resultater af udmalket modermælk sammenlignet med amning og sukkervand
18 Modermælk bivirkning Et enkelt studie konkluderer, at amning ikke har en negativ effekt påp det videre ammeforløb
19 SfR Evidenstabel påp anbefalinger af sukkervand/brystmælk
20 SfR Evidenstabel påp anbefalinger af sukkervand/brystmælk
21 Titel: Forskrift for sukkervand og brystmælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn. Evidens for anbefalinger: Anbefalingernes samlede evidensstyrke (A) ud fra litteratur Udarbejde af: Dok.gruppe 3 afd. A Dato: Februar 2011 Godkendt af: CKR juni 2011 Revisionsdato:dede cember 2013 Tidsplan/audit Formål At finde evidensbaserede metoder til at reducere smerteoplevelsen n i forbindelse med stikprocedurer hos nyfødte børn b og præmature børn b op til 28 dage efter fulde 40 gestationsuger. Patientgruppe Årsags-sammenhængng Anbefalinger Indikatorer Nyfødte børn b og præmature børn b op til 28 dage efter fulde 40 gestationsuger. Utilstrækkelig viden blandt personalet om børns b smerteopfattelse og usikkerhed om, hvordan og hvorfor sukkervand virker smertestillende samt undervurdering af, hvilke følger det har ikke at give smertebehandling (14)(B). Manglende kendskab vedrørende rende nye forskningsresultater påp området (20)(B). Modermælk eller sukkervand bør b r gives før f r hver stikprocedure. Amning som smerteprofylakse kan dog kun anbefales til nyfødte med en gestationsalder påp mere end uger og hvis barnet er villigt til at sutte koncentreret (24)(D). Sukkervand som smerteprofylakse: Sukkermængde til nyfødte 2 min. før f r procedure (6)(A), (19)(A): Præmature: 0,05 0,25 ml sukrose 25 % + sut. (afhængig af alder, vægt v og modenhed) (19)(A). Mature: 2 ml sukrose 25% + sut (2)(A). modermælk som smerteprofylakse: Barnet lægges l til mors bryst 2 min. før f r stikprocedure (3)(A). Andel af nyfødte børn, b der får f r 25 % sukrose eller ammes 2 min. før f r stikprocedurer. Ajourføring ring Retningslinjen revideres 2 år r efter godkendelsen i CKR. Revisionen indebærer ny litteratursøgning og evidensbestemmelse, sås den kliniske retningslinje følger f nyeste forskning. De ansvarlige for denne opgave er medlemmerne i dokumentationsgruppen i afd. A.
22 Implementering Udpegning af tovholdere Procedurer for implementering Tværfaglig implementering
23
24
25 Indikatorer Indikator Standard Måle-tidspunkt Indikator- område Indikator- type Evidens- styrke Prognostiske faktorer [1] Smerte. Håndtering af stiksmerte hos nyfødte og præmature børnb Andel af børn, b der får f r 25% sukrose 2 min. før r stikprocedure Andel af plejepersonale, der er oplært i håndtering af stiksmerter Proces 95 % af børnene b får r sukkervand 2 min. før f stikprocedure Ved hver stikprocedure Struktur 98% 1 md efter ansættelse A B Akut dårlig d tilstand hos barnet Sygdom, ferie og lign. blandt personalet [1] Prognostiske faktorer er faktorer, der kan påvirke standarden i både positiv og negativ retning
26 Audit Registreringsskema vedrørende brug af sukkervand før stikprocedurer Børneafdeling A, Skejby Sygehus Stikprocedurer er: hælprøver, venepunktur, a-punktur, anlæggelse af a- kanyle, intramuskulære og subcutane injektioner, nål i Port à Cat, lumbalpunktur Dato: Klokkeslæt: Har barnet fået sukkervand (25% sukrose) 2 min. før stikprocedurer? Ja? Nej? Hvis Nej, begrund:
27 Hvad har vi lært l? At øge alles opmærksomhed påp smertelindring og smertebehandling af nyfødte børnb At lave fokuseret litteratursøgning, læse l kritisk og arbejde sammen i et monofagligt team. At evidensbaserede retningslinjer er meget specifikke
28 Gode RådR Undgå mere end 10 doser pr. dag i den første f uge af barnets liv. Undgå at give sukkervand, når n r der ikke er tale om procedurerelaterede smerter. Find alternativer ved længere l varende smertevoldende procedurer Fremtidige studier er nødvendige n for at sikre, at ingen børn lider unødvendigt under smertevoldende procedurer
29 Næste revision dec Systematic review fra 2010 konkluderer at der er effekt af administration af sukkervand som smerteprofylakse på børn op til 12 mdrs alderen i forbindelse med vacciner, og bør b r overvejes i forbindelse med andre smertevoldende procedurer. Artikel review fra 2012 konstaterer at sukkervand reducerer ubehag hos nyfødte, der får f r foretaget stikprocedurer.
