Maskiner og planteavl nr FarmTest. Udbytteregistrering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskiner og planteavl nr. 110 2010. FarmTest. Udbytteregistrering"

Transkript

1 Maskiner og planteavl nr FarmTest Udbytteregistrering

2 Titel: Udbytteregistrering Forfatter: Grzegorz Nowak og Jørgen Pedersen, AgroTech, og Michael Højholdt, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Review: Jens Johnsen Høy og Hans Henrik Pedersen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning Udgave: 1. udgave, januar 2010 Oplag: 15 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax ISSN

3 Udbytteregistrering Af Grzegorz Nowak og Jørgen Pedersen, AgroTech, og Michael Højholt, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

4 INDHOLD 1. SAMMENDRAG BAGGRUND OG FORMÅL FARMTESTENS GENNEMFØRELSE... 7 Beskrivelse... 7 Udbyttemålerens nøjagtighed Udbyttekort Kalibrering Materialer og metode Test af New Holland mejetærsker Test af Claas mejetærsker Plan for udførelse af farmtesten RESULTATER OG DISKUSSION Interview vedr. New Holland mejetærskeren Interview Claas mejetærskeren Erfaringer med udbyttekort fra de to systemer Resultater Anbefalinger ØKONOMI Hvad kan der vindes ved udbytteregistrering? Overvejelser inden investering Opsummering af anbefalinger: KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG - IMPORTØRKOMMENTARER New Holland CLAAS BILAG - PRISER Udbytteregistrering

5 1. SAMMENDRAG To forskellige systemer til udbyttemåling på mejetærskere er undersøgt under markforhold i høsten Det ene system måler udbyttet ved hjælp af en såkaldt prelleplade. Det andet system anvender fotoceller. Begge systemer måler også afgrødens vandindhold og korrigerer udbyttemålingen herefter. Systemernes udbyttemåling er kontrolleret med brovægt. Måling af vandindhold er kontrolleret ved laboratoriemålinger. De landmænd, der lagde maskiner til FarmTesten, bruger udbyttemålere med det formål at lave registreringer af udbyttet per mark. Det samlede tidsforbrug til daglig vedligeholdelse, kalibrering og anvendelse vurderes at være ens for de to systemer. Data fra udbyttemålere kan anvendes til at kortlægge udbyttevariationen på markniveau og øge kendskabet til markernes potentiale. Udbyttekort er relativt nemme at konstruere og kan udgøre et værdifuldt værktøj ved optimering af sædskiftet. Det er hensigtsmæssigt, at landmanden hver dag sørger for at få høstdata overført fra mejetærskeren til computeren, da det efterfølgende er lettere at bruge data korrekt. Praktisk anvendelse af data fra udbyttemåler kan imidlertid være begrænset af besværligheden ved overførsel af data til de kortprogrammer, som landmanden bruger, og derfra videre til andre landbrugsmaskiner. FarmTesten viste, at de to systemer af udbyttemålere ikke måler udbyttet tilstrækkeligt præcist til, at målingerne kan anvendes til afregning af salgsafgrøder. I dag afregnes korn helt overvejende efter vejning på brovægt med en fejlmargen på ±20 kg. Udenlandske undersøgelser viser, at systemerne med kalibrering kan opnå en nøjagtighed, der er udmærket som grundlag for sædskifteoptimering og udarbejdelse af udbyttekort. Udbytteregistrering

6 2. BAGGRUND OG FORMÅL FarmTestens formål har været under praktiske forhold (dvs. normal høst af korn på landbrug) at undersøge udbyttemålere til udbytteregistrering på mejetærskere med henblik på at vurdere: Arbejdsbehov ved anvendelse og kalibrering. Brugervenlighed i at tegne kort over udbyttevariationer inden for marken. Brugerens tilfredshed med systemet. Udbyttemålingens nøjagtighed under praktiske høstforhold i marken. Perspektiver i anvendelse af udbyttemålere Baggrund Optimering af udbyttet på ejendomsniveau kræver, at der er nøje kendskab til udbyttet på markniveau. Opgørelse af udbytteniveau per mark styrker det faglige grundlag for planlægning af sædskifte og optimalt valg af afgrøde og sort. Opnås indsigt i udbyttevariationen inden for marken, er det desuden muligt at planlægge varieret tildeling af hjælpestoffer. En mark kan ved hjælp af GPS på en praktisk måde behandles som flere delmarker. Særligt for salgs- men også foderafgrøder kan udbytteestimater være værdifulde i forhold til at planlægge f.eks. produktion, indkøb, transport og likviditetsbehov. Der findes en lang række metoder til at opgøre udbyttet i marken. Landbruget efterspørger teknologier til udbytteregistrering, der især: Er pålidelige og rimeligt nøjagtige. Er brugervenlige. Er rationelle at anvende, dvs. ikke giver ekstra arbejde. Har lavt behov for justering (kalibrering) i forhold til tid og ændringer i vandindhold i afgrøden. Kan anskaffes til en overkommelig pris. Med udbyttemålere kan udbyttet registreres direkte på mejetærskeren under høst. Udbytteregistrering

7 3. FARMTESTENS GENNEMFØRELSE Beskrivelse To forskellige systemer til udbyttemåling på mejetærskere er undersøgt. Det ene system måler udbyttet ved hjælp af en såkaldt prelleplade og anvendes i New Holland mejetærskere. Det andet system anvender fotoceller og bruges på Claas mejetærskere. De to anvendte mejetærskere i undersøgelsen var henholdsvis en New Holland CR9090 og en Claas Lexion 560. Begge systemer består af både: En mængdemåler. En fugtighedsmåler. Der er grundlæggende tre metoder til mængdemåling (kilde: Pedersen, H.H. 2006). Afgrødemængden registreres på baggrund af afgrødens kraftpåvirkning på en prelleplade. Prellepladens placering justeres automatisk i forhold til afgrødemængden. Fra de tre leverandører er der forskel på sensorsystemerne bag prellepladen og på prellepladernes udformning. (se figur). (LH Technologies, John Deere og New Holland). En infrarød stråle brydes i kornelevatoren, hvorved afgrødemængden kan beregnes. En krængningssensor sørger for beregningskorrektioner, når afgrøden ligger ujævnt i kornelevatoren ved høst på ujævne marker (Claas - Quantimeter) (se figur 2). Foldmeter Afgrødemængden beregnes ud fra dæmpningen af svagt radioaktivt stråling mellem kilde og detektor, når kornet passerer ved toppen af kornelevatoren (AGCO, Field star) (se figur 3). Fugtighedsmåling anvendes til korrektionsberegninger i forhold til afgrødens fugtighed, der har indflydelse på rumfang og vægt. Herved kan et udbytte beregnes med normaliseret fugtighedsindhold - typisk 14 %. Fugtighedsmålere fungerer ved, at de nogle gange i minuttet udtager en prøve, hvor kornet presses sammen og fugtigheden måles. Udbytteregistrering

8 Figur 1. Udbyttemåler i New Holland mejetærsker Den øverste del af en kornelevator med prelleplade prellepladen er markeret med en cirkel (kilde New Holland). Figur 2. Udbyttemåler i Claas mejetærsker Infrarøde sensorer på begge sider af kornelevatoren måler afgrødens rumfang censorerne er markeret med cirkler (kilde Claas). Udbytteregistrering

9 Figur 3. To illustrationer af foldmetret. Øverst til venstre (kilde vises dæmpningen af den radioaktive stråling fra kilde til modtager. Nederst i højre side er foldmetret forstørret hvor 1) viser kornet i kornelevatoren, 2) viser detektoren mens 3) viser den radioaktive kilde (Kilde AGCO Danmark A/S). På New Holland CR9090 mejetærskeren kan selve prellepladen tilgås fra korntanken (se figur 4). Åbnes skærmen på mejetærskerens højre side, er det muligt at tilgå fugtighedsmåleren (se figur 5). Figur 4. Udbyttemålerens prelleplade (markeret med pil) set indefra afgrødetanken på en New Holland CR9090 mejetærsker (Foto: AgroTech). Figur 5. Fugtighedsmåleren (markeret med en cirkel) set fra siden af New Holland mejetærskeren. (Foto: AgroTech). Udbytteregistrering

10 Mængde- og fugtighedsmåler på en Claas Lexion 560 kan tilgås fra mejetærskerens højre side (se figur 6 og 7). Adgangen til udbyttemåleren er relevant, hvis der høstes i fugtige afgrøder. Figur 6. Mængdemåler på Claas Lexion 560 mejetærsker med infrarød sensor markeret med cirkel. (Foto: AgroTech). Figur 7. Fugtighedsmåler på Claas Lexion 560 mejetærsker markeret med cirkel. (Foto AgroTech). Udbyttemålerens nøjagtighed Nøjagtigheden af udbyttemålere kontrolleres typisk med en brovægt. Der udtages i reglen samtidig en prøve til kontrol af vandindhold og renhed, som undersøges (f.eks. hos et grovvareselskab, der har kalibreret måleudstyr). Udbytteregistrering

11 Nøjagtigheden vil variere i forhold til hvilken afgrøde, udbyttemåleren skal måle. Den højeste nøjagtighed opnås ved måling af kornafgrøder. Småfrøede afgrøder som f.eks. raps måles typisk med en lavere nøjagtighed. Nøjagtigheden afhænger også af afgrødemængden, der passerer udbyttemåleren samt hældningen på det terræn, mejetærskeren kører på. Høst på kuperede marker med lavt udbytte og høst af uregelmæssige marker med mange kiler vil typisk resultere i mindre nøjagtige resultater end ved høst på jævne marker med højt udbytte (Demmel 2001). I en tysk undersøgelse fra 2001 fandt man, at for 2/3 af målingerne var måleunøjagtigheden mindre end cirka ± 4 % - dette gælder for alle tre afprøvede systemer (se tabel 1). For den øvrige 1/3 af målingerne var afvigelsen større end det angivne. Der blev målt på mellem 132 og 182 tankfulde over to til tre år i to til fire kornarter for hvert system. Den procentvise afvigelse er relevant til sammenligning - på en brovægt er det 20 kg / 20 tons = 0,1 %. Tabel 1. Oversigt over resultater fra tysk undersøgelse af forskellige typer af udbyttemålere (Demmel 2001). Udbyttemåler, producent Fejlmargen 2/3 af målingerne i procent System Ceres 2, RDS +/- 3,43 Infrarødt lys Flow Control, Massey Ferguson +/- 4,07 Dæmpning af svagt radioaktivitet YM 2000, AGLeader, LH 565, LH Agro +/- 4,06 Prelleplade Udbyttekort Udbyttekort giver information om variationen af udbyttet hen over marken. Et af målene med udbyttemålingen er at anvende udbyttedata for at få et bedre grundlag for jordbundsundersøgelser. Herved kan tildelingen af hjælpestoffer ske på baggrund af disse undersøgelser. Der kan være mange årsager til, at udbyttet varierer hen over marken, men med et udbyttekort er det let at lokalisere områder med lavt udbytte år efter år. Disse områder kan efterfølgende undersøges. Årsagen til et lavt udbytte kan muligvis fastslås og en løsning på problemet måske findes. Udbyttekort kan også bruges i planlægningen af sædskifte nogle marker egner sig måske bedre til en type afgrøder frem for andre. Udbyttekort kræver GPS på mejetærskeren. Se eksempler på udbyttekort fra Claas og New Holland på nedenstående figurer, som viser variationen af udbyttet i forskellige områder af marken. Udbytteregistrering

12 Figur 8. Eksempel på et udbyttekort fra Claas udbyttemåler lavet i programmet Agrocom. På dette kort er udbyttemålinger udjævnet ved en såkladt gridningsproces (kilde: forsøgsvært Claas). Figur 8. Eksempel på et udbyttekort fra New Holland udbyttemåler lavet i programmet New Holland Precision Farming Software Advanced. På dette kort vises punkter med målte udbytte. (kilde: New Holland). Udbytteregistrering

13 Det tager typisk 8-12 sekunder fra afgrøden klippes af skærebordet til kernerne når udbyttemåleren. Denne forsinkelse tages der normalt højde for i enten mejetærskerens computer eller det medfølgende pc-program ved generering af udbyttekort. Autoswath er en teknologi, som automatisk via GPS-information tager højde for bredden af skåret, der høstes, så målingerne med udbyttemåleren gengives korrekt på et udbyttekort. På de testede udbyttemålere indstilles bredden af skåret manuelt via terminalen i førerhuset. Indstillingen sker ved hjælp af en trykfunktion, der forhøjer eller formindsker skærebordsbredden i intervaller svarende til sektionsbredden på vinden. Bredden af skåret stilles automatisk til fuld skærebordsbredde ved hævning af skærebordet. Kalibrering Forskellige typer udbyttemålere har forskellige krav til kalibrering. Kalibrering er typisk ikke en forhindring i det daglige arbejde, da de fleste systemer blot kræver kalibrering en gang hver sæson og for hver afgrøde. Såvel mængdemåleren som fugtighedsmåleren skal kalibreres. Mængdemåleren kontrolleres ved at veje en portion korn fra mejetærskeren på en brovægt. Fugtighedsmåleren kontrolleres ved at måle vandindholdet i en kornprøve fra mejetærskeren. Kontrolværdierne til kalibrering indtastes via terminalen i mejetærskerens førerkabine. Kalibrering af udbytte- og fugtighedsmåler udføres typisk samtidigt. Mængdemåleren på New Holland mejetærskeren skal kalibreres en gang per sæson og kun i én afgrøde. Systemet justerer sig selv i forhold til andre afgrøder. Ved hvert afgrødeskift kalibreres fugtighedsmåleren med en referenceværdi fra en kornprøve - eksempelvis kontrolmålt hos foderstoffen. Mængdemåleren på Claas mejetærskeren kræver kalibrering ved hvert afgrødeskift, enten via kontrolvejning på en brovægt eller via måling af litervægten med eksempelvis en fjedervægt. Brovægt foretrækkes til kontrolvejning, da en større mængde korn vejes. Fugtighedsmåleren kalibreres én gang per sæson. For at sikre, at udbyttesensoren kan tage højde for slidtagen på linserne, kræves en nulpunktsmåling, som kan udføres på cirka 1 minut. En nulpunktsmåling er en måling, der foretages uden korn i kornelevatoren. Materialer og metode To udbyttemålere blev testet: Infrarød sensor på en Claas Lexion 560 mejetærsker. Prellepladesystem på en New Holland CR9090 mejetærsker. Testen blev udført i hvede. Nedenfor beskrives kort testforholdene. Udbytteregistrering

14 Test af New Holland mejetærsker Figur 9. Overblik over kabinen i en New Holland CR9090 mejetærsker med terminal i højre side. (Foto: AgroTech). NH CR9090 mejetærskeren er fra Den har en motorydelse på 435 kw, en korntank på liter og et skærebord på 35 fod (se kabinen figur 10). Forsøgsværten har to stk. af den pågældende mejetærsker, og det er udbyttemåleren på den ene af dem, som undersøges. Der høstes årligt cirka hektar med korn, raps og græsfrø. Det er første sæson forsøgsværten anvender udbyttemåler, hvorfor supplerende information til farmtesten er indhentet fra anden bruger og teknisk support hos New Holland. Mejetærskerne er udstyret med GPS-autostyring (Intellisteer) CR CX og automatisk regulering af fremkørselshastigheden (Intellicruise). Test af Claas mejetærsker Figur 10. Et kig ind i kabinen på en Lexion 560 mejetærsker med terminal i højre side af førerhuset. (Foto: AgroTech). Udbytteregistrering

15 Claas Lexion 560 mejetærskeren er fra 2008, har en motorydelse på 265 KW, skærebordet er 30 fod og korntanken er liter. Mejetærskeren har gået 200 timer og er med GPS og udbyttemåler af den type, der anvender infrarødt lys til mængdemåling. Forsøgsværten driver 300 hektar og høster desuden 100 hektar for naboer. Der dyrkes korn, raps og græsfrø. Forsøgsværten er en erfaren bruger af udbyttekort. Plan for udførelse af farmtesten Undersøgelsen består af to dele: 1. Interview af brugere og producenter af de undersøgte systemer. 2. Kontrolvejning af resultater fra udbyttemålerne til vurdering af udbyttemålernes nøjagtighed. For hvert system (mejetærsker) blev fire tankfulde kontrolvejet. Mejetærskeren holdt stille under aftømningen for at undgå den usikkerhed, der kan opstå ved at tanke af i farten. Prøverne til kontrol af vandindhold blev udtaget direkte fra aftømningssneglen på mejetærskeren under aftømning i alt 10 bægre af ½ liter til én prøve. Forsøgsværterne blev udvalgt på følgende baggrund: Erfaring med anvendelse af udbyttemålere og udbyttekort. Tilgængelig brovægt i nærheden. Udbytteregistrering

16 4. RESULTATER OG DISKUSSION Interview vedr. New Holland mejetærskeren Klargøring af udstyret Kalibrering af udbyttemåleren vurderede brugeren til at tage cirka 10 minutter, når der umiddelbart er adgang til en brovægt, ellers tager det længere tid. Ved fugtige høstforhold skal fugtigheds- og mængdemåler desuden rengøres af og til. Den lidt besværlige tilgang til prellepladen via korntanken er ikke nogen stor ulempe, da prellepladen kun skal rengøres ved fugtige høstforhold, udtaler brugeren. Ifølge brugeren tager en rengøring 5-10 minutter. Terminalen til styring, aflæsning af målte værdier og kalibrering har en trykfølsom skærm (se figur 12), som har fået ros af både forsøgsværten og en anden bruger. Figur 11. Trykfølsom terminal til overvågning og styring af udbyttemåleren. (Foto AgroTech). Interview Claas mejetærskeren Klargøring af udstyret Ifølge brugeren tager kalibrering af udbyttemåleren omkring 5-10 minutter. Brugeren udtaler, at kravene til vedligehold er begrænsede, da linserne på den infrarøde sensor kun skal renses efter høst af en fugtig afgrøde. Forsøgsværten anbefaler at have to sæt linser. Et til ærter og et andet sæt til korn. Herved opnås mere nøjagtige måleresultater i korn, da linserne ikke slides nær så meget som ved høst af ærter, hvor der ofte er risiko for, at der kommer jord og sand med ind i mejetærskeren. Rensning eller udskiftning af linser tager cirka 5 minutter per gang udtaler brugeren. Ifølge brugeren er fugtighedsmåleren nøjagtig og kræver ikke rengøring. Udbytteregistrering

17 Figur 12. Terminal i højre side af mejetærskerkabinen. (Foto: AgroTech). Kalibreringsværdier fra kontrolvejning og kontrolmåling af vandprocent indtastes via terminalen (se figur 13). Terminalen er udført i et robust design og styringen af terminalen, der foretages med taster, er enkel ifølge brugeren. Erfaringer med udbyttekort fra de to systemer Udarbejdelsen af udbyttekort er enkel ifølge brugerne, men det kræver, at data bliver overført korrekt til computer. På Claas foregår overførslen via PCMCIA-kort, og på New Holland kan både USB-nøgle og PCMCIA-kort anvendes. Ifølge forsøgsværten med Claas mejetærskeren er anbefalingen til nye brugere at flytte datakortet mellem mejetærsker og computer hver dag på grund af risiko for at sammenblande data fra flere marker i samme opgave. Rutinerede brugere kan, ifølge forsøgsværten, betjene udbyttemåleren korrekt og nøjes med at flytte datakortet en gang per sæson. Brugere af begge systemer vurderer, at det er enkelt at udarbejde udbyttekort. En forbedring til software kunne være, at der automatisk udarbejdes udbyttekort for alle indlæste data. I øjeblikket udarbejdes udbyttekort for én mark ad gangen. De medfølgende programmer kan lave statistisk analyse på dele af marken i forhold til udbytte og afgrødens vandindhold. En anden meget anvendelig funktion af udbyttekortet er afmærkning af ukrudt ved høst. Et kort over ukrudt kan efterfølgende bruges, når ukrudtsbekæmpelsen skal planlægges, forklarer brugerne. Udbyttekort giver overblik over variationer i udbyttet hen over marken. Udbyttekort gør det nemt at finde områder med lavt udbytte, og efter en undersøgelse af disse områder kan det være muligt at fastslå grunden til lavt udbytte, udtaler brugerne af de to systemer. Brugerne beklager, at det i reglen ikke er muligt at overføre data fra udbyttemåleren til andre maskiner, eksempelvis styringscomputeren på en gødningsspreder. En landmand, som har en New Holland mejetærsker, men som tidligere har kørt med Claas, fortæller, at det ikke er muligt at anvende udbyttedata fra New Holland mejetærskeren til gradueret tildeling af hjælpestoffer. Det har han ellers været vant til med sin Claas mejetærsker, hvorfra udbyttedataene kunne anvendes af sprøjten og gød- Udbytteregistrering

18 ningssprederen. Brugeren håber, at det også snart bliver muligt med New Holland mejetærskere. En af brugerne påpeger, at hvis mejetærskerpiloten glemmer at holde udbyttedataene for de enkelte marker adskilt, skal dataene klippes fra hinanden hjemme på computeren, hvilket kan være en tidskrævende opgave. Det tager, ifølge brugere, minutter om dagen at overføre udbyttedata. Målingerne skal sættes i gang og afsluttes i mejetærskeren, datakortet skal huskes ved dagens afslutning, og rådata skal overføres til computeren. Udbyttekort kan laves ved indlæsning af rådata eller på et senere tidspunkt efter høst. Det bemærkes, at værdien af udbyttekortene ofte falder, da information om høstforholdene glemmes, jo længere tid der går fra høst, til de analyseres af landmanden og maskinføreren. Forudsætningen for udnyttelsen af udbyttekortet er, at konkrete informationer fra høsten er kendte. Det kan være vejrforholdene, andelen af lejesæd, ukrudt, problemer med mejetærsker, m.m., som er værdifulde informationer ved gennemgang af et udbyttekort. Forsøgsværten med Claas mejetærskeren har anvendt udbyttekort i flere sæsoner. Næste gang der investeres i en ny mejetærsker, er udbyttemåler vigtig, mens kortlægningen har lavere prioritet siger ejeren. En anden høj prioritet er et system til autostyring, som forsøgsværten mener vil give flere økonomiske fordele på bedriften. Der er tilfredshed med udbyttesystemet, men forsøgsværten mener, at han har tilstrækkeligt kendskab til sine markers udbyttepotentiale og -variation, hvorfor udbyttekortlægningen ikke prioriteres fremover. Forskelle mellem systemerne Målesystem New Holland Prelleplade, der ikke kræver krængningssensor Claas Infrarød sensor med krængningssensor Adgang til udbyttemåler Gennem korntank Gennem sideklap Styring af terminal Trykfølsom skærm Tastatur neden for skærmen Kalibrering af mængdemåler Én gang per sæson med kontrolvejning af kornlæs I hver afgrøde med kontrolvejning af kornlæs eller kontrol af hektolitervægten Kalibrering af fugtighedsmåler I hver afgrøde I hver afgrøde Ved køb af mejetærsker med udbyttemåler er der mulighed for brugervejledning via et halvdags- (Claas) eller heldagskursus (New Holland) samt support fra teknikere gennem første høstsæson eller via klippekortsordning. Derudover er danske instruktionsbøger inkluderet. Resultater På grund af meget ustabilt vejr i testperioden var det ikke muligt at gennemføre et tilstrækkeligt stort antal prøver til, at der kunne gives et sikkert svar på, hvor nøjagtige de to udbyttemålere var under forskellige forhold. Udbytteregistrering

19 Der blev således på en kuperet mark med lejesæd og kiler målt afvigelse på den viste vægt fra minus 15,7 til plus 18,6 procent i forhold til brovægtens målinger. (Det vil altså sige, at korn med en reel vægt på 8 ton blev målt til mellem cirka 6,75 og 9,5 ton). Afvigelsen i vist vandindhold varierede fra plus 2,6 til plus 6,5 relative procent. (Det vil altså sige, at korn med et reelt vandindhold på 16,0 % vand blev målt til mellem 16,4 og 17,0 % vandindhold). På en anden mark med gode høstforhold varierede afvigelsen fra minus 3,4 til plus 0,9 procent på vægten, mens afvigelsen i vandindhold varierede fra cirka minus 0,9 til plus 5,7 relative procent. Anbefalinger Undersøgelsen viser, at data fra udbyttemålere under de aktuelle forhold ikke bør lægges til grund for afregning af salgsafgrøder. Kravet er her typisk en nøjagtighed på mindst ± 20 kg, almindeligvist målt på brovægt. Arbejdstiden til vedligehold, kalibrering og udarbejdelse af udbyttekort anslås til minutter i gennemsnit per høstdag. Den afgørende faktor for anvendelse af udbyttemåler er fokus på de muligheder, der opnås ved anvendelse af udbyttedata. Anvendelse af data fra udbyttemåler kan give et bedre økonomisk udbytte i planteavlen, når de bruges ved tildeling af hjælpestoffer samt planlægning af sædskifte. Udbyttekort Områder i marken, der kræver inspektion, kan findes med et udbyttekort. Historiske udbyttekort kan sammenlignes med nye udbyttekort. Herefter kan årsager til afvigelser evt. diskuteres med planteavlskonsulenten, og en handlingsplan til forbedring af dyrkningsplanen/metoden kan udarbejdes. Oversigt over udfordringer for maskinproducenterne: Fælles kommunikationsstandard for forskellige systemer, således at data kan samles i landmændenes kortprogrammer, f.eks. Markkort Online eller Næsgård Markkort. Automatisk overførsel af udbyttedata fra terminal til computer gennem internet / mobiltelefoni. Automatisk registrering af høst på ny mark (ny opgave). Dette kræver GPS og adgang til markgrænser for markerne. Stor nøjagtighed for udbyttemåling under alle høstforhold. Udbytteregistrering

20 5. ØKONOMI Hvad kan der vindes ved udbytteregistrering? Eksempel: Sædskifteplanlægning ud fra udbyttet i salgsafgrøder Udbyttevariationen mellem marker kan være betydelig, ligesom forfrugtsværdien kan variere en del. I figur 14 ses udbytterne i tre afgrøder på to forskellige demonstrationsbedrifter. Figur års udbytter målt i hkg per hektar i vinterhvede og vinterraps på to bedrifter. På bedrift 1 er der erfaringsmæssigt stor variation mellem udbyttet på markerne. Jordtypen er typisk JB 5. Jorden på bedrift 2 er mindre varieret ( JB 6). Det gennemsnitlige udbytte i 1. års hvede er på nogenlunde samme niveau på de to bedrifter (86 hhv. 94 hkg per hektar), mens udbyttet i hvede efter korn er meget lavere på bedrift 2 (68 hkg i forhold til 92 hkg). Sædskifteøkonomien kan dermed beregnes for bedrifterne. Som figur 14 illustrerer, er vinterraps og 3 års vinterhvede (samt evt. vinterbyg) mest økonomisk attraktiv på bedrift 1, mens mere vinterhvede i sædskiftet giver det bedste økonomiske resultat på bedrift 2. Udbytteregistrering

21 Figur 13. De økonomiske konsekvenser af forskellige sædskiftestrategier på to demo-bedrifter. Bedrifterne adskiller sig særligt ved forskel i udbyttepotentialet i vinterhvede afhængigt af forfrugten. På bedrift 1 vil et ensidigt hvedesædskifte altså betyde et gennemsnit DBII på kr. per hektar, mens det varierede sædskifte giver kr. per hektar. Det koster altså op mod 442 kr. per hektar at træffe den forkerte beslutning angående sædskifte. Hvis udbytterne var registreret, ville denne gevinst kunne tages hjem ved at vælge det rigtige sædskifte og på 300 hektar udgør den kr. om året. Udgiften til udbytteregistrering udgør ca kr. om året (se investeringsberegning nedenfor) og gevinsten er dermed netto ca kr. om året! På bedrift 2 vil et ensidigt hvedesædskifte give et gennemsnit DBII på kr. per hektar, mens det varierede sædskifte giver kr. per hektar. Det koster så 219 kr. per hektar at træffe den forkerte beslutning angående sædskifte. Det økonomisk bedste sædskifte medfører en gevinst på kr. om året på 300 hektar eller netto ca kr. om året. Mellem marker på den enkelte ejendom kan der også være en stor variation på værdien af forfrugten. Denne variation kan først belyses, når der er registreret udbytte for hver mark over flere år og for flere afgrøder, så de enkelte markers gennemsnitlige udbyttepotentiale i de relevante afgrøder er dokumenteret. Økonomi i udbytteregistrering Omkostninger til brug af udbytteregistrering i tabel 2 er beregnet via beregningsværktøjet inve online. Udbytteregistrering

22 Tabel 2. Beregnede omkostninger til brug af udbytteregistreringer. #1 = Klargøring og vejetid, nye linser til udbyttemåler etc. #2 = Verificering af brovægt kr per år er nødvendig, hvis der skal handelsafregnes efter vægten. Investering kr. Levetid år (afskrevet lineært til 0 kr.) Rente % Drift og vedligehold kr. pr. år Gns. omkostning i alt kr. pr. år Gns. omkostning kr. pr. ha ved 300 ha Gns. omkostning kr. pr. ha ved 600 ha Brovægt 18 meter inkl. montering #1& Udbyttemåler mejetærsker # Merindtjening ved brugen af udbytteregistrering skal således udgøre mellem 0,25 og 1 hkg i gennemsnit per hektar ved en kornpris på 90 kr. per hkg, for at skabe balance (afhængigt af antallet af hektar). På langt de fleste bedrifter vil det absolut være realistisk at opnå mere. Se tabel 2. Hvis der investeres i en brovægt, kan den desuden bruges til handel med salgsafgrøder, kreaturer, svin, gylle osv., og dermed yderligere bidrage positivt til optimering på bedriften. Udbyttemåleren på mejetærskeren kan udelukkende anvendes på mejetærskeren. Overvejelser inden investering Det vil være en fordel, at data fra udbyttesystemet kan overføres til sprøjte og gødningsspreder, så data kan anvendes til gradueret tildeling af hjælpestoffer. Overvej om der er andre teknologier, som kan give mere værdi i det daglige arbejde. Mange mejetærskere er imidlertid født med en udbyttemåler som standard, hvorfor fravalg af udbyttemåler sjældent er til stede. Opsummering af anbefalinger: Brug udbyttemålere med omtanke og som vejledning. Vær opmærksom på, at høje fejlprocenter kan forekomme. Du kan bruge udbyttekort til gradueret tildeling af hjælpestoffer. Spørg din planteavlskonsulent, hvilken strategi der anbefales til din jord. I tilfælde af stærkt varierende udbytte kan ændring af dyrkningspraksis være en løsning. Eksempelvis ændring af sædskifte. Udbytteregistrering

23 6. KONKLUSION Der findes forskellige systemer til udbyttemåling på mejetærskere. To af disse systemer prelleplade og infrarød sensor er undersøgt i FarmTesten under praktiske forhold ved høst af vinterhvede. De i FarmTesten deltagende landmænd bruger udbyttemålere til registrering af udbyttet per mark. Data fra udbyttemålere kan også anvendes til at kortlægge udbyttevariationen på markniveau og øge landmandens kendskab til markerne. Udbyttekort er relativt nemme at konstruere og kan udgøre et værktøj til optimering af sædskiftet. Det er hensigtsmæssigt, at landmanden hver dag sørger for at få høstdata overført fra mejetærskeren til computeren så er det nemlig lettere efterfølgende at bruge data korrekt. Analyser viser, at anvendelse af udbyttedata til optimering af sædskiftet kan øge indtjeningen fra marken og sandsynligvis (let) kunne dække omkostningen ved udbytteregistreringen. Omkostningen til anvendelse af udbyttemåler på mejetærsker udgør ca % af omkostningen til egen brovægt. En brovægt giver nøjagtige målinger på læs. Til gengæld kan variation i udbyttet ikke beskrives så enkelt ved brug af brovægt. Praktisk anvendelse af data fra udbyttemåler kan imidlertid være begrænset af besværligheden ved at overføre data til de kortprogrammer, som landmanden bruger og derfra videre til andre landbrugsmaskiner. Det samlede tidsforbrug til daglig vedligeholdelse, kalibrering og anvendelse vurderes at være ens for de to systemer. Brugere af systemerne fortæller, at tidsforbruget til vedligehold (rengøring) og kalibrering er begrænset til 5-10 minutter per kalibrering. Brugerne er godt tilfredse med systemerne og finder dem brugervenlige. I gennemsnit skal der påregnes minutter per høstdag for fuld udnyttelse af udbyttemåleren. FarmTesten viste, at de to systemer af udbyttemålere ikke måler udbyttet tilstrækkeligt nøjagtigt til, at målingerne kan anvendes til afregning af salgsafgrøder. I dag afregnes korn helt overvejende efter vejning på brovægt med en fejlmargen på ±20 kg. Udenlandske undersøgelser viser, at systemerne med kalibrering kan opnå en nøjagtighed, der er udmærket som grundlag for sædskifteoptimering og udarbejdelse af udbyttekort. Udbytteregistrering

Udbyttekort. Eksporter JD-setup

Udbyttekort. Eksporter JD-setup Udbyttekort. Generelt Programmets kompatibilitet med forskellige udbyttemålere. Næsgaard kan arbejde selvstændigt eller sammen med Næsgaard Markkort. Såfremt du også har licens til Næsgaard Markkort, vil

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

FarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere

FarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere FarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere Maskiner og planteavl 114 vfl.dk farmtest.dk Titel: FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere Forfatter: Innovationskonsulent Jørgen

Læs mere

Sådan får du høstet inden det går galt!

Sådan får du høstet inden det går galt! Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Apparater til vandbestemmelse

Apparater til vandbestemmelse FarmTest - Planteavl nr. 9-2002 Apparater til vandbestemmelse Undersøgelse af apparater til vandbestemmelse i korn Vandbestemmelsesapparater Undersøgelse af apparater til vandbestemmelse i korn Af Flemming

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Positionsbestemt planteavl

Positionsbestemt planteavl FarmTest - Planteavl nr. 13-22 Positionsbestemt planteavl Erfaringer og beslutningsadfærd Positionsbestemt planteavl Erfaringer og beslutningadfærd Af ph.d. studerende Spyros Fountas, Den Kgl. Veterinære-

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Maskiner og planteavl nr. 109 2009 FarmTest Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Titel: Metoder til måling og besparelser af energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

Store forskelle i takster ved afregning af raps

Store forskelle i takster ved afregning af raps Store forskelle i takster ved afregning af raps Det er vigtigt, at du forholder dig til grovvareselskabernes kvalitetskrav og behandlingsomkostninger. I afregningseksemplerne skal nogle selskaber betale

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GPS Autostyring Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GNSS Global Navigation Satellite Systems GPS: Global Navigation System, USA Glonass, RUS Galileo, EU Beidou (Compass), Kina 20.000 km

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Axial-Flow. De første 10 gode grunde

Axial-Flow. De første 10 gode grunde Axial-Flow De første 10 axial-flow 1Solid erfaring i rotorteknologi Kommer dig tilgode. Hos Case IH har vi altid været lidt bidt af høstteknologi. Med over 180 år på bagen, har vi gjort vores erfaringer!

Læs mere

Axial Flow gnasker sig gennem høsten

Axial Flow gnasker sig gennem høsten Salling-traktor.dk Nordvestjysk-traktor.dk Axial Flow gnasker sig gennem høsten Hos Goul Agro i Brøndum på Salling, er det en CaseIH Axial Flow 9120 der tager sig af høstarbejdet og dette gør den til UG,

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Præcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?

Læs mere

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

ADDA/ADACDT vejledning

ADDA/ADACDT vejledning ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset 330 hektar om dagen Lad de andre trække læsset 3 Lad de andre trække læsset En kapacitet på op til 330 ha. dagligt På Adamshøj gods ved Ringsted faldt valget på en liftophængt spreder til udbringning af

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 107 2009. FarmTest. Pålideligheden af gylleflowmålere

Maskiner og planteavl nr. 107 2009. FarmTest. Pålideligheden af gylleflowmålere Maskiner og planteavl nr. 107 2009 FarmTest Pålideligheden af gylleflowmålere Titel: Pålideligheden af gylleflowmålere Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech Review: Torkild S. Birkmose og

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Vi købte vores solde én dag for sent!!

Vi købte vores solde én dag for sent!! Høst rapporter 2004 med brug af Alfa GR/E Solde fra AB Agri-Broker Side 1. HØSTRAPPORT FRA EGESKOV GODS. Vi købte vores solde én dag for sent!! Dette års frøhøst var anderledes end normalt, der var meget

Læs mere

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13 6 26 36 6 Faste kørespor 26 Dufte og krydderier 36 Sojabønner Made in Sweden VINTER 2012/13 FUREN Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker LEDER Kære læser Hvordan kan

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst

FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst Maskiner og planteavl 113 vfl.dk farmtest.dk Titel: Etablering af efterafgrøder ved høst Forfatter: Jens J. Høy, AgroTech og Rolf Thostrup Poulsen, Videncentret

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Høsttips til indstilling af Claas mejetærskere i græs- og kløverfrø.

Høsttips til indstilling af Claas mejetærskere i græs- og kløverfrø. Høsttips til indstilling af Claas mejetærskere i græs- og kløverfrø. Holstebro, marts 2013. Konsulentgruppen i Hunsballe Frø var den 25. januar 2013 på mejetærsker kursus hos Traktor & Høstspecialisten

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest

Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Status af Jens J. Høy og Peter Mejnertsen,

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Mere gunstig pris med udstyrspakke.

Mere gunstig pris med udstyrspakke. Skæreborde Frontudstyr VARIO skæreborde VARIO 1230, VARIO 1050, VARIO 930, VARIO 770 CERIO skæreborde CERIO 930, CERIO 770 Rapsfrontudstyr Til alle standard- og VARIO skæreborde, fås ikke til CERIO skæreborde

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016 PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER Januar 2016 Hvad skal vi bruge droner til? Hvad kan man med en drone? Luftfoto (RGB) NDVI (RGB+NIR) Biomasse og kvælstofoptag (R+G+Red Edge+NIR) Hvor på bedriften giver det

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 3-2002. Kalkspredning med GPS

FarmTest - Planteavl nr. 3-2002. Kalkspredning med GPS FarmTest - Planteavl nr. 3-2002 Kalkspredning med GPS Kalkspredning med GPS Udarbejdet af: Hans Henrik Pedersen og Carl Høj Laursen Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg FarmTest - Kvæg nr. 11-2003 CIP-vaskeanlæg CIP-vaskeanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: CIP-vaskeanlæg Forfatter: Konsulent Mads Urup Gjødesen,

Læs mere

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre DAN-CORN A/S Mimersvej 5 DK-8722 Hedensted Tel +45 75 68 53 11 Fax +45 75 68 54 70 www.dancorn.com Dan-Corn giver dig: Sund Investering:

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning indhold: introduktion Side 2 Funktionsliste Side 3 Få adgang til systemet Side 4 opload dine billeder Side 5 Sådan bruges systemet Side 6 Gem dine eksempler

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere