De hvide Bussers hjemkomst i april udskrift af et foredrag holdt af Klara Kragh

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De hvide Bussers hjemkomst i april 1945 - udskrift af et foredrag holdt af Klara Kragh"

Transkript

1 De hvide Bussers hjemkomst i april udskrift af et foredrag holdt af Klara Kragh Tidligere forstanderinde ved Horsens Kommunehospital, Klara Kragh, fortæller om oplevelser i forbindelse med de hvide bussers hjemkomst fra Neuengamme til lejrene i Padborg og Kruså. Hun var den gang elev på Kursus for ledende sygeplejersker ved Aarhus Universitet. Klara Kragh Klara Kragh var indtil 1944 hos Røde Kors som privatsygeplejerske hos en ældre mand i København, og efter dennes død kom hun i foråret på Aarhus Universitets kursus for ledende sygeplejersker. Her tog hun på opfordring sammen med andre fra samme hold på kurset med til Padborg/Kruså for at hjælpe med modtagelsen af fanger fra kz-lejrene. Efter tiden i Kruså blev hun syg af tyfus, efterveer fra opholdet på karantænestationen. Klara Kragh sluttede sin karriere som forstanderinde på Horsens Kommunehospital. Oplyst af Klara Kragh s nevø, Niels Peter Kragh til Dansk Sygeplejeråd i Det er ham, der har optaget foredraget og udskrevet det Den 10. april 1945 meddeltes det på kursus, at der måtte sendes sygeplejersker til Kruså, hvor man lavede en station til at modtage de fanger, heraf danske og nordmænd, som efterhånden passerede lejren, men ingen vidste den gang, hvor mange der ville komme, naturligvis. 27 sygeplejersker afrejste to dage senere efter en hurtig pakning og afvikling af deres kursus og ankom så til Kruså, hvor vi straks gik i gang. Da havde allerede de danske politifolk passeret lejren, og enkelte var tilbage, men snart ankom nogle af de fanger, som vi altid omtalte som patienter, hvad de alle var. Omkring jernbanens sidespor var barakkerne placerede, der var administrationsbygning med enkelte soverum med køjer, der var kommandorum, der var køkken. I kommandorummet kimede telefoner ustandseligt, og i køkkenet lavedes mad næsten døgnet rundt, der var fire barakker, den ene var spisebarak, dels til personalet og chauffører, og dels til patienter. Der var en barak til isolation, dertil kom så karantænestationen med registrering, behandling og depot, samt i en selvstændig bygning baderum og desinfektion. Vor opgave var at tage imod patienterne, registrere, afluse, behandle, bespise, lade dem hvile, men først og sidst opmuntre dem og følge dem til København til Malmøfærgen. Senere førtes en del til Frøslevlejren, der lå nær ved karantænestationen eller til Møgelkjær ved Horsens. Det var især danskere, som man ikke turde lade komme ud af lejren. 1

