Et hjem på institutionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et hjem på institutionen"

Transkript

1 Et hjem på institutionen En undersøgelse af ældres oplevelser på et københavnsk plejehjem Et integreret speciale fra fagene

2 Et hjem på institutionen En undersøgelse af ældres oplevelser på et københavnsk plejehjem Et integreret speciale fra fagene Geografi og Kultur- og Sprogmødestudier Roskilde Universitet 12. april 2013 Af Alejandro M. Savio Vejledere: Carsten Schjøtt Philipsen og Garbi Schmidt Antal normale sider: 91,7

3 2

4 Til Ida og Storm Et hjem på institutionen 3

5 4

6 Indhold! Introduktion... 7! Beskrivelse af problemfeltet... 7! Introduktion til Rundskuedagens Plejecenter:... 9! Introduktion til de teoretiske rammer... 10! Problemformulering... 11! Metode... 12! En refleksiv metodisk tilgang... 12! Deltagerobservation og den strukturerede samtale... 13! Den paradoksale dobbelte overvågning... 15! Teoretiske rammer... 19! Teori som metodologi... 19! Praksis som kultur... 20! Hjemmet... 23! Hjem som fænomen... 23! At bo/dwelling... 25! Menneske-identitet-dwelling... 26! Delkonklusion... 30! Institutionen... 31! Foucault Institutionen og dens objektiverings processer ! Observation og overvågning... 33! Normativ bedømmelse... 34! Undersøgelsen... 35! Den Totale Institution... 37! Delkonklusion... 41! Analyse... 43! Plejehjemmet som institution... 43! Introduktion... 43! Magtforhold og grupper... 44! Institutionen symbolsk og praktisk set... 47! Observation og overvågning... 49! Måltiderne... 50! Rygeforbud og -administrering... 51! At forhindre fysiske skader... 52! Mangel på overvågning... 53! Normativ bedømmelse... 53! At blive rettet... 54! Mangel på selvbestemmelse... 57! Modmagt... 59! Undersøgelsen og personaleadgang til beboere privatsfære... 60! Delkonklusion... 61! Plejehjemmet som hjem... 63! Introduktion... 63! Hjemmet tre forskellige dialektikker... 63! Konkret-abstrakt... 63! Et hjem på institutionen 5

7 Menneske-miljø... 66! Potentiel-indskrænkelse... 67! Hjem som et fællesskab... 68! Konventioner... 70! Hjem eller Hotel... 73! Hjem som privatsfære... 75! Skabelse og tilegnelse... 77! Being-in... 79! Hjem, dwelling og identitet... 79! Delkonklusion... 81! Konklusion... 82! Abstract... 85! Litteraturliste:... 86! 6

8 Introduktion Jeg vil hjem... Men Grethe, du bor her, sådan svarer plejehjemspersonalet ofte i et forsøg på at trække Grethe ned til denne virkelige, fysiske verden. Se Grethe, det er din stue, med dine møbler, dine billeder det er her du bor, det er her, din søn kommer og besøger dig hver uge. Nej, jeg vil hjem svarer Grethe. Specialet er motiveret af de erfaringer jeg har fået gennem fem års arbejde som ufaglært plejepersonale på to af Københavns Kommunes plejehjem. Jeg har arbejdet med ældre, demente og handikappede og har lært meget om livet, om mennesker og om, hvad det indebærer at blive ældre og skulle forandre sin hverdag på grund af, at ens fysiske og kognitive evner og omstændigheder ændrer sig. For mit vedkommende blev interessen for hjemmet vakt af den faglige fokus, der var på de plejehjem, hvor jeg har arbejdet. Der har ofte været en stor interesse fra ledelse og personale for at skabe hjemlige omgivelser og stemninger inden for plejehjemmets rammer. Der har også været en del beboerne som Grethe typisk beboere diagnosticeret med en eller anden form for demens som gentagne gange har givet udtryk for at de vil hjem. Dette på trods af, at de plejehjem, jeg har arbejdet på, har haft et meget højt fagligt niveau og personalet altid har gjort sit bedste for at skabe gode og kærlige pædagogiske rammer, både følelsesmæssige, men også fysiske. Disse erfaringer har fungeret som min hovedmotivation for at skrive dette projekt. Det overordnede spørgsmål for dette speciale er, hvordan kan man føle sig hjemme, når man, som ældre, er nød til at flytte på et plejehjem. Beskrivelse af problemfeltet Specialet vil tage udgangspunkt i en teoretisk ramme, der ser på det dialektiske forhold der findes mellem det hjemlige og det institutionelle på et plejehjem. Dette fokus vil endvidere tage udgangspunkt i de magtforhold samt sociale og kulturelle møder, der finder sted på et københavnsk plejehjem, og hvordan disse påvirker følelsen af at være hjemme. Et plejehjem kan ses som et rum, der er (eller ville være) konstitueret af både en privat sfære (hjemmet) og en offentlig sfære (institutionen og fællesskabet). Den private og hjemlige sfære kan være udfordret af det institutionelle (hverdagsrytmer, gøremål, arbejdspladsen, mm.) og det delvist offentlige rum (de fælles lokaler og aktiviteter, spisestuer mv.). Beboerens private rum er endvidere på en og samme tid både et hjem for beboeren og en arbejdsplads for mange af dem, som han eller hun deler hverdagen med. Et hjem på institutionen 7

