U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2010

Transkript

1 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2010 Vejen ud af stoffer og kriminalitet går gennem uddannelse. Det er et af de væsentligste mål for U-turn, at de unge skal forankres i uddannelse eller beskæftigelse som opfølgning på deres tid i U-turn. Det er det, fordi follow-up undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem at være beskæftiget eller under uddannelse og reducere eller ophøre med stofforbrug samt reduceret involvering i kriminalitet. 1 Uddannelsens betydning i denne sammenhæng bekræftes endvidere af andre undersøgelser. 2 Skoletilbudet i U-turn er et væsentligt bidrag til at nå dette mål. Med få undtagelser har de unge, som kommer til U-turns daggruppe et skoleforløb med mange brud bag sig og har generelt et anstrengt forhold til folkeskolen. Fagligt betyder det for de fleste, at de har mange huller, som de gerne vil have lappet. Personligt betyder det for mange negative og nederlagsprægede skoleoplevelser i bagagen. U-turns skoletilbud er tilrettelagt så de unge på den ene side kan få nogle længe tiltrængte succesoplevelser med skolegangen og på den anden side kvalificeres til de videregående tilbud som U-turns medarbejdere formidler, når de unge skal videre efter U-turn. Lav normering. Fleksibel og individuel tilrettelæggelse. Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Undervisningen indgår sammen med behandlingens øvrige elementer (sport, familiesamtaler, individuel- og gruppebehandling) i et fast ugeskema. Skoledelen er fordelt på halve dage. Dvs. enten timer om formiddagen eller efter frokost. Der ud over tilrettelægger lærerne oftest undervisningen i korte intervaller, hvilket gør det lettere at fastholde de unges koncentration. Når skoletilbudet integreres i daggruppen er et mål naturligvis at imødekomme undervisningsforpligtelsen for de unge. Men dertil opstiller de unge i samråd med lærerne selv en række delmål for hvad de gerne vil opnå under deres skolegang i U-turn. For at tydeliggøre de unges egen indflydelse og fremme motivationen i undervisningen, holder lærerne et møde med den unge og behandleren snarest efter indskrivning. Her giver de udtryk for, hvilke mål, der skal arbejdes med i skolerummet og med udgangspunkt i snakken laver lærerne en elevplan til den enkelte unge, som løbende følges op. Den lave normering giver gode muligheder for individuelle, fleksible og differentierede undervisningsforløb og en tæt lærerkontakt. Der indgår også tider, hvor lærerne kan være sammen med de unge udenfor undervisningen. F.eks. spiser lærerne morgenmad og frokost sammen med de unge. 1 Se f.eks.: Orbe, Dan: Notes on Various Results. U-turn, March Prepared for the National Social Marketing Centre, London UK, 2009, U-turn, Se f.eks.: Lochner, Lance: The Effect of Education on Crime: Evidence from Prison Inmates, Arrests, and Self-Reports. University of Western Ontario; Moretti, Enrico, UCB, 2002 og Karpowitz, Daniel og Max Kenner: Education as Crime Prevention: The Case for Reinstating Pell Grant Eligibility for the Incarcerated Bard Prison Initiative, Bard College, Annandale-on-Hudson, New York. Side 1 af 6

2 Nedenstående afsnit opsamler i øvrigt lidt oplysninger om U-turns unge med særlig henblik på deres uddannelsesforhold. Fakta om de unge I perioden har der været indskrevet i alt 89 unge i U-turns daggrupper. Der har igennem alle årene været indskrevet lidt flere end det normerede mål. Både målt i årspladser og faktiske personer. Mange af de unge i daggruppen har i lang tid været uden et undervisningstilbud eller har reelt ikke fulgt de tilbud, de har været tilknyttet. Dertil kommer ofte en lang række sociale problemer og et højt forbrug af hash og/eller andre stoffer. Antal unge i U-turns daggrupper pr. år. Årene Mål årspladser Faktiske årspladser Mål unge Faktiske unge , , , , , Knapt en tredjedel af de unge i daggrupperne er drenge, de øvrige piger. Mange af de unge har en socialt belastet baggrund. Flertallet har været anbragte på institutioner og i plejefamilier. De fleste har kriminalitet i bagagen, og de har ofte svære familierelationer. De er i reglen i forvejen kendte af socialforvaltningen. Uddannelsesstatus på indskrivningstidspunktet I forbindelse med en opsamling af U-turns dokumentation for de første 5 år er der behandlet en del data om de unges skolemæssige forhold. Der er indsamlet oplysninger fra i alt 186 behandlingsforløb i perioden Her kan det bl.a. konstateres, at knapt 30 % af de unge under 18 år var under uddannelse eller fulgte en anden struktureret dagsaktivitet på indskrivningstidspunktet. En enkelt respondent (1,2 %) var i arbejde. 12 personer (14,8 %) var i behandling på indskrivningstidspunktet. Således var ca. 54 % af de unge under 18 ikke tilknyttet nogen form for uddannelse eller organiseret aktivitet på indskrivningstidspunktet. Det er ikke overraskende eftersom de fleste af de unge under 18 vil have været indskrevne i U-turns daggrupper, hvor et væsentligt kriterium er, at de ikke er tilknyttet anden uddannelse / beskæftigelse ved indskrivningen. Det er i højere grad pigerne, der har været tilknyttet skole m.v. ved indskrivningen. 14 piger (18,6 % af alle piger under 18) var tilknyttet uddannelse eller anden struktureret dagsaktivitet ved indskrivningen mod kun 10 drenge (9 % af alle drenge under 18). 3 Orbe, Dan: Fra Labyrinten. Om unge i behandling i U-turn, Københavns Kommunes tilbud til unge, der har problemer med stoffer. Del II. U-turn, København. Udkommer medio Side 2 af 6

3 Det er også i lidt højere grad piger, der har været i behandling ved indskrivningen. 5 drenge under 18 var i behandling ved indskrivning (10 % af alle drenge under 18) mod 7 piger (22,5 % af alle piger under 18). De unge under 18, der hverken gik i skole, havde arbejde eller var i anden struktureret dagsaktivitet og heller ikke var under behandling ved indskrivningen fordeler sig dermed også skævt på kønnene. Det drejer sig om 68 % af drengene mod godt 32 % af pigerne. Alderssvarende uddannelse De unge er også blevet bedt om at svare på, hvor mange såkaldt normale skoleår, de har gennemført. Dermed menes det år, de har været indskrevet i en almindelig folkeskole og evt. senere efterskole / ungdomsuddannelse. Med større eller mindre fravær og evt. uden at tage afgangsprøve eller eksamen. På den baggrund kan det konkluderes, at godt 45 % af de unge under 18 år ikke havde opnået et alderssvarende uddannelsesniveau ved deres indskrivning i U-turn. Det gælder lidt flere drenge end piger, men kønsforskellen er minimal og ikke signifikant. Oplysningerne om fuldførte skoleår kan sammenholdes med besvarelser af, hvorvidt den unge nogensinde har gået en klasse om. Det har 18 % af drengene og knapt 39 % af pigerne under 18 oplevet. (ca. 26 % af alle under 18). Med rimelighed kan det altså antages, at godt halvdelen af de unge under 18 år, der ikke har opnået et alderssvarende uddannelsesniveau, ikke nødvendigvis var i denne situation fordi de var helt fraværende fra skolen, men fordi de har gået en klasse om. Det gælder så i højere grad for pigerne end for drengene. Skoleskift Den samlede undersøgelse kan ikke sige noget om let af skoleskift da dette spørgsmål ikke har været en del af afdækningens spørgsmål. Til gengæld har vi tidligere opgjort det for unge i U- turns daggrupper fra perioden Nedenstående figur viser fordelingen på skoleskift for denne gruppe. Figur 1. Antal skoleskift. Procentvis fordeling 30,0 Procent af sager 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Aldrig 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange 6+ gange Antal skoleskift Uoplyst n=51 (Unge i U-turns daggrupper ) Side 3 af 6

4 Som det ses har knapt to tredjedele af de unge skiftet skole 4 eller flere gange i løbet af en skoletid, der typisk har varet 8-9 år. Næsten 70 % af de unge drenge under 18 har prøvet at blive bortvist og / eller smidt ud. For pigerne under 18 år ligger de tilsvarende niveauer på %. Oplevelse af skolen Under afdækningen i forbindelse med indskrivning bliver de unge bedt om at tage stilling til en række spørgsmål, der vedrører deres oplevelse af det at gå i skole. Her kan bl.a. nævnes følgende: Ca. 1/3 del af de unge syntes at timerne var for svære og næsten lige så mange (knapt 30 %) har på et eller andet tidspunkt gået i specialklasse. En fjerdedel angiver at have læseproblemer og ca. en sjettedel er af en eller anden årsag dumpet i skolen. Tværs hen over spørgsmålene synes skoleproblemer i højere grad at vedrøre drengene end pigerne, men kønsforskellene er små. Vurdering af behov for hjælp vedr. skoleproblemer Ved indskrivningen er de unge endvidere blevet bedt om at vurdere deres behov for hjælp til skoleproblemer sådan helt generelt. Her fordeler svarene sig således: Figur 2. Hvor vigtigt er det at få hjælp til skole problemer? Mænd, kvinder, alle. 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Slet ikke (0) Lidt (1) R imeligt meget (2) Vurdering R igtig meget (3) Uo plyst M ænd Kvinder A lle n = 186 Som det ses vurderer hovedparten at have rimeligt meget eller rigtig meget behov for hjælp på dette område. Udskilles de unge under 18 af ovenstående besvarelser er det 68 % af drengene og 61 % af pigerne der vurderer deres hjælpebehov således. Der er med andre ord god brug for U- turns skoletilbud. Side 4 af 6

5 Skoletilbudet i U-turn Alle unge i U-turns daggrupper modtager undervisning tirsdag og torsdag i fagene dansk, matematik og engelsk. Mange af daggruppernes unge har i de forløbne par år taget folkeskolens afgangsprøve i Ungdomsskolen. Det er sket i dansk, engelsk og matematik. I 2005 blev 18 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 9 med eksamen. I 2006 blev 16 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 9 med eksamen. I 2007 blev 17 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 7 med eksamen. I 2008 blev 20 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 7 med eksamen. I 2009 blev 17 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 8 med eksamen Prøverne er frugten af et målrettet arbejde, som vi til stadighed udvikler. Disse prøver er både afgørende for, at de unge senere kan få mulighed for at tage en uddannelse, men det er også af stor betydning for de unges identitetsdannelse. Af de 88 unge, der blev udskrevet fra U-turns daggrupper blev 45,5 % udskrevet efter at have taget Folkeskolens Afgangsprøve (9. klasse) i dansk, engelsk og matematik. Karaktergennemsnittet for U-turns unges afgangsprøver 2008 og 2009 er i nedenstående tabeller blevet sammenlignet med resultaterne for alle københavnske skoler (sommereksamen 2008). I de mundtlige sprogfag har U-turns unge klaret sig rimeligt i forhold til gennemsnittet for hele København, mens de generelt ligger noget under gennemsnittet Dansk Matematik Engelsk FAG Retskrivn Læsning Orden Mundtlig Færdigh Probleml Mundtlig U-turn, ,8 2,5 7,0 1,0-0,17 5,5 U-turn, ,67 1,67 3,0 7,0 3,0 1,33 4,67 Kbh ** 6,0 6,4 6,2 6,9 6,1 5,2 7,2 ** Kilde: (Der er ikke tilgængelige oplysninger om karaktergennemsnit for København, 2009) Der er pr. d.d unge indskrevet i daggrupperne. Heraf regner vi med at 10 går til eksamen. Tilrettelæggelse og pædagogiske overvejelser ved U-turns skoletilbud Lang de fleste af de unge som kommer i Uturns daggruppe har negative erfaringer fra folkeskolen og forbinder generelt skolerummet med et konfliktfuldt rum. De er vant til at tage mange kampe med læreren. Mange af dem har prøvet at blive smidt ud af klassen og i mange tilfælde også ud af skolen pga. dårlig opførsel, uro, fravær og konflikter med lærerne eller andre elever. Det er et pædagogisk og didaktisk udfordring, som daggruppen og særlig skolen i U-turn aktivt forholder sig til og planligger ud fra. Individuelle faglige mål gennem undervisningsdifferentiering er med til at give den enkelte ung mulighed for at få succes i forhold til de faglige krav. Dette er dels med til at gøre undervisningen relevant for den unge og desuden forhindre, at den unge føler sig frustreret og magtesløs i læringsrummet. Lærernes rolle i U-turn er markant anderledes fra i folkeskolen. For at bryde med målgruppens opfattelse og fordomme omkring lærere, har lærerne i U-turn primært kun ansvar og fokus på faglig undervisning. Det betyder, at det som den unge i øvrigt er optaget af eller har udfordringer omkring ikke bliver i tale sat eller problematiseret af lærerne. Side 5 af 6

6 Der er fast tilknyttet en behandler i undervisningen. En ressource, som både de unge og lærerne kan trække på. Når en ung af forskellige grunde ikke kan være i undervisningsrummet, er det behandlerens rolle at tage den unge ud af skolerummet, dels for at den faglige undervisning i skolerummet kan fortsætte uforstyrret og dels for at give den enkelte unge et individuelt og omsorgsfuldt rum, hvor man i stedet for at komme i konflikt med den unge har mulighed for at finde løsninger som er i den unges interesse. Antal unge i undervisningen er en vigtig faktor i forhold til at tilgodese de unges individuelle behov i undervisningen. Normeringen i U-turn som er på maks. 3 elever pr. lærer, gør det muligt at tage didaktiske og pædagogiske hensyn som er i tråd med det øvrige behandlingsforløb i daggruppen. De unges oplevelse af at gå i skole i U-turn Nogle udsagn plukket fra en gruppesamtale med de unge kan illustrere deres indtryk af at gå i skole i U-turn: - Man lærer mere i U-turns skole i forhold til folkeskolen. - Lærerne og behandlerne er gode at snakke med. - Der er god tid til den enkelte elev. - Lærerne presser ikke de unge og tager hensyn. - Man lærer mere end i folkeskolen på trods af de få timer, fordi der er mere tid til den enkelte elev. - De unge er mere motiveret fordi der er veksling mellem undervisning og andre aktiviteter i løbet af ugen. - Positivt at der kun er 3 fag at forholde sig til, når man har så mange huller fra folkeskolen. Ungdomsskolecenter Nord U-turn Preben Gregersen / Linda Herzberg Centerleder Unna Madsen Centerchef Side 6 af 6