ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på

Transkript

1 En e-bog fra ANIS Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.

2 ISLAMISK FILOSOFI Hvis en teleologisk undersøgelse af verden indebærer filosofi, og hvis den hellige lov forlanger sådan en undersøgelse, så forlanger den også filosofi. Ibn Rushd: Kitab fasl al-maqal

3 Safet Bektovic Islamisk filosofi Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger Forlaget ANIS København 2012

4 Islamisk filosofi Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger Safet Bektovic Forfatteren og Forlaget ANIS, udgave Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center ISBN-13: Omslag: freiheit09 Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf fax

5 Indhold Forord... 9 Islamisk filosofisk-teologisk tænkning Baggrund...13 Teologi eller filosofi?...14 Teologiens betydning og udvikling...15 Filosofiens betydning og udvikling...17 Reception af islamisk filosofi i Europa...20 Tidlige diskussioner og splittelser ( tallet) Kharidjiyya...27 Shia...28 Murdjiyya...30 Qadariyya...32 Mutazila...34 Sunniyya...37 Lov, etik og teologi Shariakategorier...43 Fiqhskoler...44 Den historiske udvikling af teorierne om sharia...46 Shariaens status i dag...48 Klassiske problemstillinger Forholdet mellem åbenbaring og fornuft...50 Teologisk-etiske positioner...51 Prædestination og fri vilje i Koranen...54 Antinomierne af den fri vilje...56 Udformningen af islamisk filosofi Den græske indflydelse...60 Al-Kindi...61 Al-Farabi...64 Ibn Sina...68 Kritik af filosofi Al-Ghazali Biografi...72

6 Metodisk udgangspunkt...73 En kritik af peripatetikere...75 Sufi-lære...77 Narrativ teologi...79 Samfundsforståelse...81 Reception og indflydelse...82 Et forsvar for fornuft Ibn Rushd...85 Biografi...85 Grundlæggende ideer...87 Polemikken mod al-ghazali og teologerne...88 Filosofi og sharia...92 Reception og indflydelse...93 Stagnation af filosofisk rationalisme efter Ibn Rushd...96 Udviklingen inden for arabisk sunniislam...97 Ibn Taymiyyah...97 Ibn Khaldun...99 Udviklingen inden for shiaislam Shahab al-din al-suhrawardi Mulla Sadra Sufifilosofi Ibn Arabi Djalaluddin Rumi Opsummerende betragtninger Islamisk modernisme og reformtænkning Baggrund Muhammed Abduh Muhammad Iqbal Liberal intellektualisme og islamisk etik Rahman Baggrund Biografi og grundlæggende ideer Hermeneutisk fortolkning af Koranen Hadithkritik og fortolkning af sunna Samfundssyn, sharia og modernitet...129

7 Traditionel tænkning og islamisk metafysik Nasr Biografi og intellektuel udvikling Videnskabsforståelse og islamisk epistemologi Islamisering af viden, det helliges videnskab og hellig videnskab Tradition, modernitet, sekularisme Sufisme og islamfortolkning Religiøs mangfoldighed, islamisk videnskab og kritik af Nasr Dekonstruktion af islamisk ortodoksi Arkoun Personlig og intellektuel baggrund Islamisk ortodoksi og den koranske diskurs Det imaginæres opståen og dets dekonstruktion Islam i den (post)moderne tid og interreligiøs dialog Kritik af den arabiske fornuft Al-Jabri Biografi Grundlæggende ideer Konstitueringen af arabisk epistemologi Ibn Rushd og arabisk-islamisk rationalitet Kritik af filosofihistorie Demokrati og menneskerettigheder Harmonisering mellem tradition og modernitet Hanafi Biografi Grundlæggende ideer Islamfornyelse Tradition og modernitet Befrielsesteologi og sharia Kritik af globaliseringen Det humane og demokrati Soroush Biografi Religion og religionsfortolkning Ideer til islamfornyelse Koranen og Muhammeds gudserfaring Islam og demokrati Desakraliseringen af islamfortolkninger Nurcholish Biografi Baggrund og grundlæggende ideer...191

8 Idjtihad og kontekstualiseringen af fiqh Kulturel islam og civilsamfund Religiøs pluralisme og tolerance Feministisk filosofi nyfortolkning af en patriarkalsk tradition Baggrund Den tidlige og den nye islamiske feminisme Waduds hermeneutik og korantolkning (Post)moderne islamisk filosofi Udfordringer og perspektiver Islamisk filosofi i en interfilosofisk sammenhæng Den intermuslimske sammenhæng: Filosofiens (u)nødvendighed Moderne uddannelsesudfordringer Filosofi og samfundsengagement Spændingsforholdet mellem teocentrisme og humanisme Mulige perspektiver for islamisk filosofi i dag Litteratur Ordliste over islamiske begreber Navneegister...247

