Man kan kombinere de forskellige metoder, alt efter hvilken hund man arbejder med.

Transkript

1 1 Hvalpemotivation i Dansk Terrierklub KREDS 13 TEORIMAPPE UDARBEJDET AF DTK S LP-UDVALG Træningsmetoder i DTK Træningen i DTK er bygget op på motivation, der foregår ingen tvang eller andre grove metoder. Samtidig vil der også være brug for en del konsekvens, da de racer vi arbejder med også gerne vil bestemme, hvordan træningen skal foregå og hvornår. De programmer vi træner, er stort set de samme som i DKK, men I vil hurtigt erfare, at tingene ikke går helt så hurtigt med terriers, som med mange af de andre racer. Det skal dog siges, at med den rette træning kan en terrier nå ligeså langt som andre racer. Der er et utal af måder at gøre tingene på, det varierer også fra hund til hund. Her er nogle eksempler: 1. Klassisk betingning (refleksmetoden) 2. Operant indlæring (forstærkningsmetoden) 3. Shaping (formning af adfærd/trinvis indlæring) 1. Klassisk betingning er refleksbetinget Disse reflekser kan bruges til indlæring af nye ting, fx hvis en hund pr. refleks cykler, når man klør den et bestemt sted på kroppen, kan man lære hunden at klø sig på kommando. Klø hunden på det sted, der udløser refleksen og sig samtidig, kan du klø dig. Efter mange gange vil hunden gøre det på kommando alene. Nogle hunde hopper med bagbenene, hvis man klør dem ved halen, der kan man bruge samme metode. 2. Operant indlæring Her går man ind og forstærker det hunden er i gang med (dvs. roser). Man støtter hunden i det den er i færd med at gøre (når den gør det man gerne vil have den til). Jo mere forstærkning, jo større chance er der for at hunden gør det igen. Det kan fx være, at man gerne vil have hunden til at gøre sig ren et bestemt sted, på den måde fremelsker man en adfærd, som hunden selv er begyndt på. 3. Shaping Shaping betyder formning på engelsk, og det er lige netop det man gør, når man bruger denne metode. I alle former for indlæring er timing altafgørende, men ved shaping er den yderst vigtig. Timing er det tidspunkt man roser på, det kan være med stemmen, klikker, fløjt eller en godbid. Vil man bruge shaping skal positiv forstærkning komme samtidig med det, man vil have hunden til at gøre, ikke før eller efter, men på samme tid. Skal en hund sætte sig, roser man den nøjagtig, når enden rammer gulvet, ikke når hunden har sat sig.

2 2 Man kan kombinere de forskellige metoder, alt efter hvilken hund man arbejder med. Intro til træning af terriers Tillykke med jeres nye hvalp, vi håber som instruktører, at træningen vil blive en givtig oplevelse for både hund og fører. Vi vil være behjælpelige med alle de spørgsmål, der dukker op, når vi snakker træning af terrier. Derfor drøfter vi aldrig ting, der vedrører foder, pelspleje/trimning osv. I den henseende vil i være bedre hjulpet af jeres opdrætter. Det vigtigste i træning med hunde uanset race og alder er, at man har en god kontakt og et godt lederskab/forældreskab. Jo hurtigere man får kontakten og lederskabet på plads, des hurtigere vil træningen gå. Det er meget vigtigt, hvorfor det er noget, der bliver nævnt mange gange. Hos nogle hunde kommer det helt af sig selv, og hos andre er det noget man skal arbejde med hele hundens liv. Træningen med terrier skal indlæres ved motivation, uanset om det er en hvalp eller voksen hund. Begynder man at tvinge en terrier til noget, kan den meget vel svare igen eller helt opgive og miste lysten. Man kan sagtens træne en hund på tvang indtil en vis grænse, men har man ambitioner udover almindelig stuedressur, er det lysten, glæden og tilliden til arbejdet og føreren, vi skal bruge. Det eneste vi opnår ved tvang er, at vi mister hundens tillid. En del terriere kan gå træt i lydigheden allerede ved en 1-2 års alderen, det er fordi man glemmer, at træningen skal være sjov for hunden. Andre årsager: 1. Man går for hurtigt frem. 2. Man terper i det samme for længe. 3. Man glemmer at rose for noget, som hunden godt kan. 4. Man drømmer om røde rosetter på hundens bekostning. Der kan også være andre årsager, men der er altid en grund til går galt, der skal man først og fremmest kigge på sig selv, inden man kigger på hunden. Der er selvfølgelig også forskel på terrier-racerne, men de fleste ting er alligevel ens, hvad angår træning. Hvis terrieren ikke synes, at det er sjovt, kommer man ikke ret langt. Træningen skal foregå i korte sekvenser, og leges ind i hunden. Jo større glæde man udviser, når hunden gør det rigtige, jo større glæde udviser hunden ved at gøre det. Mister hunden interessen for føreren, kan det være at man er for kedelig i sit kropssprog og at kontakten ikke er på plads. Det kan også være at man har trænet det samme for

3 3 længe. Det er derfor vigtigt, man stopper mens legen er god, men sørg for at gøre det færdig, som i er i gang med. Bøger til supplerende læsning: Hundesprog, Rene Sjøberg Hunden i hverdagen, Irene H. Jarnved Din hund, Jæverud Bogen om terriers, Ester Kofoed Fra hvalp til hund, Irene Jarnved Helhjertet hundetræning, Irene Jarnved Alfasyndromet, Anders Hallgren Bøger om de enkelte standarder, fx bogen om westien, skotten, cairnen Det er under alle omstændigheder en god ide at læse om de forskellige race-standarder. De dæmpende signaler hundens livsforsikring! For et flokdyr er det vigtigt at kunne kommunikere med sine egne. Både af hensyn til samarbejdet på jagten, for at passe på ungerne i flokken og ikke mindst for at holde fred og ro med hinanden. Konflikter er farlige, de betyder skader og dermed en svagere flok. Det er der ikke råd til flokken vil uddø! Derfor kommunikerer hunde indbyrdes med et system af signaler. Hundene bruger også dette signal system overfor os mennesker slet og ret fordi det er det sprog de kan, og fordi de tror, at alle forstår det. Hvis du overser, at hunden dæmper dig eller ligefrem straffer den for det kan du gøre ubodelig skade. Nogle hunde opgiver at bruge signalerne, også overfor andre hunde, og de bliver dermed asociale. Andre bliver så fortvivlede og frustrerede, at de bliver nervøse, stressede og i sidste ende aggressive.

4 4 Hunde er et konfliktløsende flokdyr. De dæmpende signaler bliver brugt præventivt mod konflikter, længe før en konflikt er opstået. Signalerne skal hindre trusler, problemer, de skal dæmpe stress, angst og uro, nervøsitet, stærke lyde og andre ubehagelige sager. Signalerne kan også bruges af hunden for at berolige sig selv f.eks. før gåturen! Observer din hund hvilke signaler anvender den? At kunne læse sin hunds signaler giver en bedre forståelse for den, og hvad den prøver at fortælle sine omgivelser. Og man bliver en bedre leder og får dermed et bedre samarbejde med sin hund. Hunden bruger signalerne hele tiden, når den befinder sig i vågen tilstand, og der er den mindste smule aktivitet omkring den. Nogle af de dæmpende signaler: Dreje hovedet lidt eller meget, evt. drejes kun øjnene. Bruge øjnene: blinke, sænke øjenlågene, ikke stirre, gøre blikket blidere. Vende siden eller bagen til. Dette er et stærkt dæmpende signal! Slikke sig på næsen. Fryse i stående, liggende eller siddende stilling. Langsomme bevægelser hunde reagerer stærkt på fart. Logre med halen bruges sammen med andre signaler. Legebuk/legestilling uden sidebevægelser. Ligge sig med maven mod underlaget (f.eks. i flok). Gabe. Gå i bue i mødet med andre evt. overser hunden helt det, den møder Snuse ned mod underlaget uden snuden er helt nede, eller vedvarende snuse på det samme sted, mens øjnene følger det, som skal dæmpes. At gå i mellem stille sig fysisk mellem to, som kunne komme op og toppes. Hunde bruger det ofte, når to mennesker giver hinanden et knus. Hunden opfatter dette som en konflikt og søger at hindre dette, mens det af mennesker bliver opfattet som om hunden er jaloux. Hundens sprog inkluderer også de afstandssøgende signaler: vise tænder, knurre, gø og gøre udfald. Disse signaler har til formål at af de ubehagelige/farlige på afstand at skræmme det væk. Hos mennesker finder hunde det truende, når vi er vrede, aggressive, går lige imod dem, bøjer os over dem, holder dem fast, løfter fingeren, klapper den på hovedet, har bred mund og store øjne (dette betyder glæde på menneskesprog!) og lignende. Hunden vil forsøge at dæmpe os. Når vi er sammen med vores hunde, kan vi altså vælge at være truende/fjendtlige eller dæmpende/venlige. Mange mennesker lærer deres hund, at det er forkert at knurre. Men når vi nu ved, at det at knurre er et afstandssøgende signal, er det måske smartere at lære vores omgivelser den korrekte reaktion på knurren. En normal, velfungerende hund (der findes selvfølgelig undtagelser!!) knurrer, når dens grænser er blevet godt og grundigt overtrådt, og hvis overtræderen ikke reagerer på hundens signal, bider den.

5 5 Et godt lederskab En dygtig leder er i dag en, der har overblik, er rolig, kan uddelegere arbejdet, er opmærksom på medarbejdernes kvalifikationer, opmuntrer, klarer vanskelige situationer, går foran med nye ideer på en sådan måde, at medarbejdernes motivation skærpes. Denne leders virksomhed vil blomstre. I en ulveflok er de ældste dyr (de oprindelige forældredyr) ledere. De har størst erfaring, de kender til de andre flokmedlemmers kvalifikationer, de opmuntrer til, at man udfører det job, som man er god til, og alle pladser er lige vigtige for overlevelsen. Lederne giver signal til dagens udfordringer/arbejde, de ypper ikke kiv men sørger for ro og orden. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved dette hierarki hvis der skulle være strid om rangen i flokken, ville dette være ensbetydende med udslettelse, for hvor skulle kræfterne så komme fra til at skaffe mad og føre slægten videre? Altså er en god leder rolig, har erfaring, kan løse problemer, motivere til at yde et stykke arbejde, opfører sig på en sådan måde, at man med stor glæde arbejder for hende/ham og kun har et ønske: at være i kontakt med hende/ham! Hvis du råber og skriger, fægter med arme og ben, hele tiden skælder ud ja så mister man respekten, bliver bange, samværet bliver glædesløst, og man begynder selv at brokke sig i lige så høje toner som lederen. Det er derfor din hund reagerer med knurren, gøen og måske bid, hvis du ikke har overblik og ro. Den mener, at hele situationen er ude af kontrol, og den nok hellere må opføre sig som sit menneske, for noget er rivende galt. Hvis du derimod optræder roligt, bevarer overblikket og tager ansvar i farlige situationer, vil din hund derimod med glæde arbejde for dig og overholde dine regler. Din hund vil se en stjerne i dig, hvis du tager initiativ til spændende aktiviteter og giver den en meningsfyldt tilværelse. En hund vælger ikke selv sin flok, og den har ikke mulighed for at forlade sin flok, hvis den ikke trives eller får sine sociale behov opfyldt. Og det ligger langt fra hundens natur at acceptere og respektere en leder, som den ikke har nogen social samhørighed med. Man bliver ikke en god leder ved at bruge magt og udstede forbud --- husk det! Begrebet lederskab udvikler sig hele tiden. Op mod slutningen af 1990 erne var det fremherskende synspunkt, at helt naturlig hundeadfærd var et tegn på manglende eller dårligt lederskab. Lederskabet skulle genoprettes gennem udstedelse af en masse forbud, og hunden skulle spørge om lov, inden den måtte foretage sig noget. I dag er diskussionerne i fuld gang, og der er stor uenighed mellem de to fløje. I dag mener førende hundeeksperter, at et godt lederskab bygger på gensidig forståelse og mere kan sammenlignes med en forældre- eller lærerrolle uden at hunden af den grund bliver sidestillet med et barn, eller behandlet sådan.

6 6 Leder eller chef? Ind i mellem vil det være nødvendigt at sætte grænser for hunden, som ikke kan forhandles. I denne situation bliver lederrollen ændret til en chefrolle. Fordelingen mellem leder- og chefrolle bør være 95/5. Vi må indtage chefrollen for at vores samvær med hunden kan fungere i menneskeverdenen, f.eks. må hunden ikke tisse op af tøjstativerne i gågaden, den må ikke jage naboens kat eller stjæle mad fra bordet. I disse situationer er det vigtigt at være venlig konsekvent, men bevar roen og råb ikke op! Test dig selv Hvis du er i tvivl om din hund se dig som flokleder, kan du gennemføre nedenstående test (Hallgren: Alfasyndromet 2005): Din hund kommer hen til dig flere gange om ugen for at blive klappet og kærtegnet. Din hund logrer med halen, når du taler opmuntrende. Din hund møder sig logrende og/eller små-gøende, når du kommer hjem. Din hund har ørerne rettet bagud, når I har nærkontakt. Din hund slikker dig ofte i ansigtet (eller vil gerne gøre det). Din hund undgår at møde dit blik, når I er tæt på hinanden (næse mod snude). Din hund trækker mundvigene bagud, når den hilser på dig (kan være svært at se på terrier). Din hund sænker hoved- og nakkeparti, når du kæler med den. Din hund puffer ofte til dig med snuden for at blive klappet. Din hund vender ofte bagdelen eller siden til dig, når den hilser. Din hund ser nedtrykt ud, når du lyder vred. Hvis du har 7 11 krydser, er der ingen tvivl om, at hunden ser dig som leder. Hvis du har mellem 4 og 7 krydser, har du brug for at være mere aktiv med din hund og tage flere initiativer til ting I kan gøre sammen.

7 7 Hvis du har 0 3 krydser, kan det være, at hunden ser sig selv som leder, men der kan også være noget andet galt. Under alle omstændigheder bør du søge hjælp ved en professionel. Hundens udviklingsperioder En vigtig ting er også at kende hundens udviklingsperioder, der sker en hel del i hundekroppen på rimelig kort tid. Det kan altid være en god ide at kigge her, hvis man pludselig registrerer ændringen i hundens adfærd. Især hvalpenes opvækstperiode er hos forskellige forskere/etnologer mv. opdelt i forskellige faser, bl.a. Eberhardt Trumer (Dus med din hund) inddeler hundens første levetid som: Vegative fase: 0-9 dage Pendulalder 9-15 dage Overgangsfase varer 24 timer, øjnene åbner sig dag Næsen begynder at fungere 21. dag Forlader reden, lærer at underkaste sig eller dør, nysen betyder søg dækning Prægningsfase: leveuge Socialiseringsfase: leveuge Prøver hinanden af, kamplege Hanhunden i flokken begynder at indføre tabuer, start og stop på leg og er uhyre konsekvent. Denne fase af en hunds udvikling er den vigtigste af alle, og vil man opnå en god familiehund/arbejdshund er det denne periode, man skal interessere sig for. Emnet er godt uddybet i de fleste adfærdsbøger. Rangordensfase: leveuge Psykisk overlegenhed, akut underkastelse, autoritet, indlæring, lære for livet. Flokdannelsesfase (den rolige periode 16. uge-7 mdr.): levemåned samarbejde, strejfer, går sine egne veje, træning af hunden i denne periode kan være meget optimal, man skal dog være forberedt på, at hunden glider over i næste og vanskelige fase. Pubertetsfase (fysisk kønsmoden mdr.): levemåned Kønsmodning, dressurperiode indtil 1. løbetid indtræffer, hvor tæven ofte kan blive irritabel og mulig aggressiv. Dette indtræffer fordi en tæve skal enten kunne tilkæmpe sig den hanhund, som hun har udtænkt sig, eller afvise en for ivrig han, der ikke kan aflæse tævens løbetid. Ca. 63 dage efter denne løbeperiode kan tæven blive falsk drægtig, hvor hunden måske vil få væske i patterne og begynde at bygge rede mv. Tæven bliver i denne periode meget sulten og må/skal ikke have denne sult dækket, idet der jo ikke er hvalpe, der skal modtage den ekstra foderenergi.

8 8 Dressurperioden levemåned Psykisk modenhed. Denne fase er den vigtigste at indøve forskellige ting, idet hunden er meget modtagelig overfor menneskelig kontakt. Den synes, det er godt at være sammen med andre, det være sig artsfælder eller mennesker. Psykisk modningsfase: levemåned 1. kønsmodning. I denne periode er det ved arbejde med hunden meget vigtigt ikke at foretage for overdreven leg, idet hunden her udvikler dominans. Dette skal afledes ved positiv påvirkning af hunden. Herefter trænes der dressur med krav, hvor du skal være venlig, konsekvent og bestemt. Hvis du er inkonsekvent, vil du skabe stor usikkerhed hos hunden, idet hunden i denne fase kræver konsekvens, idet den i naturen her vil have sin placering i flokken. Kan man drage sammenligninger mellem BØRN og HUNDENS udviklingstrin?: Der er virkelig mange ligheder i børn og hundes udviklingstrin. Hovedforskellen er imidlertid, at barnet kan se og høre, længe før dets bevægeapperat er udviklet. I modsætning dertil udvikles hundens sanseevner mere synkront med dens bevægelsesevner. Både børn og hvalpe har kritisk socialiseringsperioder, som starter omkring 2 måneders alderen for børns vedkommende, og for hundens vedkommende omkring 4 ugers alderen. Både hvalp og barn har en frygtperiode i løbet af socialiseringsperioden. Hos hunde kulminerer den omkring 8 til 9 måneders alderen. De forskellige udviklingsstadier, der er vist i nedenstående skema, er taget fra J.P. Scotts arbejde, som har bidraget meget til vores forståelse af hund og menneskes udvikling. Periode Hund Menneske Adfærd Nyfødt 0-2 uger 0-5 uger Afhængig af moderen for føde og omsorg Overgangsfase 2-3½ uge Findes ikke Periode med hurtig sanse og motorisk udvikling Socialisering 3½-12 uger 5-7 mdr. Dannelse af tilknytninger, smile(barn) og halelogren. Frygtperiode: Hund: 8 uger Barn: 8 måneder

9 9 Overgang 1 Findes ikke 7-15 måneder Overgang 2 Findes ikke måneder Juvenile 12 uger- 27mdr. 7-8 kønsmoden år Overgang til voksen måde at spise på Overgang til voksen tale Perfektionering af motoriske evner og kommunikation En mulig måde yderligere at sammenligne på, er ikke at kræve mere af hunden end du ville forvente at gøre, overfor et barn i 4-års alderen. LP øvelser for hvalpe og begyndere Det primære er jo selvfølgelig at få skabt kontakt hund og fører imellem. Der skal man bruge en kontaktøvelse, som er den vigtigste øvelse. KONTAKTØVELSE Sid med en håndfuld godbidder i hænderne, hunden vil i starten slikke, bide, kratte på hænderne uden, at den får nogen respons. Til sidst vil den opgive at få dem på egen hånd og kigge spørgende på dig, hvilket øjeblikkelig udløser en godbid. Den vil til sidst ikke prøve selv, men bare kigge på dig. Så går man et skridt videre, man tager en godbid i hånden, viser den til hunden, tager hånden væk fra kroppen, det samme mønster fra hunden viser sig igen og man går frem på samme måde. Til sidst viser man hunden en godbid vender siden eller ryggen til, og hunden vil følge med rundt for at opnå øjenkontakten, der udløser en godbid. Det er en øvelse, der er god at bruge altid, uanset hvor langt man er nået med sin hund. Man kan også bruge den inden man starter træningen. Derudover er det en øvelse, det betaler sig at holde ved lige. Senere i forløbet vil det ligeledes være en god ide at træne kontaktøvelsen, hvor hunden sidder på plads, går på plads osv. TANDVISNING/BERØRING En øvelse, der er uundværlig ved dyrlægebesøg, udstilling eller i dagligdagen. Hunden har et nervefyldt område omkring næse og læber, så væn hunden til at blive berørt disse steder, fx når man kæler for hunden. Det er vigtigt, at hunden er i ro inden øvelsen starter, flagrende urolige hænder giver hunden en følelse af utryghed. Løft læberne i begge sider en af gangen, og til sidst vises fortænderne. Løft aldrig i hundens skæg. Man kan mange bukke sig for langt ind over hunden, det er derfor en god ide at øve sig foran et spejl, hvis man selv kan se tænderne i spejlet er øvelsen udført korrekt. Med berøring skal hundene lære, at det er ok, at man kigger og mærker overalt på hunden. Tag eventuelt en børste frem, og væn hunden til at blive børstet hver dag. Det er

10 10 et kæmpe problem med vores racer, som kræver en del pelspleje, at de ikke fra starten af, er vant til at blive børstet. Få igen hunden i ro, lær den at ligge på siden, så man kan børste under armhulen og i lysken. Lærer de det ikke fra starten både hunden og føreren, ender det mange gange med at kun professionelle kan gøre hunden i stand, og endda kun hvis hunden er hjemmefra eller fra dyrlægen har fået noget beroligende. Ellers skal der tages en mundkurv i brug. Forestil jer fx en westie eller skotte, der bliver trimmet 3-4 gange om året på hundesalon og ikke bliver gjort noget i den mellemliggende periode. Der kan samle sig mange filtkager på den tid, og hunden bliver endnu mere gal for hver gang, den skal gøres i stand. Der er sikkert ikke nogle af jer, der kunne forestille sig at have hund, man ikke selv kan frisere, men det foregår flere steder, end man tror. LINEFØRING/FRI VED FOD Den bedste måde at lære lineføring er at starte uden line, da det kræver førerens fulde koncentration. Ha en godbid i hånden og lok hunden med den. Hold godbidden tæt ved hunden og start med korte sekvenser. Gå kun en 4-5 skridt ad gangen, giv en godbid, sørg for at belønne hunden,inden den mister koncentrationen. Skridtene kan efterhånden øges og godbidden tages længere væk fra hunden og gives ikke så ofte. Når man starter på vendinger, skal man igen have godbidden ned til hunden. I første omgang handler det om at få hunden til at følge med, at få hunden til at sidde, når vi standser (bliver indlært på samme måde som sit-øvelsen, den kommer vi til senere) Kommandoen vi bruger her er plads, hvilket for hunden bliver lig med venstre ben, går hunden for langt frem eller tilbage, lokker vi den på plads og bruger kommandoen plads efterfulgt af dygtig og en godbid. GÅ PÆNT I SLAP LINE/FØLGESKAB Dette er en øvelse, hvor det handler om, at hunden går ordentligt uden at trække førerens arm af led, men det er tilladt at snuse og tisse. Denne øvelse må ikke forveksles med den forrige lineføring. Først er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke skal hive og slide i snoren for at få hunden til at følge sig. Det vil kun skabe modstand hos hunden. Derfor lad vær med det! Vi starter med at lære hunden en lyd, der betyder Følg mig. Lyden skal altid være forbundet med en godbid under indlæringen. Først skal føreren vælge en lyd. Det kan være en smældelyd med tungen eller et klap på låret. Giv hunden en godbidder, slip godbidden i munden på hunden, sig lyden, imens godbidden er i munden. Hunden smager sig faktisk til lyden. Derefter checkes lyden, hvor instruktøren forsøger at aflede hunden. Er lyden på plads, vil hunden reagere på føreren og ikke instruktørens afledningsmanøvre, og derfor kigge på føreren. Kigger hunden på føreren bliver den belønnet med godbid og ros.

11 11 Derefter begynder ejeren at gå, bare et par skridt, og drejer samtidig med, at man siger lyden. Godbid og ros, når huden følger efter. Derefter øges sværhedsgraden efterhånden som hunden bliver bedre til at følge føreren. Pointen her er, at hundens line aldrig bliver strakt, og gåturen derfor bliver en fornøjelse for såvel fører som hund. Men sker det, at linen bliver strakt, så er det vigtigt, at man ikke giver sig til at trække hunden til sig. I stedet stopper man op, og står helt stille uden at sige noget. Når man så mener, at der er hul igennem til hunden, siger man følg mig lyden, og roser hunden, når den følger en. Vend eventuelt ryggen til hunden, så hundens nysgerrighed kan få overtaget og følge efter for at se, om der sker noget spændende hos føreren. HUSK at lyden IKKE er et indkaldssignal, og skal derfor ikke anvendes, når hunden er på vej væk. Se i stedet mere under indkald. STÅ/SIT/DÆK Her fører man en godbid for at få hunden i de forskellige stillinger. Sit Godbidden holdes over hundens hoved, hunden vil hoppe, springe og danse men til sidst vil den opgive og sætte sig ned, hvilket straks udløser en godbid. Dæk Det er lettest at få hunden i dæk fra siddende stilling, man fører godbidden ned mellem hundens forben, rejser den sig, får man den i siddende stilling igen, hunden vil hurtigt finde ud af, at den skal ned og ligge. Stå Ved stå kan det være fra sit eller dæk, man fører godbidden fremad, hvorefter hunden rejser sig for at få godbidden. Det er vigtigt ved alle tre øvelser, at man ikke fører godbidden for hurtigt eller for langt væk fra hunden. Husk at vi ikke bruger kommandoer endnu. Det er vigtigt at få en øvelse på plads, inden vi starter på en ny. Det er nemmest at starte med sit. Når hunden sætter sig hver gang man fører godbidden over hovedet, kan man gå videre. Vi tager en godbid, viser den til hunden og fjerner den igen, vi spørger faktisk hunden, hvad vil du gøre for at få den, man kan se, at det ligefrem knager, man hunden vil hurtigt huske, hvad der udløser godbidden, nemlig at sætte sig. Hunden vil hurtigt hver gang, at vi viser den en godbid, sætte sig, og det er nu vi kobler kommandoen sit på, kommandoen skal komme, inden hunden sætter sig. I skal kunne vide 100 %, at den vil gøre det. Ellers står vi og giver en kommando uden betydning. Når kommandoen sit får hunden til at sætte sig, kan vi gå videre med dæk. Det er fremgangsmåden den samme og ligeledes med stå. Når vi skifter til en ny øvelse, vil hunden afprøve hele registret af øvelser den har lært, igen vil den opdage de øvelser udløser kun en godbid, hvis den bliver bedt om det. Derfor

12 12 er det vigtigt, at man gør en øvelse helt færdig. Hver øvelse vil typisk kunne indlæres på under en halv time. Denne form for indlæring stimulerer både krop og hjerne, da hunden hele tiden selv skal finde ud af, hvad den skal. Når ti-øren så falder, elsker de det, og kan gøre det igen og igen. Hundeførerne får derfor nogle rigtig trætte hunde. INDKALD Som opstart til indkaldet bevæger føreren sig væk baglæns, med bittesmå hurtige skridt, ros og godbid, når hunden kommer af sig selv. Derefter fortsættes til det egentlige indkald. Ved indkald holder instruktøren hunden, føreren løber væk fra hunden, sætter sig på hug med ryggen til hunden. Føreren må ikke dreje hovedet eller stikke en arm ud, det kan hunden opfatte som om der er kontakt med føreren. Instruktøren slipper hunden og den skal nu helt ind foran føreren for at få øjenkontakt. Det er vigtigt, at kursisterne træner indkald derhjemme ved at kalde på hunden, give den en godbid og lade den løbe igen. Hvis hunden får snor på hver gang man kalder, får man en hund, der stopper lige nøjagtig uden for rækkevidde, så er det man kaster sig over hunden til fare for både hund og fører, og næste gang stopper den bare 2 meter fra en. Det er derfor meget bedre at løbe væk fra sin hund og gemme sig, så får man en hund, der holde øje med, at man ikke bliver væk. Indkaldsøvelsen vil senere blive med fører stående med front mod hunden, og man vil lokke den bag omkring på plads med en godbid. Kommandoerne vi bruger her, er hundens navn og plads. SØGE Det er også vigtigt at bruge hundens næse, det er ikke noget, der bare kommer af sig selv, det skal der også trænes i. Man starter med at smide en 3-4 godbidder på et lille område, man smider den imens hunden ser det. Det er vigtigt, at føreren også selv kan se dem, således man ved hvornår øvelsen er slut. Man fører hånden ned i græsset, så hunden kan få færten, man bruger kommandoen søge. Når hunden finder en godbid bruger man dygtig og lader ellers hunden arbejde i fred. Man kan gradvist øge sværheden, kaste godbidden uden, at hunden ser det og over større afstande, gemme ting under noget eller ovenpå noget. Det er vigtigt, at hunden får lov til at snuse til det, den skal finde, inden i kaster eller gemmer det. HENTE/BRINGE TING De fleste hunde elsker at finde/hente ting, specielt hvalpe. Men det er vi mennesker, der er så gode til at ødelægge denne trang. Når hunden har hentet ens nye sko eller børnenes legetøj, skælder vi ud. Nogle gange er det svært at kende forskel på dit og mit som hund. Det der sker, når vi skælder ud, fordi den kommer med noget den ikke må, er at næste gang kommer hunden ikke og viser, hvad den har fundet. Den gemmer sig i stedet og gnaver tingene i stykker. Det er mest i hvalpe-stadiet, at hunden henter alverdens ting. Det er det bedste grundlag for at få en god apportør er ikke noget man er forvænt med hos terrierne. På træningspladsen kan man starte med en ting, som hunden

13 13 er meget glad for, fx et pivdyr eller en bold. Den genstand man vælger, skal kun bruges til træning. Kommandoen er apport, husk at bytte genstanden med en godbid. KOMMANDOER Fælles for alle øvelserne er brugen af kommandoer. Tonefaldet er meget vigtigt, når vi arbejder med hunde. Rosen skal altid være med lys og venlig stemme, jo mere overdreven jo bedre. Som ros bruger jeg JA og DYGTIG. Ris er i en mere neutral og bestemt stemme, der bruger jeg kun ordet NEJ. Det skal være forskel på udtalen af kommandoerne, da nogle af dem ligger tæt på hinanden. SIT: SIIIT (ordet trækkes ud) DÆK: ingen forskel STÅ: STÅÅÅ (ordet trækkes ud) PLADS: ingen forskel SPRING: SPRIIIING (ordet trækkes ud) SØGE: ingen forskel APPORT: ingen forskel FRIKVARTER Frikvarteret er en meget vigtig del af træningen af hvalpe, da de her skal lære at omgås andre hunde. Frikvarteret er for hundene, ikke for føreren eller instruktøren. De skal holde øje med hundene, og det er samtidig det bedste for hundesprog. Man skal også skride ind, hvis legen bliver for voldsom, det er igen lederne, der skal bestemme, hvornår det er slut. Hos voksne hunde, er det ikke altid man skal holde frikvarter, da der lettere kan opstå slagsmål. Lade være med at ynke hunden, hvis der opstår en situation, hvor hunden virker bange. Tag den heller ikke op på armen. Sæt dig i stedet på hug, og lad den søge tilflugt der. Men det vigtigste er, at man opmuntrer hunden til at lege med de andre hunde. ØVELSER FOR SJOV Rulle rundt, give pote, vinke, se til højre, se til venstre, kravle, danse, gå zig-zag, godbid på næsen, balance-øvelse, springe gennem arme, gemme godbidder/legetøj i træer. Disse øvelser kan være et supplement til den almindelige træning til stor glæde for både hund og fører.

14 14 HUSK at et godt lederskab bygger på: 1. Positiv indlæring 2. Tryghed 3. Glæde 4. Vilje 5. Forståelse 6. Overblik Hvad man må og ikke må VED træningen med hunden 1. Sørg for, at din hund ikke keder sig, hvis du er færdig med en øvelse før de andre deltagere - find selv på små øvelser i ventetiden. 2. Undgå at træne med hunde, hvis enten du eller hunden er uoplagt. 3. Glem ikke at rose hunden, mens den gør det rigtige, selv når den ikke har gjort det godt nok. (føreren har måske ikke forklaret hunden øvelsen godt nok, eller måske er førerens humør ikke for godt) 4. Bliv ikke ved med at skænde på hunden (det gør en god leder ikke) 5. Lad ikke hidsigheden løbe af med dig, men stop øvelse (igen den gode leder) 6. Hold på, at en øvelse skal gennemføres korrekt, hvis du er sikker på, at hunden virkelig forstår den 7. Er du i tvivl om en øvelse, så spørg endelig instruktøren! 8. Brug de samme kommandoer og ord hver gang 9. Giv kun en kommando, hvis du mener den. 10.Husk at du når længere med venlighed og lys tone, end med hårdhed og grusomhed. ANDRE REGLER FOR HUNDEEJERE 1. HUNDEN SKAL LUFTES MINDST 10 GANGE I DØGNET. 2. HUNDEN SKAL HAVE MAD VED BORDET SÅ DEN IKKE FØLER SIG UDENFOR. 3. HUNDEN SKAL SOVE I MORS OG FARS SENG. 4. HUNDEN SKAL LIGGE I HUSETS BEDSTE SENG. 5. KØDBEN OG GODBIDDER SKAL FOREFINDES OVER HELE HUSET. 6. SKÆLD IKKE UD NÅR DEN GØR PÅ TÆPPERNE, DEN KAN JO IKKE NÅ OP PÅ TOILETTET. 7. GØR IKKE RENT I HUSET DET ØDELÆGGER HUNDENS MILJØ. 8. HUNDEN SKAL BÆRES, NÅR DET REGNER. 9. UDSKIFT MED JÆVNE MELLEMRUM PANELER, PUDER OG TÆPPER, SÅ HUNDEN ALTID HAR NOGET FRISK AT BIDE I DET ER SUNDT FOR TÆNDERNE. 10.HUNDEN SKAL TRIMMES OG KLIPPES HVER 14. DAG SÅ DEN IKKE BLIVER TIL GRIN OVERFOR ANDRE HUNDE.

15 15