Bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder 1)

Transkript

1 Bekendtgørelse m fder g fderstfvirksmheder 1) I medfør af 1 g 6, stk. 2, i lv m fderstffer, jf. lvbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000, sm ændret ved lv nr. 376 af 28. maj 2003, g efter bemyndigelse, fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesmråde g verrdnede krav 1. Denne bekendtgørelse mfatter fderstfvirksmheders aktiviteter, herunder fremstilling, transprt, plagring, markedsføring, imprt, eksprt g anvendelse af fder. Stk. 2. I denne bekendtgørelse anvendes definitinerne i Det Eurpæiske Fællesskabs frrdninger m fder g i bekendtgørelsens bilag 2, I. Stk. 3. En frtegnelse ver frrdninger nævnt i denne bekendtgørelse fremgår af bekendtgørelsens bilag 2, II. 2. Fder skal pfylde de regler g bestemmelser, der er fastsat efter fderstflvgivningen, herunder Det Eurpæiske Fællesskabs frrdninger m fder, jf. bilag 2, II. Fder skal være sundt g ufrfalsket g af sædvanlig handelskvalitet. Stk. 2. Fder må ikke ved markedsføring g ved hensigtsmæssig anvendelse kunne udgøre ngen fare fr menneskers g dyrs sundhed eller fr miljøet g må ikke sælges på en måde, der kan virke vildledende. 3. Den, der besidder eller ejer et parti fder, der ikke verhlder bestemmelserne i fderlvgivningen, g sm udgør en alvrlig risik fr menneskers eller dyrs sundhed eller fr miljøet, skal straks underrette Plantedirektratet herm, uanset m partiet er tilintetgjrt eller agtes tilintetgjrt. Stk. 2. Underretningen skal indehlde plysninger, sm kan identificere fderpartiet samt alle tilgængelige plysninger til at spre partiet g skal beskrive den risik, det eller de pågældende partier udgør. Underretningen skal desuden mfatte en beskrivelse af hvilke tiltag, der er iværksat fr at mdvirke risici fr menneskers eller dyrs sundhed eller fr miljøet. 1) Bekendtgørelsen indehlder bestemmelser, der gennemfører Det Eurpæiske Fællesskabs: Rådsdirektiv 79/373/EØF (EFT 1979, L 86, s. 30), senest ændret ved Rådsfrrdning 807/2003 (EUT 2003, L 122, s. 36), Kmmissinsdirektiv 80/511/EØF (EFT 1980, L 126, s. 14), sm ændret ved Kmmissinsdirektiv 98/67/EF (EFT 1998, L 261, s. 10), Rådsdirektiv 82/471/EØF (EFT 1982, L 213, s. 8), senest ændret ved Rådsdirektiv 2004/116/EF (EUT 2004, L 379, s. 81), Kmmissinsdirektiv 82/475/EØF (EFT 1982 L 213, s. 27), senest ændret ved Kmmissinsdirektiv 98/67/EF (EFT 1998, L 261, s. 10), Rådsdirektiv 93/74/EØF (EFT 1993, L 237, s. 23), senest ændret ved Rådsfrrdning 806/2003 (EUT 2003, L 122, s. 1), Kmmissinsdirektiv 94/39/EF (EFT 1994, L 207, s. 20), senest ændret ved Kmmissinsdirektiv 2002/1/EF (EFT 2002, L 5, s. 8), Rådsdirektiv 96/25/EF (EFT 1996, L 125, s. 35), senest ændret ved Rådsfrrdning 806/2003 (EUT 2003, L 122, s. 1), Rådsbeslutning 98/728/EF (EFT 1998, L 346, s. 51), Rådsdirektiv 2002/32/EF (EFT 2002, L 140, s. 10), senest ændret ved Kmmissinsdirektiv 2005/8/EF (EUT 2005, L 27, s. 44), Kmmissinsbeslutning 2004/217/EF (EUT 2004, L 67, s. 31). Bekendtgørelsen indehlder ændringer sm følge af bestemmelser fastsat i nedennævnte frrdninger: Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 m fastsættelse af regler fr frebyggelse af, kntrl med g udryddelse af visse transmissible spngifrme encephalpatier (EUT 2001, L 147, s. 1), sm senest ændret ved Kmmissinens frrdning nr. 1292/2005/EF af 5. august 2005 m ændring af bilag IV til Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 999/2001 fr så vidt angår fder (EUT 2005, L 205, side 3), Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 m generelle principper g krav i fødevarelvgivningen, m prettelse af Den Eurpæiske Fødevaresikkerhedsautritet g m prcedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EUT 2002, L 31, s. 1), Eurpa- Parlamentets g Rådets frrdning nr. 1774/2002/EF af 3. ktber 2002 m sundhedsbestemmelser fr animalske biprdukter, sm ikke er bestemt til knsum (EUT 2002, L 273, s. 1), sm ændret ved Kmmissins Frrdning nr. 808/2003/EF (EUT 2003, L 117, s. 1), Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 m genetisk mdificerede fødevarer g fderstffer (EUT 2003, L 268, s. 1), Eurpa- Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 m sprbarhed g mærkning af genetisk mdificerede rganismer g sprbarhed af fødevarer g fder fremstillet af genetisk mdificerede rganismer g m ændring af direktiv 2001/18/EF (EUT 2003, L 268, s. 24) g Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 m fdertilsætningsstffer (EUT 2003, L 268, s. 29), Eurpa- Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 m ffentlig kntrl med henblik på verifikatin af, at fderstf- g fødevarelvgivningen samt dyresundheds- g dyrevelfærdsbestemmelserne verhldes (EUT 2004, L 165, s. 1), Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 m krav til fderstfhygiejne (EUT 2005, L 35, s. 1).

2 Kapitel 2 Fdermidler g fderblandinger 4. Fdermidler g fderblandinger må kun fremstilles, transprteres, plagres, markedsføres g anvendes efter bestemmelserne i bilag 3 g kapitel Prdukter, sm tilfører prtein eller kvælstf til fder, g fder med indhld af disse prdukter, må kun fremstilles, transprteres, plagres, markedsføres g anvendes efter bestemmelserne i bilag 3, bilag 4 g kapitel 6. Stk. 2. Plantedirektratet kan efter skriftlig ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 fraviges, hvis der er tale m frsøg eller videnskabelige undersøgelser. Plantedirektratet kan fastsætte nærmere vilkår fr tilladelsen. Stk. 3. Prdukter, sm tilfører prtein eller kvælstf til fder, g sm er mfattet af Frrdningen m genmdificerede fødevarer g fder, er ikke mfattet af stk Fder til særlige ernæringsfrmål (diætetisk fder) må kun fremstilles, transprteres, plagres, markedsføres g anvendes efter bestemmelserne i bilag 3, bilag 5 g kapitel 6. Stk. 2. Den der er ansvarlig fr at markedsføre fder til sætlige ernæringsfrmål, skal kunne frelægge data g plysninger, der gdtgør, at fderet er i verensstemmelse med bilag 5. Hvis plysningerne freligger i en let tilgængelig publikatin, er en henvisning til publikatinen tilstrækkelig. Kapitel 3 Fdertilsætningsstffer g frblandinger 7. Fdertilsætningsstffer g frblandinger skal markedsføres g anvendes efter bestemmelserne i Fdertilsætningsstffrrdningen. Stk. 2. Fdertilsætningsstffer, der er gdkendt i henhld til Rådets direktiv 70/524/EØF m tilsætningsstffer til fder, skal fremstilles, markedsføres g anvendes efter artikel 10 i Fdertilsætningsstffrrdningen, g skal pfylde bestemmelserne såvel i bilag 6A i denne bekendtgørelse, sm i gdkendelsen. Stk. 3. Fdertilsætningsstffer, der er gdkendt i henhld til Rådets direktiv 82/471/EØF m visse prdukter, der anvendes i fderstffer, det vil sige aminsyrer, deres salte g analger g urinstf g derivater heraf, skal fremstilles, markedsføres g anvendes efter artikel 10 i Fdertilsætningsstffrrdningen, g skal pfylde bestemmelserne i bilag 6B, herunder tabel 1, i denne bekendtgørelse. Kapitel 4 Frbudte g uønskede stffer 8. Stffer nævnt i listen i bilag 7 m frbudte stffer må ikke markedsføres eller anvendes sm fder. 9. Fder, sm indehlder større mængder af uønskede stffer end nævnt i bilag 8, må ikke markedsføres eller anvendes til fdring. Er der i bilag 8 ikke fastsat ngen tilladt størsteindhld af uønskede stffer i tilskudsfder, gælder det tilladte størsteindhld af uønskede stffer, sm gælder fr fuldfder under hensyn til den mængde, der freskrives fr anvendelsen af tilskudsfderet. Stk. 2. Fderstffer, der indehlder større mængder af uønskede stffer end nævnt i bilag 8, må ikke blandes med det samme eller et andet fderstf med henblik på frtynding.