9 FORORD 9 FORORD Forskningen i islamisk filosofi er ikke imponerende, hverken hvad angår dens betydning inden for islam eller dens plads på den verdensfilosofiske scene. I Vesten studeres islamisk filosofi oftest som en del af orient- og islamstudier og i forbindelse med muslimske oversættelser og kommentarer til græske filosofiske værker i middelalderen. Vestlige filosofiske opslagsværker indeholder sjældent bidrag om islamisk filosofi endsige bidrag fra muslimske filosoffer. På den anden side gør muslimske filosofihistorikere ikke meget ud af at præsentere den islamiske filosofiske tradition på en systematisk og tilgængelig måde. Det gælder især moderne islamisk filosofi, som almindeligvis fremstilles i form af et appendiks til den klassiske filosofi, hvilket får den til at fremstå som uvæsentlig eller ligefrem fraværende. 1 Der udgives stadig introduktioner til islamisk filosofi, der udelukkende fokuserer på den klassiske periode og fremstiller Ibn Rushd (d. 1198) som et slutpunkt. Det er rigtigt, at Ibn Rushd, også kendt som Averröes, markerer et højdepunkt i den klassiske udvikling, men den islamiske filosofihistorie 1. De første systematiske præsentationer af islamisk filosofi fra muslimsk side kom først i 1960 erne. Her kan blandt andre nævnes Muhsin Mahdi, som med sin bog, Alfarabi and the Foundation of Islamic Political Philosophy (1962), introducerede islamisk filosofi for et vestligt publikum; Muhammed Sharif, som redigerede en omfattende introduktion i to bind til den muslimske filosofihistorie, A History of Muslim Philosophy (1963); Majid Fakhry skrev en systematisk introduktion til islamisk filosofi, A History of Islamic Philosophy i S.H. Nasr har bidraget med flere bøger, blandt andet med History of Islamic Philosophy (1996), som han redigerede sammen med Oliver Leaman. Alle disse bøger fokuserer på klassisk islam og gør meget lidt ud af at præsentere den moderne og nutidige islamiske filosofi.

10 10 FORORD fortsætter også efter ham, dog i en anden retning, præget af mystik snarere end rationalisme. I mange udgivelser om islamisk filosofi fremstilles intellektuelle fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet særligt Jamal al-din al- Afghani (d.1897), Muhammed Abduh (d. 1905) og Muhammed Iqbal (d. 1938) som hovedrepræsentanter for moderne islamisk filosofi. Disse har uden tvivl været med til at forny islamisk tænkning og gentænke nogle af de klassiske filosofisk-teologiske problemstillinger i en moderne sammenhæng, men udviklingen af moderne islamisk filosofi begynder efter dem. Det er først i anden halvdel af 1900-tallet, at en ny udvikling inden for islamisk filosofi finder sted. Den markeres blandt andre af Fazlur Rahman, Seyyed H. Nasr, Mohammed Arkoun, Mohammed Abed al-jabri, Hassan Hanafi, Abdolkarim Soroush, Madjid Nurcholish og Amina Wadud. Disse intellektuelle udgør langtfra en homogen gruppe. De har forskellige etnisk-kulturelle baggrunde og adskiller sig radikalt fra hinanden på en række områder. Det gælder blandt andet deres overvejelser over forholdet mellem religion og politik. Omvendt er der fællestræk, som gør det meningsfuldt at behandle dem samlet: De refererer alle til den klassiske islamiske tænkning, når de hver på sin måde rejser metodisk-epistemologiske og sociopolitiske spørgsmål. De er med til at formulere et nyt islamisk syn på moderniteten ved kritisk at analysere både den tidlige islamiske modernisme og de vestlige opfattelser af modernitet. Flere af dem foretager en ny kontekstuel fortolkning af islam, og i kraft af deres viden om og erfaringer med Vesten inddrager de nye metoder og teorier i islamisk tænkning, såsom fænomenologi, hermeneutik, semiotik, tekstkritik og diskursanalyse. Enkelte af dem indtager en postmodernistisk position, idet de forholder sig kritisk til både tradition og modernitet og problematiserer såvel det vestlige episteme som den islamiske fornuft. Disse intellektuelle gør meget ud af at foretage en kritisk analyse af de ahistoriske fortolkninger af islam og er med til at dekonstruere den såkaldt politiske islam (som bygger på klicheen islam er stat og religion ), samt de adskillige former for islamisk populisme.

11 FORORD 11 I årene har jeg afholdt en række kurser om islamisk filosofi og teologi ved Centret for europæisk islamisk tænkning på Det Teologiske Fakultet i København. Et udvalg af de vigtigste temaer og intellektuelle, som blev præsenteret i undervisningsforløbet, udgør grundlaget for denne bog. Formålet med bogen er at fremstille udviklingen af filosofiske ideer inden for islam og gøre rede for den sammenhæng mellem filosofi og teologi, som har kendetegnet denne udvikling. Udviklingen af islamisk filosofi har gået hånd i hånd med islams teologiske udvikling. Det betyder dog ikke, at islamisk filosofi altid har været bundet til teologi og til et religiøst verdensbillede. Andre verdslige elementer har også spillet ind i dens udvikling. Det gælder både den tidligste periode, hvor fx græske kosmologiske teorier havde stor indflydelse på muslimske filosoffer, og den moderne tid, hvor teorier om sekularisering og civilsamfund har en central placering i mange muslimske filosoffers arbejde. Indblik i den klassiske islamiske tænkning er en vigtig forudsætning for forståelsen af den moderne udvikling. I første del af bogen præsenteres derfor nogle af de vigtigste filosofisk-teologiske diskussioner om centrale klassiske temaer åbenbaringsforståelse, fornuft og fri vilje, teologi og lov. Det drejer sig blandt andet om diskussionerne mellem tilhængere af mutazila-skolen, som var funderet i en logisk-rationalistisk tankegang og dennes opponenter, som var fortalere for en mere stringent anvendelse af Muhammeds praksis-tradition, samt diskussionerne mellem al-ghazali og Ibn Rushd (de to mest prominente middelalderlige muslimske lærde) om forholdet mellem religion og filosofi. Herefter redegøres for hovedtrækkene og -retningerne i filosofiens udvikling efter Ibn Rushd ( tallet), hvor blandt andet sufitænkning og teosofi oplevede en blomstring, og for nogle af de hovedideer, som prægede den begyndende islamiske modernisme, blandt andet al-afghanis, Abduhs og Iqbals intellektuelle arbejder ( tallet). Anden del af bogen omhandler moderne og nutidig filosofi. Her præsenteres de førnævnte intellektuelle (Rahman, Nasr, Arkoun, Abed al-jabri, Hanafi, Soroush, Nurcholish og Wadud), fordi de på en afgørende måde har præget udviklingen af den moderne islamiske tænkning, og fordi de fremstår som repræsentanter for de vigtigste nutidige filosofiske orienteringer inden

12 12 FORORD for islam: traditionel filosofi, historicisme, fænomenologi, dekonstruktivisme, videnskabsfilosofi. Med den indflydelse, de har haft i deres hjemlande og internationalt, vidner de blandt andet om islams filosofiske potentiale og muligheden for interfilosofisk dialog mellem islam og andre religioner. Mange af deres overvejelser kan nemlig sættes i forhold til moderne vestlige filosoffer (Husserl, Kierkegaard, Wittgenstein, Gadamer, Popper, Derrida), hvilket kan være med til at åbne for en dybere dialog mellem islam og den moderne vestlige verden. Hermeneutisk fortolkning af Koranen og islamisk ortodoksi, kritisk analyse af islams politiske historie og betydningen af islams religiøse normativitet i en moderne pluralistisk sammenhæng, som flere af disse intellektuelle lægger op til, gør dem yderst relevante i forhold til de aktuelle vestlige diskussioner om islam. Ikke mindst i sammenhænge som den danske, hvor deres tænkning næsten er ukendt. For færdiggørelsen af manuskriptet til denne bog skylder jeg en varm tak til følgende personer: Jørgen S. Nielsen, professor i islamiske studier, som har opfordret mig til at skrive om islamisk filosofi, og som har læst manuskriptet igennem og givet mig konstruktive kommentarer og gode råd; Jesper Garsdal, lektor i idéhistorie, som også har læst manuskriptet og er kommet med gode ideer; Henrik Laursen, teolog og bibliotekar, som har været behjælpelig med at skaffe litteratur, og som har kommenteret de historiske afsnit; og sidst men ikke mindst, Tina Dransfeldt Christensen, redaktør og cand.mag. i islamiske studier, som har bistået med sproglig redaktion og med yderst relevante kommentarer til brug for den endelige gennemarbejdelse af manuskriptet. Korancitater er fra Koranen, oversat af Ellen Wulff, 2006.