Dårligt klima i chefredaktion

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 17. A P R I L 2008 U G E 1 6 Dårligt klima i chefredaktion Mange sygedage "Hele sidste uge havde jeg øjenbetændelse, noget jeg ikke har haft i årevis. Dagligt har jeg problemer med sviende øjne og tør hud. Efter nogle timer på arbejde bliver jeg meget træt og begynder at få svært ved at koncentrere mig - og jeg skal anstrenge mig meget for at holde mig vågen under møder, der foregår i timerne lige efter middag." Chefredaktør for P1 Anders Kinch-Jensen er ikke alene om at have problemer med indeklimaet. Fra stort set samtlige arbejdspladser omkring ham i DRs chefredaktion lyder der klager - både fra redaktører og øvrigt personale. Hanne Barslund, redaktør i DR Medier P1, bruger kontaktlinser - og det bliver hun mindet om adskillige gange om dagen. "Linserne klistrer fast til øjnene, og så må jeg dryppe - ofte fire til seks gange om dagen. Derhjemme er det aldrig nødvendigt for mig at dryppe øjne, og det var det heller ikke, da jeg arbejdede i Radiohuset og TV-Byen," siger Hanne Barslund. "Man har fortalt os, at luften er frisk nok til, at der kunne være mange flere mennesker her - men vi oplever, at vi bliver meget trætte af at sidde her. Hen ved 14-tiden bliver øjenlågene tunge, og man falder nemt hen i en døs. Det føles nærmest som en forgiftning," siger Hanne Barslund. Henrik Heide, redaktør i DR Medier, siger, at han har haft flere sygedage i det år, han har arbejdet på 4. sal i Segment 2, end i de ti foregående år tilsammen. "Jeg har fået små børn derhjemme, og det kan selvfølgelig være en del af forklaringen. Men jeg har altså ekstraordinært mange problemer med tilstoppet næse, ondt i halsen og næseblod," siger han. Blandt de hårdest plagede er Anna Hawaleschka, planner i Chefredaktionen. Hun har så store problemer med tørre øj- 1

2 ne, at hun må dryppe dem en gang i timen, når hun er på arbejde. "Ud over genen ved hele tiden at skulle dryppe, koster det mig omkring 100 kroner om ugen," siger hun. Miljøleder i DR Marianne Fox erkender, at der er problemer på 4. sal i Segment 2, som man endnu ikke har styr på. "Vi har kigget på ventilation og lysforhold, men det er altså nødvendigt at komme et spadestik dybere for at finde årsagen," siger hun. Derfor er Teknologisk Institut blevet bedt om at komme til DR Byen og foretage avancerede målinger på støv i lokalet og stoffer i luften. Desuden gennemførtes onsdag en række prøver, hvor der sendes ugiftig røg gennem indblæsningen til ventilationsanlægget - og en væg, der af ikke opklarede årsager støver mere end andre vægge af samme slags, bliver støvsuget. Næseblod og kulde Giro 413 på Islands Brygge Det er ikke kun i DRs chefredaktion, at indeklimaproblemerne fylder. På samme etage i et andet hjørne af segmentet holder P1 Morgen til - og også dér klages der. "Efter en dag her svier det i øjnene, og man bliver tung i hovedet. Det føles, som om der mangler ilt, men eksperterne siger, at der er masser af frisk luft, så jeg ved ikke, hvad det skyldes," siger journalist Annette Hartvig Mikkelsen. Og radiovært Katrine Nyland Sørensen døjer med tør hud, hyppige forkølelser og næseblod. "Plus at der er smadderkoldt her, når vi møder klokken halv fire om morgenen, og meget varmt senere på dagen," siger hun. I øvrigt oplyser chefredaktør Anders Kinch-Jensen, at man har diskuteret indeklimaproblemerne i DR Mediers øverste ledelse, og at man er indstillet på at forsøge at afbøde generne for hårdt ramte medarbejdere, indtil årsagerne er kortlagt og problemerne løst - fx ved at gøre det muligt for dem at arbejde fra andre steder i huset eller hjemmefra. bnc Alle kunne nynne med, da Play-Teatret i Njalsgade på Islands Brygge onsdag aften havde premiere på forestillingen Giro glemmer du, så husker jeg, for det er kendte og elskede sange fra DRs ældste ønskeprogram, der skaber rammen om en række skæbnehistorier. Forestillingen er tænkt som en hyldest til den folkelige danske sangskat, siger Karen Lundsby Andersen og Mille Berg, der sammen med Mette Rye Iversen driver Play- 2