9 Hverdagen for plejehjemmets beboere kan derfor blive præget af de institutionelle rytmer og naboernes tilstedeværelse i de fælles arealer, som kan være meget tæt på og tit overlappe og sammensmelte med beboerens egen privatsfære. Man kunne argumentere for, at beboeren i disse offentlige rum er nødt til at indgå i en socialiseringsproces, hvor beboeren skal lære at være sammen med de andre og i mange aspekter tilpasse sig til de institutionelle rytmer, praksisser og rammer. Disse er formet på baggrund af et institutionelt menneskesyn og pædagogiske mål, men har samtidig til formål at sikre institutionens drift. På et plejehjem deler beboeren en del af deres private rum med ansatte og andre medbeboere, der muligvis har andre livsformer og -værdier og/eller kulturelle baggrunde. Andre beboere kan også have forskellige fysiologiske og kognitive betingelser eller vilkår, der kan udfordre sociale normer og vaner. Fokus på disse problematikker er ikke noget nyt. Kritikken af plejehjemmet som et institutionaliseret rum, der mangler individualitet og mulighed for privatliv, har eksisteret i Danmark siden starten af 1980erne. På baggrund af denne kritik opstod der, hvad man kan kalde et paradigmeskift indenfor ældreplejen. Idealerne blev forandret; fra at se plejehjemmet som en sundhedsklinisk institution til et leve- og bomiljø, hvor individet og det sociale blev sat i fokus (Hjort-Hansen 2002: 23-28). Hjort-Hansen knytter dette skift til de strukturændringer i samfundet, der er sket de sidste hundrede år. Disse forandringer har ændret holdningerne og synet på alderdom både generelt i samfundet og politisk, men også sundhedsfagligt. Som hun skriver: Vi er på ca. 75 år gået fra en forestilling om, at svage ældre er som børn, hvis mening man kun i begrænset omfang kan rette sig efter, til, at man via lovgivning sikrer ældre samme rettigheder som andre borgere. Dette indebærer logisk nok, at alder ikke mere er et argument. Man kan ud over forsørgelse i dag ikke påberåbe sig en særlig ret til hjælp, fordi man har nået en vis alder (Hjort- Hansen 2002: 30). Som det blev argumenteret tidligere, er der umiddelbart mange aspekter, der kunne udfordre en privat og hjemlig sfære på et plejehjem. Men samtidig bor man, eller flytter man, på et plejehjem, fordi man er afhængig af andres hjælp og omsorg. Så de ændringer, der træder ind i ens privatsfære, kan ses som en nødvendighed, om det er ønsket eller ej. Hjort-Hansen antyder denne etiske problematik i det forrige citat. En problematik der handler om at have lige rettigheder, der ikke tager alderen en fysisk og kognitiv betingelse, der påvirker livsomstændigheder og -kvalitet i betragtning. Dette er et spørgsmål, som jeg vil uddybe senere i forbindelse med plejehjemmenes beboeres status som lejere. Set i en bredere samfundsmæssig kontekst ved vi i dag, at antallet af ældre vil vokse markant i de kommende år, vi vil leve længere, og muligvis flere af os vil leve vores sidste år i plejeboliger. Der var i plejeboliger i Danmark, og Ældreboligrådet forventer at antallet vil stige med plejeboliger årligt, til plejeboliger i 2020 og plejeboliger i 2030, i takt med befolkningsudviklingen (Møller & Knudstrup, 2008: 17). Derfor håber jeg, at det ved 8

10 at undersøge problematikker relateret til livet i plejeboliger kan være til nytte og forhåbentlig inspirere nogen til at tænke og diskutere videre, hvordan man kan arbejde for at forbedre livskvalitet og -forhold på plejehjemmene. Det er muligvis allerede indforstået i denne projektbeskrivelse, at jeg arbejder ud fra en antagelse om, at alle dem, der bor på et plejehjem, burde have mulighed og adgang til en privatsfære. Om dette skal forstås som et hjem eller ej, og hvad for en type hjem, man forsøger at skabe, når man samtidig er begrænset indenfor nogle institutionelle rammer, er nogle af de grundlæggende spørgsmål dette speciale vil forsøge at svare på. Dette vil jeg gøre ved at skabe et teoretisk apparat for at danne en forståelsesramme om, hvordan institution og hjem som fænomener, kan betragtes, undersøges og forstås. Dette teoretiske apparat vil jeg senere se i lyset af og konfrontere med mine empiriske erfaringer, som jeg har indsamlet ved et feltarbejde på Rundskuedages Plejecenter, et plejehjem på Vesterbro, København. Introduktion til Rundskuedagens Plejecenter: Jeg vil her introducere casen som det teoretiske udgangspunkt vil blive set i lyset af og konfronteret med. Min idé fra starten var at vælge et velfungerende plejehjem med et højt fagligt niveau blandt personalet. Grunden til det, er at i et plejehjem, som ikke fungerer optimalt og hvor fagligheden halter, vil der være en højere tendens til, at beboerne ikke har det godt og er tilfredse og højst sandsynligt vil dette resultere i et sted, hvor de fleste beboere ikke følte sig hjemme. En af de vigtigste parametre i valget af Rundskuedagens Plejecenter er det høje faglige niveau, som plejecenteret har ry for plejecenteret blev anbefalet af adskillige kollegaer og plejehjemsledere, som jeg har haft uformelle samtaler med angående mit speciale. Plejehjemmet har i øvrigt vundet adskillige priser siden For eksempel rundede sygefraværet blandt ansatte et gennemsnit af 5,5 dage i 2010 (Københavns Kommunes samlede gennemsnit var det år 18,6 dage). Der lægges faglig vægt på hverdagsdemokrati, beboermøder, ud af husets aktiviteter og måltiderne. Min beslutning blev også bekræftet i en meget rosende rapport, fra det sidste uanmeldte tilsyn foretaget på Rundskuedagens Plejecenter. 1 Derfor opfylder Rundskuedagens Plejecenter umiddelbart mine kriterier for valg af case ved at fremstå som et meget velfungerende plejehjem, med tilsyneladende tilfredse beboere. Rundskuedagens Plejecenter ligger på Vesterbro, København, og har 37 ældreplejeboliger. Boligerne er bygget under loven om alment socialt boligbyggeri. De består af en stue og et soveværelse med parketgulve og et badeværelse. Hver 1 https://subsite.kk.dk/sitecore/content/subsites/boligkatalog/subsitefrontpage/tilsynsrapport er/valbyvesterbrokgsenghave/~/media/2391ef6ce a1b502a1948a07ec.ashx ( ) Et hjem på institutionen 9

11 lejlighed har også en køkkenniche med kogeplade og køleskab samt faste skabe til tøj, mv. Boligens nettoareal er ca. 42 m 2, brutto ca. 67 m 2, inklusive pulterkammer. Lejlighederne er fordelt på fire etager, som hver har sine fælles arealer i form af spisestuer og opholdsstuer. Plejehjemmet deler gårdhave med de øvrige beboere i karréen, og har sin egen tagterrasse på femte sal. Introduktion til de teoretiske rammer Projektet er forankret i to teoretiske felter. Et fænomenologisk perspektiv til at belyse og udforske forestillinger om hjem som fænomen på den ene side og et institutionssociologisk perspektiv til at behandle og diskutere forestillinger om fænomenet institution. De forfattere og værker jeg hovedsageligt vil arbejde med er følgende. Hjem: Carl Graumann ( ) Towards a Phenomenology of Being at Home. Martin Heidegger ( ) Being and Time (især på baggrund af Hubert Dreyfus Being-in-the-World: A Commentary on Heidegger's Being and Time, Division I.) og essayet Building Dwelling Thinking. Mary Douglas ( ) The idea of a home: A kind of space. Wim Dekkers (1948-) Dwelling, house and home: towards a home-led perspective on dementia care. Institution: Ervin Goffman ( ) Asylums: essays on the social situation of mental patients and other inmates. Michel Foucault ( ) Hovedsageligt Discipline and Punish: The Birth of the Prison. Jeg vil således forsøge at forholde mig til hjem som en fænomenologisk dimension og entitet og til institution som et sociologisk fænomen. Der er også anden litteratur som jeg vil bruge for at forholde mig til min empiriske kontekst, plejehjemmene i Danmark og København. Til dette vil jeg hovedsageligt brug Jessy Hjorth-Hansen Fra plejehjem til leve- og bomiljøer (2002) og Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selv- bestemmelse i plejebolig og plejehjem (2012). Denne sidste vil også blive brugt som empirisk materiale til at analysere nutidens diskurser angående pleje- og omsorgsarbejde i Danmark anno 2012.!! 10

12 Problemformulering På baggrund af mit problemfelt og min teoretiske ramme vil opgavens centrale spørgsmål lyde således: Hvordan oplever beboerne på Rundskuedagens Plejecentrer at bo inden for institutionelle rammer? For at kunne svar på dette, vil jeg først behandle følgende arbejdsspørgsmål: - Hvordan kan et hjem forstås? Dette første spørgsmål vil jeg svare på i det første kapitel af teorien, hvor jeg vil redegøre for og diskutere nogle forskellige teoretiske optikker på fænomenet hjem. - Hvordan kan en institution forstås? Dette vil jeg svare på i det andet kapitel af teorien ved brug at Foucaults redegørelse af disciplineringsmagtapparat og Goffmans beskrivelser af anstalter. - Hvordan oplever Rundskuedagens Plejecentrerets beboere plejehjemmets institutionelle rammer? Dette vil jeg forsøge at besvare i den første del af analysen, hvor jeg vil se på min indsamlede empiri gennem Foucaults og Goffmans teoretiske briller. - Hvad betyder det at bo på Rundskuedagens Plejecentrer? Dette sidste arbejdsspørgsmål vil jeg forsøge at besvare gennem en analyse af mit empiriske materiale ved brug af det teoretiske apparat om hjemmet, som blev gennemarbejdet i teorikapitlet.! Et hjem på institutionen 11

13 Metode For at besvare undersøgelsens spørgsmål, vil jeg sætte fokus på både diskurser og praksis. Med diskurser forstår jeg de italesatte forestillinger og forventninger, der berører, hvad et hjem og en institution er for en størrelse både blandt beboere og indenfor det institutionelle apparat (medarbejdere, ledelsen og kommunen). Min adgang til disse diskurser er via strukturerede samtaler med beboerne, ansatte og plejecenters ledelse, samt skriftlige kilder fra bl.a. Københavns Kommunes Sundhedsog Omsorgsforvaltning og Ældre Kommissionen. Med praksis forstår jeg hverdagsliv, aktiviteter, rytmer og rutiner, der er med til at skabe et særligt rum, i dette tilfælde et hjem eller en institution (jf. Simonsen 2005 kap. 3 eller D. Massey, 1994). Disse praksisser undersøgte jeg fra midten af april 2012 og halvanden måned frem ved deltagerobservation på Rundskuedagens Plejecenter, hvor jeg fulgte en gruppe beboere på to afdelinger i deres daglige aktiviteter og rutiner. En refleksiv metodisk tilgang I dette afsnit vil jeg se lidt nærmere på, hvilke videnskabsteoretiske implikationer casestudiet som en refleksiv metode har. Specialets undersøgelse af, hvordan plejehjems beboerne oplever at bo inden for institutionelle rammer tager, som allerede nævnt i introduktionen, udgangspunkt i en konkret lokalitet (Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro), som derved danner rammen for den egentlige case. I introduktionen har jeg søgt at beskrive casen og valget af denne. Et godt casestudie skal som sådan ikke nødvendigvis være typisk, så man på baggrund af dette kan generalisere, således som et positivistisk videnskabsideal ville fordre. Det skal derimod gerne være særligt sigende, fordi det derved belyser og nuancerer forståelsen af et givent problemfelt (Mitchell 1984:239). Som allerede nævnt var mit hovedkriterier for valget af Rundskuedagens Plejecenter, at det var et velfungerende plejehjem, hvor man ikke i udgangspunktet kunne kritisere de institutionelle rammer på baggrund af en haltende faglighed. Overordnet set har jeg i løbet af projektet arbejdet med en refleksiv metodisk tilgang. Dette vil sige at jeg ikke har som mål at producere og tilegne mig en form for videnskab, der forsøger at fremstille universelle teorier og forklaringsmodeller noget, der findes i natur- human- og samfundsvidenskaberne (jf. Flyvbjerg 1991:141). Jeg har tværtimod søgt at skabe en intersubjektiv dialog mellem feltet, mig som observant og den valgte teori (Burawoy 1998:14). I mødet med felten afprøves grundlæggende teoretiske antagelser og begreber, og forskeren må revidere dem, hvor det viser sig nødvendigt (Flyvbjerg 1988:5, Kvale 1997:228). Der er således et dialektisk forhold mellem teori og empiri. Forskeren går til casen med en grundlæggende teoretisk optik (i dette speciale: hjem set i lyset af fænomenologiske 12