3 10. Den, der besidder eller ejer et parti fder, der ikke verhlder bestemmelserne m uønskede stffer, jf. 9, skal straks underrette Plantedirektratet herm, uanset m partiet er tilintetgjrt eller agtes tilintetgjrt. Stk. 2. Underretningen skal indehlde plysninger, sm kan identificere fderstfpartiet g alle tilgængelige plysninger til at spre partiet, g skal beskrive den risik, det eller de pågældende partier udgør. Underretningen skal desuden mfatte en beskrivelse af, hvilke tiltag, der er iværksat. 11. Fderstfvirksmheder, der er registreret eller gdkendt efter 20, dg ikke landbrug, har pligt til at bekæmpe salmnellabakterier i fder g skal pfylde kravene i denne bekendtgørelse, herunder kravene i bilag 9, afsnit A-D. Stk. 2. Varmebehandles fder, skal varmebehandlingen gennemføres i verensstemmelse med kravene i bilag 9, afsnit E. Stk. 3. Hvis en fderstfvirksmhed påviser salmnellabakterier i fder, sm må antages at kunne udgøre fare fr menneskers eller dyrs sundhed eller fr miljøet, har virksmheden pligt til at varmebehandle fderet i verensstemmelse med kravene i bilag 9, afsnit E, anvende fderet til et andet frmål end fdring eller tilintetgøre fderet. 12. Plantedirektratet kan efter ansøgning tillade at prduktin g pbevaring fretages på en anden måde end nævnt i bilag 9. Kapitel 5 Imprt g eksprt 13. Følgende fderstffer fremstillet i en stat, der ikke er medlem af Det Eurpæiske Fællesskab, må kun markedsføres, hvis den, der markedsfører, har en etableret, registreret repræsentant i Det Eurpæiske Fællesskab: 1) fdertilsætningsstffer, 2) frblandinger, 3) fderblandinger, der indehlder fdertilsætningsstffer, g 4) prdukter, der tilfører prtein eller kvælstf (visse prdukter). Stk. 2. Repræsentanter nævnt i stk. 1 skal indgive en erklæring til Plantedirektratet, hvri de frpligter sig til at sørge fr, at prducentvirksmheden pfylder betingelserne fr gdkendelse henhldsvis registrering i denne bekendtgørelse. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte erklæring skal indgives på et skema, sm kan fås hs Plantedirektratet, eventuelt på Ved markedsføring af fder i en stat, der ikke er medlem af Det Eurpæiske Fællesskab, gælder bestemmelserne i artikel 12 i Fødevarefrrdningen. 15. Fderstfvirksmheder skal anmelde imprt af fder til Plantedirektratet mindst 24 timer før ankmst, jf. artikel 17 i Kntrlfrrdningen. Stk. 2. Fder, der imprteres til Danmark, skal være frsynet med et kntrldkument udfrmet af Plantedirektratet. Imprtøren må ikke uden Plantedirektratets skriftlige tilladelse dispnere ver imprteret fder. 16. Imprt af fder kan ske ver følgende tldsteder: 1) Aalbrg. 2) Billund Lufthavn. 3) Esbjerg. 4) Frederikshavn.

4 5) Grenaa. 6) Hansthlm. 7) Hirtshals. 8) Klding. 9) Københavns Havn, inkl. Tubrg Havn. 10) Københavns Lufthavn, Kastrup. 11) Køge. 12) Århus. 13) Padbrg. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan fder i partier på ver 100 tns indføres ver alle tldsteder. Kapitel 6 Pakning g mærkning 17. Ved markedsføring skal fder være pakket efter bestemmelserne i bilag 10 g være mærket efter bestemmelserne i bilag Stk. 2. Ved markedsføring her i landet skal mærkningen være affattet på dansk g skal være anført klart synligt g let læseligt g må ikke kunne slettes. Stk. 3. Ved markedsføring i en medlemsstat i Den Eurpæiske Unin skal mærkningen være affattet på mindst et af mdtagerlandets fficielle sprg. Stk. 4. Det angivne indhld af analytiske bestanddele g af prdukter skal svare til det indhld, der kan påvises ved fficielle analysemetder. Stk. 5. Fderstfvirksmheder må ikke i frbindelse med markedsføringen af fder mtale, at fderet eller virksmheden er under Plantedirektratets eller fødevarereginernes kntrl. 18. Ved markedsføring af fdermidler g fderblandinger med indhld af fdertilsætningsstffer, der er gdkendt i henhld til Rådets direktiv 70/524/EØF m tilsætningsstffer til fderstffer, skal disse, udver hvad der følger af 17 tillige være mærket efter bestemmelserne i bilag 6C, herunder tabel 2, i denne bekendtgørelse g i gdkendelsen. Stk.2. Ved markedsføring af fdermidler g fderblandinger med indhld af fdertilsætningsstffer, der er gdkendt i henhld til Rådets direktiv 82/471/EØF m visse prdukter, der anvendes i fderstffer, det vil sige aminsyrer, deres salte g analger g urinstf g derivater heraf, skal disse, udver hvad der følger af 17, tillige være mærket efter bestemmelserne i bilag 6B, herunder tabel 1, i denne bekendtgørelse. 19. Der er supplerende bestemmelser m mærkning efter bestemmelserne i TSE-frrdningen, Frrdningen m genmdificerede fødevarer g fderstffer, Frrdningen m GMO-spring g - mærkning g Fdertilsætningsstffrrdningen. Kapitel 7 Fderstfvirksmheders registrering g gdkendelse 20. Enhver fderstfvirksmhed, herunder landbrug, skal være registreret eller gdkendt af Plantedirektratet, jf. henhldsvis artikel 9 g 10 i Fderhygiejnefrrdningen. Ved ændringer i fderstfvirksmhedens aktiviteter skal dette meddeles Plantedirektratet med henblik på ændring af registreringen eller gdkendelsen, jf. artikel 16 i samme frrdning. Stk. 2. Fderstfvirksmheder, herunder landbrug, der beskæftiger sig med visse af de aktiviteter, der er nævnt i TSE-frrdningen, jf. artikel 7, bilag IV, skal registreres eller gdkendes hertil af Plantedirektratet.

