20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87.

Transkript

1 20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00 Dagsordens punkt 87. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ind-føre lovgivning, der giver alle under 18 år ret til at have en af Hjemmestyret betalt ledsager med sig, når de skal på sygehusophold i en anden by end deres egen. Denne ret skal gælde uanset varigheden af opholdet. (Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne) (1. behandling) Mødeleder: Der er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne der har stillet forslaget. Hun kommer lige om lidt, vi venter lige på forslagsstilleren. Nu kommer hun. Der er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne der har stillet forslaget. Hun kommer lige om lidt, vi venter lige på forslagsstilleren. Nu kommer hun. Astrid Fleischer Rex, Forslagsstiller, Demokraterne. Begrundelse: Grønland lever ikke op til internationale standarter, når det gælder forældreledsagelse til syge børn. Så kontant udtalte børnelæge Britta Olsen fra Dronning Ingrids Hospital sig til de grønlandske medier, da det kom frem, at børn over 15 år bliver sendt på sygehuset uden deres forældre eller andre nærtstå-ende. Når børnene er over 15 år, så lukker Hjemmestyret nemlig for kassen. 1

2 Den nordiske forening Nobab har udarbejdet nogle standarder for syge børn, der er vedtaget i henhold til FN s børnekonvention. Ifølge Nobab har børn ret til at have forældre eller en anden nærstående hos sig under hele sygehusop-holdet. Og disse personer skal ikke have ekstra udgifter eller tabt indkomst i forbindelse med indlæg-gelsen. Demokraterne mener ikke, at vi i Grønland lever op til Nobab s standarder med den nuværende ordning. Derfor foreslår vi, at aldersgrænsen for, hvornår man som barn har ret til at få en hjemmestyrebe-talt ledsager med sig på et sygehusophold bliver hævet til 18 år. I forbindelse med behandlingen af en sygdom på et sygehus, så er der ingen tvivl om, at den mentale tilstand det psykiske velvære har betydning for helbredelse. Noget af det vigtigste i den forbindelse er, at barnet føler sig tryg. På denne baggrund mener Demokraterne, at det skal være en ret for alle børn under 18 år at have en forælder eller en anden nærtstående ved sin side under opholdet på et sygehus uden for hjembyen. Det gælder ikke mindst ved ophold på et dansk sygehus, da mange grønlandske unge ikke taler dansk godt nok til at kunne fremføre sine behov over for sundhedspersonalet på sygehu-set. Da der ikke på nuværende tidspunkt er belæg for at udtale sig om de økonomiske konsekvenser af for-slaget, så foreslår Demokraterne, at det bliver sendt til behandling i relevant udvalg, der som en af sine opgaver i forbindelse med behandlingen af forslaget skal belyse de økonomiske aspekter, hvorefter for-slaget kan blive 2. behandlet på Landstingets Efterårssamling Jeg håber, at Landsstyret og Landstingets partier er enige i mit forslag. Vi siger tak til forslagsstilleren og nu er det landsstyreformanden med en besvarelse. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Landsstyret takker Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex for beslutningsforslaget om at få grænsen for, hvornår man har ret til at få en Hjemmestyre betalt ledsager med til sygehusophold uden for hjemsted, fra 15 år til 18 år. 2

3 Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex henviser i sit beslutningsforslag til, at Hjemmestyret ikke lever op til Den nordiske forening Nobabs standarder, som er vedtaget i henhold til FN s børnekonvention. Landsstyret skal gøre opmærksom på, at FN s børnekonvention intet nævner noget om, at børn skal have ledsagere med på sygehusophold. Artikel 24 punkt 1 i FN s børnekonvention siger at, deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet barn fratages ret til at opnå sådan behandling og pleje. Punkt 2 nævner mindskelse af børnedødelighed, sikre nødvendig lægelig bistand, bekæmpelse af sygdom og underernæring, svangerskabs- og barselspleje, oplysning om børns sundhed og ernæring, forebyggende sundhedspleje, afskaffelse af traditionsbundne ritualer og fremme internationalt arbejde. Det grønlandske sundhedsvæsen lever op til alle disse anbefalinger. Nobab er en forening for syge børns behov, og en forening vil selvfølgelig altid anbefale det mest optimale for den interessegruppe de repræsenterer. Der er imidlertid ingen lande, der er forpligtet til at følge interesseforeningers anbefalinger. Ifølge FN s børnekonventions Artikel 4 skal deltagerstaterne gennemføre al passende lovgivning samt administrative og andre forholdsregler til gennemførelsen af de i konventionens anerkendte rettigheder. Med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal deltagerstaterne gennemføre sådanne forholdsregler, i videst muligt omfang for de ressourcer, der er til rådighed. Sundhedsvæsenet i Grønland og Hjemmestyret har ikke ressourcer til at leve op til Foreningen Nobabs anbefalinger. I 2005 indførte sundhedsvæsenet regler om, at børn under 15 år, har ret til en ledsager, der får transport, ophold og kost betalt af Hjemmestyret under hele sygehusopholdet. Indtil da var grænsen 12 år. Grunden til at aldersgrænsen er sat til 15 år er, at et barn på 15 år anses for voksen nok til at kunne give informeret samtykke til en sundhedsfaglig behandling, jf. Landstingsforordning om patienters retsstilling, og når en person er voksen nok til at tage vare på sig selv i sundhedsmæssig henseende, er personen også voksen nok til at tage alene til sundhedsfaglig behandling uden for hjemstedet. 3

4 Hvis Hjemmestyret vælger at sætte aldersgrænsen op fra 15 år til 18 år, vil det betyde en merudgift for sundhedsvæsenet på 1,7 mill. kr. for rejse, ophold og kost. Disse penge vil blive taget fra sundhedsvæsenets hovedformål, nemlig, at behandle så mange sygdomsramte personer som muligt inden for de rammer, der er afsat på Finansloven til sundhedsvæsenet. Bruges sundhedsvæsenets midler til alt andet end sygdomsbekæmpelse, udhules sundhedsvæsenets muligheder for at leve op til sit formål. Hertil kommer Nobabs anbefaling om, at det offentlige skal betale udgifter til tabt indkomst samt andre udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Dette beløb vil være umuligt at forudsige. Som forslaget forelægges, skal både den med høj indkomst og den med lav indkomst have ret til at få erstattet tabt arbejdsfortjeneste. Med disse ord indstiller Landsstyret forslaget til forkastelse. Det var så landsstyreformanden og nu går vi over til partiernes ordfører først Ole Thorleifsen, Siumut og efterfølgende Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører. Astrid Flesicher Rex fra Demokraterne fremlægger et beslutningsforslag vedrørende indførsel af en lovgivning, der giver alle under 18 år ret til at have en af Hjemmestyret betalt ledsager med sig, når de skal på sygehusophold i en anden by end deres egen. Med hensyn til finansieringen finder Siumut det nødvendigt, at skulle finde antallet af gennemsnittet af personer med behandlingskrævende sygdomme det drejer sig om, og vi finder dette passende i forbindelse med, at Landsstyret har planer om at udføre statistisk materiale til efterårets samling med tanke på køb eller leje af lejligheder i Danmark. Siumut vil ikke undlade, at nævne foreningen Nunarsuaq nunarsuugallartillugu napparsimasoqartuassaaq arbejder for at personer med sygdomme på alle tider skal kunne have en ledsager, Siumut støtter fuldt op om dette. Samfundet finder det vigtigt, at sygdomsramte personer kan 4

