Eksponeringen. Lys og eksponering. Lysmåling før eksponering. Rystelser. Digitalkamera

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksponeringen. Lys og eksponering. Lysmåling før eksponering. Rystelser. Digitalkamera"

Transkript

1 Eksponeringen Kommer der for lidt lys ind i kameraet, får vi et mørkt, underbelyst billede, hvor man ikke kan skelne detaljer. Det gælder om at ramme den helt rigtige eksponering, hvor alle motivets farver er repræsenteret lige fra sort til hvid. Det er en vigtig del af det at fotografere at man kan finde den helt korrekte eksponering, heldigvis foregår det automatisk i de moderne kameraer. Men automatikkerne virker ikke altid lige godt, derfor skal du gerne kunne korrigere eksponeringen, hvis lysmåleren er gået galt i byen. Lys og eksponering Det ville være ideelt, om man kunne få den perfekt belyste optagelse i enhver fotosituation. Sådan er virkeligheden kedeligt nok ikke. Du vil ikke kunne undgå at få billeder med hjem, hvor der enten er for meget eller for lidt lys. Det perfekt belyste billede kræver en præcis lysmåling, og at kameraet bliver korrekt indstillet Lysmåling før eksponering Det at tage et billede kaldes for en eksponering. Det skal forstås på denne måde: Midt i kameraet er der et lysfølsomt område. I begge tilfælde skal det lysfølsomme område eksponeres i lyset: Området belyses i et kort øjeblik. Det er eksponeringen. Efter eksponeringen er motivets lysinformationer registreret, og de kan efterbehandles og lagres i kameraets hukommelse. Billedinformationerne opvares som data på et ram-kort. De moderne kameraer er meget lysfølsomme, og derfor kan eksponeringen overstås på en brøkdel af et sekund. Det korte tidsrum, hvor lyset lukkes ind til optagelse kaldes lukketiden. I mange kameraer er der nemlig en mekanisk lukkermekanisme, som kan åbne og lukke på f.eks. 1/200 sekund. Der er stor forskel på, hvor meget lys, der er i vores omgivelser. Kameraet skal indstilles til at indfange en passende lysmængde uanset, hvor kraftigt lyset er. Denne regulering af lysindtaget sker ved, at man varierer eksponeringstiden (lukketiden) og blænden. I de digitale kameraer reguleres lukketiden gerne elektronisk. Det foregår i selve billedsensoren; den kan indstilles til at opsamle lysindtryk i et ganske præcist og meget kort tidsrum. Det kan f.eks. være 1/500 sekund, og på den måde kan eksponeringen doseres meget præcist. Mange digitale kameraer kan i øvrigt eksponere med lukketider på blot 1/3200 eller 1/4000 sekund. Det er rigtig godt til tele- og sportsoptagelser, men kræver meget lys. Rystelser Når lukketiden kan varieres, er det for at kunne dosere lyset i den rette mængde, for eksponeringen er afhængig af hvor meget lys, der reflekteres fra motivet. Sidst på dagen kan en passende lukketid f.eks. være 1/50 sekund. Midt på dagen, hvor solen står højt, og der er masser af lys, behøves der måske kun 1/400 sekund til at få tilstrækkeligt lys ind igennem objektivet. Indendørs og om aftenen er der meget lidt lys, og her kan man blive nødt til at arbejde med lukketider på måske ¼ sekund, hvis man vil undgå at bruge flash. På den måde ser vi, at en variabel lukketid er med til at sikre den rette belysning af billedsensoren. Problemet med de lange lukketider er, at man risikerer rystede optagelser. Rystelserne kommer fra dine hænder, da de færreste kan holde et kamera helt stille. Fotostativ kan være nødvendigt for at undgå rystelserne. Når kameraet er håndholdt, skal man derfor helst fotografere med lukketider på 1/60 sekund eller kortere. Så kan rystelserne ikke ses i billedet. 1

2 Man kan også være ude for, at motivet bevæger sig. I det tilfælde kan det være nødvendigt med en lukketid på måske 1/1000 sekund for at fryse bevægelsen. Det bruger man meget ved sportsoptagelser. De meget korte lukketider kræver dog, at der er meget lys i motivet. Lukketiden skal også tilpasses objektivets brændvidde (også kaldet dets længde ). En tommelfingerregel hedder, at man skulle eksponere ved 1/30 sekund, når brændvidden var 30 mm. Lukketiden skulle være 1/100 ved 100 mm, 1/300 ved 300 mm og så videre. Husk, at der her er tale om standardmål for brændevidder. Har dit kamera f.eks. et 12 x zoomobjektiv, svarer det til en standardbrændvidde på cirka mm. Reglen er udmærket som udgangspunkt, da den klart udtrykker, at en lang brændvidde kræver kort lukketid. Jo mere man zoomer ind, jo kortere skal lukketiden være, for at undgå rystelserne. I praksis er det en god idé at lave en personlig test. Du indstiller kameraet til maksimal zoom. Vælg så S-programmet, hvor du selv kan indstille lukketiden. Tag en stribe skud af det samme motiv ved forskellige lukketider, hvor du holder kameraet så roligt som muligt. Herefter kan du indlæse billederne på computeren og studere dem i 100% forstørrelse i billedprogrammet. Så er det let at se, hvilke skud der er blevet rystet og dermed finde frem til hvornår dine billeder ser rystet ud. Det er i øvrigt lettere at holde et stort og halvtungt kamera roligt. De helt små modeller er svare at fikseres med hændernes, og det giver let rystelser. Spejlreflekskamera er nok det letteste at holde og dermed få rystefri optagelser. Blænden Man kan altså regulere lysmængden ved at ændre lukketiden. Men man kan også ændre åbningen (hullet) i objektivet. Alle objektiver har nemlig en blænde, som er et hul, der kan gøres større eller mindre efter behov. Blænden regulerer, hvor meget lys der skal trænge igennem objektivet. Det sker ved, at hullets diameter varieres. I svag belysning skal man have en så stor blændeåbning som muligt. Det modsatte er tilfældet, når der er masser af lys. Her vælger man en lille blændeåbning. Det svarer til åbningen i øjets pupiller. Blændeåbningens størrelse angives med blændetrin. Det er en speciel talskala. Den største blændeåbning finder vi med blændetrin som 2,0 og 2,8. De mindste åbninger har vi f.eks. i blændetrinene 8, 11 og 16. Skalaen er altså så at sige omvendt, da de små talværdier svarer til de største åbninger, som derfor lukker mest lys ind. Blændetrinene skrives ofte med bogstavet F som F2,8. Der er stor forskel på de blændetrin, der findes i forskellige kameraer. De fleste digitalkameraer har en ret begrænset skala med blændetrin som F2,8 - F4 - F5,6 - F8. De større spejlreflekskameraer benytter en helt anden type objektiver, og her kan man finde mange flere blændetrin: F2,0 - F2,8 - F4 - F5,6 - F8 F11 - F16 - F22 - F32 - F45. Lille åbning, men stort blændetrin f.eks. F22 Stor åbning, men lille blændetrin f.eks. F5,6 2

3 Blændeskalaen Blændetrinene findes på en skala, hvor der sker en fordobling eller halvering af lysmængden for hvert trin. Ved blændetrinnet F2,8 kommer der dobbelt så meget lys ind som ved F4, da arealet af blændeåbningen er dobbelt så stort. Tilsvarende arbejder lukketiderne med en skala, hvor lysmængden halveres for hvert trin (1/30,1/60,1/120 osv.). Men når man kan variere både lukketid og blændetrin, kan den samme eksponering opnås på flere måder. Her er et eksempel på fire kameraindstillinger, der alle giver den samme eksponering. Der lukkes altså den samme lysmængde ind: Lukketid Blændetrin Kommentar 1/60 sek. F8 Lang belysningstid med lille blændeåbning. 1/125 sek. F5,6 Halvering af belysningstiden og fordobling af blændeåbningen giver samme den lysmængde. 1/250 sek. F4 Endnu en halvering af belysningstiden og endnu en fordobling af blændeåbningen, stadig samme lysmængde. 1/500 sek. F 2,8 Endnu en halvering og fordobling giver den kor test belysningstid med største blændeåbning samme belysning af billedsensoren som i de andre eksempler. Hvis du udelukkende benytter kameraets automatiske programmer, behøver du ikke bekymre dig meget om blændetrin det klarer kameraet alt sammen selv. Men så snart man forsøger sig med de lidt mere avancerede motiver og belysningssituationer, er det helt centralt at forstå den måde, kameraet doserer lyset på. Senere skal ser vi på kameraets lysfølsomhed (ISO-værdi), som også indgår, når eksponeringsværdierne skal fastlægges. Blændetrinnet har også betydning for andet end hvor meget lys, der slippes igennem objektivet. Det er nemlig med til at give billedet dybdeskarphed. Dette emne kommer vi ind på senere. Objektivet Objektivet er en meget vigtig del af kameraet. Det er det rør, som fører lyset ind i kameraet. Objektivet indeholder linser (at glas eller plastic), og det kan være fast eller udskifteligt. Objektivet har også en brændvidde, og det har forskellige egenskaber. Lad os se nærmere på denne optiske komponent. Objektivets linser Når vi tager et fotografi, slipper der et ganske kort øjeblik en mængde lys ind i kameraet. Lyset opsamles i objektivet, der består af linser, som er monteret på en bestemt måde i forlængelse af hinanden. Objektivet kan være meget simpelt (helt ned til én linse), eller det kan være mere kompliceret med mange linser samlet i grupper. Spejlreflekskameraer benytter objektiver, der kan være endog meget store og tunge. I digitalkameraet er både linser og objektiv ofte ret små. Det skyldes billedsensorens meget lille areal. Digitalkameraet er nærmest at betragte som et mikro-kamera i sammenligning med et almindeligt spejlreflekskamera. 3