3 Teatret. Ideen udsprang af forestillingen Bare det var mig - om Preben Uglebjerg - som teatret lavede sidste år. I sin research fandt instruktøren Joey Miller en masse andre dejlige sange, og dem har vi så taget udgangspunkt i. Fordomme Charmen ved giroen Under forberedelserne er de unge teaterfolk, der holder til i en mindre del af en stor, gammel industribygning nær DR Byen, stødt på flere fordomme om Giro 413, som de undrer sig lidt over. Det er sådan noget med, at der kun spilles gammeldags musik i programmerne. Men det passer ikke. Vi har da både fundet musik af Nik & Jay og flere andre yngre kunstnere, så den form for musik indgår også i forestillingen, selv om hovedvægten nok ligger lidt flere år tilbage, siger Karen Lundsby Andersen. De medvirkende er Kasper D. Gattrup, Birgitte Agertoft, Ida Cæcilie Rasmussen og pianisten Christian Bøtker, der ikke alene synger med på en del af sangene, men også læser forestillingens giro-hilsener. Forestillingen glæder Giro 413s vært gennem de seneste 13 år, Margaret Lindhardt: Jeg forsøger på alle måder at få flyttet programmets image fra fordommen om kolonihavehus og havenisser. For det passer overhovedet ikke til det, vi sender. Derfor bliver jeg glad, hver gang programmet indgår i nye sammenhænge, siger hun. For Margaret Lindhardt er det en væsentlig del af programmets charme, at der samles penge ind til børn og unge, som har det vanskeligt. Det er børn som ikke ellers ville kunne komme på ferie, som har mistet en nærtstående slægtning, har en sjælden sygdom eller har forældre med misbrugsproblemer. I år kan vi dele kr. ud - og det er en stor glæde. Men hun er også med til at bringe mennesker sammen og får til tider indblik i komplicerede familieforhold og menneskeskæbner: Det er ikke kun et almindeligt underholdningsprogram. Nogle bruger fx en hilsen til at finde gamle venner eller familie, som de har mistet kontakten til. Jeg har blandt andet været med til at få samling på et hold gamle soldaterkammerater. Og på skuddag, 24. februar, friede jeg på vegne af en kvinde! Hun havde sådan set allerede fået ja fra sin kæreste på skuddag for fire år siden, men så var der ikke sket yderligere. Så nu prøvede hun gennem Giro 413. kit 3

4 Uappetitlig fisketur Debat: Udnytter DR børn? I de seneste dage er kanalen ved DR Byen blevet en del mindre ulækker at skue. DR har hyret ISS firefightere til at tage en tørn med oprensning af kanalen, og der er blevet fisket lidt af hvert op - mest dog byggematerialer, der var blæst i vandet. Tirsdag trak firefighternes teamleder Kim Vad så i et par waders og fiskede noget af det skrald op, der ikke kunne nås fra kanalkanten med et net. Når DR Byen er bygget færdig, overtager Ørestad Vandlaug ansvaret for at holde kanalen ren. DR betaler til vandlauget gennem sit medlemskab af grundejerforeningen. bnc I sidste uge skrev Jakob Skov fra DR Musik i debatten, at DR står i begreb med at udnytte børn, fordi børn vil være blandt de medvirkende i det kommende underholdningsprogram Talent Uanset hvor meget DR gør for at passe på børnene, vil det ikke være tilstrækkeligt, skrev han. Ulla Pors Nielsen, chef for DR1 skrev i sit svar: Jeg vil gerne understrege, at vi på DR1 ikke kunne drømme om at lave programmer som X Factor og Got Talent/Talent 2008, hvis vi ikke følte os helt sikre på, at vi kunne gøre det på en måde, der lever op til DRs værdier og programetik. Når DR laver denne type programmer, så skal det ske med ekstra omtanke og ekstra stort arbejde for at deltagerne lander godt og sikkert. Og vores fokus rækker langt ud over programmernes afslutning på tv. Derfor har vi eksempelvis sørget for, at vinderen af X Factor i pladekontrakten med SonyBMG har krav på såvel at godkende alle aktiviteter, som at der skal tages hensyn til vedkommendes uddannelse/skolegang, familieforhold og religiøse overbevisning. Derfor har livedeltagerne i X Factor været fulgt tæt af såvel omsorgspersoner som folk med solide professionelle kompentencer fra PR- og musikindustrien, ligesom vi har tilbudt coaching og psykologhjælp og har stillet en rådgiver og omsorgsperson til rådighed for dem på fuld tid i to måneder efter programmets afslutning. Og derfor gør vi naturligvis alt for at sikre, at alle deltagere i Talent 2008 kan være med, uden efterfølgende psykiske mén eller kommerciel rovdrift. Vi sikrer det gennem arbejdet med kontrakterne omkring programmet, gennem udvælgelsen af de mennesker, der skal producere programmet, og ikke mindst gennem den tætte personlige opfølgning på deltagerne hele vejen gennem forløbet. 4

5 Arbejde i kulissen Dette arbejde foregår naturligvis 'i kulissen', og er selvfølgelig svært at få øje på, hvis man ikke er tæt på produktionen. Men det foregår, og det er dygtige kolleger, der står for det. Præcis som det også er tilfældet, når vi laver MGP. Man kan selvfølgelig mene, at DR overhovedet ikke burde nærme sig programformater som X Factor eller Talent Dér må jeg så bare erklære mig uenig - og samtidig slå fast, at når vi producerer disse programmer, så sker det naturligvis på en måde, som public service-stationen DR kan stå 100 procent inde for. Og så mener jeg faktisk, at det at sætte fokus på talent og på drømmen om at udnytte sine evner optimalt, er en soleklar public service-opgave. Her har vores unge deltagere en meget vigtig rolle som identifikationsmodeller for mange andre børn og unge, der får lyst til at synge, spille, øve, træne - kort sagt bruge sig selv og udvikle sig selv. Smukkere kan det vel ikke blive - når vi faktisk samtidig passer godt på dem, der arbejder sammen med os. Debat: Cykelparkering Økonomikonsulent Henriette Holst beskrev en ærgerlig oplevelse ved Segment 3 s cykelparkering: Efter alt det skriveri om lovlig cykelparkering følte jeg, som den lovlydige borger jeg er, at jeg skulle holde, der hvor der er angivet cykelparkering. Jeg har derfor de sidste 2 uger holdt over langs Segment 3 med det resultat, at når man kommer ned om eftermiddagen og skal ha' fat i cyklen - ja, så er skærmene revet fra hinanden, sadelbetrækket fjernet og den elastik, som skal holde tasken fast når jeg kører - enten fjernet eller smidt på jorden. Jeg vil derfor gerne spørge, hvornår vi kan forvente at få nogle flere cykelstativer, så man ikke skal komme ned til en cykel, som ikke kan køre hjem uden den skal en tur til cykelhandleren? Ejendomschef ved DR TES Ejendomme Eyvind Lindboe svarede: Der kommer nye stativer til DR Byen allerede her til foråret, bl.a. ved segment 2. Vi har mange planer på cykelparkeringsområdet, som vi tidligere har nævnt i denne debat. Cykler væk fra husene...men det løfte reddede ikke dagen for tv-inspektør Bent Johnny Ottosen: 5

6 Hurra tænker jeg, da jeg læser, at der kommer nye cykelparkering, så har dem der bestemmer fundet en løsning, så vores bygninger ikke skæmmes og hensynet til naboer er opfyldt. Men nej, man flytter blot cyklerne rundt om hjørnet, så kan vi ikke se cyklerne mere og bygningerne kommer til sin ret. Det er en ommer. Nu er det blot Segment 2s facade det går ud over, som om det ændrer noget. Flyt dog de cykler over på parkeringsarealet. Jeg er sikker på at cyklisterne vil gå de 100 meter til hovedindgangen, for at vores arbejdsplads kan præsentere sig på en flot måde og ikke ligne en DSB station.... og heller ikke for fotograf Kim Dang Trong, der skrev til Eyvind Lindboe: Du forholder dig overhovedet ikke til de massive problemer i kanalgaden, bortset fra en trussel om at fjerne ulovligt parkerede cykler - prøv lige det og se, hvad der så sker. De 400 pladser du så "storsindet" nævner, kan højest være en service over for de beboere, der cykler til Metroen for at komme videre på arbejde inde i byen. Jeg tror i hvert fald ikke, der er mange af mine kollegaer, som vil bruge det "tilbud." Og Morten Steingrim Jakobsen fra DR Medier rundede cykeldebatten af sådan: Hold da helt op hvor kan sådan nogle cykler få sindene i kog, man skulle næsten tro, det var Q-Park, der havde sat dem der. Jeg synes, man burde montere cykelstativer på ydersiden af samtlige segmenter, i alle etager, for at tilføre byggeriet lidt farve og uregelmæssighed. Debat: Sprogbog til alle? I begyndelsen af ugen lovede programproduktionsdirektør Mette Bock programmedarbejder Tore Leifer et eksemplar af Peder Skyum-Nielsens bog Godt Dansk (tidligere omtalt her i DRåben og i DR Nyt på Inline), efter at han i et debatindlæg havde foreslået, at bogen blev sendt ud til alle DRmedarbejdere. Det fik Michael Sørensen til at sende en lettere ironisk lykønskning med omhyggeligt indbagte stavefejl: Kære Tore Tillykke med gevensten. Den er dig særdeles vel ondt. 6

7 Og undskyld hvis misunnelsen lyser ud af mig, får det gør den! Her gik jeg råndt i min najivtet og troede, at vi alle skulle haft en. Kan vi andre uheldige monstro håbe på et personaletilbud? Eller skal vi bare følge med i DR's medier for at konstatere, når den sproglige bedring indtræder? Var det mon muligt at lægge den på Inline, så man kunne godte sig over guldkornene - og evt. printe den ud, hvis man havde lyst til det? Er bogen tiltænkt vores "kunder", så de kan sidde med den på sofabordet og konstatere, når den flinke mand (m/k) i radioen begår en sproglig ukorrekthed eller??? Det undrer mig i øvrigt fortsat, at vi udenfor DR Nyheder ikke kan få lov at modtage Ole Meisners sprogbrev. Lav dog en postliste, som man kan tilmelde sig, hvis man vil modtage Meisners udgydelser. Sprogbreve til alle Jubilæum Til det svarede Mette Bock blandt andet: Vi er ved at undersøge muligheden for, at alle redaktioner og afdelinger får et eksemplar af den meget anmelderroste Godt Dansk. Et eksemplar til alle medarbejdere rækker økonomien dog ikke til, da bogen er ret kostbar. Til gengæld kan jeg glæde dig med, at Ole Meisners sprogbreve fremover ikke bliver forbeholdt medarbejderne i Nyhedsdivisionen - alle får adgang fra næste udgave. Så du kan roligt lade misundelsen vige og lade forårshumøret brede sig. 1. maj har programmedarbejder Karin Fich været ansat i DR i 40 år. I den forbindelse skriver musikredaktør i DR Medier Hans Peter Larsen: 40 år i DR er rigtig lang tid - ikke mindst i disse tider. Karin har gjort det - og altid i den klassiske musiks og lytternes tjeneste. Hun startede i Kortbølgen, men hendes milde åsyn blev snart kendt i DRs monopol-tv, og hendes gyldne stemme har siden lydt i stort set alle P2s programmer gennem fire årtier: Musiktagfat, Telefon til Komponisten, musikaktualitet, grammofonprogrammer (som det hed dengang), koncertpræsentationer, lørdagsopera, temaudsendelser. Og da P2 gik over til to-værtssystem, tog Karin uden at kny tjansen med at stå op kl. 5 for at være morgenvært. Hun var allerede senior på det tidspunkt, men omstillingsberedt som få og klar til at trække med også under nye betingelser. 7

