Hvordan har du det? 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? 2013"

Transkript

1 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise Margrethe Arildsen Jakobsen og Julie Christiansen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

2 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Karina Friis Mathias Lasgaard Marie Hauge Pedersen Jes Bak Sørensen Louise Margrethe Arildsen Jakobsen Julie Christiansen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Marts 2014

3 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 Titel: Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner Bind 2 Forfattere: Finn Breinholt Larsen (projektansvarlig) Karina Friis Mathias Lasgaard Marie Hauge Pedersen Jes Bak Sørensen Louise Margrethe Arildsen Jakobsen Julie Christiansen Copyright: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2014 Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse det skal herunder fremhæves, at rapporten er udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Udgiver: Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf.: (sekretær Ingerlise Andersen) Denne rapport citeres således: Larsen FB, Friis K, Lasgaard M, Pedersen MH, Sørensen JB, Jakobsen LMA, Christiansen J. Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner. Bind 2. Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling; ISBN-nr: EAN-nr: Udgivelse: Marts 2014 Oplag: Tryk: Zeuner Grafisk A/S Layout: DESIGN CONCERN Forside: Hanne Ravn Hermansen 2

4 FORORD Hermed foreligger Region Midtjyllands tredje sundhedsprofil. Profilen er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? Den første sundhedsprofil blev lavet i 2006, da regionen endnu var under dannelse, og den anden i er helt unikt. Det samlede datasæt indeholder oplysninger fra mere end borgere i alderen 16 år og opefter. De mange oplysninger om borgernes sundhed vil i de kommende år blive brugt i såvel den praktiske tilrettelæggelse af sundhedsarbejdet som til forskning, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden. Sundhedsprofilerne er i den mellemliggende periode blevet brugt ved udarbejdelse af sundhedspolitikker i kommunerne, i forbindelse med regionens sundhedsplanlægning, ved udarbejdelse af psykiatriplan, som referencedata ved evaluering af sundhedstilbud til borgerne samt til en række andre formål. Sundhedsprofilen er skrevet ind i sundhedsaftalen mellem region og kommuner. Undersøgelsen bliver desuden i stigende grad brugt til forskning. Med den nye undersøgelse foreligger der en opdateret beskrivelse af sundhedstilstanden i Region Midtjylland, der kan bruges ved tilrettelæggelse af det praktiske sundhedsarbejde i sygehusvæsen, praksissektor og kommuner. Den nye undersøgelse giver samtidig mulighed for at beskrive ændringer i sundhedstilstanden fra 2006 til Hvor meget er andelen af rygere faldet? Er stressniveauet steget? Er der flere, som har en kronisk sygdom? Er fedmekurven knækket? Disse og mange andre resultater fra undersøgelsen tegner tilsammen et billede af udviklingen i folkesundheden i hele befolkningen og i forhold til køn, alder og forskellige sociale grupperinger. Desuden kan man se, hvordan udviklingen har været i de enkelte kommuner. For anden gang gennemføres der Hvordan har du det?- undersøgelser i landets fem regioner samtidig. Begge gange har Statens Institut for Folkesundhed desuden lavet en landsdækkende undersøgelse. I de seks undersøgelser er der en fælles kerne af spørgsmål, som muliggør sammenligninger på tværs af landets 98 kommuner og fem regioner. Baggrunden for dette er, at der i 2009 blev indgået en aftale om organisering og finansiering af sammenlignelige sundhedsprofiler for alle regioner og kommuner med start i Aftalen blev indgået mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet. De regionale sundhedsprofiler gentages med en frekvens på fire år, dog med undtagelse af denne sundhedsprofil, der gennemføres allerede nu for at følge sundhedsaftaleprocessen. Gennem aftalen er der etableret et system for monitorering af sundhedstilstanden på landsplan, som REGION MIDTJYLLAND 3

5 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 10 Læsevejledning RYGNING 12 Hvor mange ryger? Motivation og rådgivning ALKOHOL 26 Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? Motivation og rådgivning FYSISK AKTIVITET 42 Hvor mange er fysisk aktive, inaktive eller stillesiddende i fritiden? Motivation og rådgivning KOST 68 Hvor mange har et usundt kostmønster? Motivation og rådgivning OVERVÆGT 82 Hvor mange er overvægtige? Motivation og rådgivning FYSISK OG MENTAL SUNDHED 100 Selvvurderet helbred Selvvurderet trivsel og livskvalitet Stress KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM 120 Kroniske sygdomme i Hvordan har du det? Forekomsten af 15 kroniske sygdomme Rangordning af kommunerne efter sygdomsforekomst Sygdomsprofiler for kommunerne Multisygdom Sammenfatning

6 9. DE UNGES SUNDHED 156 Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn Sammenfatning REGION MIDTJYLLAND 5