14 optikker og institutions[meningen uklar] ud fra en sociologisk magtteoretisk ramme), men samtidig tvinger empirien forskeren til at gentænke disse. Implicit heri ligger, at viden (og dens produktion) om sociale og humane kontekster netop er kontekstafhængige. Dette gør et casestudie, der er så kontekstuelt forankret som dette, ideelt til en refleksiv metodisk tilgang. Denne intersubjektivitet, vil blive inddraget løbende i analysen i form af en hermeneutisk opmærksomhed på stoffet. Denne kontekstafhængighed gør casestudiet til en velegnet metode inden for den kvalitative forskning, idet målet her ikke er at skabe kvantificerbare data, men at opnå en dybere forståelse af et bestemt fænomen. Casen beskriver imidlertid ikke kun den enkelte situation eller et enkelt punktnedslag i verden. Antropolog Max Gluckman understreger, at casen kan bruges til at åbne op for en større samfundsmæssig kompleksitet. Casen eller den konkrete situation bliver the site from which to enter into wider realities and draws their complexity into particular focus (Kapferer 2005:92). Casen forstås altså som et punktnedslag i tid og rum, der stiller spørgsmål til den større sammenhæng og derved kan give os nye synsvinkler på og ny viden om de relevante kontekster og problematikker. Deltagerobservation og den strukturerede samtale Jeg tog kontakt til lederen på mit tidligere arbejde, da han gennem et mangeårigt arbejde indenfor plejesektoren har et godt kendskab til plejehjemmene i Københavns Kommune for at høre om han kunne anbefale et velfungerende plejehjem. Med hans anbefaling tog jeg kontakt bl.a. til Rundskuedagens Plejecenter for at høre om de kunne være interesserede i, at jeg foretog mit minifeltarbejde hos dem. Efter et møde med ledelsen, hvor vi drøftede undersøgelsens sigte og etiske spørgsmål i forbindelse med denne, fik jeg så at sige adgang til mit felt og dermed mulighed for at lave deltagerobservation og strukturerede samtaler med beboerne. Plejecentret er fordelt i tre afdelinger, 1. sal (10 boliger), 2. sal (10 boliger) samt 3. og 4. Sal (17 boliger). Jeg har været tre uger på henholdsvis 1. og 2. sal. Jeg begyndte mit feltarbejde på den ene afdeling uden at have taget en beslutning om, om jeg ville være på samme afdeling hele forløbet. Efter at havde været der i tre uger besluttede jeg mig til at bruge den sidste halvdel af min tid på en anden afdeling. Der var selvfølgelig en række overvejelser for og imod at skifte afdeling. På den ene side er det en stor fordel at fortsætte i et felt, man i forvejen kender; ergo vil længere tid give et bedre kendskab til felten. På den anden side kunne jeg muligvis få indsigt i andre perspektiver, aspekter og problematikker, hvis jeg havde mulighed for at flytte perspektiv ved at være tre uger i en anden afdeling. Da den første afdeling jeg var på er præget af mange beboere med demens og forskelligartede hjerneskader, valgte jeg at skifte afdeling for at for indblik i problematikker, der ligger tættere på beboere med somatiske lidelser og deres situation. Selvom Rundskuedagens Plejecenter ikke er et egentligt demenscenter, lider nogle beboere af et eller andet form for demens eller Et hjem på institutionen 13