5 Stk. 3. Fderstfvirksmheder, der beskæftiger sig med visse aktiviteter mfattet af Biprduktfrrdningen, jf. artikel 11 eller 18 skal gdkendes hertil af Plantedirektratet. Stk. 4. Landbrug, der kun beskæftiger sig med primærprduktin af fdermidler, g sm leverer disse til andre landbrug til brug på disse, skal være registreret g verhlde bestemmelserne i Fderhygiejnefrrdningen, hvis: 1) prducenten leverer mere end 5 tns fdermidler i alt pr. kalenderår, eller 2) hvis en mdtager af fdermidler ligger mere end 20 km fra prducenten. Stk. 5. Fderstfvirksmheders enkelte enheder identificeres ved CVR-registerets P-nr., hvis et sådant findes fr enheden. Hvis P-nr. ikke findes, tildeler Plantedirektratet den pågældende enhed en PD-ident. 21. Fderhygiejnefrrdningen gælder ikke fr landbrug, der fdrer dyr, g sm udelukkende fretager salg ved stalddøren, jf. frrdningens artikel 2, stk. 2, litra b). Stk. 2. Uanset stk. 1 skal landbrug, sm fdrer dyr, registreres g verhlde Fderhygiejnefrrdningens krav, jf. frrdningens artikel 2, stk. 3., hvis de 1) sælger uåbnede slagtekrppe af fjerkræ g kanin til den endelige frbruger ved stalddøren, eller 2) sælger jagtvildt, der er blevet fdret, rå mælk g æg, til den endelige frbruger ved stalddøren eller leverer disse prdukter til detailhandel lkalt. 22. Ansøgning m registrering eller gdkendelse efter 20 indsendes til Plantedirektratet. Der benyttes et ansøgningsskema, sm kan fås hs Plantedirektratet, eventuelt på Stk. 2. Landbrug, der søger m støtte efter Enkeltbetalingsrdningen, sender et skema herm til Direktratet fr FødevareErhverv, der videregiver plysninger m CVR-nr., navn, adresse g arealer til Plantedirektratet. Sådanne landbrug skal derfr ikke indberettes særskilt til registrering hs Plantedirektratet. Stk. 3. Følgende plysninger er desuden tilgængelige fr Plantedirektratet, g skal derfr ikke indberettes særskilt til registrering g gdkendelse hs direktratet: 1) Oplysninger i det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), 2) Oplysninger indberettet via Den fælles Husdyrindberetning m at landbruget anvender fdertilsætningsstffer i ren frm eller i frm af frblandinger. 23. Plantedirektratet kan tilbagekalde en fderstfvirksmheds registrering eller gdkendelse efter 20 fr aktiviteter, sm registreringen eller gdkendelsen vedrører, hvis det knstateres, at fderstfvirksmheden ikke længere pfylder betingelserne fr at være registreret eller gdkendt til de pågældende aktiviteter. Kapitel 8 Indberetning til Vetstat 24. Husdyrbrugere skal ved køb af frblandinger g fderblandinger med indhld af cccidistatika eller histmnstatika plyse sælgeren m CHR-nummeret på det husdyrbrug, hvr de pågældende fderstffer skal anvendes. Disse husdyrbrugere er slutbrugere af de nævnte fdertilsætningsstffer. Stk. 2. Fderstfvirksmheder, sm til slutbrugere leverer frblandinger g fderblandinger med indhld af cccidistatika eller histmnstatika, skal fr hvert af tilsætningsstfferne indberette de plysninger, der er nævnt i stk. 5, til Vetstat. Indberetning skal ske senest den 10. i hver måned. Indberetningen skal indehlde plysninger m den frudgående måneds leverancer til slutbrugerne, jf. stk. 1. Leverancerne skal indberettes på de plyste CHR-numre. Leverancer uden autentisk CHRnummer skal indberettes på det fiktive CHR-nummer Indberetningen skal i dette tilfælde ske samlet fr samme tilsætningsstf i samme kncentratin.

6 Stk. 3. Ved indberetninger efter stk. 2 skal indberetteren benytte eget CVR-nummer sm indberetter-ident. Stk. 4. Fr slutbrugere, der direkte fra andre EU-lande eller tredjelande indfører frblandinger eller fderblandinger med indhld af cccidistatika eller histmnstatika, gælder følgende: 1) Fr hvert af tilsætningsstfferne skal indberettes de plysninger, der er nævnt i stk. 5, til Vetstat. 2) Indberetningen skal ske senest den 10. i hver måned. 3) Indberetingen skal indehlde plysninger m den frudgående måneds indkøb af frblandinger eller fderblandinger med indhld af cccidistatika eller histmnstatika. 4) Leverancerne skal indberettes på CHR-nummeret på det husdyrbrug, hvr fderstfferne anvendes. 5) Sm indberetter-ident skal slutbrugerne benytte eget CVR-nummer. Stk. 5. Fderstfvirksmheder, sm prducerer frblandinger med indhld af cccidistatika eller histmnstatika, g slutbrugere skal, jf. stk. 2 g 4, indberette følgende plysninger m frblandinger g fderblandinger med indhld af cccidistatika g histmnstatika: 1) fdertilsætningsstffets identifikatinsnummer, 2) mængde fderstf angivet sm kg frblanding eller fderblanding, 3) indhld af aktivt stf angivet i mg/kg, 4) udleveringsdat g 5) dyreart, sm fderstffet er beregnet til. Kapitel 9 Kntrl 25. Plantedirektratet g fødevarereginerne fører kntrl med, at fderstfvirksmhederne verhlder bestemmelserne i fderstflvgivningen, herunder Det Eurpæiske Fællesskabs frrdninger m fder. Stk. 2. Plantedirektratet g fødevarereginerne udtager prøver af fder til kntrl med, at fderstfvirksmheder, herunder landbrug, verhlder bestemmelserne i fderstflvgivningen. Fder, der fremstilles med henblik på markedsføring i en stat, der ikke er medlem af Det Eurpæiske Fællesskab, er mfattet af kntrllen. Stk. 3. Efter 2, stk. 4, i lv m fderstffer kan Plantedirektratet meddele de påbud g frbud, der anses fr nødvendige fr at sikre verhldelsen af fderstflvgivningen. Plantedirektratet kan herunder frbyde anvendelsen af et parti eller en sending fder, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse freligger. Plantedirektratet kan endvidere bestemme, at fder, der ikke verhlder fastsatte frskrifter, skal bringes i verensstemmelse med disse, at de skal avendes til andet frmål end fdring, at de skal tilintetgøres, at fderet skal kaldes tilbage fra senere msætningsled, at fremstilling m.v. eller salg af fder midlertidigt skal indstilles, eller fr så vidt angår fder, der er indført i landet fra udlandet, skal tilbagesendes. Stk.4. Udgifterne til påbud g frbud meddelt efter stk. 5 påhviler den, sm franstaltningerne er rettet imd. Kapitel 10 Offentliggørelse 26. Plantedirektratets g fødevarereginernes kntrl- g analyseresultater ffentliggøres.

