Skytten DDS. Nr Maj Fem kikkerter testet Faldmål forever Medlemmer strømmer til

Transkript

1 Skytten Nr Maj 2008 Fem kikkerter testet Faldmål forever Medlemmer strømmer til DDS

2 Tekst: Christian Kjær, formand i DDS Fleksibilitet og udvikling Leder I en tid, hvor vi arbejder meget med begrebet foreningsudvikling, er der nogle ting, som hele tiden dukker op på min nethinde: Synlighed og fleksibilitet ude i skytteforeningerne. Selv om nogen nok vil mene, at nu har vi da hørt nok om det, så er det min helt klare fornemmelse, at skytteforeninger, der ikke kan leve op til de ønsker og krav, medlemmerne har, vil gå en meget svær tid i møde. Det er måske endda udtrykt for svagt. For det er jo alle de medlemmer, der ikke kender skytteforeningen endnu, eller endnu værre dem som har sorteret skytteforeningen fra, der er rigtig svære at få fat i. Så er der mange, der siger til mig: Vi forstår godt, hvad du siger, men vi har ganske enkelt ikke overskud til få sat det på dagsordenen. Det er forbundet med alt for meget bøvl, registreringer og regler, som vi ikke kan håndtere. Det er jo svært at argumentere imod, for vi er jo alle bekendt med de krav og forventninger, som medlemmer, DDS, forældre, amtet, politiet og kommunen har til foreningerne. Jeg hæfter mig bare ved, at udviklingen flytter sig de steder, hvor foreningerne begynder at komme frem i lyset og bliver en del af det omgivende sam- fund. Og de steder, hvor det lykkes at få skytteforeningerne sat på den politiske dagsorden. Udvikling kommer ikke ud af ingenting, og hvis der sidder nogle medlemmer i et mørkt kælderlokale, som lokalsamfundet aldrig hører om, så kan man ikke regne med at blive hørt. Heller ikke i de tilfælde, hvor der bliver lavet omprioriteringer af midler og hjælp. Især er der nogle eksempler på stor udvikling, der hvor man er kommet med i nogle multicentre, og hvor der er store glaspartier ind til skydebanen. Når sådan et center emmer af liv næsten alle ugens syv dage, finder skytteforeningerne ud af, at det da ikke kan gå, at der kun er åbent på skydebanen en aften i ugen fra kl til Der skal i princippet være åbent hver dag! Det er jo en umulighed, hvis man har en holdning til, at det kun er bestyrelsen eller formanden, der har lov til at have en nøgle. Her gælder det om hurtig at få inddraget flere folk, som kan skiftes til at låse op, og som har forskellige netværk, der kommer på de tidspunkter, hvor eksempelvis Jens Peter er på banen og har det sikkerhedsmæssige ansvar. Det vil hurtigt vise sig, at der vil være et behov og nogle folk, der gerne vil sørge for, at der er åbent i dagtimerne. Det betyder, at der er tilbud til dem, som arbejder på skæve tidspunkter, eller bare har tid og lyst på andre tidspunkter end den traditionelle klubaften. Det vil rygtes som en steppebrand, især fra de andre som kommer i centret, at der er fleksible muligheder i skytteforeningen. Jeg er ret sikker på, at denne udvikling vil fortsætte, og i en mere og mere elektronisk tid vil der dukke netbaseret træningstilbud og bookning af baner op. Det behøver ikke at nedbryde det sociale udbytte. Hvis man tværtimod kan se tidspunkter, og hvem der har sagt ja som træner, så kan man prioritere familiens tid i forhold til alt det andet, som en familie også skal. Hvis man samtidig kan se, at på tirsdag kommer Jens, Ulla, Viggo, Dennis og familien Olsen og Jensen, så vil man kunne prioritere i forhold til, hvem man kæmper med i sin klasse. Hvis vi gerne vil have nye - især børn og unge i vore foreninger - skal vi også kommunikere og lave tiltag på deres præmisser. 2 Skytten

3 indhold4-7 Faldmål forever Til forårets tre DM er har der været afviklet publikumsvenlige finaler på faldmål 8-9 DM i billeder Tag på rundtur med linsen for øjet til forårets DM er 10 En død sild? Har projektet Pistolskydning for Unge en fremtid? Bag om en kendt kritiker Portræt af pistolskytten Claus Rittig, som også er kendt som Fast Fumble Positive ledere in spe DDS Lederuddannelse fik rosende ord med på vejen og kan bruges i erhvervs øjemed Børnene skal vindes tilbage Odder Skytteforening har ligget underdrejet på grund af ombygning og kun fire børneskytter er tilbage Test af kikkerter Terrænskytter kan findes inspiration til en kikkertinvestering 22 Fyn prøver nyt på pistolterræn DDS Fyn har taget hul på puljeskydning på cal..22 pistolterræn 23 Store Skydedag nærmer sig Lørdag 7. juni skal krydset sættes, hvis man har planer om Store Skydedag og Bisley 25 Handicappede indtager banerne Korsør Skytteforening har instrueret folk fra Muskelsvindfonden Nye medlemmer strømmer til Bredstrup-Pjedsted IF lægger sidste hånd på nye 50m baner 29 Skoleskydning er årets scoop Læreren Annika Kingo Mikkelsen glæder sig lige så meget som eleverne 30 Påskerally en kold fornøjelse Både resultater og oplevelser var noget at skrive hjem om i år 31 Fristende tilbud om biatlon Amterne inviteres med til stort biatlonstævne i Tyskland 32 Succesoplevelser til alle Kick-off tilbud til unge skytter i DDS Sønderjylland Foto: Tommy S. Haun Jonas Koefoed fra Ny- Vest Skytteforening på Bornholm blev den stolte vinder af faldmålsfinalen for børneskytter på riffel. Skytten

4 Faldmål for Tekst: Helle Veel Fotos: Laurids Høgsberg & Tommy S. Haun SATSNING: De Danske Skytteforeninger har sat faldmål på dagsordenen, og såvel skytter som publikum har taget den nye aktivitet til sig. Har det været en god aften? Var det bedre end sidste år? lød det fra en begejstret Torben Klit Andersen til en menneskefyldt sal, som svarede højlydt jaaaa til det hele. Stedet var den store sal i Vingstedcentret. Anledningen var showfinaler på faldmål til festarrangementet lørdag aften til DM for senior riffelskytter. Og her bør tilføjes, at det var en festlig forestilling for både skytter og et medlevende publikum. Der blev dermed sat punktum for årets finaler på faldmål, som også i foregående weekender havde fundet sted til DM for børn og ungdom og til DM for pistolskytter. Succesen med faldmål er varierende. Kun til senior DM for riffelskytter var alle pladser fyldt i de to finaler: Ungskytter og seniorer samt veteran og åben klasse. - Det kommer dog ikke som en stor overraskelse, at det har været sådan. Nytænkning tager tid, men når det så er sagt, så har jeg endnu ikke hørt nogen sige, at det gider de ikke en anden gang, siger Torben Klit Andersen, formand for kortdistanceudvalget og uddyber: - Konceptet er godt. Konkurrencen intens. Samtidig er det i høj grad publikumsvenligt. Til senior DM passer konceptet perfekt ind i festaftenen, mens vi til DM for børn og ungdom har sværere ved at få det lagt ind i tidsplanen. Pistolskytter svigtede På pistol var der en af de fire klasser, hvor der kun var fundet to finalister i de kvalifikationsstævner, der blev holdt i løbet af foråret. Det vil sige, at de to juniorskytter fra start allerede var i finalen. - Vi har brug for, at der er flere skytter, som viser interesse for faldmål. Dagens skydning viser, at der er interesse for stævnerne, men vi skal have endnu flere med, siger Lars Høgh, formand for pistoludvalget og tilføjer: - Vi har behov for udvikling af stævnerne. Jeg tror på, at vi ved at udvide 4 Skytten

5 ever Skytten

6 disciplinen til 25m skydning i sommer kan skabe en ny tradition for, at man også skyder faldmål med pistol cal..22 i DDS. Pistolskytternes finale fandt sted i et telt uden for 15m banerne lørdag eftermiddag. Teltet var ikke just overfyldt, og for skytterne manglede der larm i form af hujen og klappen, som er en vigtig del af faldmålsskydning. Vi har spurgt en pistolskytte, om hans oplevelse af at skyde finale på faldmål. - Jeg vil sige, at det var en langt større oplevelse at skyde faldmål til landsstævnet i Haderslev, hvor der var mange hundrede tilskuere, der kom med tilråb og gjorde skydningen festlig, siger René Gesna fra Svenstrup Skytteforening, som både vandt i Haderslev og i år til DM, hvor faldmålsfinalen fandt sted. - Jeg er ikke i tvivl om, at faldmålsskydningen overlever for riffelskytter. Men jeg kan godt være lidt nervøs for, om faldmål overlever på pistol. Vi pistolskytter har alt for travlt med at komme hjem fra DM, lige så snart vi har skudt. Derfor kan det være svært at lave en attraktiv og festlig faldmålsfinale, tilføjer han. Faldmål i fremtiden Faldmålsskydning er en af de aktiviteter, som De Danske Skytteforeninger satser på at udvikle, så det bliver et permanent tilbud til skytter. Forvent- Forrygende salg af faldmål De Danske Skytteforeninger satte faldmål på tilbud op til jul, og det fik for alvor gang i salget. Rundt regnet 100 foreninger købte ved den lejlighed 300 faldmål, og derudover har både private og foreninger tidligere investeret i faldmål. Skytter vil i stigende omfang opleve, at det er muligt at skyde på faldmål rundt om i foreningerne. Faldmålsfinaler i fire klasser I 2008 blev finalerne på faldmål udvidet til at omfatte fire klasser: Børn Juniorer Åben klasse/veteran Senior/ungskytter Der holdes kvalifkationsstævner rundt om i landet i januar, februar og marts, og så skydes finalerne i forbindelse med forårets DM er. Alle foreninger og amtsforeninger kan byde ind på at afvikle et kvalifikationsstævne. I år blev der lagt vægt på, at faldmålsskydningen blev synlig, og det vil sige, at de foreninger, der valgte at holde stævnet i et offentligt rum, blev prioriteret højest. 6 Skytten

7 ningen er, at tiltaget en dag bider sig fast og bliver en disciplin til DM. Og foreløbig tegner det godt. - Det er helt klart en af de lavt hængende frugter, som er lige til at plukke for foreningerne. Vi kan mærke, at interessen her i det andet udviklingsår er væsentligt større end sidste år, samtidig med at vi i løbet af året har fået lavet en vejledning om faldmålsskydning, siger Torben Klit Andersen og tilføjer: - Vi planlægger at holde et endags seminar for amter, interesserede foreninger og skytter inden næste sæson. Målet er, at vi får stablet et egentligt konkurrencekoncept på benene, som kan komme til beslutning i løbet af Det kan tilføjes, at Skyttebutikken op til jul havde faldmål på tilbud, og at mange foreninger skyndte sig at investere i faldmål. De kan være et sjovt supplement til den traditionelle træningsaften eller til et stævne, der mangler et festligt indslag. Derfor er det sjovt Især børn og unge har taget faldmål til sig. Nogle af de ting, de fremhæver, som gør faldmålsskydning sjovt er: Der er kontant afregning efter hvert skud Man kan følge med i naboen = konkurrentens skud Man kan lægge taktik forberede i hvilken rækkefølge man vil skyde på faldmålene Tidsfaktoren gør, at man kommer under hårdt pres Opbakningen fra publikum er med til at sætte skytterne op. Spørgsmål om fremtiden Udviklingskonsulent Tommy S. Haun har en række spørgsmål om fremtiden for faldmål, som ligger ham på sinde. Hvorfor skal der være to tilbud på luftskydning? Og hvem siger, at man skal skyde det samme på luft som på cal..22? Med det menes, hvorfor ikke gøre luftskydning til skydning på faldmål, så man skifter skiver ud med faldmål? Det ændrer ikke ved, at man sagtens kan træne på skiver hjemme i foreningen. Finalen over alle finaler Duften af popcorn bredte sig lifligt, fadølsanlægget kørte på højtryk, og musikken sprøjtede 80 er hits ud af højttalerne. De mange feststemte mennesker klappede og tiljublede de riffelskytter, der havde kvalificeret sig til showfinalen på faldmål. Finalen foregik som en del af festaftenen til seniorskytternes DM. Med så festlige rammer og skytter, der var sat op, fås faldmålsfinaler ikke meget mere underholdende. For publikum var det nemt at følge med i, om faldmålene klappede, og hvem der vandt over hvem. Skulle man have tabt koncentrationen for en stund, var der hjælp at hente hos de oplagte speakere, som sørgede for at holde forsamlingen opdateret og i løftet stemning. Sådan sluttede årets faldmålsfinaler til seniorernes DM, hvor både åben klasse/veteraner samt seniorer og ungskytter skød om at blive bedste faldmålsskytte. I weekenderne forinden havde pistolskytterne dystet, og det samme havde børn og juniorer på riffel. Her var rammerne lidt mere ydmyge med et telt slået op uden for 15m banerne. Også tidsmæssigt var det en lidt tammere forestilling, idet faldmålsfinalerne foregik om eftermiddagen midt under DM ets øvrige skydninger. Skytten

8 DM er runder vintersæsonen af Først indtog unge riffelskytter skydebanerne i Vingsted. Siden fulgte pistolskytterne, og så rundede senior riffelskytterne ballet af. Sejre blev vundet og præmieret med medaljer og pokaler, mens andre måtte nøjes med skuffelser og nederlag. Men uanset resultater er der altid lagt op til hyggeligt samvær uden for skydebanerne. På finder du både historier, billedserier og resultater fra de tre DM er, som har samlet tæt på 2500 skytter. 8 Skytten

9 Skytten

10 Tekst & foto: Helle Veel En død sild? PROJEKT: Er Pistolskydning for Unge en aktivitet, der er værd at holde liv i? Spørger man udviklingskonsulent Tommy S. Haun om hans holdning til aktiviteten Pistolskydning for Unge, lyder den umiddelbare anbefaling: - Luk projektet. Det har ingen bevågenhed, og jeg synes ikke succeskriteriet er nået med deltagelse af 24 hold på landsplan. Tænk på skoleskydning, som samler op mod elever, lyder dommen fra Tommy S. Haun. Formand for pistoludvalget Lars Høgh er ikke enig i den betragtning. Han synes, det giver et forkert billede at sammenligne projektet pistolskyd- ning for unge med skoleskydning på riffel. - Jeg er heller ikke tilfreds med den totale deltagelse. 24 hold er ikke nok, og det, skal vi arbejde på, bliver bedre. Men det kræver en mentalitetsændring blandt pistolskytterne, og det er en proces, der tager tid, siger Lars Høgh og råder til at mane til besindighed. Han mener ikke, det bliver nødvendigt at føre den ultimative konsekvens ud i livet her og nu: At lukke projektet. Men det er og bliver en politisk beslutning, hvis det skal ske. Fakta Pistolskydning for unge henvender sig til skytter i alderen år Der skal være mindst en uerfaren skytte på holdet, som består af tre skytter Der skydes enten luft eller cal..22 på 15m Turneringen slutter med en landsfinale, hvor der er patronpræmier til de bedste hold En klaustrofobisk oplevelse Forældreopbakningen er stor som aldrig før, og børneskytterne får stadig mere skytteudstyr. Til sammen giver det pladsproblemer til indendørs DM for børne- og juniorskytter. - Nej, nu må de snart se at få bygget til her i Vingsted. Det er næsten ikke til at holde ud at være inden døre til DM. Vi har fundet et hjørne, hvor vi har fået klemt hele vores selskab ind, siden vi ankom kl. halv ni lørdag morgen, lød det spontant fra Ejnar Damgaard, der er formand i Trehøje Skytteforening. Og når han snakker om selskabet fra Trehøje, indbefatter det både de 14 børne- og juniorskytter samt et par trænere, folk fra foreningen og en stor flok forældre. En flok, der er vokset markant i de to-tre seneste år. Der er kæmpe opbakning fra forældre, trænere og hjælpere, men samtidig har de unge mennesker også udviklet sig til at være storforbrugere af skytteudstyr, som også er med til at fylde godt op i landskabet. Så når man be- væger sig rundt i opholdslokalet ved 15m banerne, skal man se sig godt for, hvis man ikke vil overfaldes af kufferter, tasker og skydejakker. Problemet er, at pladsen til DM bliver stadig mere trang fra år til år. Folk, der er kommet i Vingsted i en årrække, kommenterer, hvordan det næsten ikke er til at sparke sig frem i dag. Værst er det til børnenes DM, mens også senior DM for riffelskytter kan være en presset oplevelse, mens der er god plads, når pistolskytterne afvikler deres indendørs DM. Mere om DM På finder du artikler, billeder og resultater fra de tre indendørs DM er. 10 Skytten

11 Tekst & foto: Helle Veel PORTRÆT: Pistolskytten Claus Rittig fra Aalborg Skyttekreds holder De Danske Skytteforeninger til ilden som en ivrig debattør med en holdning til det meste. Bag om en kendt kritiker Han lægger ikke fingre imellem, når han skal sige sin mening, og så er han ret klar i mælet. Det handler om den 44-årige pistolskytte Claus Rittig, som mange nok vil huske under nicknamet Fast Fumble på DDS debatforum. Men hvad gemmer sig bag det pudsige navn Fast Fumble? - Det var et øgenavn, jeg fik, da jeg skulle tage IPSC-licens, som kan oversættes til dynamisk pistolskydning. Da fik jeg at vide af instruktørerne, at jeg var den hurtigste fumler, de havde set til dags dato, griner Claus Rittig og tilføjer, at han også har dannet et team med to andre skytter, som går under navnet Team Uck Fup som leder tankerne hen på det noget mindre stuerene navn Fuck Up. I sit civile liv er han en ganske almindelig familiefar med tvillinger på 4½ år. Han er ansat i it-branchen i en stor halvoffentlig virksomhed, hvor han laver lønsystemer til store private virksomheder. - Jeg arbejder meget om vinteren og skyder meget om sommeren. Jeg har kun skudt i lidt over fem år. Tidligere gik al min tid med motorsport motorcross og enduro - som jeg dyrkede fuldstændig fanatisk, siger han og tilføjer, at han ændrede syn på motorsporten, da han fik børn. - Pludselig kunne jeg se, at det var en farlig sport, der tog al for meget tid. Året før tvillingerne blev født, havde jeg et uheld, hvor jeg brækkede ryggen, og da jeg skulle køre mit sidste løb efter deres fødsel, løb jeg ind i en hjernerystelse og flere knækkede tænder. Efter den episode kom skydning ind i billedet. En rørende billig idræt i sam- Skytten