15 psykisk skade. Skønt min intention i starten var at vælge et plejehjem, hvor der ikke var så mange demente, er det åbenbart meget svært at undgå på københavnske plejehjem anno En af fordelene ved at bruge deltagerobservation som metode er, at forskeren får mulighed for at studere, hvordan individer positionerer sig i og positioneres af den konkrete institutionelle kontekst og andre aktører i feltet. Deltagerobservationen har altså et kontekstproducerende potentiale, som er vanskeligere at få frem i f.eks. en interviewsituation (Järvinen & Mik-Meyer 2005:118). Jeg har været på plejecentreret mellem tre og fire dage om ugen for at udføre deltagerobservation, hovedsageligt i løbet af dagvagten (8-16), men også nogle få gange i løbet af aftenen. Jeg har deltaget sammen med beboerne i deres daglige aktiviteter, spist måltiderne med dem, gået ture, være med til gymnastiktimer, fredagsbar, mm. For ikke at være en byrde for personalet valgte jeg at deltage praktisk i mange af de daglige aktiviteter (f.eks. dække bord, hjælpe en beboer med at gå til en aktivitet). Jeg syntes også at dette var en mere naturlig måde at mingle på. Jeg fravalgte dog aktiv deltagelse i selve plejearbejdet for at markere en grænse mellem de ansatte og mig i beboernes opfattelse. I mange tilfalde har det stået mig frit for at bestemme, om jeg ville f.eks. bruge mere tid med en bestemt beboer eller ej, så længe der var en accept fra beboerens side. Generelt set har jeg i løbet af min deltagerobservationsarbejde hovedsageligt fokuseret på: relationerne mellem ansatte og beboere; de hverdagsaktiviteter og rutiner, som beboerne sammen og/eller individuelt foretog sig; og de fortællinger som ansatte og beboere brugte om deres liv eller arbejde på Rundskuedagens Plejecenter og dets menneskelige relationer, og mere generelt om, hvad der måtte være relevant for min undersøgelse og problemfelt. Ved at deltage i hverdagen på plejecenteret var min intention at få mulighed for at observere de individuelle og fælles rytmer og praksisser samt have mulighed for at foretage uformelle samtaler med både beboere og personale. Men da man med antropolog Kirsten Hastrups ord ikke kan få alt at vide på en gang, er forskeren nødt til at vælge et perspektiv og derved lade andre forhold stå i skyggen (Hastrup 2003:399). I mit observationsarbejde havde jeg specifikt fokus på: magtforhold og magtrelationer mellem beboere og plejepersonalet, rumlig praksis (se afsnittet nedenfor om teori som metodologi), og på de fortællinger der var om hverdagslivet på plejehjemmet. Efter de seks ugers deltagerobservation og uformelle samtaler med hovedparten af beboerne på de to afdelinger valgte jeg at lave mere strukturerede samtaler med seks beboere med fokus på narrative livsfortællinger for at forsøge at undersøge og få et indblik i, hvordan de har levet før, og hvordan dette påvirker den måde de fortolkede og forstod deres nuværende situation. Disse seks blev valgt på baggrund af mine tidligere samtaler med dem og viden om deres kognitive formåen. Jeg interviewede også kort nogle af de ansatte for at analysere, hvordan de fortolker den rolle de har i 14

