CASE I: NÅR NYE TYPER MØDER FØRER TIL NYE TYPER SAMARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CASE I: NÅR NYE TYPER MØDER FØRER TIL NYE TYPER SAMARBEJDE"

Transkript

1 CASE I: NÅR NYE TYPER MØDER FØRER TIL NYE TYPER SAMARBEJDE Frivillige erhvervsledere og jobcenter klæder ledige på til jobsamtale Social indsats, ledige og erhverv Et uformelt møde over en kop kaffe. Det har vist sig at være opskriften på mange gode ideer til samarbejde mellem Kolding Kommune og en gren af kommunens frivillige liv, nemlig Koldinghus Rotary Klub, som er en forening for nuværende og tidligere erhvervsledere. Én gang i kvartalet mødes en af foreningens medlemmer, Lotte Friis, med udviklingschef Birte Muhs og social- og sund-hedsdirektør Lars Rasmussen. Over en kop kaffe vender de, om der er nye områder, de sammen kan sætte ind på. Det har blandt andet resulteret i samarbejdsprojektet Klar til samtale, hvor jobklare kontanthjælpsmodtagere kan øve sig i at være til jobsamtale og få feedback fra en erfaren erhvervsleder fra Rotary. Tættere på virkeligheden Indtil nu har projektet først og fremmest været rettet mod jobklare ledige, som er i gang med et fire-ugers aktivitetsforløb gennem Jobcenter Kolding. Nogle af de jobsøgende mentees har været væk fra arbejdsmarkedet i en periode, mens andre har haft det samme job i mange år og derfor har brug for at få støvet samtaleteknikkerne af. Øvesamtalerne tager udgangspunkt i en fiktiv ansøgning, men bliver holdt så realistiske som muligt; den ledige møder selv op i firmaet, hvor den frivillige mentor arbejder, og det kan i sig selv være med til at nedbryde barrierer og afdramatisere tanken om det at gå til jobsamtale, forklarer Lotte Friis. At samtlige frivillige er erhvervsledere med adskillige års jobsamtaler bag sig, betyder samtidig at samtalerne i høj grad afspejler de spørgsmål, de jobsøgende vil møde til en ægte jobsamtale. Efter samtalen giver erhvervslederne feedback på både samtale og den skriftlige ansøgning til det fiktive job. Herefter er processen officielt forbi, men størstedelen af de frivillige holder kontakten med deres mentees og følger dem i deres videre jobsøgning. Tilbuddet var oprindeligt fastsat til at løbe i seks måneder, men interessen har fra de frivillige rotarianeres side været så stor, at projektet stadig kører. De frivillige udvikler sig nemlig også gennem projektet, forklarer Lotte Friis, der selv har haft flere til samtale i sit kontor i Nykredit.

2 CASE II: AT SKABE EN NY POLITIK FOR HELE DET BREDE FRIVILLIGOMRÅDE Fælles kræfter bragte bredden ind i frivilligpolitikken Frivillighedspolitik I juni 2013 kommer en ny politik til verden i Rudersdal. Kommunens nye frivillighedspolitik er et produkt af en lang pro-ces, hvor medarbejdere i kommunens kultur- og fritidsforvaltning har faciliteret en tæt dialog mellem ansatte og ledere i alle kommunens forvaltninger og repræsentanter fra alle forgreninger af frivilligt engagerede i kommunen. Resultatet er en bred frivillighedspolitik, der sætter de værdimæssige rammer for samarbejde mellem frivillige og kommunen, fulgt af en række bilag, der konkret klarlægger procedurer og problematikker i forskellige samarbejdsområder. På vej er desuden en guide i lommeformat, der henvender sig til både den kommunale og den frivillige side af bordet med gode råd om samarbejde. Nye stemmer skulle høres Kommunens frivillige ildsjæle har været med til at udvikle og forme politikken lige fra starten. Processen blev skudt i gang med en stor fælles workshop, der gik på tværs af kommunens faglige ansvarsområder og frivillige liv. En række professionelle oplægsholdere gav deres input til, hvad frivillighed også kan være, og herefter blev alle sendt i gruppearbejde for at dele deres behov, udfordringer og ønsker til den kommende politik. Én ting var at få de frivillige i spil hele vejen igennem; at få de rigtige frivillige i spil var en helt anden sag. For kommunen har det været afgørende, at det ikke kun var Tordenskjolds soldater, som var med til at udforme frivillighedspolitikken. De måtte tænke ud af boksen. At turde tænke nyt Et helt arsenal af rekrutterings -metoder blev rullet ud; de ansatte tog ud på togstationer, indkøbscentre og gymnasier for at sprede budskabet om, at man som helt almindelig borger kunne være med til at sætte sit fingeraftryk på den kommende politik. Facebookkampagner blev kørt og plakater med drilagtige slogans á la Gider unge overhovedet hjælpe andre? hængt op rundt i kommunen, og på den måde nåede budskabet ud til folk, som ikke allerede var bastioner for frivillighed eller så sig selv som politikmagere. Selve processen i at udforme den ny frivillighedspolitik forventes at kulminere i sommeren 2014 med lanceringen af håndbogen med gode råd om samarbejde. Imens er arbejdet med at tage de nye værdier i frivillighedspolitikken til sig allerede begyndt; det handler for begge parter om at bryde med gamle vaner og se nye muligheder for frivilligheden.