5 ledsages af pårørende, og der arbejdes med baggrund i dette, og hvis finansieringen er en hindring for Landsstyret vil Siumut gerne opfordre Landsstyret om, at oprette en syge-sikringsordning med hjemsted i Grønland som kan benyttes af alle herboende. Sygesikringen skal finansiere udgifter i forbindelse med opstået sygdom, uden at tænke over om Hjemmestyret skal betale. Med grundlag i ovennævnt skal Siumut henstille forslaget andenbehandles under efterårets Landstingssamling, og indstille forslaget til behandling i Landstingest sundhedsudvalg før andenbehandling. Vi siger tak til Ole Thorleifsen, Siumut og nu er det Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Det er Inuit Ataqatigiit s opfattelse at Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex med sit fremsatte beslutningsforslag rejser et interessant og vigtigt emne, og at forslaget indtil 2. behandlingen til efteråret fortjener en grundig vurdering og drøftelse. De nugældende regler på området tilsiger som bekendt, at børn under 15 år under rejse og behandlingsophold uden for deres hjemsted har ret til at blive ledsaget af én forælder eller én anden voksen nærtstående. Med indeværende forslag ønsker forslagsstilleren, at aldersgrænsen hæves til det fyldte 18 år. Inuit Ataqatigiit har stor forståelse herfor og er derfor indstillet på at fremme forslaget, dersom der kan opnås enighed om, at merudgiften hertil ikke skal dækkes fra sundhedsvæsenets nuværende økonomiske rammer. Inuit Ataqatigiit er naturligvis fuldt ud bevidste om, at det grønlandske sundhedsvæsen indtil nu lever op til FN s børnekonventionens anbefalinger. Når det er sagt, så skal vi imidlertid heller ikke forglemme, at landets enorme geografiske udstrækning samt den lange afstand til Danmark, er en kæmpe udfordring for os alle som lever i dette land, inklusive sundhedsvæsenets nuværende hårdt og dygtigt arbejdende sundhedspersonale. Til forskel fra så mange andre lande kan vi jo ikke blot ved en fingerknipsen og for egen minimal udgift foretage en rejse, hvor vi ledsager vore børn og unge til et sygehusophold uden for hjemstedet. 5

6 Derfor bør det grønlandske samfund og myndighederne som et minimum have nok økono-miske ressourcer, som kan sikre børn og unge under 18 år der skal til sygehusbehandling uden for eget hjemsted en ret til rejseledsagelse. Inuit Ataqatigiit vil gerne bruge tiden indtil efterårssamlingen til en grundig drøftelse og vurdering af denne mulighed. Forinden 2. behandlingen er der således to spørgsmål som vi meget grundigt vil forfølge nærmere. Det første er, at finde dækning for den merudgift på 1,7 mio. kr. der er tale om, og for det andet, at revurdere de nugældende regelsæt dersom dette også er muligt. Med disse bemærkninger ønsker vi at forslaget overgives til nærmere behandling i Landstingets Sundhedsudvalg. Vi siger tak til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne og efterfølgende Emilie Olsen, Atassut. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Demokraterne ved, at Landstingsmedlem, Astrid Fleischer Rex, siden 2005 har forsøgt at få indført patientledsager til de langtidssyge. Det kan vi også se at andre partier er begyndt at lægge mærke til, ved at to forskellige partier på denne samling udover Landstingsmedlem, Astrid Fleischer Rex, har foreslået patientledsagere. I dette punkt som vi snakker om nu har Landstingsmedlem, Astrid Fleischer Rex derudover ønsket at indføre at alle børn op til 18 år skal have betalt ledsager. Demokraterne kan kun være enige med forslagsstilleren, da et barn vil være mere tryg især under sygdom, når det har en forælder eller en anden nærtstående ved sin side. Derfor skal Demokraterne bede Landsstyret om at tage børnenes situation med i den redegørelse, Landsstyret vil lave til EM2008. Med disse ord anbefaler Demokraterne at forslaget behandles i Landstingets Sundhedsudvalg inden 6

7 2. behandlingen på EM 2008 Vi siger tak til Jens B. Frederiksen, Demokraterne og nu er det Emilie Olsen, Atassut og efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex har på vegne af Demokraterne fremsat forslag om, at alle personer under 18 år får ret til at have en af Hjemmestyret betalt ledsager med sig, når de skal på sygehusophold i en anden by end deres egen hjemby. Aldergrænsen for at kunne have rejseledsager med for børn har før været på 12 år, dette er blevet ændret til således at det er blevet muligt for børn op til 15 år, nu at have en rejseledsager med. Man siger at når unge fylder 18 år, så bliver de myndige og får dermed ansvar for dem selv, men forinden er det forældrene der er myndighedshaverne, og vi mener vi selvfølgeligt er naturligt. Det er vigtigt, at sikre trygge forhold, når unge under 18 år der på grund af sygdom er nødsaget til at opholde sig på sygehus samt dem der er nødsaget til at forlade deres hjemby for at komme til behandling på et sygehus. Fra ATASSUT har vi under vores behandling af forslaget ellers efterlyst oplysninger om hvor mange børn og unge under 18 år bliver sendt til behandling på sygehuse udenfor deres hjemby om året, men det er desværre ikke lykkedes at indhente oplysningerne. Men eftersom at Landsstyret i sit svarnotat antager, at såfremt forslagsstillerens forslag vedtages, at det vil koste 1,7 mio. kr., så regner vi fra ATASSUT med at Landsstyret er i stand til at komme med et gennemsnitligt bud på hvor mange patienter der er behandlingskrævende udenfor deres hjemby. Vi er grundlæggende enige i forslaget, men der er dog behov for ordentlige vurderinger samt at prioriteringerne sker efter nøje og realistiske behovsvurderinger. Derfor skal vi, selvom vi fra ATASSUT bakker op om det fremsatte forslag, skal vi dog opfordre til at ledsagermuligheden begrænses, således at børn under 18 år, der har behov for behandling af livstruende sygdomme eller andet sygdom hvor der kan opstår risiko for livsfare, fremover skal kunne have ledsager med, såfremt de skal til behandling udenfor deres hjemby. 7

8 Vi er i ATASSUT vidende om at, såfremt man ikke giver yderligere bevilling til Sundhedsvæsenet der i forvejen har stramme økonomiske vilkår, så kan vi ikke bare kræve at sundhedvæsenet skal bruge flere penge. Derfor skal vi fra ATASSUT opfordre til at forslaget bliver sendt til behandling i Landstingets Familieudvalg, med henblik på at udvalget ser nærmere på mulighederne og vi skal ligeledes opfordre til at man der indrager Departementet for Familie samt KANUKOKA som høringsparter i den videre behandling. Vi siger tak til Emilie Olsen, og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusse Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Kattusseqatigiit Parti er glade for Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex s forslag, der giver alle under 18 år ret til at have en af Hjemmestyret betalt ledsager med sig, når de skal på sygehusophold i en anden by end deres egen. Kattusseqatigiit Parti har jo tidligere haft lignende forespørgsler og forslag til Landsstyret, dog uden held hidtil. Hvorfor vi støtter og forstår forslaget fuldt ud. Selv hvis dette ikke fremgår i FN s bestemmelser om børn. Vi mener et godt tilrettelæggelse for børn og unge fra Landstingets side vil være et godt gestus overfor omverdenen, der ligeledes kan bane vej for andre. Vi mener Landstinget i højere grad bør interessere sig for en ordning der ikke bebyrder sygdomsramte yderligere, idet enhver kan rammes af en sygdom fra dag til dag. 8

9 Ligeledes mener vi at der bør laves en ordning om forældrenes beskæftigelser i denne led, eftersom vi tidligere har viderebragt forespørgsel til Landsstyret på baggrund af henvendelse fra nogle forældre til sygdomsramte. Kattusseqatigiit Parti mener det er nødvendigt at lave en arbejdsrelateret ordning for forældre, tilfredsstillende for alle parter, i tilfælde af at børn under 18 år rammes af sygdom. Vi mener særskilte ordninger i tilfælde af mere alvorlige sygdomme, såsom kræft, hjerte- og nyresygdomme, hjerneblødning o.l. er vigtige for den sygdomsramte familie, hvor forældrene er nødsaget til at være tilstede i en længere periode. Udgifterne stopper jo aldrig selv når en familie rammes af sygdom. Kattusseqatigiit Parti mener derfor i drøftelsen af disse forhold, at der igennem det offentlige bør laves en ordning for sygdomsramte familier, tilfredsstillende for alle parter, ikke mindst for at sikre den sygdomsramte samt familien et trygt behandlingsforløb. Vi regner med at forslagsstilleren også medregner familier nødsaget til at rejse til Danmark, idet hun omtaler andre byer. Med disse bemærkninger og under henvisning til Kattusseqatigiit Parti s forslag i næste punkt, indstiller vi sagen til behandling i relevant udvalg inden anden behandling. Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Astrid Fleischer Rex. Astrid Fleischer Rex, Forslagsstiller, Demokraterne, Tusind tak. Det er glædeligt, og jeg blev lidt overrasket, at samtlige partier gik ind for mit forslag. Når vi så har fremsat et forslag, det er ligesom om vi i oppositionen bliver afslået. Men i dag er jeg 9

10 meget glad, så med hensyn til 15-, 16-, 17-årige som rejser, kan få en ledsager af et familiemedlem, altså når de skal forlade deres land eller deres hjemby under sygdommen. Med hensyn til Landsstyrets besvarelse, siger jeg også tak. Og jeg fornemmer, at Landsstyret har en god forståelse for mit forslag. Men jeg kan ikke være enig med Landsstyret i, at dem der er fyldt 15 år, som er syge, kan betragtes som voksne. Det kan jeg slet ikke være enig i. Og med hensyn til 1,7 millioner, der er nævnt fra Landsstyret, som skal betales. Ja, selvfølgelig mener jeg ikke, at man indenfor Departementet for Sundhed, at de skal hentes dér. Det skal vi lede efter, for eksempel ved en tillægsbevilling eller anden form for en finansiering. Vi får se til den tid. Men som forslagsstilleren, så vil jeg ikke udhule de penge der skal bruges til de syge. Men jeg ser at samtlige partier er enige med mit forslag, og jeg er ikke i tvivl om at pengene vil blive fundet frem. Med hensyn til mindre bemidlede, og dem der har høje indkomster, at de så skal ses under ét. Til det vil jeg sige, at uanset sygdommens karakter, så er det ikke indkomsten der skal være afgørende. Selvfølgelig vil Landstinget udvalg komme ind på det ved behandlingen, selv om dem der har store indkomster, som kommer ud for sygdomme som kan være meget dyre. Og derfor har jeg ikke rede svar til det. Jeg vil også komme ind på det vi hører i medierne. Et ungt menneske som har under uddannelse fået store skader, hvordan forældrene lider under det. Altså de unge der rejser ud af Grønland, de bliver flere og flere. Det skal vi være glade for. Og så er det så forsikringen som skal også koordineres med andre lande. Det skal vi være opmærksomme på. Det er således nu om dage, selv om forældrene er forsikret, så de ikke kan få den nødvendige hjælp, i forbindelse med behandlingen af deres syge barn, hvor de ellers ville komme med til vedkommende. Det er også de aspekter i sagen, som skal også redes på og afdækkes. Til Siumuts ordfører Ole Thorleifsen siger jeg tak. Og det giver til eftertanke, da I sagde, med hensyn til finansieringen, at hvis det er en barriere fra Landsstyret, så skal Siumut opfordre til at vi etablerer en sygesikringsordning her i Grønland. Det er glædeligt for mig, at noget der kan indgå i overvejelserne, som kan tages op her i Landstinget. Tak for jeres støtte. 10

11 Så næste, Inuit Ataqatigiit også, tak for jeres støtte. Og så med den bemærkning Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører, at først at det ikke skal tages fra den allerede eksisterende bevilling til sygehusene. Det er heller ikke min hensigt. Johan Lund Olsen fortsatte, og som så rigtigt, det er en meget langstrakt kyst vi har, så kan vi heller ikke ledsage vores syge børn og unge i forbindelse med deres behandling. Det er måske en af grundende til at samtlige partier går ind for mit forslag. Jeg siger tak til Inuit Ataqatigiit, hvor de henviser punktet til efterårssamlingen til 2. behandling, og de vil være med i arbejdet. Ligeledes til Jens B. Frederiksen, tak til dig. Og den bemærkning han kom frem med, at Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed lovede forleden dag, at syge der skal forlade hjemmet i længere tid, at de får en ledsager af en ægtefælle eller af et nært familiemedlem. Det vil vi gøre rede for til efterårssamlingen. Og det tillæg Jens B. Frederiksen kom med, at disse pure unge mennesker som skal ledsages af et familiemedlem, det støtter jeg, at det også skal medtages i disse betragtninger. Atassuts Emilie Olsen, tak til hende også, at ja, når de først fylder 18 år, så bliver de først myndige til den tid. Og før den tid, så er det så forældrene der har ansvaret for den unge. Jeg er helt enig med dig i det, idet sundhedsvæsenet ligesom gør dem myndige, lige så snart de fylder 15 år. Det kan jeg ikke gå med til. Jeg har ellers markeret mange taknemlighedsbemærkninger til Emilie Olsen, men jeg vil blot sige tak for jeres pæne bemærkninger. Og så er det så Kattusseqatigiit Partiiat, ligesom alle andre fremkom de med eksempler. Ja, hvis forældrene har et arbejde, hvor man så skal finde frem til en ordning til, det har jeg også nævnt i mit forslag. Altså de faste udgifter fortsætter jo. Det skal også kunne medtages i forbindelse med Landstingets udvalgsbehandling af sagen. 11

12 Uanset om vi vil eller ej, og hvis vi ikke har råd til at tage med, så er det måske telefonen der er lukket, og så ved at udsat eller ej, det vil ikke være godt. Og til sidst Anthon Frederiksens spørgsmål. Vi regner med at familier der skal bliver nødt til at rejse til Danmark, de skal også tages med i betragtning. Jeg har ikke nævnt dem der skal rejse til Nuuk eller Ilulissat. Jeg har bare skrevet, at dem der forlader deres hjem for at blive behandlet, og det gælder også for dem der rejser ud af landet. Tusind tak. Nu er det Landsstyreformanden, på vegne af Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Ja, tak. Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex forslag, nemlig at børn under 18 år skal have ret til en ledsager. Jeg kan fornemme, at samtlige partier i stort omfang og fuldt ud er enige i at sådan en ordning må indføres. Selvfølgelig Landsstyrets ønske, den skal vi følge fra Landsstyret. Og vi får jo et pålæg og en forpligtelse til at kunne gøre det. Og med hensyn til et omhyggeligt arbejde i udvalget, så skal vi give tilsagn om, at vi skal være med fra Landsstyrets side. Og her, det der blev fremlagt, og uden at kommentere dem fuldt ud, fordi det der blev nævnt, 1,7 millioner kroner, det er at man hæver grænsen fra 15 år til 18 år. Det er så merudgifter, det er ikke dækning af mistede indtægter. Men her, med hensyn til, i henhold til *** s anbefalinger, og hvis man skal gøre det, at man dækker mistet arbejdskraft til husleje, telefon og lignende, så vil der blive masser af omkostninger. Disse kan vi ikke helt eksakt sige, hvor mange det bliver. Det er også derfor udvalget og Landsstyret må 12

13 have et tæt samarbejde, og hvorfra vi skal tage pengene. Fordi indenfor departementet, og hvis sagen skal køre under det, så må beløbet hentes fra sundhedsvæsenets økonomiske rammer. Og dette vil betyde mere alvorligt, ligesom Kattusseqatigiit Partiiats Anthon Frederiksen har nævnt, at det blandt andet på baggrund af for lang ventetid, at det får nogle kedelige konsekvenser, disse sygdomme. Og de kan vokse, og det skal man så vidt muligt undgå. Men vi fik et pålæg fra Landstinget, at man må igangsætte sådan et arbejde. Og Landsstyret vil være med i samarbejdet dér, og vil have et tæt samarbejde med udvalget. Det vil jeg give tilsagn om. Jeg vil ikke kommentere yderligere. Også fordi man kan fornemme, at forslaget blev bakket op, fuldt ud. Så er det derfor vi har en forpligtelse fra Landsstyret, at være med til at færdiggøre den. Astrid, tillykke med det gode resultat du har opnået. Og selvfølgelig værdsætter vi meget fra Landsstyret at sygdomme, uanset om det er børn eller voksne, at de får en tryg behandling. Det kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved. Fordi på baggrund af vores samfundsøkonomi, så må vi tage nogle lidt kedelige begrænsninger. Men i henhold til forslaget, så skal vi nok få det undersøgt og være med i samarbejdet. Tak. Så er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Ja, selvfølgelig også, da vi er sygelige folkevalgte, og vi får sådan en henvendelse fra pårørende til nogen syge, og så skal disse henvendelser gå til de rette steder, og hvor de skal nås. Og jeg får flere henvendelser, hvor det blandt i forbindelse med de syges rejse, at man i ventetiden, forinden behandling, så er det enten patienthotellet, eller andre steder hvor de bliver henvist til, kan være så fyldte nogle gange, at dem der står på venteliste til behandling, blandt andet må bruge lang tid til hotelophold eller andre overnatningssteder, blandt andet ret så lang tid. Det er også dem der gør, at 13

14 man skal huske på, i forbindelse med begrænsningen af omkostningerne. Det vil sige, at et sundhedsdistrikt på kysten, og i og med at de sender noget til Dronning Ingrids Hospital, om i planerne, om hvornår de helt eksakt skal behandles. Og når mulighederne bliver kendt klart, så med hensyn til meget lange ventetider indtil behandlingen, dem kan få begrænset. Og hvis man kan kunne gøre det, så kan man også opnå besparelser dér, og få begrænset omkostningerne. Det er også derigennem at man også kan finde dem. Fordi når der er så mange på venteliste, og at man i patienthoteller og andre overnatningssteder, og ventetiderne skal være lange, så vil det også afstedkomme flere udgifter. Det er blot en opfordring til Landsstyret, at man i god forståelse med sundhedsdistrikterne, og at man i afdelingerne i Dronning Ingrids Hospital og i Danmark, med hensyn til dem der skal til behandling, at man også dér kan opnå besparelser, kan opnås og løses ved en god planlægning. Det vil jeg opfordre til, med en anbefaling til Landsstyret, at finde bedst mulige løsninger. Vi ved godt, at det kan være vanskeligt. Men hvis man kan undgå for lange ventelister, så kan det også billiggøre, og så bruge midlerne til andre der står på venteliste. Det er også derigennem man kan opnå dette. Tak. Så er det Emilie Olsen, Atassut. Efterfølgende Landsstyreformanden. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. For det første er det mig en glæde, at Astrid Fleischer Rex forslag bliver imødekommet fra samtlige partier. Og fra Atassut er det meget væsentligt, at her igennem kom det frem, at vi finder det vigtigt at passe på vores børn indtil de fylder 18 år. Og vi finder det også vigtigt fra Atassut, at sagen bliver behandlet i udvalget, således at vi kan få den vurderet nøje. Eftersom overskriften ikke indeholder noget om ventelister. Men vi ser frem til udvalgsarbejde fra Atassut. 14

15 Så er det Landsstyreformanden, på vegne af Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Ja, tak. Her i mit første indlæg, jeg nævnte ikke at Siumuts ordfører, nemlig Ole Thorleifsens forslag, at man kan oprette en sygesikringsordning, og at man må igangsætte undersøgelse i Landsstyret. Ja, det er et meget interessant forslag. Og jeg mener, at man i fremtiden ikke kan komme uden om den, hvor vi får vores større ansvar, og skal være forberedt til eventuelle sygdomme. Og dermed kan man også hurtigere opnå behandling. Den må man kunne bane vej for, ved at gøre sådan. Fordi vi alle sammen ved, at man fra dag til dag kan blive ramt af en sygdom. Og uanset om vi føler os sunde og raske, så må vi have en forpligtelse til, at vi så vidt muligt skal undgå at blive syge. Og med hensyn til vores dagligdag, og ikke mindst med hensyn til at vi skal være forberedte til alene, og så kan man overveje sådan en sygesikringsordning. Vi tager denne sag som en opgave, og begynder at få det undersøgt. Det er noget vi kan udnytte. Vi ved, at den har været brugt i flere år i Færøerne. Og her henviser man til, at man kan opnå hurtigere. Og de har bedre vilkår end grønlandske syge, og gennemfører behandlingerne hurtigere dér. Det er noget som vi kan udnytte som noget oplagt noget. Og så er det, med hensyn til ventelister af syge, at man ved transport og andre situationer, så er jeg vidende om at man så vidt muligt laver planlægninger, både sundhedsdistrikterne og lægen. Men her er det selvfølgelig også at jeg allerede har sagt, at vi jo kan blive ramt af en sygdom fra dag til dag, at med hensyn til livstruende, og selv om der er nogen der står på venteliste, de har altid forrang. Det er jeg overbevist om, at mange syge accepterer dette forhold, fordi vi ønsker alle at vi bliver raske. Og dem der har livstruende syge, at de kommer i første række, så bliver de andre berørt. Men det er læger og andre medarbejdere i sundhedsarbejdet arbejder alvorligt, at de så vidt muligt hurtigt og bedst muligt får formindsket ventelisten til behandling. Og det prøver man så at arbejde 15

