AAR 1928 HEFTE 1 REDAKTION: Ø.WINGE C. FERDINANDSEN INDHOLD:

Transkript

1 HEFTE 1 AAR 1928 REDAKTION: C. FERDINANDSEN Ø.WINGE INDHOLD: Pag. N. FABRITIUS BUCHWALD: Om en Masseforekomst af Judasøre (Hirneola auricula Judae (L.) Berk.] paa Hesselø ' 21 Forenings-Meddelelser 25 Smaa Notitser : 27 Hermed som Bilag: Mykologisk Ekskursionsflora, Slutning (fra S. 273). KØBENHAVN - H. H. THIELES BOGTRYKKERI

2 Foreningens Publikationer. Ny tiltrædende 'Medlemmer faar gratis tilsendt, hvad der er udgivet i Indtrædelsesaaret. Det tidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 50 Øre pr. Hefte af "Meddelelserne" (Hefte 2, 1912 og Hefte 1, 1913 er dog udsolgt) ved Henvendelse til Sekretæren, Assistent, cand. mag. N. F. Buchwald, Boligbedsvej 23, Kbhvn. V. Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning af eventuelle Forsendelsesfejl. Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, Assistent, cand. mag. N. F. Buchwald, Rolighedsvej 23, Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser i Foreningen. Aarskontingentet er for saavel inden- som udenlandske Medlemmer 3 Kr. Redaktionens Adresse: Professor, Dr. C. Ferdinandsen og Professor, Dr. ø. 'Vinge, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Rolighedsvej, København V. - Hertil bedes indsendt Bidrag til "Meddelelserne"., ' PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

3 Om en Masseforekomst af Judasøre (Hirneola auricula [udae) (L.) Berk. paa Hesselø. Af N. Fabrltius Buchwald. Paa en Ekskursion til den lille 0 i Kattegat, Hesselø, N. f. Sjælland, som Forf. foretog i Begyndelsen af Juli 1927, fandtes den ejendommelige og her til Lands meget sjældne Svamp, som man har givet det mærkelige Navn Judasøre thirneola auricula Judae (L.) Berle). Paa den ca. 100 Tønder Land store 0 findes der en Mængde vildtvoksende, gamle Hyldetræer, som navnlig paa Nord- og Østbrinkerne antager en anselig Størrelse med Stammer, der ved Basis maaler 1-1,5 m i Omkreds. Paa Grene og Stammer af disse Træer var Judasøre en særdeles almindelig Svamp, som man vanskelig kunde undgaa at lægge Mærke til. Dens store, rødbrune, bævrende Frugtlegemor sad i tætte Klynger eller taglagte Hobe; der kunde strække sig 1-2 m op ad Grenene, ofte saa højt til Vejrs, at man ikke kunde naa dem. Plukkede man et Frugtlegeme af, viste det sig i Reglen at være myldrende fuldt af Bænkebidere og disses Ekskrementer. Maaske havde den meget fugtige Juni bidraget til den Yppighed og Talrighed, hvormed Svampen optraadte; man fik aldeles ikke Indtrykket af at staa over for en endog meget sjælden Svamp, som det normalt falder i et Menneskes Lod kun at se een eller nogle faa Gange i dets Levetid. I frisk Tilstand er Frugtlegemerne hudtynde, halvt gennemsigtige, bævrende og udstyrede med fine, anastomoserende Folder og Aarer, saa man uvilkaarligt straks kommer til at tænke paa den nøgne, indvendige Del af et Hundeøre ; dels paa Grund heraf, dels fordi Judas i Følge nogle Traditioner skal have hængt sig i et Hyldetræ, har Svampen faaet sit besynderlige Navn. Hos de iagttagne Individer kunde Formen variere en Del, men var dog gennemgaaende for de mindre, olivengrønlige Frugtlegemer (5 6 cm i Diam.) bæger-, kop- eller skaalformet ; hos de større, over 10 cm store, rødbrune Individer muslinge-øreformet, idet de da var 1

4 - 22- blevet mere eller mindre eensidigt udviklede med den ene Rand faldende ned over den anden. Størrelsen angives i de mykologiske Ilaandbøger ret forskellig, varierende fra 2-12 cm, men ingen Forfatter anfører saa store Maal, som jeg havde Lejlighed til at iagttage; det største Eksemplar, som nu opbevares i Landbohøjskolens plantepatologiske Samling, maalte 17 cm. M.H. t. Svampens Fremkomst er Forfatterne mere uenige; LIND (Danish Fungi) angiver Februar-Juni, MICHAEL: Sommer, Efteraar, SCHROETER: August-November, FRIES: Efteraar, Vinter o. s. v. Saaledes er alle Aarstiderne repræsenterede! Alle eller ingen har Ret; den eneste, som har den rigtige Angivelse, er REA (i British Basidiomycetae), der skriver: Januar-December. Sagen er, at man faktisk kan træffe Svampen paa det samme Sted hele Aaret rundt, idet Frugtlegemerne tørr-er ind i Tørkeperioder, mens de i fugtigt Vejrlig atter antager deres oprindelige, geleagtige Konsistens og Form, ligesom Myceliet, der lever inde i Grenene, ogsaa sender nye Frugtlegemer frem, naar Vejret er gunstigt. Svampen forholder sig i den Henseende som de nærstaaende Bævresvampe (Tremellaceae). Judasøre lever med Forkærlighed paa gamle Hylde (Sambucus niqra), hvortil et af dens latinske Synonymer: Auricularia sambucina ogsaa hentyder, og er herhjemme aldrig truffet paa andre Vært-. planter. Fra Udlandet angives imidlertid ogsaa andre Træer; SCHROETER nævner saaledes: Robinia pseudacacia, COSTANTIN et DUFouR: Robinie og Valnød, REA endog mange andre Værtplanter i England: Fagus, Ulmus, Quercus, Juqlane, Saliæ, Berberis arcuata og Ile», og Tremellacespecialisten Dr. NEUHOFF i Konigsberg har i Brev til mig opgivet: Skyrækker (Ailanihue glanclulosa). Hvad dens Udbredelse angaar, kan følgende nævnes. Paa den skandinaviske Halvø er den hidtil ikke sikkert konstateret. Statsmykolog I. JØRSTAD har paa en Forespørgsel om dens Forekomst i Norge skrevet følgende til mig: "Aur'icularia auricula Judae er hittil ikke med sikkerhet påvist i Norge - så vidt mig bekjent. Jeg vil dog gjøre opmerksom paa, at Gunneru«i Flora norvegica, Pars posterior (1772) omtaler Peziza Aur'l:cula L., som jo skulde svare til denne art, fra Værdalen i Trøndelagen: "ad putridas arbores, mihi missa a Vaerdalia". Det er godt mulig, at GUNNERUS' eksemplar vil være å finne i Trondhjems museum....." Heller ikke i Sverige vides den at være fundet; i FRIES' Summa Veg. Scand. angives Arten ikke som tilhørende den skandinaviske

5 - 23- Flora. Professor O. JUEL i Upsala skriver til mig, at han "icke kånner till någon senare uppgift hårom i litteraturen." KARSTEN anfører den heller ikke for Finland. Dr. NEUHOFF har om dens Forekomst i Tyskland meddelt følgende: "In Deutschland im Suden und in der Mitte stellenweise håufig ; in Norddeutschland zåhlt sie zu den Seltenheiten. Aus Nordeuropa sah ich die Art noch nie, in ganz Sudeuropa ist sie verbreitet. " I England er den almindelig og der, som allerede nævnt, kendt fra mange forskellige Værtplanter. Vi kommer' saaledes til det interessante Resultat, at Judasøre synes at have sin europæiske Nordgrænse i Danmark, Der er ingen Tvivl om, at det nok saa meget er Temperaturen som Forekomsten af egnede Værtplanter, navnlig gamle Hylde, der sætter en Grænse for dens Udbredelse. Herpaa tyder dels Svampens gradvise Tiltagen i Hyppighed fra Nord mod Syd, indtil den faar sin Hovedudbredelse i Troperne, hvor. Familien er repræsenteret af flere hinanden meget nærstaaende Former, dels Karakteren af de faa Findesteder herhjemme. Ialt er Svampen nu kendt fra ni Lokaliteter i Danmark: Palsgaard, Hofmansgave, Gudme, ø. Aaby, Tranekjær. Tisvilde, Hesselø, Johns Kapel og Randkløve Skaar, saaledes overalt fundet paa Steder umiddelbart ved Havet eller ganske tæt derved, hvad der bringer Tanken hen paa dens almindelige Forekomst i England med dets Øklima. Om Findestederne paa Bornholm, hvor den først blev konstateret i Juli 1922, skriver Adjunkt A. LARSEN i Rønne: "... Findestedet for Judasøre er det berømte Turiststed Johns Kapel; ca. 500 m langs med Stranden staar der i det nedfaldne Vejrsmuldringsmateriale en Mængde gamle, forkrøblede Hyldetræer, og overalt paa disse fandtes i stor Mængde omtalte Svamp. Samme Sted har jeg set den de følgende Aar; i Aar (1927) har jeg ikke været der fandt min Fader den ved Randkleven, altsaa paa Nordøsthornholm. Ogsaa her optraadte den i Mængde. Sandsynligt er det, den findes langs hele vor Klippekyst...." Beskrivelsen af dens Forekomst og Optræden paa Bornholm stemmer ganske med mit Indtryk af den paa Hesselø. Det er saaledes øjensynligt, at Temperaturen 8: Vintertemperaturen herhjemme i Almindelighed ligger lige under Grænsen for dens Vækst; kun ved Kysterne og paa Smaaøerne (Langeland, 1*

6 24 - Hesselø og Bornholm) naar Temperaturen formodentlig netop op over Svampens Minimumskrav m. H. t. Varme. Udbredelsen i Danmark falder udelukkende inden for de smalle- Omraader, som begrænses af 0 -Isotermen for Januar. J.LIND skriver i Danish Fungi (p. 345): "SIMON PAULLI (1648) calls it common, old elder-hushes may possibly have been found in greater number at that time, at any rate, it is now very rare;" det er dog ikke nødvendigt at antage, at Hylden har været hyppigere omkring 1650 for at forklare SIMON PAULLIS Udtalelse om Svampens Almindelighed. Judasøre har sikkert været ligesaa sjælden den Gang som nu i Danmark. Thi for det første kan det Sted, som LIND hentyder til hos S. PAULLI ("Flora danica" p. 129), tolkes paa to Maader. Omtalte Passus har nemlig følgende Ordlyd: "De Suompe / som der voxer gemeenligen paa Hylden / pleyer mand at koge oc komme udi Øll / eller oc udi Vijn (huilcket er langt bedre) at drifue det / som de Vattersottige hafue ont oc Besuæring aff / huilcke Suompe i det - Tydske Sprock kaldis Holunder-Ohr / det er: Auricula sambuci, paa Danske Hylde-Øre." Som det let indses, kan Begyndelsessætningen ligesaa vel og maaske snarere fortolkes saaledes, at Svampen fortrinsvis vokser paa Hyld, som at den er almindelig i Danmark. For det andet, hvis man antager, at PAULLI virkelig har ment, at Judasøre var almindelig herhjemme, saa kan der egentlig ikke lægges stor Vægt paa denne Udtalelse; thi hans Kendskab til Svampe har sikkert kun været meget ringe, hvad der bl. a. kan ses deraf, at Judasøre er den eneste Svamp, han overhovedet nævner i sin "Urtebog". Aarsagen til, at han kan kalde Svampen almindelig i Danmark, maa formodentlig søges i den Kendsgerning, at han egentlig var Læge, og Svampen var et meget anvendt Husraad mod Vattersot og øjensygdomme. Dette er sandsynligvis ogsaa Forklaringen paa, at Judasøre alene af alle Svampe har fundet Omtale hos ham.

7 Forenings-Meddelelser.. Generalforsamling i Onsdag d. 29. Februar 1928 Kl. 71/2 afholdtes den ordinære Generalforsamling i Botanisk Museums Auditorium. Ingeniør P. M. W i l k e ns valgtes til Dirigent. 1. Formanden, Professor ø. Wing e, aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar. Medlemsantallet var atter iaar gaaet frem (1. Jan. 1927: 327; l. Jan. 1928: 338). Der havde været afholdt 5 Efteraarsekskursioner. Fra Carlsen-Langes Legatstiftelse var der atter i Aar modtaget et Beløb paa 500 Kr. til Fuldendelsen af "Mykologisk Ekskursionsflora", som vil blive afsluttet i indeværende Aar, to Meddelelser, der vakte almindelig Tilfredshed hos Forsamlingen. Endvidere havde Foreningen efter Indbydelse fra Alm. Dansk Gartnerforening ved dennes Jubilæums-Udstilling i Sept afholdt en lille Svampeudstilling i "Forum", hvor godt en Snes af de vigtigste spiselige og giftige Svampe var repræsenterede. 2. Kassereren, Ingeniør J. A. van De u r s, fremlagde derefter Regnskabet, som balancerede med 1823,35 Kr. og udviste en Saldo paa 446,92 Kr. Regnskabet godkendtes af Generalforsamlingen. 3. Valg af 3 Bestyrelsesmedlemmer og 1 Suppleant. Paa Forslag af Formanden afholdtes skriftlig Afstemning; de 3 afgaaende Bestyrelsesmedlemmer, Prof. C. Ferdinandsen, Prof. ø. Winge og Gartner I. N. Risum samt Ingeniør P. M. Wilkens bragtes i Forslag. De 3 afgaaende Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes. Valget af Suppleant blev udskudt til Punkt Til Suppleant og Revisor valgtes eenstemmigt henholdsvis Ingeniør P. M.W il k e n s og Bankbestyrer R. C. D a m. Herefter har Bestyrelsen flg. Sammensætning: Professor ø. Winge, Formand. C. Ferdinandsen, Næstformand. Ingeniør I. A. van Deurs, Kasserer. Cand. mag. N. F. Buchwald, Sekretær. Politiassessor K. Mundt. Øjenlæge V. Hertz. Overgartner I. N. Risum. Lærer F. H. Møller, iste Suppleant. Ingeniør P. M. WiIkens, 2den Bankbestyrer R. C. Dam, Revisor.

8 Eventuelt. Tilsidst drøftedes Planer for Ekskursionerne i den kommende Sæson; der var almindelig Stemning for Afholdelse af en Morkeltur i Maj og en Ekskursion til Møen; endvidere kom en Tur til SImane ogsaa paa Tale. Efter Generalforsamlingen holdt cand. mag. N. F. B u chw al d Foredrag om "Lugt hos Storsvampe" med Demonstration af Lugtstoffer. hvorpaa en Del af Deltagerne samledes til hyggeligt Samvær paa Cafe de la Reine. N. F. BucHwALD. Ekskursioner i Søndag' d. 28. Aug'lIst. Ekskursion til Rude Skov. Ca. 40 Deltagere samledes i Birkerød 'ved Togets Ankomst Kl og gik i herligt Vejr gennem den nordvestlige Del af Skoven til Lollikhus, hvor Frokosten indtoges. Videre gennem Skoven til Holte Station, hvorfra returneredes Kl Svampefloret var i det hele fattigt; dog fandtes ret talrige Kantareller og en Del Spiselig Rørhat (Boletus edulie). la1t noteredes ca. 70 Arter, hvorimellem Løgknoldet Fluesvamp (Amanita phalloides), Snehvid F. (A. oirosa), Cinnoberskællet Slørhat (Cortinarius bolaris) og Blodrød Skørhat (Russula sangttinea). Der er Grund til at fremhæve, at den almindeligste af vore Fluesvamp-Arter, Kugleknoldet F. (Amaniia. mappa) ikke fandtes paa Turen. V. HERTZ. Søndag d. 4. September. Ekskursion til Store Dyrehave og Tokkekøh Hegn. Ca. 40 Deltagere samledes i smukt Vejr i Hillerød Kl. g33. Man gik gennem de nævnte Skove til Lillerød Station, hvorfra man ved 17 Tiden vendte tilbage til København. Det indsamlede Materiale demonstreredes under Frokosthvilet ved "Syvstjernen". Svampefloret var ret sparsomt, men dog rigere end paa forrige Ekskursion. V.HERTZ. Søndag d. 18. September. Ekskursion til Bagsværd og Hareskov. Ca. 40 Deltagere. Afrejse 8 50 fra København til Bagsværd. Der spadseredes gennem Aldershvile Skov og Bøndernes Hegn til Pavillonen, hvor den medbragte Frokost spistes, og Svampefundene demonstreredes. De hyppigste Svampe paa denne Del af Turen var: Spiselig Kantarel (Caniharellus cibarius), Løgknoldet og Rødmende Fluesvamp (Amanita mappa og rubescens) og pletvis' Trompetsvampen (Craierellu» cornucopioidee), Af interessantere Fund kan nævnes: Skønfedet Rørhat (Boleius calopus), Puppesvampen (Cordyeeps militaris), som var ret almindelig det. Efteraar, Hypomyees oiridis, en Kødkernesvamp, der snylter paa Russula-Arter, som derved deformeres i den Grad, at Lamellerne ganske skjules; Svampen er tidligere fundet samme Sted. Endvidere: Okkerrødlig Poresvamp (Polyporus nidulans) paa Eg, Brun Mørkhat (PsathY1'a fuse a), Blornkaalssvampen (Sparassis crispa) og den anisduftende Pude-Poresvamp (Trametes odoraia) paa Stub af Rødgran. - Efter Frokosten vandrede man gennem S1. Hareskov til Hareskov St., hvorfra de fleste af Deltagerne vendte tilbage til Hovedstaden ved 3-Tiden. Ogsaa her var de nævnte Fluesvampe de almindeligste, endvidere Ametysthatten (Clitoeybe laccata),

9 - 27- men i det hele var Individrigdommen kun ringe. Af sjældnere Ting fandtes: Løgknoldet Fluesvamp (Amanita phalloicles),.rank Køllesvamp (Olavaria siricia) paa Rødgranstub og Smuk Køllesvamp (O. formosa), Hypholoma cascum og Polqporu«picipes. - Turen begunstigedes af godt Vejr; kun en enkelt Byge. N. F. B. SOlHlag' d. 25. September. Ekskursion til Tisvilde Hegn. Ca 35 Deltagere. Afrejse fra København 8 35 og i Melbye ved l l-tiden, hvorfra man paa Grund af det fremrykkede Tidspunkt befordredes i Biler til Sandkroen, hvor Frokosten straks spistes. Efter denne vandrede man i straalende Solskin gennem Hegnet til Tisvilde Kro, hvor omtrent 30 af Deltagerne indtog den i Forvejen bestilte Middag i hyggeligt Samvær, Ved 8-Tiden vendte man tilbage til København efter den lange, anstrengende, men interessante Tur. - Af Spisesvampe tiltrak navnlig de mange Spiselige Kantareller (Cantharelius cibarius), som voksede talrigt baade under Fyr, Gran og Birk, sig Opmærksomheden. De naaleskovelskende Rørhatte var rigeligt repræsenterede ved Grovporet R. (Boletus booinus), Lærke-R. (B. eleqans), Kornet R. (B. g1'anttlatus), Brungul Rørhat (B. luieus) og Broget R. (B. oarieqatus), Ogsaa Pigsvampene var talrigt repræsenterede (Hyclnum auriecalpium, coeruleum, ferntgineum og subsquamosusn). Almindelige var fremdeles Skægget og Velsmagende Mælkehat (Lactarius tonninosus og deliciosus) samt Løgknoldet Fluesvamp (Amanda mappe), Af de mange sjældnere Fund fortjener følgende at nævnes: Blaanende Rørhat (Boletus cyanescens), Hjertetrøflens Køllehoved (Cordqceps pctrasitica) paa Elctphomyces qronulatu«, Ildrød Bægersvamp (Humaria rutilans), Violetkødet Mælkehat (Laciarius uvidus), Vellugtende Sneglehat (Limaeium aqathosmum), Leptonia sericella, Paxillus inornaius, Pholiota heteroclita, Korkagtig Østerhat (Pleurotus corticatus) paa Ask, Orange Poresvamp (Polqporu«amorphus), Sand-Poresvamp (P. perennis), Broget Poresvamp (P. versicolor) paa Stød af Rødgran og Tricholoma inamoenum, N. F. B. Sontlag' d. 9. Oktober. Ekskursion til Jægersborg Hegn. Ca. 45 Deltagere samledes i godt Vejr ved Sporvejens Endestation i Klampenborg K Herfra vandredes over Sletten og gennem Hegnet til Røde Bro, hvor man spiste Frokost i Skovløberhuset, og videre til Skodsborg via Bøllemosen. Hjemrejse fandt Sted ved 4 Tiden. Svampene var ikke talrige, og de sene Efteraarsarter. Taage-Tragthat (Olitocybe nebularis) og Violet Heksering-Ridderhat (Trieholoma nudum) var endnu ikke i fuldt Flor. ø.w. Smaa Notitser. Cballll)ig'nons paa Island. I Juli Maaned 1926 var jeg tre Uger i Besøg paa Island, hos Bekendte i Blonduos, en lille Handelsplads i den store Bugt Hunafloi lige ved Jokelelven Blandas Udløb. Efter en lang, tør

10 - 28- Solskinstid slog Vejret pludselig om, og det blev Regn, Storm og Kulde, ned til 7-8 o R. Paa en af mine daglige Spadsereture over tuet, hedeagtigt Terrain fandt jeg adskillige Støvbolde, og pludselig en stor, smukt udviklet Champignon; de følgende Dage afsøgte jeg det samme Terrain, dog uden at finde flere. - Den inderste Del af Blondnos bestod hovedsagelig af morsomme, maleriske Huse, opført af Græstørv. En Dag paa min Vej gennem Byen fik jeg pludselig i lang Afstand øje paa en stor, hvid Plet oppe paa Taget af et af disse Huse, som ved nærmere Eftersyn viste sig at være en mægtig stor Champignon, omgivet af flere mindre. Og ikke nok hermed) Græstørvvæggene var bogstavelig talt oversaaede med Champignons i alle Størrelser og Skikkelser. Jeg maatte ile hjem for at hente Assistance, og vi samlede to Tasker omtrent fulde. Et andet Hus i Nærheden af det første viste sig ogsaa at være bevokset med Champignons baade paa Taget og op ad Væggene. Den største Champignon vejede 530 gr, en mindre 320 gr. Jeg gjorde dem selv i Stand og har sjelden eller aldrig set en saa smuk Samling af Svampe. Næppe en eneste af dem var ormædt, men de var vel udviklede, faste og hvide i Kødet. De fordærves ikke nær saa hurtigt som her, idet Udviklingen foregaar ganske langsomt.. De omtalte Svampe var Mark-Champignons (Psalliota campestris), men jeg fandt senere enkelte Ager-Champignons (P. aroeneis), De første voksede ogsaa i Grøftekanter, og som Tiden gik, fandt jeg flere og flere Huse, bevoksede med disse Svampe, dog intet saa rigeligt som de to første. Endnu den lste August, Dagen før jeg skulde rejse, samlede vi en hel Taske fuld af de lækreste Svampe, og der var Masser af smaa under Udvikling. Paa Akranes i Nærheden af Reykjavik fandt jeg siden nogle enkelte Svampe voksende paa et Hus, denne Gang dog Ager-Champignons. GYRITHE MULLER. Geaster fol'llicatus. Denne meget sjældne Stjernebold, som hidtil kun er fundet eet Sted her i Landet (Nørager pr. Ruds Vedby), fandtes den 23. April 1927 i Ermelunden i flere Eksemplarer af Frk. Jøkel'. Svampen kunde paa Dansk kaldes Stejl Stjernebold. Pransk Cllalllpig'lloll-IUycelimll. Den udmærkede franske Champignon Sort "Le Pasteur", som Foreningens Medlemmer hidtil kun har kunnet erhverve direkte fra Frankrig, hvilket var meget besværligt, opforrneres nu her i Landet og kan erhverves ved Henvendelse til Kofoedsminde pr. Nærum.