16 forhold til beboernes rum og hverdag, samt for at få et bedre kendskab til beboernes livshistorie, kliniske diagnoser, mm. Jeg har gjort det klart for mine informanter, at jeg ville ændre navne på beboere og ansatte, for at skabe et trygt og åbent rum for mere personlige overvejelser. Som tidligere nævnt var min intention at observere og analysere hverdagspraksis af både hjemlige og institutionelle karakteristika i feltet. Jeg må konstatere, at de fleste praksisser, jeg kunne observere, var af en institutionel, eller rettere sagt ikke-privat, karakter, idet de var praksisser, der blev foretaget i ikke-private situationer og kontekster. Private situationer har, åbenbart nok, ikke været så tilgængelige, da de ofte foregår bagved lukkede døre. Jeg har dog tit været i beboernes lejligheder og har haft mulighed for at se, hvordan de bor. Jeg har også siddet og snakket med mange af dem i deres lejligheder, men jeg har ikke haft mulighed til at observere, hvordan de bruger deres lejligheder, når de sidder for dem selv. Dette kommer til at betyde at hjemmeaspektet i materialet er præget mest af diskursiv stillingtagen til hjem f.eks. hvad beboerne fortæller om deres hjem samt af mine observationer af deres fysiske hjem f.eks. den måde de er indrettet på, hjemmet som kulissen til deres levede liv. Den paradoksale dobbelte overvågning Forskeren påvirker altid den fortælling eller de handlinger, som opstår i mødet med felten og kan derfor ikke betragtes som en neutral observatør. I feltarbejdet indgår man derfor som medproducent, der aktivt indgår i interaktion med andre mennesker og derved også påvirker den viden, der produceres. Viden skal således ikke forstås som en afdækning af verden, som den egentlig er, men som en kategorisering af verden, der skabes af informanten/informanterne og forskeren i fællesskab. Denne kategorisering giver ikke et endeligt billede af verden, men en række bud på, hvordan verden kan opfattes (Järvinen 2005:29). Nogle gange var jeg overrasket over, hvor meget nogle beboere med en temmelig udviklet demens kan forstå. En ældre dame sagde en dag til mig, efter at jeg gav hende en kort og simplificeret forklaring af hvad jeg lavede, du er her for at observere os. Jeg kunne ikke svare andet end ja. Dette gav anledning til at tænke over, at min tilstedeværelse bekræftede Goffmans definition på en institution. Ifølge ham er et centralt karakteristikum ved en institution, at man konstant bliver overvåget og at ens handlinger tit kan overvåges af andre og træde frem, når de er udenfor normen. At min tilstedeværelse var med til at skabe og reproducere det overvågende træk ved en institution og dermed videre institutionalisere plejehjemmets rum indebærer også nødvendigheden af at reflektere over min egen position i forholdet mellem mig som observant og beboerne som felt. Man kan argumentere for, at magtforholdet mellem mig og beboerne var meget ulige, siden de, som informanter og observationens subjekter/objekter, har meget begrænsede muligheder for at undgå mig. Et hjem på institutionen 15

17 I andre situationer kan informanter lade være med at møde op eller give grunde til ikke at mødes, men indenfor plejehjemmets mure er dette ikke umiddelbart muligt. I visse henseender havde jeg en meget tilgængeligt felt, eftersom jeg altid kunne komme og finde og observere mine informanter. Beboerne har selvfølgelig mulighed for at ikke snakke med mig eller for at gå ind i deres lejligheder bag lukkede døre. De kunne også klage og ytre, at de ikke bryder sig om min tilstedeværelse, men dette sidste ville indebære, at de har mod til at konfrontere nogle uskrevne regler eller konventioner, som de fleste følger. Der er grænser for, hvor meget man bestemmer i de fælles arealer. For at undgå nogle af disse problemer og for ikke at krænke beboernes vilje og lyst, valgte jeg at holde mig på afstand af de beboere, som jeg kunne mærke, var generet af min tilstedeværelse eller som virkede uinteresseret i at snakke med mig. Situationer af denne art var meget sporadiske og jeg prøvede altid at træde tilbage for ikke at være til gene. Men generelt kom jeg dog sjældent i den situation, for langt de fleste virkede ofte glade for at se mig og være sammen med mig og snakke. Man kan betragte den ovennævnte problematik som et metodisk-videnskabeligt paradoks. Ved at undersøge feltet er jeg med til at bekræfte feltets definition og karakteristika som institution. Samtidig er jeg med til at institutionalisere beboernes hverdag. Et andet paradoks af metodisk art er den måde, jeg desuden betragter beboerne på. På den ene side har mange kliniske diagnoser, der udskiller sig fra det normale eller sunde og som, i en Foucauldiansk epistemologisk kontekst, er med til at objektivisere og sygeliggøre beboerne. På den anden side forsøger jeg at møde beboerne der hvor de er. Eller med andre ord at forholde mig til deres opfattelse af verden som en virkelighed, der er gyldig ud fra deres erfaringer at dette specielt gælder for beboere med demens eller andre typer af psykiske lidelser. Hvordan personer med demens opfatter verden på, er en forudsætning for den måde de oplever og erfarer deres omgivelser og derfor former deres følelsesmæssige oplevelse af hverdagen. Så selvom deres oplevelse af virkeligheden ikke er i overensstemmelse med min egen, forsøgte jeg at afholde mig fra at vurdere sandheden og gyldigheden i deres fortællinger. Men samtidig var jeg alligevel nødt til at forholde mig til deres kognitive evner og kliniske diagnoser i den senere analyse, siden deres sundhedstilstand er en forudsætning for deres personlighed og måde at opleve verden på. Desuden vil det være forskningsmæssigt uetisk ikke at tage diagnoserne i betragtning samt nævne dem i analysen og præsentationen af felten. Ved at bruge og nævne beboerne kliniske diagnoser var jeg med til at reproducere de objektliggjorte subjekter, som, ifølge en foucaultdiansk optik, videnskabelige diskurser er med til at producere, og derfor risiker jeg, direkte eller indirekte, til jerne en del af gyldigheden i beboernes egne fortællinger og oplevelser. Disse erfaringer og observationer indsamlet på Rundskuedagens Plejecenter vil blive analyseret og diskuteret gennem forskellige teoretiske optikker i analysen. Men 16

