SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN
|
|
- Marianne Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN Artikel til Månedsskrift for Praktisk Lægegerning af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5, Bygning 26, 1455 København K Telefon: pbs@econ.ku.dk Privatadresse: Hyldegårdsvej 36, 2920 Charlottenlund Telefon (mobil): Forfatterbiografi: Peter Birch Sørensen er ph.d. i økonomi, professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og medlem af Videnskabernes Selskab. Han har deltaget i flere offentlige udredningsarbejder og fungeret som rådgiver for EU-Kommissionen, Den Internationale Valutafond, OECD og en række nationale regeringer. Fra 2004 til udgangen af 2009 var han formand for De Økonomiske Råds formandskab, de såkaldte vismænd. Artiklen bygger på vismandsrapporten fra efteråret Keywords: Fremtidens sundhedsudgifter; finansiering af sundhedsvæsenet; demografi og sundhed, sund aldring. Artiklens omfang (incl. forsiden): ord; tegn. 1
2 SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN af Peter Birch Sørensen Et sundhedspolitisk regimeskifte Udviklingen i den danske sundhedssektor i det forgangne årti har været særdeles markant. Sundhedsudgifterne er steget væsentligt hurtigere end nationalproduktet siden år 2000, og antallet af private sundhedsforsikringer er vokset fra næsten ingenting til over 1 million, stimuleret af indførelsen af skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Fra politisk hold har der været et stærkt fokus på at nedbringe ventelisterne i hospitalsvæsenet og styrke patienternes rettigheder. Det har bl.a. ført til indførelse af først det frie sygehusvalg og siden det udvidede frie sygehusvalg, der på nogle områder giver patienterne ret til behandling på et privat hospital, hvis de ikke kan tilbydes behandling på et offentligt hospital inden for en måned. Alt i alt har Danmark bevæget sig fra et system med en ret stram økonomisk rammestyring af sundhedsvæsenet i retning af et system, hvor aktiviteten og udgifterne på sundhedsområdet i højere grad er styret af borgernes efterspørgsel efter sundhedsydelser. Det kan derfor ikke overraske, at sundhedsudgifterne i de senere år er vokset langt hurtigere end tidligere. Udviklingen har været så bemærkelsesværdig, at det er berettiget at tale om et sundhedspolitisk regimeskifte. Det rejser et afgørende spørgsmål: Hvordan finansierer vi fremtidens sundhedsvæsen? Det spørgsmål vender vi tilbage til, når vi har set nærmere på fremtidsperspektiverne for sundhedsudgifterne. Hvad driver sundhedsudgifterne? De seneste års sundhedspolitiske regimeskifte kan illustreres med et par tal. I de sidste 15 år har der været en gennemsnitlig årlig mervækst på 0,3 pct. i de offentlige sundhedsudgifter ud over det, der kan forklares med den almindelige indkomststigning og den ændrede alderssammensætning af befolkningen. Men ser man alene på det seneste årti, har mervæksten i sundhedsudgifterne været hele fire gange så stor, dvs. 1,2 pct. om året. Det er dog ikke kun i Danmark, at sundhedsudgifterne vokser hurtigere end nationalproduktet (BNP). Den samme tendens finder man i udlandet, som det fremgår af Figur 1, hvor væksten i BNP er afsat ud ad førsteaksen, og væksten i sundhedsudgifterne måles op ad andenaksen. Faktisk ser man, at Danmark fra 1970 til 2006 har haft en forholdsvis beskeden mervækst i sundhedsudgifterne sammenlignet med de fleste andre lande. Det skal ses på baggrund af, at de danske sundhedsudgifters andel af nationalproduktet lå på et internationalt set højt niveau i I den efterfølgende periode frem til årtusindskiftet steg de danske sundhedsudgifter kun en anelse mere end BNP, hvorimod mervæksten i de fleste andre lande var væsentligt større. Men fra omkring 2000 er mervæksten i de danske sundhedsudgifter som sagt accellereret. 2
