Konkurrencen spidser til

Transkript

1 BLITZ Juni 215 Konkurrencen spidser til KONKURRENCESITUATIONEN Mindre bilmærker i Danmark udfordrer de største, og vinder markedsandele med forskellige strategier. De ti største bilmærker sidder solidt på bilmarkedet, og står i dag for 7 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Men siden 23 har de tabt over 5 pct. af nybilsalget til mindre bilmærker rangeret I alt udgør salget i top 2 ca. 97 pct. af markedet. 84% 8% Top 1 taber markedsandele til mindre bilmærker Markedsandele (nyregistreringer, første fem måneder) Top 1-1 Top 11-2 (højre akse) 28% 25% 76% 22% 72% 19% 68% 16% Note: Udviklingen i den samlede markedsandel for de ti største bilmærker i et givent år over for de ti næststørste. Kilde: Bilstatistik LÆS OGSÅ: Brancheoverblik: Et større bilmarked side 5 Bilhandlen: Positive forventninger side 11 Eftermarkedet: Stabil udvikling side 2

2 STYRKE: Markedsandel BLITZ Juni 215/ 2 Overordnet vidner denne udvikling om en benhård konkurrence på det danske personbilmarked, hvor de mindre bilmærker vinder markedsandele, udvider deres eftermarkedspotentiale og i dag står stærkere i konkurrencen med de største. Ser vi nærmere på, hvordan de enkelte bilmærker i top 2 positionerer sig over for hinanden, fremgår det samtidig, at der er tale om store forskydninger i løbet af de seneste fem år. Det skyldes flere ting. Eksempelvis har den økonomiske krise i 28 banet vejen for, at en række førhen mindre bilmærker positioneret med bl.a. fornuftige priser, et up-to-date modelprogram samt en tidssvarende markedsføringsindsats heriblandt Renault, Nissan og Skoda har kunnet fravriste tidligere solide bilmærker, som f.eks. Opel, Fiat og Suzuki, betydelige markedsandele. Udviklingen i udvalgte mærkers relative styrke og vækst Markedesandel ift. mærkevækst (første fem måneder ) De solide Højdespringerne 5,1 pct. Spirerne 3,9 pct. RELATIVE VÆKST: Nyregistreringer/Bestand Note: Billogoet indikerer bilmærkets placering i 215, mens stregen/pilen viser bevægelse og retning. Figuren ovenfor viser de enkelte bilmærkers styrke, målt som markedsandele af nybilsalget samt deres relative vækst, målt som antallet af nyregistreringer i forhold til bilmærkets andel af den samlede bilpark (Dacia er i år nr. 2 målt på markedsandel, men er ikke medregnet, pga. den korte historik mærket har i Danmark). Ikke alene overhaler Højdespringerne tidligere solide bilmærker, de gør det også i et højt tempo, som udvider deres eget kundegrundlag betragteligt. Eksempelvis udgør salget af nye Renault personbiler i 215 hele 6,9 pct. af mærkets bilbestand, hvilket er tre procent point højere end medianen i Top 2. Siden 21 har Renault desuden udvidet deres eftermarked med hele 47 pct. Det er kun overgået af Kia. Med en vækst på 116 pct. har Kia har mere end fordoblet bestanden. Dette er bl.a. opnået ved som det eneste mærke i Danmark at tilbyde syv års garanti. Både Kia og Hyundai har længe klaret sig godt i konkurrencen med de store spillere. De ligner på mange områder hinanden f.eks. i målgruppefokus. Selvom begge mærker har en væsentlig markedsandel, som giver dem en placering i top 1, er væksten aftagende. Det skyldes ikke mindst mærkernes intensive konkurrence om samme kundegruppe, og at gensalg til eksisterende kunder fylder mere i tilgangen.

3 Juni 215/ 3 Et andet mærke som er værd at holde øje med, er Mitsubishi. Mærket lancererede fornylig en rummelige minibil Space Star, som med 2.18 nyregistreringer udgør 86 pct. af mærkets tilgang i år. Nybilsalget i 215 udgjorde 9,2 pct. af mærkets samlede udbredelse på det danske marked. Markedsandelen på 3 pct. er dog fortsat relativ beskeden og mindre end f.eks. Audi. Generelt klarer premium-mærkerne Audi, Mercedes og BMW sig godt i konkurrencen. Alle tre mærker har øget deres markedsandele. BMW s nybilsalg udgjorde 4,1 pct. af mærkets eksisterende kundemasse i 215. BMW har dermed lidt mere momentum i nybilsalget end Audi i forhold til mærkerne respektive størrelser. Til gengæld har Audi øget bestanden med hele 29 pct. siden primo 21. Til sammenligning har BMW haft en fremgang på 18 pct. i samme periode. I Danmark har der siden 2 været 25-3 aktive bilmærker med en markedsandel på over,1 pct. Seat og Mazda er med i top 2, men er dog ikke behandlet nærmere i dette afsnit. Nichemærkerne uden for top 2 som f.eks. Jaguar, Landrover og Subaru står for 2-5 pct. af nyregistreringerne, og indgår ikke i beregningerne. I toppen målt på markedsandele, har Volkswagen og Peugeot lagt afstand ned til de andre store bilmærker Ford, Toyota og Citroën. Til trods for deres størrelser har de to markedsleder opnået gennemsnitlige vækstrater i forhold til deres eksisterende kundegrundlag på henholdsvis 3,6 og 3,7 pct. i 215. Siden 21 har mærkerne tilmed udvidet deres eftermarked med henholdsvis 1 og 9 pct. De tre øvrige mærker i toppen har tabt markedsandele. Ford har oplevet den største tilbagegang. Mærkets markedsandel er faldet fra 11,1 pct. i 21 til 7 pct. i 215. Toyota og Citroëns markedsandele falder henholdsvis 1,6 og 2,5 procent point i perioden. Dermed ryger Citroën helt ud af top 5, overhalet af Renault og Skoda. Det er paradoksalt i lyset af mærkets eksisterende kundemasse (bestand) samtidig er steget 15 pct., hvilket er mere end de fire største mærker. Denne udvikling indikerer, at eksisterende Citroën-ejere ikke udskifter deres bil i samme tempo, som det er tilfældet for de øvrige mærker. Det er ikke positivt for nybilsalget, men er det til gengæld for eftermarkedet. Top fem mærkernes nybilsalg fordelt på salgskanaler: Nyregisteringer i årenes første fem måneder ALLE MÆRKER Privat køb 6% VOLKSWAGEN PEUGEOT TOYOTA Firma lease % Privat lease FORD RENAULT Firma køb Der er flere mulige forklaringer på udviklingen i toppen. Foruden prissætning, markedsføring m.m. har bilmærkerne også positioneret sig strategisk meget forskelligt i forhold deres salgskanaler. Det er illustreret i ovenstående diagram. Volkswagen og Toyota porteføljesalg fordeler sig relativt set som bilmarkedet generelt. Peugeot har i de første fem måneder af 215 tegnet næsten 3. privatleasingaftaler svarende til 33,6 pct. af mærkets afsætning. På tværs af alle mærker udgør dette marked kun 8,4 pct. af det danske nybilsalg. Dermed sætter Peugeot sig solidt på privatleasingmarkedet, og er nu de private kunders foretrukne mærke.

4 Køb Firma BLITZ Juni 215/ 4 Til gengæld er Peugeot blevet overhalet i absolutte tal af et mindre bilmærke, Renault, på firmabilsmarkedet. Mere end 4 pct. af Renaults nybilsalg er i år erhvervsleasing, svarende til nyregistreringer. Til sammenligning har Peugeot lavet 1.17 erhvervsleasingaftaler, svarende til 12 pct. af mærkets samlede salg. Ford har tidligere dominereret firmabilmarkedet, men presses nu af andre bilmærker. Ford er dog fortsat det mærke, som både i absolutte tal og relativt set i forhold til mærkets samlede salg er stærkest positioneret på erhvervsleasingmarkedet. Næsten 2.7 erhvervsleasingaftaler har mærket indgået i årets første fem måneder svarende til ca. 46 pct. af mærkets samlede salg. 2% Top 5 samt Citroëns markedsandele over tid: Privat vs Firma Nyregisteringer i årenes første fem måneder % VOLKSWAGEN PEUGEOT TOYOTA FORD RENAULT CITROEN % % Privat 1% 2% 24% 12% Top 5 samt Citroëns markedsandele over tid: Køb vs Lease Nyregisteringer i årene første fem måneder VOLKSWAGEN PEUGEOT TOYOTA FORD RENAULT CITROEN % % Lease 12% 24% Af ovenstående figurer fremgår de største mærkers markedsandele på tværs af salgskanaler over tid. Af pladshensyn er Skoda udeladt. Overordnet set viser grafikkerne, et billede af en intens konkurrencesituation, som udspiller sig på tværs af de strategiske salgskanaler. De enkelte bilmærkers dominerende positionering er stærkt udfordret. Især skubbe nye mindre bilmærker til magtbalancen i toppen. Volkswagen er omtrent lige stærkt positioneret på tværs af salgskanalerne. Ford oplever størst tilbagegang, primært på firmabilsmarkedet. Især har de fået konkurrence til deres leasingprogram. Renault synes, at vinde de kunder som Citroën taber i de enkelte kanaler.

5 Juni 215/ 5 Omsætningen stiger OMSÆTNINGSFREMGANG FORTSÆTTER Detailhandlen med personog varebiler trækker omsætningen i bilhandlen i en positiv retning i årets første kvartal. På eftermarkedet fortsætter den stabile udvikling. Den samlede omsætning i bilhandel (både engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og lastbiler) er i første kvartal 215 på mio. kr. Dette svarer til en stigning på hele 13 pct. i forhold til første kvartal 214, hvor omsætningen var mio. kr. For virksomheder på eftermarkedet (bilværksteder mv.) var udviklingen mere moderat med en stigning på én pct. fra 7.11 mio. kr. i første kvartal 214 til i første kvartal 215. Dermed fortsætter tendensen fra 214, hvor omsætningsfremgangen specielt bæres frem af de virksomheder, som beskæftiger sig med salg af nye køretøjer. Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) 1. kvartal kvartal 215 Ændring Bilhandel % Bilværksteder mv % Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer % Udlejning og leasing af lastbiler % Note: Bilhandel er inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv.' i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne I salget af motorkøretøjer er bilregistreringsafgift ikke medregnet. Udlejning og leasingselskaber med branchekoderne 7711 (biler og lette køretøjer) samt 7712 (lastbiler) indgår ikke i 'bilhandel' og er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med branchekode 6491 Finansiel leasing, er ikke medtaget her, idet deres forretningsområder spreder sig over andet end bilhandel. Datagrundlag (1. kvt kvt. 215). Kilde: Danmarks Statistik Virksomheder der beskæftiger sig med udlejning og leasing oplever på samme måde som bilhandlen betydelig omsætningsfremgang, hvor udlejning og leasing af lette motorkøretøjer er steget med 14 pct. Person- og varebilsmarkedet er ud fra de sæsonkorrigerede omsætningstal steget med otte procent mellem fjerde kvartal 214 og første kvartal 215. Stigningen skyldes sandsynligvis flere forhold. Eksempelvis, at salgstallene mellem de to kvartaler viser et stigende salg af person- og varebiler og et øget salg af større personbiler. Overordnet viser første kvartals omsætningstal, at landets bilforhandlere har formået at øget omsætning trods et højt niveau sidste år. På samme måde oplever også lastbilforhandlere i årets første tre måneder for 215, en høj omsætning. Både fjerde kvartal i 214 og første kvartal i 215 er væsentlig over de foregående måneder med en indeksværdi omkring 135. Det ses også i salgsstatistikkerne, at salget er steget af både større lastbiler og sættervogne. Samtidig beretter flere lastbilforhandlere om, at eftermarkedet er i bedring. Det bliver interessant at følge, om lastbilforhandlerne de kommende måneder kan opretholde de seneste måneders høje omsætning. Der er en uændret udvikling for landets autoreparationsværksteder i første kvartal 214, hvor den sæsonkorrigerede indeksværdi har ligget stabilt på omkring 15 de seneste to år. For karosseriværksteder og autolakererier ses lignende tendens, dog er der sket et fald på seks pct. mellem fjerde kvartal 214 og første kvartal 215. I engroshandlen med reservedele er der sket en større omstrukturering blandt de virksomheder, der beskæftiger sig hermed, siden Mekonomen har trukket sig ud af

6 Juni 215/ 6 markedet. Omsætningen for engroshandel med reservedele er fra første kvartal 214 til første kvartal 215 steget med seks pct. 16 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 29 = 1. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret kvt kvt kvt kvt 214 Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne 1. kvt 215 Kilde: Danmarks Statistik SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Flere indikatorer peger på en bedring i dansk økonomi. Eksporten er steget markant og beskæftigelsen har været i bedring over en længere periode. Flere økonomer spår om større vækst både i år og næste år. Ifølge DI s prognose er der også udsigt til en vækstrate på 1,3 pct. i år og 1,7 pct. i 216 i dansk økonomi. For de næste par år forventes beskæftigelsen på samme tid at stige med 32. personer i den private sektor. I seneste konjunkturanalyse foretaget af Det Økonomiske Råd, forventes der 2. flere vil komme i job frem mod 22. Ifølge vismændene vil de 1. komme som resultat af normaliserede konjunkturer, mens resten primært følger af tilbagetrækningsreformen, der betyder, at færre går på efterløn og flere går senere på pension. På eksportsiden er der efter flere år med stilstand endelige fremgang og det inden for næsten alle varegrupper. Set over det seneste år er eksporten steget 6,4 pct. Det er især markederne uden for EU, der er baggrund for stigningen. Landene uden for EU køber 15,1 pct. flere danske varer, hvorimod eksporten til EU-landene kun er steget med 1,3 pct. Som konsekvens af den stigende eksport var betalingsbalancen for første kvartal 215 i plus på 23,7 mia. kr.

7 Juni 215/ 7 Eksporten bliver især hjulpet på vej af den svage valuta og fremgangen i de internationale konjunkturer. Konkurrenceevnen bliver foruden den svage valuta yderligere styrket ved de fortsat lave prisstigninger herhjemme. De lave prisstigninger drives i høj grad af, at Danmark de sidste fire år har haft lavere lønstigninger end udlandet. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 92,,1 1,4 2,1 Offentligt forbrug 54 -,5,9 1,1,5 Faste bruttoinvesteringer 346,9 2,8 1,8 2,3 Boliginvesteringer 71-5, 6,3,9 3,8 Erhvervsinvesteringer ekskl. Skibe 197 1,7-2,5 1,5 3,8 Offentlige investeringer 69,3 2,9,6-3, Lagerinvesteringer 5 -,2,3 -,2,1 Indenlandsk efterspørgsel ,2 1,2 1,1 1,6 Eksport af varer og tjenester 1.24,8 2,7 3,3 4,8 Heraf varer 627 1,8, 3,6 5,1 Import af varer og tjenester 916 1,5 3,7 3,2 5, Heraf varer 575 3,6 2, 2,7 5,3 Bruttonationalprodukt ,5,8 1,3 1,7 BVT i private byerhverv 1.63,6 1,4 1,9 2,8 Note: Ændringer i lagerinvesteringer målt i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år. Kilde: Danmarks Statistik og DI Der forventes herudover en stigning i det private forbrug, på 1,4 pct. i 215 og 2,1 pct. i 215. Dette underbygges for det første af, at forbrugertilliden længe har været positiv, hvorved der kan forventes et stigende privatforbrug. For det andet forventes den stigende beskæftigelse og den lave inflation yderligere at stimulere det private forbrug. Tilsammen tegner der sig en gunstig situation for Dansk økonomi. Det private forbrug forventes at stige, eksporten er i bedring og en stigende erhvervsoptimisme tegner alt sammen positivt. Dette vil alt andet lige også kunne forventes at have en positiv påvirkning på bilhandlen både til private og erhverv. FORBRUGERFORVENTNING En høj tillid til økonomien og stigende forventninger om personbilkøb blandt danske forbrugere peger i retningen af et fortsat højt bilsalg. Forbrugertilliden er steget til det højeste niveau siden den økonomiske krise. Med en værdi på over 13 de seneste tre måneder er der en generel og kontinuerlig optimisme blandt de danske forbrugere. Som vist i figuren er danskernes vurdering af både egen og Danmarks økonomiske situation positiv. Forventningerne til fremtiden trækker ligeledes i en positiv retning. Som beskrevet oven for forventer økonomerne en stigende beskæftigelse og deraf lavere arbejdsløshed. Samme forventning gør sig gældende for danske forbrugere, som har et positivt syn på den fremtidige arbejdsløshed. Samtidig er der positive forventninger til både dansk og egen økonomi i fremtiden (ikke vist i figuren).

8 Juni 215/ 8 Forbrugerforventning M A J M A J M A J Forbrugertillidsindikatoren Familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren) Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5: 1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? 3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? 5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? Kilde: Danmarks Statistik Nedenstående figur viser en oversigt over danskernes forventning om personbilkøb de næste 12 måneder. Sammen med de andre forbrugerindikatorer kan figuren være med til at give et billede af, hvad stemningen er på markedet for køb af bil. -54, -56, -58, -6, -62, -64, -66, -68, -7, Danskernes forventning om personbilkøb Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe personbil de kommende 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe personbil. Danskernes forventning om personbilkøb de næste 12 måneder Note: Grafen viser den sæsonkorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til personbilkøb. Kvartalsvis interviews med 15 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en anden i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?". Svarmuligheder : "Ja, bestemt" (vægt 1), "Ja, måske" (vægt 5), "Nej, sandssynligvis ikke" (vægt - 5) og "Nej, bestemt ikke" (vægt -1). Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af positive og negative svar. Eksempel: En fordeling af svar for værdien -56 kunne se således ud: Ja, bestemt 7,5 %, Ja, måske 12,5 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 65 %. NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller en leasingbil. Kilde: Danmarks Statistik

9 Juni 215/ 9 Fra andet kvartal i 214 til andet kvartal i 215 er danskernes forventning til personbilkøb steget med 7,8 point. Udviklingen i indikatoren afspejler dermed en stigende forventning om personbilkøb blandt danske forbrugere det seneste år. Det skal dog noteres, at der ikke spørges specifikt til, om man overvejer at købe eller lease ny eller brugt bil. Hertil er det kun forventninger blandt danske forbrugere, hvorfor der ikke entydigt kan sluttes fra en højere værdi til et højere personbilsalg. Dette forstærkes yderligere af den stigende andel af firmabiler i nyvognssalget, hvorfor firmaernes forventninger til køb af bil spiller en større og større rolle for personbilsalget. Overordnet kan det dog konkluderes, at flere danskere er i markedet i forhold til at anskaffe sig en bil og tendensen er stigende. Dette underbygges yderligere af de positive fremtidsudsigter for dansk økonomi som beskrevet ovenfor. UDVIKLING I PRISINDEKSET En mindre stigning i inflationen det seneste år med udsigt til lidt højere prisstigninger som konsekvens af øget efterspørgsel. Nettoprisindekset er samlet steget,8 pct. de sidste 12 måneder. De seneste måneder har der været en tendens mod en lidt højere inflation. Det skyldes blandt andet den svage kronekurs og deraf dyrere importvarer, en stigende oliepris, samt en øget indenlandsk efterspørgsel Nettoprisindeks Indeks 2 = 1 Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik Med udsigten til en højere vækst de kommende år og en større beskæftigelse, er der en øget risiko for, at løninflationen på tværs af brancher vil stige. Der er flere brancher, som kan berette om, at det er svært at finde den arbejdskraft, de har brug for, hvilket umiddelbart fører til et pres på lønningerne. I de kommende måneder bliver det interessant at se, om det økonomiske opsving vil føre til øget inflation og deraf en svækket konkurrenceevne. De sidste otte måneders udvikling med stigende priser på personbilsmarkedet ser ud til at være aftaget de seneste par måneder. Dog er prisniveauet stadig,7 pct.

10 Juni 215/ 1 højere i maj 215 end i maj 214. På eftermarkedet ligger stigningstaksten i prisudviklingen i de seneste 12 måneder over nettoprisindekset, hvilket har været en tendens over en længere periode. Priserne for reservedele og tilbehør er steget med 1,6 pct. de seneste 12 måneder, og service og reparation er steget med hele 3,2 pct. i samme periode. Vi har i de seneste udgaver af Blitz beskrevet det store fald i oliepriserne på verdensmarkedet og de deraf lavere brændstofpriser i Danmark. Brændstofpriserne er steget med 27 pct. mellem januar og maj 215, hvorved priserne igen har fundet et mere normalt leje. 25 Prisindeks Indeks 2 = Brændstof Benzin Diesel og motorolie Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik

11 Juni 215/ 11 Bilhandel TENDENS OG FREMSYN Bilforhandlerne har en positiv forventning til omsætning, salgspriser og beskæftigelse. Samtidig har salgspriserne for første gang i over fire været vurderet positivt. Danmarks Statistik følger i et konjunkturbarometer udviklingen i detailhandlen, herunder også bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har været de seneste tre måneder dvs. marts-maj (herefter nuværende periode ) sammenlignet med de forudgående tre måneder dvs. december-februar (herefter foregående periode ), samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af f.eks. en stigning i omsætningen, men blot forskellen på hvor mange der mener, at f.eks. omsætningen er blevet hhv. større eller mindre Tendens - Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder Omsætning Salgspriser Beskæftigelse Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Bilforhandlernes egen vurdering af udviklingen i omsætningen er de seneste to måneder positiv, hvilket stemmer godt overens med de faktiske omsætningstal, som ligger på et højt niveau. Med et netto-tal på 21 i målingen i april og 24 i maj ligger vurderingen væsentligt over samme periode sidste år. Dog er niveauet ikke usædvanligt i forhold til tidligere år. De stigende salgspriser i starten af dette år på personbiler kommer også til udtryk ved at netto-tallet for første gang nogensinde er positivt (konjunkturbarometret har

12 Juni 215/ 12 været lavet siden maj 211). I både maj og aprils måling var vurderingen for bilforhandlerne én altså flere vurderer, at priserne er steget end faldet. Det er samtidig 1 point over samme periode sidste år. Vurderingen af beskæftigelsen tegner sig ligeledes positivt i nuværende periode. Der er dog stor fluktuation i indikatoren, hvor vurderingen foretaget i maj, ligger væsentligt over de foregående måneder. De tre indikatorer tilsammen peger på en positiv udvikling for bilforhandlerne, hvor langt de fleste forhandlere enten har en neutral eller positiv vurdering af nuværende periode sammenlignet med foregående periode. For årstiden er forventninger til de kommende tre måneder på de forskellige indikatorer stort set uændret i forhold til samme periode i 213 og 214. Dog er der nogle variationer at bemærke. Ligesom vurderingen af salgspriser har været positiv, har forventningen til salgspriser over hele 215 være moderat positiv med et netto-tal på mellem nul og seks. Hvad der præcist skaber denne forventning er umiddelbart svært at sige. Men segmentforskydningen mod lidt større biler bidrager sandsynligvis positivt til denne forventning. Herudover er niveauet for forventningen til salgspriserne det højeste siden konjunkturbarometret blev indført for bilbranchen. I år er forventningen til omsætningen aftagende for sommermånederne, hvilket også ses i 213 og 214. Imidlertid er netto-tallet på 9 nået under 213-niveauet på 22 og 214-niveauet på 17. Herudover har forventningen til beskæftigelsen de sidste tre måneder været positiv Forventning, historisk - Bilhandlen Forventning til de kommende tre måneder Omsætning Salgspriser Beskæftigelse Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Både bagudrettet og fremadrettet er der optimisme at spore blandt landets bilforhandlere, hvilket også stemmer godt overens med den faktiske omsætningsfremgang, det fortsat høje bilsalg og de makroøkonomiske udsigter.

13 Juni 215/ 13 NYBILSALGET Positiv udvikling i personbilsalget i årets første fem måneder. Stemningsskifte i danskernes bilvalg mod lidt større valg af biler. Der er i årets første fem måneder samlet blevet solgt personbiler, hvilket svarer til en stigning på tre pct. i forhold til samme periode sidste. Set over en længere periode har hver af årets først fem måneder trukket bilsalget i en positiv retning. I nedenstående figur ses det, hvordan specielt marts lå væsentlig over gennemsnittet fra 21 til 214. Generelt er der store udsving mellem de enkelte måneder i år - også større udsving end i foregående år. Fordelingen af nyregistrerede personbiler på måneder Sammenligning af den pågældende måned i 215 med gennemsnittet for måneden i tidligere år Kilde: Danmarks Statistik Januar Februar Marts April Maj 215 Gennemsnit for måneden (21-214) I forholdet mellem salg og lease til private over for erhverv er der sket en forskydning sammenlignet med tidligere år. Det er primært erhvervssegmentet, som bidrager til fremgangen bilsalget. I 215 er det mere end fire ud af ti nye biler, som er firmabiler, hvor det kun var tre ud af ti i 213. Salgskanaler Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring til /14 15/'11 Total (Antal) Privat Privatkøb Privatlease Erhverv Firmakøb Erhverslease Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pc t. Ande l : Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Erhverv summer til Total, Privatkøb og Privatlease summer til Privat (bemærk at privatleasing ikke indgår i Erhverv) og Firmakøb og Erhvervslease summer til Erhverv. Kilde : Bilstatistik Stigningen i salget af erhvervsbiler sker på tværs af segmenter lige fra Mikro til SUV. Det peger i retningen af, at det ikke er bestemte nye modeller, der trækker erhvervssalget op, men derimod et generelt ryk i markedet mod flere biler købes eller leases erhvervsmæssigt. Andelen mellem salg og leasing til erhverv er 3/7 i årets første fem måneder. Det er dermed stadigvæk leasing, som trækker markedet frem, hvorimod firmakøb ligger på niveau med 212 og 213 og lidt over 214.

14 Juni 215/ Firmabilkøb vs. erhvervslease opdelt på segmenter Antallet af nyregistreringer (1. jan maj ) Lease (Mikro+Lille) Lease (Mellem) Lease (Stor) Lease (MPV+SUV) Lease (Premium + Øvrige) Køb (Mikro+Lille) Køb (Mellem) Køb (Stor) Køb (MPV+SUV) Køb (Premium+Øvrige) Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. Firmabilkøb defineres som personbiler, der ikke er registreret med CVR og ikke er leasingbiler. Kilde: Bilstatistik Lignende tendens findes også på privatmarkedet, hvor andelen af privatlease er steget betragteligt mellem 213 til 215. Udviklingen på erhvervsmarkedet er drevet af et stort salg af mange forskellige mærker og modeller. Modsat er det på privatsiden få mærker og modeller, som skaber den store stigning. Dermed ser den stigende andel af erhvervsleasing ud til at være en permanent tendens, hvorimod tendensen for privatlease sandsynligvis stopper, hvis blot Peugeot flytter deres fokus væk fra privatlease. Umiddelbart er leasing også en mere attraktiv konstellation for virksomheder end for private. Dette skyldes, at der i virksomhederne generelt er mere brug for økonomisk overblik, likviditet, fleksibilitet og kortvarige aftaler end hos private. Samtidig er der også interesse for bilforhandlerne i at opretholde et højt privatsalg, da en del af indtjeningen de seneste år er gået fra selv salget til eksempelvis finansiering. Udviklingen: Privat salg med og uden privat leasing Antallet af nyregisteringer i perioden 1. januar maj Kilde: Bilstatistik Privat salg + privat leasing Privat salg Der er tocifrede procentstigninger for segmenterne Lille, Mellem, Stor og SUV fra januar til maj 215 sammenholdt med samme måneder i 214. Specielt vinder

15 Juni 215/ 15 SUV-bilerne øger salget i årets første fem måneder med 74 pct. i forhold til samme periode i sidste år. Omvendt går Mikro- segmentet tilbage med 22 pct. i årets første fem måneder i forhold til 214. Segmenter Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring til /14 15/11 Mikro Lille Mellem Stor Premium Luksus SUV MPV Sport Øvrige / ikke defineret Total (Antal) Note : Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l : Segmentets markedsandel opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik BRUGTVOGNSHANDLEN Større efterspørgsel efter nye end gamle brugte biler og et fortsat lavt udbud af større brugte biler kendetegner markedet. Med brugtregistrerede personbiler fortsætter handlen med brugte biler på et forholdsvis lavt niveau i årets første fem måneder. Nybilsalget ser ud til at smitte af på salget af brugte biler. Hvor det er erhvervene, som får salget af nye biler til at stige, er det private kunder, som holder salget af brugte biler oppe. Det kan ofte være attraktivt for en privatperson at overtage en let tilkørt brugt firmabil, som har taget de store afskrivninger i bilens første år og som allerede da den oprindeligt blev indkøbt, er begunstiget af en storkunderabat som leasingselskabet har opnået. Privatsalget er uændret fra januar til maj i 214 og 215, hvorimod salg og lease til firmaer er faldet med 25 pct. i årets første fem måneder (ikke vist i tabellen). Segmenter Brugtregistrerede personbiler til Andel 15 15/14 15/11 Mikro Lille Mellem Stor Premium Luksus SUV MPV Sport Øvrige / ikke defineret TOTAL Note : Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l: opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik I modsætning til nybilsmarkedet, stiger salget af brugte mikrobiler. Det skyldes i høj grad et fortsat stort overudbud i dette segment og at priskonkurrencen på mikrobilmarkedet har nået et naturligt lavpunkt omkring skalaknækket i registreringsafgif-

16 Juni 215/ 16 ten. Der er dog væsentlige forskelle i udbuddet, hvis bilernes alder tages i betragtning. Udbuddet er stigende for mindre biler, der er over fire år gamle, mens udbuddet fortsat er faldende for yngre, mindre biler. I de større segmenter (Mellem, Firma og MPV) er der fortsat et lavt udbud og liggetiderne for større, nyere brugtbiler er nede på 55 dage. Dermed er situationen for disse segmenter mere eller mindre uændret over det seneste år. Forhandlere har stadig mulighed for at gøre en god forretning med korte liggedag og deraf lave lageromkostninger, hvis man kan finde nye brugte biler til fornuftige indkøbspriser. Udbudsindikator Segmenteret februar 215 Forecast (Ultimo) Feb. 214 Maj 214 Sept. 214 Dec. 214 Feb. 215 Jun. 215 Sep. 215 Totalmarkedet Mikro Mini Mellem Firma MPV Luksus Gulplade Note: Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 1, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 1, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 1 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forho ld til sidste måling. Kilde: Bilbasen Det tiltagende underudbud i flere segmenter har også betydning for salgspriserne, hvor det samlede prisindeks ligger på samme høje niveau som i foråret Prisindeks brugtbiler Indeks januar 211 = 1 112,8 19,7 112, Kilde: Bilbasen

17 Juni 215/ 17 VAREBILER Stor fremgang i salget af både mindre og større varebiler. Knap to ud af tre varebiler leases. I årets første fem måneder blev der indregistreret nye varebiler, hvilket svarer til en stigning på flere solgte varebiler eller en stigning på 17 pct. i forhold til 214. Af figuren fremgår det, at der er positive salgstal for både mindre (-2 kg) og større (over 2 kg) varebiler. Ligesom for erhvervssalget af personbiler er fremgangen for varebiler i 215 i høj grad båret frem af leasing, hvor af de nye varebiler er leaset, hvilket er en stigning på over 2 pct. i forhold til 214 (ikke vist i figuren). Brugtvognshandlen er uændret i årets første fem måneder i forhold til 214, hvor både salget af større og mindre biler er på samme niveau. Som beskrevet i sidste Blitz har bestanden af større varebiler været faldende over en længere årrække, hvilket også gør sig gældende det seneste år. Tendensen er omvendt for de mindre varebiler, hvor bestanden omkring årsskiftet har rundet over Udvikling i varebilsalget efter vægt (totalvægt) Antal nyregistreringer i de første to måneder i de pågældende år maj 215 maj Nyregistreringer Brugtvognshandel Bestand (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik -2 kg over 2 kg LASTBILHANDLEN Højt salg af store lastbiler og sættevognstrækkere. Tegn på et øget salg til udenlandske kunder. Lastbilsalget fortsætter de fine takter og er i årets første fem måneder på det højeste niveau siden krisen med solgte lastbiler. Det er specielt salget af større lastbiler, som får salget til at stige. Salget af lastbiler over 24 tons i januar-maj stiger med 48 pct. i forhold til 214. På samme måde vokser salget af sættevognstrækkere over 18 tons med 58 pct.

18 Juni 215/ Lastbil- og sættevognssalg Antallet af nyregistreringer i perioden 1. januar maj. ( ) Lastbiler under 15 tons Lastbiler tons Lastbiler over 24 tons Sættervognstrækkere under 18 tons Sættervognstrækkere over 18 tons Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. I statistikken er en lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til at blive trukket af en sættevognstrækker. Kilde: Danmarks Statistik Den stigende erhvervsoptimisme ser ud til at være en af hovedårsagerne til stigningen i lastbilsalget. Udsigten til større vækst i Danmark vil højst sandsynligt medføre et øget transportbehov, hvorfor lastbilsalget må forventes også resten af året at være på et højt niveau. I forhold til hvor mange af de dansk indregistrerede lastbiler, der sælges til udenlandske købere, kan man få et billede af dette ved at se på afmeldinger efter første indregistreringsdato. Fra januar til maj i 215 var der 356 afmeldinger af nyregistrerede lastbiler, som dermed sandsynligvis er blevet reeksporteret. Niveauet af afmeldinger er noget højere end i 214 med 15 og 213 med 148. Dermed er en del af det stigende lastbilsalg herhjemme formentlig også båret op af et stigende salg til udlandet. DET EUROPÆISKE BILMARKED Fortsat positive tegn på de store europæiske bilmarked. I årets første fem måneder blev der indregistreret biler i EU, hvilket er en stigning på syv pct. i forhold til 214. De store markeder er alle i fremgange, hvor Italien og Spanien skiller sig ud med stigninger på henholdsvis 15 og 22 pct. Væksten i flere af de store europæiske økonomier smitter herved positivt af på bilsalget. Udviklingen i Sverige og Norge er noget forskellig. I Norge er der et lille fald i bilsalget i 215 i forhold til 214. Modsat stiger det svenske nybilsalg med 1 pct. Danmark falder således midt i mellem de to lande med en stigning på tre pct.

19 Juni 215/ 19 Udvalgte markeder i Europa 1-1 til 31-5: Nyregistrerede personbiler /15 Danmark Norge Sverige Frankrig Tyskland Italien Spanien Storbritannien Europæiske Union Note: Markedstilvækst: Ændring i antal nyregistreringer i forhold til tidligere år opgjort i pct. Kilde: ACEA

20 Juni 215/ 2 Eftermarkedet TENDENS OG FREMSYN Stabil udvikling på eftermarkedet med tegn på en positiv udvikling de kommende måneder. Vurderingen af omsætningen i foråret i forhold til i vinters er på et højt niveau, hvilket ses på majs netto-tal på 16. Stigningen er dog normal for årstiden, hvor der traditionelt er en forholdsvis positiv vurdering af omsætningen, hvilket ses i både 213 og 214. Salgspriserne har været vurderet mere eller mindre negativt siden oktober 214, og udsvingene mellem månederne har været små. Den samme tendens gør sig gældende for beskæftigelse hvor netto-tallet dog i enkelte måneder har været positivt. Hvis denne udvikling sammenholdes udviklingen i den sæsonkorrigerede omsætning for landets autoreparationsværksteder, er det samlede billede en stabil og uændret udvikling for virksomheder, der hovedsageligt beskæftiger sig med eftermarkedet Tendens - Eftermarkedet Vurdering af de tre foregående måneder Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Virksomheder på eftermarkedet har i maj 215 en positiv forventning til omsætningen de kommende tre måneder. Ligeledes peger tendensen for salgspriser og beskæftigelse imod en positiv udvikling for eftermarkedet. 215-niveauet er også noget over niveauet i 213, hvorimod det er lig forventningerne i 214.

21 Juni 215/ Forventning, historisk - Eftermarkedet Forventning til de kommende tre måneder Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Z<

22 BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i september 215. Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk Redaktion: Frederik Funder