7 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGURER OG TABELLER 1. INDLEDNING 10 Figur 1.1.S Usundt kostmønster - køn, alder og uddannelse. (Eksempel på figur i rapporten) RYGNING 12 Figur 2.1.S Rygevaner Figur 2.2.S Dagligrygere - køn, alder og uddannelse Figur 2.3.S Dagligrygere - kommuner Figur 2.4.S Dagligrygere - kroniske sygdomme Figur 2.5.S Rygning i hjem med børn - kommuner Figur 2.6.S Vil gerne holde op med at ryge Figur 2.7.S Vil gerne holde op med at ryge i forhold til tobaksforbrug.. 22 Figur 2.8.S Vil gerne holde op med at ryge inden for de næste 6 måneder i forhold til tobaksforbrug Figur 2.9.S Ønsker støtte og hjælp til rygestop blandt dagligrygere..23 Figur 2.10.S Ønsker støtte og hjælp til rygestop i forhold til tobaksforbrug Figur 2.11.S Råd fra læge om rygestop Figur 2.12.S Råd fra læge om rygestop i forhold til tobaksforbrug ALKOHOL 26 Figur 3.1.S Tre former for risikabelt alkoholforbrug: Ugentligt rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer Figur 3.2.S Drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - køn, alder og uddannelse Figur 3.3.S Højrisikoforbrug (>14/21) - køn, alder og uddannelse Figur 3.4.S Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - køn, alder og uddannelse Figur 3.5.S Drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - kommuner Figur 3.6.S Højrisikoforbrug (>14/21) - kommuner Figur 3.7.S Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - kommuner Figur 3.8.S Højrisikoforbrug (>14/21) - kroniske sygdomme Figur 3.9.S Ønske om at nedsætte alkoholforbrug Figur 3.10.S Ønske om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til tre former for risikabelt alkoholforbrug Figur 3.11.S Råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug Figur 3.12.S Råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til de tre former for risikabelt alkoholforbrug FYSISK AKTIVITET 42 Figur 4.1.S Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen Figur 4.2.S Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden...43 Figur 4.3.S Fysisk aktivitet i fritiden det seneste år

8 Figur 4.4.S Vigtigste transportmiddel til og fra arbejde eller uddannelse Figur 4.5.S Cykling til og fra daglige gøremål - sommer Figur 4.6.S Cykling til og fra daglige gøremål - vinter Figur 4.7.S Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen (fysisk inaktivitet) - køn, alder og uddannelse Figur 4.8.S Ingen idræt eller anden form for motion i fritiden - køn, alder og uddannelse Figur 4.9.S Stillesiddende i fritiden - køn, alder og uddannelse Figur 4.10.S Passiv transport (bil, knallert m.m.) til arbejde eller uddannelse - køn, alder og uddannelse Figur 4.11.S Fysisk aktivitet 30 minutter om dagen højst én dag om Figur 4.12.S ugen (fysisk inaktivitet) - kroniske sygdomme Fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen (fysisk inaktivitet) - kommuner Figur 4.13.S Ingen idræt eller motion i fritiden - kommuner Figur 4.14.S Stillesiddende i fritiden - kommuner Figur 4.15.S Passiv transport (bil, knallert, m.m.) til og fra arbejde - kommuner Figur 4.16.S Andel der ønsker at være mere fysisk aktiv Figur 4.17.S Andel der ønsker at være mere fysisk aktiv blandt fysisk inaktive personer (fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen højst én dag om ugen, og ingen idræt eller anden form for motion i fritiden) Figur 4.18.S Råd fra egen læge om at dyrke motion Figur 4.19.S Råd fra egen læge om at dyrke mere motion i forhold til fysisk aktivitet 30 minutter om dagen og idræt eller anden motion i fritiden KOST 68 Figur 5.1.S Kostmønster Figur 5.2.S Kostmønster i forhold til frugt Figur 5.3.S Kostmønster i forhold til grønt Figur 5.4.S Kostmønster i forhold til fisk Figur 5.5.S Kostmønster i forhold til fedt Figur 5.6.S Usundt kostmønster - køn, alder og uddannelse Figur 5.7.S Usundt kostmønster - kommuner Figur 5.8.S Usundt kostmønster - kroniske sygdomme Figur 5.9.S Ønske om at spise mere sundt Figur 5.10.S Ønske om at spise mere sundt i forhold til kostmønster...78 Figur 5.11.S Råd fra lægen om at ændre kostvaner Figur 5.12.S Råd fra lægen om at ændre kostvaner i forhold til kostmønster REGION MIDTJYLLAND 7

9 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 6. OVERVÆGT 82 Figur 6.1.S Befolkningens fordeling på vægtklasser Figur 6.2.S Moderat overvægt - køn, alder og uddannelse Figur 6.3.S Svær overvægt - køn, alder og uddannelse Figur 6.4.S Moderat overvægt - kommuner Figur 6.5.S Svær overvægt - kommuner Figur 6.6.S Moderat overvægt - kroniske sygdomme Figur 6.7.S Svær overvægt - kroniske sygdomme Figur 6.8.S Ønske om at tabe sig Figur 6.9.S Ønsker i høj grad at tabe sig i forhold til vægtklasser Figur 6.10.S Råd fra lægen om vægttab Figur 6.11.S Råd fra egen læge om vægttab i forhold til vægtklasser FYSISK OG MENTAL SUNDHED 100 Figur 7.1.S Selvvurderet helbred Figur 7.2.S Dårligt selvvurderet helbred - køn, alder og uddannelse. 102 Figur 7.3.S Dårligt selvvurderet helbred - kommuner Figur 7.4.S Selvvurderet trivsel og livskvalitet Figur 7.5.S Nogenlunde/dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet - køn, alder og uddannelse Figur 7.6.S Nogenlunde/dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet - kommuner Figur 7.7.S Stressniveau Figur 7.8.S Andel med højt stressniveau (PSS>16 point) - køn, alder og uddannelse Figur 7.9.S Andel med højt stressniveau - kommuner KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM 120 Figur 8.1.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.2.S Kommunernes rangorden i forhold til sygdomsbelastning i 2006, 2010 og Figur 8.3.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Favrskov Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.4.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Hedensted Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.5.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Herning Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.6.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Holstebro Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.7.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Horsens Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.8.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Ikast-Brande Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.9.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Lemvig Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.10.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Norddjurs Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.11.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Odder Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.12.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Randers Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger)