3 Figur 1. Årlig real vækst i sundhedsudgifter og BNP pr. indbygger fra 1970 til 2006 Vækst i sundhedsudgifter, pct Sydkorea Irland Portugal Polen Grækenland Storbritannien Tjekkiet Belgien Spanien Frankrig USA Norge Japan Danmark Schweiz Sverige Tyskland Vækst i BNP, pct. Kilde: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, Efterår 2009, s Udviklingen i sundhedsudgifterne drives dels af demografiske effekter og dels af velstandseffekter. De demografiske effekter hidrører fra ændringer i befolkningens fertilitet, sygelighed og gennemsnitlige levetid. I de kommende år når de store årgange fra 1940 erne op i de ældre aldersgrupper, hvor borgerne trækker forholdsvis meget på sundhedsvæsenet. Det trækker i retning af øgede sundhedsudgifter. Tendensen til stigning i den gennemsnitlige levetid vil også øge antallet af borgere i de ældre aldersgrupper. Umiddelbart kunne man derfor tro, at også den længere levetid vil øge de fremtidige sundhedsudgifter. Den seneste rapport fra de økonomiske vismænd undersøger, om det faktisk forholder sig sådan. Rapporten har forsøgt at fremskrive sundhedsudgifterne og har til det formål indhentet registeroplysninger om udgifterne ved hospitalsbehandling, psykiatrisk behandling, medicintilskud og sygesikringsydelser. Ved brug af disse data er der foretaget en statistisk analyse af sammenhængen mellem de offentlige sundhedsudgifter til den enkelte borger og vedkommendes alder, køn samt den tidsmæssige afstand til den pågældendes dødstidspunkt. Analysen viser, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter i meget høj grad afhænger af afstanden til dødstidspunktet. Samfundets sundhedsudgifter til den enkelte borger udgøres i stort omfang af de såkaldte terminaludgifter, der afholdes i de sidste år før døden. Dette er næppe overraskende for personer med indsigt i sundhedsvæsenet, men vismændenes analyse giver mulighed for at kvantificere betydningen for sundhedsudgifterne af de enkelte borgeres alder såvel som deres forventede tidsmæssige afstand til døden. Dermed 3
4 bliver det også muligt at kvantificere virkningen på sundhedsudgifterne af den forventede fremtidige stigning i den gennemsnitlige levetid. Denne effekt er illustreret i Figur 2, der viser de gennemsnitlige (forventede) sundhedsudgifter for kvinder i forskellige aldersgrupper i henholdsvis 2006, 2050 og Figuren bygger på den seneste prognose for udviklingen i den gennemsnitlige restlevetid for kvinder på forskellige alderstrin (for mænd fås et lignende billede). Den stigende levetid betyder, at de høje terminaludgifter til behandling af patienter i de sidste leveår vil indtræffe på stadigt højere alderstrin. For gruppen af ældre medborgere vil de gennemsnitlige sundhedsudgifter på et givet alderstrin derfor være faldende over tid, som det fremgår af Figur 2, hvor kurverne for sundhedsudgifternes aldersafhængighed gradvis rykker mod højre. De økonomiske vismænd kalder dette fænomen for sund aldring, da levetidsstigningen i høj grad afspejler, at den gennemsnitlige sundhedstilstand forbedres, hvorved der på hvert alderstrin (forud for terminalfasen) bliver færre behandlingskrævende patienter. Som sagt vil den længere levetid øge antallet af borgere i de ældre aldersgrupper, der trækker forholdsvis meget på sundhedsvæsenet, men virkningen heraf på sundhedsudgifterne vil altså delvis blive modvirket af den sunde aldring. Dertil kommer en anden virkning af længere levetid, der skyldes det velfærdsforlig, som Folketinget indgik i foråret Ifølge forliget vil efterløns- og folkepensionsalderen gradvis blive hævet fra 2019 henholdsvis 2025 og fremefter i takt med stigningen i den gennemsnitlige restlevetid for de 60-årige. Dermed vil den stigende restlevetid øge arbejdsstyrken og nationalproduktet. Dette trækker yderligere i retning af, at den stigende levetid ikke nødvendigvis øger sundhedsudgifternes andel af BNP. Figur 2. Effekten af længere levetid på fremtidige aldersbetingede sundhedsudgifter pr. person (kvinder) Kr Alder