12 menligning, men også en idræt med en meget anderledes kultur både for skytter og for frivillige. - Motorsport er en individuel sport, hvor det kun handler om at komme ud at køre ræs. Der gives aldrig tilskud til noget, og bestyrelsen er kun sat i verden for at få banerne til at fungere. - Det er helt anderledes med skydning, hvor det handler om meget andet end at skyde. Jeg tror, det er derfor, det er så svært for udefrakommende at komme ind i en skytteforening. For kommer man kun for at skyde, så kommer man til at føle, at man er udenfor fællesskabet, siger Claus Rittig, der er nyvalgt kasserer i Aalborg Skyttekreds. På spørgsmålet om pistolskytter er mindre sociale end riffelskytter, lyder svaret: - Der er virkelig forskel. Pistolskytterne er kun sociale på banen. Næsten alle har deres egen pistol, og er der én, der har købt en ny, sker der typisk det, at alle skal hen og pille ved den og prøve den. Men vi drikker ikke øl sammen bagefter. Riffelskytterne bruger derimod altid klubhuset, når de skyder, og så ser man langt oftere familier, der skyder sammen med riffel. Er der en tendens til, at pistolskytter elsker at brokke sig? - Jeg tror, der er forholdsvis mange nørder blandt skytter, fordi det er en indadvendt sport. Min oplevelse er ikke, at pistolskytter brokker sig mere end riffelskytter. Jeg tror blot, de blander sig mere i debatten, siger Claus Rittig og drejer spørgsmålet i en ny retning: - Derimod er jeg overbevist om, at de skyder mere end riffelskytter. Det er ikke unormalt, at pistolskytter skyder to-tre skydninger á 40 skud på en aften, og at de så supplerer med lidt grovpistol, inden de tager hjem. På forunderlig vis lykkes det hele tiden den erfarne debattør at få det sidste ord og at dreje samtalen i den retning, han ønsker. I de supplerende artikler følger et par emner sikkerhedspløk og DDS debatforum som han har en markant mening om, og som måske kan sætte debat eller tanker i gang hos nogen. Sikkerhedspløkken giver falsk tryghed - Jeg synes, man skal tage sikkerheden alvorligt i stedet for at indføre en plastikdims, som kan give falsk tryghed. Sikkerhedsregler skal ikke være noget, man kan snyde med, men derimod noget der bare skal overholdes, lyder det fra debattøren Claus Rittig, der begyndte at skyde IPSC i protest mod den indførte sikkerhedspløk. Han er ikke modstander af sikkerhedspløkken, men af den måde den fungerer på. Han oplever ikke, at det tages alvorligt, når der sker sikkerhedsbrud, og så savner han sanktionsmuligheder. Han trækker på smilebåndet, da han fortæller om sin oplevelse af, hvordan sikkerhedspløkken blev indført i De Danske Skytteforeninger, og siden hen i hvor forskellig grad den blev taget alvorligt til stævner og ude i foreningerne. - I starten var det kun få stævner, der krævede, at der blev brugt sikkerhedspløk. Jeg har set skytter bruge en stump af et coca-cola skruelåg som sikkerhedspløk. Og så har jeg oplevet en holdning til, at man ikke kan bortvise skytter fra en terrænskydning, blot fordi de ikke bruger sikkerhedspløk for som det siges, så kommer der jo ingen skytter til næste år, siger han. Claus Rittig understreger, at han savner sanktionsmuligheder, når der sker sikkerhedsbrud, som fx at undlade at bruge sikkerhedspløk. Han nævner en ulykke for et par år siden, hvor der var sket flere sikkerhedsbrud, men hvor det ingen konsekvenser fik for de skytter, der nemt kunne have fået dødsfald på samvittigheden. - De implicerede slap uden sanktioner, og det er en måde at vise andre på, at sikkerhed er op til ens egen samvittighed. - Den eneste mulighed, vi har for at sanktionere i dag, er at bortvise skytten, og det er et drastisk skridt for mange. I IPSC bliver man diskvalificeret og sendt hjem, hvis man ikke overholder sikkerhedsreglerne - sådan burde det også være i DDS, siger han og nævner, at han har oplevet at få et møgfald, når han har gjort en skytte opmærksom på, at han ikke overholder sikkerhedsreglerne. Han foreslår, at man skal kunne tage point fra skytter, der ikke overholder reglerne. Man kan ikke undgå, at der sker overtrædelser og fejl, men man skal opdrage folk og tvinge dem til at tænke sig om, når de omgås våben. Og det er i den sammenhæng, at han oplever, at man fjerner opmærksomheden fra sikkerheden ved at indføre en sikkerhedspløk. 12 Skytten

13 Lav et debatforum der virker De Danske Skytteforeninger kan have stor gavn af at have et debatforum, der virker. Udtalelsen kommer fra Claus Rittig, der også har forslag til, hvordan debatten kan genoplives, og hvordan den kan køre på bedre vis, end tilfældet er i dag, på hjemmesiden - Bestyrelse og udvalg bør kunne bruge debatforummet, når de ønsker at høre skytternes mening om en given sag. Skytter ønsker at blive taget alvorligt og reagerer, hvis de føler, der bliver trukket ting ned over hovedet på dem. Det kan man forebygge ved at debattere med dem på hjemmesiden, lyder rådet fra Claus Rittig. Hans forklaring på, at debatforum på dk ikke er så besøgt længere, er: Tidligere løb debatten af sporet en gang imellem, uden at der blev grebet ind. Når der endelig blev grebet ind, følte folk, det var en form for censur, fordi der ingen forklaring fulgte, og fordi man ikke vidste, hvem der havde gjort det. Mange har også en følelse af, at det ikke er muligt at få nogen i tale, og her tænker jeg både på bestyrelse, udvalg og ansatte i Vingsted. Han understreger, at hvis et debatforum fungerer, er det helt græsrodsagtigt. Det er vigtigt, at der sidder et panel af frivillige og følger med i debatten og reagerer, når den kører af sporet. - På Nordisk Våbenforum er der mange rabiate debattører, men her har man en række moderatorer, som går ind og forklarer og luger ud, når debatten kører af sporet. DDS kunne sagtens have omkring fem frivillige, som fulgte med i debatten og modererede den, når det var påkrævet. Det skal ikke være administrative medarbejdere, for så kobler folk det straks med censur, og der skal være flere, hvis det skal være troværdigt. - Hvis det var mig, der var diktator i DDS, skulle det være påkrævet, at bestyrelse og udvalg debatterede med skytterne, siger han og slynger ud, at 25m programmet er et eksempel på et emne, som kunne være interessant at debattere. Ikke at han selv har fundet de vises sten, hvad 25m programmet angår. Det eneste, han kan konstatere i sin egen forening er, at kun en enkelt pistolskytte ud af 80 aktive i vinterhalvåret skyder 25m. Men hvad skal der til, før 25m bliver mere attraktivt. I Aalborg Skyttekreds er man ved at forsøge sig med følgende: Sætte lys op på banerne Prøve at pendle mellem fin og standardpistol Lave et baneafsnit med standardprogram på finpistol, så det ligner indendørs 15m skydning blot på 25m baner. Man behøver ikke være på pletten, når skydningen starter - Jeg efterlyser en sund debat om 25m programmets fremtid. Hvis det står til mig, dropper vi den, fordi den ganske enkelt er for kedelig, slår Claus Rittig fast. - Jeg har foreslået, at vi i stedet for at skyde 25m programmet skyder terræn, hvor vi skifter opstillinger i løbet af aftenen, siger han og tilføjer, at han godt ved, det ikke er nogen ideel løsning, fordi terræn kun er sjovt for dem, der kan ramme. Hvis det var mig, der var diktator i DDS, skulle det være påkrævet, at bestyrelse og udvalg debatterede med skytterne. NOTER Norma Cup er for bredden Hvis du vil forsøge at kvalificere dig til Norma Cup i Sverige, er det med at sætte kryds ved lørdag 7. juni. Den dag holdes Store Skydedag mange steder rundt om i landet, og i den forbindelse holdes udtagelsesskydning til Norma Cup. - Hvis nogen tænker, at de ikke har en chance for at kvalificere sig, er min kommentar: Vrøvl, Norma Cup er netop for bredden, hvor selv skytter i klasse 3 har en chance, lyder det fra Jakob Nielsen fra langdistanceudvalget. Der skal 10 skytter med til Sverige i perioden 3. juli til 7. juli, og der skal findes to skytter i følgende klasser: Senior 1, senior 2, senoir 3, veteranklassen og åben klasse. Det er klassificeringen på 300m, der anvendes til udtagelsesskydningen. De oplevelser, der venter skytterne, er: 300m skydning om Arvika-kæden, 50m skydning ved Paradisträffen og en 300m skydning i Bogen. Og så er der traditionen tro besøg på Norma Fabrikken. Hold øje med tilmelding på på Læs mere om Store Skydedag på side 23. Læs mere om Norma Cup på Træningsaftener på langdistance Helle Veel Et fremstød for langdistanceskydningen har set dagens lys. En række amter tilbyder i øjeblikket træningsaftener, hvor kortdistanceskytter kan prøve at skyde terræn og langdistance. Følgende steder har vist interesse: Aalborg, Ulfborg, Esbjerg, Storstrømmen og Sønderjylland. Der er fordelagtige træningsmuligheder, billig ammunition og dygtige instruktører. Skytten

14 Tekst: Helle Veel Foto: Gitte Ravn Kursisterne blev sat på mange spændende opgaver. Ingen forlangte pengene tilbage EVALUERING: DDS Lederuddannelse fik rosende ord med på vejen af positive kursister. De 24 kursister har været oven ud tilfredse med at deltage på DDS Lederuddannelse, som er forløbet over fem dage, og de satte et positivt punktum, da der skulle evalueres. - Vi fik rigtigt gode evalueringer fra kursisterne, der alle giver udtryk for, at de har fået mange gode ting med hjem til foreningerne. Flere fremhæver det positive i, at der var deltagere fra hele landet, fordi vi måtte aflyse Øst-kurset, siger kursusleder Gitte Ravn og tilføjer, at overvejelserne går på fremover kun at udbyde lederuddannelsen ét sted for at få synergieffekten af at have kursister samlet fra hele landet. Eller som en af kursisterne udtrykker det: - Det var en rigtig god sammensætning af folk med meget forskellig baggrund. Vi havde temmelig mange sjove situationer, når vi udvekslede dialekter, lød det fra sønderjyske Frank Hansen, formand for Nordals Skyttekreds. Torben Klit Andersen, formand for kortdistanceudvalget, kom til at mærke sædet brænde, da han kom i den varme stol. Politiker i varm stol Traditionen tro slutter lederuddannelsen med, at et bestyrelsesmedlem kommer i den varme stol, og det giver kursisterne ret til at bombardere en politisk ansvarlig med spørgsmål. I år var turen kommet til Torben Klit Andersen, og han er kendt for aldrig at være mundlam. - Mange af spørgsmålene lå lige til højrebenet, men han fik også stillet nogle, der gav ham lidt at tænke over, fortæller Gitte Ravn. Et af de tankevækkende spørgsmål, der sendte Torben Klit Andersen i tænkeboksen var: Hvordan vil den nuværende bestyrelse sikre, at der er yngre kræfter til at tage over, når der skal ske et generationsskifte. Her måtte Torben Klit Andersen indrømme, at der lå nogle udfordringer både i at rekruttere nye, men også at sikre de nuværende en god seniorordning, når de går af. Den sidste øvelse gik på at vælge et billede, som symboliserer det, kursisterne gerne vil huskes for. En valgte en frø med kommentaren: Jeg vil gerne huskes som den frø, der mest sad stille, men ind imellem sagde kvæk. Fakta om uddannelsen Uddannelsen henvender sig til bestyrelsesmedlemmer og ledere i skytteforeninger. Overskriften på uddannelsen er Udvikling af dig og din forening, og den er strikket sammen af moduler, der dækker over følgende emner: Kommunikation Hvorfor er vi frivillige ledere? Delegering og få flere med Foreningsudvikling Mødekultur og mødeledelse Økonomi og samarbejdspartnere 14 Skytten