2 Der kom i begyndelsen nordmænd og danske med hver konvoj af de hvide busser. Alle ved sikkert, at det var svenskerne, der var først med de hvide busser, dog bistået af danske chauffører, læger og sygeplejersker. Mange af vore gæve politibetjente kom også i de første busser. Lejren lå som sagt ved et sidespor på jernbanen, det var praktisk, fordi togene som blev oprangerede, omgående kunne omlaves til ambulancevogne med køjer i to etager, til oplysning kan siges, at tyskernes altid var i tre etager. Toget brugtes til hvile og soverum, både til patienterne og til de hjælpere, som ikke havde nogen fast plads i lejren, herunder svenskere, både chauffører, lotter og sygeplejersker, også nogle danske, f.eks. frk. Foget s femte-kolonne, dvs. frk. Foget kom fra Sundhedsstyrelsen med fem sygeplejersker, som rejste rundt i Tyskland og var med til at samle danske og nordmænd i de lejre, hvorfra de blev afhentede af busserne. Barakkerne var udstyrede med køjer i to etager, senere, da der kom stort rykind, kom der også madrasser på gulvet, dertil var der et bord, en taburet og en hylde til alt, hvad vi kunne forudse at få brug for. Der var kakkelovne, husk på, det var i april måned, og det var bitterligt koldt det år. Vi havde fade med kloramin parat, desuden havde vi altid en durckfaldsspand!, altså en gammeldags toiletspand. Nu vil jeg fortælle om en sådan konvoj, fra den kom, og til den blev afleveret i Frihavnen i København. Før greve Bernadotte og hans hjælpere påbegyndte forsendelsen til Sverrig af internerede, var de fleste danskere og nordmænd samlede i lejren i Neuengamme, der havde jo bl.a. den femte kolonne været med. Og derfra kom de så, dog hentedes der også enkelte patienter i andre lejre, endnu var det muligt at køre helt til Berlin, ja helt til Prag, til Theresienstadt, hvorfra jøderne hentedes. Søndag morgen den 15. april ankom 273 norske og danske fanger, heraf 16 senere. Patienterne repræsenterede alle samfundslag, aldre og en række sygdomme, en havde dysenteri, andre havde tyfus, de fleste var muselmænd, mange havde tuberkulose, flere havde mere end en af disse sygdomme, nogle havde endda store sår, abscesser, hungerødemer, to var så dårlige, at de døde næsten straks efter ankomsten. Og nu ville jeg ønske, at I alle kunne være med til modtagelsen og alt det andet, der skete her. To fra hver barak, hvor vi ordinært var syv sygeplejersker, gik til busserne for at hjælpe de syge, vi andre blev ved barakkerne, hvor patienterne strømmede til, de fleste kom gående, andre pr. båre. Alle stod vi nær indgangen for at modtage dem, og I kan tro, at vort Velkommen hjem kom fra hjertet. Og snart havde vi alle placerede, hver i sin køje med en papirsovepose og et uldtæppe, til hovedpude brugtes bagagen, hvor der var nogen. I skulle have set disse ansigter, al den gru, der stod skrevet på dem. Vi håbede på, at det hjalp, når vi fik puslet lidt om ejermændene. Mange store mænd græd af glæde og ville ikke give slip på os, når de havde fået en hånd. Og nu skulle de bespises, først fik de en varm ret, derefter franskbrød med smør og al den mælk, de kunne drikke. Da alle var mætte, fortalte og fortalte de om alle disse rædsler, de havde været igennem, nogle havde været i helvede i fire år, hvoraf en dag kunne være som et helt år. 2

3 Hvad de fortalte om KZ-lejrenes rædsler, skal jeg ikke trætte jer med, det kender I sikkert alle, dog fortalte de meget, som ikke kan beskrives. Bare det at høre på deres oplevelser var en behandling, de ligesom fik afreageret under fortællingen, mange gav udtryk for, at alt det gode i dem var dræbt, de ville ikke mere være i stand til at tænke en smuk tanke. Dette sidste talte de om, meget om, når de gav udtryk for deres taknemmelighed mod os, den kendte ingen grænser. Det var helt overvældende. Al den glæde, de lagde for dagen over deres redning, og hvor stor taknemmelighed, de har følt, vil I sikkert have set i adskillige avisberetninger. En lektor fra Bergen sagde til mig: Jeg håber ikke, de misforstår os, husk, det er tre år siden nogle af os har set en kvinde, langt mindre følt, at et hjerte banker for os. Det er første gang, vi i lang tid ser milde ansigter og føler, at nogen i vor nærhed bryder sig om os, mange af os kommer fra fængsler og tilintetgørelseslejre. Vi misforstod dem overhovedet ikke, vi gjorde blot med vore små midler, hvad vi kunne for dem, bare det, at de var udenfor Tyskland, at det nu var muligt at give udtryk for deres glæde. Flere nordmænd sagde, Vi skylder Danmark, at vi og vore familier er i live, Da vi havde opgivet alt derude, kom de danske Røde Kors-pakker, senere også de svenske. Men de danske kom først, det glemmer vi aldrig. Også denne modtagelse, den havde vi aldrig ventet, at så mange åbne arme ventede os her. En stod op og holdt en tale og sagde, at nu måtte vi godt beholde Grønland og Tordenskjold og alt det, vi ellers skændtes om med nordmændene, for nu kunne intet mere tænkes at skille vore folk, og intet skulle få Norge til at glemme Danmark. Efter bespisningen skulle patienterne hvile, men mange kunne ikke tænke sig at lægge sig til ro, dels havde de truffet venner, dels ville de fortælle og spørge. Husk på, hvor små realiteter, der var nået til dem, dels holdt mavepine dem vågne. Danskerne skulle også have rede på, hvad Hipo var, og hvad der ellers var sket. Nok havde de et godt efterretningssystem i lejrene, forbavsende godt for resten, men om alt vidste de naturligvis ikke besked, Det var meningen, konvojen skulle af sted med de oprangerede tog, og alle i vognene, da der kom besked om, at en stor bro ved Sommersted var sprængt i luften, så det ville ikke være muligt at føre tog over i nær fremtid. Så blev en hel masse busser og ambulancer rekvirerede, svenskerne var allerede kørt sydpå igen, og kl. nitten kom alle de nyrekvirerede busser af sted. Med i konvojen fulgte to læger og fjorten sygeplejersker, deriblandt jeg. Blandt patienterne var fru Fiil 1 fra Hvidsten Kro, Mimi Søftings søn og kaptajn Seehusen 2. I min bus var der patienter, der kunne sidde op, jeg sad på en ølkasse foran i vognen. Vi huskede, at Gestapo også var med i transporten. I begyndel- 1 Kirstine "Tulle" Fiil, Som en af de eneste fra Hvidstengruppen undgik Kirstine Fiil døden. Hendes dødsdom blev omstødt, i stedet blev hun dømt til livsvarigt tugthus og blev sendt til Tyskland. Hun kom hjem med de hvide busser i april Kommandørkaptajn Knud Heine Seehusen ( ) deltog i modstandskampen under den tyske besættelse af Danmark. Her blev han i november 1944 arresteret af Gestapo, tortureret og sendt først i Vestre Fængsel og derefter i koncentrationslejren Dachau. Han kom hjem med de Hvide Busser i