5 Kilde: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, Efterår 2009, s Velstanden i et samfund har stor betydning for sundhedsudgifterne, hvilket fremgår af, at sundhedsudgifterne i de industrialiserede lande stiger hurtigere end den samlede produktion og indkomst, jf. Figur 1. Dette kan skyldes, at sundhed er et luksusgode i den forstand, at efterspørgslen efter sundhedsydelser vokser hurtigere end indkomsterne. Det kan også skyldes, at øget velstand går hånd i hånd med fremkomsten af nye og dyrere behandlingsmuligheder. Endelig kan det skyldes, at sundhedsydelser over tid bliver dyrere i forhold til andre goder, fordi dele af sundhedssektorens produktion er meget arbejdsintensiv og ikke giver de samme tekniske muligheder for produktivitetsfremskridt, som man f.eks. har i industrien. Empirisk er det svært at udskille disse effekter fra hinanden. Hvorom alting er, så har der historisk været en mervækst i sundhedsudgifterne i forhold til den udvikling, der kan forklares alene med demografien og den generelle indkomststigning. Hvor stor betydning har de nævnte demografiske effekter og velstandseffekter for de fremtidige sundhedsudgifter? Svaret fremgår af Figur 3, der viser vismændenes forsøg på at fremskrive sundhedsudgifterne til Den røde kurve forneden i figuren viser et hypotetisk forløb, hvor den gennemsnitlige restlevetid på alle alderstrin antages uændret i forhold til i dag, og hvor sundhedsudgifterne pr. person i hver aldersklasse kun får lov at vokse i takt med den almindelige reallønsfremgang. På trods af denne antagelse om en mervækst på 0 ser man, at sundhedsudgifternes andel af nationalproduktet vil stige fra omkring 6,8 pct. i dag til over 8 pct. i Stigningen skyldes ændringer i befolkningens alderssammensætning, idet andelen af ældre vokser som følge af den historiske udvikling i fertiliteten. Den grønne kurve forneden i Figur 3 viser den forventede udvikling i sundhedsudgifterne, når man fortsat ikke regner med en mervækst i forhold til den almindelige reallønstigning, men når man tager højde for den forventede levetidsstigning og den hermed forbundne sunde aldring. Det ses ved sammenligning med den røde kurve, at levetidsstigningen stort set ikke vil påvirke sundhedsudgifternes andel af BNP. Det skyldes de tidligere nævnte forhold, at sund aldring indebærer lavere sundhedsudgifter pr. person på et givet alderstrin forud for terminalfasen, samt at Velfærdsforliget medfører en stigning i arbejdsstyrken i takt med den længere levetid. Den blå kurve i figuren viser effekten af at indregne en mervækst i sundhedsudgifterne pr. person på 0,3 pct. pr. år ud over den almindelige reallønsvækst samtidigt med, at der tages højde for alle ventede demografiske ændringer. Mervæksten på 0,3 pct. pr. år svarer til den gennemsnitlige mervækst, som kan konstateres over de seneste 15 år i Danmark. Med en sådan mervækst stiger de offentlige sundhedsudgifters andel af BNP med knap 3 procentpoints frem mod 2050, svarende til ca. 50 mia. kr. i dagens priser. Det skal sammenholdes med, at de offentlige sundhedsudgifter i 2008 var på knap 125 mia. kr. Den øverste brune kurve i Figur 3 viser, at sundhedsudgifternes andel af BNP vil stige med hele 4 procentpoints svarende til ca. 70 mia. kr. i dagens prisniveau, hvis man i stedet antager en årlig mervækst på 0,6 pct. Bemærk, at dette kun er halvdelen af den mervækst, vi har konstateret i Danmark i de seneste 10 år som følge af det sundhedspolitiske regimeskifte. På den baggrund kan man ikke udelukke, at en videreførelse af den nuværende sundhedspolitik vil medføre en endnu større stigning i sundhedsudgifternes andel af nationalproduktet end den, der fremgår af den øverste kurve i Figur 3. 5
6 Figur 3. Offentlige sundhedsudgifter i procent af BNP Pct Mervækst 0,3 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst 0 pct. Mervækst 0 pct. og konstant levetid Kilde: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, Efterår 2009, s Hvilke løsningsmuligheder er der? Den seneste vismandsrapport diskuterer på ovenstående baggrund, hvordan de fremtidige økonomiske udfordringer for sundhedssektoren kan håndteres, herunder hvordan sektoren kan finansieres fremover. For det første er det naturligt at overveje, om væksten i sundhedsudgifterne kan bremses ved at effektivisere produktionen af sundhedsydelser. I den offentlige debat diskuteres ofte, om sundhedsvæsenet kan effektiviseres ved, at man i højere grad lader offentlige såvel som private udbydere konkurrere om retten til at levere de skattefinansierede sundhedsydelser. Sundhedsydelser er imidlertid meget forskellige. Visse typer af behandlinger kræver brug af dyrt og avanceret hospitalsudstyr og/eller et omfattende vagtberedskab og/eller en højt specialiseret lægefaglig viden. På disse områder vil der typisk være udprægede stordriftsfordele, der i et lille land som Danmark kun levner plads til ganske få udbydere af ydelsen. Dermed bliver det meget svært eller umuligt at etablere en konkurrencesituation, hvor alternative udbydere konkurrerer om retten til at udføre behandlingerne. Etablering af markedsvilkår med effektiv konkurrence er lettest, hvor ydelsen ikke er specialiseret eller ekstraordinært kapitalintensiv ( udstyrstung ) og samtidigt er veldefineret. Dette peger i første omgang på plejeintensive forløb og planlagte basiskirurgiske indgreb. I 2003 beslaglagde kirurgiske indgreb ( herunder også de mere komplicerede indgreb) i alt 13 procent af de samlede hospitalsudgifter. Det tyder på, at kun en begrænset del af de samlede 6
7 aktiviteter på sundhedsområdet er egnet til konkurrenceudsættelse. Det er naturligvis ikke et argument mod forsøg på effektivisering af produktionen i sundhedsvæsenet, men det understreger, at problemet vedrørende den fremtidige finansiering af sundhedsudgifterne ikke realistisk kan løses alene ad den vej. Et andet bidrag til løsning af finansieringsproblemet kunne være at indføre mere brugerbetaling for sundhedsydelser. Det ville dels give flere penge i den offentlige kasse, og dels kunne det dæmpe efterspørgslen efter sundhedsydelser. Ifølge sundhedslovens formålsparagraf skal der imidlertid være let og lige adgang til sundhedsvæsenet for alle borgere. En markant øget brugerbetaling ville utvivlsomt indebære en økonomisk begrænsning på fattige medborgeres adgang til sundhedsvæsenet og dermed stride mod sundhedslovens formål. Der er derfor næppe basis for et væsentligt større finansieringsbidrag fra brugerbetaling, der i dag finansierer ca. 15 pct. af sundhedsudgifterne. Den seneste vismandsrapport foreslår imidlertid, at man overvejer en omlægning af brugerbetalingen, der i dag primært omfatter ydelser fra tandlæger og fysioterapeuter samt køb af medicin, mens der ikke er brugerbetaling på f.eks. skadestuebesøg og hospitalsmad, i modsætning til situationen i de andre nordiske lande. Hvis den samlede brugerbetaling på sundhedsområdet blev spredt mere ligeligt ud på de forskellige ydelser, så der f.eks. ligesom i Norge og Sverige skulle betales et vist beskedent beløb for skadestuebesøg, hospitalsmad og almindelige lægebesøg, kunne det have den gavnlige virkning, at eventuelle overflødige besøg hos læger og skadestuer blev elimineret. Dog bør betalingen naturligvis være så lav, at den ikke afholder patienter med reelle behov fra at søge læge eller skadestue. I mange andre lande benyttes obligatoriske sundhedsforsikringer eller obligatoriske lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag som et alternativ eller supplement til skattefinansiering af sundhedsvæsenet. Ifølge vismandsrapporten er der dog ingen tegn på, at obligatoriske sundhedsforsikringer dæmper udgiftspresset, snarere tværtimod. Det skyldes måske, at borgerne under et forsikringssystem presser mere på for at få de sundhedsydelser, de mener sig berettigede til i kraft af deres præmiebetaling. Dertil kommer, at det giver ekstra administrationsomkostninger at opkræve præmier for sundhedsforsikringer i tillæg til den eksisterende skatteopkrævning. I lande med obligatoriske sundhedsforsikringer/arbejdsmarkedsbidrag er personer med svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning undertiden dårligere dækket end under et skattefinansieret sundhedsvæsen, hvor alle patienter har samme rettigheder. En fordel ved et forsikringsbaseret system kunne dog være, at det åbner op for at give den enkelte valgmuligheder med hensyn til, hvor meget man vil dække sig ind over for risikoen for sygdom og plejebehov mm. En anden fordel kunne være, at forsikringspræmien evt. ikke opfattes som en skat og derfor ikke hæmmer arbejdsudbuddet på samme måde som de generelle skatter, hvis der er en nær sammenhæng mellem forsikringspræmien og de sundhedsydelser, man er berettiget til. Disse fordele opnås imidlertid på bekostning af en skævere fordeling, dels fordi sundhedsvæsenet ikke længere medfinansieres af den progressive indkomstskat, og dels fordi ikke alle får lige adgang til sundhedsydelser. Valget mellem et forsikringssystem (med mulighed for valg mellem forskellige dækningsgrader) og et skattefinansieret sundhedssystem afhænger derfor afgørende af, hvor megen vægt man tillægger de fordelingspolitiske hensyn i forhold til ønsket om valgmuligheder for den enkelte. Udgiftspresset vil formentlig blive større ved overgang til et forsikringsbaseret system. Dertil kommer, at et forsikringsbaseret sy- 7
8 stem med omfattende valgmuligheder forekommer uforeneligt med kravet i den gældende sundhedslov om fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. På den anden side forekommer det rimeligt, at borgerne gennem private tillægsforsikringer kan købe sig til en bedre dækning med sundhedsydelser end den, der tilbydes via det offentlige sundhedsvæsen. Spørgsmålet i den forbindelse er imidlertid, om private sundhedsforsikringer skal subsidieres af det offentlige, som det i dag sker i kraft af skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Vismændene har foreslået, at disse forsikringer bør være almindeligt skattepligtige. Begrundelsen er først og fremmest det generelle princip i skattelovgivningen, at al indkomst bør beskattes, herunder også naturalindkomst såsom frynsegoder. Hvis man ikke følger dette princip, tilskynder man til, at en stadigt større del af lønnen udbetales som skattefrie frynsegoder. Derved forvrides valget mellem forskellige aflønningsformer, og velfærdsstatens finansieringsgrundlag udhules. Et supplerende argument for at ophæve skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er, at forsikringerne ofte omfatter ydelser som f.eks. zoneterapi, massage og periodiske sundhedscheck, som det offentlige normalt ikke yder tilskud til. Dermed er der ingen garanti for, at de private sundhedsforsikringer aflaster det offentlige sundhedsvæsen. Ledvogterfunktionen og den kommunale medfinansiering Den praktiserende læge har en vigtig funktion som ledvogter i sundhedsvæsenet. Det er den praktiserende læge, der sammen med patienten afgør, om sidstnævnte skal behandles på stedet, indlægges på hospital eller f.eks. behandles af en privatpraktiserende speciallæge. Den praktiserende læges henvisningspraksis har således stor betydning for udgifts- og aktivitetsniveauet på sygehusene. Kommunerne kan evt. påvirke henvisningspraksis ved at opfordre til, at de praktiserende læger vælger den billigste behandlingsform, der er lægefagligt forsvarlig. Kommunerne bidrager i dag til finansieringen af regionernes sundhedsudgifter, dels gennem et fast grundbidrag, og dels gennem et aktivitetsafhængigt bidrag, der bl.a. omfatter medfinansiering af ydelser fra de alment praktiserende læger og fysioterapeuter. Behandlinger fra disse faggrupper kan bidrage til at forebygge livsstilssygdomme og afværge genindlæggelser af ældre medicinske patienter gennem korrekt medicinering og genoptræning. Hvis den kommunale medfinansiering af disse ydelser betyder, at de praktiserende læger og fysioterapeuter opfordres til at begrænse de nævnte behandlinger, er det stik mod hensigten med den kommunale medfinansiering. Vismændene har derfor foreslået en omlægning af den kommunale medfinansiering, således at denne kun omfatter områder, hvor kommunerne faktisk kan gøre noget for at nedbringe de samlede sundhedsudgifter. F.eks. kunne man overveje at øge kommunernes medfinansiering af regionernes hospitalsudgifter til ældre medicinske patienter. På dette område kan det kommunale udbud af plejehjemspladser og hjemmehjælpstimer nemlig bidrage til at aflaste hospitalerne ved at reducere omfanget og længden af hospitalsindlæggelser. 8
9 Et øremærket sundhedsbidrag Jeg har ovenfor diskuteret mulighederne for at dæmpe udgiftspresset på sundhedsområdet gennem effektivisering via øget konkurrenceudsættelse, gennem en omlægning og evt. en begrænset forøgelse af brugerbetalingen, og gennem en omlægning af den kommunale medfinansiering. Derudover har jeg argumenteret for en afskaffelse af skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Via sådanne tiltag kan man givetvis opnå en vis afdæmpning af udgiftsstigningerne og/eller en styrkelse af finansieringsgrundlaget. Alligevel vil disse tiltag næppe batte særligt meget i forhold de meget store stigninger i sundhedsudgifterne, som befolknings- og velstandsudviklingen lægger op til. Politikerne og deres vælgere står derfor over for et prioriteringsproblem af historisk stort omfang. De politiske valgmuligheder kan groft sagt opsummeres som følger: Èn mulighed er, at man imødegår udgiftspresset på sundhedsområdet ved at tilbagerulle de senere års udvidelser af patienternes rettigheder og valgmuligheder. Dermed vender man tilbage til en strammere økonomisk rammestyring af sundhedsvæsenet, hvor man i højere grad accepterer ventelister og overlader en større del af prioriteringen mellem de forskellige behandlinger til hospitalernes lægefaglige skøn. Dette vil indebære et markant brud med de senere års sundhedspolitik, hvilket der ikke synes at være politisk opbakning til. En anden mulighed er, at man i langt højere grad går over til at finansiere sundhedsudgifterne via brugerbetaling og forsikringsordninger. Det synes der imidlertid heller ikke at være tilslutning til, og det ville også være vanskeligt at forene med sundhedslovens krav om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. En tredje mulighed er, at man imødegår stigningen i sundhedsudgifternes andel af nationalproduktet gennem reformer af f.eks. efterlønnen og dagpengesystemet, der sikrer en større arbejdsstyrke og dermed øger nationalproduktet og skattegrundlaget. Et politisk flertal har imidlertid indtil videre afvist sådanne arbejdsmarkedsreformer. Dermed er der kun to yderligere muligheder tilbage: Enten må stigningen i sundhedsudgifterne modsvares af besparelser på andre dele af det offentlige budget (men hvilke?), eller også må det samlede skattetryk hæves. Logisk set er der ikke andre valgmuligheder end de ovenfor nævnte, og ingen af dem er behagelige. For at tvinge de nødvendige prioriteringer frem i lyset har de økonomiske vismænd foreslået, at de offentlige sundhedsudgifter i fremtiden skal finansieres af et øremærket sundhedsbidrag, der udskrives som en vis procentdel af den personlige indkomst, som omfatter al arbejds- og overførselsindkomst. Forslaget indebærer, at en del af den statslige bundskat erstattes af et sundhedsbidrag. En vigtig del af forslaget er, at sundhedsbidraget skal justeres hvert år, så det til enhver tid giver et forventet provenu svarende til årets samlede budgetterede offentlige sundhedsudgifter. Dermed kan politikerne ikke vedtage en stigning i sundhedsudgifterne uden samtidigt at vedtage en fuld her-og-nu finansiering af udgiftsstigningen. På den måde fremtvinges en klarere prioritering mellem offentligt og privat forbrug og mellem sundhedsydelserne og andre dele af det offentlige forbrug. Forslaget sikrer også, at finansieringsbyrden ved højere sundhedsudgifter bæres af de skatteborgere og vælgere, der nyder godt af de ekstra sundhedsydelser. Finansieringsbyrden kan altså ikke skubbes over på kommende generationer via en stigning i den offentlige gæld ( regningen kan ikke efterlades i børneværelset ). 9
10 Nogle har kritiseret vismændene for, at de blot foreslår at løse finansieringsproblemet på sundhedsområdet via skatteforhøjelser. Sådan er forslaget imidlertid ikke tænkt. I en verden, hvor kapitalen og arbejdskraften bliver stadigt mere mobil over grænserne, vil de økonomiske skadevirkninger af høje skatteprocenter være stigende over tid, som vismændene selv har gjort opmærksom på i andre sammenhænge. Men der er også meget store økonomiske skadevirkninger ved at opbygge en uholdbart stor offentlig gæld. Vismændenes synspunkt er altså, at der skal sikres en ansvarlig finansiering af de offentlige udgifter, hvad enten disse er høje eller lave. Forslaget om et øremærket statsligt sundhedsbidrag har blot til formål at synliggøre de prioriteringer, som politikerne og deres vælgere bliver nødt til at foretage. Vismændenes håb er, at en sådan synliggørelse kan øge tilskyndelsen til at gennemføre de omtalte arbejdsmarkedsreformer, som ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er den mest perspektivrige vej til at sikre finansieringen af fremtidens sundhedsvæsen. Et yderligere formål med vismændenes forslag er at tilskynde til en debat om de meget store udfordringer for sundhedssektoren, som det danske samfund står over for. 10
De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten?
De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 LVS årsmøde Ingeniørforeningens Mødecenter, 27. januar 2012 Hans Jørgen
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereDen fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg
Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereNOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015
NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereSundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1
F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereKraftig stigning i befolkningens levealder
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereDet danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011
Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 118.000 mistede jobs fra 2009-2010 Folkeskole: 68.187 (9,8%) Almen gymnasial: 2.882 (1,7%)
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDanskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?
Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereSUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES
DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereKort om privathospitaler
Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereKlik for at redigere i master. Kort om privathospitaler
Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give
Læs mereOmfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.
. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereDen øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser
Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere
Læs mereAnalyse 7. januar 2016
Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver
Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereBrugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereÆldreudfordringen demografi og løsningsmuligheder
Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereDansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.
DNKS Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.dk 1. november 2006 Høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereSkatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har modtaget L 31 om ændring af ligningsloven, herunder ophævelse
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereRegeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet
Læs mereBLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES
GRAKOM ANALYSE 17.12.2015 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mereOECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs merePartiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereAntidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs merePrognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner
6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere
Læs mere