30 Tak for opmærksomheden rksomheden
31 Kritik 25 Oral sucrose for procedural pain in infants Bonnie Stevens, Kenneth Craig, Celeste Johnston, Denise Harrison,, Arne Ohlsson Rebeccah Slater and colleagues1 report that oral sucrose did not diminish localised brain activity (electroencephalography [EEG]) and a spinal nociceptive reflex (electromyography [EMG]) after heel h lance. Conversely, sucrose significantly reduced behavioural expressions, consistent with a Cochrane review.2 We consider the conclusion, sucrose should not be used routinely for procedural pain in infants without further investigation 1 1 unjustified. Oral sucrose for procedural pain in infants Paul A Heaton, Andrew M Fernando, David Herd Preview Full Text PDF Practitioners should disregard the advice of Rebeccah Slater and colleagues1 that sucrose should not be used routinely for procedural pain in infants.. Such a change in practice would be a retrograde step in the struggle to provide optimum care for newborn infants, and is not supported by the study itself nor the e references they quote. Oral sucrose for procedural pain in infants Sampsa Vanhatalo Preview Full Text PDF Rebeccah Slater and colleagues1 studied the effect of sucrose in treating neonatal pain, and they conclude that oral sucrose does not significantly affect activity in neonatal brain or spinal cord nociceptive circuits, and therefore might not be an effective analgesic drug.. The neurophysiological data considered by Slater and colleagues s as the primary outcome measure do not really provide a physiologically sensible bridge to their conclusions.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 22.06.11 Revisions dato:
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereAfdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: 8942 4855 mobil 2639 7839
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn Hoved søgeord: Smerter. Andre søgeord: Nyfødte børn,
Læs mereTitel. Søgeord. Arbejdsgruppe
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og brystmælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn Hoved søgeord: Smerter. Andre søgeord: Nyfødte børn,
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereKliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra
Læs mereSøvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereVIA University College VIA Bibliotekerne CINAHL Plus
VIA University College VIA Bibliotekerne CINAHL Plus CINAHL Plus Indhold Om Cinahl... 2 Søgning... 2 Advanced Search... 3 Basic Search... 7 Cinahl Headings... 8 Søgehistorie... 9 Gem søgehistorien... 10
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mereNår r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer
Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s Århus Universitetshospital Århus Sygehus 22. september 2010 Program Fra viden til handling Motivation Tidsperspektivet Fra indsendelse
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereFS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014
FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014 Fra klinisk problemstilling til klinisk retningslinje - Valg af stikketeknik Udviklingssygeplejerske Ruth Dalton Dagsorden Baggrund for projektet Center for Kliniske
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereUdvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder
Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten
Læs mereDeltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma
Læs mereIndholdfortegnelse for bilag
Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereKritisk vurdering af en oversigtsartikel
Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereDeltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereTeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015
TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste
Læs mereProfylaktisk behandling af stiksmerter hos børn
Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/ gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Problemstilling. Ved manglende kendskab
Læs mereStudieopgave, den lille. Side 1 af 7
11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereAmmeplan for børn født mellem uge 34 og 37
Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.
Læs mereAgreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns
Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns J Brok, G Greisen, T Jacobsen, LL Gluud, and C Gluud Cochrane Hepato-Biliary Group, Copenhagen Trial Unit, Centre for Clinical
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereUdfordringer i fysioterapi - Muligheder i teknologi
Fagfestival i Region Syddanmark Udfordringer i fysioterapi - Muligheder i teknologi Lørdag den 29. oktober 2011 v. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg 1 2 Planlægningsgruppe: Esther Skovhus Helle Mätzke
Læs mereCochrane Library Vejledning
Cochrane Library Vejledning Cochrane Library er frit tilgængelig i Danmark, og du kan finde et link til den på Fagbibliotekets hjemmeside. Fritekstsøgning Den simpleste måde at søge i Cochrane Library
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereForskningens dag 2013 Hospitalsenheden Vest
Opfattelser af smerteerfaringer blandt patienter samt sygeplejerskers håndtering heraf set i et køns- og aldersperspektiv i sammenhæng med operation Forskningens dag 2013 Hospitalsenheden Vest August 2013
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereSygehus Sønderjylland
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 10-10-2013 Sygehus Sønderjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 17-05-2013 Gyldig til: 11-07-2016 Akkrediteringsstatus:
Læs mereNavn: Hold: Dato: Type: Vejledere: Uddannelsesenhed: Antal tegn:
Av, det gør ondt! Navn: Rikke Andersen, Parasto Azizi & Dea Joensen Hold: F10 Dato: 10/6-2013 Type: Bachelor-projekt Vejledere: Inge Bundgård Øster, Adjunkt, cand.scient.san Uddannelsesenhed: VIA University
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs merePatientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt
Patientinformation SMERTEDAGBOG Velkommen til Middelfart Sygehus Smertecenter Lillebælt Middelfart Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Indledning Denne smertedagbog er beregnet til at hjælpe dig og dine
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereForholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?
Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det? Anne Hvenegaard Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut ah@dsi.dk Mine indledende antagelser/kommentarer! Økonomer ved noget om økonomi
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereTilsynsrapport 2009 Ørbygård
J. nr.:4-17-214/4 P nr.: 1003271490 Tilsynsrapport 2009 Ørbygård Adresse: Medelbyvej 6, 2610 Rødovre Kommune: Rødovre Leder: Hanne Henriquis Dato for tilsynet: 28.januar 2009 Telefon: 36 37 08 80 E-post:
Læs mere