4 Objektivets data Objektivet kendetegnes på to parametre: Lysstyrke (en blændeværdi) Længde (brændvidden, målt i millimeter) Lysstyrken angives ved den største blænde, som objektivet kan præstere. Jo mere lysstærkt objektivet er, jo bedre (og dyrere) er det gerne. Objektivets brændvidde måles i millimeter og har betydning for den forstørrelse, optikken giver. Begge oplysninger kan normalt aflæses enten foran på selve objektivet eller på kamerahuset. Objektivet kendes på et blændetal og en brændvidde angivet i millimeter mm 1:3,5 5,6 Brændvidde og udsyn Objektivets brændvidde kan måles på følgende måde. Objektivet skal være i yderposition (fokusering på uendelig afstand), og så måler man længden i mm fra det optiske centrum (hvilket i nogle tilfælde er den bageste linse) til sensor. Denne afstand giver brændvidden, som også kaldes objektivets længde : Linser i objektivet Lys Sensor Brændvidden (objektivets længde) Afstanden fra linsernes optiske centrum til sensor angiver objektivets brændvidde. Kameraets billedvinkel kan være meget forskellig. Den afhænger af objektivets brændvidde samt størrelsen på sensor-elementet. 4

5 De fleste moderne kameraer har indbygget zoom-linse. Du kender sikkert zoom-linsen, der bruges som en slags variabel kikkert. Ved at zoome ind kan du komme tættere på motivet. Ved at zoome ud bliver motivet mindre, men du får meget mere af omgivelserne med. Det er billedvinklen, der ændres. Udtrykket normalobjektiv er det er det objektiv, som giver en billedvinkel på omkring 46 grader, hvilket svarer til det vi ser med vores øjne. Der er altså ingen kikkertvirkning i normalobjektivet. Hvis billedvinklen er større end 46 grader, taler man om et vidvinkelobjektiv. Det virker som en omvendt kikkert. Udsynet virker som om, man er gået længere væk fra motivet. Hvis billedvinklen gøres mindre, kommer vi tættere på motivet (kikkertvirkningen), og objektivet kaldes en telelinse. Normal Vidvinkel Tele Billedvinklet Standarder for objektiver Hvordan kan man så vide, om et objektiv giver vidvinkel- eller televirkning? Jo, billedvinklen bestemmes af to forhold: Objektivets længde (brændvidden). Film/billedsensorens størrelse (diagonal). Normalobjektivet er altså det objektiv, der hverken forstørrer eller formindsker motivet. Hvor stor brændvidden skal være, afhænger af sensorens areal. Desværre er normalobjektivet ikke en standardiseret størrelse inden for digitalkameraer. Digitalkameraer fremstilles nemlig med billedsensorer i forskellig størrelse, og den enkelte model bygges op omkring en bestemt billedsensor. Når sensoren er valgt, designer man et objektiv, der passer til sensorens fysiske størrelse. Derfor kan man ikke direkte sammenligne brændvidden på objektiverne. I ét kamera vil normalobjektivet have en brændvidde på 9,2 mm, hvor det vil være 11,3 mm et andet. Digitalkameraets objektiv Ved at ændre objektivets brændvidde kan man altså ændre billedvinklen og opnå en vidvinkel/televirkning. Det gør man også i digitalkameraer. Her benytter man en lidt anden skrivemåde; objektivet kan f.eks. have 3 x zoom, det er nok det mest almindelige objektiv til digitalkameraer. Et objektiv med 3 x zoom kan forstørre motivet tre gange fra den største til den mindste billedvinkel. Hvis vi igen omregner til billedvinkel og brændvidde, kan det eksempelvis svare til en zoom på mm. 5

6 Mere om zoom Når du sammenligner digitale kameraer, er det vigtigt at undersøge zoom-funktionen på de enkelte modeller. Kig på brændvidden omregnet til det traditionelle kameras mål. Normalt er 3 x zoom er fuldt ud tilstrækkeligt, men der findes altså kameraer med langt kraftigere zoom. Det er dog også vigtigt at se på objektivets lysstyrke (blænde); det kommer vi til senere. I denne sammenhæng skal vi også omtale begrebet digital zoom. Den rigtige form for zoom er optisk zoom, hvor det er kameraets linser, der forstørrer billedet. Digital zoom har ikke noget med optisk zoom at gøre, det er nærmest en pseudofunktion, som mange producenter reklamerer med, men som ikke duer til ret meget. Digital zoom fungerer ved hjælp af software, hvor man kunstigt forstørrer et lille udsnit af billedet. Det ser ud, som om man zoomer tættere på motivet, men det er altså snyd. Digital zoom giver ikke flere billeddetaljer, billedet bliver bare kunstigt forstørret. Du kan selv foretage tilsvarende i ethvert billedbehandlingsprogram. Blændetal og brændvidde Hvis du husker tilbage til gennemgangen af blænde, så kan blændetallet udregnes rent geometrisk. Man dividerer objektivets brændvidde med blændeåbningens diameter. Ethvert objektiv har en maksimal blændeåbning (f.eks. blænde 2,0). Den kaldes objektivets lysstyrke. Når man gør objektivet længere, så skal blændeåbningen gøres større, hvis blændetallet skal kunne fastholdes, og det er svært. Almindeligvis må man acceptere, at teleobjektiver er noget mindre lysstærke, da der kommer mindre lys ind til sensor-elementet. Det svarer lidt til at kigge op fra bunden af en dyb brønd. Prøv at forestille dig en telelinse med brændvidden 600 mm. Det er en 60 cm lang kikkert. Hvis objektivet skal være lysstærkt, f.eks. med blænde 4, så bliver blændeåbningen 15 cm i diameter. Det er et temmelig stort objektiv. Mange billigere telelinser til almindelige spejlreflekskameraer har en mindste blænde på f.eks. 5.6 eller sågar 8. Sådan et objektiv er meget lidt lysstærkt. I praksis skal der være meget lys, og man skal bruge en hurtig film, for at kunne optage med kraftig telelinse. Da zoom-objektiver har variabel brændvidde, får de også variabel lysstyrke. Med den korteste brændevidde kan den være blænde 2,8. Når man zoomer ind, så forlænges brændvidden, og lysstyrken falder til blænde 4,0. Det automatiske kamera De automatiske kameraer er utroligt enkle at bruge. I det øjeblik du trykker udløserknappen halvt ned, laver kameraet en lysmåling. Mange kameraer er konstant aktive, så de hele tiden måler lyset og er klar til eksponering. Lysmængden måles igennem objektivet, og billedcomputeren bruger målingen til at beregne en lukketid og et blændetrin. Disse to eksponeringsværdier indstilles kameraet med, og når du så trykker udløseren helt i bund, åbnes lukkeren et kort brøkdel af et sekund, så billedsensoren doseres lige tilpas til et flot belyst fotografi. Du kan sikkert aflæse den belysningstid og blænde, som kameraet har regnet sig frem til. Den gerne i søgeren på LCD-skærmen eller på et lille display oven på kameraet. Det er især vigtigt at holde øje med belysningstiden (lukkerhastigheden), og det kan du sagtens øve dig i. Prøv at pege med kameraet på forskellige motiver og tryk så udløseren halvt ned. Aflæs hver gang belysningstiden. Så vil du hurtigt få en fornemmelse for hvor meget lys, der er til rådighed. Husk på, at når lukketiden er 1/30 sekund og endnu længere, så er der fare for rystede optagelser. 6