3 CASE III: INITIATIVER I DEN SORTE BOKS Et godt samarbejde starter fra os selv Under overskriften Mental frikommune har Ikast-Brande Kommune siden foråret 2011 arbejdet med at udfordre og udforske antagelser om kommunens indretning og begreber med at finde nye løsninger på velfærdsudfordringer. Frivillighed er et af de begreber, der er blevet taget op til kritisk revision. I kommunen er man i stedet for begyndt at tale om, at aktive borgere skaber det gode samfund. På den måde bliver borgerne til omdrejningspunktet, og fokus sættes på samspillet mellem kommune og borgere, fortæller kommunaldirektør Henning Hansen. Samtidig skabes der en bevidsthed om kommunen som en aktør, der kan men ikke skal spille ind i alle sammenhænge. Kommunen og aktive borgere er samarbejdspartnere Hvor starter man, når man vil styrke samspillet mellem de aktive borgere, den lokale frivillige verden og kommunen? Henning Hansen forklarer, at det overordnet handler om et skift i tankesæt og begreber. Mere konkret handler det om at skabe plads til, at rigtigt mange borgere er eller gerne vil være aktive. Det gør kommunen ved at fjerne barrierer, være en god samarbejdspartner og gøre sig umage for ikke at spærre for det aktive engagement, uddyber Henning Hansen. Ikast-Brande Kommune er ikke, som så mange andre kommuner, startet med at udvikle en overordnet politik for området i hele kommunen. En fælles politik kan muligvis være på vej, da behovet senere er dukket op, men kommunen ville ikke starte med at etablere et skel mellem dem og os og diskutere grænser, forklarer Henning Hansen. I stedet har kommunen arbejdet med den sproglige italesættelse af den aktive borger og iværksat initiativer, der konkret skal styrke samspillet med aktive medborgere. Medarbejdere uddannes til samskabelse Kommunens arbejde med den aktive borger er for eksempel sat i værks på ældreområdet, hvor frivillige, ledelse og medarbejdere sammen har udviklet en strategi for samspil på området. Strategien skal sikre gode muligheder og vilkår for, at det aktive engagement kan udvikle sig, og for at samspillet mellem de to parter præges af respekt, og er til gavn for ældre borgere i kommunen. Vibeke Grønskov er frivilligkoordinator på ældreområdet, og hun forklarer, at det i bund og grund handler om, at medarbejderne imødekommer de aktive borgere bedst muligt. Kommunens erfaringer er, at der altid er en flok borgere, som gerne vil være med til at skabe nye løsninger, så længe kommunens medarbejdere er gode til at invitere og arbejde ligeværdigt, fortæller Vibeke Grønskov. For at styrke det ligeværdige samarbejde blev strategien implementeret gennem et uddannelsesforløb for alle ledere og medarbejdere på plejecentrene i kommunen. Vibeke Grønskov forklarer, at kurserne handlede om at give medarbejderne modet og redskaberne til at gå ind og ligeværdigt udvikle nye initiativer sammen med frivillige i stedet for at finde løsningerne på forhånd. På den måde fulgte de kommunens fokus på at tænke samskabelse og ikke kun samarbejde med de aktive borgere.

4 CASE IV: FORENING OG SKOLER UDRULLER ALTERNATIVE IDRÆTSTIMER Idræt, børn og unge Med fire hjul under fødderne er alle lige. I hvert fald er afstanden mellem klassens idrætshelte og deres mindre sportslige klassekammerater meget mindre, når idrætstimen foregår på rulleskøjter. Det åbner op for en helt anden socialisering og sammenhold, forklarer Jan Carstens, der er formand for Dansk Rulleskøjte Union. Han er en af de mange frivillige, som tager ud på landets skoler og viser, hvordan rulleskøjterne kan bruges i idrætsundervisningen. Han peger derudover på, at det med den nye skolereform er oplagt at udbrede denne form for samarbejde til at udvikle idrætsundervisningen på flere skoler. Ikke en grej-bank Foreningen råder over udstyr som skøjter, hockeystave og beskyttelsesudstyr, som de låner ud til skoler, der vil prøve kræfter med en anderledes idrætsform. Et typisk forløb foregår ved, at en skole selv henvender sig til foreningen, og får lov at låne udstyr i en periode på mellem fire og seks uger. Men, understreger Jan Carstens, foreningen er ikke en grej-bank. Foreningen afviser jævnligt henvendelser fra firmaer, private eller en institution, der lige skal bruge nogle rulleskøjter til et arrangement, fordi der ikke indgår nogen form for læring deri; deres mål er at samarbejde med skoler om at udvikle idrætsundervisningen og udbrede budskabet om, at idræt er for alle. Derfor får al lånt udstyr følgeskab af en frivillig, eller i enkelte tilfælde ansat en instruktør, der over to sessioner klæder idrætslærerne på med gode råd om teknikker, sikkerhed og lege. Rulleskøjter tænder idrætsgløden De frivillige rulleskøjtere vil ud og gribe de børn og unge, som ikke er sportsaktive. Drivkraften er deres egen passion for idrættens mange muligheder, men missionen passer også som fod i hose med målsætningen hos Dansk Idræts Forbund, som Dansk Rulleskøjte Union er medlem af. Målet lyder blandt andet, at 75 procent af befolkningen skal være aktive idrætsudøvere i Skal man have fat i de børn og unge, som ikke har det bedste forhold til at dyrke sport, er nichesportsgrenene særligt vigtige, ifølge Jan Carstens. Det skyldes ikke kun, at niveauet mellem øvet og nybegynder er udlignet; på rulleskøjter eller ski er overvægt en mindre belastning, og det kan gøre det sjovere og lettere at komme på banen for de børn og unge, der har lidt for meget på sidebenene. Jan Carstens har tit: set rulleskøjterne tænde gløden i en buttet teenagers øjne. Det er hans betaling for de mange frivillige timer.

5 CASE V: DE ARBEJDER SAMMEN OM AT FOREVIGE KULTUREN Kulturarv, by- og lokalmiljø Der vil blive knipset gevaldigt på kameraerne i byer over hele Danmark de næste fem år. Bag linserne står lokale ildsjæle med en passion for bevaringsværdigt byggeri. De er gået sammen med Kulturstyrelsen, kommuner og lokalhistoriske arkiver om at fotoregistrere fredede og bevaringsværdige bygninger i hele landet. Kulturstyrelsen administrerer en database med oplysninger om fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark, men databasen har indtil nu været mangelfuld på fotosiden. I Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, som favner både enkeltmedlemmer og over 100 lokale bevaringsforeninger, syntes man, at det var en skam; ikke alene ville fotos af bygninger gøre mødet med databasen til en mere anvendelig og inspirerende oplevelse for brugerne. Det ville også lette arbejdet i kommunernes sagsbehandling, når bygningernes ejere søger om at bygge til eller om. Initiativet til projektet var således født, og det blev skudt i gang på pilotbasis i Præstø og Vordingborg i Win-win for alle I 2014 er starten gået for projektets helt store etape. Med støtte fra RealDania og Kulturstyrelsen vil Landsforeningen og de lokale frivillige samarbejde om at fotografere og registrere bygninger i 10 områder om året hvert af de næste fem år. Frivillige fra de lokalhistoriske arkiver bliver også sat i spil, så databasen kommer til at vise både nye og historiske fotos. Projektet er langt hen ad vejen en anerkendelse af, at kommunerne simpelthen ikke har ressourcerne til selv at stå for fotoregistreringen, forklarer Per Godtfredsen, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur og ankermand i projektet. Men kommunerne er ikke ene om at få noget godt ud af projektet, understreger han. For det første har frivillige i lokalafdelingerne mulighed for at engagere sig i et stykke arbejde, som de brænder for. For det andet er indsatsen med til at indprente landsforeningen og dens lokalafdelinger i kommunernes bevidsthed og vise, at de rigtig gerne vil samarbejdet og dialogen med kommunerne, forklarer Per Godtfredsen. Endelig er der bygningerne, der venter på at blive foreviget i kameraernes knipsen. Håbet er, at de i højere grad får lov at beholde deres nuværende udtryk eller blive bragt helt tilbage til den oprindelige arkitektur fordi både kommune og bygningsejere bliver mere bevidste om den kulturarv, de gemmer på.

6 CASE VI: SAMARBEJDE VAR GRUNDPILLERNE I DANMARKSHISTORIENS STØRSTE SPEJDERLEJR Børn og unge, medborgerskab, by- og lokalmiljø Det krævede plads. Rigtig meget plads endda, da over spejdere i juli 2012 rykkede ind og forvandlede Holstebro til en myriade af mennesker og aktivitet. Det krævede også organisering. Og samarbejde ikke mindst. Spejderorganisationerne og Holstebro Kommune blev hurtigt klar over, at de havde mange fælles mål og ambitioner at arbejde sammen om. Et af dem var at sætte fokus på frivilligt engagement og medborgerskab i det sociale boligområde Trekanten. Spejderne ville gerne udforske, hvad de kunne byde ind med på integrationsfronten, og kommunen, som har kørt flere projekter i området, bød initiativet velkomment. Skabte liv i hele kommunen Spejderne var massivt til stede i Trekanten, både under og op til Spejdernes Lejr, og deres mange aktiviteter gav områdets børn, unge og deres forældre en større bevidsthed om, hvad spejderne og det frivillige foreningsliv generelt rummer af tilbud og at de har plads til alle. Trekanten var dog ikke det eneste sted, spejderne gjorde sig positivt bemærkede. Lejren lå i gåafstand til Holstebro by og blev derfor helt naturligt en del af bylivet. Det lokale erhvervsliv bakkede flittigt op om lejren, og rundt om i hele kommunen var de med til at skabe aktiviteter, som spejdere og lokale kunne samles om. Unikt samarbejde med varige spor Uden støtten fra erhvervslivet var Spejdernes Lejr 2012 blevet noget helt andet. Det samme gælder de tusindvis af frivillige spejdere og borgere, som gav en hånd med før og under lejren. Nogle passede hunde, som var med familien på lejr. Andre passede børn, når forældrene der var frivillige var optagede. Andre igen var i månederne op til lejren travlt optagede af at reparere aflagte cykler, som kommunen havde fået doneret af Post Danmark for at løse transportudfordringerne på den store lejr. Frivilligcenteret i kommunen faciliterede tilmeldingen af frivillige, og kommunen skaffede virksomhedsaftaler i hus. Med den fælles indsats skabte kommunen, frivillige borgere og spejderne et event, som satte Holstebro på landkortet. Lejren blev desuden startskuddet til et bredere samarbejde mellem Holstebros lokale spejdergrupper, som har lært, at der er mere, som binder dem sammen, end som skiller dem.

7 CASE VII: NY VIRKELIGHED, NYT SAMARBEJDE Civilsamfundsstrategi, inddragelse af civilsamfund i frivillighedspolitik Ny virkelighed, ny velfærd. Sådan lyder den fælles strategi for velfærdsområdet, som Odense Byråd vedtog i juni En del af den nye strategi med at løse velfærdsopgaver billigere, bedre og mere bæredygtigt er målet om at arbejde sammen. Visionen om samarbejde gælder også i udviklingen af nye politikker. I begyndelsen af januar 2014 var cirka 150 personer samlet til et kick-off møde for Odense Kommunes kommende civilsamfundsstrategi. Deltagerne kom blandt andet fra kommunens byråd, forvaltninger, foreninger samt skole- og børnehavebestyrelser, og aftenen igennem bød alle ind med input på tre fokusområder: Hvad kan et mere aktivt civilsamfund give borgerne, foreningerne og kommunen og hvad skal man på alle tre områder være opmærksom på? For at sikre at de mange indspark ikke bare blev hængende i luften, sad en række konsulenter fra hele kommunen parat, og noterede aftenens 10 vigtigste pointer. Det blev til 150 skarpe pointer, som kommunen tog med hjem til sit videre arbejde. En dynamisk strategi Arbejdet stopper naturligvis ikke her. Kommunen har med velfærdsudviklingschef, Annette Lund Petersen i spidsen, kategoriseret de 150 inputs og siden hyret en innovationskonsulent til at hjælpe dem videre i processen. Senere er det planen at invitere alle, der oplyste mobilnummer eller mail på det første kick off-arrangement, til endnu et møde. Målet er at sikre, at alle interesseområder er dækket. Bestræbelsen på at komme i dialog med alle grene af civilsamfundet skal tages ganske bogstaveligt. Nogle grupper af borgere var ikke repræsenteret ved det første møde det gjaldt især borgere med anden etnisk baggrund, fortæller Annette Lund Petersen. Derfor arbejder kommunen på en strategi for, hvordan disse grupper bliver inddraget og hørt alle er en del af kommunen og skal kunne se sig selv i den nye strategi, forklarer Annette Lund Petersen. Processen henimod den nye strategis fødsel er måske nok omfangsrig, men den skal ikke vare længe. Planen er at fremlægge den nye civilsamfundsstrategi for byrådet i maj Det skal dog ikke være en helt færdig version visionen er en dynamisk strategi, som alle kan rette eller supplere til gennem kommunens hjemmeside. En gang om året vil kommunen køre strategien i pit-stop og forholde sig til rettelserne og først ved det siddende byråds afslutning skal strategien vedtages igen. På den måde håber kommunen, at dens nye civilsamfundsstrategi bliver en levende politik, der hele tiden afspejler virkeligheden i den frivillige verden.

8 CASE IIX: UNIKT SAMARBEJDE HAR SKABT LIV I SPØGELSESLAND By- og lokalmiljø I årevis lå det gigantiske grønne areal midt i Varde i Sydvestjylland øde hen. Tidligere var det hjem for karruseller og rutsjebaner, men i 2001 måtte forlystelsesparken dreje nøglerne om på grund af for få besøgende, og snart var ukrudt, vildtvoksende grønt og affald det eneste, der boltrede sig på det 20 fodboldbaner store område. I dag er Gl. Varde Sommerland genopstået som en rekreativ oase takket være et unikt samarbejde mellem Varde Kommune og en gruppe lokale ildsjæle. En gruppe, hvor nye interesserede stadig melder sig til, og byder ind med arbejdskraft, ideer og visioner for området. Bruger hinanden flittigt Et enkelt møde dannede beskedne ambitioner om at stå sammen om at rydde op i området. Sådan kom samarbejdet i spil mellem kommunen og de engagerede borgere, som senere har organiseret sig ved at stifte Sommerlandslauget Varde. Forud for mødet havde en idekonkurrence affødt storstilede planer om at etablere en idræt- og friluftspark, men projektet blev for dyrt. Det viste sig dog, at indsatserne for at løfte området ikke behøvede at koste en formue. Det første møde mellem frivillige og kommunen blev kickstarten til et samarbejde, der hurtigt udviklede sig. Siden er frivillige stimlet sammen fire-fem gange om året for at klippe buske, fælde træer og samle affald i parken. Planerne for de grønne finpudsninger bliver lagt sammen med kommunen, som afhenter skrald fra dagen. Kommunen og de frivillige er dog mere end hinandens servicefunktion; de bruger hinanden flittigt, når nye ideer skal udtænkes for området. Egnens nye stolthed og fristed Et af resultaterne af den fælles tankekraft er kunstudstillingen Land-Art, som blev indviet i efteråret Udstillingen skal efter planen blive stående i fem år men de første værker kommer ikke til at stå alene. Initiativet har vakt opsigt og stolthed i byen, og fra den første udstillings opstart ville flere lokale kunstnere gerne have været med. Derfor er Land-Art version 2 allerede i støbeskeen. Området er desuden blevet en friluftsplads for byens borgere. Med egen håndkraft, donationer fra det lokale erhvervsliv og støtte fra kommunen, har de frivillige rejst en bålhytte, opstillet naturbænke og bygget tre shelters til fri afbenyttelse to nye er på vej, fordi efterspørgslen er så stor. Den gamle park lever igen, og med en ny gangbro over jernbanen, som skærer sig gennem byen, er den rykket endnu tættere på byen og borgerne.

9 CASE IX: SAMARBEJDE RYKKER FORENINGSLIVET IND I SFO EN Børn og unge, idræt, by-og lokalmiljø I en lille landsby i det nordvestlige Jylland er stress næsten elimineret fra børnefamiliernes hverdag. Skolen har fået roligere, mere koncentrerede elever. Og alle byens børn fra klasse kan boltre sig i stort set så mange fritidsaktiviteter, de orker. Scenariet, der lyder næsten for godt til at være sandt, udspiller sig i Nr. Felding, der med sine knap 800 indbyggere er en lille plet i Holstebro Kommune. Bag hverdagsbilledet står et samarbejde mellem byens SFO og den lokale idrætsforening, som har givet overskud på alle linjer. Ungeledere og pædagoger står sammen Startskuddet til samarbejdet lød i 2012, og udspillede sig som et pilotprojekt mellem Holstebro Kommune, Nr. Felding Skole og SFO, samt den lokale idrætsforening og paraplyorganisationen DGI. Udgangspunktet er, at børn er bedst til børn, og derfor uddannes ældre elever til at være ungeledere for skolens og SFO ens mindste. Projektet har udklækket 24 ungeledere fra 6.8. klasse, som på skift står i spidsen for at gennemføre foreningsaktiviteter i SFO en ugen igennem. De er naturligvis ikke alene om de små. Ved hver aktivitet, som oftest idræt, men det kan også være skak eller spejderliv, er mindst et par pædagoger fra SFO en med. Deres rolle er at tage hånd om de børn, der har brug for lidt ekstra støtte til at kaste sig ud i aktiviteten. Nøjagtig som ungelederne har pædagogerne været på kurser, så de er klædt godt på til det nye samarbejde. Alle vinder på samarbejdet Gennem projektet har den lokale idrætsforening oplevet en medlemsstigning på 114 procent for børn mellem 0-12 år. SFO ens børn bliver meldt ind i foreningen, men skolen betaler medlemskontingentet på den måde bliver økonomien ikke en hindring for, at alle kan være med. Med medlemstallet stiger tilskuddet til foreningen, så der er råd til at give ungelederne en kompensation for deres indsats til gengæld for, at de forpligter sig til at møde op som aftalt. Projektet har vist, at når børnene får afholdt deres foreningsaktiviteter i SFO en, bliver hverdagen mindre presset for hele familien. Børnene er blevet mere fysisk aktive, og det har smittet positivt af på koncentrationen i skoletimerne. Og småbørnsforældrene har både fået mere tid sammen med deres børn og til egne fritidsaktiviteter, som nu kan foregå i de tidsrum, der førhen var afsat til byens små borgere.

10 CASE X: TO VERDNER FORENES OM AT UDVIKLE POLITIKFORSLAG Socialt område, handicap og uddannelse Saml en god håndfuld ledere fra uddannelsessteder i hele landet, tilføj et par formænd for studie- og handicappolitiske ungdomsorganisationer, coaches og konsulenter på handicapområdet og suppler med en enkelt politiker. Under de rigtige forhold er det opskriften på, hvordan politiske mål og principper kan skabes sammen i praksis. I maj 2013 inviterede paraplyorganisationen SUMH, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, til arrangementet Ekspertcamp, hvor de sammen skulle udvikle et papir, der udpegede politiske fokusområder i inklusionen af mennesker med handicap på de videregående uddannelser. At politikpapiret skulle skabes i fællesskab var ment i ordets bogstaveligste forstand. Campen blev indledt med et par korte oplæg, og herefter stod programmet på gruppearbejde og gulvøvelser, hvor alle kom på banen. Dagen igennem havde én person til opgave at notere de synspunkter og ideer, deltagerne bød ind med. De blev til sidst samlet i en færdig politik, som blev overrakt til minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Morten Østergaard (R). Succesfuldt koncept lever videre En af de fageksperter der var med på dagen, var Søren Bork, arbejdsmiljøchef på VIA University College. Ligesom de frivillige og ansatte i SUMH er han begejstret over det indblik, i arbejdet på den anden side af skrivebordet, som dagen gav. Når de på VIA University College udvikler nye politikker, inddrages de studerende naturligvis, men SUMH s arrangement gav nogle helt andre rammer at mødes i det var et magtfrit rum, hvor alle bød ind uden at have enefokus på sin egen agenda, forklarer Søren Bork. Og det vellykkede koncept får lov at leve videre. I januar 2014 var SUMH arrangører bag endnu en ekspertcamp, denne gang under overskriften Fra uddannelse til arbejdsmarked. Dagen har desuden givet dønninger ud over SUMH s egne initiativer. Karen Il Wol Knudsen, der er konsulent i Danske Handicaporganisationer (DH), var med på den første ekspertcamp, og syntes det var et tjekket arrangement. Så meget, at hun tog nogle af ideerne med sig, da DH senere holdt dialogdag mellem DH s medlemsorganisationer og Undervisningsministeriet.

11 CASE XI: SAMSKABELSE KAN REDDE LIV - OM AKUTHJÆLPER Socialt område, handicap og uddannelse At have brug for akut hjælp er en situation alle kan komme i. I de større byer ved man for det meste, at et hospital er i nærheden. Men sådan er det ikke alle steder. Danskere i udkantsområderne og på øerne har naturligvis den samme risiko for akut at få brug for en ambulance. Pilotprojektet Akuthjælper begyndte i 2010 på Mors og i Thy i Nordjylland for at forbedre den præhospitale indsats i dette område. Tanken bag projektet var, at frivillige, som er uddannet i førstehjælp, rykker ud i områder, hvor ambulancen har længere transporttid. Regionens vagtcentral alarmerer de frivillige via sms og giver oplysninger vedrørende patientens tilstand og adresse. Inspiration fra England Idéen til projektet kom fra Kurt Nielsen, der er tidligere direktør på Sygehus Thy-Mors. Da han med sin familie var på ferie i England i 2009, fik et familiemedlem noget galt i halsen og havde brug for hjælp. Den kom i form af frivillige akuthjælpere, der ydede øjeblikkelig førstehjælp, indtil ambulancen nåede frem. Kurt Nielsen tog idéen med sig hjem til Danmark. Kurt Nielsen spurgte beboerforeningen i Assels-Sillerslev, om de kunne være interesseret i at starte en akuthjælper-ordning. Og i januar 2010 afholdt Region Nordjylland et informationsmøde i Øster Assels for at mobilisere interesserede borgere. Region Nordjylland kom med et stærkt hold som kunne begejstre borgerne siger Ingelise Dinesen, formand for beboerforeningen Assels-Sillerslev. Borgerne var selv med til at udforme pilotprojektet. Regionen Nordjylland betalte uddannelsen, forsikring og stillede instruktører og udstyr til rådighed i samarbejde med andre organisationer som fx Falck og sygehusene i regionen. Beboerne blev meget engagerede. Ved næsten hver alarm kom der flere akuthjælpere, end der var brug for. Akuthjælperne var ude 13 gange i de første 3 måneder, og det tog dem ca. 3 minutter at nå frem fra alarmen lød. Evaluering: Akuthjælper skaber tryghed Pilotprojektet fungerede i et år, hvorefter det blev evalueret. Spørgeskemaundersøgelser i 2011 viste, at pilotprojektet er vellykket. Borgerne udtrykte tryghed ved at vide, at nogen kan hjælpe, hvis uheldet er ude. Pilotprojektet, som nu er en permanent ordning, har fået mange efterfølgere og findes nu i flere regioner bl.a. på Sjælland og i Sønderjylland. I 2012 blev der etableret en ny nødhjælpsordning på Langeland. Her sender alarmcentralen via en GPS-app en sms til de ni førstehjælpere, der er nærmest patienten. Ligesom ordningen i Jylland foregår de øvrige ordninger som et samarbejde mellem forskellige foreninger, organisationer, universiteter og regionen samt kommunen.

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013 Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013 Forord Powerjobsøgerne er en nonprofit-netværksgruppe for aktive og engagerede jobsøgere og er åbent for alle jobsøgere, som har lyst til at deltage aktivt og

Læs mere

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Tendenser og forskning på Handicapområdet

Tendenser og forskning på Handicapområdet Temamøde om fremtidens handicapområde 2015-2017 i Rudersdal Kommune Tendenser og forskning på Handicapområdet Leif Olsen Rudersdal Kommune 11. november 2015 Jeres projekt afspejler centrale tendenser -

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber WORKSHOP?? Program for de næste 45 minutter: Præsentation Kort om Center for Civilsamfund

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Ansøgning til Aarhus kommunes budgetforhandlinger - AktiveUnge.dk

Ansøgning til Aarhus kommunes budgetforhandlinger - AktiveUnge.dk Ansøgning til Aarhus kommunes budgetforhandlinger - AktiveUnge.dk AktiveUnge.dk ønsker at søge Aarhus kommune om midler, 526.000,00 kr. til et projektforløb der strækker sig over tre år fra 2017-2019.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2014

Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2014 Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2014 Tilstede: Katrine, Mads, Anders, Louise, Sigrid, Fie, Thor (fra punkt 5), Sidsel og Miriam (referent) Dagsorden: 1. Velkommen og TJEK-IN 2. Gennemgang og godkendelse

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Dansk Ride Forbunds Frivillighedsstrategi

Dansk Ride Forbunds Frivillighedsstrategi Dansk Ride Forbunds Frivillighedsstrategi 1 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2013 Uden frivillige går det ikke Dansk ridesport bygger, som så mange andre sportsgrene, på frivillig arbejdskraft.

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) Introduktion til disc golf (frisbee golf) Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes frisbee golf, men da navnet Frisbee

Læs mere

De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik

De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik Bliv frivillig fordi du gerne vil være ambassadør for badminton og badmintonsportens værdier du har stor kærlighed for badmintonsporten -

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år 2016 Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby daf@dansk-atletik.dk - Tlf: +45 4326 2626 Aldersgruppe: 15-25 år Dansk Atletik Forbund er det nationale forbund for atletik, gang

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab. Projektplan Dragør Kommune

Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab. Projektplan Dragør Kommune Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab Projektplan Dragør Kommune 2014-2017 Indhold Indledning...3 Kommunale bevillinger og støtte...3 Statsligt bloktilskud:...4 Kortlægning - Frivillighed

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

INDSATSUDVALGET VELFÆRD OG FRIVILLIGHED UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGHED I HADERSLEV KOMMUNE JULI-AUGUST 2012

INDSATSUDVALGET VELFÆRD OG FRIVILLIGHED UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGHED I HADERSLEV KOMMUNE JULI-AUGUST 2012 INDSATSUDVALGET VELFÆRD OG FRIVILLIGHED JULI-AUGUST 2012 Frivillighed er en fritidsinteresse hvor jeg samtidig oplever at gøre en forskel. Samtidig får jeg mulighed for at udvikle nogle færdigheder og

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere