MELLEM den periode i fyrvæsenets historie, som stedse vil bære

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MELLEM den periode i fyrvæsenets historie, som stedse vil bære"

Transkript

1 HOVEDLINIER 1 FYRVÆSENETS HISTORIE fra 1830 til ig45 Af JOHN NIELSEN MELLEM den periode i fyrvæsenets historie, som stedse vil bære navnet den løvenørnske", og det tidsafsnit, der har fået navn efter fyringeniør C. F. Grove, ligger omtrent et kvart århundrede, og netop den omstændighed, at ingen enkeltpersons navn er blevet knyttet til disse år, kunne måske fremkalde det indtryk, at udviklingen indenfor fyrvæsenet for en tid var gået helt i stå. Et sådant indtryk ville imidlertid være ganske misvisende. Fyrvæsenet bestyredes i denne periode direkte af General-Toldkammerog Kommercekollegiet, indtil det ved overgangen fra enevælden til folkestyret 1848 henlagdes under marineministeriet. Fra 1841 til 1848 bestod der et særligt Kanal- og Havne- Fyr- Industri- og Fabrikskontor" som en underafdeling af kollegiet. Tilsynet med fyrvæsenets arbejder var lagt i hænderne på havne- og fyrinspektør C. A. Leth, og hvad kollegiet og han fik udrettet i de tyve år fra 1830 tii 1850, var i virkeligheden imponerende. I dette tidsrum oprettedes ikke mindre end 18 fyr og udlagdes 2 fyrskibe. Blandt disse fyr findes nogle af Danmarks vigtigste: Hirsholm 1838, Fornæs 1839, Hesselø 1841, Hanstholm 1843, Revsnæs 1844, Kegnæs 1845, Møen 1845 g Ve J rø 1846 samt fyrskibene Drogden 1838 og Anholt Knob Hertil kom så enkelte fyr i de tyske dele af Monarchiet". Men inden vi går over til en nærmere omtale af nogle af disse fyr, vil det have sin betydning at se lidt på de ydre forhold, der skabte betingelserne for deres oprettelse. Sagen var jo nemlig den, at landet allerede i slutningen af tyverne kom ind i en opgangsperiode. Det er

2 forbavsende at se, hvor hurtigt Danmark - også hvad angår handel og søfart - rettede sig efter statsbankerotten i 1813 og den store landbrugskrise i I årene efter krigen med England havde købmændene i Hamborg næsten helt ødelagt den danske transithandel og søfart, navnlig den, der hørte hjemme i København, fordi Hamborgerne gav udstrakt kredit til de danske provinskøbmænd. Men, som sagt, allerede i slutningen af tyverne begyndte det at lysne, skibsfarten var atter ved at komme igang, og som følge heraf begyndte man også at stille krav om. en bedre fyrbelysning. I første række gjaldt disse krav farvandet vest for Læsø og ruten ned gennem Storebælt. Sejladsen fra Skagen ned til Øresund frembød ikke så store vanskeligheder, man havde jo Læsø Trindel fyrskib, Anholt fyr og fyrene på Kullen, Nakkehoved og Kronborg. Men den nordlige indsejling til Storebælt var fyr- og vagermæssigt ganske forsømt, ja man havde ovenikøbet slukket fyret på Sprogø. Det vanskeliggjorde naturligvis sejladsen i Bæltet, men - så utroligt det end lyder - det var netop meningen. Da sagen flere år senere kom til behandling, oplyste den kgl. Gommissarius i stænderforsamlingen, at når Sprogø fyr var blevet slukket, skyldtes det, at dets Antændelse meget vilde lette Besvigelsen af Tolden derved, at Skibene ubemærket om Natten snise sie Aiennem". At man ved fyrets slukning i høj grad udsatte postruten og den ikke-toldpligtige sejlads i Bæltet for fare, synes ikke at have generet det høje kollegium. Rent bortset fra det navigatoriske blev det slukkede Sprogø fyr også på anden måde savnet. I en Haandbog for Reisende i Kongeriget Danmark" af Eiler Hagerup Tregder fra 1824 omtaler forfatteren bl.a. Korsør. Meget var der jo ikke at fortælle eventuelle turister om Jens Baggesens fødeby, men havnen kunne da i hvert fald bruges. Hr. Tregder spadserede altså en aftenstund ned på havnen, og idyllen udeblev ikke : Synet af tvende smukke Fyr ved Indløbet, af Lampe- og Stenkulsfyret på Halsskov og af de skønne Fyr på Sprogø og Knudshoved forøger Behageligheden ved Spadseregangen om Havnen i den stille Aftenstund". Men næppe havde gamle Løvenørn, der havde oprettet fyret efter postvæsenets specielle ønske, lukket sine øjne, før Korsørianerne blev

3 8 9 berøvet synet af det skønne Sprogøfyr", og således var der ved året 1830 ikke et eneste fyr til hjælp for de skibe, der kom fra Skagen og skulle ned gennem Storebælt, og det var efterhånden ikke så få. Tilstanden var ganske uholdbar, og allerede i 1830 blev den første alvorlige klage indsendt til Admiralitetet. Den var forfattet af 12 bæltskippere, som anmodede om at få oprettet fyr på Hirsholmene, Fornæs, Refnæs og Hesselø samt udlægning af vagere i Læsø Rende, på Dvalegrund, Rimen, Naveren, Kalkgrund, Refnæs og Bolsaxen. Gen.-toldk.- og Kommercekollegiet nedsatte derpå en kommission, som i 1832 fremkom med en betænkning, i hvilken det hedder, at der burde oprettes fyr på de ovennævnte fire steder samt på Hjelmen, og at Sprogø fyr snarest burde tændes igen. Foreløbig skete der ikke videre i sagen. Først i stændermøderne i blev klagerne taget op til behandling. Der var nemlig blevet indsendt en ny klage angående samme sag af agent Bruun fra Assens samt 45 skibsredere i Svendborg, Rudkøbing og Fåborg og 4 handlende i Nyborg. Skibsfarten gennem Bælterne var nu kommet op på ca skibe om året, og alene i Svendborg tolddistrikt indbetaltes hvert år ca rbd. til fyrkassen. Det måtte derfor anses for rimeligt, at en del af disse penge blev brugt til bedre sikring af sejladsen ad den vestlige rute ned til og gennem Storebælt. Den kgl. kommissarius i stænderforsamlingen mente dog, at man først burde ordne forholdene i Drogden, men iøvrigt blev man enige om at genoprette fyret på Sprogø, at oprette fyr på Hirsholmene, Fornæs og Hesselø, samt at udlægge vagere i Læsø Rende, på Bolsaxen ( Bolsakken") og ved Refnæs. Disse forhandlinger, der findes refererede i Stændertidende for 1836, afgav i virkeligheden grundlaget for de nærmestfølgende års betydelige udvikling af fyrbelysningen i de danske farvande og kan derfor sidestilles med den mere kendte betænkning af 1854, grundlaget for G. F. Groves livsværk. Medens diskussionen indenfor fyrvæsenet i 1830'erne således især drejede sig om den vestlige rute, foretog man samtidig en del forbedringer og mindre nyanlæg andetsteds, således på den lille 0 Kyholm

4 9 ved Samsøs NE-spids. Her var der i gamle dage, - under pesten i , - blevet indrettet et Pesthus" for Jylland, og i 1801 var der blevet anlagt et fæstningsværk på den lille 0, med kommandant og soldater fra fynske regimenter. Denne fæstning blev nedlagt i 1814, og i stedet for blev der oprettet en stor karantænestation med havn, bygget af hofbygmester J. H. Koch. Til havnens brug anbragtes et lille roterende spejlfyr i et trætårn, som vi senere vil få lejlighed til at omtale igen. Det lille Kyholm-fyr var altså et roterende spejlfyr, et eksempel på, at man i disse år helt gik bort fra kulfyrene og opstillede spejlfyr, faste eller roterende, hvor lejlighed gaves. En sådan modernisering foretoges f. eks. i 1833 ved Nakkehoved-fyrene. Året i forvejen var et amerikansk skib gået på grund ved Gilleleje ved højlys dag, hvad kunne der så ikke ske om natten! Som anduvningsfyr til Sundet var Nakkehovedfyrene af stor betydning, og man var klar over, at de nu var for gammeldags. Således gik det til, at det i maj 1833 behagede Hans Majestæt at bifalde at de ved Nakkehoved værende Blusfyr maa forandres til 2de faststaaende Lampefyr med Reverberer". Allerede i august foretoges ændringen, og to meget fine herrer, Hs. Høj velbårenhed Hr. Etatsråd, Deputeret Lehmann og Hr. Kammersekretær, Fuldmægtig P. Hjorth blev udpeget til at konstatere virkningen. Dette skete, såvel fra søen som fra den svenske kyst, med et særdeles tilfredsstillende resultat. Fyrets personale blev grundigt indøvet i pasningen af de nye apparater af en nordmand, hr. lampist Hammer. Alt var således i bedste orden. Den eneste, der ikke fandt alt i orden, var hovedpersonen selv, Nakkehovedfyrenes inspektør (fyrmester), den kendte krigsrad Faber. Det vestlige fyr havde fået 18, det østlige 8 spejllamper, og det var umuligt for Faber at kontrollere alle disse lys fra sin bolig. Han måtte altså ud i fri luft i de kolde vinternætter, og da han led af asthma, frygtede han det værste. Han udbad sig derfor gratis lægehjælp og medicin, og hvad enten det nu var medicinen der hjalp, eller han på anden måde kom over forskrækkelsen, så varetog han dog sin gerning endnu i 13 år. Men vi vender tilbage til 1832, for i dette år blev det første større fyr efter Løvenørns død opført. Det var fyret på Femern. Indtil da havde de mange skibe - bl. a. de første dampskibe, - der besørgede forbindelsen mellem København og Kiel, ikke haft andet at støtte sig til før indløbet til Kieler fjord end kulfyret ved Gedser og kulfyret

5 Marienleuchte på Femern, opført "~ Bemærk tavlen med Frederik VI's navnetræk. - Fot. Willbrandt, Burg (Femern). Marienleuchte on the island of Femern, erected gi ved Fakkebjerg. Navnlig var det smalle farvand gennem Femern Bælt et farligt sted, og der var da heller ingen diskussion om nødvendigheden af et fyr her. Men det trak ud med virkeliggørelsen, hvilket naturligvis skyldtes englænderkrigen, statsbankerotten og de svære år i tyverne. Men i 1832 blev fyret på Femern endelig opført. Det var et smukt og stateligt tårn, 28 meter højt og forsynet med den tids fineste udstyr : roterende spejlfyr med et blink hvert halve minut, således at det nemt kunne skelnes fra Gedser og Fakkebjerg, der endnu på den tid var lukkede kulfyr. Da man to år senere ændrede Gedser fyr til spejlfyr, lod man det vedblive at være fast fyr. Det nye Femern-fyr, der blev opført på den høje skrænt i Oldenborg Huk ved Puttgarden, vakte stor opsigt både i kongeriget og i udlandet. Det var jo nemlig det første store fyr opført efter Løvenørns død, i samfulde 14 år (siden Stevns fyr 1818) var der kun blevet tændt det lille fyr på Kyholmen, og desuden havde dette arbejde kongens allerhøjeste bevågenhed. Det blev rejst efter kgl. befaling, og når man, også fra fyrvæsenets historie, kender den grundighed, hvormed Frederik VI satte sig ind i alle offentlige sager, kan man være

6 92 sikker på, at kongen virkelig selv havde interesseret sig for det nye fyr, og dette bekræftes til overmål derved, at kongen ønskede fyret opkaldt efter sin dronning Marie Sophie Frederikke, og at fyret skulle tændes første gang på hendes fødselsdag, den 28. oktober. Med højt Jubelraab modtoges fra de samlede Øboere Hans Majestæts Kongens Befaling, at det ny Fyr skulde beæres ved Navnet Marieleuchte", at saaledes Kongens ny Velgierning for Skibsfarten skulde til evige Tider forenes med et Navn, der er Alle saa dyrebart". Om indvielsen kunne man læse følgende i avisen : Fra Fehmern er modtaget Efterretning om, at det ny, der paa Øen oprettede Blinkfyr er tændt ved Højtideligheden i Anledning af Hendes Majestæt, vor elskede Dronnings Fødselsdag. Staden Burgs og Øens Honoratiores vare indbudne til denne Høitidelighed, og en umaadelig Mængde Folk fra hele Øen bedækkede Omegnen af den gamle Borgs Høide, saavidt Øjet kunde skue. Endog Søen vrimlede af Skibe og Baade for at hilse det nye Syn, da det deilige Efteraarsvejr begunstigede denne Folkefest. Efter Solnedgang blev et smukt Fyrværkerie afbrændt fra Fyrtaarnet, medens Lamperne i Blinkfyret tændtes". Længe efter Midnat glædede Mængden sig over det vexelvis fremskinnende og forsvindende skiønne Lys, der nu for bestandigt skal blive en Lygte i Mørket og en sikker Veiledning gjennem Havets Bølger". Som fyrinspektør (d. v. s. fyrmester) fungerede i mange år en forhenværende dansk artilleriofficer, Peter Suenssen. Naturligvis mistede vi Marienleuchte" i 1864 sammen med alle de andre fyr i hertugdømmerne, men om forhåbentlig kort tid vil dette fyr atter få en fremtrædende rolle i dansk trafik, da det ligger netop der, hvor den nye Rødby-Femern færgerutes skibe kommer til at lægge til i Puttgardens havn, og det bærer stadigt den danske dronnings navn. Som tidligere anført havde den kgl. kommissarius i stænderforsamlingen 1836 antydet, at det var regeringens opfattelse, at fyrbelysningen først og fremmest burde tage hensyn til sejladsen på København. Her fandtes de store firmaer og rederier, og herfra udgik den faste dampskibsrute til Kiel. Derfor lød parolen : først Sundet, siden alt det andet. Og således blev det. Man begyndte med at oprette et fyr på Trekroner. Så mærkeligt det end lyder, havde der, bortset fra et privat fyr, indtil 1836 ikke været noget offentligt fyr ved indsejlingen til Københavns havn, og dette havde da også medført, at flere skibe var strandet i Kastelsbugten. Derfor blev oprettelsen af fyret på Trekroner, Københavns første havnefyr, en stor begivenhed. I Archiv for Søvæsen

7 93 (VIII, 1836) kan man læse, at Regeringen har herved vundet et nyt Krav paa Almeenhedens Erkientlighed". Den erkendtlighed slap regeringen billigt til, for det sensationelle fyr var ikke andet end en lygte til at hejse på en pæl på volden. I lygten var monteret en sideralspejllampe. Det nuværende jerntårn kom først 22 år senere. Den næste opgave var belysningen af Drogden, - altså igen den østlige rute, der fik priority". Men det gik heller ikke af uden protester. En indsender i Archiv for Søvæsen bemærker, at det har altid været Landets Fyrpolitik, at ikkun een Vej til Østersøen, den gennem Sundet, maatte forbedres og belyses". Han peger på, at man i sin tid oprettede et fyr på Tunø (i Tunø kirketårn, 1801) for at hjælpe færgefarten mellem Kalundborg og Århus, medens det burde have været anbragt på Refnæs, hvor det tillige ville have hjulpet sejladsen i Storebælt. Bag hele denne strid mellem Vest og Øst har der naturlio-vis ligget et stille ønske fra Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets side om at lede så meget af sejladsen som muligt gennem Sundet, fordi man her var sikker på at få Øresundstold og fyrpenge, medens man, som vi hørte, havde svært ved at undgå toldsnyderier i Bælterne. Helt glemte man nu ikke farvandene udenfor Sundet fik både Gedser og Fakkebjerg spejlapparater, og året efter fik Skagen fyr et stort fyrapparat med 19 lamper i parabolske spejle, anbragt i to cirkler over hinanden. Her er altså tale om det gamle" Skagen fyr fra 1747, der jo står endnu, og som efter en 100-årig tornerosesøvn ( ) muligvis i en nær fremtid atter vil få et blussende kulfyr på toppen, dog ikke til brug for skibsfarten, men som et kulturhistorisk minde, der kan lyse ved festlige lejligheder. Året efter (1836) blev Anholt fyr også ændret til lampefyr med 19 spejle, og i 1837 kom turen til Bornholms Fyr" også kaldet Stejlebjerg, der stod omtrent, hvor det nuværende Hammerens fyr blev bygget i Også det fik et fast spejlfyr. Imidlertid havde regeringen lagt sine planer for den sydlige del af Sundet, og i 1837 blev der udlagt et fyrskib i Drogden. Det var fyrskibet fra Læsø Trindel (nr. 1), der blev lagt ned i Drogden, syd for

8 94 Dragør, medens Trindelen fik et nyt fyrskib (nr. 2). Man havde været noget i tvivl om, hvorvidt skibet i Drogden skulle være et lodsskib med fyr eller et fyrskib med lodser. Den kendte marinekaptajn L. de Coninck, der var medlem af kommissionen for sejladsen i Drogden, stillede sig ret tvivlende overfor spørgsmålet om, hvorvidt det i det hele var muligt at benytte Drogden om natten. Den lods er endnu ikke født, der kan tage et skib op gennem Drogden ved nattetid", sagde han, og han pegede på, at der i det sidste ti-år var gået ca. 300 skibe på grund i Drogden. At sejle op til København om natten ville sikkert kræve op imod en halv snes fyr. Men fra privat søkyndig side hævdedes det, at dette var ganske overdrevet. F. eks. havde kaptajn Hess på dampskibet Frederik VI" mange gange taget sit skib gennem Drogden op til Dragør uden andet lys end en lygte, som skibets ejer havde ladet tænde på Dragør havnemole. En halv snes fyr for at få skibene sydfra op til København var en så fantastisk ide, at denne påstand næppe behøver videre belysning". Men tiden har givet kaptajn de Coninck ret, endog i uanet grad, for farvandet fra Drogden fyrskib op til København belyses nu, ifølge den officielle danske fyrliste, med ikke mindre end 40 lys, nemlig 7 fyr, 17 lystønder og 16 havnefyr! Efter at man således havde ændret alle vigtige kulfyr til spejlfyr og forbedret forholdene i Sundet ved Trekronerfyret og Drogden fyrskib, tog man fat på den opgave, der nu ikke mere lod sig afvise, nemlig belysningen af Vesterrenden ned langs Jyllands østkyst. Herom skriver En praktisk Sømand" : Efter indsamlede Beregninger befarer aarligen et Antal, af ikke mindre end Skibe Farvandet langs Jyllands Østkyst, og uagtet et særdeles Sømandskab udmærker disse, størstedelen danske Sømænd, saa forlise dog aarligen flere Skibe paa Holmene (Hirsholmene) og andre Steder paa Jyllands Østkyst, hvilket ene kan tilskrives en manglende Veiledning af Fyre, som, anbragte paa andre Kanter af Riget, bringe Regieringen saa velfortient Hæder". Det skal siges, at da Kommerce-kollegiet først tog fat på sagen, manglede det hverken på energi eller penge. Allerede i 1838 tændtes det så hårdt tiltrængte fyr på Hirsholm. Et forslag

9 95 Hanstholms første fyr 1842, der blev nedrevet. Bemærk den revnede mur under det buede vindue og de faste spejle over og under de roterende linsefag. Hanstholm lighthouse, S : E i H i 1 Hl 1 1.:: om at oprette dette fyr på Sæby Kirke i stedet for på Hirsholm fandt med rette ikke bifald. Sømandens eneste og første Bøn, efter at være kommen Skagen ind, er: kunne vi blot faa Holmene i Sigte". Hirsholmfyret fik roterende spejlapparat i et, med fyrmesterboligen sammenbygget, lavt, firkantet tårn, der står den dag i dag, dog uden lampe, efter at man i 1887 opførte det nye, 27 meter høje granittårn. Det gamle fyr og fyrmesterboligen blev opført af mursten. Man havde endnu ikke tænkt på at udnytte øens eget materiale, de mægtige stenhobe, hvoraf Hirsholmene er dannet. Men det kom senere. Ikke blot er Aalborgs ældre dele brolagt med sten fra Hirsholm, også fyrvæsenet har brugt Hirsholm-granit ved opførelsen af flere fyr (Nordre Rønner 1880, Lodbjerg 1884 og Hirsholm nye fyr 1887). I 1839 fortsattes arbejdet med opførelsen af fyret på Fornæs, der også fik et roterende spejlapparat. To år efter (1. nov. 1841) tændtes fyret på Hesselø, indrettet på samme måde, i et muret tårn, der 24 år senere afløstes af det nuværende. Anholt fyr blev moderniseret i 1842, idet de 19 faste spejllamper fra 1836 erstattedes med Argand'ske

10 g6 lamper og rotationsapparat. Samme år blev Korsør ledefyr forsynet med spejllamper og anbragt på et par nye, runde, murede tårne. Endelig blev der oprettet en ny fyrskibsstation, nemlig på Anholt Knob, hint meget farlige rev, hvor så mange skibe i århundredernes løb var strandet. Hovedbegivenheden i 1842 indenfor det danske fyrvæsen var imidlertid en helt anden, nemlig den, at man for første gang her i landet fik et fyr med linse. Det var fyret på Kronborg, hvis spejlapparat blev ombyttet med en linse, der gav hvidt, fast lys. Ganske vist havde Løvenørn, som omtalt i det forrige afsnit, forstærket spejllyset i sit Sprogøfyr ved hjælp af en plankonvekslinse, men en særlig, til erstatning af spejlene beregnet fyrlinse fremkom først 9 år senere i Frankrig. De første linser til fyrbrug var konstrueret af den berømte ingeniør Fresnel (kendt for sine undersøgelser af lysets interferens og bøjning) til brug for det franske fyrvæsen og var blevet opstillet i Corduan-fyret på den franske vestkyst allerede i 1823, men det danske fyrvæsen havde i de magre år i tyverne ikke været i stand til at følge med i udviklingen, og i trediverne havde man haft nok at gøre med oprettelsen af stærkt påkrævede nye fyr og med moderniseringen af mange ældre. Men i 1842 nåede altså linsefyret til Danmark, og det var meningen, at man samme år ville anbringe et stort linseapparat i det nye fyr, der var under opførelse ved Hanstholm, det første fyr på Jyllands vestkyst. Det blev der nu ikke noget af, for der skete et uheld, - et ret enestående uheld, tør man nok sige, og den uheldiges navn var Sibbern, den meget kendte Muurmester, Borgerrepræsentant og Capitain G. N. Sibbern, Kjøbenhavn". Sibbern var en højt agtet entreprenør, der netop i disse år havde siddet i den kommission, der skulle opføre Thorvaldsens Museum, og hans ord havde så megen vægt, at museets skaber, Bindesbøll, - ikke helt frivilligt - måtte ændre sine tegninger på grund af visse, af Sibbern påviste, tekniske fejl. Kommercekollegiet havde nu engageret Sibbern til at bygge Hanstholm fyr med tilhørende boliger, og arbejdet gik rask fra hånden, - muligvis lidt for rask. Tegningerne var leveret af arkitekt Holgreen, der skulle føre tilsyn med arbejdet på stedet, medens etatsråd Koch havde overopsynet på kollegiets vegne. I oktober ankom

11 97 T.v. rigsrådsmedlem, konsul Alfred Hage ( ), der i 1858 rettede skarpe angreb mod fyrvæsenets økonomiske dispositioner. T.h. arkitekt N. S. Nebelong ( ), som byggede flere fyr. Alfred Hage, Member of the "Rigsråd", and N. S. Nebelong, architect. lanternen, noget forsinket, og blev, trods den sene årstid, monteret på toppen af tårnet. Men kort tid efter rapporterede fyrinspektør (fyrmester) Wørmer, at tårnet ikke kunne bære lanternen. En kommision blev derfor i november sendt op til Hanstholm, og den indberettede, at tårnets murværk var for svagt, og at tårnets top ikke passede med de originale tegninger, hvorfor lanternen ikke kunne fastgøres på betryggende måde. Sibbern forsvarede sig med næb og klør: Han havde udført alt nøje efter kontrakten. En ændring ved hvælvingen lige under lanternen (vagtkammeret) var foretaget efter arkitekt Holgreens egen ordre, hvilket Sibbern ikke havde kunnet forhindre, da hans kontrakt lød på, at der kunne foretages en eller anden ændring" under opførelsen, hvis den tilsynsførende ønskede det. Murværket var godt nok, men han var villig til at indrømme, at han muligvis havde misforstået kontrakten m.h.t. murtykkelsen. Kontrakten inddeler tårnmuren i en øverste, mellemste og nederste del, og Sibbern havde opfattet nederste del" som tårnets fundament under jorden, medens kollegiet mente den nederste del over jorden. Sibberns protest foranledigede kollegiet til at forelægge sagen for kammeradvokaten, der imidlertid frarådede proces, da kontrakten ganske afgjort var utydeligt affattet og en retslig afgørelse derfor meget risikabel for kollegiet. Således stod sagerne ved begyndelsen af 1843, da der skete noget vistnok ret enestående : Sibbern tilbød at rive hele det nye tårn ned til grunden og opføre et nyt for egen regning, nøjagtigt efter kollegiets fortolkning. Dette skete virkelig. 1 løbet af 1843 opførtes Hanstholm fyr påny, og fyret tændtes

12 i december samme år. Medens Sibbern betalte gildet, byggedes fyret af kollegiets tilsynsmand, arkitekt Jacobsen, og det viste sig så bagefter, at kollegiet havde ladet et helt andet og dyrere fyr opføre, end det på originaltegningerne viste. I den anledning udgav Sibbern alle sagens akter i en trykt redegørelse med tilhørende tegninger, og ved gennemlæsning af dette materiale, navnlig skrivelserne fra kollegiet, får man det bestemte indtryk, at kollegiet (3. section) på flere punkter har behandlet Sibbern uretfærdigt. Det i Hanstholm fyr anbragte linseapparat var af samme art som Fresnels første linsefyr, dog med 12 linsefag i stedet for Corduanfyrets 8. Over og under linserne var der anbragt et system af spejle, som reflekterede de over og under linserne udgående stråler, men ikke deltog i linseapparatets rotation. Samme år (1843) tændtes i Skotland et stort 1. ordens linsefyr ved Skerrywore, hvor disse spejle allerede var erstattet med prismeringe. I de nærmest følgende år fortsatte man med oprettelsen af nye fyr: Revsnæs (1844), Møn (1845) og Kegnæs på Als (1845), der alle fik faste linser. Tårnene var sammenbygget med fyrmesterboligerne. Endvidere oprettedes i 1845 to små fyr, det ene ved Slipshavn, det andet ved Spodsbjerg på Sjælland, begge som spejlfyr i lygter, der kunne hejses op på en pæl. Året efter tændtes et roterende spejlfyr på Vejrø, anbragt i et muret tårn, som senere (i 1909) er blevet forhøjet, samt et lille fyr på Agersø, Helleholm Fyr. Endelig fik det bekendte fyr på Tunø, der er anbragt på toppen af Tunø kirketårn, et linseapparat. Lige indtil 1903 blev dette fyr passet af øens præst, hvilket naturligvis gav anledning til den i fyrvæsenet stående bemærkning, at præsten på Tunø stod i et meget nært forhold til fyrpasserens kone. Da krigen , som lagde beslag på alle rigets kræfter, var forbi, trådte fyrvæsenet ind i en helt ny periode, først og fremmest fordi ledelsen af fyrvæsenet fra det nu nedlagte Generaltoldkammerog Kommercekollegium overgik til det nye marineministeriums Admiralitets-Bureau, hvilket fandt sted i november I årene skete der intet af betydning indenfor fyrvæsenet, og vi kan derfor passende benytte denne lille pause til at betragte et par forhold, der står i nær forbindelse med vort emne.

13 99 Sejerø fyr, opført Sejerø lighthouse, built j *.* SAS Årene lige før krigen viser nemlig også en betydelig udvikling af vagervæsenet. I 1844 fik Kommercekollegiet kongens approbation på en stærk udvidelse af afmærkningen i Kattegat, Østersøen og de derimellem liggende Farvande" samt på indretning af faste sømærkedepoter ved vagerstationerne på Hesselø og i Kalundborg. En af fyrog vagerinspektør Schultz udarbejdet oversigt (i fyrvæsenets arkiv) fra 1847 viser, at der på dette tidspunkt var udlagt 115 vagere i hovedfarvandene, af hvilke Schultz i årene selv havde udlagt de 50. Ligesom fyrvæsenet i 1848 overgik til marineministeriet, skete det samme for vagervæsenets vedkommende. At samarbejdet mellem disse to væsener i disse år var meget intimt, fremgår bl. a. deraf, at cheferne for begge de to vagerdistrikter blev udnævnt til Fyr- og Vagerinspektører". Det kan i denne forbindelse nævnes, at betegnelsen fyrinspektør", der hidtil betød omtrent det samme som fyrmester, og som endnu blev brugt i marineministeriets Instrukser for Fyr- Embedsmænd og Betjente" af 1859, senere blev afskaffet ved fyrene. Forskellen var den, at fyrinspektøren ikke, som fyrmestrene, deltog i vagttjenesten. Han var altså lidt finere end fyrmesteren. Foruden fyrene om natten og vagerne om dagen er der jo som tredie faktor: søkortene og farvandsbeskrivelserne. På dette område skete der netop i disse år store forbedringer dels derved, at søkortarkivet i stigende tempo foretog opmålinger og udgav søkort, men

14 navnlig derved, at søkortarkivets direktør, marinekaptajn Zahrtmann, i 1843 udgav Den danske Lods", en fuldstændig beskrivelse af alle vore farvande, - en hel revolution på dette område her i landet. Vagervæsenets og søkortarkivets virksomhed ligger jo ellers udenfor vort emne, men det er værd at pege på, at 1840'ernes mange nye fyr, vagervæsenets samtidige opblomstring og organisation under vagerinspektør Schultz, og endelig udgivelsen af Den danske Lods" tilsammen betød et overordentligt fremskridt og en stor lettelse for sejladsen i de danske farvande. Og det var også nødvendigt, for skibenes antal øgedes fra dag til dag, og der oprettedes den ene faste dampskibsrute efter den anden. Alle disse forhold bevirkede naturligvis, at kravet om bedre fyrbelysning meldte sig stærkere og stærkere, og da den øgede skibsfart også øgede indtægterne ved fyrafgiften, var der penge nok i statskassen til nye fyr. Dette indså enhver, og i tiden mellem de to krige, 14 år, oprettedes 8 fyr, medens 2 fik nye tårne (Skagen, Trekroner). Det er naturligvis umuligt i en kort oversigt som nærværende at beskrive oprettelsen af alle disse fyr i enkeltheder. Kun et af dem, nemlig Sejerø, skal omtales nærmere, fordi dette fyr så at sige indleder et nyt afsnit i fyrvæsenets historie. Vi vender nu et øjeblik tilbage til det tidligere omtalte lille fyr på Kyholmen. I august 1848 indberettede karantænesekretariatet til kommercekollegiet, at det lille fyr efterhånden var så råddent, at det måtte holdes oprejst ved støtter, at fyrlampen, der var ophængt under urværket i en drejende krog, hyppigt glemte at rotere, og at der ikke kunne holdes vagt i tårnet, da bliktaget lækkede. Det forsømte og måske forglemte Kyholm har, morsomt nok, fået sit mindesmærke i litteraturen. Poul Rytters (Carl Plougs) bedste atellan Kærlighed under Karantæne" fra 1842 foregår nemlig på Kyholm, den ensomste og mest forsømte plet, Carl Ploug kunne hitte på. En af replikkerne lyder : Tiden løber, og vi bliver stående på Kyholm 1" Det gjorde fyrlampen altså også. Kollegiet henvendte sig så til havne- og fyrinspektør Leth, vagerinspektør Schultz og krydstoldinspektør Bøcher og forespurgte, om

15 101 Stevns fyr. I forgr. det første fyr, opført 1818 i fyrmesterboligens gavl: i baggr. tårnet, opført Nordisk Pressefoto. Stevns lighthouse, built In front the old lighthouse from 1818.

16 102 man burde nedlægge Kyholmfyret eller flytte det til den lille ø Værø, et par sømil øst for Kyholm. Leth svarede, at man burde reparere Kyholmfyret, og at et nyt fyr ikke var nødvendigt. Bøcher mente, at man burde beholde Kyholmfyret, men at man tillige burde oprette et virkeligt Søfyr" på Sejerø Gnib. Sammen med det påtænkte fyr på Hjelm og det allerede eksisterende Revsnæsfyr ville et fyr på Sejerø lede skibene sikkert forbi Klepperne, Værø, Bosserne og Hatterrev ned i Storebælt. Også Schultz anbefalede et fyr på Sejerø. Kollegiet sendte så disse svar til det nyoprettede marineministerium, der resolverede, at Kyholmfyret skulle repareres men, på grund af tidsforholdene (krigen), intet nyt fyr opføres. Da tog sagen pludselig en helt anden vending. Ikke mindre end 54 redere, skippere og handelsfolk i Svendborg tolddistrikt sendte midt i december en skrivelse til ministeriet og henledte opmærksomheden på det farlige farvand ved Hatterrev, hvor flere skibe i de sidste år vare totaliter forlist". Da et fyr på Hatterrev naturligvis ville blive for dyrt, anmodedes ministeriet om at bygge et fyr på Sejerø, så meget mere tiltrængt, som fyret på Revsnæs lyste rigtig dårligt. Muligvis har de politiske begivenheder i 1848 ( Det mærkværdige år") gjort de høje embedsmænd særligt lydhøre overfor folkets røst", for allerede en måned efter lod ministeriet de 54 klagere vide, at såsnart konjunkturerne tillod det vil det være Ministeriet magtpaaliggende at belyse Samsøbæltet med et Fyr paa den nævnte 0". Og ministeriet holdt ord. Såsnart den sejrrige danske hær var kommet hjem i februar 1851, tog man fat på arbejdet. Bøcher og Schultz foretog planlægningen og opmålingerne. Som bygningskyndig hjælp ansattes arkitekt Nebelong, der som sin konduktør ved arbejdet antog en ung mand ved navn Meldahl. Hvad selve det fyrtekniske angik, henvendte ministeriet sig til en ingeniør, der arbejdede ude på Holmens sejldugs væver i, nemlig cand. polyt. C. F. Grove. Det er ikke uden interesse at se, hvorledes her ved opførelsen af Sejerø Fyr fem mænd mødtes, som alle nåede frem i første række indenfor deres fag. Premierløjtnant Bøcher, kendt for sine opmålinger og hydrografiske arbejder, blev i tidens løb direktør i marinemini-

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Kendelse. I november og december 2010 fulgte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og indklagede.

Kendelse. I november og december 2010 fulgte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og indklagede. Den 29. februar 2012 blev der i sag 149-2011 KK mod Ejendomsmægler AA og Ejendomsmæglervirksomheden PP afsagt sålydende Kendelse Ved klage af 12. februar 2011 har KK indbragt ejendomsmægler AA og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-180.983 (A.F. Wehner, Jens Fejø, Jørgen Egholm) 17. november 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-180.983 (A.F. Wehner, Jens Fejø, Jørgen Egholm) 17. november 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-180.983 (A.F. Wehner, Jens Fejø, Jørgen Egholm) 17. november 2003 K E N D E L S E Helsingør Kommune (selv) mod Ejendomsselskabet Stengade 56 ApS (advokat Anders Drachmann,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klager ctr. Annette Rønne Søndergade 6A 8500 Grenaa Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klagerne, som følge af at indklagede

Læs mere

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for

Læs mere

Danske fyranlæg 1750-1950. Temagennemgang 2001

Danske fyranlæg 1750-1950. Temagennemgang 2001 Danske fyranlæg 1750-1950 Temagennemgang 2001 Skov- og Naturstyrelsen Miljø- og Energiministeriet 2001 Titel Danske fyranlæg 1750-1950 Temagennemgang 2001 Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm):

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm): FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. januar 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 6. november 2003 af venterummene på politistationen i Esbjerg. I rapporten bad jeg Politimesteren i Esbjerg,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2010-0220 aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2010-0220 aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. maj 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Kaas & Marksø ApS v/ Advokatfirmaet Erritzøe Dronningens Tværgade 7 1302 København K Nævnet har modtaget klagen den 15. september 2010. Klagen angår

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk. Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0015452 (Carsten Haubek, Knud Erik Busk, Melitta Keldebæk) 2. juli 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0015452 (Carsten Haubek, Knud Erik Busk, Melitta Keldebæk) 2. juli 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0015452 (Carsten Haubek, Knud Erik Busk, Melitta Keldebæk) 2. juli 2008 K E N D E L S E Scan-Plast Produktion A/S (advokat Charlotte Pors, Vinderup) mod Herning Kommune

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. Det fremgår af sagen, at sælger var et dødsbo.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. Det fremgår af sagen, at sælger var et dødsbo. 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Estate Mæglerne Ole Moestrup A/S v/ Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 12. juni 2012. Klagen angår

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 (H.P. Rosenmeier, Per Holmgård Andersen, Jens Fejø) 22. januar 1998 K E N D E L S E Unitron Scandinavia A/S og Danske Svineproducenters Serviceselskab (advokat Jeppe

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Maivi Herup Jagtvej 76 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 21. december 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 10. september

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Fax 33 30 76 00 Ekspediti- Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * onstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 15. juli 2011 (J.nr. 2010-0022861)

Læs mere

RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 *

RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 * fremsætte en afvisningspåstand og langt mindre fritage Retten fra at påse, at vedtægtens frister er overholdt. 2. Den udtrykkelige afvisning af en ansøgning, der finder sted efter den stiltiende afvisning

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. Husbørsen ApS v/advokat Rikke Kampp Adelgade 89 5400 Bogense Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager, som følge

Læs mere

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K. København, den 29. februar 2016 Sagsnr. 2015-1590/CBW 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K. Klagens tema: [Klager] har

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-15 Telefonisk henvendelse: Man-tors 9-16, fre 9-15 Sundhedsvæsenets

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det gamle fyr / Det hvide fyr Fyrvej 2 Arkitekt Phillip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

30-07-2014 PFH besøg i HF. Kongedybet. Besøg i have 23 a. Palle Flebo-Hansen WWW.LOVLØSETIDENDE.DK

30-07-2014 PFH besøg i HF. Kongedybet. Besøg i have 23 a. Palle Flebo-Hansen WWW.LOVLØSETIDENDE.DK 30-07-2014 PFH besøg i HF Kongedybet Besøg i have 23 a Palle Flebo-Hansen WWW.LOVLØSETIDENDE.DK 1 PFH besøg i HF Kongedybet Til Att. Fra Københavns Kommune Lisbeth Huohvanainen Palle Flebo-Hansen Dato

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Klager. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. Torben Mikeli Olsen ApS Gilleleje Hovedgade 17 3250 Gilleleje

Klager. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. Torben Mikeli Olsen ApS Gilleleje Hovedgade 17 3250 Gilleleje 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Torben Mikeli Olsen ApS Gilleleje Hovedgade 17 3250 Gilleleje Nævnet har modtaget klagen den 22. februar 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 16. december

JULEPOSTHUSET. 16. december STHUSET afs. 16 - side 1 JULEPOSTHUSET 16. december "" LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR KLEMTER TLF RINGER FODTRAMP (CLS POSTHUS) Jeg er rasende, Madsen! Nu er grænsen ikke alene nået - men overskredet!

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Vedlagt scan med forsikringspolice på [ejendommen]. Når jeg får oplysningerne fra revisor vedrørende varme-/olieudgiften sender jeg dem til dig.

Vedlagt scan med forsikringspolice på [ejendommen]. Når jeg får oplysningerne fra revisor vedrørende varme-/olieudgiften sender jeg dem til dig. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Svend Døssing, Jesper Navntoft og Tommy Erichsen v/ Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har

Læs mere