4 sen fulgtes vognene, men efterhånden som nogen fik skader og lignende - husk tidspunktet - lå vi ikke mere i samme konvoj. Den første store by, vi skulle igennem, var Aabenraa. En betingelse for, at tyskerne havde givet tilladelse til overførsel til Sverrig var, at ingen uvedkommende måtte vide noget om transporten gennem Danmark, og slet ikke måtte komme i forbindelse med fangerne. Alt dette blev selvfølgelig på bedste måde saboteret af Røde Kors, som på forhånd havde sendt meddelelse til de familier til fangerne, som kunne komme i forbindelse med fangerne, mens vi passerede. Samme besked var der sendt til de byer, vi skulle passere, så befolkningen kunne hilse på. Aabenraa var på benene, det var endnu lyst, der flagedes og råbtes hurra, til stor forbavselse for vore venner. De forundredes og glædede sig over, at det var dem, alt dette opbud var for. Vi vidste, at vi fra Kolding Sygehus skulle have proviant med til rejsen, men vi vidste sandelig ikke noget om den modtagelse, byen gav os. Alle, store og små syntes at være på benene, og da vi på vejen gjorde holdt, omringedes alle vogne, alle vinduer og døre i vognene åbnedes trods alle forbud, og nu blev der en spørgen uden lige, kender I den eller den?. Stor glæde var der, når der fra vognens indre svaredes, JA, han har det godt, og han kommer med næste konvoj. Anderledes var svaret, når der nægtedes kendskab. En hviskede til mig, Ja, men han er død for to måneder siden, det kan jeg da ikke fortælle den søde mor og hans kone. Mange familier og pårørende havde gjort den lange og på det tidspunkt besværlige rejse til Kolding, og megen lykke var vi vidne til, alt muligt væltede ind til os i bilerne, alt hvad tænkes kan, masser af tobak, 100 fine cigarer og blomster ikke at forglemme. Alle ville hilse på alle, det var tydeligt, at al glæde var fælles, og alle var brødre. Pludselig lød det, UD, og Gestapo ryddede vejen, og vi fortsatte. Hvad hedder denne by spurgte nordmændene, jeg svarede Kolding. Kolding, vi vil aldrig glemme Kolding. Det var mørkt, da vi nåede Fredericia. Vi var nu en stor familie i bilen, vi bestemte, at vi ville i samme vogn, rejsen skulle nemlig gå videre i tog. Det lykkedes også, omtrent, Og nu skulle vi dele alle de rare sager, vi havde fået i Kolding, Hvad patienterne havde orket at spise, havde de spist, men tilbage var en masse+ al den dejlige tobak. Vi var pyntet med blomster, hvor en blomst kunne sidde fast. Da vi nåede Odense, var der friske buketter og flere lækkerier, smørrebrødspakker og øl blev delt om. Nogle protesterede mod mere mad. Det var længe siden, de overhovedet havde tænkt sig muligheden for at blive mætte. Andre spiste glade alt, de kom i nærheden af, ja, så hellere vinde sig en mavepine. Mine patienter kunne alle klare sig selv, så mit arbejde var egentlig mere af sjælelig art end sygeplejemæssigt, i faglig forstand. Jeg gik fra den ene kupé til den anden, og hvert sted udbrød patienterne, Åh, sid her hos os lidt, og så snakkede vi. De fortalte og fortalte, nogen gav udtryk for, at de sammen med det laveste i livet også havde oplevet det højeste, og derfor ville de ikke have undværet deres tid i fængsel. De havde lært, at der var en Gud, at det var langt mere værd at kende Ham. Røde Kors, Socialministeriet plus inspektør Jensen fra Statens Seruminstitut, som stod for lejren og transporterne, havde forsynet os rigeligt med tobak, selv om kun dansk, så vi delte ud, flere pakker til hver. Der var reserveret en færge, såvel som tog til os, toget kørte ud på færgen, men nu var det blevet vintermorgen, klokken ca. 3, og alle skulle have morgenkaffe, 4