10 Figur 8.13.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.14.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Samsø Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.15.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Silkeborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.16.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Skanderborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.17.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Skive Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.18.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Struer Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.19.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Syddjurs Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.20.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Viborg Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.21.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Aarhus Kommune (aktuel sygdom og eftervirkninger) Figur 8.22.S Forekomsten af kroniske sygdomme og multisygdom i den voksne befolkning i 2006, 2010 og Figur 8.23.S Multisygdom - køn, alder og uddannelse Figur 8.24.S Andel med fire eller flere kroniske sygdomme - køn, alder og uddannelse Figur 8.25.S Multisygdom - kommuner Figur 8.26.S Fire eller flere kroniske sygdomme - kommuner DE UNGES SUNDHED 156 Figur 9.1.S Unges rygevaner Figur 9.2.S Dagligrygere blandt unge - køn og alder Figur 9.3.S Tre former for risikabelt alkoholforbrug blandt unge: ugentligt rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer Figur 9.4.S Ugentligt rusdrikkeri blandt unge - køn og alder Figur 9.5.S Fysisk aktivitet blandt unge Figur 9.6.S Fysisk inaktivitet blandt unge - køn, alder Figur 9.7.S Det samlede kostmønster blandt unge Figur 9.8.S Usundt kostmønster blandt unge - køn og alder Figur 9.9.S Unges fordeling på vægtklasser Figur 9.10.S Svær overvægt blandt unge - køn og alder Figur 9.11.S Dårlig søvnkvalitet blandt unge - køn og alder REGION MIDTJYLLAND 9

11 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 1. INDLEDNING Sundhedsprofilen består af to bind: Hovedrapporten (bind 1), der beskriver sundhedstilstand og sundhedsvaner i Region Midtjyllands befolkning i 2013, samt dette bind, sammenligningsbindet (bind 2), der beskriver udviklingen fra 2006 til 2013 og fra 2010 til Formålet med sammenligningsbindet er, at man på baggrund af de tre Hvordan har du det?-undersøgelser fra 2006, 2010 og 2013 kan danne sig et overblik over ændringer i sundhedstilstanden og sundhedsvanerne i perioden. Læsevejledning I figur 1.1.S ses et eksempel på en figur, hvor andelen af dagligrygere i 2006, 2010 og 2013 belyses i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau. Her ses således ændringer over tid i andelen af dagligrygere fordelt på forskellige undergrupper. Farverne på søjlerne indikerer, hvorvidt ændringerne i forekomsten af dagligrygere i de enkelte undergrupper er statistisk signifikante. Sammenligningsbindet består af en række figurer såkaldte sammenligningsgrafer ledsaget af en kort tekst. For en uddybende beskrivelse af de behandlede emner henvises til bind 1, hvor man også finder flere litteraturhenvisninger. I indledningen i bind 1 finder man desuden en beskrivelse af dataindsamlingen, undersøgelsens metode, fremgangsmåden ved vægtning af data samt en oversigt over de personer, der har medvirket ved undersøgelsens gennemførelse. Bind 2 indeholder fire kapitler om sundhedsvaner og et kapitel om overvægt. I disse kapitler beskrives ændringer i befolkningens vaner med hensyn til rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Desuden beskrives udviklingen i befolkningens motivation for at ændre sundhedsvaner og vægtstatus samt de praktiserende lægers rådgivning af borgerne i forhold til at holde op med at ryge, tabe sig, være fysisk aktiv osv. Bind 2 indeholder desuden to kapitler, der beskriver ændringen i borgernes fysiske og mentale sundhed (selvvurderet helbred, trivsel og livskvalitet samt stress) og udviklingen i forekomsten af kroniske sygdomme og multisygdom. I hovedparten af bind 2 beskrives ændringer i sundhedstilstanden hos personer med dansk etnisk baggrund i alderen år. Det betyder, at data er sammenlignelige med sundhedsprofilerne fra 2006 og fra 2010, der også var afgrænset til denne gruppe. Den eneste undtagelse er et kapitel, der omhandler unges sundhedsvaner og sundhedstilstand. Dette kapitel omfatter kun unge personer i alderen år med dansk etnisk baggrund. Ud over en sammenligning af udviklingen fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013 for hele undersøgelsesbefolkningen er der foretaget sammenligninger af undergrupper opdelt efter køn, alder og uddannelsesniveau. Desuden er udviklingen nogle steder beskrevet i forhold til kommuner og kronisk sygdom. 10

12 KAPITEL 1 INDLEDNING FIGUR 1.1.S Usundt kostmønster - køn, alder og uddannelse. Udviklingen og (Eksempel på figur i rapporten) 1 Tallene angiver, at 17 % af alle årige havde et usundt kostmønster i I 2010 var andelen 12 % og i 2013 var andelen 14 %. De liggende søjler repræsenterer en visuel præsentation af dette. Tallene angiver, at andelen med usundt kostmønster blandt årige er faldet med 3 procentpoint i perioden fra 2006 til Farven på søjlen viser, at forskellen er statistisk signifikant. Tallene angiver, at andelen med usundt kostmønster er steget med 1 procentpoint i perioden fra 2010 til Farven på søjlen viser, at forskellen ikke er statistisk signifikant. År Pct Udviklingen Udviklingen Alle , Køn Mand , Kvinde , Alder , , , , Uddannelsesniveau Lavt , Middel , Højt , Signifikant større/mindre Farverne på søjlerne Udviklingen og Udviklingen indikerer, hvorvidt forskellen mellem årene er statistisk signifikant. REGION MIDTJYLLAND 11

13 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget (1), og i perioden fra 2005 til 2009 var hvert fjerde dødsfald i Danmark relateret til rygning (2). Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme såsom lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (3). I dette kapitel beskrives udviklingen i befolkningens rygevaner fra 2006 til Følgende spørgsmål anvendes til at belyse udviklingen i befolkningens rygevaner: Ryger du? Til dette spørgsmål er svarmulighederne 1) Ja, hver dag, 2) Ja mindst én gang om ugen, 3) Ja, sjældnere end hver uge, 4) Nej, jeg er holdt op og 5) Nej, jeg har aldrig røget Hvor meget ryger du i gennemsnit per dag? Bliver der røget indendørs i dit hjem? Udviklingen i perioden fra 2006 til 2013 beskrives generelt. Derudover sammenlignes udviklingen i andelen af rygere i forhold til køn, alder og uddannelse, kommuner samt for 15 kroniske sygdomme, der indgår både i 2006-, og 2013-undersøgelsen. Udviklingen i rygning indendørs i hjem med børn under 16 år sammenlignes på kommuneniveau. Afslutningsvis beskrives udviklingen fra 2006 til 2013 i dagligrygernes motivation for at stoppe med at ryge, andelen der ønsker støtte og hjælp til rygeophør samt udviklingen i dagligrygere, der har modtaget råd fra lægen om rygestop. Hvor mange ryger? Af figur 2.1.S fremgår udviklingen i rygevaner i perioden fra 2006 til Andelen af storrygere er fra 2006 til 2013 faldet fra 17 % til 10 %. Samtidig er andelen, der ryger mindre end 15 cigaretter om dagen, og lejlighedsrygere også faldet en smule, mens andelen af eksrygere og aldrigrygere er steget. I perioden fra 2010 til 2013 har der ligeledes været et fald i andelen af storrygere fra 13 % til 10 %. Samtidig er andelen af eksrygere steget. 12

14 KAPITEL 2 RYGNING FIGUR 2.1.S Rygevaner. Udviklingen Pct Signifikant større / mindre end i 2006 Signifikant større / mindre end i Storryger (15+ cigaretter per dag) Moderat ryger (<15 cigaretter per dag) Lejlighedsryger Eksryger Aldrig ryger REGION MIDTJYLLAND 13

15 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.2.S Dagligrygere - køn, alder og uddannelse. Udviklingen og År Pct Udviklingen Udviklingen Alle Køn Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Signifikant større/mindre 14

16 KAPITEL 2 RYGNING Rygning - køn, alder og uddannelse Der er sket et stort fald i andelen af dagligrygere i perioden 2006 til 2013, jævnfør figur 2.2.S. I 2006 var der 27 %, der røg dagligt. I 2010 var andelen af dagligrygere 22 %, og i 2013 er andelen nede på 18 %. Både i perioden fra 2006 til 2013 og fra 2010 til 2013 ses faldet i andelen af dagligrygere både for mænd og kvinder, blandt alle aldersgrupper og på tværs af uddannelsesniveau. Fra 2006 til 2013 ses der et større fald i andelen, der ryger dagligt, blandt mænd end blandt kvinder. I forhold til alder er det specielt i aldersgrupperne år og år, at andelen af dagligrygere er faldet mest. I forhold til uddannelse er det især blandt personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau, at der har været et fald i andelen af dagligrygere fra 2006 til REGION MIDTJYLLAND 15

17 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.3.S Dagligrygere - kommuner. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Herning Ikast-Brande Favrskov Horsens Hedensted Holstebro Samsø Viborg Skanderborg Aarhus Lemvig Ringkøbing-Skjern Silkeborg Randers Skive Struer Syddjurs Norddjurs Odder Region Midtjylland Signifikant større/mindre 16

18 KAPITEL 2 RYGNING Rygning - kommuner Figur 2.3.S viser udviklingen fra 2006 til 2013 i andelen af dagligrygere i forhold til de forskellige kommuner. I perioden fra 2006 til 2013 har der været et signifikant fald i andelen af dagligrygere i alle kommuner. Faldet svinger fra 4 % i Ringkøbing-Skjern til 13 % i Silkeborg. I perioden fra 2010 til 2013 har der været et signifikant fald i andelen af dagligrygere i følgende kommuner: Viborg, Skanderborg, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Randers, Skive, Struer, Syddjurs, Norddjurs og Odder. Faldet svinger fra 3 % i Viborg, Skanderborg og Aarhus til 7 % i Odder. REGION MIDTJYLLAND 17

19 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.4.S Dagligrygere - kroniske sygdomme. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Grå stær Forhøjet blodtryk Allergi Migræne, hyppig hovedpine Slidgigt, leddegigt Astma Hjertekrampe Diskusprolaps, andre rygsygdomme Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Knogleskørhed Tinnitus Blodprop i hjertet Signifikant større/mindre 18

20 KAPITEL 2 RYGNING Rygning - kroniske sygdomme I perioden fra 2006 til 2013 har der været et fald i andelen af dagligrygere blandt stort set alle sygdomsgrupper, jævnfør figur 2.4.S. Dette gør sig gældende for følgende sygdomme: Allergi Forhøjet blodtryk Migræne eller hyppig hovedpine Astma Grå stær Kræft Knogleskørhed Diskusprolaps og andre rygsygdomme Slidgigt, leddegigt Tinnitus Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Det største fald i forekomsten af dagligrygere ses blandt personer med bronkitis/for store lunger/rygerlunger. Blandt personer med disse sygdomme var der i 2006 i alt 56 %, som røg dagligt. I 2013 er denne andel nede på 40 %. I perioden fra 2010 til 2013 har der været et fald i andelen af dagligrygere inden for følgende ni sygdomsgrupper: Forhøjet blodtryk Allergi Migræne eller hyppig hovedpine Slidgigt, leddegigt Astma Diskusprolaps og andre rygsygdomme Kræft Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Knogleskørhed Tinnitus Blodprop i hjertet REGION MIDTJYLLAND 19

21 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.5.S Rygning i hjem med børn - kommuner. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Odder Aarhus Holstebro Horsens Herning Favrskov Hedensted Silkeborg Skanderborg Struer Ringkøbing-Skjern Syddjurs Viborg Ikast-Brande Skive Lemvig Samsø Norddjurs Randers Region Midtjylland Signifikant større/mindre 20

22 KAPITEL 2 RYGNING Rygning i hjem med børn kommuner Der er sket en markant udvikling fra 2006 til 2013 i andelen af hjem med børn, hvor der dagligt ryges indendørs. I 2006 var andelen 19 %. I 2010 var den faldet til 9 %, og i 2013 er andelen af hjem med børn, hvor der dagligt ryges indendørs, nede på 5 %, jævnfør figur 2.5.S. Fra 2006 til 2013 har der været et signifikant fald i alle kommuner, og fra 2010 til 2013 har der været et fald i andelen af hjem med børn, hvor der dagligt ryges indendørs, i følgende kommuner: Aarhus, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg, Ikast-Brande, Skive, Lemvig, Samsø, Norddjurs og Randers. Nogle kommuner har haft et større fald end andre. De største fald i perioden fra 2006 til 2013 ses i Norddjurs, Randers og på Samsø. I Norddjurs blev der dagligt røget indendørs i hvert tredje hjem med børn i 2006, mens andelen er nede på 7 % i Tilsvarende tal for Randers og Samsø er henholdsvis 26 % til 2 % og 30 % til 6 %. REGION MIDTJYLLAND 21

23 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.6.S, 2.7.S OG 2.8.S Vil gerne stoppe med at ryge. Udviklingen Figur 2.6.S Vil gerne holde op med at ryge. Udviklingen Figur 2.7.S Vil gerne holde op med at ryge i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen Pct Pct Nej Ja, men har ikke planlagt hvornår Ja, inden for 6 måneder Ja, inden for 1 måned 0 Storryger (15+ cigaretter per dag) Moderatryger (<15 cigaretter per dag) Lejlighedsryger Figur 2.8.S Vil gerne holde op med at ryge inden for de næste 6 måneder i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen Pct Storryger (15+ cigaretter per dag) Moderatryger (<15 cigaretter per dag) Lejlighedsryger Motivation og rådgivning I dette afsnit beskrives udviklingen i borgernes motivation for at stoppe med at ryge, samt udviklingen i andelen, der er blevet rådet af egen læge til rygestop i perioden fra 2010 til Det har ikke været muligt at beskrive udviklingen i befolkningens motivation for rygestop fra 2006 til 2013, idet spørgsmålet fra 2006 ikke er sammenligneligt med spørgsmålene fra 2010 og Hvor mange vil gerne stoppe med at ryge? Figur 2.6.S-2.8.S viser udviklingen fra 2010 til 2013 i andelen, der ønsker at holde op med at ryge. Fordi svarmulighederne til spørgsmålet i 2006 adskiller sig fra 2010 og 2013, vises udviklingen i andelen, der er motiverede til at stoppe med at ryge, kun for perioden 2010 til Figur 2.6.S-2.8.S viser, at der fra 2010 til 2013 ikke har været nogen signifikant udvikling i andelen af rygere, der ønsker at holde op med at ryge. Selv om der har været et ret markant fald i andelen af rygere, er rygerne i 2013 altså lige så motiverede for at holde op med at ryge, som det var tilfældet i

24 KAPITEL 2 RYGNING FIGUR 2.9.S OG 2.10.S Vil gerne have støtte og hjælp til rygestop. Udviklingen Pct Figur 2.9.S Ønsker støtte og hjælp til rygestop blandt dagligrygere. Udviklingen Signifikant større / mindre end i 2006 Signifikant større / mindre end i Ja Nej Figur 2.10.S Ønsker støtte og hjælp til rygestop i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen Pct Signifikant mindr e end i 2006 Signifikant mindr e end i Storryger (15+ cigaretter per dag) Moderatryger (<15 cigaretter per dag) Lejlighedsryger Hvor mange vil gerne have støtte og hjælp til rygestop? I 2013 ville 42 % af dagligrygerne, der ønskede at stoppe med at ryge, gerne have støtte og hjælp til dette, jævnfør figur 2.9.S. Andelen er faldet fra 61 % i 2006 og 50 % i Figur 2.10.S viser, at andelen af storrygerne, der ønsker støtte og hjælp til rygestop, er faldet fra 66 % til 48 % i perioden fra 2006 til Ligeledes har der i samme periode været et fald fra 51 % til 34 % blandt personer, der dagligt ryger mindre end 15 cigaretter. I 2006 fik lejlighedsrygerne ikke stillet spørgsmålet om, hvorvidt de ønsker støtte og hjælp til rygestop, hvorfor lejlighedsrygerne i 2006 ikke indgår i opgørelsen. Fra 2010 til 2013 har der været et fald i andelen, der ønsker støtte og hjælp til rygestop, blandt storrygerne og blandt personer, der dagligt ryger mindre end 15 cigaretter og blandt lejlighedsrygerne. REGION MIDTJYLLAND 23

25 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 2.11.S OG 2.12.S Råd fra lægen om rygestop. Udviklingen Figur 2.11.S Råd fra læge om rygestop. Udviklingen Figur 2.12.S Råd fra læge om rygestop i forhold til tobaksforbrug. Udviklingen Pct Ja Nej Husker ikke Signifikant større / mindre end i 2006 Signifikant mindre end i 2010 Pct Storryger (15+ cigaretter per dag) Moderatryger (<15 cigaretter per dag) Lejlighedsryger Signifikant større end i 2006 Signifikant større end i 2010 Rådgivning fra egen læge om rygestop Der har i perioden fra 2006 til 2013 og i perioden fra 2010 til 2013 været et lille fald i andelen af befolkningen, der af egen læge i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet til at stoppe med at ryge, jævnfør figur 2.11.S. Dette skal ses i forhold til, at andelen af dagligrygere er faldet fra 27 % til 18 % i samme periode, jævnfør figur 2.1.S. Det skal i denne forbindelse nævnes, at i 2006 blev svarpersonerne spurgt om, hvorvidt de havde fået råd om rygestop inden for de seneste tre år, og i 2010 og 2013 om de havde fået råd om dette inden for de seneste 12 måneder. Spørgsmålene er således ikke helt identiske. Figur 2.12.S viser, at der i perioden fra 2006 til 2013 har været en stigning fra 36 % til 46 % blandt storrygerne, der af egen læge i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet til at stoppe med at ryge. Ligeledes har der i samme periode været en stigning fra 28 % til 36 % blandt personer, der ryger mindre end 15 cigaretter om dagen, som er blevet rådet til at stoppe med at ryge. I perioden fra 2010 til 2013 har der været en stigning fra 41 % til 46 % blandt storrygerne, der af egen læge i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet til at stoppe med at ryge. 24

26 KAPITEL 2 RYGNING Sammenfatning Andelen af dagligrygere er i perioden fra 2006 til 2013 faldet fra 27 % til 18 %. Faldet i andelen af dagligrygere ses både for mænd og kvinder, blandt alle aldersgrupper og på tværs af uddannelsesniveau. Andelen af storrygere er i samme periode faldet fra 17 % til 10 %. Fra 2006 til 2013 ses der et større fald i andelen af dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder, og i forhold til alder kan man se, at det specielt er i adersgrupperne år og år, at andelen af dagligrygere er faldet mest. I forhold til uddannelse er det specielt personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau, der har en lavere forekomst af dagligrygere i 2013 i forhold til Referencer 1. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risk factors and public health in Denmark. Scand.J.Public Health 2008;36 Suppl 1: Juel K. Koch MB. Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år. Betydningen af rygning og alkohol. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, I perioden fra 2006 til 2013 har der været et fald i andelen af dagligrygere blandt stort set alle sygdomsgrupper. Det største fald ses blandt personer med kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger. Blandt personer med disse sygdomme var der i 2006 i alt 56 %, som røg dagligt. I 2013 er denne andel nede på 40 %. Med hensyn til rygning i hjem med børn er der sket en betydelig ændring i perioden fra 2006 til 2013, idet andelen er faldet fra 19 % til 5 %. Nogle kommuner har haft et større fald end andre. De største fald i perioden fra 2006 til 2013 ses i Norddjurs, Randers og Samsø. I Norddjurs blev der dagligt røget indendørs i hvert tredje hjem med børn i 2006, mens andelen var nede på 7 % i Tilsvarende tal for Randers og Samsø er henholdsvis 26 % til 2 % og 30 % til 6 %. Selv om der har været et ret markant fald i andelen af rygere, er rygerne i 2013 lige så motiverede for at holde op med at ryge, som det var tilfældet i Det ses også, at flere storrygere og personer, der ryger mindre end 15 cigaretter om dagen, i 2013 af egen læge er blevet rådet til at stoppe med at ryge, end det var tilfældet i REGION MIDTJYLLAND 25

27 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Hvis kvinder drikker flere end 14 genstande om ugen og mænd flere end 21 genstande, vurderes det, at der er høj risiko for at blive syg på grund af alkohol. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke drikker flere end fem genstande ved samme lejlighed (1). På baggrund af de tre Hvordan har du det?-undersøgelser fra 2006, 2010 og 2013 vil udviklingen i alkoholforbruget blive beskrevet i dette kapitel. Udviklingen inden for hver af de tre former for risikabelt alkoholforbrug: højrisikoforbrug, ugentligt rusdrikkeri og tegn på alkoholproblemer belyses. Derudover beskrives udviklingen i andelen med et risikabelt alkoholforbrug i kommunerne samt andelen med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer med kronisk sygdom. Til sidst i kapitlet belyses udviklingen i andelen, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug samt andelen, der har fået råd af egen læge om at nedsætte forbruget. Nedenfor ses definitionerne på de tre former for risikabelt alkoholforbrug, der er gennemgående i kapitlet: Højrisikoforbrug. Et forbrug på flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd. I 2006 er der spurgt til alkoholforbrug på en anden måde end i 2010 og I 2006 angav respondenterne et samlet antal genstande i løbet af en uge, mens der i 2010 og 2013 skulle angives et antal (øl/alkoholcider, vin/hedvin, spiritus/alkoholsodavand) for hver dag i løbet af ugen. I dette sammenligningsbind vises der for højrisikoforbrug af alkohol derfor kun tal fra 2010 og Ugentligt rusdrikkeri. Indtagelse af fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen. Tegn på alkoholproblemer. Tegn på alkoholproblemer er målt ved hjælp af CAGE-C, der består af seks spørgsmål om alkoholvaner (se boks 3.1.S). Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? Af figur 3.1.S fremgår udviklingen i alkoholforbruget i perioden fra 2006 til Ugentligt rusdrikkeri. Fra 2006 til 2013 er der sket et lille fald i andelen, der ugentligt drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikker). Der er ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen af rusdrikkere fra Højrisikoforbrug af alkohol. Fra 2010 til 2013 er der sket et lille fald i andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd). Tegn på alkoholproblemer. I perioden fra 2006 til 2013 og i perioden fra 2010 til 2013 har der været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. Boks 3.1. CAGE-C 1. Har du inden for det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2. Er der nogen, der inden for det sidste år har brokket sig over, at du drikker for meget? 3. Har du inden for det sidste år følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner? 4. Har du inden for det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller blive tømmermændene kvit? 5. Drikker du alkohol uden for måltiderne på hverdage? 6. Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol? Hvis der i spørgsmål 1-5 svares ja to eller flere gange, eller der svares ja én gang i spørgsmål 1-5, og der i spørgsmål 6 svares, at der drikkes alkohol mere end fire dage om ugen, tolkes det som tegn på, at personen har alkoholproblemer (2). 26

28 KAPITEL 3 ALKOHOL FIGUR 3.1.S Tre former for risikabelt alkoholforbrug: Ugentligt rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer. Udviklingen og Pct Signifikant mindre end i 2006 Signifikant mindre end i Ugentligt rusdrikkeri (5+) Højrisikoforbrug (>14/21) Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) REGION MIDTJYLLAND 27

29 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.2.S Drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - køn, alder og uddannelse. Udviklingen og År Pct Alle , Køn Mand , Kvinde ,4-0, Alder ,0-0, , ,1 0, ,9 0, Uddannelsesniveau Udviklingen Udviklingen Lavt ,0-0, Middel Højt ,0 0, Signifikant større/mindre 28

30 KAPITEL 3 ALKOHOL Risikabelt alkoholforbrug - køn, alder og uddannelse De følgende tre figurer viser udviklingen over tid i andelen, der mindst en gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikkeri), andelen der har et højrisikoforbrug af alkohol, og andelen der viser tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) i forhold til køn, alder og uddannelse. Ugentligt rusdrikkeri. Af figur 3.2.S fremgår, at der i perioden fra 2006 til 2013 overordnet set har været et lille fald i andelen, der mindst én gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed. Faldet gør sig gældende hos mænd, hos årige og blandt personer med et middelhøjt uddannelsesniveau. I perioden fra 2010 til 2013 har der overordnet set ikke været en ændring i andelen af rusdrikkere, men der ses dog et mindre fald i andelen af rusdrikkere blandt årige og blandt personer med middelhøjt uddannelsesniveau. REGION MIDTJYLLAND 29

31 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.3.S Højrisikoforbrug (>14/21 genstande per uge) - køn, alder og uddannelse. Udviklingen År Pct - + Alle Køn Udviklingen Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Signifikant større/mindre Højrisikoforbrug. Af figur 3.3.S fremgår, at der fra 2010 til 2013 har været et lille fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol. Faldet ses for både mænd og kvinder, på tværs af uddannelsesniveau og blandt alle aldersgrupper bortset fra de årige. 30

32 KAPITEL 3 ALKOHOL FIGUR 3.4.S Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - køn, alder og uddannelse. Udviklingen og År Pct Udviklingen Udviklingen Alle , Køn Mand Kvinde ,2-0, Alder ,5 0, , , Uddannelsesniveau Lavt ,7-0, Middel ,8-0, Højt Signifikant større/mindre Tegn på alkoholproblemer. Af figur 3.4.S fremgår, at i perioden fra 2006 til 2013 har der overordnet set været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. Faldet gør sig gældende hos mænd og hos årige. I samme periode har der dog været en lille stigning blandt de årige. I perioden fra 2010 til 2013 har der ligeledes været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. I denne periode har faldet været størst blandt mænd og blandt årige. REGION MIDTJYLLAND 31

33 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.5.S Drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - kommuner. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Hedensted , Randers , Herning , Ikast-Brande , Norddjurs ,4 0, Skanderborg ,6 0, Samsø , Aarhus ,7-0, Syddjurs , Holstebro , Horsens ,2-0, Skive , Viborg Silkeborg Struer Odder Lemvig Ringkøbing-Skjern , Favrskov , Region Midtjylland , Signifikant større/mindre 32

34 KAPITEL 3 ALKOHOL Risikabelt alkoholforbrug - kommuner Figur 3.5.S, figur 3.6.S og figur 3.7.S viser udviklingen over tid i andelen, der mindst en gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikkeri), andelen der har et højrisikoforbrug af alkohol, og andelen der viser tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) i forhold i de forskellige kommuner. Ugentligt rusdrikkeri. Af figur 3.5.S fremgår, at der i perioden fra 2006 til 2010 har været et fald i andelen af rusdrikkere i Samsø, Lemvig, Syddjurs, Viborg og Silkeborg. Fra 2010 til 2013 er der ikke sket nogen signifikante ændringer i andelen af rusdrikkere i kommunerne. REGION MIDTJYLLAND 33

35 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.6.S Højrisikoforbrug (>14/21 genstande per uge) - kommuner. Udviklingen Udviklingen År Pct - + Norddjurs Herning Holstebro Skive Viborg Syddjurs Horsens Randers Hedensted Skanderborg Favrskov Ikast-Brande Aarhus Samsø Ringkøbing-Skjern Lemvig Struer Silkeborg Odder Region Midtjylland Signifikant større/mindre 34

36 KAPITEL 3 ALKOHOL Højrisikoforbrug. Figur 3.6.S viser udviklingen fra 2010 til 2013 i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol i kommunerne. Det fremgår, at der har været et signifikant fald i følgende kommuner: Odder, Silkeborg, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Aarhus, Ikast-Brande, Favrskov, Skanderborg og Hedensted. REGION MIDTJYLLAND 35

37 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.7.S Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - kommuner. Udviklingen og Udviklingen Udviklingen År Pct Skanderborg , Samsø Herning Norddjurs ,6 0, Hedensted ,7 0, Skive ,7 0, Randers , Favrskov ,3-0, Ikast-Brande ,9-0, Odder , Viborg , Syddjurs Horsens , Aarhus , Lemvig Holstebro Struer Ringkøbing-Skjern , Silkeborg Region Midtjylland , Signifikant større/mindre 36

38 KAPITEL 3 ALKOHOL Tegn på alkoholproblemer. Figur 3.7.S viser, at der for hovedparten af kommunerne ikke har været en ændring fra 2006 til 2013 i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. Der har dog været et fald i Samsø og Odder. Tilsvarende har der fra 2010 til 2013 været et fald i andelen med tegn på alkoholproblemer i Ringkøbing-Skjern og i Silkeborg, mens der for de andre kommuner ikke har været signifikante ændringer. REGION MIDTJYLLAND 37

39 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 FIGUR 3.8.S Højrisikoforbrug (>14/21 genstande per uge) - kroniske sygdomme. Udviklingen Udviklingen År Pct - + Blodprop i hjertet Grå stær Hjertekrampe Migræne, hyppig hovedpine Diskusprolaps eller andre rygsygdomme Allergi Slidgigt, leddegigt Kræft Forhøjet blodtryk Tinnitus Sukkersyge Astma Knogleskørhed Kronisk bronkititis, for store lunger, rygerlunger Hjerneblødning, blodprop i hjernen Signifikant større/mindre 38

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser,

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser, SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 6. OVERVÆGT I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi (1). En global undersøgelse af udviklingen i Body

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

An apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til 1600-tallet.

An apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til 1600-tallet. Hvordan har du det? Online Nr. 3 august 7 Tema: Forebyggelse i almen praksis Praktiserende lægers rådgivning om ændring af sundhedsvaner Louise Nordvig, Sundhedskonsulent. Indhold 1 Praktiserende lægers

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere