Et hjem på institutionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et hjem på institutionen"

Transkript

1 Et hjem på institutionen En undersøgelse af ældres oplevelser på et københavnsk plejehjem Et integreret speciale fra fagene

2 Et hjem på institutionen En undersøgelse af ældres oplevelser på et københavnsk plejehjem Et integreret speciale fra fagene Geografi og Kultur- og Sprogmødestudier Roskilde Universitet 12. april 2013 Af Alejandro M. Savio Vejledere: Carsten Schjøtt Philipsen og Garbi Schmidt Antal normale sider: 91,7

3 2

4 Til Ida og Storm Et hjem på institutionen 3

5 4

6 Indhold! Introduktion... 7! Beskrivelse af problemfeltet... 7! Introduktion til Rundskuedagens Plejecenter:... 9! Introduktion til de teoretiske rammer... 10! Problemformulering... 11! Metode... 12! En refleksiv metodisk tilgang... 12! Deltagerobservation og den strukturerede samtale... 13! Den paradoksale dobbelte overvågning... 15! Teoretiske rammer... 19! Teori som metodologi... 19! Praksis som kultur... 20! Hjemmet... 23! Hjem som fænomen... 23! At bo/dwelling... 25! Menneske-identitet-dwelling... 26! Delkonklusion... 30! Institutionen... 31! Foucault Institutionen og dens objektiverings processer ! Observation og overvågning... 33! Normativ bedømmelse... 34! Undersøgelsen... 35! Den Totale Institution... 37! Delkonklusion... 41! Analyse... 43! Plejehjemmet som institution... 43! Introduktion... 43! Magtforhold og grupper... 44! Institutionen symbolsk og praktisk set... 47! Observation og overvågning... 49! Måltiderne... 50! Rygeforbud og -administrering... 51! At forhindre fysiske skader... 52! Mangel på overvågning... 53! Normativ bedømmelse... 53! At blive rettet... 54! Mangel på selvbestemmelse... 57! Modmagt... 59! Undersøgelsen og personaleadgang til beboere privatsfære... 60! Delkonklusion... 61! Plejehjemmet som hjem... 63! Introduktion... 63! Hjemmet tre forskellige dialektikker... 63! Konkret-abstrakt... 63! Et hjem på institutionen 5

7 Menneske-miljø... 66! Potentiel-indskrænkelse... 67! Hjem som et fællesskab... 68! Konventioner... 70! Hjem eller Hotel... 73! Hjem som privatsfære... 75! Skabelse og tilegnelse... 77! Being-in... 79! Hjem, dwelling og identitet... 79! Delkonklusion... 81! Konklusion... 82! Abstract... 85! Litteraturliste:... 86! 6

8 Introduktion Jeg vil hjem... Men Grethe, du bor her, sådan svarer plejehjemspersonalet ofte i et forsøg på at trække Grethe ned til denne virkelige, fysiske verden. Se Grethe, det er din stue, med dine møbler, dine billeder det er her du bor, det er her, din søn kommer og besøger dig hver uge. Nej, jeg vil hjem svarer Grethe. Specialet er motiveret af de erfaringer jeg har fået gennem fem års arbejde som ufaglært plejepersonale på to af Københavns Kommunes plejehjem. Jeg har arbejdet med ældre, demente og handikappede og har lært meget om livet, om mennesker og om, hvad det indebærer at blive ældre og skulle forandre sin hverdag på grund af, at ens fysiske og kognitive evner og omstændigheder ændrer sig. For mit vedkommende blev interessen for hjemmet vakt af den faglige fokus, der var på de plejehjem, hvor jeg har arbejdet. Der har ofte været en stor interesse fra ledelse og personale for at skabe hjemlige omgivelser og stemninger inden for plejehjemmets rammer. Der har også været en del beboerne som Grethe typisk beboere diagnosticeret med en eller anden form for demens som gentagne gange har givet udtryk for at de vil hjem. Dette på trods af, at de plejehjem, jeg har arbejdet på, har haft et meget højt fagligt niveau og personalet altid har gjort sit bedste for at skabe gode og kærlige pædagogiske rammer, både følelsesmæssige, men også fysiske. Disse erfaringer har fungeret som min hovedmotivation for at skrive dette projekt. Det overordnede spørgsmål for dette speciale er, hvordan kan man føle sig hjemme, når man, som ældre, er nød til at flytte på et plejehjem. Beskrivelse af problemfeltet Specialet vil tage udgangspunkt i en teoretisk ramme, der ser på det dialektiske forhold der findes mellem det hjemlige og det institutionelle på et plejehjem. Dette fokus vil endvidere tage udgangspunkt i de magtforhold samt sociale og kulturelle møder, der finder sted på et københavnsk plejehjem, og hvordan disse påvirker følelsen af at være hjemme. Et plejehjem kan ses som et rum, der er (eller ville være) konstitueret af både en privat sfære (hjemmet) og en offentlig sfære (institutionen og fællesskabet). Den private og hjemlige sfære kan være udfordret af det institutionelle (hverdagsrytmer, gøremål, arbejdspladsen, mm.) og det delvist offentlige rum (de fælles lokaler og aktiviteter, spisestuer mv.). Beboerens private rum er endvidere på en og samme tid både et hjem for beboeren og en arbejdsplads for mange af dem, som han eller hun deler hverdagen med. Et hjem på institutionen 7

9 Hverdagen for plejehjemmets beboere kan derfor blive præget af de institutionelle rytmer og naboernes tilstedeværelse i de fælles arealer, som kan være meget tæt på og tit overlappe og sammensmelte med beboerens egen privatsfære. Man kunne argumentere for, at beboeren i disse offentlige rum er nødt til at indgå i en socialiseringsproces, hvor beboeren skal lære at være sammen med de andre og i mange aspekter tilpasse sig til de institutionelle rytmer, praksisser og rammer. Disse er formet på baggrund af et institutionelt menneskesyn og pædagogiske mål, men har samtidig til formål at sikre institutionens drift. På et plejehjem deler beboeren en del af deres private rum med ansatte og andre medbeboere, der muligvis har andre livsformer og -værdier og/eller kulturelle baggrunde. Andre beboere kan også have forskellige fysiologiske og kognitive betingelser eller vilkår, der kan udfordre sociale normer og vaner. Fokus på disse problematikker er ikke noget nyt. Kritikken af plejehjemmet som et institutionaliseret rum, der mangler individualitet og mulighed for privatliv, har eksisteret i Danmark siden starten af 1980erne. På baggrund af denne kritik opstod der, hvad man kan kalde et paradigmeskift indenfor ældreplejen. Idealerne blev forandret; fra at se plejehjemmet som en sundhedsklinisk institution til et leve- og bomiljø, hvor individet og det sociale blev sat i fokus (Hjort-Hansen 2002: 23-28). Hjort-Hansen knytter dette skift til de strukturændringer i samfundet, der er sket de sidste hundrede år. Disse forandringer har ændret holdningerne og synet på alderdom både generelt i samfundet og politisk, men også sundhedsfagligt. Som hun skriver: Vi er på ca. 75 år gået fra en forestilling om, at svage ældre er som børn, hvis mening man kun i begrænset omfang kan rette sig efter, til, at man via lovgivning sikrer ældre samme rettigheder som andre borgere. Dette indebærer logisk nok, at alder ikke mere er et argument. Man kan ud over forsørgelse i dag ikke påberåbe sig en særlig ret til hjælp, fordi man har nået en vis alder (Hjort- Hansen 2002: 30). Som det blev argumenteret tidligere, er der umiddelbart mange aspekter, der kunne udfordre en privat og hjemlig sfære på et plejehjem. Men samtidig bor man, eller flytter man, på et plejehjem, fordi man er afhængig af andres hjælp og omsorg. Så de ændringer, der træder ind i ens privatsfære, kan ses som en nødvendighed, om det er ønsket eller ej. Hjort-Hansen antyder denne etiske problematik i det forrige citat. En problematik der handler om at have lige rettigheder, der ikke tager alderen en fysisk og kognitiv betingelse, der påvirker livsomstændigheder og -kvalitet i betragtning. Dette er et spørgsmål, som jeg vil uddybe senere i forbindelse med plejehjemmenes beboeres status som lejere. Set i en bredere samfundsmæssig kontekst ved vi i dag, at antallet af ældre vil vokse markant i de kommende år, vi vil leve længere, og muligvis flere af os vil leve vores sidste år i plejeboliger. Der var i plejeboliger i Danmark, og Ældreboligrådet forventer at antallet vil stige med plejeboliger årligt, til plejeboliger i 2020 og plejeboliger i 2030, i takt med befolkningsudviklingen (Møller & Knudstrup, 2008: 17). Derfor håber jeg, at det ved 8