16 med. Men i disse år, med mangel på læger, mangel på sygeplejerske og andet, det har også indflydelse. At selv om man har en god service, og de så nogle gange kan komme bagud. Men med hensyn til det som Anthon Frederiksen har nævnt, dem er jeg fuldstændig enig i, at man så vidt muligt alle sammen kan overvinde ved en hurtig behandling. Som Anthon Frederiksen har sagt, at på baggrund af for lange ventelister, så kan det have nogle kedelige konsekvenser i livet, og det er uacceptabelt. Men vi skal endnu en gang opfordre til finde om lægerne arbejder meget alvorligt. Og de er også meget dygtige, at sådan nogle mange livstruende syge bliver jo helbredt. Og her må vi også rose både lægerne og sundhedsdistriktsmedarbejderne, at selv om de har så dårlige forhold, at de kan udøve så god service. Jeg siger tak for forslaget. Så skal jeg nok være med i Landsstyret, til at kunne færdiggøre den. Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Ja, for en ultrakort bemærkning. Og vi fra Inuit Ataqatigiit er meget glade for det forslag der er fremsat af Astrid Fleischer Rex, fordi den fik en fuld støtte. Det er også hensigten, at Landsstyret vil følge, og de vil effektuere det. Men jeg vil blot lige understrege følgende, her kom jeg til. Det vi mener helt bestemt, at de midler der vil være behov for, nemlig 1,7 millioner kroner, så ønsker vi at disse midler skal ikke hentes fra de allerede eksisterende bevillinger i sundhedsvæsenet. Derfor, for at opnå dette, så vil vi, eftersom sagen vil være under udvalgsbehandling i Landstingets Familieudvalg, så vil vi gå videre med det. Og jeg vil heller ikke undlade at nævne følgende, som Siumuts ordfører har været inde på, med hensyn til at Landsstyremedlemmet, hvor Landsstyreformanden har bemærket det på vegne af 16

17 Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, og det er sygesikringen at vi har i Inuit Ataqatigiit drøftet denne problematik i Inuit Ataqatigiit. Og derfor synes vi også, at vi skal prøve på at opnå resultater desangående. Men alligevel mener vi også, at hvis vi skal finde frem til denne ordning, så må vi måske kategorisere til sygesikringsgruppe 1 og sygesikringsgruppe 2. Som Landsstyreformanden har også allerede har sagt det, så er det Landskassen har ikke ubegrænsede midler. Pengene er begrænsede. Og vi skal heller ikke glemme her i Grønland, at der findes medborgere som har bedre råd til, end andre som er mere velstillede. Og hvis vi kan altså lave denne kategorisering af sygesikringsordningen 1 og sygesikringsordningen 2, hvor de mindrebemidlede ligesom skal kunne tegne forsikring i sygesikring 1, og hvor sygeforsikring 2 kan gælde for dem der er mere betalingsdygtige og bedre stillede. Det bruges i de nordiske, og især i Danmark. Og jeg synes det er en meget god ordning, og det er meget interessant at skulle komme ind på det igen. Og det vil vi også komme ind på i Landstingets Sundhedsudvalg. Tak. Ja, da der ikke er andre der har bedt om ordet vedrørende punkt 87. Ja, og det er rigtigt at sidste taler også har sagt, at den vil så blive behandlet i udvalget, og skal til 2. behandling til Landstingets efterårssamling, og 3. behandling. Og samtlige ordførere støtter forslaget, og henviser den til Landstingets Sundhedsudvalg. Hermed er vi færdige med punkt 87, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at indføre lovgivning der giver alle under 18 år en ret til at have en hjemmestyrebetalt ledsager med sig, når de skal på sygehusophold i en anden by end deres egen. Denne ret skal gælde, uanset varigheden af opholdet. Forslagsstilleren er Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. 17