18 samtidig som før nævnt, i takt med den refleksive metodiske tilgang, vil den valgte teori også blive diskuteret og spillet op imod mine egne observationer og feltets kulturelle og geografiske kontekst.! Et hjem på institutionen 17

19 18

20 Teoretiske rammer at indfange den begivenhed, det er at bo, kan på ingen måde sammenlignes med en viden. Emmanuel Lévinas Teori som metodologi Graumann påpeger i hans artikel Towars a Phenomenology of Being at Home, at en fænomenologisk tilgang i en human-videnskabelig analyse vil fokusere på fire hoved aspekter: a) the spaciality of the human environment b) the correlatively bodily nature of the inhabiting subject c) the historical og d) social character of the human situation (Graumann, 1988: 58-59). Inden for disse aspekter vil en fænomenologisk tilgang hovedsageligt fremhæve og beskæftige sig med det intentionelle forhold, der er mellem kropslige subjekter og deres fysiske (materielle) og sociale omgivelser. Graumann skriver at: This relationship is conceived of as reciprocal. Individuals, (as well as groups) experience (perceive, judge, feel, evaluate) and act upon their concrete, i.e. situated, environment which, in turn, has its impact on its inhabitants. (Graumann, 1988: 56). Denne fænomenologisk tilgang lægger sig op ad den sene Husserls samt Merleau- Pontys filosofi, som i særdeleshed fokuserer på situationen eller mennesket som situeret i et givet miljø (Graumann, 1988: 59 og Simonsen, 2005). Dette er ifølge Graumann karakteriseret af en menneskelig dialektik. Menneskets aktivitet foregår i en verden af genstande, der danner rumlige sociale og fysiske strukturer, som videre påvirker og frembringer nye former for handling og aktivitet. Mennesket tager dermed imod, forandrer, forkaster eller transcenderer de dannede strukturer, som enten kan støtte, begrænse eller hjælpe ham/hende til at transcendere en given situation. Ifølge fænomenologien medfører det at være situeret derfor en ambivalent vilkår for mennesket (Graumann, 1988: 59). Denne kort diskussion leder mig frem til min hovedmotiv for, hvorfor jeg her beskæftiger mig med teoriske perspektiver og spørgsmål. Inspireret af Kirsten Simonsens tilgang fra hendes bog Byens mange ansigter, vil jeg også understrege, at mit sigte med min teoretiske redegørelse ikke er at udvikle en teori om institutionen og hjemmet. Men derimod at nå frem til de begreber, der er nødvendige redskaber for at kunne begribe, reflektere over og analysere det valgte felt (jf. 2005: 11). Med andre ord opfatter jeg teoretiske perspektiver generelt (og dermed ikke specifikt fænomenologien) som om de var linser i et fotoapparat. Linserne muliggør, at specifikke aspekter fremtræder i det rum som fotografen perciperer. Så det billede, der opstår, er resultatet af et specifikt perspektiv påvirket af de linser, fotografen har valgt samt hans evner til at få det mest ud af hans fotoudstyr. Et hjem på institutionen 19

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hjemmeopgave 2014 FAMILIE

Hjemmeopgave 2014 FAMILIE Hjemmeopgave 2014 FAMILIE Page 1/7 Årets hjemmeopgave har begrebet FAMILIE som tema Med temaet familie som udgangspunkt skal du udarbejde et bud på en designløsning. Om løsningen går i retning af et objekt,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere