Maskiner og planteavl nr FarmTest. Udbytteregistrering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskiner og planteavl nr. 110 2010. FarmTest. Udbytteregistrering"

Transkript

1 Maskiner og planteavl nr FarmTest Udbytteregistrering

2 Titel: Udbytteregistrering Forfatter: Grzegorz Nowak og Jørgen Pedersen, AgroTech, og Michael Højholdt, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Review: Jens Johnsen Høy og Hans Henrik Pedersen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning Udgave: 1. udgave, januar 2010 Oplag: 15 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax ISSN

3 Udbytteregistrering Af Grzegorz Nowak og Jørgen Pedersen, AgroTech, og Michael Højholt, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

4 INDHOLD 1. SAMMENDRAG BAGGRUND OG FORMÅL FARMTESTENS GENNEMFØRELSE... 7 Beskrivelse... 7 Udbyttemålerens nøjagtighed Udbyttekort Kalibrering Materialer og metode Test af New Holland mejetærsker Test af Claas mejetærsker Plan for udførelse af farmtesten RESULTATER OG DISKUSSION Interview vedr. New Holland mejetærskeren Interview Claas mejetærskeren Erfaringer med udbyttekort fra de to systemer Resultater Anbefalinger ØKONOMI Hvad kan der vindes ved udbytteregistrering? Overvejelser inden investering Opsummering af anbefalinger: KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG - IMPORTØRKOMMENTARER New Holland CLAAS BILAG - PRISER Udbytteregistrering

5 1. SAMMENDRAG To forskellige systemer til udbyttemåling på mejetærskere er undersøgt under markforhold i høsten Det ene system måler udbyttet ved hjælp af en såkaldt prelleplade. Det andet system anvender fotoceller. Begge systemer måler også afgrødens vandindhold og korrigerer udbyttemålingen herefter. Systemernes udbyttemåling er kontrolleret med brovægt. Måling af vandindhold er kontrolleret ved laboratoriemålinger. De landmænd, der lagde maskiner til FarmTesten, bruger udbyttemålere med det formål at lave registreringer af udbyttet per mark. Det samlede tidsforbrug til daglig vedligeholdelse, kalibrering og anvendelse vurderes at være ens for de to systemer. Data fra udbyttemålere kan anvendes til at kortlægge udbyttevariationen på markniveau og øge kendskabet til markernes potentiale. Udbyttekort er relativt nemme at konstruere og kan udgøre et værdifuldt værktøj ved optimering af sædskiftet. Det er hensigtsmæssigt, at landmanden hver dag sørger for at få høstdata overført fra mejetærskeren til computeren, da det efterfølgende er lettere at bruge data korrekt. Praktisk anvendelse af data fra udbyttemåler kan imidlertid være begrænset af besværligheden ved overførsel af data til de kortprogrammer, som landmanden bruger, og derfra videre til andre landbrugsmaskiner. FarmTesten viste, at de to systemer af udbyttemålere ikke måler udbyttet tilstrækkeligt præcist til, at målingerne kan anvendes til afregning af salgsafgrøder. I dag afregnes korn helt overvejende efter vejning på brovægt med en fejlmargen på ±20 kg. Udenlandske undersøgelser viser, at systemerne med kalibrering kan opnå en nøjagtighed, der er udmærket som grundlag for sædskifteoptimering og udarbejdelse af udbyttekort. Udbytteregistrering

6 2. BAGGRUND OG FORMÅL FarmTestens formål har været under praktiske forhold (dvs. normal høst af korn på landbrug) at undersøge udbyttemålere til udbytteregistrering på mejetærskere med henblik på at vurdere: Arbejdsbehov ved anvendelse og kalibrering. Brugervenlighed i at tegne kort over udbyttevariationer inden for marken. Brugerens tilfredshed med systemet. Udbyttemålingens nøjagtighed under praktiske høstforhold i marken. Perspektiver i anvendelse af udbyttemålere Baggrund Optimering af udbyttet på ejendomsniveau kræver, at der er nøje kendskab til udbyttet på markniveau. Opgørelse af udbytteniveau per mark styrker det faglige grundlag for planlægning af sædskifte og optimalt valg af afgrøde og sort. Opnås indsigt i udbyttevariationen inden for marken, er det desuden muligt at planlægge varieret tildeling af hjælpestoffer. En mark kan ved hjælp af GPS på en praktisk måde behandles som flere delmarker. Særligt for salgs- men også foderafgrøder kan udbytteestimater være værdifulde i forhold til at planlægge f.eks. produktion, indkøb, transport og likviditetsbehov. Der findes en lang række metoder til at opgøre udbyttet i marken. Landbruget efterspørger teknologier til udbytteregistrering, der især: Er pålidelige og rimeligt nøjagtige. Er brugervenlige. Er rationelle at anvende, dvs. ikke giver ekstra arbejde. Har lavt behov for justering (kalibrering) i forhold til tid og ændringer i vandindhold i afgrøden. Kan anskaffes til en overkommelig pris. Med udbyttemålere kan udbyttet registreres direkte på mejetærskeren under høst. Udbytteregistrering

7 3. FARMTESTENS GENNEMFØRELSE Beskrivelse To forskellige systemer til udbyttemåling på mejetærskere er undersøgt. Det ene system måler udbyttet ved hjælp af en såkaldt prelleplade og anvendes i New Holland mejetærskere. Det andet system anvender fotoceller og bruges på Claas mejetærskere. De to anvendte mejetærskere i undersøgelsen var henholdsvis en New Holland CR9090 og en Claas Lexion 560. Begge systemer består af både: En mængdemåler. En fugtighedsmåler. Der er grundlæggende tre metoder til mængdemåling (kilde: Pedersen, H.H. 2006). Afgrødemængden registreres på baggrund af afgrødens kraftpåvirkning på en prelleplade. Prellepladens placering justeres automatisk i forhold til afgrødemængden. Fra de tre leverandører er der forskel på sensorsystemerne bag prellepladen og på prellepladernes udformning. (se figur). (LH Technologies, John Deere og New Holland). En infrarød stråle brydes i kornelevatoren, hvorved afgrødemængden kan beregnes. En krængningssensor sørger for beregningskorrektioner, når afgrøden ligger ujævnt i kornelevatoren ved høst på ujævne marker (Claas - Quantimeter) (se figur 2). Foldmeter Afgrødemængden beregnes ud fra dæmpningen af svagt radioaktivt stråling mellem kilde og detektor, når kornet passerer ved toppen af kornelevatoren (AGCO, Field star) (se figur 3). Fugtighedsmåling anvendes til korrektionsberegninger i forhold til afgrødens fugtighed, der har indflydelse på rumfang og vægt. Herved kan et udbytte beregnes med normaliseret fugtighedsindhold - typisk 14 %. Fugtighedsmålere fungerer ved, at de nogle gange i minuttet udtager en prøve, hvor kornet presses sammen og fugtigheden måles. Udbytteregistrering

8 Figur 1. Udbyttemåler i New Holland mejetærsker Den øverste del af en kornelevator med prelleplade prellepladen er markeret med en cirkel (kilde New Holland). Figur 2. Udbyttemåler i Claas mejetærsker Infrarøde sensorer på begge sider af kornelevatoren måler afgrødens rumfang censorerne er markeret med cirkler (kilde Claas). Udbytteregistrering

9 Figur 3. To illustrationer af foldmetret. Øverst til venstre (kilde vises dæmpningen af den radioaktive stråling fra kilde til modtager. Nederst i højre side er foldmetret forstørret hvor 1) viser kornet i kornelevatoren, 2) viser detektoren mens 3) viser den radioaktive kilde (Kilde AGCO Danmark A/S). På New Holland CR9090 mejetærskeren kan selve prellepladen tilgås fra korntanken (se figur 4). Åbnes skærmen på mejetærskerens højre side, er det muligt at tilgå fugtighedsmåleren (se figur 5). Figur 4. Udbyttemålerens prelleplade (markeret med pil) set indefra afgrødetanken på en New Holland CR9090 mejetærsker (Foto: AgroTech). Figur 5. Fugtighedsmåleren (markeret med en cirkel) set fra siden af New Holland mejetærskeren. (Foto: AgroTech). Udbytteregistrering

10 Mængde- og fugtighedsmåler på en Claas Lexion 560 kan tilgås fra mejetærskerens højre side (se figur 6 og 7). Adgangen til udbyttemåleren er relevant, hvis der høstes i fugtige afgrøder. Figur 6. Mængdemåler på Claas Lexion 560 mejetærsker med infrarød sensor markeret med cirkel. (Foto: AgroTech). Figur 7. Fugtighedsmåler på Claas Lexion 560 mejetærsker markeret med cirkel. (Foto AgroTech). Udbyttemålerens nøjagtighed Nøjagtigheden af udbyttemålere kontrolleres typisk med en brovægt. Der udtages i reglen samtidig en prøve til kontrol af vandindhold og renhed, som undersøges (f.eks. hos et grovvareselskab, der har kalibreret måleudstyr). Udbytteregistrering

11 Nøjagtigheden vil variere i forhold til hvilken afgrøde, udbyttemåleren skal måle. Den højeste nøjagtighed opnås ved måling af kornafgrøder. Småfrøede afgrøder som f.eks. raps måles typisk med en lavere nøjagtighed. Nøjagtigheden afhænger også af afgrødemængden, der passerer udbyttemåleren samt hældningen på det terræn, mejetærskeren kører på. Høst på kuperede marker med lavt udbytte og høst af uregelmæssige marker med mange kiler vil typisk resultere i mindre nøjagtige resultater end ved høst på jævne marker med højt udbytte (Demmel 2001). I en tysk undersøgelse fra 2001 fandt man, at for 2/3 af målingerne var måleunøjagtigheden mindre end cirka ± 4 % - dette gælder for alle tre afprøvede systemer (se tabel 1). For den øvrige 1/3 af målingerne var afvigelsen større end det angivne. Der blev målt på mellem 132 og 182 tankfulde over to til tre år i to til fire kornarter for hvert system. Den procentvise afvigelse er relevant til sammenligning - på en brovægt er det 20 kg / 20 tons = 0,1 %. Tabel 1. Oversigt over resultater fra tysk undersøgelse af forskellige typer af udbyttemålere (Demmel 2001). Udbyttemåler, producent Fejlmargen 2/3 af målingerne i procent System Ceres 2, RDS +/- 3,43 Infrarødt lys Flow Control, Massey Ferguson +/- 4,07 Dæmpning af svagt radioaktivitet YM 2000, AGLeader, LH 565, LH Agro +/- 4,06 Prelleplade Udbyttekort Udbyttekort giver information om variationen af udbyttet hen over marken. Et af målene med udbyttemålingen er at anvende udbyttedata for at få et bedre grundlag for jordbundsundersøgelser. Herved kan tildelingen af hjælpestoffer ske på baggrund af disse undersøgelser. Der kan være mange årsager til, at udbyttet varierer hen over marken, men med et udbyttekort er det let at lokalisere områder med lavt udbytte år efter år. Disse områder kan efterfølgende undersøges. Årsagen til et lavt udbytte kan muligvis fastslås og en løsning på problemet måske findes. Udbyttekort kan også bruges i planlægningen af sædskifte nogle marker egner sig måske bedre til en type afgrøder frem for andre. Udbyttekort kræver GPS på mejetærskeren. Se eksempler på udbyttekort fra Claas og New Holland på nedenstående figurer, som viser variationen af udbyttet i forskellige områder af marken. Udbytteregistrering

12 Figur 8. Eksempel på et udbyttekort fra Claas udbyttemåler lavet i programmet Agrocom. På dette kort er udbyttemålinger udjævnet ved en såkladt gridningsproces (kilde: forsøgsvært Claas). Figur 8. Eksempel på et udbyttekort fra New Holland udbyttemåler lavet i programmet New Holland Precision Farming Software Advanced. På dette kort vises punkter med målte udbytte. (kilde: New Holland). Udbytteregistrering

13 Det tager typisk 8-12 sekunder fra afgrøden klippes af skærebordet til kernerne når udbyttemåleren. Denne forsinkelse tages der normalt højde for i enten mejetærskerens computer eller det medfølgende pc-program ved generering af udbyttekort. Autoswath er en teknologi, som automatisk via GPS-information tager højde for bredden af skåret, der høstes, så målingerne med udbyttemåleren gengives korrekt på et udbyttekort. På de testede udbyttemålere indstilles bredden af skåret manuelt via terminalen i førerhuset. Indstillingen sker ved hjælp af en trykfunktion, der forhøjer eller formindsker skærebordsbredden i intervaller svarende til sektionsbredden på vinden. Bredden af skåret stilles automatisk til fuld skærebordsbredde ved hævning af skærebordet. Kalibrering Forskellige typer udbyttemålere har forskellige krav til kalibrering. Kalibrering er typisk ikke en forhindring i det daglige arbejde, da de fleste systemer blot kræver kalibrering en gang hver sæson og for hver afgrøde. Såvel mængdemåleren som fugtighedsmåleren skal kalibreres. Mængdemåleren kontrolleres ved at veje en portion korn fra mejetærskeren på en brovægt. Fugtighedsmåleren kontrolleres ved at måle vandindholdet i en kornprøve fra mejetærskeren. Kontrolværdierne til kalibrering indtastes via terminalen i mejetærskerens førerkabine. Kalibrering af udbytte- og fugtighedsmåler udføres typisk samtidigt. Mængdemåleren på New Holland mejetærskeren skal kalibreres en gang per sæson og kun i én afgrøde. Systemet justerer sig selv i forhold til andre afgrøder. Ved hvert afgrødeskift kalibreres fugtighedsmåleren med en referenceværdi fra en kornprøve - eksempelvis kontrolmålt hos foderstoffen. Mængdemåleren på Claas mejetærskeren kræver kalibrering ved hvert afgrødeskift, enten via kontrolvejning på en brovægt eller via måling af litervægten med eksempelvis en fjedervægt. Brovægt foretrækkes til kontrolvejning, da en større mængde korn vejes. Fugtighedsmåleren kalibreres én gang per sæson. For at sikre, at udbyttesensoren kan tage højde for slidtagen på linserne, kræves en nulpunktsmåling, som kan udføres på cirka 1 minut. En nulpunktsmåling er en måling, der foretages uden korn i kornelevatoren. Materialer og metode To udbyttemålere blev testet: Infrarød sensor på en Claas Lexion 560 mejetærsker. Prellepladesystem på en New Holland CR9090 mejetærsker. Testen blev udført i hvede. Nedenfor beskrives kort testforholdene. Udbytteregistrering

14 Test af New Holland mejetærsker Figur 9. Overblik over kabinen i en New Holland CR9090 mejetærsker med terminal i højre side. (Foto: AgroTech). NH CR9090 mejetærskeren er fra Den har en motorydelse på 435 kw, en korntank på liter og et skærebord på 35 fod (se kabinen figur 10). Forsøgsværten har to stk. af den pågældende mejetærsker, og det er udbyttemåleren på den ene af dem, som undersøges. Der høstes årligt cirka hektar med korn, raps og græsfrø. Det er første sæson forsøgsværten anvender udbyttemåler, hvorfor supplerende information til farmtesten er indhentet fra anden bruger og teknisk support hos New Holland. Mejetærskerne er udstyret med GPS-autostyring (Intellisteer) CR CX og automatisk regulering af fremkørselshastigheden (Intellicruise). Test af Claas mejetærsker Figur 10. Et kig ind i kabinen på en Lexion 560 mejetærsker med terminal i højre side af førerhuset. (Foto: AgroTech). Udbytteregistrering

15 Claas Lexion 560 mejetærskeren er fra 2008, har en motorydelse på 265 KW, skærebordet er 30 fod og korntanken er liter. Mejetærskeren har gået 200 timer og er med GPS og udbyttemåler af den type, der anvender infrarødt lys til mængdemåling. Forsøgsværten driver 300 hektar og høster desuden 100 hektar for naboer. Der dyrkes korn, raps og græsfrø. Forsøgsværten er en erfaren bruger af udbyttekort. Plan for udførelse af farmtesten Undersøgelsen består af to dele: 1. Interview af brugere og producenter af de undersøgte systemer. 2. Kontrolvejning af resultater fra udbyttemålerne til vurdering af udbyttemålernes nøjagtighed. For hvert system (mejetærsker) blev fire tankfulde kontrolvejet. Mejetærskeren holdt stille under aftømningen for at undgå den usikkerhed, der kan opstå ved at tanke af i farten. Prøverne til kontrol af vandindhold blev udtaget direkte fra aftømningssneglen på mejetærskeren under aftømning i alt 10 bægre af ½ liter til én prøve. Forsøgsværterne blev udvalgt på følgende baggrund: Erfaring med anvendelse af udbyttemålere og udbyttekort. Tilgængelig brovægt i nærheden. Udbytteregistrering

16 4. RESULTATER OG DISKUSSION Interview vedr. New Holland mejetærskeren Klargøring af udstyret Kalibrering af udbyttemåleren vurderede brugeren til at tage cirka 10 minutter, når der umiddelbart er adgang til en brovægt, ellers tager det længere tid. Ved fugtige høstforhold skal fugtigheds- og mængdemåler desuden rengøres af og til. Den lidt besværlige tilgang til prellepladen via korntanken er ikke nogen stor ulempe, da prellepladen kun skal rengøres ved fugtige høstforhold, udtaler brugeren. Ifølge brugeren tager en rengøring 5-10 minutter. Terminalen til styring, aflæsning af målte værdier og kalibrering har en trykfølsom skærm (se figur 12), som har fået ros af både forsøgsværten og en anden bruger. Figur 11. Trykfølsom terminal til overvågning og styring af udbyttemåleren. (Foto AgroTech). Interview Claas mejetærskeren Klargøring af udstyret Ifølge brugeren tager kalibrering af udbyttemåleren omkring 5-10 minutter. Brugeren udtaler, at kravene til vedligehold er begrænsede, da linserne på den infrarøde sensor kun skal renses efter høst af en fugtig afgrøde. Forsøgsværten anbefaler at have to sæt linser. Et til ærter og et andet sæt til korn. Herved opnås mere nøjagtige måleresultater i korn, da linserne ikke slides nær så meget som ved høst af ærter, hvor der ofte er risiko for, at der kommer jord og sand med ind i mejetærskeren. Rensning eller udskiftning af linser tager cirka 5 minutter per gang udtaler brugeren. Ifølge brugeren er fugtighedsmåleren nøjagtig og kræver ikke rengøring. Udbytteregistrering

17 Figur 12. Terminal i højre side af mejetærskerkabinen. (Foto: AgroTech). Kalibreringsværdier fra kontrolvejning og kontrolmåling af vandprocent indtastes via terminalen (se figur 13). Terminalen er udført i et robust design og styringen af terminalen, der foretages med taster, er enkel ifølge brugeren. Erfaringer med udbyttekort fra de to systemer Udarbejdelsen af udbyttekort er enkel ifølge brugerne, men det kræver, at data bliver overført korrekt til computer. På Claas foregår overførslen via PCMCIA-kort, og på New Holland kan både USB-nøgle og PCMCIA-kort anvendes. Ifølge forsøgsværten med Claas mejetærskeren er anbefalingen til nye brugere at flytte datakortet mellem mejetærsker og computer hver dag på grund af risiko for at sammenblande data fra flere marker i samme opgave. Rutinerede brugere kan, ifølge forsøgsværten, betjene udbyttemåleren korrekt og nøjes med at flytte datakortet en gang per sæson. Brugere af begge systemer vurderer, at det er enkelt at udarbejde udbyttekort. En forbedring til software kunne være, at der automatisk udarbejdes udbyttekort for alle indlæste data. I øjeblikket udarbejdes udbyttekort for én mark ad gangen. De medfølgende programmer kan lave statistisk analyse på dele af marken i forhold til udbytte og afgrødens vandindhold. En anden meget anvendelig funktion af udbyttekortet er afmærkning af ukrudt ved høst. Et kort over ukrudt kan efterfølgende bruges, når ukrudtsbekæmpelsen skal planlægges, forklarer brugerne. Udbyttekort giver overblik over variationer i udbyttet hen over marken. Udbyttekort gør det nemt at finde områder med lavt udbytte, og efter en undersøgelse af disse områder kan det være muligt at fastslå grunden til lavt udbytte, udtaler brugerne af de to systemer. Brugerne beklager, at det i reglen ikke er muligt at overføre data fra udbyttemåleren til andre maskiner, eksempelvis styringscomputeren på en gødningsspreder. En landmand, som har en New Holland mejetærsker, men som tidligere har kørt med Claas, fortæller, at det ikke er muligt at anvende udbyttedata fra New Holland mejetærskeren til gradueret tildeling af hjælpestoffer. Det har han ellers været vant til med sin Claas mejetærsker, hvorfra udbyttedataene kunne anvendes af sprøjten og gød- Udbytteregistrering

18 ningssprederen. Brugeren håber, at det også snart bliver muligt med New Holland mejetærskere. En af brugerne påpeger, at hvis mejetærskerpiloten glemmer at holde udbyttedataene for de enkelte marker adskilt, skal dataene klippes fra hinanden hjemme på computeren, hvilket kan være en tidskrævende opgave. Det tager, ifølge brugere, minutter om dagen at overføre udbyttedata. Målingerne skal sættes i gang og afsluttes i mejetærskeren, datakortet skal huskes ved dagens afslutning, og rådata skal overføres til computeren. Udbyttekort kan laves ved indlæsning af rådata eller på et senere tidspunkt efter høst. Det bemærkes, at værdien af udbyttekortene ofte falder, da information om høstforholdene glemmes, jo længere tid der går fra høst, til de analyseres af landmanden og maskinføreren. Forudsætningen for udnyttelsen af udbyttekortet er, at konkrete informationer fra høsten er kendte. Det kan være vejrforholdene, andelen af lejesæd, ukrudt, problemer med mejetærsker, m.m., som er værdifulde informationer ved gennemgang af et udbyttekort. Forsøgsværten med Claas mejetærskeren har anvendt udbyttekort i flere sæsoner. Næste gang der investeres i en ny mejetærsker, er udbyttemåler vigtig, mens kortlægningen har lavere prioritet siger ejeren. En anden høj prioritet er et system til autostyring, som forsøgsværten mener vil give flere økonomiske fordele på bedriften. Der er tilfredshed med udbyttesystemet, men forsøgsværten mener, at han har tilstrækkeligt kendskab til sine markers udbyttepotentiale og -variation, hvorfor udbyttekortlægningen ikke prioriteres fremover. Forskelle mellem systemerne Målesystem New Holland Prelleplade, der ikke kræver krængningssensor Claas Infrarød sensor med krængningssensor Adgang til udbyttemåler Gennem korntank Gennem sideklap Styring af terminal Trykfølsom skærm Tastatur neden for skærmen Kalibrering af mængdemåler Én gang per sæson med kontrolvejning af kornlæs I hver afgrøde med kontrolvejning af kornlæs eller kontrol af hektolitervægten Kalibrering af fugtighedsmåler I hver afgrøde I hver afgrøde Ved køb af mejetærsker med udbyttemåler er der mulighed for brugervejledning via et halvdags- (Claas) eller heldagskursus (New Holland) samt support fra teknikere gennem første høstsæson eller via klippekortsordning. Derudover er danske instruktionsbøger inkluderet. Resultater På grund af meget ustabilt vejr i testperioden var det ikke muligt at gennemføre et tilstrækkeligt stort antal prøver til, at der kunne gives et sikkert svar på, hvor nøjagtige de to udbyttemålere var under forskellige forhold. Udbytteregistrering

19 Der blev således på en kuperet mark med lejesæd og kiler målt afvigelse på den viste vægt fra minus 15,7 til plus 18,6 procent i forhold til brovægtens målinger. (Det vil altså sige, at korn med en reel vægt på 8 ton blev målt til mellem cirka 6,75 og 9,5 ton). Afvigelsen i vist vandindhold varierede fra plus 2,6 til plus 6,5 relative procent. (Det vil altså sige, at korn med et reelt vandindhold på 16,0 % vand blev målt til mellem 16,4 og 17,0 % vandindhold). På en anden mark med gode høstforhold varierede afvigelsen fra minus 3,4 til plus 0,9 procent på vægten, mens afvigelsen i vandindhold varierede fra cirka minus 0,9 til plus 5,7 relative procent. Anbefalinger Undersøgelsen viser, at data fra udbyttemålere under de aktuelle forhold ikke bør lægges til grund for afregning af salgsafgrøder. Kravet er her typisk en nøjagtighed på mindst ± 20 kg, almindeligvist målt på brovægt. Arbejdstiden til vedligehold, kalibrering og udarbejdelse af udbyttekort anslås til minutter i gennemsnit per høstdag. Den afgørende faktor for anvendelse af udbyttemåler er fokus på de muligheder, der opnås ved anvendelse af udbyttedata. Anvendelse af data fra udbyttemåler kan give et bedre økonomisk udbytte i planteavlen, når de bruges ved tildeling af hjælpestoffer samt planlægning af sædskifte. Udbyttekort Områder i marken, der kræver inspektion, kan findes med et udbyttekort. Historiske udbyttekort kan sammenlignes med nye udbyttekort. Herefter kan årsager til afvigelser evt. diskuteres med planteavlskonsulenten, og en handlingsplan til forbedring af dyrkningsplanen/metoden kan udarbejdes. Oversigt over udfordringer for maskinproducenterne: Fælles kommunikationsstandard for forskellige systemer, således at data kan samles i landmændenes kortprogrammer, f.eks. Markkort Online eller Næsgård Markkort. Automatisk overførsel af udbyttedata fra terminal til computer gennem internet / mobiltelefoni. Automatisk registrering af høst på ny mark (ny opgave). Dette kræver GPS og adgang til markgrænser for markerne. Stor nøjagtighed for udbyttemåling under alle høstforhold. Udbytteregistrering

20 5. ØKONOMI Hvad kan der vindes ved udbytteregistrering? Eksempel: Sædskifteplanlægning ud fra udbyttet i salgsafgrøder Udbyttevariationen mellem marker kan være betydelig, ligesom forfrugtsværdien kan variere en del. I figur 14 ses udbytterne i tre afgrøder på to forskellige demonstrationsbedrifter. Figur års udbytter målt i hkg per hektar i vinterhvede og vinterraps på to bedrifter. På bedrift 1 er der erfaringsmæssigt stor variation mellem udbyttet på markerne. Jordtypen er typisk JB 5. Jorden på bedrift 2 er mindre varieret ( JB 6). Det gennemsnitlige udbytte i 1. års hvede er på nogenlunde samme niveau på de to bedrifter (86 hhv. 94 hkg per hektar), mens udbyttet i hvede efter korn er meget lavere på bedrift 2 (68 hkg i forhold til 92 hkg). Sædskifteøkonomien kan dermed beregnes for bedrifterne. Som figur 14 illustrerer, er vinterraps og 3 års vinterhvede (samt evt. vinterbyg) mest økonomisk attraktiv på bedrift 1, mens mere vinterhvede i sædskiftet giver det bedste økonomiske resultat på bedrift 2. Udbytteregistrering

21 Figur 13. De økonomiske konsekvenser af forskellige sædskiftestrategier på to demo-bedrifter. Bedrifterne adskiller sig særligt ved forskel i udbyttepotentialet i vinterhvede afhængigt af forfrugten. På bedrift 1 vil et ensidigt hvedesædskifte altså betyde et gennemsnit DBII på kr. per hektar, mens det varierede sædskifte giver kr. per hektar. Det koster altså op mod 442 kr. per hektar at træffe den forkerte beslutning angående sædskifte. Hvis udbytterne var registreret, ville denne gevinst kunne tages hjem ved at vælge det rigtige sædskifte og på 300 hektar udgør den kr. om året. Udgiften til udbytteregistrering udgør ca kr. om året (se investeringsberegning nedenfor) og gevinsten er dermed netto ca kr. om året! På bedrift 2 vil et ensidigt hvedesædskifte give et gennemsnit DBII på kr. per hektar, mens det varierede sædskifte giver kr. per hektar. Det koster så 219 kr. per hektar at træffe den forkerte beslutning angående sædskifte. Det økonomisk bedste sædskifte medfører en gevinst på kr. om året på 300 hektar eller netto ca kr. om året. Mellem marker på den enkelte ejendom kan der også være en stor variation på værdien af forfrugten. Denne variation kan først belyses, når der er registreret udbytte for hver mark over flere år og for flere afgrøder, så de enkelte markers gennemsnitlige udbyttepotentiale i de relevante afgrøder er dokumenteret. Økonomi i udbytteregistrering Omkostninger til brug af udbytteregistrering i tabel 2 er beregnet via beregningsværktøjet inve online. Udbytteregistrering

22 Tabel 2. Beregnede omkostninger til brug af udbytteregistreringer. #1 = Klargøring og vejetid, nye linser til udbyttemåler etc. #2 = Verificering af brovægt kr per år er nødvendig, hvis der skal handelsafregnes efter vægten. Investering kr. Levetid år (afskrevet lineært til 0 kr.) Rente % Drift og vedligehold kr. pr. år Gns. omkostning i alt kr. pr. år Gns. omkostning kr. pr. ha ved 300 ha Gns. omkostning kr. pr. ha ved 600 ha Brovægt 18 meter inkl. montering #1& Udbyttemåler mejetærsker # Merindtjening ved brugen af udbytteregistrering skal således udgøre mellem 0,25 og 1 hkg i gennemsnit per hektar ved en kornpris på 90 kr. per hkg, for at skabe balance (afhængigt af antallet af hektar). På langt de fleste bedrifter vil det absolut være realistisk at opnå mere. Se tabel 2. Hvis der investeres i en brovægt, kan den desuden bruges til handel med salgsafgrøder, kreaturer, svin, gylle osv., og dermed yderligere bidrage positivt til optimering på bedriften. Udbyttemåleren på mejetærskeren kan udelukkende anvendes på mejetærskeren. Overvejelser inden investering Det vil være en fordel, at data fra udbyttesystemet kan overføres til sprøjte og gødningsspreder, så data kan anvendes til gradueret tildeling af hjælpestoffer. Overvej om der er andre teknologier, som kan give mere værdi i det daglige arbejde. Mange mejetærskere er imidlertid født med en udbyttemåler som standard, hvorfor fravalg af udbyttemåler sjældent er til stede. Opsummering af anbefalinger: Brug udbyttemålere med omtanke og som vejledning. Vær opmærksom på, at høje fejlprocenter kan forekomme. Du kan bruge udbyttekort til gradueret tildeling af hjælpestoffer. Spørg din planteavlskonsulent, hvilken strategi der anbefales til din jord. I tilfælde af stærkt varierende udbytte kan ændring af dyrkningspraksis være en løsning. Eksempelvis ændring af sædskifte. Udbytteregistrering

23 6. KONKLUSION Der findes forskellige systemer til udbyttemåling på mejetærskere. To af disse systemer prelleplade og infrarød sensor er undersøgt i FarmTesten under praktiske forhold ved høst af vinterhvede. De i FarmTesten deltagende landmænd bruger udbyttemålere til registrering af udbyttet per mark. Data fra udbyttemålere kan også anvendes til at kortlægge udbyttevariationen på markniveau og øge landmandens kendskab til markerne. Udbyttekort er relativt nemme at konstruere og kan udgøre et værktøj til optimering af sædskiftet. Det er hensigtsmæssigt, at landmanden hver dag sørger for at få høstdata overført fra mejetærskeren til computeren så er det nemlig lettere efterfølgende at bruge data korrekt. Analyser viser, at anvendelse af udbyttedata til optimering af sædskiftet kan øge indtjeningen fra marken og sandsynligvis (let) kunne dække omkostningen ved udbytteregistreringen. Omkostningen til anvendelse af udbyttemåler på mejetærsker udgør ca % af omkostningen til egen brovægt. En brovægt giver nøjagtige målinger på læs. Til gengæld kan variation i udbyttet ikke beskrives så enkelt ved brug af brovægt. Praktisk anvendelse af data fra udbyttemåler kan imidlertid være begrænset af besværligheden ved at overføre data til de kortprogrammer, som landmanden bruger og derfra videre til andre landbrugsmaskiner. Det samlede tidsforbrug til daglig vedligeholdelse, kalibrering og anvendelse vurderes at være ens for de to systemer. Brugere af systemerne fortæller, at tidsforbruget til vedligehold (rengøring) og kalibrering er begrænset til 5-10 minutter per kalibrering. Brugerne er godt tilfredse med systemerne og finder dem brugervenlige. I gennemsnit skal der påregnes minutter per høstdag for fuld udnyttelse af udbyttemåleren. FarmTesten viste, at de to systemer af udbyttemålere ikke måler udbyttet tilstrækkeligt nøjagtigt til, at målingerne kan anvendes til afregning af salgsafgrøder. I dag afregnes korn helt overvejende efter vejning på brovægt med en fejlmargen på ±20 kg. Udenlandske undersøgelser viser, at systemerne med kalibrering kan opnå en nøjagtighed, der er udmærket som grundlag for sædskifteoptimering og udarbejdelse af udbyttekort. Udbytteregistrering

FarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere

FarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere FarmTest Udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere Maskiner og planteavl 114 vfl.dk farmtest.dk Titel: FarmTest af udbyttemålere og tørstofmålere på finsnittere Forfatter: Innovationskonsulent Jørgen

Læs mere

Sådan får du høstet inden det går galt!

Sådan får du høstet inden det går galt! Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Maskiner og planteavl nr. 109 2009 FarmTest Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Titel: Metoder til måling og besparelser af energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GPS Autostyring Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GNSS Global Navigation Satellite Systems GPS: Global Navigation System, USA Glonass, RUS Galileo, EU Beidou (Compass), Kina 20.000 km

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Mere gunstig pris med udstyrspakke.

Mere gunstig pris med udstyrspakke. Skæreborde Frontudstyr VARIO skæreborde VARIO 1230, VARIO 1050, VARIO 930, VARIO 770 CERIO skæreborde CERIO 930, CERIO 770 Rapsfrontudstyr Til alle standard- og VARIO skæreborde, fås ikke til CERIO skæreborde

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Idekatalog FarmTracking

Idekatalog FarmTracking Idekatalog FarmTracking FarmTracking Hvad er formålet? Projektet har til formål at give landmanden information og beslutningsstøtte på rette sted og tidspunkt. Dette ved at udnytte eksisterende data sammenholdt

Læs mere

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset 330 hektar om dagen Lad de andre trække læsset 3 Lad de andre trække læsset En kapacitet på op til 330 ha. dagligt På Adamshøj gods ved Ringsted faldt valget på en liftophængt spreder til udbringning af

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre DAN-CORN A/S Mimersvej 5 DK-8722 Hedensted Tel +45 75 68 53 11 Fax +45 75 68 54 70 www.dancorn.com Dan-Corn giver dig: Sund Investering:

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring.

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. 1 Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. Kulturtid i produktionsplanlægningen ændres, hvis man eksempelvis beslutter at ændre temperatur sætpunktet på klimacomputeren for den

Læs mere

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ Spodnam forsi SÅDAN FUNGERER SPODNAM Spodnam er et vegetabilsk produkt, der skaber en halvgennemtrængelig overflade, som påvirker fugtvandringen i afgrøden,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ

REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ Gefion den Henning Sjørslev Lyngvig Specialkonsulent Markteknik REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ DER VIL JEG FORTÆLLE OM! Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Indhold. Argumenter 26

Indhold. Argumenter 26 TELEMATICS CLAAS TELEMATICS. 2 Indhold EASY 4 Stærke argumenter 6 Funktion 8 TELEMATICS hjemmeside 10 TELEMATICS app 12 Optimering og dokumentation 14 TELEMATICS on Implement (TONI) 20 TELEMATICS pakker

Læs mere

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... SEGES Software DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... DLBR MARK MOBILE er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support Kundecenter, se www.dlbr.dk/it eller ring på +45 7015

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Udarbejdelse af fælles opsætninger

Udarbejdelse af fælles opsætninger VIGTIGT Denne vejledning er KUN aktuel for den bruger, som er ansvarlig superbruger på Næsgaard Markkort ADVICER. Vejledningen omhandler funktionerne til anvendelse af fælles opsætninger for alle brugere

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 965 MEJETÆRSKERCOMPUTER

BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 965 MEJETÆRSKERCOMPUTER BETJENINGSVEJLEDNING FOR TEEJET 965 MEJETÆRSKERCOMPUTER TeeJet No. 020-965-DK; Version 2.01 Mølhavevej 2 9440 Aabybro Denmark Tel. +45 9696 2500 Fax. +45 9696 2501 www.teejet.com 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler Maskiner og planteavl nr. 84 2007 FarmTest Sprøjteteknik i kartofler Sprøjteteknik i kartofler Af Niels Enggaard Klausen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Titel: Sprøjteteknik

Læs mere

Systematiseret drift og vedligehold - Sammendrag og konklusion

Systematiseret drift og vedligehold - Sammendrag og konklusion Systematiseret drift og vedligehold - Sammendrag og konklusion Denne FarmTest af Driftschefen fra ICEconsult indeholder en afprøvning af programmet foretaget på tre store DPL-svinebedrifter. Formål med

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

Mobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer

Mobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer Næsgaard MOBILE Generelt Flere vejledninger Næsgaard MOBILE kan anvendes til markregistrering og/eller til tidsregistrering. Har du adgang till både Mark og TID i PC program kan du som administrator bestemme

Læs mere

Personbiler og Varebiler

Personbiler og Varebiler Opdatering af HPA og HH bremseprøvestande for Personbiler og Varebiler EWJ TEKNIK A/S, INDUSTRIVÆNGET 1, 3320 SKÆVINGE Tel: 45 81 45 45 Κ Fax: 45 81 46 46 Opdatering af HPA og HH bremseprøvestande. Hvorfor

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR

BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR BRUGERVEJLEDNING RØGSENSOR til røgsensor Side 1 Introduktion Røgsensoren fra LOCKON bruger en optisk røgdetektor til at registre, om der er røgpartikler i luften. Den afgiver en alarm, hvis antallet af

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg?

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Kornopbevaring Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Planteavl, Svin og Fjerkræ Landbrugets Rådgivningscenter 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vurderes økonomien?...3

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 6-2003. GPS-kortlægning af knoldstørrelse. kartoffelmarken

FarmTest - Planteavl nr. 6-2003. GPS-kortlægning af knoldstørrelse. kartoffelmarken FarmTest - Planteavl nr. 6-2003 GPS-kortlægning af knoldstørrelse og udbytte i kartoffelmarken GPS-kortlægning af knoldstørrelse og udbytte i kartoffelmarken Af konsulent Hans Henrik Pedersen og stud.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

Kom godt i gang med DLBR Mark Online Kom godt i gang med DLBR Mark Online DLBR Mark Online indeholder Markplan og Dyrkningsjournal. Markplan bruger du til at du oprette og redigere i bedriftens markplan, mens du bruger dyrkningsjournalen

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

GPS LØSNINGER TIL ALLE BEHOV

GPS LØSNINGER TIL ALLE BEHOV GPS LØSNINGER TIL ALLE BEHOV Øg dit udbytte med de sidste nye produkter INDENFOR GPS-UDSTYR. TIL NEW HOLLAND MASKINER AUTOGUIDANCE READY: - NAV CONTROLLER II - 372 ANTENNE PRIS: 98.399,- AUTOSTYRING TIL

Læs mere

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning. Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

FarmTest. FarmTest. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

FarmTest. FarmTest. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Maskiner og planteavl nr. 75 2007 FarmTest Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Maskiner og planteavl nr. 75 2007 FarmTest Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

POLAR s3+ STRIDE SENSOR. Brugervejledning

POLAR s3+ STRIDE SENSOR. Brugervejledning POLAR s3+ STRIDE SENSOR Brugervejledning 1. 2. 3. 4. 5. DANSK Tillykke! Polar s3+ stride sensor TM W.I.N.D. er det bedste valg til at forbedre din løbeteknik og effektivitet. Brug af følsomme interti-sensorer

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning Webstech Trådløs Sensor Overvågning Brugervejledning Besøg venligst vores hjemmeside for senest opdaterede udgave eller for hjælp Support Dato Version Ændringer 1. Januar 2013 1.0 Nyt layout for 2013 kunder

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Margrethe Høstgaard Global Sales Support, Cand. Agro., MBA Ole Green opfinder og grundlægger af WEBSTECH - med sensorenheder til ensilage Gns. tab af ensilage

Læs mere

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Udarbejdet af: DLBR ADVICE Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15,

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR Side 1 til vandsensor Introduktion Vandsensoren er designet til at opdage vand, f.eks. ved oversvømmelser i din bolig. Den kan placeres alle steder, hvor der kan være risiko

Læs mere

Liftophængte skiveslåmaskiner

Liftophængte skiveslåmaskiner Liftophængte skiveslåmaskiner SB SM SMF SB-skiveslåmaskiner SB-skiveslåmaskiner er udstyret med den glatte JF knivbjælke. JF knivbjælken er kendetegnet ved: Egenskaber: Helt glat underside: JF knivbjælken

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Maestro. Fremtiden inden for pneumatisk enkeltkorns-såteknik

Maestro. Fremtiden inden for pneumatisk enkeltkorns-såteknik Maestro Fremtiden inden for pneumatisk enkeltkorns-såteknik PHILIPP HORSCH: Adskillige års hårdt udviklingsarbejde ligger til grund for Maestro og dens innovative doserings- og separeringssystem. Tusindvis

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere

Årsmøde Plante & Miljø

Årsmøde Plante & Miljø Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:

Læs mere

Flerkanals-AV-receiver. Start her Hej, her har du en hurtig installationsvejledning

Flerkanals-AV-receiver. Start her Hej, her har du en hurtig installationsvejledning Flerkanals-AV-receiver STR-DN1020 Start her Hej, her har du en hurtig installationsvejledning 1 Opsætning af højttalerne 2 Tilslutning af tv og andre enheder 3 Andre tilslutninger 4 Valg af højttalere

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

FarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn

FarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn FarmTest - Bygninger nr. 6-2002 Stålsiloer til korn Stålsiloer til korn Af landskonsulent Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Titel: FarmTest - Bygninger nr. 6. Stålsiloer til korn

Læs mere