5 alle ikke sengeliggende begav sig i spisesalonerne og fik kaffe med rugbrød, franskbrød og wienerbrød. Da vi så var færdige med kaffen, forlød det, at patienterne gerne måtte gå rundt på skibet, men straks lød der i højtalerne en elskværdig stemme, der sagde, Alle internerede anmodes om venligst straks at begive sig til deres kupéer. Alle parerede naturligvis ordre, nogen sagde, Tænk, man anmoder OS venligst, og så kom der en masse tyske skældsord, som man plejede at bruge dem, når de skulle flytte sig. Nordmændene syntes, at Danmark var det skønneste land, de havde set, og at danskerne var de bedste mennesker, ja, det tvivlede de ikke et øjeblik om. Måske skulle jeg også lige fortælle en lille køn episode fra, da vi kom om bord på færgen. der sad nogle tyske officerer ved kaffebordene, som jo var dækkede med mad og drikke til vore patienter. Da vi så kom, bad tjenerne på færgen de tyske officerer om at flytte sig, for færgen var reserveret til vore patienter. Vrede var de, naturligvis, men flytte sig måtte de, og hvilken oplevelse det var for fanger fra tyske KZ-lejre, kan vel ikke beskrives. Da vi kom op i toget igen, var mange trætte, de unge lå og hang de mærkeligste steder, dygtigt trætte efter den bedste dag, de havde haft i deres liv, som de udtrykte sig. Alt var godt, og det gav alle udtryk for. Vi havde Gestapo-folk med på hele turen, men vi havde advaret vore venner om at vise deres følelser, hvis en fremmed kom ind i kupéen. V kørte videre mod København, da vi nåede Østerbro Station, gjorde vi holdt, og der var også flere mennesker mødt op for at hilse på de hjemvendte, selv om det var tidligt på dagen. I skulle have set en mors ansigt, da hun så sin dreng. Her kom en af lægerne igennem vognen og læste en meddelelse op. Den lød, at al forbindelse under rejsen med mennesker uden for vognene var strengt forbudt. Det var på Østerport Station, der blev selvfølgelig vild jubel, da der nu var flere muligheder for at træffe danskere på vejen, men at sedlen skulle læses for fangerne var en ordre, og nu var den udført. Kort efter nåede vi Frihavnen, og her stod svenske sygeplejersker parat til at modtage patienterne. De kom med havregrød, mælk og brød og øste op og serverede. Vi andre sygeplejersker trak os tilbage, vi var så rædsomt snavsede. Vi have ingen muligheder haft i toget for at hjælpe vore dysenteripatienter i højere grad, men de havde alle sammen fået mad. Så sagde vore venner farvel, og svenskerne overtog nu patienterne. Desværre så eller hilste vi ikke på nogen af svenskerne, men vi vidste, de var der. Da jeg steg ud af vognen og ikke skulle med de øvrige fanger, kom straks et par Gestapoer, unge danske, som var iført Gestapo-uniform hen til mig og sagde, at jeg skulle følge med fangerne over på skibet, men jeg sagde, at jeg var dansk sygeplejerske, og at jeg skulle blive i København. Da de var danske, var det ikke så vanskeligt for dem at forstå, selv om de næppe troede det. Vi sygeplejersker foruden hjælpere begav os nu til Blegdamshospitalet. Vi var snavsede, så de forslog noget, og et bad var dejligt. Derefter gik nogle af os i seng, andre syntes, de måtte ud at hilse på bekendte i byen. Vi havde fået besked på, at vi ikke måtte begive os tilbage i andre tog en dem, ministeriet og Røde Kors havde stillet til rådighed. Vi måtte ikke under nogen omstændigheder tage med andre tog, selv om nogen kom og sagde det til os, sådan lød ordren. Næste dag kom der så bud fra 5

6 ministeriet: Tag med det og det tog. Vi tog så ind på Hovedbanegården klokken 9 om formiddagen, og der var det første, vi fik at vide, at banelinjen var saboteret et eller andet sted på Sjælland. Vi skulle bare vente. På Hovedbanegården ventede allerede mange mennesker, som også skulle med tog forskellige steder hen, vi sad på bænke eller på gulvet, som vi nu kunne. Vi var jo dygtigt trætte, vi havde jo ikke fået så megen søvn natten mellem patienternes afrejse og morgenstunden. Vi kom dog af sted hen på eftermiddagen. Vi måtte næsten alle stå op på vejen over Sjælland, og det havde vi det meget svært ved, for vi var meget trætte. Da vi kom til Storebælt, ringede vi til ministeriet for at bede om at få en vogn, i hvert fald et par kupéer reserverede over Fyn, for vi vidste, vi skulle hjem og i fuldt arbejde. Det skete, der var to kupéer reserverede til os, da vi kom til Nyborg. Første gang, toget holdt, var så i Odense, og mens vi holdt der, lød der luftalarm, folk løb ud af vognene, og vi tænkte, at nu kunne vi få r lejlighed til at ligge lidt, men en togmand kom og gennede os ud. Vi skulle gå ned i tunnelerne under sporene, og det gjorde vi. Det var Gestapos hovedkvarter i Odense, Husmandsskolen, som bombarderedes. Da flyverne forsvandt og alarmen blev afblæst, kørte vi videre mod Fredericia. Da vi kom til Fredericia, var der nogle biler for at hente os. Vi kunne jo ikke køre videre på grund af den sprængte bro ved Sommersted. Vi kørte nu videre mod Kolding, og her fandt vi en restaurant, som havde mad til os. Vi havde prøvet forskellige steder, men ingen havde mad til så mange. Efter at vi havde spist, gik turen videre mod Padborg, som vi nåede omkring midnat. Mens vi havde været væk på turen, havde netop 400 danske jøder og enkelte andre passeret lejren, deriblandt nogle kendte, bl.a. Leo Kæraa 3 og Camillo Carlsen. Denne sidste førtes desværre fra storebæltsfærgen tilbage til Frøslev. Vi kom nu 26 tilbage fra København, men der var ikke køjer nok, så vi alle kunne få lov at hvile os, og i de 15 køjer, vi havde, lå der allerede 27 sygeplejersker. Kort efter kom en svensk chauffør, der havde kørt alene et langt stræk. Han var dånefærdig på grund af sult og mangel på søvn. Vore senge var uden lagener, og vi skiftedes jo til at sove i dem. Næste dag kom der melding fra Himmler, at nu var der ikke flere internerede udleveret. Der blev stor sorg, men heldigvis fløj greve Bernadotte straks til Tyskland og fik udvirket, at forbuddet tilbagekaldtes, han havde ellers været i Padborg den dag. En del af DSB s store rutebiler og mange flere blev samlet sammen og blev malet hvide i løbet af dagen og natten. Efter at alle danske chauffører og CBU ere var bespist, skulle vi feste for de svenske chauffører og en kaptajn Folke. Under middagen kom der melding om, at Neuengamme skulle tømmes, så alle biler skulle af sted næste morgen. Lige da vi havde rejst os fra bordene, blev der bæst alarm. Vi var vant til det, men nu blev vi beskudt i lejren, inden vi nåede at komme ud. Seks blev ramt, de to undervejs til beskyttelsesrummet. Alle løb ud over markerne i pløjejord, skyttegrave og lignende. Alle, som kunne, løb ud. Sikke vi så ud, det var koldt og fugtigt. Karantænestationen var ramt flere steder. Der var granathuller i gulvet, flere bakker i sovesalene var ødelagte, og sygeplejerskerne kastet ud af deres køjer, men de var dog ikke kommet til skade, 3 Leo Kæraa var en driftig tandtekniker i Aarhus og aktiv i modstandsbevægelsen. Hans kone blev dræbt af Gestapo og han selv såret. Han blev sendt til koncentrationslejren Neuengamme, hvorfra han blev befriet af de hvide busser i Det var ham, der fandt på det berømte slogan Smilets By. 6

7 Konvojen kom nu af sted med ti sygeplejersker og seks læger. Om eftermiddagen ankom 100 i busser, mange var medtagne. Kl. 4 om morgenen kom flere, deriblandt tre danske læger og en norsk. Søndag den 22. april kom der pludselig forlydende om, at lejren skulle ophæves. Senere kom der kontramelding, vi skulle blive. Konvojerne var i Tyskland, og der var de blevet beskudt. To mand var dræbt, elleve sårede, fire ambulancer og en bus blev sendt af sted til assistance, og seks sygeplejersker fulgte med. Klokken 14 var der frokost for greve Bernadotte med flere, men man havde glemt at invitere femte-kolonne, derfor måtte jeg invitere dem til middag inde i mit køjerum. Vi havde et lille rundt bord, der blev pyntet med ternet dug fremstillet af toiletpapir, og så hentede vi en spand i køkkenet, hvor der i bunden var sovs og kartofler og øverst koteletter. Det kan nok være, femte-kolonne nød det. De havde ikke i Tyskland i lang tid kunnet få kartofler, men nogle mærkelige ting. En nat var jeg nattevagt, og den nat oplevede jeg faktisk mere, end man normalt oplever i et helt år. Patienterne kom ved 13-tiden, trætte, og de blev bespist og skulle nu prøve på at sove, men det var de færreste, der ville det. Nej, de ville nyde at være vågne. En sagde, Hvis jeg sover, så drømmer jeg måske, at jeg er i KZ-lejr. Nej jeg vil knibe mig, for jeg er i himlen. Jeg gik rundt og hørte, spurgte og glædede mig over alle de glade ansigter, men sørgede også over de mange dårlige, udslukte øjne. Mange havde tuberkulose, og det havde sat sit umiskendelige præg på dem. Hvad jeg fik at høre den nat, kan jeg naturligvis ikke fortælle på en time, men selv glemmer jeg aldrig denne nat og alt, hvad jeg hørte. Nogle gav udtryk for, hvad denne eller hun, en præst eller en ven, havde betydet for dem, hvordan deres tro havde holdt dem oppe, At denne tro havde vist sig at være en realitet, når alt andet glippede. De fortalte om, hvor meget de nu glædede sig til at gense Norge og deres hjem, men gav samtidigt udtryk for, hvor ængstelige de var for at møde deres kære derhjemme. De selv var så forandrede, de var bange for slet ikke at kunne falde i med det derhjemme. Nogle gav tårerne frit løb, og det lettede. Om morgenen sang vi en sang. Mandag den 23. april kom der en melding om, at franske, belgiske, hollandske og polske kvinder ville ankomme til lejren i løbet af dagen. De kom i kreaturvogne op gennem Tyskland. Tyskerne havde fyldt dem i disse vogne for at få dem væk fra KZ-lejrene, som russerne var på vej imod på det tidspunkt. Dr. Lou havde set disse tog i Lübech og havde fået tilladelse til at tage de 100 dårligste med. Man havde fået dem ud af toget, og de kom nu til lejren i ambulancer, og dårlige var de. Ca. 40% døde allerede i Padborg og på Aabenraa Sygehus. De havde rejst i toget i ti døgn uden mad og drikke, kun en enkelt gang lidt vand fra lokomotivet. De dårlige havde besørget alt i tøjet, og de var så magre, at jeg ikke kan beskrive det. Det var et problem at få tøj til dem og derefter at få dem varmede. De var alle blå af kulde. Havde man ikke før været rasende, så blev man det den dag. Næste dag kom så toget til Padborg med resten af disse elendige, og hvor var de elendige. Folk i Padborg havde fået noget at vide om, at toget skulle komme, og foruden at DKB mødte op med mad til de ankomne, så kom Padborg-borgerne op med brød og kager, alt hvad de kunne. Da disse mennesker nu kom ud af toget, så myldrede de hen for at få noget mad, og det der skete, var naturligvis, at de væltede al maden. Brødet lå ud over perronen, og menneskerne lå på hinanden for at få fat på det. Vi forstod ikke den gang, at vi kun måtte lukke dem ud af 7

8 toget nogle få ad gangen for at hjælpe dem på hæderlig vis. Man gjorde en stor fejl første gang, men man lærte hurtigt, hvordan man skulle gøre det til gavn for patienterne. De patienter, der var i en sådan stand, at de kunne rejse videre med tog til København, kom straks over i et tog, som holdt ved siden af den perron, hvor patienterne kom ud af de tyske kreaturvogne. De blev budt velkommen på de sprog, de forstod, og de fik en forklaring om, hvad der nu mere skulle ske på turen, at når de nu havde fået et måltid mad i toget, som DKB stod parat med på perronen, ville toget køre mod København. Mange var så dårlige, at vi måtte indlægge dem på et lazaret, vi havde fået indrettet i Kruså i Møllegården. En del trængte til at overnatte, før de kunne rejse videre. De blev fordelt mellem lejren i Padborg og en lejr i Kruså. Det første, der skete, når sådan et tog med alle de elendige mennesker ankom, og der kom adskillige tog, som tyskerne selv sendte ud, var, at de blev vasket. Det var det, de trængte hårdest til. Efter at have fået et mindre måltid mad på Padborg Station kørte de i busser, nogle til lejren i Padborg, men størstedelen til Kruså-lejren. Efter at de var blevet vaskede, blev de inviteret på et stykke franskbrød og mælk og kaffe eller the. De fik at vide, at så snart alle nu havde fået noget at spise, så ville der igen senere blive serveret varm mad for dem. Men nu skulle gå hen til sovebarakkerne. Der var udbredt halm på gulvet og et tykt svensk tæppe til hver. Der skulle de hvile sig i en times tid, og så skulle de spise igen. Her burde måske fortælles lidt om den lejr i Kruså, hvor vi havde fire barakker til vor rådighed. Den ene var spisebarak, to sovebarakker og en til behandling af patienter og soverum for sygeplejersker og øvrige hjælpere. En lille barak var indrettet med noget, vi kaldte toiletter. Til Kruså førtes i reglen 400 patienter pr. gang. Vi var seks sygeplejersker, altså ikke så mange til at hjælpe mere, men det gik. Det første, der skete, var som sagt, at patienterne blev vasket. Det var koldt, det var frost, men glade var de. Vi havde CBU ere til at hjælpe, og de hjalp patienterne på bedste måde. KKB erne lavede mad. Det var oftest ellers næsten altid sammenkogte retter, men vi havde jo kun vore patienter et døgn, højst, ad gangen. Jeg vil fortælle om en sådan transport af mennesker, Når patienterne ankom til Padborg Station, drog vi sygeplejersker af sted med første hold og begyndte så at lave lejr i Kruså. Når vi havde fået patienterne til ro, måtte vi forklare dem lidt om, hvor de var, og hvorfor de var der, og hvad der ville ske med dem. Vi måtte hver gang bedyre dem, at de nu var i Danmark, et land som i alle måder var dem venligt sindede. En af disse seks sygeplejersker måtte være nattevagt for disse 400 patienter, som vi havde fordelt dels i lejren og dels ovre på Krusågård. De lå godt alle sammen i hallen og havde et godt tæppe over sig, det var ikke muligt for nattevagten at få ro på patienterne, hvorfor hun kom ind til mig, som var den ledende af lejren, og sagde, Jeg kan ikke få dem til ro, og de skal herfra tidligt i morgen. De skal sove lidt. De snakkede og småskændtes, så vi måtte hjælpes ad med at få dem til ro. Så foreslår jeg, at vi går ud og synger en sang, bestem selv, hvad det skal være. Det skal være en sang, der kan oversættes til engelsk eller tysk. Bed derefter patienterne om at synge selv, og spørg, om de er interesseret i, at vi beder en fælles aftenbøn. 8

9 Jeg gik ind i barakken, som jeg fik tildelt, og sang Altid frejdig, og oversatte den for dem. Jeg tror ikke, der var et tørt øje, da jeg forklarede dem, hvorfor jeg sang netop denne sang. Jeg bad dem så selv om at synge en sang. Det brød ingen sig om, de ville blot gerne tale sammen et øjeblik. Derefter bad vi en kort bøn, og jeg sagde, God nat og sov godt, og der blev fuldstændig ro. Det samme skete i de andre soverum. Der kom tusinder af kvinder igennem Danmark. Sidste gang kom der 750 patienter, men da var vi skrumpet ind til bare fem sygeplejersker til Kruså, og deraf måtte de to være nattevagt. Trods vor forsikring om, at de nu var i et venligt land, blev vi alligevel bombarderet om natten, men ingen kom dog til skade, Vi havde hver gang en læge, som havde stillet sig til disposition, frivillige, somme tider en amtslæge, somme tider en praktiserende læge. Hver formiddag legede vi konsultation. Alle ville igennem konsultationen, nogle flere gange, og da der var flere hundrede, var der ikke meget, vi kunne gøre for dem. Vi kunne trøste dem, og trøst var næsten det eneste, vi kunne give dem, men det var også temmelig væsentligt. Der var alle væsentlige sygdomme, men hungerødemerne var dog de mest fremtrædende. Mange havde selvfølgelig dysenteri, nogle havde skrækkelige sår efter hundebid. Det var undertiden svært at få alle patienterne sendt af sted næste dag. De havde befundet sig så godt. De ville ikke væk fra lejren igen, polakkerne, hvoraf der var mange, der havde familier her i Danmark, og de vidste, det var et godt land for deres familie, så de ville blive her. Før den sidste bil afgik fra Kruså til Padborg, måtte vi gennemsøge hallerne i barakkerne, såvel som på Krusågård. Vi blev kysset og krammet alle sammen, inden de forlod lejren. Nogle af os blev endog malet af en polsk kunstnerinde. Der var naturligvis udpræget forskel på at være i KZ-lejr i Tyskland og på at være i Danmark, men Røde Kors og ministeriets hensigt havde været at ville vise, hvordan Danmark havde modtaget sine gæster. Intet var for godt, alt hvad der kunne skaffes, skulle skaffes, og mange taknemmelige mennesker drog da også igennem landet og videre til Sverrig og derefter til deres hjem. Den 3. maj var vi i alt 19 sygeplejersker tilbage i lejren i Padborg, da der kom besked om, at nu skulle lejren ophæves. Der ville blive fred, og vi måtte køre hjem. Vi blev transporteret hjem i en gammel rutebil. Der var hele tiden luftalarm, og der var skydning og bombardementer. Chaufføren ville kun køre, hvis vi havde samtlige døre og vinduer åbne. Det var den 3. maj, det var frost og grelt, men sådan kørte vi op gennem Sønderjylland og nåede op mellem Kolding og Vejle. Da var chaufføren blevet så træt, da han havde kørt i flere dage, så han måtte stige ud og ned til noget vand. Jeg ved ikke, hvor det kan have været. Der vaskede han sig og erklærede så, at hvis han nu fik en øl, kunne han køre os videre, hvilket så skete. 9

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo,

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,

Læs mere

Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh

Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh milik publishing Engang troede menneskene i Grønland på Havets Moder. Hun boede på havets bund og herskede over alle havets

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup

Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup Klager bestilte 14. december 2007 et bryllupsarrangement hos indklagede til afholdelse den 6. september 2008. Klager modtog den 17. december

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Med Jesus i båden -2

Med Jesus i båden -2 Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

4. klasses avis 17. 21. maj 2010

4. klasses avis 17. 21. maj 2010 4. klasses avis 17. 21. maj 2010 Den fede overraskelse Mandag morgen klokken tidlig tog 4 og 5 til tyskland med tog I toget fik de at vide hvad de skulle alle dagene. Mandag med tog, tirsdag kanotur, onsdag

Læs mere

Sæsonens første træningsdag

Sæsonens første træningsdag Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie. Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Rejsebrev fra Færøerne

Rejsebrev fra Færøerne Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Juleevangeliet og de hellige tre konger Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole Marts 2014 Udeskole Vi var ude i skoven ved et bål hus, og der skulle vi lave nogle opgaver, nogle af opgaverne var matematik idræt musik dansk og naturteknik, vi

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

en drøm om udviklingssamarbejde

en drøm om udviklingssamarbejde udvikling OG en drøm om udviklingssamarbejde EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DE 116 MAJ 2003 OG en drøm om udviklingssamarbejde Denne lille bog indeholder en historie som dem jeg selv plejede at fortælle mine

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere