Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund"

Transkript

1 Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund December 2011 Milnersvej Hillerød Tel Fax

2 Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund Danmarks Apotekerforening Nørrebro Apotek December 2011 Forfattere Pernille Dam, Hanne Herborg, Kirsten Pultz, Malene Radin, Charlotte Rossing December 2011

3 Det Gode Ældreliv medicinering og medicinindtagelse. Et innovationsprojekt på Plejecentret Sølund. Version , december 2011 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

4 Forord Rapporten præsenterer resultatet fra projektet Det Gode Ældreliv medicinering og medicinindtagelse. Et innovationsprojekt på Plejecentret Sølund. I projektet blev der i samarbejde med beboere, personale og pårørende udviklet, afprøvet og evalueret apoteksbaserede ydelser til beboere og personale på plejehjem med det formål at øge sikkerhed og tryghed angående medicin. Projektet forløb i perioden 1. januar december Rapporten henvender sig til de faggrupper, der er involveret i processen omkring medicinering af ældre beboere, dvs. plejepersonale, apotekspersonale, læger og administratorer i plejesektoren. Projektet er en del af et større innovationsprojekt Det Gode Ældreliv gennemført på Plejecentret Sølund i Københavns Kommune. Projektet blev initieret af Danmarks Apotekerforening; udvikling og evaluering blev varetaget af Forsknings- og Udviklingsafdelingen på, Apotekernes Uddannelsescenter. Den praktiske gennemførelse af ydelserne blev varetaget af Nørrebro Apotek. Tak til beboere, personale og pårørende på Plejecentret Sølund, der har bidraget til dette projekts gennemførelse. Det gode ældreliv - medicinering og medicinindtagelse december 2011

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Figurfortegnelse... 5 Kapitel 1 - Resumé... 6 Kapitel 2 - Introduktion Formål Organisering Kapitel 3 - Metode Udvikling af ydelser Beboersamtale om medicin Medicinomsorg Kompetenceløft for personalet Opsummering af konceptet Evalueringsmetode Kapitel 4 Resultater Opsummering af resultater gennem virkningsevaluering Opsummering af resultater fra den kvantitative undersøgelse Evalueringsmetode Resultater Opsummering af resultater af den kvalitative undersøgelse Evalueringsmetode Resultater Kapitel 5 - Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metode Kapitel 6 Konklusioner og perspektivering Konklusioner Perspektivering for videreudvikling af klinisk farmaci til plejehjem Referenceliste... 34

6 Figurfortegnelse Figur 1: Beboercitater fra den etnografiske undersøgelse Figur 2: Medarbejdercitater om medicin, fra den etnografiske undersøgelse Figur 3: Afdækning af problemstillinger og mulige løsninger, gennem brugerinddragelse Figur 4: Aktører i og omkring medicineringsprocessen Figur 5: Model til afdækning af problemer og individuelle løsninger i beboersamtale om medicin.15 Figur 6: Model, der viser samarbejdet omkring medicinomsorg i projektet Figur 7: Overblik over elementerne i konceptet Figur 8: Oversigt over valgte løsninger i Beboersamtale om medicin Figur 9: Mulige lægemiddelrelaterede fund identificeret ved medicinomsorg Det gode ældreliv - medicinering og medicinindtagelse december 2011

7 Kapitel 1 - Resumé Introduktion Projekt Det Gode Ældreliv havde til formål at forbedre plejehjemsbeboeres livskvalitet gennem brugerdreven innovation. Det Gode Ældreliv blev gennemført af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune i samarbejde med en række private virksomheder i. Danmarks Apotekerforening indgik en aftale med Københavns Kommune om at deltage i delprojektet omkring medicin. Projektet blev gennemført i perioden januar 2010 maj For apotekssektoren handlede projektet om at udvikle en ny generation af sundhedsydelser, der tog udgangspunkt i, hvilke ønsker og forventninger brugerne havde til sundhedsydelserne. Projektets formål var: at opnå øget tryghed og sikkerhed angående den ældre beboers medicin, for beboere, personale og eventuelle pårørende. Projektets delmål var: at udvikle og afprøve ydelsen Beboersamtale om medicin målrettet ældre beboere på plejehjem med mulighed for deltagelse af en bisidder (pårørende/personale) at udvikle og afprøve ydelsen Medicinomsorg målrettet det medicinansvarlige personale at udvikle og gennemføre et kompetenceløft af social- og sundhedsassistenter (SSA er) samt -hjælpere (SSH er) at udvikle og afprøve en oplæringspakke (evt. i form af et elektronisk baseret e-læringskoncept) for ufaglært personale på Plejecentret Sølund i forhold til at handle korrekt i forbindelse med medicinsikkerhed. Metode Projektet var et formativt udviklingsprojekt, der benyttede sig af metoden Brugerdreven Innovation. Metoden har fokus på udvikling løsninger med stor inddragelse af brugerne. I dette tilfælde var brugerne dels beboerne på Plejecentret Sølund og dels plejepersonalet. Der blev udviklet og afprøvet 3 ydelser i projektet: 1. Ydelsen Beboersamtale om medicin havde fokus på identificering af problemstillinger omkring beboernes medicin og afdækning af mulige løsninger for beboerne. I samtalerne med farmaceuten deltog beboeren og beboerens kontaktperson samt evt. pårørende i supplerende samtaler. 2. I ydelsen Medicinomsorg gennemførte apoteksfarmaceuten en teknisk gennemgang af beboernes medicin, efterfulgt af en dialog med det medicinansvarlige plejepersonale, der bidrog med observationer fra den daglige omsorg for beboeren. Såfremt der var problemstillinger omkring medicinsikkerhed, blev dette diskuteret med lægen. Det var typisk plejepersonalet, der varetog denne dialog med lægen. Plejepersonalets dialog med farmaceuten indgik hermed også som et kompetenceløft for det involverede personale. 3. Kompetenceløft for hhv. ufaglært- og sosu-uddannet plejepersonale om medicin bestod af undervisning af hhv. social og sundhedsassistenter og hjælpere samt et e-læringsprogram for ufaglært personale. Resultater Der blev gennemført 28 beboersamtaler, der i gennemsnit identificerede 1,2 lægemiddelrelaterede problemstillinger og 13 opfølgende samtaler, hvor der i gennemsnit blev identificeret 2,4 løsninger på beoernes problemstillinger omkring deres medicin. Der blev gennemført 30 medicinomsorgsydelser, hvor der blev identificeret gennemsnitligt 139 lægemiddelrelaterede fund. Dette svarer til 4,6 lægemiddelrelaterede fund i gennemsnit pr. beboer. 6 Det gode ældreliv - Medicinering og medicinindtagelse

8 Der blev gennemført kompetenceløft for social- og sundhedsassistenter, med 6 undervisningsgange. Der deltog i gennemsnit 4,3 personer per kursusdag og for social og sundhedshjælpere, hvor der i gns. 4,5 deltog. Evalueringerne var gns. 4,3-4,7 på en skala fra 1-5. der blev endvidere udviklet et e-læringsprogram for ufaglært personale. Den kvalitative undersøgelse viste, at personalet opnåede øget handlekompetence, øget viden, øget følelse af sikkerhed og tryghed angående medicinhåndtering. Konklusioner Overordnet konkluderes, at det har været muligt at udvikle en samlet model til empowerment af personale og kvalitetsudvikling på plejehjemmet i forhold til medicineringsprocessen, baseret på klinisk farmaci leveret fra et lokalt apotek i primærsektoren. Konceptet består af en beboersamtale om medicin, medicinomsorg og et kompetenceløft af plejepersonalet, der samlet støtter sikkerhed og tryghed ved medicineringsprocessen på plejecentret. Der er udviklet og afprøvet en ydelse, Beboersamtale om medicin. Apoteksfarmaceuten identificerer ved disse samtaler relevante problemstillinger vedrørende beboernes medicin. Beboersamtalen er relevant for nogle beboere, men ikke for alle. Det er hensigtsmæssigt at målrette aktiviteten mod plejehjemmets medicineringsproces og lade beslutning om beboerinddragelse være plejehjemmets. Der er udviklet og afprøvet en model for ydelsen Medicinomsorg. Input fra beboersamtalen samt Medicinomsorg har givet et overblik over medicineringen og mulighed for mere relevante løsninger på beboernes medicinering. Ved Beboersamtale om medicin identificeres i gennemsnit 0,7 problemer per beboer, mens der ved Medicinomsorg identificeres i gennemsnit 4,6 mulige lægemiddelrelaterede fund per beboer. Det har for personalet været afgørende, at der blev set systematisk på beboernes medicinering. Det har givet en oplevelse af tryghed og sikkerhed for personalet. Personalet oplever øget sikkerhed og tryghed i forhold til beboernes medicinering både som følge af kompetenceløftet og som følge af deltagelse Beboersamtale om medicin og medicinomsorg. Der er udviklet og afprøvet kompetenceløft for SSA er og SSH er samt et e-læringsprogram til ufaglært personale. Kursusforløbet har fremstået relevant og fleksibelt. E-læringsprogrammet blev ikke til fulde implementeret; det kan skyldes manglende organisatorisk forankring på Plejecentret Sølund. Perspektivering for viderudvikling af klinisk farmaci til plejehjem Klinisk farmaci kan styrke kvalitetsudviklingen af plejehjemmets medicineringsproces og styrke personalets kompetencer inden for medicinsikkerhed. En opstartsfase sammen med apoteket vil formentlig kunne afløses af en fase, hvor plejehjemmet bruger apotekets ydelser til særlige behov. Plejepersonalet/ledelsen bør deltage aktivt i planlægningen af samarbejde med apoteket om løsninger på medicinområdet på plejehjem. Dette er afgørende dels med hensyn til afdækning af behov, dels med hensyn til stillingtagen til, hvilke konkrete ydelser passer til et konkret behov for klinisk farmaci. Beboersamtale om medicin : Ikke alle plejehjemsbeboere har glæde af en samtale om medicin, men for nogle har samtalerne stor værdi, og etisk betragter personalet dem som vigtige. Det anbefales derfor, at det skal være plejehjemmets vurdering, om der er behov for en beboersamtale om medicin som input til en medicinomsorg. 7

9 Rolleafklaring og forventningsafstemning i forbindelse med deltagelse i samtalerne er vigtige for både pårørende og plejepersonale. Pårørende kan generelt bruge og udnytte rådgivning fra det apotek, som leverer medicin til beboeren, og er derfor relevante bisiddere ved en beboersamtale. Medicinomsorg : Ydelsen er relevant for alle beboere; tidligere forskning viser, at der med fordel kan fokuseres på udvalgte områder, fx polyfarmaci. Kommunikation til lægen bør foregå fra plejepersonalet for at sikre forankring af viden om beboernes medicin på plejehjemmet. Anden forskning har vist, at farmaceuten også med fordel kan undertøtte dialoger med lægen, fx i mere komplekse farmakologiske spørgsmål. Plejepersonalet ser medicinomsorgen som en væsentlig del af kompetenceløftet. I de tilfælde, hvor samarbejde og kommunikation mellem plejecenter, farmaceut og læge fungerer, fører det oftere til ændringer i beboernes medicinering. Der bør derfor være fokus på etablering eller bevaring af gode samarbejdsrelationer og kommunikation mellem parterne. Kompetenceløft: Kompetenceløft for det faglærte personale virker fleksibelt og relevant for deres følelse af empowerment i forhold til medicinhåndtering og medicinsikkerhed. Det medicinansvarlige personale oplever, at deres deltagelse i medicinomsorg understøtter implementeringen af kompetenceløftet i deres dagligdag. Kombinationen af medicinomsorg og kompetenceløft kan derfor med fordel leveres som en samlet pakke. Det bør anerkendes, at ydelserne og kompetenceløftet samt implementering af eventuelle nye rutiner i den forbindelse tager tid, og at dette opleves som en stor udfordring af plejepersonale såvel som afdelingsledelse. 8

10 Kapitel 2 - Introduktion Projekt Det Gode Ældreliv havde til formål at forbedre plejehjemsbeboeres livskvalitet gennem brugerdreven innovation. Det Gode Ældreliv blev gennemført af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune i samarbejde med en række private virksomheder 2. Innovationsprocessen tog udgangspunkt i en grundig etnografisk a undersøgelse af plejehjemsbeboernes og personalets hverdag på forskningsplejehjemmet Sølund 3. Den etnografiske undersøgelse resulterede i, at der blev identificeret 8 innovationsspor, hvoraf Medicin og medicinhåndtering var det ene. Danmarks Apotekerforening blev inviteret til at være leverandør af ydelser til dette spor og valgte at lade den praktiske udvikling og evaluering blive varetaget af Apotekernes Uddannelsescenter. Den etnografiske undersøgelse viste, at medicin og medicinindtag fylder meget for plejehjemsbeboerne. De havde mange lidelser og fik derfor meget medicin. Plejehjemsbeboerne pegede på mange forskellige forhold vedrørende deres medicinindtag: antallet af tabletter sikkerhed usikkerhed om medicinens virkning bivirkninger manglende viden om, hvilken medicin der tages håndteringen af medicin tidspunkterne for medicinindtag. Om morgenen får jeg alle de farver, jeg kan tænke mig: hvide, røde og gule Jeg starter med havregrød, ikke for grødens skyld; men der skal alle 14 piller ned i, så glider de bedre. Jeg får alt mulig medicin - også noget, som jeg ikke ved noget om. Jeg aner ikke en skid om det der. Jeg har en opskrift på, hvor mange de giver mig, og det er ikke så lidt. Jeg ville gerne fortælle dig, hvad jeg får af medicin; men jeg ved det ikke. Det kan min kontaktperson (navn fjernet red.) fortælle, hun er mere teknisk. Jeg ville gerne; men jeg ved det faktisk ikke. Men der er mange! Figur 1: Beboercitater fra den etnografiske undersøgelse 2 Personalet oplevede også udfordringer angående medicinering. Det drejede sig især om sikkerhed og tryghed ved dosering og dosisdispensering. a Etnografi er studiet og skildringen af folkeslag, befolkningsgrupper eller kulturers indretning og tilpasning til de naturgivne vilkår. Etnografi er en holistisk metode baseret på forestillingen om, at elementerne eller delene af et samfund ikke nødvendigvis kan forstås uafhængigt af hinanden. I etnografi bruges deltagerobservation og interview ofte som metode. Begreberne etnografi og antropologi bruges ofte synonymt 9

11 Jeg synes faktisk, det er godt (når plejepersonalet selv doserer medicinen), også nu når der er kommet alle de der dosisdispenseringer overalt, altså hvor apoteket kommer ud og giver doser. Men jeg synes, det er godt, fordi man bliver ved med at være opmærksom på, hvad det er, de får, og man tænker på bivirkningen og også på, hvad de egentlig lige har fået. Tit spørger beboerne om p erne (p.n.-medicin red), altså noget ekstra medicin, hvis de har smerter, og så synes jeg, det er godt, at man hele tiden er klar over, hvad de lige har fået. Altså, man lærer dem hurtigt at kende og hvad medicin de får, når man selv doserer det. Jeg synes det er godt, at personalet doserer medicinen; men nu kommer det jo i de doseringsposer. Og man kan selvfølgelig stadig godt læse på dem; men det er ikke det samme som, hvis man har siddet med hver pille, for så husker man det bedre ( ) Det er bare nemmere at kende pillerne, også hvis de ændrer farve og form, det er nemmere, hvis man selv har haft dem i hænderne. Det er sådan lidt mere trygt. Figur 2: Medarbejdercitater om medicin, fra den etnografiske undersøgelse 2 Resultaterne af den etnografiske undersøgelse viste brugernes perspektiv på problematikker angående medicinering og medicinindtag. Fra andre undersøgelser ved vi, at risikoen for lægemiddelrelaterede hospitalsindlæggelser stiger med alderen og antallet af ordinerede lægemidler. I Danmark estimeres det, at hver tiende hospitalsindlæggelse er lægemiddelrelateret. 43 % af embedslægetilsyn på plejehjem viser desuden fejl og mangler på medicinområdet 4. Innovationsprocessen skulle tage udgangspunkt i beboeres og personales erkendte og uerkendte problemer med medicin og medicinindtag. Gennem dette skulle identificeres problemstillinger og tilrettelægges relevante løsninger. Klinisk farmaci b har vist at kunne støtte plejehjem i at skabe kvalitet i medicinadministrationen og sikker medicinering for plejehjemmets beboere 5. Man ved, at apoteksbaseret medicingennemgang viser helbredsgevinster og reducerede kontakter til sundhedsvæsenet samt besparelser 6,7,8,9,10. For apotekssektoren handlede projektet om at udvikle en ny generation af sundhedsydelser, der i højere grad tog udgangspunkt i, hvilke ønsker og forventninger brugerne havde til sundhedsydelserne frem for, hvilke ydelser apotekssektoren kunne forestille sig at tilbyde. Danmarks Apotekerforening indgik en aftale med Københavns Kommune om at deltage i delprojektet, der blev gennemført i perioden januar 2010 maj Med aftalen fik apotekssektoren mulighed for at udvikle nye ydelser, eller videreudvikle eksisterende ydelser, med udgangspunkt i en brugerdreven indgangsvinkel. Afsættet var en forventning om, at øget brug af farmaceutiske kompetencer i et samarbejde mellem kommuner, beboere (pårørende), plejepersonale, praktiserende læger og apoteker ville bidrage til at øge de ældres medicinsikkerhed og medicintryghed. 2.1 Formål Projektets formål var: at opnå øget tryghed og sikkerhed angående den ældre beboers medicin, for beboere, personale og eventuelle pårørende. Projektets delmål var: b Klinisk farmaci er en samfundsfarmaceutisk disciplin, der defineres som: Sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter/farmakonomer, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv 10

12 at udvikle og afprøve ydelsen Beboersamtale om medicin målrettet ældre beboere på plejehjem med mulighed for deltagelse af en bisidder (pårørende/personale) at udvikle og afprøve ydelsen Medicinomsorg målrettet det medicinansvarlige personale at udvikle og gennemføre et kompetenceløft af social- og sundhedsassistenter (SSA er) samt -hjælpere (SSH er) at udvikle og afprøve en oplæringspakke (evt. i form af et elektronisk baseret e-læringskoncept) til kompetenceløft af ufaglært personale på Plejecentret Sølund i forhold til at handle ansvarligt i forbindelse med medicinsikkerhed. Projektets delmål blev operationaliseret gennem følgende problemstillinger: Kan ydelsen Beboersamtale om medicin implementeres i et samarbejde mellem apotek og plejehjem? Resulterer ydelserne Beboersamtale om medicin og Medicinomsorg i afdækning af behov for opfølgning og intervention fra fagprofessionelle? Resulterer ydelsen Medicinomsorg i afdækning af lægemiddelrelaterede problemstillinger og forslag til relevante løsninger, og fører ydelsen til faktiske ændringer i beboernes medicinering? Vurderes ydelsens implementérbarhed og virkninger positivt af fagprofessionelle, beboere og pårørende? Kan projektets indsatser til kompetenceløft implementeres relevant for plejehjemmets personalegrupper? Kan projektets indsatser for beboere og personale implementeres, så de involverede aktører finder ydelser og samarbejde relevant? 2.2 Organisering Projektgruppe Der blev etableret en projektgruppe, som havde ansvaret for projektets gennemførelse. Projektgruppen bestod af repræsentanter for Danmarks Apotekerforening og. Projektgruppens opgaver var: at udvikle og afprøve ydelsen Beboersamtale om medicin at udvikle og afprøve ydelsen Medicinomsorg at udvikle og gennemføre kompetenceløft af social- og sundhedsassistenter på Plejecentret Sølund at udvikle og afprøve et elektronisk baseret koncept for kompetenceløft af ufaglært personale på Plejecentret Sølund at gennemføre et uddannelsesforløb for apoteksfarmaceuter. Arbejdsgruppe Der blev etableret en arbejdsgruppe, der havde ansvaret for gennemførelsen af den praktiske afprøvning af ydelserne. Arbejdsgruppens opgave var at støtte implementeringen af aktiviteterne i afprøvningsperioden. Dette skete gennem 3 møder, der blev afholdt i perioden august januar Arbejdsgruppen bestod af: en kredskonsulent fra Danmarks Apotekerforening, deltagende apoteksfarmaceut fra Nørrebro Apotek og afdelingsleder fra Plejecentret Sølund samt en udviklingskonsulent fra. Anmeldelser og samtykker Projektet blev ikke anmeldt til Den Videnskabsetiske Komité, da der ikke var tale om et biomedicinsk forsøg. Der blev dog givet beboerinformation og anmodet om beboersamtykke efter tilsvarende procedurer, som de etiske komiteer bruger, herunder beboersamtykke til apotekernes brug af PEM. Der blev givet tilladelse fra Datatilsynet til indsamling, opbevaring og analyse af data samt til anvendelse af data fra PEM og apotekernes ekspeditionssystem til analyser af lægemiddelforbrug. 11

13 Kapitel 3 - Metode Projektet var baseret på metoden brugerdreven innovation, der blev benyttet til at identificere brugernes (beboere, personale og eventuelle pårørendes) behov. Brugerdreven innovation defineres som: Den proces, hvorved man henter viden fra brugerne med henblik på at udvikle nye produkter, tjenester og koncepter. En brugerdreven innovationsproces er baseret på en forståelse af brugerbehov og en systematisk involvering af brugerne. 11 I projektet blev der benyttet forskellige innovationsmetoder til at identificere brugernes behov, ligesom ydelserne blev udviklet i en dynamisk proces, hvor tilpasning af ydelserne til brugernes behov og ønsker var det overordnede mål. Der blev benyttet tre forskellige tilgange inden for brugerdreven innovation: Lead User Den etnografiske tilgang Participatory innovation. Lead User-metoden bruges til at arbejde med erkendte behov og ofte til videreudvikling af allerede kendte produkter. Metoden deles i tre faser: Identificere lead users (superbrugere). Disse inviteres til en workshop, som resulterer i et foreløbigt produkt eller en prototype. Produktet fra workshoppen videreudvikles derefter med mere traditionelle udviklingsmetoder. Lead usermetoden blev benyttet i flere faser af projektet: Pilotafprøvningen af beboersamtalen og til workshop med plejepersonalet. Den etnografiske tilgang bruges til at arbejde med ikke-erkendte behov og i projekter, hvor brugerne ikke direkte inddrages i projektet. Denne metode blev benyttet i opstarten af dette projekt til at afdække eventuelle ikke-erkendte behov hos beboere og personale. Participatory innovation er endnu en metode til at arbejde med ikke-erkendte behov hos brugerne. I denne metode inddrages brugerne i projektgruppen og deres erfaring inddrages i processen. I dette projekt er metoden benyttet løbende og ved inddragelse af en repræsentant fra Plejecentret Sølund i arbejdsgruppen. 12

14 3.1 Udvikling af ydelser Udgangspunktet for udviklingen af ydelserne var inddragelse af brugerne. I dette tilfælde var det primært beboere og personale, sekundært eventuelle pårørende. Figur 3: Afdækning af problemstillinger og mulige løsninger, gennem brugerinddragelse Figur 3 viser, på hvilken måde brugerne er blevet inddraget i afdækningen af problemstillinger og mulige løsninger. Afsættet var den etnografiske undersøgelse foretaget af Copenhagen Living Lab. Derudover blev der foretaget feltobservationer af hverdagen omkring medicinhåndtering og medicinindtag. I den forbindelse blev der afdækket behov hos beboere og pårørende. Der blev foretaget en systematisk behovsafdækning hos personalet. Det foregik ved hjælp af en times workshop, hvor personalet blev bedt om at opsummere de problemer, de havde med medicinhåndtering i hverdagen, eventuelle problemer med samarbejde angående medicinhåndteringen samt komme med deres ønsker til et eventuelt kompetenceløft. Workshoppen havde til formål at afdække personalets behov samt at få personalets idéer til løsninger. På denne workshop blev behov for kompetenceløft og medicingennemgang italesat af personalegruppen. To kvalitative undersøgelser pegede på, at der var problemer vedrørende Sikkerhed og tryghed ved medicin. Disse nøgleord var udgangspunktet for den indledningsvise planlægning af ydelserne. Der blev valgt dels at udvikle en beboerrettet ydelse, dels ydelser rettet mod plejepersonalet. 13

15 Figur 4: Aktører i og omkring medicineringsprocessen Figur 4 illustrerer, hvilke aktører er i spil omkring sikkerheden og trygheden ved medicin på et plejehjem. Beboere, personale og pårørende oplever problemerne på nærmeste hold. Læge, apotek og hospital er interessenter, der kan bidrage til forebyggelse og løsning af problemer med sikkerhed og tryghed angående medicin og medicingivning Beboersamtale om medicin I den etnografiske undersøgelse samt igennem brugerinddragelsen blev der identificeret forskellige problemstillinger vedrørende de ældre beboeres medicin. Konklusionerne på brugerundersøgelsen var, at utryghed ved medicin er et problem for både beboere, pårørende og personale. Fejl og utilsigtede hændelser var vigtige sikkerhedsproblemer, der ofte førte til indlæggelser 6,7. Beboersamtalen blev udviklet som et tilbud til beboere på plejehjem om at få adgang til en samtale med en apoteksfarmaceut om deres medicin samt eventuelt en opfølgende samtale. Formålet med samtalen var øget tryghed og sikkerhed angående beboerens medicin samt afdækning af eventuelle behov for løsninger af problemstillinger med lægemiddelbehandlingen. Samtalen kunne potentielt handle om alt, der relateres til lægemidler og brugen heraf, og kunne være et tilbud til ældre beboere, der ikke længere kunne komme på apoteket og derfor ikke modtog rådgivning om medicin fra apoteket. Der blev udviklet en manual for ydelsen, der fulgte krav og struktur for Den Danske Kvalitets Model. Et skitseret forløb for Beboersamtale om medicin var: Indledende samtale: Individuel kortlægning af problemer med medicinering, og identifikation af målrettede løsninger (herefter kaldet 1. samtale) samtale med apoteksfarmaceuten om medicin identificering af eventuelle behov for løsninger varighed min foregår med bisidder (kontaktperson eller alternativt en pårørende). 14

16 Opfølgende samtale, ved behov: Individuelle løsninger af væsentlige problemstillinger (herefter kaldet 2. samtale) fokuserede på det vigtigste behov identificeret ved 1. samtale varighed min. I beboersamtalen var der fire overordnede temaer ( medicin, viden & opfattelser, tryghed & motivation og vaner ), der gennem dialog må antages at påvirke tryghed og sikkerhed angående medicin hos beboere og sekundært pårørende (se Figur 5). Modellen blev brugt til at screene for problemer med medicinen, men kunne også bruges forebyggende som screeningsredskab til afdækning af potentielle problemstillinger vedrørende medicin. Som udgangspunkt deltog beboerens kontaktperson i samtalen. I forbindelse med samtalen havde farmaceuten mulighed for at se den medicinoversigt, der lå i beboerens mappe. Samtalen havde også til formål at afdække eventuelle behov for en opfølgning på problemer, der blev afdækket. Det kunne dreje sig om opfølgning i form af tilbud om en sundhedsydelse fra apoteket eller videregivelse af information til andre sundhedsprofessionelle. Figur 5: Model til afdækning af problemer og individuelle løsninger i beboersamtale om medicin. Figur 5 viser, hvordan problemer og løsninger blev afdækket i rådgivningen. Diamanten i midten blev brugt som udgangspunkt til systematisk at identificere problemer omkring medicin, viden og opfattelser, tryghed og motivation samt vaner hos beboerne. Boblerne ude omkring viser de løsningsmuligheder, der i samråd mellem beboer og apoteksfarmaceut kunne vælges til løsning af beboernes individuelle problemer. En opfølgende samtale om Individuelle løsninger af væsentlige problemstillinger (2. samtale) var målrettet beboeren, dennes pårørende eller kontaktperson og kunne fx handle om nedenstående: Var beboeren usikker på sammensætning og virkning af flere lægemidler eller utryg ved bivirkninger, kunne tilbuddet være en samtale om, hvordan medicinen virker. 15

17 Var der usikkerhed om anvendelsen af medicin generelt, kunne samtalen handle om medicinanvendelse. Var der usikkerhed om anvendelse af inhalationslægemidler, kunne tilbuddet være et Tjek på inhalation. Gav substitution af lægemidler unødig utryghed, kunne der udarbejdes en substitutionsliste. Substitutionslisten blev udarbejdet på baggrund af de problemer, der blev afdækket under patientsamtalen. Blev der afdækket problemstillinger ved lægemiddelbehandlingen, der ikke kunne løses af farmaceuten, kunne opfølgning bestå af videregivelse af information til andre sundhedsprofessionelle. Viste beboeren ønske og behov for viden om medicin og sygdom, kunne samtalen have karakter af patientuddannelse. Var der usikkerhed om dosisdispensering, kunne samtalen handle om afklaring af spørgsmål desangående. Var der problemer med motivationen til at tage medicin, kunne samtalen handle om motivation. Samtalen blev altid efterfulgt af en medicinomsorg med medicinansvarligt personale Medicinomsorg Medicinomsorg var oprindeligt ikke tænkt som en del af de ydelser, der skulle afprøves i innovationsforløbet, idet en lignende ydelse tidligere var afprøvet. Det stod dog hurtigt klart, at både plejepersonale, Copenhagen Living Lab og personalet på projektkontoret så det som en nødvendighed, at de ældre beboeres medicinering blev systematisk gennemgået af en apoteksfarmaceut i samråd med plejepersonalet på Sølund. Derfor blev medicinomsorgen introduceret i afprøvningsforløbet. Der blev endvidere af rådgivningspanel og plejepersonale efterspurgt kvalitetssikring af medicinhåndtering, evt. med en teknisk løsning. Dette blev fravalgt at afprøve i projektet, idet det var en allerede udviklet ydelse, der udbydes af danske apoteker. Figur 6: Model, der viser samarbejdet omkring medicinomsorg i projektet 16

18 Medicinomsorg defineres som en gennemgang af beboerens medicinering og en medicindialog i samarbejde mellem plejehjemmets medicinansvarlige personale og apotek. 6 Det medicinansvarlige personale forberedte medicinomsorgen ved at registrere og videregive information om den pågældende beboer til apoteksfarmaceuten, om symptomer, diagnoser og medicinering. Apoteksfarmaceuten forberedte sig ud fra disse oplysninger, og parterne mødtes til en dialog om medicinering og eventuelle problemstillinger relateret til lægemiddelbehandlingen. Under dialogen overvejedes eventuel kontakt til beboerens læge, og det blev aftalt, hvem der varetog denne kontakt Kompetenceløft for personalet Der blev gennemført en workshop med personalet, der havde til formål at afdække deres behov i forbindelse med medicinhåndtering. Behovsafdækningen bekræftede, at fokus på sikkerhed og tryghed var relevant. Personalet gav udtryk for, at de havde behov for kompetenceløft på medicinområdet, og de pegede på en række emneområder. Desuden havde de behov for at kende de dele af dosisdispenseringsprocessen, der ligger uden for plejecentret dvs. pakningen og apotekets håndtering. Kompetenceløftet for personalet var inddelt i flere niveauer: et for social- og sundhedsassistenter (SSA er) et for social- og sundhedshjælpere (SSH er) et for ufaglært personale (fx weekendafløsere). Kompetenceløftet for SSA er foregik som kurser, der havde til formål at give dem et lægemiddelfagligt kompetenceløft, med vægt på behandlingen af ældre og med udgangspunkt i plejehjemmets egne cases. Målet var, at deltagernes handlekompetence i forhold til observation af lægemiddelrelaterede problemer blev styrket. Deres ansvar i forhold til sikker medicinering og kontakt til andre faggrupper skulle præciseres, og deres forståelse for kvalitetsarbejdet udbygges. Indholdet i undervisningen til SSH er havde samme emnemæssigt indhold som til SSA er; men her blev undervisningen centreret omkring cases fra deres hverdag samt forståelsen for egen rolle og handlemuligheder. Undervisningen blev varetaget i et samarbejde mellem apoteksfarmaceuten fra Nørrebro Apotek og en udviklingskonsulent fra. Kompetenceløftet for det ufaglærte personale blev planlagt som en oplæringspakke, med det formål at opnå forståelse for håndtering af lægemidler og vigtigheden af at dokumentere hændelser og videregive informationer. Dette niveau er basis for alle personalegrupper. Oplæringspakken blev udarbejdet som et e-læringsprogram, der tog udgangspunkt i eksisterende viden samt retningslinjer for medicingivning på Plejecentret Sølund. Baggrunden var, at det faglærte personale bruger en del tid på oplæring af ufaglærte, som er en personalegruppe, hvor der er stor udskiftning. Personalet så muligheden for, at et e-læringsprogram ville kunne erstatte oplæring i medicingivning samt sikre en ensartet instruktion af de ufaglærte. E-læringsprogrammet omhandlede plejecentrets instruktion til medicingivning og tog udgangspunkt i afdelingens instruktion. E-læringsprogrammet blev udarbejdet i tæt samarbejde med afdelingsledelsen. Programmet blev udviklet med henblik på at ramme flere indlæringsveje: levende billeder, tekst, tale og illustrationer. E-læringsprogrammet viste en medicingivning; undervejs blev regler og læringspointer opsummeret i tekst og tale. E-læringsprogrammet afsluttedes med en test af den ufaglærtes forståelse af medicingivning. 17

19 3.1.4 Opsummering af konceptet Figur 7: Overblik over elementerne i konceptet Figur 7 giver et overblik over, hvilke elementer skulle bidrage til at skabe sikkerhed og tryghed angående medicin på plejecentret. Derudover giver figuren et overblik over, hvilke aktører var involveret i de enkelte elementer. Konceptets omdrejningspunkt var øget sikkerhed og tryghed ved medicineringen af ældre beboere hos de forskellige aktører på medicinområdet på plejehjemmet. 3.2 Evalueringsmetode Evalueringen var en udviklingsorienteret, formativ evaluering, hvor indsatsen løbende blev fulgt og tilpasset ud fra de opnåede resultater. I den beboerrettede ydelse blev der indledningsvis gennemført en udviklingsperiode, hvor ydelsen blev udviklet og afprøvet for et mindre antal beboere. Der blev i den forbindelse gennemført syv 1.- samtaler af Beboersamtaler om medicin og seks 2.-samtaler om løsninger. Det var et selvstændigt mål ved denne udviklingsperiode at identificere, hvilke behov der var for opfølgende samtaler. Det blev tilstræbt, at der i udviklingsfasen indgik såvel demente som kognitivt velfungerende beboere. I afprøvningsperioden var det målet at afprøve beboersamtalen for 40 beboere. 18

20 Kapitel 4 Resultater Evalueringen bestod af to dele, som i bilag refereres i større detalje. En kvalitativ evaluering foretaget af Copenhagen Living Lab (Bilag 1- fortroligt), samt en overvejende kvantitativ evaluering foretaget af (Bilag 2). Copenhagen Living Labs evaluering indeholder evaluering af konceptets implementérbarhed og vurderede effekter. Evalueringen er baseret på interview og observationer med plejecentrets medarbejdere, beboere og pårørende. Den overvejende kvantitative evaluering - foretaget af - indeholder opgørelser over afholdte samtaler, indhold, problemstillinger og valgte løsninger, fra beboersamtalen og medicinomsorgen. Herudover indeholder evalueringen lægernes og apoteksfarmaceutens tilfredshed og effektvurdering. Endvidere blev der gennemført en virkningsevaluering, som nedenfor opsummerer projektets samlede resultater i en tabel. 4.1 Opsummering af resultater gennem virkningsevaluering I det følgende er resultaterne opsummeret gennem metoden virkningsevaluering 12 ; dette er en evalueringsform, der bliver stadig mere brugt især i kommunalt regi. Virkningsevalueringen er en metode, der rummer mulighed for kort at opsummere komplekse projekters samlede resultatbillede. Der opsummeres, hvilke ressourcer har været til rådighed i projektet, og hvilke aktiviteter der har været i forhold til disse. Derefter opsummeres, hvilke forventede effekter der har været i projektet. I denne virkningsevaluering opsummeres effekter på kortsigt. Der kan endvidere i metoden opsummeres effekter på langt sigt; men eftersom designet af denne evaluering ikke indeholdt en egentlig effektevaluering, indgår det ikke i nærværende opsummering. Det gode ældreliv - Medicinering og medicinindtagelse 19

21 Problem: Formål: Manglende sikkerhed og tryghed angående medicinering hos beboere, pårørende og personale på Plejecentret Sølund Udvikling og afprøvning af ydelser til at opnå øget sikkerhed og tryghed angående beboernes medicinering. Ressourcer Aktiviteter Præstationer Forventede effekter Effekter, kort sigt 28 beboere på Plejecentret Sølund Apoteksfarmaceut Kontaktperson/ pårørende 30 beboere på Plejecentret Sølund Apoteksfarmaceut Medicinansvarlig Beboersamtale om medicin (1. og 2. samtale) Medicin Gennemgang af medicin Bisidders overblik over medicin Viden og opfattelser Undervisning af pårørende Substitution Tryghed og motivation Samtale om medicin Pårørendesamtale Vaner Samtale om vaner Tjek på inhalationen Det gode ældreliv - Medicinering og medicinindtagelse 28 indledende samtaler om: Individuel kortlægning af problemer med medicinering, og identifikation af målrettede løsninger 13 opfølgende samtaler om: Individuelle løsninger af væsentlige problemstillinger Medicinomsorg Medicinomsorg på 30 beboeres medicin. 20 Identificering af problemer i forhold til sikker medicinering Identifikation, valg og introduktion af relevante løsninger Øget følelse af tryghed og sikkerhed angående medicin hos beboere og bisiddere Identificering af lægemiddelrelaterede fund Identificering af relevante løsningsmuligheder/ interventioner Lægeaccept af forelagte ændringsforslag Ændring i beboernes lægemiddelbehandling I gns. identificeret 0,7 mulige lægemiddelrelaterede problemstillinger per beboer I gns. identificeret 1,2 problemer vedr. tryghed og motivation per beboer I gsn. identificeret 2,5 beboeroplevede problemer omkring medicin, sygdom eller medicinbrug I gns. identificeret 0,2 praktiske problemer med medicin per beboer I gns. introduceret 2,4 løsningsmuligheder i 2. samtale Øget følelse af sikkerhed og tryghed hos nogle kognitivt velfungerende beboere Øget følelse af sikkerhed og tryghed angående medicin hos personale og pårørende I alt blev der identificeret 139 lægemiddelrelaterede fund hos de 30 beboere (4,6 i gns. per beboer) 110 (80 %)blev forelagt lægen 44 (40 %) af de forelagte løsninger er blevet accepteret af lægen, ved projektets afslutning

22 Personale på plejecenter SSA SSH Ufaglærte Kompetencestøtte kurser Kursus til SSA Kursus til SSH E-læring ufaglærte Workshop med behovsafdækning Kompetenceløft inden for emnerne: Hjerte-karsygdomme Type 2 diabetes Smerter Kvalitetsstyring Psykofarmaka Opsamling (antibiotika og inhalationslægemidler) Besøg på apotek og pakkeapotek E. E-læringsprogram til ufaglærte Brugertilpasning Høj brugertilfredshed Udvikling af kompetenceløft Øget handlekompetence Øget viden Øget følelse af sikkerhed og tryghed angående medicinhåndtering Øget sikkerhed ift. medicinhåndtering Kompetenceløft SSA: I gennemsnit deltog 4,3 SSA er pr. gang [3; 6]. Den gennemsnitlige vurdering af undervisningen var 4,7 [4,2; 5], på en skala fra 1-5. Kompetenceløft SSH: I gennemsnit deltog 4 ½ SSH er [3; 6]. Den gennemsnitlige vurdering af undervisningen var 4,3 [4; 4,6], på en skala fra 1-5. Den kvalitative undersøgelse viste at personalet opnåede øget handlekompetence, øget viden, øget følelse af sikkerhed og tryghed angående medicinhåndtering gennem kompetenceløftet, og at de øvrige elementer i konceptet er med til at understøtte dette kompetenceløft. Eksterne faktorer: Ressourcer på plejecentret, herunder personale og tid. Manglende organisatorisk forankring af projektet 21

23 4.2 Opsummering af resultater fra den kvantitative undersøgelse Evalueringsmetode Den kvantitative evaluering bestod af: opgørelser over gennemførte ydelser fund og interventioner i forbindelse med beboersamtale om medicin fund og interventioner i forbindelse med medicinomsorg tidsforbrug for apotek og plejecenter lægetilfredshed apotekstilfredshed 4 illustrative cases med læringspointer. Data er baseret på apoteksfarmaceutens interventionsregistreringer og en statusrapportering gennemført som et interview, plejepersonalets registreringer samt spørgeskemabesvarelser fra beboernes læger. Data er behandlet i SPSS 17.0 og præsenteret som frekvenser og gennemsnit. I det følgende er de væsentligste resultater opsummeret. En mere detaljeret gennemgang ses i Bilag Resultater Resultater for Beboersamtale om medicin I løbet af projektperioden blev der gennemført 28 beboersamtaler om medicin. Samtalerne blev gennemført med 6 mænd og 22 kvinder. Beboerne var mellem 68 og 99 år gamle, med en gennemsnitsalder på 85,5 år. Der blev gennemført opfølgende samtaler med 13 af de 28 beboere. Apoteksfarmaceuten skulle registrere, om der var problemer med beboerens kognitive formåen eller fysik, der havde betydning for beboersamtalen. 10 beboere havde problemer med hukommelsen, mens 2 havde problemer med deres fysiske formåen; 1 havde problemer med synet, og 1 med hørelsen. Herudover blev der registreret, at 4 andre beboere havde andre problemer af betydning for gennemførelsen af beboersamtalen. Apoteksfarmaceuten skulle registrere eventuelle problemer med tryghed og motivation. Ved Beboersamtale om medicin blev der i gennemsnit identificeret 1,2 problemer vedr. tryghed og motivation per beboer. Flest beboere gav udtryk for problemer med oplevelse af manglende virkning (n=11) eller med, at medicinen volder dem problemer (n=11). 4 beboere havde problemer med deres motivation for at tage medicinen, mens 3 oplevede utryghed vedrørende substitution, og andre 3 beboere oplevede generel utryghed vedrørende medicin. En beboer gav udtryk for utryghed om, hvornår medicinen skulle tages, og en beboer havde ingen forventninger til medicinens virkning (registreret i kategorien Andet ). I beboersamtalen blev eventuelle lægemiddelrelaterede problemstillinger, der kom frem i samtale med beboeren, registreret. Denne registrering skal ikke forveksles med den tilsvarende registrering, som apoteksfarmaceuten foretog i forbindelse med medicinomsorgen. Registreringer fra beboersamtalerne afspejler identificerede problemstillinger vedrørende lægemiddelbehandlingen, som beboerne selv har givet udtryk for. Registreringerne fra medicinomsorgen tog udgangspunkt i apoteksfarmaceutens systematiske gennemgang og vurdering af beboerens medicin i samarbejde med medicinansvarligt personale. I gennemsnit blev der registreret 0,7 mulige lægemiddelrelaterede problemstillinger hos beboerne. Der blev registreret følgende lægemiddelrelaterede problemstillinger: mulige bivirkninger (n=8); manglende anvendelse af et lægemiddel, vedkommende havde brug for (n=4); anvendelse af et lægemiddel, vedkommende ikke havde brug for (n=3); anvendelse af en dosering eller et doseringsinterval mindre end det, vedkommende havde brug for (n=2); anvendelse af en dosering eller et doseringsinterval ud over det, der var behov for (n=1), samt anvendelse af et uhensigtsmæssigt valgt lægemiddel (n=1). Det gode ældreliv - Medicinering og medicinindtagelse 22

24 Løsninger på Beboersamtale om medicin 1. samtale 2. samtale Mundtlig information Skriftlig information 0 3 Undervist i måling af kliniske værdier 1 1 Undervist i tolkning af kliniske værdier 0 0 Patientundervisning* 6 6 Anbefalet husketeknik 1 1 Andet 1 2 Anbefalet kontakt til familie/netværk* 1 1 Anbefalet kontakt til egen læge 1 5 Gns. antal løsninger 1,4 2,3 Figur 8: Oversigt over valgte løsninger i Beboersamtale om medicin Apoteksfarmaceuten registrerede, hvilke løsninger blev valgt og anvendt i beboersamtalerne (1. samt 2. samtale), se Figur 8. Registreringerne viste, at der i gennemsnit blev introduceret 1,4 løsninger i gennemsnit ved første kontakt, og 2,3 løsninger i gennemsnit ved 2. kontakt. De anvendte løsninger var: mundtlig information (n=28), patientundervisning (n=11), undervisning i måling af kliniske værdier (n=2), introduktion af husketeknikker (n=1) og anbefaling af kontakt til familie/netværk (n=1). Der blev gennemført tretten 2. samtaler, der indeholdt dialog om løsninger af de beboeroplevede problemstillinger. Der blev foretaget 31 registreringer, hvilket svarer til, der i gennemsnit har været drøftet 2,4 løsninger på beboeroplevede problemer med medicin. I 10 samtaler var der været en generel samtale om medicinens virkning; i 7 samtaler var der svaret på konkrete spørgsmål om medicin og medicinbrug, og i 7 samtaler blev der udarbejdet diverse oversigter. I 4 tilfælde blev der udført Tjek på Inhalation, mens der i 1 tilfælde er udleveret en substitutionsliste. 1 samtale var med en pårørende, der handlede om demens og behandling af demens. Der har ikke været nogen opfølgningssamtaler om motivation og tryghed vedrørende medicin eller om overgang til dosisdispenseret medicin. Resultater for Medicinomsorg I alt blev der identificeret 139 mulige lægemiddelrelaterede fund hos de 30 beboere svarende til 80 % af de registrerede lægemiddelrelaterede fund - blev forelagt lægen. Ved projektets afslutning var 44 svarende til 40 % af de forelagte løsninger på problemstillingerne - blevet accepteret af lægen. Opfølgningsperioden var relativ kort; ved en længere opfølgningsperiode kunne flere problemstillinger have vist sig at blive accepteret af lægen. 23

25 Lægemiddelrelaterede fund Antal Mulig uhensigtsmæssigt præparatvalg 29 Mulig ubehandlet indikation 28 Mulig bivirkning 20 Mulig underdosering 18 Mulig overdosering 12 Mulige interaktioner 11 Mulig uhensigtsmæssig anvendelse 7 Mulig medicinering, måske uden begrundelse 6 Mulig dobbeltmedicinering 1 Mulige problemer som resultat af dosisdispensering 1 Andet 6 Figur 9: Mulige lægemiddelrelaterede fund identificeret ved medicinomsorg Der blev registreret mellem 1 og 14 lægemiddelrelaterede fund for beboerne. Gennemsnitligt blev der registreret 4,6 lægemiddelrelateret fund per beboer. Apoteksfarmaceuten anbefalede følgende interventioner i forbindelse med medicinomsorgen: 23 beboere blev opfordret til at tage kontakt til egen læge. For 14 beboere blev der registreret brug af ikke-rekommanderede lægemidler. 13 beboere blev anbefalet overgang til dosisdispensering. Resultater for Kompetenceløft Kompetenceløft for det faglærte plejepersonale blev tilrettelagt som undervisning. Undervisningen foregik over 6 gange, sideløbende for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Emnerne var: hjerte-kar-sygdomme type 2-diabetes smerter kvalitetsstyring psykofarmaka opsamling (antibiotika og inhalationslægemidler). 24

26 Kompetenceløft for social- og sundhedsassistenter (SSA) Hver undervisningsgang havde en varighed af 2 timer (første gang 3 timer, herefter nedjusteret efter afdelingsledelsens ønske). I gennemsnit deltog 4,3 SSA er pr. gang [3; 6]. Undervisningen blev evalueret efter hver undervisningsgang på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Den gennemsnitlige vurdering af undervisningen var 4,7 [4,2; 5]. Kompetenceløft for social- og sundhedshjælpere (SSH) Hver undervisningsgang havde en varighed af 1 ½ time. I gennemsnit deltog 4 ½ SSH er [3; 6]. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 var bedst, var SSA ernes gennemsnitlige vurderingen af undervisningen 4,3 [4; 4,6]. SSH erne udtrykte, at de gerne ville have haft mere tid til undervisningen. Kompetenceløft for ufaglærte Der blev udviklet et kompetenceløft til ufaglærte i form af et e-læringsprogram. Afdelingsledelsen tog i udgangspunktet vel imod e-læringsprogrammet, udtrykt tilfredshed med produktet samt store forhåbninger til, hvordan det kunne bruges på afdelingen og eventuelt udbredes til hele plejecentret. Desværre var det ved projektafslutning, på trods af implementeringsstøtte, ikke lykkedes at få implementeret e-læringsprogrammet på afdelingen, der oplevede praktiske og tidsmæssige udfordringer i forhold til at komme i gang med brugen. Evaluering fra læger Lægernes tilfredshed med produktet blev evalueret ved hjælp af et spørgeskema. Skemaet blev sendt til lægerne efter projektets afslutning. Der blev sendt spørgeskemaer til 41 læger, hvoraf 14 læger returnerede spørgeskemaet. Dette svarer til en svarprocent på 35 %. En del af lægerne havde imidlertid enten undladt at besvare underspørgsmål eller benyttet svarkategorien ved ikke. Af de læger, der returnerede spørgeskemaet, havde 8 af de 14 kendskab til projektet. De fleste (n=7), havde deres kendskab til projektet fra Plejecentret Sølund. Lægerne blev spurgt til deres opfattelse af projektet. 2 læger svarede, at de havde en positiv opfattelse af projektet, mens 5 svarede, at deres opfattelse var neutral, 6 læger svarede ved ikke, 1 læge valgte ikke at besvare spørgsmålet. Ingen læger svarede, at de havde en negativ opfattelse af projektet. Data angående lægernes tilfredshed og vurdering af projektet bærer præg af, at de ikke har haft så stort kendskab til projektet. Der kan derfor ikke konkluderes noget på dette spinkle grundlag. En samlet opgørelse af lægernes besvarelser kan læses i Bilag 2. Evaluering fra Apoteksfarmaceut: Apoteksfarmaceuten er blevet bedt om at vurdere projektforløbet og kvaliteten af ydelserne og de udviklede støttematerialer. Apoteksfarmaceutens vurdering er fremkommet ved et semistruktureret interview, hvor vedkommende er blevet bedt om at forholde sig til en række forhold under de overordnede temaer: ydelsens udførelse, ydelsens effekt, den interne organisation af ydelsen, ledelsesforhold, støttematerialernes kvalitet, viden og kompetence, personlige opfattelser, tid og økonomi samt kunderelationer. Apoteksfarmaceuten oplevede gennemførelsen af projektets ydelser som positiv. Især fremhævede vedkommende samarbejdet med plejepersonalet. Samarbejdet fungerede godt, og apoteksfarmaceuten oplevede stor interesse og fleksibilitet fra plejepersonalets side. Dog var der stor forskel på plejepersonalets overskud, der i høj grad afhang af det praktiske overskud på den enkelte afdeling. Beboersamtalerne om medicin blev af apoteksfarmaceuten opfattet som relevante og positive for både beboere og personale. Samtalerne med beboerne forløb, efter apoteksfarmaceutens opfattelse, godt i de tilfælde, hvor beboeren var kognitivt velfungerende. Apoteksfarmaceuten oplevede en udfordring angående levering af ydelsen til beboere med demens. Det kognitive 25

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 - oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen,

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012 Centerleder Anni Petersen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Åparken-Åstruplund Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. At Åparken/Åstruplund Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro J. nr.: 4-17-78/4 P nr. 1003264689 Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Kommune: Gladsaxe Leder: Helle Stougård Dato for tilsynet: 31. juli 2009 Telefon:39574441

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006 Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby og i Frederiksborg i 2006 Embedslægeinstitutionerne har siden 2002 udført sundhedsfaglige plejehjemstilsyn. I 2006 var det 5. gang Embedslægeinstitutionerne

Læs mere

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Baggrund for medicinprojektet Fund ved medicingennemgange Nye indsatser på medicinområdet Baggrund Embedslægetilsyn

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg

Læs mere

Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse

Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-242/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredensborg Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Årsrapport for 2011. Uanmeldte kommunale tilsyn. på plejecentrene i Faaborg Midtfyn Kommune

Årsrapport for 2011. Uanmeldte kommunale tilsyn. på plejecentrene i Faaborg Midtfyn Kommune Årsrapport for 2011 Uanmeldte kommunale tilsyn på plejecentrene i Faaborg Midtfyn Kommune Hjortshøj Care september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Samlet konklusion på de uanmeldte tilsyn... 3 2. Baggrund

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune

Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune Adresse: Kommune: Leder: Roskildevej 11, 4330 Hvalsø Lejre Susanne Marcussen Dato for tilsynet: 10.11.08 Telefon: 46464740 eller lederen 46464745 E-post:

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård J. nr.:4-17-214/4 P nr.: 1003271490 Tilsynsrapport 2009 Ørbygård Adresse: Medelbyvej 6, 2610 Rødovre Kommune: Rødovre Leder: Hanne Henriquis Dato for tilsynet: 28.januar 2009 Telefon: 36 37 08 80 E-post:

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Egenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant

Egenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant Egenkontrol af medicinhåndtering Borgers navn: Borgers cpr.nr: Dato for udført egenkontrol: Egenkontrol udført af: Generelt 1 Er medicinoversigten i overensstemmelse med dokumentationen for lægens ordination

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave 1. Om boenheden Boenhed Plejehjemmet Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 15.november

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejecenter Ærtebjerghaven

Tilsynsrapport 2009 Plejecenter Ærtebjerghaven J. nr.: 3-17-158/4 P nr.: 1012550991 Tilsynsrapport 2009 Plejecenter Ærtebjerghaven Adresse: Ærtebjerghaven 41, 5270 Odense N Kommune: Odense Leder: Heidi Kaastrup Dato for tilsynet: 12.august 2009 Telefon:

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt Rapport April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt

Læs mere

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Evalueringsrapport April 2010 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen 2016 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN OK-CENTRET PRINSESSE BENEDIKTE SANKT NIKOLAJ VEJ 4 1953 FREDERIKSBERG C CENTERLEDER HELLE BAGGER [ Tilsynet er aflagt

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Brørup Hjemmepleje Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. At Brørup hjemmepleje Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Knud Lavard Centret. J. nr.: P nr.: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted. Henrik Mortensen. Dato for tilsynet: 18.3.

Tilsynsrapport 2010. Knud Lavard Centret. J. nr.: P nr.: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted. Henrik Mortensen. Dato for tilsynet: 18.3. J. nr.: P nr.: Tilsynsrapport 2010 Knud Lavard Centret Adresse: Kommune: Leder: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted Ringsted Henrik Mortensen Dato for tilsynet: 18.3.2010 Telefon: 57 62 83 00 E-post: Tilsynet

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

Kommuner opruster på medicinsikkerhed 6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et

Læs mere

Det Rådgivende Apotek

Det Rådgivende Apotek Det Rådgivende Apotek Hvad er et Apoteksprogram? Det Rådgivende Apotek fra idé til praksis Elementerne i Apoteksprogrammet Hvordan vision blev til virkelighed Fakta om projektet Det Rådgivende Apotek Apoteksprogrammet

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Omsorgscentret Kildegården

Tilsynsrapport 2009 Omsorgscentret Kildegården J. nr.: 4-17-74/4 P nr. 1003263992 Tilsynsrapport 2009 Omsorgscentret Kildegården Adresse: Kildebakkegårds alle 165, 2860 Søborg Kommune:Gladsaxe Leder: Anne Kristensen Dato for tilsynet: 30. juli 2009

Læs mere

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket Oktober 2018 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 pharmakon.dk Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ- og sår-ambulatoriet Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård Bilag 2 Medicininstruks for Elleslettegård Formålet: Formålet med denne medicininstruks er at sikre en sikker medicinhåndtering og dermed at forebygge utilsigtede hændelser. Eleven skal have den rigtige

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten

Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten J. nr.:4-17-211/4 P nr.: 1003271246 Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten Adresse: Kirkesvinget 5, 2610 Rødovre Kommune:Rødovre Leder: Kate Dybdal Dato for tilsynet: 30.januar 2009 Telefon:36 70

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Institution: Blomsterengen Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. Sygefraværet på Institutionens MED udvalg udarbejder en Blomsterengen fastholdes handleplan, der sikrer

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Indsatsteori og mulige indikatorer

Indsatsteori og mulige indikatorer Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-32/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-32/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-32/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden s tilsyn med plejehjem i Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven Sundheds- og Ældreområdet Tilsynsrapporter Solbjerghaven 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE indholdsfortegnelse...2 Embedslægens tilsynsrapport...4 kommunalt uanmeldt tilsyn...26 kommunalt anmeldt besøg...31 2 3

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket Version 2 Januar 2019 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 pharmakon.dk Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe J.nr. 5-2210-1529/1 s tilsyn med plejehjem i Odense Kommune 2011 Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Odense Kommune har gennemført

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Demenscenter Mimosen. J. nr.: 4-17-6/4 P nr.: 1009953015. Adresse: Ellevej 38, 47 og 49. Kommune: Allerød

Tilsynsrapport 2009. Demenscenter Mimosen. J. nr.: 4-17-6/4 P nr.: 1009953015. Adresse: Ellevej 38, 47 og 49. Kommune: Allerød J. nr.: 4-17-6/4 P nr.: 1009953015 Tilsynsrapport 2009 Demenscenter Mimosen Adresse: Ellevej 38, 47 og 49 Kommune: Allerød Leder: Centerchef Tina Rantzau Christensen Dato for tilsynet: 29. juni 2009 Telefon:

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje.

Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje. Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje. Baggrunden for tilsynet Frederiksberg Kommune skal efter Servicelovens 151 føre tilsyn med leveringen af personlig og praktisk hjælp.

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken J. nr.: 1-17-60/4 P nr.: 1003371723 Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken Adresse: Solsikkevej 43, Koldby, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Winnie Halkjær Dato for tilsynet: 27.

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge.

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248 Tilsynsrapport 2009 Ældreboligcentret Lyngehus Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge Kommune: Allerød Leder: Bente Nees Dato for tilsynet: 25. juni 2009 Telefon: 48 16

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Område Øst, Sejs Plejecenter. Adresse: Lyngvej 2, 8600 Silkeborg. Kommune: Silkeborg. Leder: Lokalleder Annette Jørgensen

Tilsynsrapport 2015. Område Øst, Sejs Plejecenter. Adresse: Lyngvej 2, 8600 Silkeborg. Kommune: Silkeborg. Leder: Lokalleder Annette Jørgensen Tilsynsrapport 2015 Område Øst, Sejs Plejecenter Adresse: Lyngvej 2, 8600 Silkeborg Kommune: Silkeborg Leder: Lokalleder Annette Jørgensen Telefon: 89 70 46 30 E-post: sikkerpost@silkeborg.dk Dato for

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Tilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup

Tilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup Tilsynsrapport 2011 Bofællesskabet Vinkeldamsvej 28. november 2011 J.nr. 4-27-153/6/DOT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 Dir. tlf. E-post

Læs mere

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters

Læs mere

BCA: Dysfagi. OPI-Platform

BCA: Dysfagi. OPI-Platform BCA: Dysfagi OPI-Platform Hvor er vi i processen fra case til OPI forløb? BCA en er et beslutningsgrundlagt for den offentlige part: BCA en indeholder en mere detaljeret beskrivelse af udfordringen, de

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Baggrund I takt med at flere ældre lever længere, står samfundet overfor en stigning i antallet af borgere med demens og

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10 Tilsynsrapport 2015 Smedegården Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev Kommune: Hjørring Leder: Mette Færch Telefon: 72 33 53 10 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 31. august 2015 SST-id:

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 Endelig

Tilsynsrapport 2015 Endelig Tilsynsrapport 2015 Endelig Helgesvej Adresse: Helgesvej 1-3, 4700 Kommune: Næstved Leder: Distriktschef, Birgitte Ettrup Telefon: 55 88 19 04 / 20 20 34 14 E-post: biett@naestved.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet

Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet Jour.nr.: 4-17-24/2 Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet Adresse: Øresundsvej 52, 3050 Humlebæk Kommune: Fredensborg Leder: Marika Worm Dato for tilsynet: 20-08-2007 Telefon: 49191212 E-post: oresundshjemmet@fredensborg.dk

Læs mere

RAMMERNE FOR PROJEKTET...

RAMMERNE FOR PROJEKTET... Indholdsfortegnelse RAMMERNE FOR PROJEKTET... 2 KORT BESKRIVELSE AF FORLØBET... 2 PERSONER TILKNYTTET PROJEKTET... 2 FORMÅL MED AFPRØVNING AF RTL... 2 UDVÆLGELSE AF DELTAGERE DER MÅLES PÅ... 2 UDVALGTE

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2015

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Opfølgende tilsynsrapport 2015 Ringkøbing Plejehjem Adresse: Bellisvej 19, 6950 Ringkøbing Kommune: Ringkøbing-Skjern Ledere: Forstander Kirsten Staun Christiansen, afdelingssygeplejerske Maritta Eline

Læs mere