Kontrolinstruks for plantebeskyttelsesmidler 2010

Transkript

1 Kontrolinstruks for plantebeskyttelsesmidler 2010 Sagsnummer: jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

2 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010 Bidragyder(e): Plantedirektoratet, Miljø Fotograf(er): Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: pdir@pdir.dk Websted: ISBN (Tryk) ISBN (Web)

3 Indholdsfortegnelse 1. Formål Retsgrundlag Overordnede oplysninger Definition af plantebeskyttelsesmidler Almindelige bestemmelser Generelt Hvem er omfattet af ordningen? Udvælgelse af kontroladresser Varsling Kontrollens gennemførelse Hvad skal tages med på kontrolbesøg? Sikkerhedsforskrifter og veterinære forskrifter Behandling af kontrolrapporter Distriktskontorets registrering og ekspedition af kontrolrapporter Instruksen ikrafttræden Kontrol af plantebeskyttelsesmidler Indledning Kontrolbesøget Udfyldelse af kontrollørskema i VAKS Tillæg Tillæg A: Krydsoverensstemmelseskrav 2.18 og 2.19, jf. vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse, december Krav 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Krav 2.19 Anvendelse plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal Tillæg B: Giftige og meget giftige plantebeskyttelsesmidler Tillæg C: Danske midler, det er forbudt at besidde incl. evt. undtagelsesvilkår Tillæg D: Tjekliste i forbindelse med besigtigelse af kemikalierum Tillæg E: Afleveringsattest til forbudte og udenlandske plantebeskyttelsesmidler Tillæg F: Huskeliste til kontrolbesøget = 1

4 1. Formål Formålet med kontrollen er at forebygge unødvendig belastning og sundhedsfare i forbindelse med opbevaring, besiddelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Kontrolinstruksen er skrevet til de kontrollører, der udfører kontrollen. Da den er skrevet til Plantedirektoratets kontrollører, kan der være internt sprogbrug og henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor Plantedirektoratet ikke har adgang til. Hvis der er bilag knyttet til instruksen, vil de normalt også være tilgængelige, men der kan være tilfælde, hvor vi har vurderet, at den kontrollerede har mulighed for omgå kontrollen, hvis de pågældende informationer er offentligt tilgængelige. Af denne grund kan enkelte bilag være klassificeret som interne arbejdsdokumenter, der kun er tilgængelige for medarbejdere i Plantedirektoratet. Der vil ske en årlig revision af kontrolinstruksen. Der kan dog i løbet af året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på hjemmesiden samtidigt med, at kontrollørerne modtager ændringerne 2. Retsgrundlag Lov om kemiske stoffer og produkter, nr af 22. december Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, nr. 533 af 18. juni Lovbekendtgørelse om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, nr. 758 af 29. juni Bekendtgørelse om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget, nr. 492 af 7. juni Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, nr. 227 af 16. marts (Overførsel af kontrolopgave fra styrelsen til Plantedirektoratet). Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, nr. 268 af 31. marts Bekendtgørelse om undervisning og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v for erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler, nr. 557 af 9. juni Overordnede oplysninger Kontrollen med pesticider i landbruget, gartnerier og frugtplantager har hidtil været delt mellem Plantedirektoratet, styrelsen og kommunerne. I oktober 2005 fremlagde regeringen Handlingsplan for en styrket kemikalieindsats, hvor det af handlingsplanens punkt 8 fremgår, at der etableres en enstrenget pesticidkontrol i landbruget, gartnerierne og frugtplantagerne, og at denne kontrol placeres hos Plantedirektoratet. Kontrollen samles i Plantedirektoratet i 2 trin: 1. I 2006 blev kontrollen med opbevaring, besiddelse og anvendelse af pesticider overført fra styrelsen til Plantedirektoratet. 2. I 2010 er kontrollen med sprøjtecertifikat og bevis og vaske- og påfyldningspladser overført fra kommunerne til Plantedirektoratet. 2

5 ministeriet har med virkning fra 1. januar 2006 fastsat krydsoverensstemmelseskrav om, at der kun må anvendes godkendte pesticider, samt at midlerne kun må bruges til de afgrøder, som de er godkendt til og i de foreskrevne doser og antal behandlinger, jf. krav 2.18 og 2.19 og bedømmelse i tillæg A. Der er fra 1. januar 2007 som følge af hygiejneforordningen for foder fastsat krydsoverensstemmelse for udarbejdelse af en sprøjtejournal for pesticider. Miljø varetager kontrolopgaven for Foder, samtidig med at der kontrolleres for det nationale krav om at føre sprøjtejournal. Miljøstyrelsen er fortsat regelansvarlig myndighed for opgaverne vedr. opbevaring, besiddelse og anvendelse af pesticider. Plantedirektoratet er ansvarlig for tilsyn og kontrol med opgaverne, sagsbehandling, håndhævelse og sanktionering af overtrædelser og afrapportering til FødevareErhverv ved overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav. 3.1 Definition af plantebeskyttelsesmidler Den generelle betegnelse Bekæmpelsesmidler dækker over to hovedgrupper af midler: Plantebeskyttelsesmidler (pesticider) Den ene hovedgruppe er plantebeskyttelsesmidlerne, som også kaldes pesticider eller sprøjtemidler. Disse bruges i landbrug, skovbrug, gartneri- og havebrug som ukrudtsmidler (herbicider), insektmidler (insekticider) og svampemidler (fungicider). Også midler til plantevækstregulering og bejdsning betragtes som plantebeskyttelsesmidler. Mosegrise- og muldvarpegifte betragtes ligeledes som plantebeskyttelsesmidler, men Miljøstyrelsen fører kontrollen, idet der gælder særlige regler for disse meget giftige midler. Et plantebeskyttelsesmiddel indeholder et eller flere aktivstoffer, som gør at midlet virker på den ønskede måde. Biocider Biocider er produkter, der er fremstillet for at slå andre levende organismer ihjel. Det kan f.eks. være træbeskyttelsesmidler, rottemidler, konserveringsmidler, eller bekæmpelsesmidler mod myg. Plantedirektoratets pesticidkontrol skal alene kontrollere gruppen af plantebeskyttelsesmidler (dog ikke mosegrise- og muldvarpegifte). Miljøstyrelsen kontrollerer fortsat biociderne. Hvis du ved et kontrolbesøg konstaterer, at der opbevares rottegift, mosegrisegift eller muldvarpegift, skal du orientere jordbrugeren om, at disse oplysninger vil blive videregivet til styrelsen. Det skyldes at disse midler er meget giftige og kræver autorisation at bruge og opbevare. Du skal ikke påbyde jordbruger at bortskaffe disse midler. 3.2 Almindelige bestemmelser Kontrollen skal udføres efter bestemmelser i Plantedirektoratets generelle kontrolinstruks fra 20. april

6 3.2.1 Generelt Til kontrollen kan publikationen Vejledning i Planteværn 2010 anvendes til at slå midler op i forhold til godkendelse, dosering, anvisningsvilkår vedr. afgrøde, etc. Denne publikation er udleveret til alle kontrollører. Endvidere kan følgende databaser anvendes: Miljøstyrelsens hjemmeside med søgemulighed på godkendte midler. Der kan søges på handelsnavn og aktivstof og det fremgår hvilke afgrøder midlet er godkendt til. Gå ind på emnet Bekæmpelsesmidler på venstre side af skærmen. Herefter i følgende rækkefølge: Pesticider, Godkendte plantebeskyttelsesmidler, Oversigten-Godkendte plantebeskyttelsesmidler : Middeldatabasen udgivet af Danmarks Jordbrugsforskning og Dansk Landbrugsrådgivning: Af databasen fremgår hvilken dosering de enkelte plantebeskyttelsesmidler må anvendes i. Middeldatabasen kan kun anvendes som et supplerende redskab til at finde oplysninger om dosering og aktivstof. I tvivlstilfælde om midlets karakter eller som henvisning til det lovgivningsmæssige, kan Miljø kontaktes Hvem er omfattet af ordningen? Reglerne om opbevaring, besiddelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler gælder for enhver, der opbevarer, besidder eller anvender plantebeskyttelsesmidler på sin jordbrugsvirksomhed, gartneri og væksthus. Reglerne om sprøjtejournaler gælder for ejere og brugere af jordbrugsbedrifter med et samlet jordtilliggende på mindst 10 ha. De 10 ha er inkl. lejede og forpagtede arealer. Bedrifterne skal have SKAT s ejendomsbenyttelseskoder 05, 07 og 17. Juletræskulturer og pyntegrøntkulturer på under 10 år betragtes som landbrugsafgrøder og er omfattet af kravet om sprøjtejournal. Øvrigt skovbrug over 10 år er ikke omfattet af sprøjtejournalkravet. Uanset størrelse er jordbrugsbedrifter med arealer, der bliver anvendt til frugtplantage, frilandsgrøntsager, væksthusgartnerier og planteskoler altid omfattet af reglerne om sprøjtejournal (ejendomsbenyttelseskode 05). Hvis en maskinstation selv ejer eller forpagter et areal, der er omfattet af reglerne, skal maskinstationens sprøjtejournal efterses. Det er altid ejer eller bruger af arealerne, der har ansvar for, at journalen bliver ført. En bruger er en person, der har lejet eller forpagtet et areal Udvælgelse af kontroladresser Der skal i 2010 gennemføres i alt 670 kontroller af plantebeskyttelsesmidler. 4

7 Ca. 570 kontroller af plantebeskyttelsesmidler gennemføres som led i den fælles kontrol af krydsoverensstemmelseskrav. De 570 kontroller svarer til 1 % af de jordbrugere, der er støtteberettigede til at modtage enkeltbetaling i De resterende ca. 100 kontroller gennemføres på adresser, der meldes ud til distrikterne i takt med, at der ved sagsbehandling eller ved henvendelse fra f.eks. Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, kommunerne eller private bliver behov for yderligere kontroller. Miljø forsøger dog som udgangspunkt at få hovedparten af disse adresser med i de ordinære adresseudtræk. Udvælgelsen af de ca. 570 kontroller, der gennemføres med Plantedirektoratets fælles KOkontrol, er foretaget ved risikobaseret eller tilfældig udtagning. Hvis en kontrol har en udtræksårsag, der starter med KO_ er en del af den fælles KO population. Udvælgelsen af de ca. 100 kontroller, der gennemføres som rene pesticidkontroller, foretages af Miljø på baggrund af en risikovurdering. Virksomheden udtages på CVR-nr. eller CPR-nr. Forud for kontrollen skal der i HEMA eller via den kontrolforberedende rapport til KO-kontrol foretages et opslag på, hvilke ejendomme (ejendomsnr.) og hvilke arealer (marknr.), som kontrollen skal omfatte. Der kan således i 2010 ikke frit udvælges kontroladresser på stedet til den fælles KO-kontrol. Såfremt kontrollører gennem øvrig kontrol kommer i besiddelse af oplysninger om ulovlige forhold vedr. opbevaring, besiddelse eller anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, kan kontrolløren vælge at foretage en almindelig pesticidkontrol ved samme lejlighed. Efterfølgende tages kontakt til Miljø med oplysninger om virksomhedens CVR-nr. og baggrunden for, at virksomheden er udtaget til kontrol. Herefter kan Miljø manuelt udtrække virksomheden til fysisk kontrol af plantebeskyttelsesmidler. Miljø opretter sagen i DCK. Se endvidere Plantedirektoratets generelle instruks på intranettet, som Kontrol udarbejder, vedr. indberetning af ulovligheder konstateret ved øvrig kontrol Varsling Kontrol af plantebeskyttelsesmidler er en uvarslet kontrol. En varsling af kontrol med plantebeskyttelsesmidler vil forspilde kontrollens formål. Ved kontrollørens ankomst til kontroladressen, skal der fremvises Plantedirektoratets legitimationskort. Inden selve kontrollen begynder, skal der afleveres et brev til jordbruger, der informerer om, hvad formålet er med kontrollen. Et standardinformationsbrev, hvor der henvises til retssikkerhedsloven, skal bruges ved uvarslede kontrolbesøg, jf. den fælles KO-instruks. Kontrol anbefaler, at kontrolløren ved blandede kontrolbesøg (varslet/uvarslet), altid starter med den uvarslede kontrol først. Hvis jordbruger inden kontrolbesøget spørger kontrolløren, om der er en uvarslet kontrol med, er svaret: Det kan jeg ikke oplyse om. Yderligere information om varslingsregler og brug af varslingsbreve findes i Den generelle Kontrolinstruks (DGK) i afsnittet om retssikkerhed. Hvis det er nødvendigt at varsle kontrollen, skal der VAKS udfyldes en varslingsdato og klokkeslæt. Felterne udfyldes umiddelbart efter adressen er indlæst Kontrollens gennemførelse Kontrolperioden for de ca. 570 pesticidkontroller, der gennemføres sammen med Plantedirektoratets fælles KO-kontrol, er fra 15. marts 2010 til 1. november

8 Kontrolperioden for de resterende ca. 100 pesticidkontroller, løber frem til 31. december Såfremt jordbruger udtaget til ordinær pesticidkontrol inden kontrolbesøget oplyser, at der ikke længere drives jordbrug, skal kontrolløren snarest tage kontakt til Miljø med henblik på en annullering og eventuel udtagning af ny virksomhed. Hvis der er tale om en virksomhed fra den fælles KO-population, rettes der henvendelse til Kontrol, der efterfølgende orienterer Miljø og Foder om den annullerede kontrol og i samme forbindelse orienteres sektorerne om CVR-nummeret på en eventuel anden virksomhed, der i stedet er udtaget til den fælles KOkontrol. Hvis der er risiko for at antallet af budgetterede kontrolbesøg ikke nås, skal distriktslederen i god tid inden den 1. november 2010 for kontroller på den fælles KO-population og inden den 31. december 2010 for øvrige kontroller give besked til såvel Miljø som Kontrol. Jordbrugeren skal yde den nødvendige bistand for kontrollen, herunder fremvisning af bilag, regnskab eller anden dokumentation, der er nødvendig for at gennemføre kontrollen. Hvis kontrollen ikke kan afsluttes på stedet, f.eks. fordi sprøjtejournalen skal eftersendes, skal kontrolløren efter udløbet af 3-dages fristen fremsende kontrolrapport eller evt. høringsbrev til jordbruger. Plantedirektoratet er i henhold til 49 i lov om kemiske stoffer og produkter bemyndiget til uden retskendelse mod behørig legitimation at få adgang til private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at få oplysninger til brug for kontrollen, herunder at bede politiet om bistand. Hvis kontrolløren nægtes adgang til en virksomhed, skal dette meddeles Miljø og Kontrol hurtigst muligt, der herefter tager stilling til, hvordan kontrollen i så fald skal gennemføres. Der foretages som udgangspunkt ikke besigtigelse i jordbrugers private hjem Hvad skal tages med på kontrolbesøg? Der skal tages følgende med ved kontrolbesøg: Bærbar PC Personlige værnemidler, jf. nedenstående afsnit om sikkerhedsforskrifter. Digitalt kamera som kan anvendes til fotografering af evt. ulovlige midler (omfang og etikette) Inden selve kontrolbesøget kontrolleres udtræksårsagen i DCK blandt andet med henblik på at identificere virksomheder, der er udtaget til KO_PEST Sikkerhedsforskrifter og veterinære forskrifter Ved kontrollen skal Plantedirektoratets generelle sikkerhedsforskrifter for distrikterne følges. Forskrifterne, der er udarbejdet af sikkerhedsudvalget, findes på intranettet under hovedmenuen Sikkerhed/Sikkerhedsforskrifter for kontrollører og prøvetagere. Der er fare for kontakt med plantebeskyttelsesmidler ved besigtigelse af kemikalieskab, herunder flytning af dunke, m.m. ved gennemgang af hvilke midler, der er opbevaret. Vær derfor opmærksom på at anvende de nødvendige personlige værnemidler, se retningslinier i sikkerhedsforskrifterne. I forbindelse med besigtigelse skal der som minimum anvendes handsker og sikkerhedsbriller. 6

9 Afhængig af kontrolsituationen bør der anvendes: - sikkerhedsfodtøj - engangsdragt - gummiforklæde - åndedrætsværn Hvis der ikke er etableret udluftning/ventilation på kontrolstedet, skal der foretages en udluftning inden kontrollen gennemføres. Efter besigtigelse skal handsker skylles/vaskes og hænderne vaskes. Såfremt der er tvivlsspørgsmål om sikkerhedsforhold, kan sikkerhedsrepræsentanten i Plantedirektoratet kontaktes. Veterinære forskrifter for, hvordan man forholder sig på ejendomme med husdyr, er beskrevet i Kontrol s instruks om generelle forhold ved kontroller. Den generelle instruks findes på intranettet under fanebladet kontroller/kontrolinstrukser Behandling af kontrolrapporter OK-sager Kontroller uden bemærkninger til hverken pesticider eller foder afsluttes med en krydsoverenstemmelseskontrolrapporten, hvoraf det fremgår, at Plantedirektoratet ingen bemærkninger har til kontrollen. OK-brev fra VAKS udskrives ikke, medmindre jordbruger særligt anmoder herom. Der må ikke videregives oplysninger om sanktionsgrænser. I alle OK-sager skal feltet videresendt til enhed udfyldes med dato for overførsel til sektoren udfyldes. Herefter skal sagen afsluttes i Captia. Du afslutter sagen ved at sætte + i feltet Afsluttet. Ansvarlig enhed og udførende enhed forbliver at være dit distrikt og du vedbliver at stå som sagsbehandler. Kontrollen er nu gennemført og afsluttet. Overtrædelsessager der medfører en høring Kontrolløren iværksætter en høring, hvis der konstateres en overtrædelse. Et høringsbrev dannes efter indtastning i VAKS. Du må ikke danne et brev, hvis der er valideringsfejl på sagen efter kontrol af skema er gennemført. Høringsbrevet udskrives og udleveres eller sendes til jordbrugeren. I tilknytning til udlevering af høringsbrev skal jordbruger mundtligt orienteres om konstaterede overtrædelser, herunder overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav og den karaktergivning, der måtte følge af en krydsoverenstemmelsesovertrædelse.. Såfremt der er taget billeder under kontrolbesøget, skal de med i høringsbrevet som bilag. Billederne kan enten printes sort/hvid billeder på stedet eller eftersendes til jordbruger fra distriktskontoret. Billederne importeres til Captia og tilknyttes den aktuelle pesticidsag. Såfremt der ved kontrolbesøget konstateres udenlandske eller danske midler med forbudte aktivstoffer (forbudte midler), er der i høringsbrevet indsat forvarsel om, at midlerne skal bortskaffes på lovlig vis, f.eks. på den kommunale modtagestation, og at der skal indsendes dokumentation for bortskaffelsen til distriktskontoret. Der er i den forbindelse udarbejdet en afleveringskvittering, der er udfyldt med jordbrugers navn og CVR-nr. Jordbruger skal herefter aflevere det ulovlige middel og have stempel og underskrift fra f.eks. den lokale genbrugs- eller modtagestation. 7

10 Det er vigtigt, at gøre jordbrugere opmærksom på, at der skal indsendes dokumentation for at de forbudte midler er afleveret til destruktion senest 14 dage efter at høringsbrevet er udleveret. I de tilfælde, hvor høringsbrevet først fremsendes efter kontrolbesøget, er det særlig vigtigt, at du mundtlig gør jordbruger opmærksom på reglerne om bortskaffelse af forbudte midler, herunder indsendelse af dateret dokumentation for lovlig bortskaffelse af de ulovlige midler. Inden du overdrager en høringssag til sektoren skal du sikre dig, at felterne sendt i høring. høringssvar modtaget og videresendt til enhed er udfyldt. Sagen skal have statuskoden FJL. Alle høringssager overdrages til Miljø straks efter høringsfristens udløb eller umiddelbart efter, at jordbruger har indsendt høringssvar. I Captia skal du slette dig selv som sagsbehandler og ændre ansvarlig enhed fra distrikt til Miljø. Hvis jordbruger indsender høringssvar skal du gemme/skanne og tilknytte høringsvaret i Captia under pesticidsagen. Samtidig overføres sagen til Miljø, der foretager den videre sagsbehandling. Du sletter dig selv som sagsbehandler og lader feltet stå tomt og den Ansvarlige enhed ændres fra dit distrikt til Miljø. Har du under kontrolbesøget taget digitalbilleder kan du importere billederne direkte til Captia, ved at tilslutte digitalkameraet til din computer. Herefter importeres billederne og tilknyttes den aktuelle sag. Alle billeder fra kontrolbesøget tilknyttes i Captia den aktuelle pesticid sag. Før sagen overføres til sektoren skal du sikre dig, at alle breve der er udleveret under kontrolbesøget er registret på sagen i Captia. Kopi af afgørelser i sager, hvor der indgives politianmeldelse, vil blive sendt til distriktet. Notatpligt Hvis du mundtligt modtager oplysninger vedrørende den kontrollerede virksomhed, som har betydning for sagens afgørelse, skal du ifølge offentlighedsloven 6 skrive et notat, som skal vedhæftes på sagen. Nedenstående link henviser til tasteinstruksen er udarbejdet af Miljø og vedrøre kontrol af gødningsregnskaber og harmoniforhold, men den kan med fordel også anvendes ved kontrollen med plantebeskyttelsesmidler. Du finder tasteinstruksen på intranettet: FOR /Di123Sektor for /Bilag_til_Di123Sektor for _Tasteinstruks_SEKTOR FOR _sagsbehandling_i_captia_%28s%29.doc Billeder Vær opmærksom på, at billeder som skal indgå i sagen som dokumentation, skal sendes i høring hos jordbruger og opbevares på sagen i captia. Sagsstyring For at holde styr på hvor langt en sag er i høringsprocessen kan det være en god idé at oprette en søgning i Captia, der fremsøger sager, hvor datoen for høringssvaret er overskredet. Du kan f.eks. lave en søgning, der kører dagligt og fremsøger de sager, som du skulle have mod- 8

11 taget høringssvar fra. Du kan få Outlook til at minde dig om søgningen og få sendt besked til din (se ovenfor omtalte tasteinstruks punkt 8). Der er endvidere udviklet en række rapporter til brug for distrikternes sagsstyring. Rapporterne findes på intranettet under Folder-Enhed KKE-VAKS Distriktskontorets registrering og ekspedition af kontrolrapporter For pesticidkontroller, der indgår i KO-kontrolpopulationen, registreres det samlede tidsforbrug på alle 14 krav under disse aktivitetsnumre: KO-kontrolbesøg registreres i DAKAR under aktivitetsnummer: PD Fælles KO-kontrol For pesticidkontroller, der ikke indgår i KO-kontrolpopulationen, anvendes aktivitetsnummer: Pesticidkontrol: Der noteres en rapport pr. besøg. I tilfælde, hvor det er nødvendigt, at foretage et genbesøg for at følge op på et påbud betragtes genbesøget som et nyt besøg, der registreres på samme måde som anført ovenfor. Ved kontrolperiodens udløb henholdsvis den 1. november 2010 på den fælles KOkontrolpopulation og den 31. december 2010 for øvrige kontroller meddeler distriktet til Miljø, om alle bestilte kontroller er gennemført Instruksen ikrafttræden Nærværende instruks træder i kraft den 29. marts

12 4. Kontrol af plantebeskyttelsesmidler 4.1 Indledning Fordelingen af kontrolopgaver mellem styrelsen og Plantedirektoratet pr.1.april 2006 aftalt således: Område Jordbrugers opbevaring, besiddelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (dog undtaget mosegrise- og muldvarpegifte) Jordbrugers opbevaring, besiddelse og anvendelse af biocider (rottegift, m.m.) Producenter, importører og forhandlere af plantebeskyttelsesmidler som f.eks. kornog foderstof forretninger. Indberetninger fra politi og SKAT om ulovlig import og fra firmaer om mulige ulovlige produkter hos konkurrenter. Indberetninger fra Fødevarestyrelsen om fund af ulovlige pesticidrester i frugt og grønt samt fra naboer om ulovlig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, f.eks. overtrædelse af anvisningsvilkår om afstand til vandløb og sprøjtefrister. Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, Herunder revurdering af midler. Kontrolmyndighed Plantedirektoratet Miljøstyrelsens kemikalieinspektion Miljøstyrelsens kemikalieinspektion Miljøstyrelsens kemikalieinspektion Plantedirektoratet Miljøstyrelsens pesticidkontor 10

13 4.2 Kontrolbesøget I praksis forventes kontrollen gennemført som følgende: Jordbruger anmodes om at fremvise, hvor plantebeskyttelsesmidler opbevares. Jordbruger spørges også om, der opbevares pesticider andre steder f.eks. om jordbruger har lejet sig ind i andre bygninger/lader eller lagerfaciliteter. Opbevaringsforhold besigtiges på samtlige lokaliteter af virksomheden (kontrol af om der opbevares midler - og sundhedsmæssigt forsvarligt, er evt. giftige midler under lås, er midler i original emballage, står tilberedt sprøjtevæske uden tilsyn). Under besigtigelsen noteres handelsnavnene på de konstaterede midler på et stykke papir. Såfremt der besiddes midler med udenlandsk etikette noteres endvidere navn på aktivstof samt doseringskrav på midlet. I tillæg D er det udarbejdet en tjekliste, som kan anvendes som huskeliste, når kemikalierummet besigtiges. Efter besigtigelsen gennemføres resten af kontrollen ved køkkenbordet, hvor jordbruger anmodes om at fremvise sin sprøjtejournal. På baggrund af oplysninger indhentet under besigtigelsen og i sprøjtejournalen udfyldes kontrolopgave 4071PM_10 i VAKS. Som udgangspunkt skal der kun angives konstaterede overtrædelser i VAKS, dog med undtagelse af en række stam- og grundoplysninger. Rapporten afsluttes med et OK-brev (eller en KO-rapport) eller et høringsbrev. Såfremt rapporten sendes i høring orienteres jordbruger mundtligt om, hvilke regler der er overtrådt. I det følgende er gennemgået de enkelte punkter i kontrollørskemaet. Der er i parentes angivet et nummer, svarende til nummereringen i kontrollørskemaet i VAKS. 4.3 Udfyldelse af kontrollørskema i VAKS Opbevaring Samlet dyrket og udtaget areal Kontrollen indledes med at anføre virksomhedens samlede dyrkede og evt. udtagne areal i den vækstsæson, hvor sprøjtning(er) kontrolleres. I VAKS er det punkterne 2A og/eller 2B på første faneblad. Dvs. kontrolleres sprøjtninger udført i vårbyg i april 2010 i sprøjtejournalen, skal der tages det samlede dyrkede og udtagne areal for høsten Kontrolleres f.eks. sprøjtning udført i vinterhvede i september 2010, skal der tages det samlede dyrkede og udtagne areal for høsten Denne oplysning hentes fra jordbrugerens gødningsplanlægning, ansøgning om enkeltbetaling, sprøjtejournal eller lignende for det relevante høstår. Dette sikrer samtidig, at alle marker/afdelinger er anført i sprøjtejournalen samt at markerne/afdelingerne er rigtigt identificeret. Arealoplysningen kan anføres i to kategorier: Angiv i ha, det samlede dyrkede og udtagne areal (landbrug, frilandsgartneri, planteskole, frugtplantage) (2A) Angiv i m 2, det samlede dyrkede areal (gartneri, væksthus) (2B) 11

14 Der kan kun anføres arealoplysning i én af kategorierne. Har en virksomhed både jordbrug og gartneri, skal der ske en arealomregning, således at virksomhedens samlede areal, anføres enten i ha eller m 2. 1 ha = m 2. Arealoplysningerne anvendes ved den automatiske beregning af karakteren Omfang ved bedømmelse af evt. overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav. Både dyrkede og udyrkede arealer skal indgå i virksomhedens samlede areal i forhold til sprøjtning, idet det af enkeltbetalingsbestemmelserne fremgår, at på udyrkede arealer gælder forbuddet mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler alene fra 1. oktober forud for ansøgningsåret til 31. august i ansøgningsåret, dvs. det er mulighed for at sprøjte 1 måned. Forbuddet gælder ikke selektive midler, der anvendes med henblik på bekæmpelse af kæmpebjørneklo og flyvehavre. Opbevares plantebeskyttelsesmidler, rester af midler eller tom brugt emballage Miljø- og sundheds mæssigt forsvarligt, utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af fødevarer, fo derstoffer, lægemidler eller lignende (2C) Jordbruger kan opbevare plantebeskyttelsesmidler i f.eks. laden, i en container, særskilt kemikalierum, private garage eller lign. Der foretages som udgangspunkt ikke besigtigelse af privat bolig. Der kan sammen med plantebeskyttelsesmidler være opbevaret andre bekæmpelsesmidler f.eks. rottegift eller helt andre kemiske produkter. Plantedirektoratet har alene hjemmel til at kontrollere plantebeskyttelsesmidler hos jordbruger. Miljøstyrelsens kemikalieinspektion varetager fortsat kontrollen med øvrige kemiske produkter, herunder mosegrise- og muldvarpegifte hos personer, som har en tilladelse til at anvende disse meget giftige midler. Ca personer har en sådan tilladelse. Disse midler bliver ofte opbevaret i et sort aluminiumsrør med dødningehoved på. Såfremt kontrolløren under tilsynet bliver opmærksom på uforsvarlig opbevaring af disse midler, gives der besked på mail til pesticidgruppen (dl_pesticid), som vil informere Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen. Såfremt der ved kontrolbesøget konstateres en dunk uden etikette (ikke identificerbar middel), kan kontrolløren kun opfordre jordbruger til at bortskaffe midlet. Der er i dag ikke lovhjemmel til at påbyde jordbruger at bortskaffe uidentificerbare midler. Er der mistanke om omgåelse af reglerne, afrapporteres omstændighederne til Miljø i forhold til input til ønske om lovændring. Plantebeskyttelsesmidler findes i bl.a. væske-, granulat- og tabletform. Nogle af de nye midler udformes i tabletform, da det er hensigtsmæssigt i forhold til frostsikring og midlet er let at samle op, hvis man taber det på jorden. Bemærk, at opbevaring af dunke uden etiket betragtes som sundhedsmæssig og miljømæssig uforsvarlig opbevaring af plantebeskyttelsesmidler. Finder du en dunk uden etiket, der indeholder plantebeskyttelsesmiddel, udfylder du pkt. 2C. Der skal under hvert kontrolbesøg foretages en konkret vurdering af, om plantebeskyttelsesmidler opbeva res - og sundhedsmæssigt forsvarligt, utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af fødevarer, foderstoffer, lægemidler eller lignende. En konkret vurdering vil naturligvis altid være individuel. Der er i det følgende opstillet nogle situationer for opbevaring af plantebeskyttelsesmidler, der ikke kan accepteres. Som hovedregel kan man sige, at hvis de opbevaringsforhold, som du ser ved et kontrolbesøg ikke sikre tilstrækkelig afskærmning i forhold til børn eller opbevares utilsigtet i forhold til en miljømæssig vurdering, må opbevaringsforholdene betegnes 12

15 som uforsvarlige. Det anses ikke som miljømæssigt forsvarligt, at dunke/pakninger med plante-beskyttelsesmidler ligger ned, således, at der er risiko for udsivning/spild. Plantebeskyttelsesmidler må ikke stå på nederste hylde i laden, og i øvrigt ikke opbevares, hvor der er risiko for, at børn kommer i kontakt med midlerne, f.eks. på gårdspladsen. Plantebeskyttelsesmidler må endvidere ikke stå ved siden af fodersække, madvarer eller lægemidler. Desuden må midlerne ikke fore findes på foderborde, i nærheden af foderautomater, blandingsanlæg, krybber mv. De samme regler gæl der for hel eller delvis tom emballage. Plantebeskyttelsesmidler må ikke opbevares, hvor der kan ske udledning til afløb, der fører til dræn eller lignende. Opbevaring af plantebeskyttelsesmidler må således generelt kun ske på fast underlag. Der for anses det også som uforsvarlig opbevaring, at plantebeskyttelsesmidler opbevares på et underlag af sten, grus eller ral selvom, det skulle være under tag. Såfremt der er direkte fare for udledning af midler, skal der gives besked til Miljø, som vil informere den aktuelle kommune, som varetager kontrollen med udledning fra landbrugsejendomme. En palle med plantebeskyttelsesmidler, der står i laden kan heller ikke betegnes som forsvarlig miljømæssig opbevaring, idet der er risiko for, at der kan ske beskadigelse af emballage med efterfølgende udslip, som følge af de daglige arbejdsgange i laden (til- og frakobling af maskineri, reparation af maskineri mv.). Miljøstyrelsen vurderer, at en gammel kummefryser udstyret med hængelås, opfylder kravet til forsvarlig opbevaring. Et kemikalierum uden afløb er også en forsvarlig opbevaring, såfremt døren altid er lukket ind til kemikalie rummet. Et tilsyneladende rodet kemikalierum er ikke basis for en høring for uforsvarlig opbevaring, medmindre, der er dunke der ligger ned med fare for udsivning eller spild. Bemærk, at opbevaring af dunke uden etiket betragtes som sundhedsmæssig og miljømæssig uforsvarlig opbevaring af plantebeskyttelsesmidler. Finder du en dunk uden etiket, der indeholder der i øvrigt er plantebeskyttelsesmidler, der ikke opbevares forsvarligt, tages et billede af opbevaringsforholdene, som kan anvendes som bevis i en evt. politisag. Konstaterer du, at plantebeskyttelsesmidler bliver opbevaret uforsvarligt, skal du give jordbruger et mundtligt påbud om, at få tingene bragt i orden. Jordbruger skal inden 14 dage fra besøgsdatoen have bragt sine opbevaringsforhold i orden. Notér i supplerende bemærkninger under pkt. 2C opbevaring, at du har givet jordbruger et mundtligt påbud. Efterfølgende udleverer/fremsender du altid et påbudsbrev, der skriftligt påbyder jordbruger inden 14 dage efter kontrolbesøget, at få sine opbevaringsforhold lovliggjort. Brevskabelonen findes i Captia under SMJ_PM_10_Påbud_ uforsvarlig_opbevaring. Høringsbrevet og påbudsbrevet udleveres/fremsendes samtidigt. Efter fristen for påbuddets opfyldelse, skal der ske et genbesøg for at se om de uforsvarlige opbevaringsforhold er lovliggjort. Hvis dette ikke er tilfældet kan der efterfølgende ske politianmeldelse af jordbruger for uforsvarlig opbevaring af plantebeskyttelsesmidler. 13

16 Efter genbesøget skal sagen overdrages til Miljø. I Captia ændres ansvarlig enhed fra distriktet til Miljø og kontrolløren sletter sig selv som sagsbehandler. I feltet Sagstekst skal dato for og resultatet af genbesøget anføres, således at Miljø kan færdigbehandle sagen. I forbindelse med uforsvarlig opbevaring af pesticider er det vigtigt, at opbevaringsforholdene beskrives indgående. Samtidig skal du tage billeder af den uforsvarlige opbevaring både under selve besøget og eventuelt ved genbesøget. Billederne kan bruges som bevismateriale i en eventuel retssag. Udfyldelse i VAKS. Punkt 2C er en blok, hvor overtrædelsen vælges og de supplerende bemærkninger udfyldes individuelt. Tekster som kan vælges er: Midler, rester af midler eller tomt brugt emballage opbevares - og sundhedsmæssig uforsvarligt Midler, rester af midler eller tomt brugt emballage opbevares uforsvarligt og lettilgængeligt Midler, rester af midler eller tomt brugt emballage opbevares sammen med eller i nærheden af fødevarer Midler, rester af midler eller tomt brugt emballage opbevares sammen med eller i nærheden af foderstoffer Midler, rester af midler eller tomt brugt emballage opbevares sammen med eller i nærheden af lægemidler Opbevares giftige midler I tillæg B er der en oversigt over giftige og meget giftige plantebeskyttelsesmidler. Giftige plantebeskyt telsesmidler er mærket med T (toxic) og Meget giftige plantebeskyttelsesmidler er mærket med TX. Giftige og meget giftige midler kan kendes ved, at der på etiketten er anført et dødningehoved, jf. nede stående markering under Giftig og Meget giftig: Fareklasserne fremgår med sort tryk på orangegul baggrund. Sæt kryds i punkt 2D, hvis der opbevares giftige eller meget giftige midler som ikke er under lås. Husk, at beskrive de konstaterede forhold i det generelle bemærkningsfelt. 14

17 Opbevares alle sprøjtemidler i original emballage Jordbruger må kun opbevare midler i den oprindelige emballage. Midler må således ikke være hældt over i anden dunk eller lignende. Årsagen er dels, at anvisninger fremgår af emballagens etikette, dels at der kan ske forvekslinger mellem midler, og i værst tænkelig tilfælde at midler forveksles med fødevarer (cola-flasker, m.m.). Sæt kryds i punk 2E, hvis der opbevares plantebeskyttelsesmidler som ikke er i original emballage. Husk, at beskrive de konstaterede forhold i det generelle bemærkningsfelt. Er tilberedt sprøjtevæske efterladt uden tilsyn Tilberedt sprøjtevæske må ikke efterlades uden opsyn. Et eksempel kunne være at en sprøjte står med tilberedt væske natten over på en mark. Bestemmelsen er af ældre dato, og der forventes ikke de store overtrædelser på dette område ved kontrollen, idet påfyldning- og rengøringsprocedurer med plantebeskyttelsesmidler er effektiviseret i de senere år. Sæt kryds i punkt 2F, hvis der opbevares sprøjtevæske der er efterladt uden opsyn. Husk, at beskrive de konstaterede forhold i det generelle bemærkningsfelt. Besiddelse Besiddes der udenlandsk plantebeskyttelsesmiddel Ved den fysiske besigtigelse af plantebeskyttelsesmidler skal kontrolløren konstatere, om der besiddes midler, rester af midler eller tom emballage med udenlandsk etikette, dvs. hvor etiketteteksten er forfattet på et andet sprog end dansk. Der er hidtil konstaterede tilfælde med ulovlig besiddelse af midler fra bl.a. Letland, Tyskland og Litauen hos jordbrugere. Ofte er der tale om så store mængder, at der er tale om ulovlig import med det formål at forhandle midlerne videre. Såfremt der observeres et middel med udenlandsk etikette, og mængden af plantebeskyttelsesmidlet vur deres at have et omfang, der rækker udover eget forbrug, skal Miljø straks kontaktes, idet det i så tilfælde skal ske underretning til styrelsens kemikalieinspektion, der har kontrollen med import af midler, jf. skema om arbejdsfordeling, afsnit 4.1. I tilfælde hvor du konstatere så store mængde, at der kan være tale om videresalg, skal du desuden straks kontakte en kollega og/eller din distriktschef med henblik på at få yderligere bistand til gennemførsel af kontrolbesøget. Samtidig skal du blive på bedriften indtil, der kan ske en beslaglæggelse af de ulovlige udenlandske midler. Jordbruger spørges om, hvor midlet er købt, og der bedes om kopi af fakturabilag eller lignende. Såfremt der besiddes udenlandsk middel, sæt kryds i punkt 2G, og der tages et billede af midlet, som kan anvendes som bevis i en evt. politisag. De nærmere omstædigheder beskrives under supplerende bemærkninger. 15

18 Det er i henhold til 47 i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler ikke tilladt at besidde midler med etiketter, der ikke er affattet på dansk. Med andre ord må jordbruger ikke besidde udenlandske midler. Det gælder udenlandske midler, hvad enten midlet indeholder forbudte aktivstoffer eller ej. Besiddes der dansk plantebeskyttelsesmiddel med forbudt aktivstof Ud fra optegnelserne foretaget under besigtigelsen af plantebeskyttelsesmidlerne, foretages der et check af de konstaterede handelsnavne i forhold til den liste, der er indlagt i VAKS over de danske midler, det er forbudt at besidde incl. evt. undtagelsesvilkår (vedlagt som tillæg C). Såfremt handelsnavnet ikke findes på listen med midler, foretages et tjek på aktivstoffet i listen over aktivstof. Miljøstyrelsen har leveret listerne til Plantedirektoratet i marts Det er i henhold til 47 i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler ikke tilladt at besidde midler, der inde holder forbudt aktivstof. Dog er det lovligt at besidde dansk middel med forbudt aktivstof, hvis: midlets anvendelse kun er delvist forbudt, og anvendelsesbegrænsninger fremgår af midlets etikette. hvis der er meddelt dispensation eller tilladelse fra Miljøstyrelsen. I listen midler vises handelsnavnet og navnet på midlets forbudte aktivstof samt evt. undtagelsesvilkår. I listen aktivstof er der en oversigt over hvilke aktivstoffer, der er enten er forbudte eller ikke er godkendt, både nationalt og i henhold til EU-lovgivningen. Sanktionen for besiddelse af dansk forbudt middel/middel med forbudt aktivstof er et påbud om at bortskaffe midlet på lovlig vis. Desuden skal jordbrugeren indsende dokumentation for bortskaffelsen, f.eks. en kvittering fra en genbrugsstation. Herefter følger en politianmeldelse for ulovlig besiddelse. Oftest er der ved overtrædelse tale om danske midler, som jordbruger ikke har været opmærksom på er blevet forbudte. Nogle midler kan have stået længe hos jordbruger, hvilket for nogle væskeholdige midler kan betyde øget koncentration af aktivstof eller omdannelse af stoffer i midlet. Miljøstyrelsens medarbejder har oplyst, at en jordbruger fik svedet en hel marks afgrøde af pga. sprøjtning med et gammelt middel. Såfremt der besiddes dansk plantebeskyttelsesmiddel med forbudt aktivstof, sæt kryds ved pkt. 2H, og vælg eller skriv middel på listen. Under de supplerende bemærkninger skal de yderligere nærmere omstændigheder beskrives, f.eks. hvor stor en mængde der er på lager. Det er vigtigt at disse oplysninger fremgår af kontrolrapporten, idet de har betydning for den efterfølgende sanktionering af besiddelse af forbudte midler. Sprøjtejournal Foreligger der en sprøjtejournal Sprøjtejournalen skal som udgangspunkt være en samlet enhed, for at kunne kaldes en journal. Det vil sige, at sprøjtejournalen ikke kan kaldes en journal, hvis den eksisterer i form af løse papirer, der ikke befinder sig samlet. Derimod kan journalen godt bestå af f.eks. regninger og arbejdssedler samt et markkort, hvis papirerne er samlet, og det klart er indikeret, at der er tale om oplysninger til en sprøjtejournal. Bemærk, at der skal føres journal over alle de anvendte plantebeskyttelsesmidler. 16

19 En sprøjteplan kan gøre det ud for journal, hvis alle krævede oplysninger står i planen. Desuden skal det tydeligt være tilkendegivet, at sprøjtningen faktisk blev udført som planlagt. Det vil sige, der skal stå en dato for den aktuelle sprøjtning eller et tjek-mærke, der tydeligt viser, at der blev sprøjtet efter planen. Sæt kryds i punkt 3A, hvis der ikke er udarbejdet eller forefindes en sprøjtejournal ved kontrolbesøget. Husk, at beskrive de konstaterede forhold i det generelle bemærkningsfelt. Dette er umiddelbart en overtrædelse af KO-krav 2.19, jf. tillæg A. Dog er der ikke krav om udarbejdelse af sprøjtejournal, hvis virksomhedens samlede jordtilliggende incl. forpagtede arealer er under 10 hektar, eller hvis der udelukkende er tale om arealer der anvendes til skovbrug. Der er ikke et krav om, at sprøjtejournalen skal opbevares på bedriften. Såfremt jordbruger har en nabo eller en maskinstation til at sprøjte, skal han efterfølgende, og inden 3 dage, indsende sprøjtejournalen eller en kopi heraf til Plantedirektoratet. Vær opmærksom på, at manglende sprøjtejournal kan skyldes, at der ikke sprøjtes eller at virksomheden er fritaget for udarbejdelse af sprøjtejournal. Angiv i punkt 3B og 3C, hvis dette er baggrunden for den manglende sprøjtejournal. Manglende journal skyldes, at der ikke sprøjtes Hvis jordbrugeren under kontrolbesøget oplyser, at han ikke har ført journal, fordi han ikke anvender plantebeskyttelsesmidler på bedriften, skal kontrolløren, afhængig af årstiden, efterse markerne for sprøjtespor og niveauet af ukrudt, med mindre der ikke findes grundlag for at antage, at oplysningen er ukorrekt, f.eks. markerne er braklagte eller lignende. Hvis den manglende journal skyldes, at bedriften ikke udbringer plantebeskyttelsesmidler skal punkt 3B besvares og sagen skal ikke i høring. Er virksomheden fritaget for reglerne om udarbejdelse af sprøjtejournaler Hvis virksomheden har et samlet areal inklusive tilforpagtede areal på under 10 hektar, eller der udelukkende er tale om skovbrug, er der ikke krav om, at der skal udarbejdes en sprøjtejournal. Sæt kryds i punkt 3C, hvis virksomheden er undtaget fra reglerne om udarbejdelse af sprøjtejournal. Skriv i bemærkningsfeltet hvorfor virksomheden ikke er omfattet af reglerne. Er nødvendige oplysninger i journalen (3D-3K) Sprøjteournalen er ført løbende, dvs. senest 7 dage efter der er anvendt et eller flere plantebeskyttelsesmidler. Journalen skal være ført for alle de marker eller hele det areal, der er sprøjtet. Vær opmærksom på, at sprøjtejournalen som minimum skal indeholde: Mark nr. eller anden identifikation Afgrøde eller kultur der er sprøjtet med plantebeskyttelsesmiddel Hvilket plantebeskyttelsesmiddel der er anvendt Dosering Dato for sprøjtninger Ejer eller brugers navn 17

20 Hvis et helt drivhus med mange borde med forskellige kulturer er sprøjtet samme dato og med samme dosering, er det acceptabelt, hvis der står, at det er "potteplanter", der er sprøjtet. Af journalen skal det dog fremgå, hvad begrebet "potteplanter" dækker. Hvis kulturen i et drivhus består af mange forskellige arter af akvarieplanter, skal alle kulturerne ikke nævnes i journalen. Det skal dog et andet sted fremgå, hvad betegnelsen "akvarieplanter" dækker. Hvis et eller flere af punkterne mangler i sprøjtejournalen sendes kontrolrapporten i høring for mangelfuld udfyldelse af sprøjtejournalen og for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravet. Der er i 2008 indført bagatelgrænser på mindre overtrædelser af KO-kravene. Bagatelovertrædelser er overtrædelser, hvis alvor, omfang og varighed bedømmes til en samlet karakter på max. 5. På bagatelovertrædelser, som det kan lade sig gøre at afhjælpe, skal jordbruger have mulighed for at rette op på overtrædelsen på stedet. Derved bliver der ikke længere tale om en overtrædelse. Kontrolbesøgets længde må dog ikke udvides af den grund. På krav 2.19 om udarbejdelse af sprøjtejournal kan der rettes op på en bagatelovertrædelse, dvs. en overtrædelse med en samlet karakter på max 5 for alvor, omfang og varighed. Ved eventuelle bagatelovertrædelser af 2.19 med karaktererne (der mangler én oplysning om enten anvendt middel, afgrøde, dosering, dato for sprøjtning eller manglende ajourføring af sprøjtejournalen på op til 25 pct. af arealerne) skal jordbruger så vidt det er muligt afhjælpe disse overtrædelser på stedet. Derved giver bagatelovertrædelsen ikke anledning til høring for en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav. Hvis jordbruger ikke kan rette op på bagatelovertrædelsen for 2.19 på stedet, skal overtrædelsen i høring. Jordbruger skal indsende sprøjtejournal med oplysninger for de manglende 25 pct. af markerne senest inden 6 måneder fra kontroldatoen. Derved bliver der ikke længere tale om en bagatelovertrædelse, der udløser en nedsættelse af støtten. Bagatelgrænserne på KO-kravene gælder ikke for de nationale krav, der er til udarbejdelse og ajourføring af sprøjtejournalen. Konstaterer du, at der mangler oplysninger om anvendt middel, afgrøde, dosering, dato for sprøjtning eller at sprøjtejournalen ikke er ajourført senest 7 dage efter den seneste sprøjtning, skal kontrolrapporten sendes i høring. Praktisk foregår det således, at sendes sagen i høring på manglende oplysninger i sprøjtejournalen. Jævnfør ovenstående indberetter Miljø en samlet karakter til FødevareErhverv på 5. Hvis jordbruger efterfølgende indsender de ønskede oplysninger indenfor fristen på 6 mdr. fra kontroldatoen, korrigeres indberetningen til FødevareErhverv efterfølgende til en samlet karakter på 0. Udfyldelse i VAKS Punkterne 3D til 3K er opbygget som en blok, hvor overtrædelsen vælges og de supplerende bemærkninger udfyldes individuelt. Tekster som kan vælges er: Sæt kryds hvis, der ikke løbende er ført en sprøjtejournal for alle marker Sæt kryds hvis, der ikke er angivet mark nr. eller anden identifikation af marker Sæt kryds hvis, markens eller arealets størrelse ikke er angivet Sæt kryds hvis, det ikke er anført hvilken afgrøde eller kulturer der er blevet sprøjtet Sæt kryds hvis, det ikke er oplyst hvilket plantebeskyttelsesmiddel der er anvendt Sæt kryds hvis, den seneste anvendte dosering ikke er oplyst Sæt kryds hvis, det ikke fremgår hvornår der er blevet sprøjtet (dato mangler) 18

21 Bemærk at hvis, der er konstateret overtrædelse på sprøjtejournalen SKAL punkt 3N udfyldes Hvor stort et areal vedrører de manglende oplysninger i sprøjtejournalen ha/m 2 (3N) Det skal anføres på hvor mange hektar/m 2 der mangler oplysninger fra overtrædelserne under punkt 3M. Denne oplysning skal anvendes til beregning af karakteren på KO-krav Eksempel: Jordbruger har i alt 100 hektar (som er anført i 2A og 2B). Ved kontrolbesøget konstateres, at der for tre marker med vårbyg på henholdsvis 5,9, 13,3 og 9,2 hektar mangler omlysninger om, hvilken dosering midlet Ally ST er anvendt i. Her tastes i alt 28,4 hektar, svarende til 28,4 %. VAKS foretager en beregning, der resulterer i karakteren 2 for alvor, 2 for omfang og 2 for varighed i KO-krav Genbesøg Er der tale om et genbesøg på baggrund af overtrædelser i 2009 Hvis der er tale om et genbesøg på baggrund af en konstateret overtrædelse af reglerne omkring udarbejdelse af sprøjtejournaler, skal punkterne 3L 3M udfyldes. Kontrolbesøg, der er mærket med udtræksårsagen KO_PEST, har i den foregående kontrolrunde ikke udarbejdet en sprøjtejournal eller har ikke udfyldt sprøjtejournalen i henhold til reglerne. Såfremt det samme gør sig gældende i 2010kan der sanktioneres med et bødeforlæg og indberetning til FødevareErhverv. Disse oplysninger findes i DCK og skal tjekkes inden kontrolbesøget gennemføres. Slå op på jordbrugers CVR-nr i Oversigt kontrolopgaver billedet og stil markøren på linien 4071PM_09. Jordbruger har i kontrolåret 2009 fået enten påtale for en manglende udarbejdelse af sprøjtejournal eller en sprøjtejournal, der ikke var udarbejdet i henhold til reglerne. Det vil fremgå af bemærkningsfeltet i DCK, hvorfor jordbruger har fået en påtale i Var der udarbejdet sprøjtejournal i sidste kontrolår (3L) I punkt 3L skal det anføres, hvis jordbruger ikke har ført en sprøjtejournal i Var sprøjtejournalen i sidste kontrolår udarbejdet i henhold til reglerne (3M) Sæt kryds i punkt 3M hvis sidste års kontrolrapport gav anledning til bemærkninger. Punktet udfyldes, hvis der i den foregående kontrolrunde er givet en påtale for at: sprøjtejournalen ikke er ført løbende for alle marker sprøjtejournalen ikke indeholder oplysninger om hvilken afgrøde/kultur der er sprøjtet sprøjtejournalen ikke indeholder oplysninger om hvilket middel der er sprøjtet med sprøjtejournalen ikke indeholder oplysninger om hvilken dosering af midlet, der er anvendt Det anføres i det generelle bemærkningsfelt, hvilke oplysninger i sprøjtejournalen for 2009, der mangler. Anvendelse I sprøjtejournalen skal det på én afgrødetype kontrolleres, om det anvendte middel er godkendt til afgrøden og anvendt i en tilladt dosering. Du skal kun udfylde skemaet i VAKS hvis der er konstateret en overtrædelse i sprøjtejournalen. Skemaet skal også altid udfyldes ved tvivl af, om reglerne er overholdt. Der kan i 2010 alene kontrolleres sprøjtninger, der er foretaget efter d. 1. januar