7 Kapitel 11 Straffebestemmelser 27. Overtrædelse af følgende bestemmelser straffes med bøde: 1) 2-22 g 24 2) bestemmelserne i Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 m fastsættelse af regler fr frebyggelse af, kntrl med g udryddelse af visse transmissible spngifrme encephalpatier, med senere ændringer 3) bestemmelserne i Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 m generelle principper g krav i fødevarelvgivningen, m prettelse af den Eurpæiske Fødevaresikkerhedsautritet g m prcedurer vedrørende fødevaresikkerhed, 4) bestemmelserne i Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1774/2002 af 3. ktber 2002 m sundhedsbestemmelser fr animalske biprdukter, sm ikke er bestemt til knsum, med senere ændringer, 5) bestemmelserne i Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 m genetisk mdificerede fødevarer g fderstffer, 6) bestemmelserne i Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 m sprbarhed g mærkning af genetisk mdificerede rganismer g sprbarhed af fødevarer g fder fremstillet af genetisk mdificerede rganismer g m ændring af direktiv 2001/18/EF, g 7) bestemmelserne i Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 m fdertilsætningsstffer. 8) bestemmelserne i Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 183/2005 af 12. janaur 2005 m krav til fderhygiejne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske persner) strafansvar efter reglerne i straffelvens 5. kapitel. Kapitel 12 Ikrafttræden g vergangsbestemmelser 28. Fderstfvirksmheder, der er registreret eller gdkendt i henhld til 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 171 af 19. marts 1998 m registrering m.m. af fderstfvirksmheder, med senere ændringer, kan videreføre deres aktiviteter frudsat de senest den 1. januar 2006 giver meddelelses herm til Plantedirektratet. 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 171 af 19. marts 1998 m registrering m.m. af fderstfvirksmheder, bekendtgørelse nr. 225 af 20. april 1998 m indførsel af fderstffer, bekendtgørelse nr. 745 af 14. ktber 1998 m gdkendt egenkntrl fr fderstfvirksmheder, bekendtgørelse nr. 998 af 12. ktber 2004 m fderstffer, bekendtgørelse nr af 13. december 2004 m fdertilsætningsstffer g bekendtgørelse nr. 29 af 14. januar 2005 m bekæmpelse af salmnella i fderstffer phæves.

8 Bilag 1 Frtegnelse ver bilag Bilag 2: Bilag 3: Tabel 1: Tabel 2: Tabel 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6A: Bilag 6B: Tabel 1: Bilag 6C: Tabel 2: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 14: Bilag 15: Definitiner Fdermidler g fderblandinger Ordfrklaringer Ikke-udtømmende liste ver de mest anvendte fdermidler Angivelse af bestanddele i fdermidler, sm ikke er ptaget på listen i bilag 3, tabel 2 Prdukter, der tilfører prtein eller kvælstf (visse prdukter) Fder til særlige ernæringsfrmål (diætetisk fder). Liste ver anvendelsesmråder Overgangsbestemmelser m anvendelse af fdertilsætningsstffer Overgangsbestemmelser m anvendelse g mærkning af aminsyrer, deres salte g analger samt urinstf g derivater heraf Anvendelse g mærkning af aminsyrer, deres salte g analger samt urinstf g derivater heraf Overgangsbestemmelser m mærkning af fdertilsætningsstffer undtagen aminsyrer, deres salte g analger samt urinstf g derivater heraf Mærkning af fdermidler g fderblandinger, der indehlder tilsætningsstffer Frbudte stffer g fdermidler med begrænset anvendelse Tilladt størsteindhld af uønskede stffer Bekæmpelse af salmnella under prduktin g pbevaring af fderstffer Pakning Mærkning af fdermidler Mærkning af fderblandinger Mærkning af fder til særlige ernæringsfrmål (diætetisk fder) Analytiske bestanddele i fderblandinger Kategribetegnelser fr fdermidler i fderblandinger til selskabsdyr

9 Bilag 2 Definitiner I. Definitiner anvendt i denne bekendtgørelse: 1. Fder (eller fderstffer): Alle stffer eller prdukter, herunder fdertilsætningsstffer, sm, uanset m de er ufrarbejdede eller helt eller delvis frarbejdede, er bestemt til at skulle frtæres af dyr. Kategrier af fder: a) Fdermidler: Frskellige vegetabilske eller animalske prdukter i naturlig tilstand, friske eller knserverede, g derivater af disse efter industriel frarbejdning samt rganiske eller urganiske stffer, sm kan indehlde fdertilsætningsstffer, g sm er bestemt til fdring af dyr, enten i ufrandret stand eller frarbejdet stand, til fremstilling af fderblandinger eller sm bærestf i frblandinger. b) Prdukter, der tilfører prtein eller kvælstf: Visse prdukter, jf. 5, herunder bilag 4. c) Frarbejdet animalsk prtein: Sm defineret i bilag I, nr. 42 i Biprduktfrrdningen. d) Fderblandinger: Blandinger af fdermidler, med eller uden indhld af fdertilsætningsstffer, der er beregnet til fdring af dyr, i frm af fuldfder, tilskudsfder eller fder til særlige ernæringsfrmål. e) Fuldfder: Fderblandinger, der på grund af deres sammensætning dækker den daglige ratin. f) Tilskudsfder: Fderblandinger, der har et strt indhld af visse stffer, g sm på grund af deres sammensætning kun sammen med andre fderstffer dækker den daglige ratin. g) Mineralsk fder: Tilskudsfderblandinger, der hvedsagelig består af mineralstffer, g sm indehlder mindst 40 pct. råaske. h) Melassefder: Tilskudsfder fremstillet på grundlag af melasse med et samlet sukkerindhld på mindst 14 pct. beregnet sm saccharse. i) Mælkeerstatninger: Fderblandinger, der sm tørfder eller pløst i en given mængde væske gives til ungdyr eller slagtekalve sm supplement til eller erstatning fr mdermælken efter klstrum. j) Fder til særlige ernæringsfrmål (diætetisk fder): Fderblandinger, der ved deres særlige sammensætning eller særlige fremstillingsprces klart adskiller sig fra såvel almindelige fderblandinger sm fra fderlægemidler, g sm sælges til særlige ernæringsfrmål, jf. 6, bilag 5. k) Frblandinger, jf. definitinen i artikel 2, stk. 2, e), i Fdertilsætningsstffrrdningen:Blandinger af fdertilsætningsstffer eller blandinger af et eller flere fdertilsætningsstffer med fdermidler eller vand sm bærestffer, der ikke er bestemt til direkte fdring. l) Fdertilsætningsstffer, jf. definitinen i artikel 2, stk. 2, a), i Fdertilsætningsstffrrdningen: Mikrrganismer g præparater, der ikke er fdermidler g frblandinger, g sm med frsæt er tilsat fderstffer eller vand fr specielt at pfylde en eller flere af de funktiner, der er nævnt i frrdningens artikel 5, stk. 3. Af frrdningens artikel 5, stk. 3, fremgår, at et fdertilsætningsstf skal i) påvirke fderstffers egenskaber psitivt ii) påvirke animalske prdukters egenskaber psitivt iii) påvirke farven hs akvariefisk g stuefugle psitivt iv) pfylde dyrs ernæringsbehv v) påvirke den animalske prduktins miljøvirkninger psitivt

10 vi) påvirke animalsk prduktin, ydelse g velfærd psitivt, især ved at påvirke tarmflraen eller frdøjeligheden af fderstffer, eller vii) have cccidistatisk eller histmnstatisk virkning. 2. Dyr: Dyr, der tilhører arter, sm mennesker nrmalt fdrer g hlder eller anvender til knsum. Kategrier af dyr: a) Opdrættede dyr: Dyr, der anvendes til prduktin af fødevarer eller pels. b) Selskabsdyr: Dyr af arter, sm mennesker nrmalt hlder g fdrer, men ikke anvender til knsum, dg ikke pelsdyr. 3. Andre: a) Daglig ratin: Den samlede mængde fderstffer med et vandindhld på 12 pct., der gennemsnitligt er nødvendig fr et dyr af en bestemt art, aldersgruppe g ydelse til at dække dets samlede daglige behv fr næring. b) Særlige ernæringsfrmål: Opfyldelse af særlige ernæringsbehv hs bestemte kategrier af selskabs- eller brugsdyr, hvis frdøjelse, fderptagelse eller stfskifte kan blive frstyrret midlertidigt eller er frstyrret, midlertidigt eller krnisk, g sm derfr kan have gavn af fder, der er særlig velegnet i deres situatin. c) Daten fr mindste hldbarhed fr en fderblanding: Den dat indtil hvilken fderblandingen bevarer sine egenskaber, når den pbevares under egnede frhld. d) Imprt: Indførsel fra tredjelande. e) Eksprt: Udførsel til tredjelande. f) Parti: En mængde af et prdukt, sm udgør en enhed, g sm efter sine egenskaber må antages at være ensartet. Det kan fr eksempel være: i) En mængde fder, der er fremstillet på ét anlæg med anvendelse af ens prduktinsparametre eller et antal sådanne enheder, der er fremstillet i uafbrudt rækkefølge, når de plagres sammen g sm kan identificeres med henblik på fuld sprbarhed. ii) En identificerbar mængde af fder, der leveres på en gang, g hvrm det kan knstateres, at den har fælles kendetegn, såsm prindelse, art, emballagetype, emballeringsvirksmhed, afsender eller mærkning. II. I denne bekendtgørelse frstås ved: 1. TSE-frrdningen: Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 m fastsættelse af regler fr frebyggelse af, kntrl med g udryddelse af visse transmissible spngifrme encephalpatier, med senere ændringer. 2. Fødevarefrrdningen: Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 m generelle principper g krav i fødevarelvgivningen, m prettelse af den Eurpæiske Fødevaresikkerhedsautritet g m prcedurer vedrørende fødevaresikkerhed. 3. Biprduktfrrdningen: Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1774/2002 af 3. ktber 2002 m sundhedsbestemmelser fr animalske biprdukter, sm ikke er bestemt til knsum, med senere ændringer. 4. Frrdningen m genmdificerede fødevarer g fderstffer: Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 m genetisk mdificerede fødevarer g fderstffer. 5. Frrdningen m GMO-sprbarhed g -mærkning:

11 Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 m sprbarhed g mærkning af genetisk mdificerede rganismer g sprbarhed af fødevarer g fder fremstillet af genetisk mdificerede rganismer g m ændring af direktiv 2001/18/EF. 6. Fdertilsætningsstffrrdningen: Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 m fdertilsætningsstffer. 7. Kntrlfrrdningen: Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 m ffentlig kntrl med henblik på verifikatin af, at fderstf- g fødevarelvgivningen samt dyresundheds g dyrevelfærdsbestemmelserne verhldes. 8. Fderhygiejnefrrdningen: Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 m krav til fderstfhygiejne.

12 Bilag 3 Fdermidler g fderblandinger (Til kapitel 2) I. Generelle bestemmelser fr fdermidler 1. Fdermidler, der er nævnt i tabel 2 i dette bilag, må kun markedsføres under de navne, der er nævnt i tabellens klnne 2, hvis de svarer til beskrivelsen i klnne 3, g indhldet af de bestanddele, der er nævnt i klnne 4, er anført. 2. Fdermidler, der ikke er nævnt i tabel 2 i dette bilag, skal sælges med en tillægsbetegnelse, der udelukker frveksling med fdermidler nævnt i tabel 2. Fr andre fdermidler end de, der er nævnt i tabel 2, skal indhldet af bestanddele, der er nævnt i dette bilags tabel 3, klnne 2, være anført. 3. Stffer nævnt i listen ver frbudte stffer i bilag 7 må ikke markedsføres eller anvendes sm fdermidler. 4. Fdermidler mfattet af TSE-frrdningens art. 7 g bilag IV må kun anvendes sm anført i frrdningen. 5. Fdermidlers navne: a) Hvis betegnelsen på et fdermiddel indehlder et almindeligt navn/udtryk fr en prces sm fdermidlet har været igennem under fremstillingen, skal den benyttede prces være i verensstemmelse med definitinen i tabel 1. b) Hvis et fdermiddels navn, jf. tabel 2, mfatter et eller flere rd i parentes, kan rdene i parentesen medtages eller udelades. Således kan sja(bønne)lie angives sm sjabønnelie eller sjalie. 6. Btanisk renhed: a) Den btaniske renhed af de fdermidler, sm er anført i dette bilags tabel 2 g 3, må ikke være mindre end 95 %, med mindre andet er anført. b) Nedenstående betragtes sm btaniske urenheder: Naturlige, men uskadelige urenheder (f.eks. strå g avner, krn g frø af andre dyrkede arter eller frø af ukrudt). Uskadelige rester af andre liehldige frø eller frugter fra en tidligere fremstillingsprces, hvis indhldet heraf ikke verstiger 0,5 %. c) De angivne værdier henviser til det ufrarbejdede prdukts eller biprdukts vægt. 7. Kemisk renhed: Fdermidler skal, i det mfang det er muligt gennem gd fremstillingspraksis, være fri fr kemiske urenheder, der skyldes, at der i fremstillingsprcessen er anvendt tekniske hjælpestffer, jf. bestemmelserne i Fdertilsætningsstffrrdningens art. 2, stk. 2, h). Dg tillades indhld af tekniske hjælpestffer i fdermidler, hvis der er fastsat et maksimumindhld af disse stffer fr de enkelte fdermidler, jf. dette bilags tabel 2. II. Bestemmelser fr fdermidler, der anvendes sm denaturerings- eller bindemidler Hvis de fdermidler, der er anført i dette bilags tabel 2, klnne 2, g i tabel 3, klnne 1, anvendes til denaturering eller binding af andre fdermidler, skal følgende plysninger gives: Denatureringsmidler: Arten g mængden af de anvendte fdermidler. Bindemidler: De anvendte fdermidlers art. Fr bindemidler må mængden af de anvendte prdukter ikke verstige 3 % af den samlede vægt.

13 III. Bestemmelser fr fderblandinger 1. Til fremstilling af fderblandinger må anvendes fdermidler nævnt i dette bilags tabel 2 g 3, herunder prdukter der tilfører prtein eller kvælstf. 2. Tilsætning af frmaldehyd til fderblandinger i frbindelse med eller efter afslutning af blandeprcessen er ikke tilladt. 3. I en fderblanding skal indhldet af de analytiske bestanddele, der er nævnt i bilag 14, være ensartet frdelt. 4. Indhldet af aske, der er upløseligt i saltsyre, må ikke verstige følgende andel af tørstffet: a) 3,3 % i fderblandinger, der hvedsageligt indehlder biprdukter af ris b) 2,2 % i andre fderblandinger c) b) gælder ikke fr: - fderblandinger, der indehlder tilladte mineralske bindemidler, - mineralske fderblandinger, - fderblandinger med et indhld på ver 50 % spåner eller pulp af sukkerrer g - fderblandinger til fisk med et indhld af fiskemel på ver 15%. 5. Indhldet af jern i mælkeerstatninger til kalve med en levende vægt på indtil 70 kg skal være mindst 30 mg/kg fuldfder mregnet til et vandindhld på 12 %. IV. Ordfrklaringer til tabel 2 g 3 I dette bilags tabel 1 er der rdfrklaring til de vigtigste fremstillingsprcesser, sm er nævnt i dette bilags tabel 2 g 3.

14 Bilag 3, tabel 1 Ordfrklaringer Prces Definitin Almindeligt navn/udtryk Kncentrering Frøgelse af visse indhld ved fjernelse Kncentreret, kncentrat af vand eller andre bestanddele Afskalning Hel eller delvis fjernelse af ydre lag fra krn, frø, frugter, nødder m.v. (Ordet»afskalning«kan erstattes af rdet»skrællet«, hvr dette er hensigtsmæssigt. Det almindeligt anvendte rd/udtryk skal i så fald være»skrællet«.) Afskallet, delvis afskallet Tørring Naturlig eller kunstig tørring Tørret (sltørret eller kunsttørret) Ekstraktin Fjernelse af lie eller fedt fra ngle plantematerialer ved hjælp af rganisk pløsningsmiddel eller af sukker g andre vandpløselige bestanddele ved Ekstraheret, skrå (liehldige plantematerialer) Melasse, pulp (fra hjælp af vandigt pløsningsmiddel. Ved plantematerialer sm benyttelse af rganisk pløsningsmiddel indehlder sukker eller skal varen være teknisk fri fr dette middel andre vandpløselige bestanddele) Ekstrudering Presning, trykning eller udklemning af materiale gennem åbninger under tryk. Se gså prægelatinering Flagefremstilling Valsning af dampbehandlet vare Melfremstilling Fysisk bearbejdning af krn fr at nedsætte partikelstørrelsen g lette adskillelsen af de fraktiner, krnet består af (navnlig mel, klid g strømel/fdermel) VarmebehandlingGenerelt udtryk, sm dækker ver en række varmebehandlinger, der fretages på særlige betingelser fr at påvirke fderstffets næringsværdi eller struktur Hærdning Hydrlyse Omdannelse af umættede glycerider til mættede glycerider (hærdning af lie g fedtstffer) Nedbrydning til enklere kemiske bestanddele ved passende behandling med vand g eventuelt enten enzymer eller syre/lud Ekstruderet Flager Mel, klid, strømel, fdermel Tasted, kgt, varmebehandlet Hærdet, delvis hærdet Hydrlyseret Presning Fjernelse af lie eller fedt fra lierige Kage, (liehldige

15 Ordfrklaringer Prces Definitin Almindeligt navn/udtryk plantematerialer eller saft fra frugt g andre planteprdukter ved mekanisk tryk g eventuelt ngen varme plantematerialer) Kvas (frugt sv.) Pressede resnitter (sukkerrer) (Når det er hensigtsmæssigt, kan»kage«erstattes af rdet»expeller«). Pelletering Presning gennem en frm Piller Prægelatinering Mdificering af stivelse fr at få Prægelatineret, puffed væsentlige bedre kvældningsegenskaber i kldt vand. Raffinering Vådfrmaling Frmaling Afsukring Hel eller delvis fjernelse af urenheder i sukkerarter, lier g andre naturlige materialer ved fysisk/kemisk behandling Mekanisk adskillelse af kerne- /krndelene ved kvældning i vand eventuelt tilsat svvldixid til ekstraktin af stivelse Mekanisk frarbejdning af krn eller andre fdermidler fr at reducere partikelstørrelsen Hel eller delvis ekstraktin af mn- g disaccharider af melasse g andre stffer, der indehlder sukker, ved hjælp af kemiske eller fysiske prcesser. Raffineret, delvis raffineret Kim, gluten, stivelse Frmalet, knust Afsukret, delvist afsukret

16 Bilag 3, tabel 2 Ikke-udtømmende liste ver de mest anvendte fdermidler Frklarende bemærkninger A. Fdermidlerne er angivet g benævnt i tabellen efter følgende kriterier: fdermidlets prindelse, f.eks. vegetabilsk, animalsk eller mineralsk den del af fdermidlet, der er anvendt, f.eks. hele prduktet, frø, knlde, ben den prces, sm fdermidlet har været underkastet, f.eks. afskalning, ekstraktin, pvarmning, eller det fremstillede fdermiddel, f.eks. flager, klid, kvas, fedt fdermidlets mdenhed eller kvalitet, f.eks. lavt gluksinlatindhld, fedtrigt, lavt sukkerindhld. B. Tabellen er pdelt i 12 afsnit: 1. Krn samt prdukter g biprdukter heraf 2. Oliehldige frø g frugter samt prdukter g biprdukter heraf 3. Bælgplantefrø samt prdukter g biprdukter heraf 4. Knlde g rdfrugter samt prdukter g biprdukter heraf 5. Andre frø g frugter samt prdukter g biprdukter heraf 6. Tørrede planteprdukter g grvfder 7. Andre planter samt prdukter g biprdukter heraf 8. Mejeriprdukter 9. Prdukter af landdyr 10. Fisk g andre havdyr samt prdukter g biprdukter heraf 11. Mineralstffer 12. Diverse prdukter

17 1. Krn samt prdukter g biprdukter heraf Num mer Navn Beskrivelse Obligatriske angivelser Havre Krn af Avena sativa L. g andre dyrkede arter af havre Havreflager Prdukt fremkmmet ved Stivelse dampbehandling g valsning af afskallet havre. Varen kan have et ringe indhld af skaldele Havrefdermel Biprdukt fremkmmet ved fremstilling Træstf af havregryn g mel af renset, afskallet havre. Varen består hvedsagelig af havreklid g dele af endsperm Havreskalmel Biprdukt fremkmmet ved fremstilling Træstf af havregryn g renset havre. Varen består hvedsagelig af havreskaller g klid Byg Krn af Hrdeum vulgare L Bygfdermel Biprdukt fremkmmet ved fremstilling Træstf af perlegryn, semuljegryn eller mel af renset, afskallet byg Bygprtein Tørret biprdukt fra fremstilling af bygstivelse. Varen består hvedsagelig af prtein fremkmmet ved udskillelse af stivelsen Brudris Biprdukt fra fremstilling af plerede eller glaserede ris Oryza sativa L. Varen består hvedsagelig af små g/eller brudte krn Risfdermel, gult 1.10 Risfdermel, hvidt 1.11 Risfdermel med calciumcarbnat 1.12 Fdermel af parbiled ris Biprdukt fra første plering af afskallede ris. Varen består hvedsagelig af sølvhinder samt dele af aleurnlaget, endspermen g kimen. Biprdukt fra anden plering af afskallede ris. Varen består hvedsagelig af dele af aleurnlaget, endspermen g kimen. Biprdukt fra plering af afskallede ris. Varen består hvedsagelig af sølvhinder, dele af aleurnlaget, endspermen g kimen samt varierende mængder calciumcarbnat, der stammer fra pleringsprcessen. Biprdukt fra plering af afskallede frkgte ris. Varen består hvedsagelig af sølvhinder, dele af aleurnlaget, endspermen g kimen samt varierende Råprtein Stivelse Stivelse Træstf Træstf Træstf Calciumcarbnat Træstf Calciumcarbnat

18 mængder calciumcarbnat, der stammer fra pleringsprcessen Fderris, Prdukt fremstillet ved frmaling af Stivelse frmalet fderris, der enten består af grønne, kridtagtige eller umdne krn, sm er sigtet fra ved frarbejdning af afskallet ris, eller af nrmale afskallede ris, sm er gule eller plettede Riskimkage Biprdukt fra lieudvinding ved Råprtein presning af riskim g dermed frbundne Råfedt dele af endsperm g dele af frøskaller. Træstf 1.15 Riskimskrå Biprdukt fra lieudvinding ved Råprtein ekstraktin af riskim g dermed frbundne dele af frøskaller Risstivelse Teknisk ren risstivelse. Stivelse 1.17 Hirse Krn af Panicum miliaceum L Rug Krn af Secale cereale L Rugstrømel Prdukter, der indehlder mere end 40 % stivelse, kan betegnes sm stærkt stivelseshldige Biprdukt fra melfremstilling af renset Stivelse rug. Varen består hvedsagelig af dele af endsperm g finere skaldele samt ngle krnbestanddele Rugklid, fine Biprdukt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hvedsagelig af skaldele g andre dele af krn, hvrfra er fjernet mindre mængder af endspermen end fr rugklids vedkmmende 1.21 Rugklid Biprdukt fra melfremstilling af renset rug. Varen består hvedsagelig af skaldele g andre dele af krn, hvrfra størstedelen af endspermen er fjernet Milkrn Krn af Srghum biclr (L.) Mench s.l. (Alm. Durra) 1.23 Hvede Krn af Triticum aestivum L., Triticum durum Desf. samt andre dyrkede arter af hvede Hvedestrømel Prdukter, der indehlder mere end 40 % stivelse, kan betegnes sm stærkt stivelseshldige 1.25 Hvedeklid, fine Biprdukt fra melfremstilling af renset krn af hvede eller fr avner befriet spelt. Varen består hvedsagelig af dele af endsperm, fine skaldele g enkelte andre krnbestanddele. Biprdukt fra melfremstilling af renset krn af hvede eller fr avner befriet spelt. Varen består hvedsagelig af skaldele g dele af krn, hvrfra er Træstf Træstf Stivelse Træstf

19 1.26 Hvedeklid Såfremt varen har været underkastet en finere frmaling, kan rdet»fine«føjes til varens navn eller erstattes af en tilsvarende benævnelse fjernet mindre mængder af endsperm end fr hvedeklids vedkmmende. Biprdukt fra melfremstilling af renset krn af hvede eller fr avner befriet spelt. Varen består hvedsagelig af skaldele g dele af krn, hvrfra størsteparten af endspermen er fjernet Hvedekim Biprdukt fra melfremstilling bestående hvedsagelig af hvedekim, valset eller i anden frm, g eventuelt dermed frbundne dele af endsperm g dele af skaller Hvedegluten Tørret biprdukt fra fremstilling af hvedestivelse. Varen består hvedsagelig af gluten fremkmmet ved udskillelse af stivelsen Hvedeglutenf der Biprdukt fra fremstilling af hvedestivelse g hvedegluten. Varen består af klid, hvrfra kimen kan være delvis fjernet, g af gluten, hvrtil meget små mængder af brudhvede, der stammer fra sigtningen af hveden, g meget små restmængder fra hydrlysen af stivelsen kan være tilsat. Træstf Råprtein Råfedt Råprtein Råprtein Stivelse 1.30 Hvedestivelse Teknisk ren hvedestivelse. Stivelse 1.31 Hvedestivelse, Prdukt, der består af hvedestivelse, sm Stivelse prægelatineret er kraftigt psvulmet ved varmebehandling Spelt Krn af spelt Triticum spelta L., Triticum diccum Schrank, Triticum mncccum Triticale Krn af hybrid af Triticum Secale 1.34 Majs Krn af Zea mays L Majsfdermel Prdukter, der indehlder mere end 40 % stivelse, kan betegnes sm stærkt stivelseshldige Biprdukt fra fremstilling af mel eller gryn af majs. Varen består hvedsagelig af skaldele g dele af krn, hvrfra er fjernet mindre mængder af endspermen end fr majsklids vedkmmende Majsklid Biprdukt fra fremstilling af mel eller gryn af majs. Varen består hvedsagelig af skaldele g dele af majskim samt en mindre mængde af endspermen Majskimkage Biprdukt fra lieudvinding ved presning af tør- eller vådbehandlet Træstf Træstf Råprtein Råfedt

20 majskim, eventuelt dermed frbundne dele af endsperm g dele af frøskaller Majskimskrå Biprdukt fra lieudvinding ved ekstraktin af tør- eller vådbehandlet majskim, eventuelt dermed frbundne dele af endsperm g dele af frøskaller Majsglutenfder Biprdukt fra fremstilling af majsstivelse ved vådbehandling. Varen består af klid, gluten g tilsatte rester fra Råvaren kan være sigtningen af majsen, i et frhld, der benævnt»crn ikke verstiger 15 vægtprcent, g/eller gluten feed«rester fra majskvældevandet, sm er anvendt til fremstilling af alkhl eller andre stivelsesderivater. Prduktet kan desuden indehlde rester af majskimen, Råprtein Råprtein Stivelse Råfedt, hvis > 4,5% der er befriet fr lie ved vådbehandling. Råprtein 1.40 Majsgluten Tørret biprdukt fra fremstilling af majsstivelse. Varen består hvedsagelig af gluten fremkmmet ved udskillelse af stivelsen Majsstivelse Teknisk ren majsstivelse. Stivelse 1.42 Majsstivelse, Stivelse prægelatineret Varen kan gså benævnes»majsstivelse, ekstruderet«prdukt, der består af majsstivelse, sm er kraftigt psvulmet ved varmebehandling Maltspirer Biprdukt fra maltning. Varen består hvedsagelig af tørrede rdspirer af spiret krn Mask, tørret Biprdukt fra ølbrygning fremkmmet ved tørring af rester af umaltet eller maltet krn g andre stivelsesprdukter Bærme, tørret Varens navn kan suppleres med krnarten 1.46 Bærme, mask Dette navn kan erstattes af»bærme, tørret, tilsat slubles«. Varens navn kan suppleres med krnarten Biprdukt fra spritfremstilling fremkmmet ved tørring af faste rester af fermenteret krn. Råprtein Råprtein Råprtein Biprdukt fra spritfremstilling Råprtein fremkmmet ved tørring af faste rester af fermenteret krn. En del af det sirupsagtige restprdukt eller det inddampede kvældevand kan være tilsat. 2. Oliehldige frø g frugter samt prdukter g biprdukter heraf

21 2.01 Jrdnødkage, Biprdukt fra lieudvinding ved delvis afskallet presning af delvis afskallede jrdnødder Maksimumindhl (Arachis hypgaea L. g andre arter af d af træstf: 16% Arachis). i tørstf 2.02 Jrdnødskrå, delvis afskallet Maksimumindhl d af træstf: 16% i tørstf 2.03 Jrdnødkage, afskallet 2.04 Jrdnødskrå, afskallet 2.05 Rapsfrø Benævnelsen kan eventuelt suppleres med»lavt gluksinlatindh ld«.»lavt gluksinlatindh ld«er defineret i EFretsfrskrifterne 2.06 Rapskage Benævnelsen kan eventuelt suppleres med»lavt gluksinlatindh ld«.»lavt gluksinlatindh ld«er defineret i EFretsfrskrifterne Biprdukt fra lieudvinding ved ekstraktin af delvis afskallede jrdnødder. Biprdukt fra lieudvinding ved presning af afskallede jrdnødder. Biprdukt fra lieudvinding ved ekstraktin af afskallede jrdnødder. Frø af raps Brassica napus L. ssp. leifera (Metzg.) Sinsk., af indisk raps Brassica napus L. var. Glauca (Rxb.) O. E. Schulz g af rybs Brassica napa ssp. leifera (Metzg.) Sinsk. (Mindste btaniske renhed 94%). Biprdukt fra lieudvinding ved presning af rapsfrø (Mindste btaniske renhed 94%). Råprtein Råfedt Træstf Råprtein Træstf Råprtein Råfedt Træstf Råprtein Træstf Råprtein Råfedt Træstf 2.07 Rapsskrå Biprdukt fra lieudvinding ved Råprtein Benævnelsen kan ekstraktin af rapsfrø. (Mindste eventuelt btaniske renhed 94%). suppleres med»lavt gluksinlatindh ld«.»lavt gluksinlatindh ld«er defineret i EFretsfrskrifterne 2.08 Rapsskaller Biprdukt fra afskalling af rapsfrø Træstf 2.09 Safflrskrå, delvis afskallede Biprdukt fra lieudvinding ved ekstraktin af delvis afskallede frø af safflr (Carthamus tinctrius L.) Kkskage Biprdukt fra lieudvinding ved presning af den tørrede kerne Råprtein Træstf Råprtein Råfedt

22 (endsperm) g frøskal (tegument) af frø Træstf af kkspalmen (Ccs nucifera L.) Kksskrå Biprdukt fra lieudvinding ved Råprtein ekstraktin af den tørrede kerne (endsperm) g frøskal (tegument) af frø af kkspalmen Palmekage Biprdukt fra lieudvinding ved Råprtein presning af frø af liepalmearterne Råfedt Elaeis guineensis Jacq., Crz leifera Træstf (HBK) L. H. Bailey (Elaeis melanccca auct.). Frøene skal så vidt muligt være befriet fr deres hårde skaller Palmeskrå Biprdukt fra lieudvinding ved ekstraktin af frø af liepalmer. Frøene skal så vidt muligt være befriet fr deres hårde skaller Sjabønner, tasted Sjabønner (Glycine max L. Merr.) passende varmebehandlet (Ureaseaktivitet maksimalt 0,4 mg N/g min.). Råprtein Træstf 2.15 Sja(bønne)- skrå, tasted Biprdukt fra lieudvinding ved ekstraktin af sjabønner g efterfølgende varmebehandling (Ureaseaktivitet maksimalt 0,4 mg N/g min.). Råprtein Træstf, hvis > 8% 2.16 Sja(bønne)- Biprdukt fra lieudvinding ved Råprtein skrå, afskallet, ekstraktin af afskallede sjabønner g tasted efterfølgende passende varmebehandling (Maksimumindhld af træstf: 8% i tørstf) (Ureaseaktivitet maksimalt 0,5 mg N/g min.) Sja(bønne)pr Prdukt af afskallede, ekstraherede teinkncentra sjabønner. Råprtein t 2.18 Vegetabilsk lie Navnet skal suppleres med plantearten 2.19 Sja(bønne)- Olie af planter Biprdukt fra afskalning af sjabønner skaller 2.20 Bmuldsfrø Frø af bmuldsplanten (Gssypium spp.), hvrfra frøulden er fjernet 2.21 Bmuldsfrøskrå, delvis Biprdukt fra lieudvinding ved ekstraktin af bmuldsfrø, hvrfra Vand, hvis > 1% Træstf Råprtein Råfedt Træstf Råprtein Træstf

23 afskallet frøulden g en del af skallerne er fjernet (Maksimumindhld af træstf: 22,5 % i tørstf) Bmuldsfrøka ge Biprdukt fra lieudvinding ved Råprtein presning af bmuldsfrø, hvrfra frøulden Råfedt er fjernet. Træstf Råprtein Råfedt Træstf 2.23 Nigerkage Biprdukt fra lieudvinding ved presning af frø af nigerplanten (Guiztia abyssinica (Lf) Cass.) (Aske, der er upløselig i HCl: maksimalt 3,4 %) Slsikkefrø Frø af slsikkeplanten (Helianthus annuus L.) Slsikkeskrå Biprdukt fra lieudvinding ved ekstraktin af slsikkefrø Slsikkeskrå, Biprdukt fra lieudvinding ved delvis afskallet ekstraktin af slsikkefrø, hvrfra en del af skallerne er fjernet (Maksimumindhld af træstf: 27,5% i tørstf) Hørfrø Frø af hør (Linum usitatissimum L.) (Mindste btaniske renhed 93%) 2.28 Hørfrøkage Biprdukt fra lieudvinding ved presning af hørfrø (Mindste btaniske renhed 93%) 2.29 Hørfrøskrå Biprdukt fra lieudvinding ved ekstraktin af hørfrø (Mindste btaniske renhed 93%) 2.30 Olivenkvas Biprdukt fra lieudvinding ved ekstraktin efter presning af liven (Olea eurpaea L.), der så vidt muligt er befriet fr kernedele 2.31 Sesamkage Biprdukt fra lieudvinding ved presning af frø af sesamplanten (Sesamum indicum L.) (Aske, der er upløseligt i HCl: maksimalt 5%) 2.32 Kakaskrå, Biprdukt fra lieudvinding ved delvis afskallet ekstraktin af tørrede, ristede kakabønner (Thebrma caca L.) hvrfra en del af skallerne er fjernet 2.33 Kakaskaller Tørrede, ristede skaller af kakabønner (Thebrma caca L.) Råprtein Råprtein Træstf Råprtein Råfedt Træstf Råprtein Råprtein Træstf Råprtein Råfedt Træstf Råprtein Træstf Træstf 3. Bælgplantefrø samt prdukter g biprdukter heraf

24 3.01 Kikærter Frø af Cicer arietinum L Guarmel Biprdukt fra udvinding af guargummi fra frø af Cyampsis tetragnlba (L.) Taub Perlebælg Frø af Ervum ervilia L Fladbælg Det skal tilføjes, hvilken varmebehandling der er anvendt Frø af Lathyrus sativus L., der har været underkastet passende varmebehandling Linser Frø af Lens culinaris a.. Medik Sødlupiner Frø af Lupinus ssp., med lavt indhld af bitre frø Bønner, tasted Frø af Phaselus eller Vigna ssp., der har været underkastet passende varmebehandling fr at ødelægge tksiske lectiner 3.08 Ærter Frø af Pisum ssp Ærtefdermel Biprdukt fremkmmet ved fremstilling af ærtemel. Varen består hvedsagelig af dele af kimbladene g enkelte skaldele Ærteklid Biprdukt fremkmmet ved fremstilling af ærtemel. Varen består hvedsagelig af skaller fremkmmet ved afskalning g rensning af ærter Hestebønner Frø af Vicia faba L. ssp. faba var. equina Pers. g var. minuta. (Alef.) Mansf Mnanthavikke Frø af Vicia mnanths Desf Vikker Frø af Vicia sativa L. var. sativa g andre arter. Råprtein Råprtein Træstf Træstf 4. Knlde g rdfrugter samt prdukter g biprdukter heraf 4.01 (Sukker)resnitter, ekstraherede 4.02 (Sukker)remelasse Biprdukt fra fremstilling af sukker, bestående af ekstraherede, tørrede stykker af sukkerrer (Beta vulgaris L. ssp. vulgaris var. altissima Dell) (Maksimumindhld af aske, der er upløseligt i HCl: 4,5% i tørstf). Biprdukt bestående af det sirupsagtige restprdukt ved fremstilling eller raffinering af sukker fra sukkerrer. Indhld af aske, der er upløseligt i HCl, hvis >3,5% i tørstf Samlet sukkerindhld udtrykt sm saccharse, hvis >10,5% Samlet sukkerindhld udtrykt sm saccharse