8 Viden, mikrofontække, flid, ansvarsfølelse, humor, bred horisont, sine meningers mod har altid været kendetegnende for Karin. Ja, selv et vikarjob som leder af P2s weekendredaktion et års tid i begyndelsen af 90 erne tog hun på sig, da det var nødvendigt. Men Karins rette element var og blev i musikken og foran mikrofonen - og det blev også belønnet, tilmed to år i træk, med Krüger Prisen og Fuhr-prisen i midten af 90 erne. Hurtigere med skrivemaskinen Dødsfald Ledige stillinger Men Karin har også andre egenskaber, som har været stabile gennem alle de 30 år jeg har kendt hende (en af mine første opgaver i DR var at lave pladepakker til Karin): Hendes meget karakteristiske latter (dejligt, tænker man fra den modsatte ende af bygningen: Karin er her også i dag), hendes utroligt rodede kontor (dengang vi havde den slags) hvor hun altid på et splitsekund kunne finde netop det papir, der var brug for i en af stablerne på gulvet, hendes modvilje mod at gå over til pc det går da meget hurtigere for mig på skrivemaskinen. Det sidste ligger nu en del år tilbage, for - og man skulle faktisk ikke have troet det muligt - Karin blev også en ørn til IT og er en rutineret og sikker selvkørsvært. Det har i det hele taget været karakteristisk for Karin altid at tage udfordringen op, altid at få det bedst mulige ud af det. Men altid med mod og energi til at sige sin mening - også når der var chefer til stede. Et varmt tillykke, Karin, med de 40 år i DR - det er rigtig godt gået, og en flot, flot indsats for musikken og lytterne at se tilbage på. Forhenværende souschef i Børne- og Ungdomsafdelingen i DR, Else Elbæk, er død 16. april, 82 år. Else Elbæk sad i en periode i 1960 erne i Radiorådet for Det Radikale Venstre, men var også en dygtig radiojournalist og samfundsdebattør, der i 1996 fik tildelt Krygerprisen. Internt opslag Trailerproducer til DR Markedsføring Markedsføringen af DR er i dag samlet i én afdeling. Det er vores opgave at profilere kanaler, programmer og initiativer på tv, radio og de interaktive medier - samt informere seere, lyttere og brugere om DR s mangfoldige programudbud. DR Markedsføring søger en trailerproducer, der i tæt samarbejde med projektledere og markedsføringsredaktører vil være med i det daglige kreative arbejde med at profilere DR1, DR2 og DRs andre tilbud til brugerne. Hvis du vil vide 8

9 mere om jobbet er du velkommen til at kontakte redaktionschef Søren Lindhardt, , Skriv 99/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: senest mandag den 21. april kl. 12. Film- og tv-produktionsteknik elever til DR Nyheder DR Nyheder søger 2 FTP-elever til en bred uddannelse i tvproduktion. Uddannelsen varer 4 år og 6 måneder og forløbet er inddelt i praktik og skoleforløb. Skoleforløbet varetages på medieskolerne i Viborg, mens praktikken finder sted i DR Nyheder i DR Byen på Amager i København. Uddannelsens fire hovedforløb består af kamera, lys, lyd og redigering. (Se mere om uddannelsesforløbet her). Starttidspunktet er den 28. juli. Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte projektchef Charlotte Borg, , crb@dr.dk Skriv 100/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest torsdag den 15. maj. DR foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk. Alternativt kan ansøgninger sendes til: DR HR, Personale, att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. Se opslag: Multimedieredaktør til forretningsområdet "Børn" DR Multimedie er midt i en omfattende og spændende udvikling med ny forretningsplan og organisation og søger i den forbindelse en ambitiøs og kompetent multimedieredaktør til at udvikle og udgive alle bøger, dvd, cd, merchandise mv. til forretningsområdet "Børn". Multimedieredaktøren for "Børn" får - med reference til DR Multimedies chef - ansvaret for at udvikle og drive forretningsområdet. Multimedieredaktøren har ansvaret for at komme med budgetinput for området og at foretage budgetopfølgning. Multimedieredaktøren får således mål for omsætning og resultat og forventes at drive den fortløbende idé- og konceptudvikling for alle vores børneudgivelser i tæt samarbejde med det øvrige DR og eksterne partnere. Hvis du vil vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte chef for DR Multimedie, Anders Kjærsgaard Sørensen, , akso@dr.dk. Skriv 101/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest fredag den 2. maj kl. 12. Se opslag: 9

10 Projektleder til DR Multimedie DR Multimedie er midt i en omfattende og spændende udvikling med ny forretningsplan og organisation og søger i den forbindelse en ambitiøs og kompetent projektleder til at udvikle og udgive produkter på flere platforme baseret på DRs brands, herunder dvd, cd, bøger, merchandise mv. Hvis du vi vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte chef for DR Multimedie Anders Kjærsgaard Sørensen, , akso@dr.dk. Skriv 102/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest torsdag den 8. maj kl. 12. Se opslag: DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Mia Jørgensen , mjz@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 10