10 at undersøge problematikker relateret til livet i plejeboliger kan være til nytte og forhåbentlig inspirere nogen til at tænke og diskutere videre, hvordan man kan arbejde for at forbedre livskvalitet og -forhold på plejehjemmene. Det er muligvis allerede indforstået i denne projektbeskrivelse, at jeg arbejder ud fra en antagelse om, at alle dem, der bor på et plejehjem, burde have mulighed og adgang til en privatsfære. Om dette skal forstås som et hjem eller ej, og hvad for en type hjem, man forsøger at skabe, når man samtidig er begrænset indenfor nogle institutionelle rammer, er nogle af de grundlæggende spørgsmål dette speciale vil forsøge at svare på. Dette vil jeg gøre ved at skabe et teoretisk apparat for at danne en forståelsesramme om, hvordan institution og hjem som fænomener, kan betragtes, undersøges og forstås. Dette teoretiske apparat vil jeg senere se i lyset af og konfrontere med mine empiriske erfaringer, som jeg har indsamlet ved et feltarbejde på Rundskuedages Plejecenter, et plejehjem på Vesterbro, København. Introduktion til Rundskuedagens Plejecenter: Jeg vil her introducere casen som det teoretiske udgangspunkt vil blive set i lyset af og konfronteret med. Min idé fra starten var at vælge et velfungerende plejehjem med et højt fagligt niveau blandt personalet. Grunden til det, er at i et plejehjem, som ikke fungerer optimalt og hvor fagligheden halter, vil der være en højere tendens til, at beboerne ikke har det godt og er tilfredse og højst sandsynligt vil dette resultere i et sted, hvor de fleste beboere ikke følte sig hjemme. En af de vigtigste parametre i valget af Rundskuedagens Plejecenter er det høje faglige niveau, som plejecenteret har ry for plejecenteret blev anbefalet af adskillige kollegaer og plejehjemsledere, som jeg har haft uformelle samtaler med angående mit speciale. Plejehjemmet har i øvrigt vundet adskillige priser siden For eksempel rundede sygefraværet blandt ansatte et gennemsnit af 5,5 dage i 2010 (Københavns Kommunes samlede gennemsnit var det år 18,6 dage). Der lægges faglig vægt på hverdagsdemokrati, beboermøder, ud af husets aktiviteter og måltiderne. Min beslutning blev også bekræftet i en meget rosende rapport, fra det sidste uanmeldte tilsyn foretaget på Rundskuedagens Plejecenter. 1 Derfor opfylder Rundskuedagens Plejecenter umiddelbart mine kriterier for valg af case ved at fremstå som et meget velfungerende plejehjem, med tilsyneladende tilfredse beboere. Rundskuedagens Plejecenter ligger på Vesterbro, København, og har 37 ældreplejeboliger. Boligerne er bygget under loven om alment socialt boligbyggeri. De består af en stue og et soveværelse med parketgulve og et badeværelse. Hver 1 https://subsite.kk.dk/sitecore/content/subsites/boligkatalog/subsitefrontpage/tilsynsrapport er/valbyvesterbrokgsenghave/~/media/2391ef6ce a1b502a1948a07ec.ashx ( ) Et hjem på institutionen 9

11 lejlighed har også en køkkenniche med kogeplade og køleskab samt faste skabe til tøj, mv. Boligens nettoareal er ca. 42 m 2, brutto ca. 67 m 2, inklusive pulterkammer. Lejlighederne er fordelt på fire etager, som hver har sine fælles arealer i form af spisestuer og opholdsstuer. Plejehjemmet deler gårdhave med de øvrige beboere i karréen, og har sin egen tagterrasse på femte sal. Introduktion til de teoretiske rammer Projektet er forankret i to teoretiske felter. Et fænomenologisk perspektiv til at belyse og udforske forestillinger om hjem som fænomen på den ene side og et institutionssociologisk perspektiv til at behandle og diskutere forestillinger om fænomenet institution. De forfattere og værker jeg hovedsageligt vil arbejde med er følgende. Hjem: Carl Graumann ( ) Towards a Phenomenology of Being at Home. Martin Heidegger ( ) Being and Time (især på baggrund af Hubert Dreyfus Being-in-the-World: A Commentary on Heidegger's Being and Time, Division I.) og essayet Building Dwelling Thinking. Mary Douglas ( ) The idea of a home: A kind of space. Wim Dekkers (1948-) Dwelling, house and home: towards a home-led perspective on dementia care. Institution: Ervin Goffman ( ) Asylums: essays on the social situation of mental patients and other inmates. Michel Foucault ( ) Hovedsageligt Discipline and Punish: The Birth of the Prison. Jeg vil således forsøge at forholde mig til hjem som en fænomenologisk dimension og entitet og til institution som et sociologisk fænomen. Der er også anden litteratur som jeg vil bruge for at forholde mig til min empiriske kontekst, plejehjemmene i Danmark og København. Til dette vil jeg hovedsageligt brug Jessy Hjorth-Hansen Fra plejehjem til leve- og bomiljøer (2002) og Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selv- bestemmelse i plejebolig og plejehjem (2012). Denne sidste vil også blive brugt som empirisk materiale til at analysere nutidens diskurser angående pleje- og omsorgsarbejde i Danmark anno 2012.!! 10

12 Problemformulering På baggrund af mit problemfelt og min teoretiske ramme vil opgavens centrale spørgsmål lyde således: Hvordan oplever beboerne på Rundskuedagens Plejecentrer at bo inden for institutionelle rammer? For at kunne svar på dette, vil jeg først behandle følgende arbejdsspørgsmål: - Hvordan kan et hjem forstås? Dette første spørgsmål vil jeg svare på i det første kapitel af teorien, hvor jeg vil redegøre for og diskutere nogle forskellige teoretiske optikker på fænomenet hjem. - Hvordan kan en institution forstås? Dette vil jeg svare på i det andet kapitel af teorien ved brug at Foucaults redegørelse af disciplineringsmagtapparat og Goffmans beskrivelser af anstalter. - Hvordan oplever Rundskuedagens Plejecentrerets beboere plejehjemmets institutionelle rammer? Dette vil jeg forsøge at besvare i den første del af analysen, hvor jeg vil se på min indsamlede empiri gennem Foucaults og Goffmans teoretiske briller. - Hvad betyder det at bo på Rundskuedagens Plejecentrer? Dette sidste arbejdsspørgsmål vil jeg forsøge at besvare gennem en analyse af mit empiriske materiale ved brug af det teoretiske apparat om hjemmet, som blev gennemarbejdet i teorikapitlet.! Et hjem på institutionen 11

13 Metode For at besvare undersøgelsens spørgsmål, vil jeg sætte fokus på både diskurser og praksis. Med diskurser forstår jeg de italesatte forestillinger og forventninger, der berører, hvad et hjem og en institution er for en størrelse både blandt beboere og indenfor det institutionelle apparat (medarbejdere, ledelsen og kommunen). Min adgang til disse diskurser er via strukturerede samtaler med beboerne, ansatte og plejecenters ledelse, samt skriftlige kilder fra bl.a. Københavns Kommunes Sundhedsog Omsorgsforvaltning og Ældre Kommissionen. Med praksis forstår jeg hverdagsliv, aktiviteter, rytmer og rutiner, der er med til at skabe et særligt rum, i dette tilfælde et hjem eller en institution (jf. Simonsen 2005 kap. 3 eller D. Massey, 1994). Disse praksisser undersøgte jeg fra midten af april 2012 og halvanden måned frem ved deltagerobservation på Rundskuedagens Plejecenter, hvor jeg fulgte en gruppe beboere på to afdelinger i deres daglige aktiviteter og rutiner. En refleksiv metodisk tilgang I dette afsnit vil jeg se lidt nærmere på, hvilke videnskabsteoretiske implikationer casestudiet som en refleksiv metode har. Specialets undersøgelse af, hvordan plejehjems beboerne oplever at bo inden for institutionelle rammer tager, som allerede nævnt i introduktionen, udgangspunkt i en konkret lokalitet (Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro), som derved danner rammen for den egentlige case. I introduktionen har jeg søgt at beskrive casen og valget af denne. Et godt casestudie skal som sådan ikke nødvendigvis være typisk, så man på baggrund af dette kan generalisere, således som et positivistisk videnskabsideal ville fordre. Det skal derimod gerne være særligt sigende, fordi det derved belyser og nuancerer forståelsen af et givent problemfelt (Mitchell 1984:239). Som allerede nævnt var mit hovedkriterier for valget af Rundskuedagens Plejecenter, at det var et velfungerende plejehjem, hvor man ikke i udgangspunktet kunne kritisere de institutionelle rammer på baggrund af en haltende faglighed. Overordnet set har jeg i løbet af projektet arbejdet med en refleksiv metodisk tilgang. Dette vil sige at jeg ikke har som mål at producere og tilegne mig en form for videnskab, der forsøger at fremstille universelle teorier og forklaringsmodeller noget, der findes i natur- human- og samfundsvidenskaberne (jf. Flyvbjerg 1991:141). Jeg har tværtimod søgt at skabe en intersubjektiv dialog mellem feltet, mig som observant og den valgte teori (Burawoy 1998:14). I mødet med felten afprøves grundlæggende teoretiske antagelser og begreber, og forskeren må revidere dem, hvor det viser sig nødvendigt (Flyvbjerg 1988:5, Kvale 1997:228). Der er således et dialektisk forhold mellem teori og empiri. Forskeren går til casen med en grundlæggende teoretisk optik (i dette speciale: hjem set i lyset af fænomenologiske 12

14 optikker og institutions[meningen uklar] ud fra en sociologisk magtteoretisk ramme), men samtidig tvinger empirien forskeren til at gentænke disse. Implicit heri ligger, at viden (og dens produktion) om sociale og humane kontekster netop er kontekstafhængige. Dette gør et casestudie, der er så kontekstuelt forankret som dette, ideelt til en refleksiv metodisk tilgang. Denne intersubjektivitet, vil blive inddraget løbende i analysen i form af en hermeneutisk opmærksomhed på stoffet. Denne kontekstafhængighed gør casestudiet til en velegnet metode inden for den kvalitative forskning, idet målet her ikke er at skabe kvantificerbare data, men at opnå en dybere forståelse af et bestemt fænomen. Casen beskriver imidlertid ikke kun den enkelte situation eller et enkelt punktnedslag i verden. Antropolog Max Gluckman understreger, at casen kan bruges til at åbne op for en større samfundsmæssig kompleksitet. Casen eller den konkrete situation bliver the site from which to enter into wider realities and draws their complexity into particular focus (Kapferer 2005:92). Casen forstås altså som et punktnedslag i tid og rum, der stiller spørgsmål til den større sammenhæng og derved kan give os nye synsvinkler på og ny viden om de relevante kontekster og problematikker. Deltagerobservation og den strukturerede samtale Jeg tog kontakt til lederen på mit tidligere arbejde, da han gennem et mangeårigt arbejde indenfor plejesektoren har et godt kendskab til plejehjemmene i Københavns Kommune for at høre om han kunne anbefale et velfungerende plejehjem. Med hans anbefaling tog jeg kontakt bl.a. til Rundskuedagens Plejecenter for at høre om de kunne være interesserede i, at jeg foretog mit minifeltarbejde hos dem. Efter et møde med ledelsen, hvor vi drøftede undersøgelsens sigte og etiske spørgsmål i forbindelse med denne, fik jeg så at sige adgang til mit felt og dermed mulighed for at lave deltagerobservation og strukturerede samtaler med beboerne. Plejecentret er fordelt i tre afdelinger, 1. sal (10 boliger), 2. sal (10 boliger) samt 3. og 4. Sal (17 boliger). Jeg har været tre uger på henholdsvis 1. og 2. sal. Jeg begyndte mit feltarbejde på den ene afdeling uden at have taget en beslutning om, om jeg ville være på samme afdeling hele forløbet. Efter at havde været der i tre uger besluttede jeg mig til at bruge den sidste halvdel af min tid på en anden afdeling. Der var selvfølgelig en række overvejelser for og imod at skifte afdeling. På den ene side er det en stor fordel at fortsætte i et felt, man i forvejen kender; ergo vil længere tid give et bedre kendskab til felten. På den anden side kunne jeg muligvis få indsigt i andre perspektiver, aspekter og problematikker, hvis jeg havde mulighed for at flytte perspektiv ved at være tre uger i en anden afdeling. Da den første afdeling jeg var på er præget af mange beboere med demens og forskelligartede hjerneskader, valgte jeg at skifte afdeling for at for indblik i problematikker, der ligger tættere på beboere med somatiske lidelser og deres situation. Selvom Rundskuedagens Plejecenter ikke er et egentligt demenscenter, lider nogle beboere af et eller andet form for demens eller Et hjem på institutionen 13

15 psykisk skade. Skønt min intention i starten var at vælge et plejehjem, hvor der ikke var så mange demente, er det åbenbart meget svært at undgå på københavnske plejehjem anno En af fordelene ved at bruge deltagerobservation som metode er, at forskeren får mulighed for at studere, hvordan individer positionerer sig i og positioneres af den konkrete institutionelle kontekst og andre aktører i feltet. Deltagerobservationen har altså et kontekstproducerende potentiale, som er vanskeligere at få frem i f.eks. en interviewsituation (Järvinen & Mik-Meyer 2005:118). Jeg har været på plejecentreret mellem tre og fire dage om ugen for at udføre deltagerobservation, hovedsageligt i løbet af dagvagten (8-16), men også nogle få gange i løbet af aftenen. Jeg har deltaget sammen med beboerne i deres daglige aktiviteter, spist måltiderne med dem, gået ture, være med til gymnastiktimer, fredagsbar, mm. For ikke at være en byrde for personalet valgte jeg at deltage praktisk i mange af de daglige aktiviteter (f.eks. dække bord, hjælpe en beboer med at gå til en aktivitet). Jeg syntes også at dette var en mere naturlig måde at mingle på. Jeg fravalgte dog aktiv deltagelse i selve plejearbejdet for at markere en grænse mellem de ansatte og mig i beboernes opfattelse. I mange tilfalde har det stået mig frit for at bestemme, om jeg ville f.eks. bruge mere tid med en bestemt beboer eller ej, så længe der var en accept fra beboerens side. Generelt set har jeg i løbet af min deltagerobservationsarbejde hovedsageligt fokuseret på: relationerne mellem ansatte og beboere; de hverdagsaktiviteter og rutiner, som beboerne sammen og/eller individuelt foretog sig; og de fortællinger som ansatte og beboere brugte om deres liv eller arbejde på Rundskuedagens Plejecenter og dets menneskelige relationer, og mere generelt om, hvad der måtte være relevant for min undersøgelse og problemfelt. Ved at deltage i hverdagen på plejecenteret var min intention at få mulighed for at observere de individuelle og fælles rytmer og praksisser samt have mulighed for at foretage uformelle samtaler med både beboere og personale. Men da man med antropolog Kirsten Hastrups ord ikke kan få alt at vide på en gang, er forskeren nødt til at vælge et perspektiv og derved lade andre forhold stå i skyggen (Hastrup 2003:399). I mit observationsarbejde havde jeg specifikt fokus på: magtforhold og magtrelationer mellem beboere og plejepersonalet, rumlig praksis (se afsnittet nedenfor om teori som metodologi), og på de fortællinger der var om hverdagslivet på plejehjemmet. Efter de seks ugers deltagerobservation og uformelle samtaler med hovedparten af beboerne på de to afdelinger valgte jeg at lave mere strukturerede samtaler med seks beboere med fokus på narrative livsfortællinger for at forsøge at undersøge og få et indblik i, hvordan de har levet før, og hvordan dette påvirker den måde de fortolkede og forstod deres nuværende situation. Disse seks blev valgt på baggrund af mine tidligere samtaler med dem og viden om deres kognitive formåen. Jeg interviewede også kort nogle af de ansatte for at analysere, hvordan de fortolker den rolle de har i 14

16 forhold til beboernes rum og hverdag, samt for at få et bedre kendskab til beboernes livshistorie, kliniske diagnoser, mm. Jeg har gjort det klart for mine informanter, at jeg ville ændre navne på beboere og ansatte, for at skabe et trygt og åbent rum for mere personlige overvejelser. Som tidligere nævnt var min intention at observere og analysere hverdagspraksis af både hjemlige og institutionelle karakteristika i feltet. Jeg må konstatere, at de fleste praksisser, jeg kunne observere, var af en institutionel, eller rettere sagt ikke-privat, karakter, idet de var praksisser, der blev foretaget i ikke-private situationer og kontekster. Private situationer har, åbenbart nok, ikke været så tilgængelige, da de ofte foregår bagved lukkede døre. Jeg har dog tit været i beboernes lejligheder og har haft mulighed for at se, hvordan de bor. Jeg har også siddet og snakket med mange af dem i deres lejligheder, men jeg har ikke haft mulighed til at observere, hvordan de bruger deres lejligheder, når de sidder for dem selv. Dette kommer til at betyde at hjemmeaspektet i materialet er præget mest af diskursiv stillingtagen til hjem f.eks. hvad beboerne fortæller om deres hjem samt af mine observationer af deres fysiske hjem f.eks. den måde de er indrettet på, hjemmet som kulissen til deres levede liv. Den paradoksale dobbelte overvågning Forskeren påvirker altid den fortælling eller de handlinger, som opstår i mødet med felten og kan derfor ikke betragtes som en neutral observatør. I feltarbejdet indgår man derfor som medproducent, der aktivt indgår i interaktion med andre mennesker og derved også påvirker den viden, der produceres. Viden skal således ikke forstås som en afdækning af verden, som den egentlig er, men som en kategorisering af verden, der skabes af informanten/informanterne og forskeren i fællesskab. Denne kategorisering giver ikke et endeligt billede af verden, men en række bud på, hvordan verden kan opfattes (Järvinen 2005:29). Nogle gange var jeg overrasket over, hvor meget nogle beboere med en temmelig udviklet demens kan forstå. En ældre dame sagde en dag til mig, efter at jeg gav hende en kort og simplificeret forklaring af hvad jeg lavede, du er her for at observere os. Jeg kunne ikke svare andet end ja. Dette gav anledning til at tænke over, at min tilstedeværelse bekræftede Goffmans definition på en institution. Ifølge ham er et centralt karakteristikum ved en institution, at man konstant bliver overvåget og at ens handlinger tit kan overvåges af andre og træde frem, når de er udenfor normen. At min tilstedeværelse var med til at skabe og reproducere det overvågende træk ved en institution og dermed videre institutionalisere plejehjemmets rum indebærer også nødvendigheden af at reflektere over min egen position i forholdet mellem mig som observant og beboerne som felt. Man kan argumentere for, at magtforholdet mellem mig og beboerne var meget ulige, siden de, som informanter og observationens subjekter/objekter, har meget begrænsede muligheder for at undgå mig. Et hjem på institutionen 15

17 I andre situationer kan informanter lade være med at møde op eller give grunde til ikke at mødes, men indenfor plejehjemmets mure er dette ikke umiddelbart muligt. I visse henseender havde jeg en meget tilgængeligt felt, eftersom jeg altid kunne komme og finde og observere mine informanter. Beboerne har selvfølgelig mulighed for at ikke snakke med mig eller for at gå ind i deres lejligheder bag lukkede døre. De kunne også klage og ytre, at de ikke bryder sig om min tilstedeværelse, men dette sidste ville indebære, at de har mod til at konfrontere nogle uskrevne regler eller konventioner, som de fleste følger. Der er grænser for, hvor meget man bestemmer i de fælles arealer. For at undgå nogle af disse problemer og for ikke at krænke beboernes vilje og lyst, valgte jeg at holde mig på afstand af de beboere, som jeg kunne mærke, var generet af min tilstedeværelse eller som virkede uinteresseret i at snakke med mig. Situationer af denne art var meget sporadiske og jeg prøvede altid at træde tilbage for ikke at være til gene. Men generelt kom jeg dog sjældent i den situation, for langt de fleste virkede ofte glade for at se mig og være sammen med mig og snakke. Man kan betragte den ovennævnte problematik som et metodisk-videnskabeligt paradoks. Ved at undersøge feltet er jeg med til at bekræfte feltets definition og karakteristika som institution. Samtidig er jeg med til at institutionalisere beboernes hverdag. Et andet paradoks af metodisk art er den måde, jeg desuden betragter beboerne på. På den ene side har mange kliniske diagnoser, der udskiller sig fra det normale eller sunde og som, i en Foucauldiansk epistemologisk kontekst, er med til at objektivisere og sygeliggøre beboerne. På den anden side forsøger jeg at møde beboerne der hvor de er. Eller med andre ord at forholde mig til deres opfattelse af verden som en virkelighed, der er gyldig ud fra deres erfaringer at dette specielt gælder for beboere med demens eller andre typer af psykiske lidelser. Hvordan personer med demens opfatter verden på, er en forudsætning for den måde de oplever og erfarer deres omgivelser og derfor former deres følelsesmæssige oplevelse af hverdagen. Så selvom deres oplevelse af virkeligheden ikke er i overensstemmelse med min egen, forsøgte jeg at afholde mig fra at vurdere sandheden og gyldigheden i deres fortællinger. Men samtidig var jeg alligevel nødt til at forholde mig til deres kognitive evner og kliniske diagnoser i den senere analyse, siden deres sundhedstilstand er en forudsætning for deres personlighed og måde at opleve verden på. Desuden vil det være forskningsmæssigt uetisk ikke at tage diagnoserne i betragtning samt nævne dem i analysen og præsentationen af felten. Ved at bruge og nævne beboerne kliniske diagnoser var jeg med til at reproducere de objektliggjorte subjekter, som, ifølge en foucaultdiansk optik, videnskabelige diskurser er med til at producere, og derfor risiker jeg, direkte eller indirekte, til jerne en del af gyldigheden i beboernes egne fortællinger og oplevelser. Disse erfaringer og observationer indsamlet på Rundskuedagens Plejecenter vil blive analyseret og diskuteret gennem forskellige teoretiske optikker i analysen. Men 16

18 samtidig som før nævnt, i takt med den refleksive metodiske tilgang, vil den valgte teori også blive diskuteret og spillet op imod mine egne observationer og feltets kulturelle og geografiske kontekst.! Et hjem på institutionen 17

19 18

20 Teoretiske rammer at indfange den begivenhed, det er at bo, kan på ingen måde sammenlignes med en viden. Emmanuel Lévinas Teori som metodologi Graumann påpeger i hans artikel Towars a Phenomenology of Being at Home, at en fænomenologisk tilgang i en human-videnskabelig analyse vil fokusere på fire hoved aspekter: a) the spaciality of the human environment b) the correlatively bodily nature of the inhabiting subject c) the historical og d) social character of the human situation (Graumann, 1988: 58-59). Inden for disse aspekter vil en fænomenologisk tilgang hovedsageligt fremhæve og beskæftige sig med det intentionelle forhold, der er mellem kropslige subjekter og deres fysiske (materielle) og sociale omgivelser. Graumann skriver at: This relationship is conceived of as reciprocal. Individuals, (as well as groups) experience (perceive, judge, feel, evaluate) and act upon their concrete, i.e. situated, environment which, in turn, has its impact on its inhabitants. (Graumann, 1988: 56). Denne fænomenologisk tilgang lægger sig op ad den sene Husserls samt Merleau- Pontys filosofi, som i særdeleshed fokuserer på situationen eller mennesket som situeret i et givet miljø (Graumann, 1988: 59 og Simonsen, 2005). Dette er ifølge Graumann karakteriseret af en menneskelig dialektik. Menneskets aktivitet foregår i en verden af genstande, der danner rumlige sociale og fysiske strukturer, som videre påvirker og frembringer nye former for handling og aktivitet. Mennesket tager dermed imod, forandrer, forkaster eller transcenderer de dannede strukturer, som enten kan støtte, begrænse eller hjælpe ham/hende til at transcendere en given situation. Ifølge fænomenologien medfører det at være situeret derfor en ambivalent vilkår for mennesket (Graumann, 1988: 59). Denne kort diskussion leder mig frem til min hovedmotiv for, hvorfor jeg her beskæftiger mig med teoriske perspektiver og spørgsmål. Inspireret af Kirsten Simonsens tilgang fra hendes bog Byens mange ansigter, vil jeg også understrege, at mit sigte med min teoretiske redegørelse ikke er at udvikle en teori om institutionen og hjemmet. Men derimod at nå frem til de begreber, der er nødvendige redskaber for at kunne begribe, reflektere over og analysere det valgte felt (jf. 2005: 11). Med andre ord opfatter jeg teoretiske perspektiver generelt (og dermed ikke specifikt fænomenologien) som om de var linser i et fotoapparat. Linserne muliggør, at specifikke aspekter fremtræder i det rum som fotografen perciperer. Så det billede, der opstår, er resultatet af et specifikt perspektiv påvirket af de linser, fotografen har valgt samt hans evner til at få det mest ud af hans fotoudstyr. Et hjem på institutionen 19

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Arbejde med eksamensopgaven; problemformulering, præsenta=on, li>eratur 23/04/14 1 Introduk2on af begreberne Retorisk medborgerskab

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Hverdagsfortællinger om det gode ældreliv. Kolding Kommune

Hverdagsfortællinger om det gode ældreliv. Kolding Kommune Hverdagsfortællinger om det gode ældreliv Med Ebbe på tur i centret Tema: Lokalsamfundet og Vonsildhave Ebbe har et job. Han kører med kioskvognen rundt til alle boligerne på Vonsildhave to gange om dagen.

Læs mere

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych.

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych. Jeg vil tale om: Filosofisk grundlag i narrativ praksis - forskelle og moderne magt Fortællinger skaber sammenhæng i verden narratologiske grundlag i narrativ praksis Fokus og bestræbelse for den narrative

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Tinas historie Lumpectomi eller mastectomy? Jeg kan da ikke se hvorfor jeg skal få fjernet noget som helst

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere