KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

Transkript

1 FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr. På de næste sder fnder du en oversgt over de træk, der kendetegner et folkeeventyr. Oversgten kan være en hjæp, både når du læser et eventyr, og Þ HANDTNGS MOTVER a9ergãrg ffe barn tl volçsøn dø tre pføver åøt bernløse ægtepãx rwalsørng faøí"n çannbalsmz for ryllølsø når du selv skal skrve et. Der er en række handlngsmotver, som går gen langt de fleste folkeeventyr. Overgang fra barn tl voksen: den unges angst for at blve voksen og angst for seksualteten. Det er en farefuld overgang. Den unge begver sg ud på en 'rejse' og blver modnet gennem forskellge prøver. Det blver vejen tl en ny denttet, f.eks. udvklngen fra fattg bondesøn tl modtageren af det halve kongerge, fra nav bondesøn tl kvk og snarrådg, handlekraftg og stærk ung mand. De tre prøver: Drvkraften mange eventyr er, at helten/heltnden skal gennem nogle ptøver, næsten altd tre. Ved at bestå dsse prøver vser hovedpersonen, at han/hun er handlekraftg, snedg eller klog - er værdg tl at være eventyrets helt/heltnde. Det barnløse ægtepar, der endelg får en søn/datter og næsten mster ham/hende gen. Rvalserng famlen: modsætnngsforhold mellem søskende, msundelse, rvalserng og konkurrence famlen. Kannbalsme: Stedmoderen eller heksen vl kke blot dræbe helten eller heltnden, men også 'spse' og tlntetgøre dem. Fortryllelse: Den kommende ægtefælle er fortryllet tl et dyr eller en grusom person. Fortryllelsen kan kun ophæves genne.m kærlghed, mod og handlekraft.,l- 7

2 UNVERS ovef'r'lãt:t]:rge eløry1ør er Folkeeventyr fyldt med kugler, guldæbler, talende dyr og frygte me og mag er helt selvfølgelg for personerne kke spor, men agerer bare den. Manden gk ud for at se, hvad det var/ og da han åbnãlã dørert, stod der en stor sbjørn. - Godaften! sagde sbjørnen. - Godaften! sagde manden. -Vl du gve mg dn yngste datter, så skal jeg gøre dg lge så rg, som du nu er fattg, sagde sbjørnen. (Fra: Østen for solen og vesten for månen) KOMPOSTON þror ologsls sprng td Kompostonen er kronologsk: V hører om begvenhederne den 'rgtge' rækkefølge, og der er sjældent skft mellem handlngsforløb. Den socalt mest betydnngsfulde præsenteres først, og den for fortællngen mest betydnngsfulde præsenteres sdst, De lange sprng td: Der er ofte mange år mellem begvenhederne, og så pludselg sker selve forløsnngen handlngen meget ntenst. Hun,"a og red" og langt om længe kom de tl et stort fjeld. (Fra: Østen for solen og vesten for månen) Da fløj de langt bort, og faderen sad ene tlbage hos den onde kvnde, sukkede og tænkte ofte på den afdøde gode hustru. Men da et år var forløbet, kom søsteren hjem og spurgte efter sne elleve brødre, men fk ntet svar derpå. (Fra: De 11 svaner) fast syns.,rnlç.l strulçturøn hj"rrrwr"'rdø - h"mar" Eventyrene blver fortalt ud fra en fast synsvnkel: en alvdende fortæller, der kender hele forløbet og har sympat med helten/heltnden. Mange folkeeventyr erbygget over strukturen hjemme - ude - hjemme. Helten eller heltnden (hovedpersonen) befnder sg begyndelsen hjemme trygge omgvelse, men begver sg så ud verden, ud på eventyr mod det problemfyldte og voldsomme, hvor konflkten opstår. Efter at have klaret sg gennem prøvelser og udfordrnge, vender han hjem gen, og måske får han et nyt hjem. Hjemme er det kendte, f,eks. gården, huset, slottet (kulturen). Ude er det ukendte, f.eks. skoven, bjerget, havet (naturen). Grænsen mellem hjemme og ude markerer ofte også overpangen mellem vrkelghed og fantas. 8

3 En gammel enkemand havde en eneste sør., og han levede hjemme hos faderen... Drengen (sønnen) gk tl Bjærgmandshøjery trak den røde munderng, satte sg på den røde hest og tog den røde hund med sg, så red han ud tl det sted, hvor trolden skulle ko'mme op af havet for at hente hende. (Fra: Det gode sværd) r Som du skkert allerede ved, begynder folkeeventyr næsten altd med den faste ndlednngder aar engøng. Denne begyndelse sgnalerer, at man nu bevæger sg nd en anden verden. Den faste slutnng Snp snap snude eller De leaede lykkelgt er et sgnal om, at man nu bevæger sg ud af den magske verden gen. Nogle eventyr slutter desuden med en morale. PERSONER/ AKTøRER, \ãvylø øgerlslãbøf Folkeeventyrets aktører har sjældent navne, men kendetegnes ved deres egenskaber og socale status: sønnen, datteren, den fattge kone, bonden, kongen, dronnngen, prnsessen, soldaten, trolden, heksen, dyrene. Hvs personerne har navne, er det meget almndelge navne som Per, Poul, Lars eller Hans. Det kan også være navne, der udtrykker en egenskab hos personen: Askepot, Snehvde, Esben Askepuster og Vlderng Kongesøn. Personerne tllægges enkle og bestemte egenskaber, som samtdg er deres rolle gennem hele eventyret. Der va engang en enke, der havde to døtre. Den ene var smuk og flttg, den anden grm og doven. (Fra: Mor Hulda) slçurlç"n døn srrru]ç}çø dun gatnlu døn yngs ø En person med høj status er oftest ond eller en skurk, der kke har rent mel posen. Den smukke er altd god, sådan som du kender det fra f.eks. Askepot og Snehade. Den gamle er noget særlgt, og ofte afslører eventyrets personer deres mere eller mndre heldge egenskaber mødet med det gamle menneske. Den yngste søn/ datter er ofte den, som va sn naturlge væremåde og godhed vnder 'splllet'/løser opgaven/blver belønnet. 9 ô

4 handl"lçr aftíg" Pel.solJ_øf' folkeeventyret møder v mange handlekraftge personet som beskrves ud fra deres ofte ret markante og skæbnesvangre handlnger. Det gver spændng og dynamk: Da den unge mand hørte dette, fk han stor lyst tl eventyr, og han gk lge op på slottet og sagde, at han vlle forsøge det den næste nat. Da den gamle konge så ham, fk han ondt af ham, og han frarådede ham at ndlade sg på det, da det vst kke vlle gå ham bedre end de andre. Han blev mdlertd ved st forsæt,... (Fra: Prnsessen med de tolv par guldsko) \o o\ É q) ø OJ v F xlat, tø a get og fast" vønð'írtgør Gentagelser skaber fylde handlngen og tydelggør udvklngen og eventyrets forløb. Prøver og begvenheder gentages oftest tre gange. Tetallet er et magsk nøgletal eventyrenes verden, f.eks. tre brødte, tre prøver, tre ønsker, tre gåder. Når begvenheder blver gentaget, øges ntensteten og spændngen. Det blver større og størce eller farlgere og farlgere. Rm, remser og faste vendnger blver ofte gentaget. De er med tl at bnde hstoren sammen. lat

5 SPROG øns opþjggød" stutnytger.prertrrsø,dø stl dal'g þor& "g unþu a3-tníngex M()DTÆTNNGER Sætnngerne er bygget ens op. Grundleddet er placeret langt fremme sætnngen, ford tngen/personen er vgtg for handlngen. Sætnngerne begynder tt med et bndeord, ford stlen er opremsende: Og... Og så... Udsagnsleddet fortæller ofte om handlng og bevægelse, ford der sker så meget et folkeeventyr. Der er meget dalog eventyrene. Der er næsten altd kun to personer samtale ad gangen. Sætnngerne er korte og enkle. Det hænger sammen med, at eventyrene kke ndeholder beskrvelser og reflekson. Derfor er der heller kke mange beskrvende tllægsord. Eventyr ndeholder forskellge modsætnnger. De fortæller om selve kernen hstoren, og de er tt årsag tl de konflkter, eventyret dybest set handler om. 7 t L t TYPSKE MODSÆTNNGER ER rg <+ fattg smuk <+ grm gammel +> ung 5 e <+ llls Çod <+ ond t + g klog <+ dum 5ku k <+ helt vrkelghed <+ fantas menneske <+ dyr (dæmon) troskab <+ utroskab opgave \\\ "rr"' \\\\ SKURK j l a. Fnd nogle af de forskellge eventyr, der er nævnt eksempler fra oversgten sde kan fordele dem mellem jer klassen. b. c. Læs dem deres helhed. Fnd forskellge eksempler på eventyrkendetegn, som har lært om Folkeeventyrets kendetegn på sde skal bl.a. søge efter typske personer, handlngsmotver, sproglge kendetegn og modsætnnger. Tal klassen om forskelle og lgheder mellem dsse kendetegn. Forbered jer på at fortælle eventyrene for hnanden eller for yngre klasser. skal forberede fortællngen med nspraton fra opskrften på sde 5. ì 11