15 Tekst & foto: Helle Veel Flere virksomheder betaler for lederuddannelsen ERHVERVSERFARING: Flere kursister på årets lederuddannelse arrangeret af DDS nød godt af, at deres arbejdsplads betalte for uddannelsen. Karsten Lynggaard, der har 10 års erfaring som centerleder, sagde god for kvaliteten af DDS Lederuddannelse. Den 31-årige Frank Hansen har været leder i Danfoss i 10 år og har været på et hav af kurser. Trods det var han at finde på De Danske Skytteforeningers lederuddannelse, som løber over tre weekender. - Min arbejdsplads var meget overrasket over prisen, som er temmelig lav, siger Frank Hansen og tilføjer, at uddannelsen er kendetegnet ved hurtig gennemgang af tingene, som gør, at det må være en stor mundfuld for de kursister, der aldrig tidligere har været på en lederuddannelse. Han suppleres af Karsten Lynggaard, der også har en arbejdsgiver, som er villig til at dække omkostningerne. - Lederuddannelsen er utrolig billig at deltage i, og der kan næppe være overskud på den forretning. Jeg tror, min arbejdsgiver havde forventet en pris, der var omkring 10 gange højere, for sådan ville det have været ude i det private erhvervsliv, siger Karsten Lynggaard, der har 10 års erfaring som centerleder. Han har været på mange andre le- Jeg har fået et nyt netværk og har oplevet, hvordan man kan sparre med andre foreninger. Frank Hansen, formand for Nordals Skyttekreds derkurser og har følgende skudsmål om DDS uddannelse: - Den er fuldt på højde med øvrige lederuddannelser. Kvaliteten er ok, og underviserne er kompetente, siger Karsten Lynggaard, der er nyvalgt formand for geværudvalget i DDS Østjylland. Han tilføjer, at serviceniveauet måske er lidt lavere end på uddannelser i privat regi, og at det måske kan virke lidt lejrskoleagtigt på nogen. På spørgsmålet om, hvorvidt han vil bruge lederuddannelsen på sit CV, lyder svaret fra de to: - Jeg har så mange års ledererfaring, så jeg vil hellere slå på den praktiske erfaring. Men hvis det er det kraftigste, man har at skyde med i sit CV, gør man selvfølgelig det, siger Karsten Lynggaard. - Jeg vil helt sikkert nævne det i mit CV. Om ikke andet kan det give anledning til en god dialog om, hvad DDS lederuddannelse er, siger Frank Hansen, der er formand for Nordals Skyttekreds. Frank Hansen har også 10 års ledererfaring fra sin arbejdsplads Danfoss. Skytten

16 Tekst & foto: Helle Veel Børnene skal vindes tilbage OMBYGNING: For et år siden havde Odder Skytteforening over 30 børneskytter som medlemmer. I dag er tallet faldet til fire. Et udstillingsvindue er, hvad Odder Skytteforening har fået efter at have bygget om og efter at være blevet en del af en stor kulturel multi-hal. Og netop vinduet og synligheden er foreningens store håb, når de mange frafaldne børneskytter skal vindes tilbage. - Vi har allerede oplevet mange børn stå med næserne trykt flade mod ruden for at finde ud af, hvad der foregår på den anden side. Vi er blevet meget synlige, og det gør, at der pludselig er mange idrætsudøvere, der finder ud af, at der også er en skytteforening i hallen, fortæller formand Peter Hansen, der må indrømme, at han før ombygningen har været i kontakt med flere, som ikke kendte til skytteforeningens eksistens, selv om de kom jævnligt i hallen. Skytteforeningen ligger egentlig, hvor den altid har ligget. Den er blot blevet bygget om kraftigt moderniseret om man vil og så er den blevet en del af en ny multi-hal, som rummer et hav af idrætsaktiviteter og kulturtilbud til borgerne i Odder og omegn. - Vi har musikskolen liggende lige oven på skydebanerne, og de var meget urolige for, om vi mon larmede for meget. Derfor har vi isoleret temmelig kraftigt med støjbats og tre lags gipskonstruktion, hvor der nogle steder er 85 cm isolering, siger formanden og tilføjer, at det virker så godt, at skytterne overhovedet ikke kunne høre Shubidua spille til indvielsen i hallen ved siden af skydebanerne. Synlighed Når man kommer gående hen ad gangen, bliver man mødt af et vindue, som lokker én til at kigge ind og hvad ser man? Seks skydebaner forsynet med moderne hæve-sænkeborde. I lokalet ved siden af er der lavet et hyggeligt og lyst opholdsrum, hvor våbenboksene er kommet ind bag en dør i et boksrum i stedet for at stå ved indgangen og være det første, man støder på. Et tiltag, politiet nikker anerkendende til. Det skulle vise sig at være en tilfældighed, at skytteforeningen endte med at blive synlig. Multi-hallens plan var oprindeligt at bygge en kælder, hvor bl.a. skytteforeningen kunne holde til. Men det viste sig at koste 25 mio. kr., så løsningen blev i stedet en overbygning på hallen. Faktisk var planen, at skytteforeningen skulle holdes uden for byggeriet og bare fortsætte med at se ud, som den altid har gjort. - Da de havde taget vores tag af for at bygge et betondæk, kom der nogle ordentlige regnskyl, som gjorde, at skydebanerne bare sejlede. Det endte med, at alt skulle pilles ned og bygges op igen, siger Peter Hansen og sender en venlig tanke til forsikringsselskabet. Han sender også centerleder Kurt Christensen en venlig tanke, for han har været samarbejdsvillig og har ydet tilskud til ombygningen, ligesom han har været med til at give foreningen favorable huslejevilkår, så økonomien stadig hænger sammen. - Centerlederen har været voldsomt imponeret over vores arbejdsindsats, og jeg må da også indrømme, at der er en række medlemmer, som virkelig har lagt mange timer i ombygningen nok 1500 til 2000 timer, fortæller formanden og fremhæver den pensionerede elektriker Thomas Caludan, som for alvor har haft fast arbejde på frivillig basis for en tid. 16 Skytten

17 Her kigger Peter Hansen, Philip Leegaard, John Nielsen og Lars Ingemann på de jernsøm, som den uheldige Per Hansen fik igennem sig, så han blev sømmet fast til væggen. Ud over knoklearbejde har det også styrket sammenholdet i foreningen. Da snakken falder på arbejdet, stemmer en af de andre i med et historie, der kunne være endt tragisk. - Vi fik noget af et chok, da Peters far Per Hansen fik skruet sig selv fast til væggen og måtte på skadestuen. Vi har også oplevet nogle falde ned fra stiger, og det er gode eksempler på, at man aldrig må gå og arbejde alene, siger Philip Leegard. Ombygningen løber op i omkring kr. Centret har givet et tilskud på lidt over kr. Byggefirmaet, der var skyld i vandskaden, har tilbudt et plaster på såret i form af arbejde for kr., De Danske Skytteforeninger har støttet med kr. samt givet et 15-årigt afdragsfrit lån på kr. Omkring 1. maj er Odder Skytteforening klar til at byde velkommen til de nye omgivelser. Bestyrelsen overvejer, hvilke tiltag de skal lave, så de kan lokke børnene tilbage. Måske er åbent hus arrangementer vejen frem, måske skal indendørs sæsonen være et tilbud året rundt. - Vi ved af erfaring, at det er svært at trække de unge med på udendørs banerne i Skanderborg, fordi det kræver noget kørsel og planlægning. Det ville være godt, hvis vi kunne tilbyde skydning i hallen hele året, og vi arbejder på sagen, lyder det fra Peter Hansen. Skytten

18 Tekst & fotos: Bosse Wiqvist Oversættelse: Henning B. Clausen Vælg den rigtige kikkert til terrænskydning KAMAKURA 2321 kikkerter testet KAMAKURA SP-66ED Wp KOWA TSN-821 M FOCUS TARGET D70 NICON FIELDSCOPE 80ED MINOX MD 62W KOWA 2317 Focus NIKON 2328 Minox Før eller senere er det på tide at skifte kikkert. Som seriøs terrænskytte er det noget af et must at kunne se kuglehullet helt op til m. Det er jo hele formålet med sporten, synes jeg. At kunne se sine træfbilleder uanset afstand. Men til det kræves en kikkert af bedste kvalitet. Efter at have testet nogle af dagens moderne kikkerter har jeg indset, at min gamle Kowa har haft sine bedste dage. Men at vælge en ny kikkert til en i forvejen godt fyldt skydetaske er ikke det letteste, da markedet flyder med lækre produkter. Alt fra billige varianter, som kan fås fra tusind kroner og op, til mere avancerede modeller, der koster op til kroner eller mere. Dyrt, synes jeg. Men det er jo sådan, at man får, hvad man betaler for. Ikke at forglemme, at min gamle Kowa, der blev købt i 1970, kostede flere tusind kroner dengang. Omregnet til dagens kroner svarer det vel til omkring kr., og i den prisklasse fås en rigtig god kikkert. Stiller du endnu større krav til kikkerten, findes de også i den klasse. Deltager du mest på 300m eller 50m er valget betydeligt enklere, ligesom prislejet er betydeligt lavere. Kikkerterne deles normalt ind i to klasser: Med mm objektiv og med objektiv mellem mm. For at få et indblik i udbuddet af kikkerter kontaktede jeg SWEFO i Umeå, hvor Hans Holmgren ekspert på såvel foto som kikkerter velvilligt stillede op med kikkerter til testen. Kikkerter, der lå i et prisleje fra kr. og opefter. Hvordan vælger man den rigtige kikkert? Spørgsmålet stilles til Hans Holmgren: Test kikkerten ved at stille den op på det du vil kigge på. Det skal foregå i dit eget miljø og være fx skiver på skydebanen eller i terrænet. Det kan lade sig gøre at fotografere i visse kikkerter. Men resultatet via fotoadapter kan variere meget, og det er ikke altid rigtigt i forhold til det, man kigger på. Nogle er rigtig gode at fotografere igennem. Med andre gode kikkerter går det mindre godt. Alle er vi forskellige, og derfor opfatter vi også kikkerter forskelligt. Det er dine egne meninger, der er vigtige. Hvad du selv ser, og hvordan du oplever billedet. Det skifter fra person til person. Det er naturligvis også sådan, at der findes gode og mindre gode kikkerter. Noget, som alle oplever. - Derimod er forskellene imellem de forskellige kikkerter på samme prisni- 18 Skytten

19 TEST: Den svenske journalist Bosse Wiqvist har prøvet fem forskellige kikkerter, som kan være mulige investeringsobjekter for skytter. Den svenske journalist Bosse Wiqvist i felten for at teste fem kikkerter. veau mere subjektive, og det er der, dine egne oplevelser bliver interessante. Men du skal vide, at en kikkert med zoom i dag har en bedre kapacitet end din gamle Kowa fra 1960, forklarer Hans Holmgren. Første testdag Ambitionsniveauet for vor kikkerttest var indledningsvis høj. For den første test valgte vi en dag, hvor solen skinnede, det var køligt i luften for at undgå varmeflimmer, og derfor blev sigtet rigtig godt. Men lidt efter lidt indså jeg, at jeg var kommet ud på dybt vand, dette ville ikke blive let.. Vi valgte at sætte alle kikkerterne på stativ. Første testpunkt var en skrå birk på 800 m afstand i medsol. Næste punkt var et andet træ på ca. den halve afstand. Et tredje punkt var et gammel stabur (matkællare) i modlys på 800m. Vi zoomede, skruede, noterede skarphed, lys og andre interesante observationer. Tiden gik forbløffende hurtig. De billigste modeller klarede sig overraskende godt i medlys - især frem til 400 m. Men dårligere gik det, da vi skiftede til 500m, for da var der ikke lys nok til de billigste modeller. De dyre modeller - NICON, KOWA og KAMAKURA til ca kr. - havde derimod rigtig mange detaljer trods det svage lys. Bedst var Kamakura i 60 klassen. Her kunne man med lethed se årringene i motivet (en gammel trædør) med skarpe kanter og god skarphed. Nicon og Kowa var bedre i 80 klassen. Vi lagde vægt på detaljer, skarphed og lys. Anden testdag Anden dagens test foregik under feltmæssige forhold mod et terrænskyttemål. Med sne på jorden fik vi en perfekt baggrund for terrænmål (C 30) sat op. Afstanden, vi så fra, var 240m, 430m og 510m. Det afgørende var, hvordan vi så træfbillederne (kuglehullerne) i skiven. På de korteste afstande var der som ventet ingen problemer med nogle af kikkerterne. Plus til Kowa og Nicon, mens Kamakura fik dobbelt plus. På mellemafstanden (430 m) blev det dårligere for Focuskikkerten. Ingen kuglehuller kunne ses med denne kikkert. I Minoxkikkerteren kunne man ane skudhullet, mens de tre andre fungerede udmærket med klare skudhuller i kikkerten. Da vi skruede op for zoomen på Kamakura til 60 x, blev det dobbelt plus endnu en gang. På den længste afstand 510m havde Focus stadig problemer. Minox overraskede ved at vise skudhuller på 40 x Skytten

20 zoom. Men det var sløret i kikkerten. Både Minox og Focus havde alt for svagt lys i okularet. Det var tilmed svært at se rigtig med øjet, da synsfeltet blev meget lille. Kowa med sit 32 x var godkendt. Det havde været godt med et andet okular, større forstørrelse, da havde Kowa måske været endnu bedre. Nicon var god med 32 x og fik et extra plus. Til sidst Kamkura som vandt denne afstand. Med zoomen på 40 x var hullerne klare og lette at skille fra hinanden. Med zoomen på 60 x blev det til 2 plus. Vigtige fakta om kikkerter Det kan ikke betale sig at købe en kikkert af laveste kvalitet, hvis man vil anvende den til andre formål. Er kikkerten sløret i kanterne skal man tænke sig om. Til en billig kikkert bør du oftest vælge en med fast okular, da de oftest er skarpere og desuden billigere. Ukendte mærker inden for kikkerter (typisk under 3000 kr.) kan variere meget fra eksemplar til eksemplar. I den billige prisklasse er garantien også minimal. Mærker og modeltegninger skiftes så tit, at ikke engang sælgeren kender den rigtige kvalitet. Kikkerter, der udenpå ser ud af et, kan være noget andet inden i. Man kan groft sige, at der findes tre forskellige kvalitetskategorier. Priserne overlapper tit hinanden, så forsøg ikke at vælge en kikkert fra den billigste gruppe. Gruppe 1: De enkleste kikkerter Skønt de ser professionelle ud, er de lavet af dårligt materiale for at holde lave produktionsomkostninger. Tvivlsom optisk kvalitet. Tålelige på korte afstande. Koster som regel mellem kr. Gruppe 2: Brugbare feltmæssige kikkerter Kikkerter med brugbar optisk kvalitet tæller flere vandtætte modeller. Isse kikkerter kan du have mange gode oplevelser med i mange år. Priserne ligger mellem kr. Kikkerterne klarer som regel højst 40 x forstørrelse. Faste okularer er som regel bedst. Gruppe 3: Topklasse Kikkerterne er så tilpas gode, at det er meningsløst at diskutere. De er vandtætte, er meget klare og er af høj kvalitet på de mekaniske dele. Koster mellem kr. og klarer 40 eller 60 x med meget høj skarphed. Fælles for de fleste med få undtagelser er, at skarphedsjusteringen sidder på oversiden af kikkerten. Den Nicon kikkert, vi testede, havde en fokuseringsring, som var enkel at dreje og føltes bedre at bruge end de øvrige. Mange overvejelser inden køb Der er en del at spekulere på inden du begynder at kigge efter en ny kikkert. Det, der mest bliver talt om, er, hvilken forstørrelse kikkerten har. Men der en række andre aspekter at være opmærksom på - fx hvor lysstærk den er? Objektivets diameter: Stor linse giver meget lys Forstørrelsen: Højere forstørrelse giver mindre lys Kombinationen af coating og linsens ydre behandling Antallet af overgange fra lys til glas og fra glas til lys Større forstørrelser kræver også større linser, som igen gør kikkerten større og tungere, hvilket ikke er en fordel. Dagens kikkerter er som biler. Du kan skræddersy din kikkert, som du ønsker det. Med forskellig diameter på objektivet. Med zoom og stor forstørrelse. Men hvor vigtige er de forskellige punkter. Forstørrelse er af mange overdrevet, specielt blandt nybegyndere. I valget mellem forstørrelse og skarphed vinder skarpheden altid, siger eksperterne. Zoom er at spilde sine penge, hvis kvaliteten er lav. Det er soleklart, at en kikkert med 25 x forstørrelser på en skarp dyr kikkert altid giver flere detal- 20 Skytten