7 Gennemsynet er vigtigt Selvom de digitale kameraer fungerer fuldautomatisk, er der ingen garanti for succesfulde optagelser. Hvis der f.eks. er meget kontrast i motivet, kan lysmåleren blive snydt, og på samme måder skal der ikke meget til, at fotos taget med flash bliver forkert belyste. Når du har taget billedet, er det derfor vigtigt, at du gennemser resultatet på LCD-skærmen. Prøv at vurdere, om det er blevet godt belyst ellers må du bare tage billedet om. Man vænner sig hurtigt til at vurdere resultatet på skærmen. På mange kameraer kan man også få hjælp af et såkaldt histogram. Det er et lille diagram, der viser fordelingen af lys og mørke i billedet. Når der opstår problemer med over- eller underbelysning, har de fleste kameraer forskellige hjælpemidler, du kan tage i brug. Du kan f.eks. vælge mellem flere forskellige lysmålere, eller du kan lave en kompensation. Lysmåling Der er tre forskellige metoder til lysmåling, og ofte kan man selv vælge mellem dem. Standardmålingen er gerne en såkaldt matrixmåling, som fungerer fint i 4 ud af 5 tilfælde. Her opmåles lyset i et antal felter, som analyseres hver for sig. Billedcomputeren har indbygget en lille database med oplysninger om kendte motivtyper, som lysmålingen sammenlignes med. På den baggrund prøver kameraet at komme med et bud på, hvordan eksponeringsværdierne skal indstilles. De to andre metoder til lysmåling er ikke på samme måde intelligente. De måler lyset i et bestemt område, og eksponeringsværdierne sættes ud fra det. Metoderne hedder centervægtet gennemsnit og spotmåling. Den centervægtede lysmåling måler lyset som et gennemsnit i hele billedet. Men det lys, som falder i det centrale område midt i billedet, vægtes med 80% i beregningen. På den måde måles lyset først og fremmest i midten af billedet. Det kan være rigtig godt til et portrætfoto, hvor personens ansigt netop befinder sig i centrum af billedet. Så giver det god mening, at lysmålingen skal foregå der. Spot måling Centervægtet Evaluerende måling Symbolerne kan variere meget her ses tre andre symboler, der betyder det samme: Spot måling Centervægtet Evaluerende måling 7

8 Spotmåling er en helt manuel lysmåler. Her måles lyset i et meget lille og helt afgrænset område. Mange fotografer foretrækker spot målingen, fordi den er præcis. Men da spotmålingen kun foregår lige midt i søgerfeltet, skal den bruges i kombination med en eksponeringslås (Auto Exposure-Lock). Hvis du f.eks. ønsker at eksponere ud fra det lys, der er i et mørkt område af motivet, så skal du bruge spotmålingen. Det foregår således: 1. Du peger med kameraet mod det motivområde, der har den ønskede belysning. 2. Spottet, der viser, hvor lysmålingen skal foretages, ses som en plet midt i søgeren. 3. Tryk så udløseren halvt ned, og kameraet beregner blændetrin og lukkerhastighed ud fra belysningen i det mørke område. 4. Tryk AE-L-knappen ned så kameraet fastfryser eksponeringsværdierne. I nogle kameraer er det nok at trykke én gang, i andre skal den holdes inde. Knappen er gerne placeret i forhold til fingrene. I Canons modeller angives låsen i øvrigt med en stjerne *, men den virker på samme måde. Du kan måske se bogstaverne AE-L på LCD-skærmen som tegn på, at låse er aktiveret. Drej derefter kameraet væk, og komponer motivet, som du ønsker det. Tryk så udløseren helt ned. Så benytter kameraet eksponeringsværdier, som du låste med AE-L. Ved at bruge spotmålingen og en efterfølgende eksponeringslås kan du snyde kameraets automatiske lysmåler. Det er en smart metode til manuel lysmåling. Fordelen ved digitalkameraet er jo, at du kan tage et billede, få det vist på LCD-skærmen, tage et nyt, se på det osv. indtil du er tilfreds med resultatet. I øvrigt kan AE-låsen også bruges i forbindelse med den centervæglede lysmåler. Fokus på motivet Fotografier skal være velbelyste, og de skal være godt komponerede men de skal også være skarpe! Mange billedsvagheder kan rettes på pc en, men desværre sjældent billeder med uskarphed. Hvis du er uheldig og får et rigtig uskarpt billede, så er det rigtig surt. Det er ofte lige til at smide væk. Men der er både skarphed og uskarphed i de fleste fotografier. Det gælder om at placere skarpheden det rette sted. Lad os se nærmere på dette emne. Fokuseringen Kameraet stiller skarpt ved, at de enkelte glas (objektivelementer) bevæges frem og tilbage i forhold til hinanden. Det kaldes fokusering, i gamle dage foregik det rent manuelt. I de moderne kameraer sker fokuseringen ganske som alle de andre indstillinger fuldautomatisk. Men alligevel risikerer du uskarpe billeder. Derfor er det en fordel at sætte sig lidt ind i, hvordan kameraet fokuserer. Stil skarpt Kameraet stiller skarpt i det øjeblik, du trykker udløseren helt eller halvt ned. Men det stiller ikke skarpt på hele motivet; det er i hvert fald ret sjældent. Objektivet kan kun fokusere på ét punkt, eller rettere på én bestemt afstand. Kameraet stiller f.eks. skarpt på 3 meters afstand. Hvis dit hovedmotiv befinder sig tre meter foran kameraet, så bliver fotografiet skarpt, hvis ellers du ikke ryster kameraet under optagelsen. Rystede optagelser er også uskarpe, men det har ikke noget med fokuseringen at gøre. Når kameraet stiller skarpt på tre meters afstand, betyder det, at de motivelementer, der er tre meter foran objektivet, afbildes med maksimal skarphed. Og denne fokusering foregår ved, at en lille motor i objektivet bevæger glas- elementerne til en position, hvor fokuspunktet rammer tre meter foran kameraet. 8

9 Skal vi være meget spidsfindige, så er der egentlig ikke noget, som er helt skarpt og helt uskarpt. Der er nemlig en gradvis overgang mellem større og mindre skarphed. Man kan sige, at alle billeder er uskarpe i forskellig grad over det hele. Når objektivet fokuserer på en bestemt afstand, placeres den maksimale skarphed der. Foran og bag ved denne fokusafstand bliver tegningen mere og mere uskarp. Dette fænomen kaldes dybdeskarphed. Autofokuspunkterne De moderne digitalkameraer kan automatisk stille skarpt på motivet. Det er noget, vi tager for givet; vi trykker udløseren halvt ned, og så stiller kameraet skarpt. Men faktisk er det én af kameraets allermest indviklede funktioner, vi her har med at gøre. For hvordan skal kameraets billedcomputer kunne vide, hvad det er, du ønsker at fotografere? Hvad skal der stilles skarpt på? Fokuseringen foregår med f.eks. fem eller syv autofokuspunkter, som er fordelt over billedfladen. Det er små intelligente punkter i søgeren, der fungerer som afstandsmålere. Billedcomputeren analyserer de informationer, der registreres af autofokuspunkterne og prøver herefter at udvælge det af punkterne, som der skal stilles skarpt på. Hvis du bemærker autofokus i dit kamera, vil du se, at det er ligesom, at fokus nogle gange kører frem og tilbage. Det er kameraets billedcomputer, som styrer objektivets glaselementer. De bevæges frem og tilbage, mens kontrasten og måske bevægelser analyseres i hvert af autofokuspunkterne. Man kan sige, at billedcomputeren leder efter det fokuspunkt, hvor der er mest kontrast. Den antager, at hovedmotivet befinder sig i dette punkt. Når kameraet har udvalgt det rette autofokuspunkt, køres glaselementerne i stilling, så den maksimale skarphed samles i området omkring det aktive fokuspunkt. Dette system fungerer i de fleste tilfælde rigtig godt, men indimellem bliver autofokus snydt, så autofokus vælger et forkert punkt at fokusere på. Fokuspunkter er angivet med hvid Det er vigtigt at lære sit kamera godt at kende og baggrund. herunder fokuseringen. Du kan kontrollere billedets skarphed på LCD-skærmen, når du har taget det. Det er især let, hvis du kan zoome ind under visningen. I nogle kameraer kan man nemlig zoome kraftigt ind under fremvisningen, og så kan den lille LCD-skærm faktisk godt bruges til at kontrollere skarpheden. Ofte opdager man først uskarpheden, når fotografiet ses på skærmen eller som papirkopi og så er det jo for sent. Prøv derfor at lære at gennemskue motivet er det et, som kan give problemer med fokuseringen? Så skal du holde øje med autofokuspunkterne, så det er det rigtige motivelement, der stilles skarpt på. Autofokus på flere måder Mange kameraer viser autofokuspunkterne på LCD-skærmen. Når kameraet fokuserer, markeres det aktive punkt med blink eller med en farve. Det er et signal til fotografen om, at man skal holde 9

10 øje med hvilket punkt, der fokuseres på. Ofte kan man flytte fokuseringen til et andet punkt med kameraets vippeknap. Jo dyrere og jo mere avanceret kameraet er, jo flere indstillings- og variationsmuligheder er der også i autofokus-systemet. Som eksempler på autofokus i forskellige kameraer, kan vi nævne: Enkelt punkt (single area) autofokus. Her udvælger fotografen ét af f.eks. fem eller syv AFpunkter, og kameraet fokuserer på det. Man kan så skifte mellem AF-punkterne ved at vippe med indstillingshjulet. Det valgte AF-punkt vises f.eks. med rødt. Denne indstilling er god til mere statiske motiver, hvor tingene ikke bevæger sig. Nærmeste punkt (closest subject). Her låser autofokus selv på det af autofokuspunkterne, hvor det nærmeste motivelement findes. Denne indstilling er god at vælge, hvis der er bevægelse i motivet. Der fokuseres altid på det motiv, der er tættest på kameraet. Dynamisk. Her evaluerer kameraets billedcomputer selv informationerne fra de forskellige AFpunkter og indstiller selv fokus. For en nybegynder lyder alt dette formentlig temmelig besværligt. De forskellige varianter af autofokus er også svære at forstå. Men funktionerne er jo udelukkende konstrueret for at hjælpe fotografen til at få skarpe optagelser i enhver situation. Det er naturligt at begynde med at bruge kameraets autofokus med kameraets standardopsætning. Det vil give gode og skarpe billeder i de fleste situationer. Efterhånden som du udvikler dine fotografiske evner, kan du blive mere modig og begynde at lave optagelser under mere besværlige vilkår f.eks. med motiver, der bevæger sig ind imellem hinanden, Så er det godt at vide, om der er varianter i kameraets autofokus, og hvordan de kan bruges. Heldigvis er kameraets system til autofokus gerne grundigt beskrevet i manualen. Kontinuerlig autofokus Normalt benytter man såkaldt single-servo autofokus (AF-S), som kun aktiveres, når udløseren trykkes halvt ned. I mange kameraer kan man alternativt vælge kontinuerlig-servo autofokus (AF- C). Her er autofokus hele tiden aktiv, så fokus ændres, mens du bevæger kameraet. Det giver støj fra glaselementerne, der hele tiden bevæges, uanset om du skal fotografere eller ej, og det kan være irriterende. Så det er ikke en indstilling, man normalt anvender. Slå den til, hvis det skal gå hurtigt med optagelserne, f.eks. ved et cykelløb. Så er det fint, at autofokus konstant er vågen. I mere avancerede kameraer finder man også funktionen logisk fokusforfølgelse eller forudseende AF, hvor objektivet kan låse fokus på motivet i bevægelse. Billedcomputeren beregner selv, hvordan fokus skal ændres ud fra motivets bevægelse, så kameraet så at sige forudser motivets ny position og fokuserer på den. Fokuslås Hvor de forskellige systemer til valg af autofokuspunkter kan være rimeligt svære at forstå, så er fokuslåsen overordentlig let at bruge. Du trykker bare udløseren halvt ned, og holder den der. Når udløseren trykkes halvt ned, aktiverer du kameraets elektronik, som straks analyserer motivet og fokuserer objektivet på hovedmotivet. Når du så bliver ved med at holde fingeren på udløseren, så fastholdes fokus på den ønskede afstand. Du kan herefter rekomponere billedet alt det, du vil. Fokuseringen forbliver låst, lige til du trykker udløseren helt i bund. Det kaldes en fokuslås, og den virker i alle kameraer. Manuel fokusering Typisk foregår fokuseringen ved, at man drejer på en ring uden på objektivet. Bevægelsen flytter linserne i forhold til hinanden, hvorved fokuspunktet flyttes. På mindre kameraer kan der være en vippeknap, som ændrer den manuelle fokus. Man kan følge ændringen på LCD-skærmen, men det kan godt være lidt svært at indstille fokus på den måde. Lettere går det med et 10

11 spejlreflekskamera, hvor man direkte kan se skarpheden ændres i objektivet, mens fokusringen drejes. Her kan der også være en skala uden på objektive, som angiver, hvilken afstand, der er til fokuspunktet. Manuel fokus er en valgmulighed for den mere rutinerede bruger. Det kan også være, at du ikke kan få autofokus til at virke, og nogle motiver er simpelthen bare uegnede til automatisk fokusering. I de situationer kan det være nødvendigt at vælge den manuelle fokusering, hvor du selv indstiller fokuspunktet. Dybdeskarphed Vi har set, at kameraet altid fokuserer på en bestemt afstand. Skarpheden der på de områder i motivet, der ligger i den samme afstand fra kameraet får den højeste skarphed (med mindre du kommer til at ryste kameraet bliver det hele uskarpt). Områderne lige omkring fokuspunktet er også skarpe men i større eller mindre grad. Jo længere væk, man kommer fra fokuspunktets afstand jo mindre skarphed er der. Dette fænomen kaldes dybdeskarphed. Dybdeskarpheden har stor betydning for billedets visuelle kvalitet. Hvis du f.eks. fotografer et portræt, er baggrunden aldeles uinteressant, så den må meget gerne være uskarp. Det kan du opnå ved at vælge en stor blændeåbning (som F2,8). Hvis du modsat vælger en lille blændeåbning (som F8 og F11), givet det større dybdeskarphed. Det ønsker man f.eks. i landskabsoptagelser, der må hele motivet gerne være skarpt. Mere om dybdeskarpheden Dybdeskarphed kan være en flot effekt i dine billeder. Man kan først og fremmest skabe stemning i billedet, når bestemte områder ligger hen i uskarphed. For at kunne udnytte skarpheden som en fotografisk effekt, er vi nød til at forstå de sammenhænge, der danner denne dybdeskarphed. For det første skal man forstå, at Dybdeskarpheden er begrænset og er koncentreret om området indenfor afmærkningen skarphed er et relativt begreb. Helt tæt på fokuspunktet er uskarpheden gerne så lille, at man ikke kan se den. Det kalder vi skarphed. Men jo længere væk et billedområde befinder sig fra fokuspunktet, jo større bliver uskarpheden. Men er området med skarphed stort, så er der en stor dybdeskarphed i billedet. Her skal man være opmærksom på, at de 2/3 af skarphedsområdet falder bag ved fokuspunktet; kun 1/3 af skarphedsområdet ligger foran fokuspunktet. 11

12 Lille åbning, med stor dybdeskarphed Stor åbning, mindre dybdeskarphed Først og fremmest er det blændeåbningen, som har betydning for dybdeskarpheden. Jo mindre blændeåbningen er, jo større bliver skarphedsområdet. Men der er også andre faktorer, som spiller ind, nemlig størrelsen på billedsensoren og objektivets brændvidde. Jo mindre billedsensoren er, jo større bliver dybdeskarpheden. Det betyder, at der er meget stor dybdeskarphed, for billedsensoren er meget lille i de moderne digitalkameraer. Faktisk bliver den mindre og mindre for hver ny generation af kameraer. Mange vil betragte det som en fordel, at digitalkameraet har stor dybdeskarphed. Så er det mindre afgørende, om kameraet stiller skarpt på det rette motivelement eller ej den store dybdeskarphed gør, at det meste af billedet alligevel bliver skarpt. Hvis man ønsker at bruge dybdeskarpheden som et kunstnerisk udtryk, så kræver det et kamera, hvor dybdeskarpheden kan varieres. Matematisk er fænomenet dybdeskarphed ganske indviklet at forstå. På internettet, findes meget information om emnet. I praksis er der en lille håndfuld faktorer, der har betydning for dybdeskarpheden. Det drejer sig om: Større dybdeskarphed Lille blændeåbning, f.eks. F11 Lille billedsensor, som i kompaktkameraet. Kort brændvidde, vidvinkel 1 x zoom Lang fokusafstand f.eks. uendelig eller Mindre dybdeskarphed Stor blændeåbning, f.eks. F2,8 Større billedsensor eller filmareal som i spejlreflekskameraer Lange brændvidder, f.eks. teleoptagelse med 10 x zoom Kort fokusafstand, makrooptagelse Det bedste er at finde lige præcis den dybdeskarphed, som skal til. Her kan man huske, at generelt giver et objektiv den bedste billedkvalitet ved blænde F8. Husk også, at de mindste blændeåbninger kan give lange belysningstider. Og det kan give rystelser fra vinden, hvis man f.eks. fotograferer blomster. 12

13 Fotooptagelser De moderne kameraer har masser af intelligens og smarte funktioner indbygget alt sammen med tanke for, at det skal være let at tage billeder. Et helt centralt begreb her er optageprogrammerne. For hvordan skal al kameraets intelligens og automatik anvendes? Skal det hele aktiveres, hver gang du fotograferer? Svaret er nej, det skal det ikke. Nogle gange er det smart at lade kameraet klare alle indstillingerne, andre gange er det rart, at fotografen selv har styr over optagelsen. Og i nogle situationer skal kameraets automatik indstilles på én måde i andre optagesituationer på en helt anden. Hvordan får vi så lavet en lettilgængelig brugerflade, der giver fotografen mulighed for at slå de rette automatik til og fra alt efter situationen? Løsningen er at designe nogle forskellige optageprogrammer. Et optageprogram kan målrettes portrætfotografering, et andet er beregnet til landskabsfoto osv. De enkelte programmer bliver altså hver især designet til en helt speciel optagesituation, hvor man inddrager de af kameraets funktioner, der er relevante for lysforhold mv. F.eks. vil portrætprogrammet altid vælge en stor blændeåbning (for at undgå dybdeskarphed). Landskabsprogrammet er modsat programmeret til at vælge en lille blændeåbning for at opnå stor dybdeskarphed. De moderne kameraer har måske 8, 15 eller 25 forskellige optageprogrammer, som brugeren kan vælge mellem. Hvert af dem kan anvendes i én bestemt optagesituation. Det er nok de færreste, der anvender alle programmerne; typisk vil man blive glad for en håndfuld af dem, som passer godt til ens temperament og behov. Nogle af programmerne er helt fuldautomatiske, og det sætter nogle fotografer pris på. Andre programmer er fleksible og tilpasses på forskellig vis til glæde for den mere teknisk interesserede og eksperimenterende fotograftype. En del af programmerne er næsten identiske i alle kameraer uanset fabrikat. Men alle kamerafabrikanter har deres egne specialiteter gemt i visse motivprogrammer, som er forskellige fra det, de andre har. Uheldigvis medfører dette en del hemmelighedskræmmeri, så det kan være svært at få oplyst, hvordan programmerne egentlig virker. I det følgende skal vi se på de vigtigste af optageprogrammerne dem som vi finder i de fleste kameraer. Optageprogrammerne Optageprogrammerne aktiveres gerne med programhjulet og det tilknyttede menusystem. Programhjulet er en stor rund knap, der gerne sidder øverst på kamerahuset. Hjulet drejes rundt, og hvert program, det standser ved, giver nye optagemuligheder. Nærfoto (makro) Videofilm Portræt Nattescene Sport Landskab AUTO Automatisk P Programmerbar automatik S Lukketidsprioritet A Blændeprioriteret M Manuelt 13

14 Fuldautomatisk eller ej Programmerne kan opdeles på forskellige måder; her skelner vi mellem de fuldautomatiske og de manuelle/kreative programmer. De fleste kameraer har en række helt fuldautomatiske programmer, som er beregnet til nybegyndere eller andre, der ikke gider rode med kameraets indstillinger. Det drejer sig om programmer som de meget almindelige programmer AUTO, Sport, Portræt, Landskab osv. samt alle de motivprogrammer, der måtte gemme sig i menusystemet. Fælles for alle disse programmer er, at både lukketiden og blænden indstilles helt automatisk. Programmerne indstiller også hvidbalance, ISO og autofokusfunktionen samt meget andet, alt efter hvad situationen kræver. Disse programmer er meget velegnede til den fotograf, der vil koncentrere sig om at komponere et flot billede. Den mere rutinerede kan have ønske om i en eller anden grad selv at styre optagelsen. Det kan man gøre ved at vælge et af de fire programmer P, S, A og M, som findes i de fleste lidt større kameraer. Lad os nu se, hvordan alle disse optageprogrammer fungerer. P-programmet P står gerne for noget i retning af Program AE, og det kan oversættes med Programmerbar Automatisk Eksponering. Som navnet siger, er der tale om et automatisk program, men brugeren har alligevel masser af valgmuligheder. P-programmet fungerer i sin grundform helt fuldautomatisk. Det indstiller automatisk lukketiden og blænden ud fra motivets lysstyrke, så du kan tage dine billeder helt uden bekymringer om indstillingerne. Men flashen skal f.eks. aktiveres manuelt med et tryk på flash-knappen, når der er brug for det. Det kan opleves som en stor fordel, at man selv skal bestemme, hvornår flashen aktiveres. Kameraet vælger selv nogle automatiske værdier, men du kan selv korrigere dem med andre valg af ISO, lysmåler, hvidbalance og alle de andre indstillinger, kameraet har. I P-programmet finder man også en funktion kaldet flex. Det går ud på, at kameraet naturligvis selv finder lukketiden og blænden det er jo et automatisk program. Men du kan korrigere disse værdier ved at dreje et hjul eller med vippeknappen. Når du f.eks. vipper til højre, bliver lukketiden gjort kortere, mens blændeåbningen bliver tilsvarende større. Modsat, når du vipper til venstre, så forlænges lukketiden, mens blænden gøres mindre. Pointen er, at uanset hvilken kombination af lukketid og blænde, du vælger, så giver det den samme eksponering. Men du har altså mulighed for selv f.eks. at vælge en kortere lukketid, hvis du ønsker det. P-programmet er uhyre fleksibelt. Det forener de bedste egenskaber fra kameraets intelligens og automatik med en stor grad af brugerfrihed. Det er mit eget favoritprogram. S-programmet S-programmet står for Lukketidsprioriteret AE. Det er nærmest et halvautomatisk program, hvor du selv indstiller lukketiden (s står for shutter, lukker på engelsk). Kameraets automatik finder så et blændetrin, der passer dertil. Du kan typisk vælge lukketider fra ned til måske 1/4000 og helt op til 30 sekunder afhængigt af kameraet. Vælger du en langsom lukketid, kan det give slørede bevægelser, hvis du f.eks. optager med stativ. Hvis du modsat vælger en meget hurtig lukketid, kan du måske fryse en regndråbe i dens bevægelse mod jorden. A-programmet A står for Aperture (blænde), og på dansk kaldes dette halvautomatiske program for Blændeprioriteret AE. Her skal du selv indstille blændetrinnet, hvorefter kameraets automatik finder en passende lukketid. 14

15 Du kan typisk vælge blændetrin mellem F2,8 og F8 på kompaktkameraer. De digitale spejlreflekskameraer har gerne en større skala af blændetrin at vælge mellem (f.eks. fra F2,8 til F22). Her kan du opnå en fleksibel kontrol over dybdeskarpheden, og så bliver A-programmet endnu mere interessant. Du kan vælge en stor blændeåbning (F2,8) for at få sløret baggrunden og dermed fremhævet hovedmotivet. Du kan også vælge, at alt i billedet skal være skarpt med en lille blænde. Det bruger man typisk til landskabsoptagelser. Mange fotografer foretrækker A- programmet, da blænden er vigtig for billedets kvalitet. M-programmet Her har du fuld kontrol over kameraet. Her vælger du selv lukketid, blænde, ISO osv.. Eksponeringen kan på den måde tilpasses helt efter dit eget ønske. I mange kameraer viser LCDskærmen virkningen af indstillingerne, så man f.eks. kan se, om billedet bliver underbelyst etc.. Man vil typisk bruge M-programmet til mere studieagtige optagelser med en opstilling, der skal affotograferes f.eks. med kameraet på stativ. Da har man masser af tid til at finde de helt rigtige indstillinger og kan lave de nødvendige eksperimenter. M-programmet er for den mere drevne fotograf. Fuldautomatisk med AUTO Hvis du ikke har lyst til at rode med lukketider og blændetrin, skal du dreje programhjulet hen på AUTO. Dette program vises gerne med enten grøn eller rød baggrund på programhjulet, så begynderen ikke kommer i tvivl. Det fuldautomatiske program er langt det letteste at benytte, og det kan anbefales til enhver. Når du trykker udløseren halvt ned, laver kameraet en lysmåling. Så prøver det at analysere motivet, og en brøkdel af et sekund efter indstilles blænde, lukker, ISO og alle de andre parametre, så du kan skyde en flot optagelse. Hvis kameraet mener, at der er brug for det, så aktiveres flashen automatisk. Programmet AUTO kan anbefales til alle, der vil koncentrere sig om motivet og ikke andet. Hvis automatikken opleves som en spændetrøje, er det let at dreje hen til P-programmet. Det er baseret på den samme automatik, men her kan brugeren selv korrigere optageparametrene. De øvrige automatiske programmer Det fuldautomatiske AUTO-program er langt hen ad vejen ganske glimrende. Men der er situationer, hvor lysforholdene driller, og så må man ty til andre midler. Hvis du kender kameraet godt, kan du selv indstille de optageparametre, der er nødvendige det er en naturlig del af det fotografiske håndværk. Den gode nyhed er, at mange moderne kameraer har automatiske programmer, som er tilpasset en lang række specielle optageforhold. De kaldes motivprogrammer (på engelsk Scene Modes), og findes typisk på programhjulet under SCENE. Der findes f.eks. motivprogrammer til portrætfotografering, til landskaber, til sport og til natteoptagelse. Det er fire af de mest udbredte specialprogrammer. Men der er utallige andre motivprogrammer som f.eks. Løv, Sne, Strand, Fyrværkeri, Indendørs, Solnedgang, Nærfoto, Natteoptagelser, Museum, Panorama, Undervandsoptagelse osv. Hver kamerafabrikant har sine egne programmer, og nogle har rigtig mange af dem. Det enkelte program er en cocktail af indstillinger såsom hvidbalance, ISO, kontrast, farvebetoning, autofokus osv., der er tilpasset en ganske bestemt optagesituation. Det er en fiks facilitet, som mange amatørfotografer kan have stor glæde af. Den eneste ulempe er, at man skal huske kameraets forskellige programmer og sørge for at bruge dem i rette situation. 15

16 Specielle optageforhold I det følgende skal vi se på en række forskellige optagesituationer, der stiller krav til indstilling af kameraet. Du vælger selv at foretage indstillingerne, eller du kan bruge et af de færdige motivprogrammer. Sportsoptagelser Det er en rigtig udfordring at skulle fotografere sportsbegivenheder. Motiverne er ofte i bevægelse og ses tit på lang afstand. Det stiller krav både til fotograf og kamera. Når du bruger kraftig zoom, skal du ikke ryste ret meget på hånden, så bliver billederne uskarpe. Vælg derfor en kort lukketid som f.eks. 1/500 sekund, hvor rystelserne ikke når at komme med på billedet. Hvis kameraet har et optageprogram kaldet Sport, kan du vælge det. Der prøver kameraet selv at finde den korteste lukketid, som er mulig under de givne lysforhold. Ellers kan man anbefale et stativ. Det er upraktisk at slæbe rundt på, men fordelen er, at du kan lave rystefri optagelser under alle lysforhold. Det kan også være svært at fange motiver i bevægelse, hvis man udelukkende har en LCD-skærm til rådighed. Her er en optisk søger klart at foretrække. Det kan være godt at indstille kameraet til seriefotografering. Mange kameraer kan tage 5, 10 eller flere skud på få sekunder. Når du fyrer så mange skud af, er der bedre chance for, at én af optagelserne bliver god. Hvis kameraet skal være godt til seriefotografering, skal det have en hurtig databehandling og en stor buffer. Bufferen er et system, der midlertidigt lagrer billeder, når de tages så hurtigt, at kameraet ikke kan nå at skrive dem til ram-kortet. Den er vigtig ved sportsoptagelse. Der er ingen tvivl om, at spejlreflekskameraet er glimrende til sportsoptagelser. Her har man en optisk søger, der viser motivet præcist og uden forsinkelse. Autofokus er også meget hurtig og avanceret i spejlreflekskameraet, som også gerne har en stor buffer og derfor kan optage lange billedserier ved høj hastighed. Portrætter Det kræver øvelse at lave et godt portræt det er nok én af de sværeste discipliner inden for fotograferingen. De færreste af os bliver nogensinde rigtig gode til at lave portrætter. Der er dog nogle råd at hente. Det drejer sig bl.a. om at kontrollere belysningen, baggrunden og dybdeperspektivet. Belysningen kan gøre mirakler ved ethvert ansigt. Vi har dog almindeligvis kun adgang til dagslys eller kunstigt lys suppleret med flash. Et godt portræt viser og fremhæver ansigtets detaljer, f.eks. kindben og øjne. De mindre flatterende detaljer skal helst skjules. Direkte flash forstærker de negative ting i ansigtet. Hvis man prøver at flytter lampen en smule til den ene side, vil lyset kaste en svag skygge på siden af ansigtet, uden at skyggerne bliver alt for voldsomme. Den svage skygge på ansigtets ene side virker slankende og gør personen smukkere Med motivprogrammet Portræt indstilles kameraet stilles kameraet automatisk, så hudens naturlige farver gengives optimalt. Ved portrætfoto er baggrunden ligegyldig, derfor bruger man ikke dybdeperstiv. Motivprogrammet Portræt vælger derfor, så vidt muligt, en stor blænde så baggrunden bliver uskarp. Lysmåling foregår bedst med centervægtet gennemsnit, og det sker altså også automatisk, når du vælger programmet. Du kan sagtens lave tilsvarende indstillinger selv, men med Portræt-program er det hele klar til brug. Portrætfotografi Den optimale brændvidde til portrætter er 135 mm, og det svarer typisk til 4 x zoom. Du skal holde en god afstand til personen. Husk endelig på, at du ikke placerer øjnene lige i centrum af billedet. Det giver en masse luft over personen og ser dumt ud. Vær altid bevidst om, hvor meget 16

17 luft der er over personerne. Hvis du kan aktivere gitterlinjer i søgeren, kan du prøve placere et af personens øjne i et af de øverste gitterpunkter. Så er det i orden. Eller er det bare med at eksperimentere med portrætter. Det kan give gode resultater at fotografere folk, som de er frem for at arrangere dem i mere kunstige opstillinger. Et andet råd er at gøre plads i den retning, personen kigget Lad evt. personerne kigge mod venstre, så synsretningen ikke sender os ind i personens nakke. Det er der en del fotografer, som foretrækker. Når det gælder gruppefotos, er der forskellige tips, man kan prøve: Sig f.eks., at du nu vil tælle til tre, og at de så skal smile. Skyd så allerede på én. Du kan også få en gruppe af personer til at sige Hej med hånden og derefter Goddag (der må gerne råbes). Skyd billedet mellem de to handlinger, så er der chance for at alle smiler. Endelig kan det også være godt at få personerne til at bevæge sig fra side til side og sætte kameraet til seriefotografering. Så skal der nok komme en god optagelse ud af det. Landskaber Landskabet er et taknemmeligt motiv. Men hvis et landskabsfoto skal blive interessant at se på for andre end fotografen selv, så må der gerne være noget spænding i kompositionen. Du kan f.eks. prøve at finde linjer i landskabet. Det kan være en vej, der krydser gennem landskabet. Det kan også være fint med et holdepunkt for øjet, så seeren ikke farer vild, et sted, øjet kan vende tilbage til, som f.eks. en gruppe træer på toppen af en bakke. Brug evt. søgerens gitter- linjer til kompositionen, hvis kameraet har den funktion. Find en ramme eller nogle linjer i landskabet, ellers bliver fotografiet for kedeligt. Et velbelyst foto, hvor der er masser af detaljer og kontraster lige fra det allermørkeste (sort) til det allerlyseste (rent hvidt). Samtidig er der synlige linjer, som leder øjet gennem billedet. Det gælder altså så vidt muligt om at få lavet en spændende komposition, når man fotograferer landskaber. Derudover skal farverne være gode. Her er det værd at huske, at lyset ændrer sig meget gennem dagen. Det bedste lys er om morgenen og om aftenen cirka en time efter solopgang og en time før solnedgang. Så hvis du finder et rigtig godt motiv, så kan du stille vækkeuret og komme ud til det lige kort efter solopgang. Du får nemlig de flotteste farver ved at fotografere tæt på solopgang og - nedgang. En belysningstid på f.eks. ¼ sekund og F8 kan give storslåede resultater. Rent kamerateknisk skal der være masser af dybdeskarphed i landskabsbilledet, så du skal bruge en af de mindre blændeåbninger. Hvis du vælger motivprogrammet Landskab, sørger kameraet selv for de rette indstillinger, såsom at flash slås fra, for den bruger man ikke til landskabsfotografering. Ydermere kan det være, at landskabs-programmet låser objektivets fokus på uendelig afstand, hvorved autofokus bliver deaktiveret. Farvemætningen Mange kameraer har motivprogrammer, der er specielt designede til optagelse ved solopgang og nedgang. Der er nemlig et helt specielt lys på disse tidspunkter. Generelt er det rigtig godt at fotografere i dagens første og sidste timer nogle fotografer hævder, at det er de eneste timer, der duer. Men hvis du vil fotografere selve solen ved dens op- og nedgang, så kan du med fordel bruge et af motivprogrammerne (kaldet Sunset, Dusk/Dawn osv.). Der er brug for ekstra power på farverne, og det giver disse optageprogrammer. Farvemætningen er nemlig variabel i de fleste kameraer. Den fastlægges af kameraets billedcomputer, og det sker umiddelbart efter optagelsen er lavet. Men kameraet kan så at sige skrue op og ned for farverne alt efter behov. Og når kameraet ved, at man fotograferer en solopgang, så får farverne et ekstra tryk. I de lidt mere avancerede kameraer kan man selv regulere farvemætningen (på engelsk Colour Saturation) i forskellige trin. 17

18 Farver er meget en smagssag der findes ikke sande farver. Farver er noget, der opstår inde i vores hoveder, og derfor ser vi dem forskelligt. Kameraproducenterne forsøger at lave farvebilleder, der virker ægte og naturtro på de fleste, men det er dybest set det rene gætteri, der ligger bag farverne. Nogle vil derfor synes bedre om farverne fra det ene kamera, andre fra det andet. Farvefotografierne falder også ganske forskelligt ud, når de ses på skærme og når de printes eller fremkaldes til papirkopier. Men heldigvis er vores øjne og sanseapparat gode til at tilpasse sig de forskellige farveoplevelser, så man vænner sig hurtigt til farverne fra de forskellige kameraer. Nogle kameraer er som standard indstillet meget neutralt, så farverne ikke overmættes. Det kan virke lidt kedeligt, hvis man har vænnet sig til de meget levende og mættede farver, som andre fabrikanter ynder. Så er det godt, at menusystemet giver mulighed for en kraftigere mætning. Strand og sne Der er masser af motiver ude i naturen. Det er oplagt at fotografere på strand- tur, eller når man er ude i sneen. Men her er der problemer. Både stranden med det hvide sand og al den hvide sne snyder kameraets lysmåler. Lysmåleren har som udgangspunkt, at der er en jævn fordeling af både lyst og mørkt i ethvert billede. Det er der bare ikke i strand- og sneoptagelser. Her indeholder motivet meget mere lyst end mørkt, og derfor bliver billederne underbelyste. I de fuldautomatiske kameraer finder vi gerne motivprogrammet Beach/Snow, der giver en mere korrekt eksponering, når det aktiveres. Hvis man selv indstiller kameraet, skal man lave en overeksponering på 1 til 2 blændetrin (med en eksponeringskompensation på +1 EV eller +2 EV). Snebilleder er endnu sværere at ramme godt; her giver hvidbalancen ofte problemer, så farverne bliver overdrevent blålige. Det kaldes farvestik og kan gerne rettes i billedredigeringsprogrammet. Modlys Når man fotograferer lige mod solen, kaldes det modlys. Som begynder er det noget, man skal undgå. Lad være med at fotografere lige imod lyset. Vær opmærksom på, hvor solen er, og sørg for at have den i ryggen. Når du bliver mere erfaren lærer du sikkert at udnytte modlyset til at skabe interessante optagelser. Natteoptagelser Nattetimerne kan sagtens udnyttes rent fotografisk. Der er en til tider næsten magisk belysning. Motiver, som til daglig virker uinteressante bliver om natten til elementer i en mere eller mindre surrealistisk verden. Om natten kan vi nemlig fotografere motiver, som vi reelt ikke selv kan se. Resultatet kan være meget spændende optagelser hvor farver forandres, ting ser ud til at gløde, og ellers aldeles uinteressante genstande får nyt liv og indhold. Som nattefotograf vil du opdage helt nye facetter ved bylivet. Med stativ Det er sjovt at fotografere om aftenen og om natten, og det er ikke så besværligt. Det foregår på en lidt anden måde, man skal bruge et stativ til optagelserne. Når du bruger et stativ, kan du fotografere med helt andre lukketider end normalt. Eksponeringsværdierne indstilles 100% manuelt (med programmet M). Du kan ikke måle dig frem til den rette eksponering om natten i stedet må man prøve sig frem. Brug LCD-skærmen til gennemsyn, så du kan vurdere eksponeringen. Vælg altid kameraets laveste ISO-værdi. Når man fotograferer med stativ, tager det relativt lang tid at tage bare et enkelt billede. Det giver den fordel, at du arbejder under meget kontrollerede lysforhold, så du kan give dig tid til at finde den helt rigtige belysningstid. Når først stativet er stillet op, sker der ikke noget ved at lave en 18

19 række optagelser af samme motiv. Derfor får nattefotograferingen ofte en studieagtig karakter. Man koncentrerer sig om ét motiv og bliver ved, indtil det er taget perfekt. Brug gerne fjernudløser eller lav en forsinkelse med selvudløseren, så du undgår rystelser. Fyrværkeri Det er en speciel oplevelse at optage fyrværkeri, og det kan give rigtig flotte billeder. Nogle kameraer har et motivprogram specielt designet til fyrværkeri, men under alle omstændigheder skal du helst bruge et stativ, da der skal lange belysningstider til. Hvis kameraet har det manuelle optageprogram, kan du indstille det til F8 og en lukketid på f.eks. 15 sekunder. Så skulle der komme masser af flotte detaljer med på billedet. Makrooptagelse De fleste kameraer også de helt små modeller er forbavsende gode til at lave makrooptagelser. Der er masser af detaljer, former, farver og strukturer at lege med, bare man går tæt nok på tingene. Så det er let at komme i gang med makrofotografering, faktisk kan man blive så grebet af det, at man i perioder render rundt og optager alt omkring én. Her skal vi se, hvor ukompliceret det er at komme i gang med makrofotografering. Fokusering tæt på Som tidligere omtalt er de kompakte digitalkameraer rigtig gode til at lave næroptagelser. Den afgørende faktor er objektivets nærgrænse hvad er den korteste afstand, som objektivet kan fotografere på? Det kaldes nærgrænsen, og den ligger typisk på mellem i og 15 cm, afhængigt af kameramodellen. Mange kameraer kan fokusere ned på ganske få centimeter afstand, og så kan man lave rigtig gode makrooptagelser. Makrofunktionen aktiveres ved, at programhjulet drejes hen til det blomstersymbol, der almindeligvis betyder makro. Eller også har kameraet en knap til at aktivere makrotilstanden med. Det er bare et signal om, at nu at er fokus meget tæt på objektivet typisk med en afstand på under 50 cm. Så i stedet for at objektivets autofokus skal afsøge hele fokusfeltet, kan den koncentrere sig om det allernærmeste område. Når du så har aktiveret makro, er det bare om at finde det rigtige motiv med den rette belysning, at holde kameraet i ro og at trykke af. Makromotiver Normalt hænger de gode motiver ikke på træerne, men det gør makromotiverne derimod. Har man øjnene åbne og bruger fantasien, så er omgivelserne fulde af sjove makromotiver. Det er bare om at komme i gang der er en verden af forunderlige motiver. Og det gode ved digital fotografering er jo, at det ikke koster noget. Hvis billederne bliver dårlige, sletter du dem bare. I makrotilstand kan du komme tæt på dagligdagens omgivelser. Der er masser af genstande og overflader i vort nærmiljø, som kan indeholde forbavsende detaljer, hvis de bliver forstørret op. Det kan være tapet, tæppets luv, en svamp eller mønter, gamle busbilletter osv. Frimærker er f.eks. glimrende makromotiver, da papirets fibre ofte indeholder smukke strukturer, der gør sig godt i stor forstørrelse. Banale industriprodukter kan danne abstraktioner af stor skønhed, når de fotograferes tæt på i en lidt skæv vinkel. Der er faktisk ingen grænser for mulighederne. Find en god vinkel på makromotivet, og så lav en enkel komposition. Der er jo ikke tale om portrætter men om perspektivoptagelser. Du vil blive overrasket, når du ser dine skud på computerskærmen. Fauna og blomster indeholder gode makromotiver. Hvis du kan komme tæt på insekter, kan de blive til overjordiske uhyrer, når de forstørres godt op. Problemet er, at de små fyre har det med 19

20 at bevæge sig. Her kan det være nødvendigt at fotografere med ganske korte lukketider. Brug derfor en stor blændeåbning og evt. flash. Her kan man have glæde af et stykke glas eller hvidt karton, som bruges til at reflektere og fokusere mere lys på insektet under optagelsen. Insekterne er mest rolige i koldt vejr og om morgenen. Gode teknikker Du skal være meget opmærksom på fokuseringen, når du arbejder i makrotilstand. Almindeligvis har digitalkameraet en rigtig stor dybdeskarphed, men det er ikke tilfældet her; jo tættere på motivet, vi fotograferer, jo mindre dybdeskarphed er der ved en given blænde. Så dybdeskarpheden måles i centi- og millimeter ved makrooptagelser, og derfor er det vigtigt, at kameraet fokuserer det rette sted. Hvis du skal have den maksimale dybdeskarphed (som altså er ganske begrænset), skal lyset udnyttes godt. Men selvom du vælger F11 eller F16, kan du ikke regne med den helt store dybdeskarphed, og mange kompaktkameraer har slet ikke de helt små blændetrin. Makrofoto kræver derfor lange lukketider typisk på et halvt, et helt sekund eller længere. Stativet er et næsten uundværligt hjælpemiddel. I mange situationer kan du dog nøjes med at lade kameraet hvile på et bord eller lignende. Hold kameraet presset ned mod underlaget med hænderne under optagelsen, det hjælper mod rystelserne. Du skal altså nøje overveje forholdet mellem brændvidde, fokus, belysning, blænde og lukketid. I praksis er det lettest at bruge kameraets manuelle program, hvis der er sådan et. Vælg f.eks. blænde F8, og find så en lukketid, der giver den rigtige eksponering. Hvis du f.eks. bruger F2,8 til en makrooptagelse, giver det næsten ingen dybdeskarphed; til gengæld kan der komme interessante effekter ud af det, blot du får fokuseret det rette sted. Det er generelt svært at bruge flash i forbindelse med makrooptagelse, da det giver kraftige skygger. De bedste resultater kommer utvivlsomt med brug af naturligt lys og med så lille blændeåbning som muligt. Alle disse forbehold skal ikke tage modet fra nogen; makrofotografering er rigtig sjovt, og man skal ikke være spor bange for at gå i gang. Blomster og planter Blomster er noget af det mest taknemmelige at fotografere. Det kan anbefales til enhver, der har fået et nyt kamera, som skal prøves af. Blomsterne kan give fantastisk flotte billeder, hvis man holder af hvis man holder af flotte farver og sære former. Brug evt. en beskæring til at skabe flotte kompositioner. Til udendørs optagelse er det perfekt med en vindstille dag og let overskyet himmel. Der er nemlig to forhold, der kan irritere de udendørs makrooptagelser: den direkte sol og vinden. Den direkte sol har et alt for kraftigt lys, og det giver let tunge skygger. Her kan du bruge et stykke hvidt stof eller en hvid paraply til at skærme for solen. Du kan også lade et stykke hvidt pap (f.eks. en engangstallerken) reflektere lyset ind fra en anden vinkel mod blomsten. Pappet kan ligeledes dæmpe vinden, der kan være generende ved de lange belysningstider, man ofte har brug for. Efterårsfarverne bliver i øvrigt langt flottere, hvis løvet gennemlyses bagfra. Valg af ISO Når du bliver mere vant til at fotografere i vidt forskellige situationer, så skal du også til at arbejde aktivt med kameraets lysfølsomhed med ISO-indstillingen. Lysfølsomhed og ISO er begreber hentet fra den traditionelle film. 20

Kend dit digitalkamera

Kend dit digitalkamera Kend dit digitalkamera Megapixels har naturligvis noget at sige, men er kun et mål for, hvor store billeder man umiddelbar kan lave. Laver du aldrig billederne større end 10 x 15 cm, er 3 megapixels tilstrækkelig.

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

For at du kan udnytte kameraets totale kapacitet har vi i Nikon School forsøgt at vise og forklare forskellige funktioner. Denne brochure indeholder

For at du kan udnytte kameraets totale kapacitet har vi i Nikon School forsøgt at vise og forklare forskellige funktioner. Denne brochure indeholder 1 For at du kan udnytte kameraets totale kapacitet har vi i Nikon School forsøgt at vise og forklare forskellige funktioner. Denne brochure indeholder en sammenfatning og lidt information og tips til,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 3 Programmerne i kameraet GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Auto S A M... 4 Auto grøn firkant... 5 S Lukkertidsprioriteret... 6 A - Blændeprioriteret...

Læs mere

Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby www.kanonfotografen.dk. Søren Udby Fototips, side 1

Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby www.kanonfotografen.dk. Søren Udby Fototips, side 1 Mine fototips 6 gode råd til bedre fotos Version 1.1 Søren Udby www.kanonfotografen.dk Søren Udby Fototips, side 1 Fototips Min filosofi omkring succesfuld fotografering er, at man som fotograf skal have

Læs mere

Online kurser http://www.canoneos.dk

Online kurser http://www.canoneos.dk Online kurser http://www.canoneos.dk i MP4 format Online kurser http://www.canoneos.dk Bemærk, at du skal have flash player 7+ installeret for at kunne se kursusfilmene. Såfremt du ikke har flashplayer

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Kamera. Et billede bestemmes: Blænden Lukketid Iso værdi

Kamera. Et billede bestemmes: Blænden Lukketid Iso værdi Canon fototeknik Kamera Et billede bestemmes: Blænden Lukketid Iso værdi Blænde og lukketid Blænderække 1.0 1.4 2.0 2.8 4.0 5.6 8.0 11.0 16.0 22.0 32.0 44.0 Lukketid 1/2000 s 1/1000 s 1/500 s 1/250 s

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand,

Læs mere

Teknisk vejledning Dk

Teknisk vejledning Dk Teknisk vejledning Dk Indledning Denne tekniske vejledning indeholder oplysninger om de grundlæggende teknikker, der blev anvendt for at skabe to af de mere teknisk avancerede fotografier i D800-/D800Ebrochuren.

Læs mere

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16 Fotografering Med digitalt kamera Lars Olesen This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering This version was published on 2014-07-16 This is your verso page blurb or copyright page blurb. It

Læs mere

PRODUKT- FOTOGRAFERING

PRODUKT- FOTOGRAFERING PRODUKT- FOTOGRAFERING FOR WEBSHOPS Visual Reporting ApS Version 1.00 Hent den nyeste version på http://www.visualreporting.dk/e-bog Side i INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Kameraets indstillinger...3

Læs mere

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM Generelt indtryk Sigma 8-16 mm f/4,5-5,6 DC HSM er et ultra vidvinkel. Men som bekendt betyder en kort brændvidde sjældent, at objektivet er lille. 8-16 er både stort og tungt med dets 555 gr. og en længde

Læs mere

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit.

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit. Billedopbygning 1 Teknikken er ikke alt, men et godt redskab. Nu hvor du kender egenskaberne af dit udstyr (læs begynder og udstyr delen), kan jeg lære dig, hvordan du kan bruge dette til at give dit billede

Læs mere

For begyndere! Bogen om digital fotografering

For begyndere! Bogen om digital fotografering JOHN NYBERG For begyndere! Bogen om digital fotografering INDHOLDSFORTEGNELSE John Nyberg... Indledning KAPITEL ET... 11 Grundlæggende teknik Peg-og-skyd (lommekamera og mobiltelefon)... 12 Kompaktkamera...

Læs mere

35mm KOMPAKT KAMERAER

35mm KOMPAKT KAMERAER ne gælder med friske batterier ved normal temperatur (20 C). og design kan ændres uden forudgående varsel eller forpligtigelse fra producentens side. 2001-2003 NIKON CORPORATION 35mm KOMPAKT KAMERAER ADVARSEL

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

High Dynamic Range D R. Motiver & udstyr. John Nyberg. 2011, november

High Dynamic Range D R. Motiver & udstyr. John Nyberg. 2011, november 2011, november High Dynamic Range D R Motiver & udstyr John Nyberg Denne tekst er kun et lille udtræk af min bog om HDR-fotografering, som du kan købe på www.libris.dk Du må gerne tage kopier fra denne

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Det ER virkelig nemt at tage gode billeder! Brug af objektiver med Image Stabilizer (billedstabilisering) giver bedre resultater

Det ER virkelig nemt at tage gode billeder! Brug af objektiver med Image Stabilizer (billedstabilisering) giver bedre resultater Det ER virkelig nemt at tage gode billeder! Brug af objektiver med Image Stabilizer (billedstabilisering) giver bedre resultater Bliver for mange af dine billeder slørede? Canon IS*-objektiver er løsningen!

Læs mere

ISO. - en følsom faktor. » Eksponering

ISO. - en følsom faktor. » Eksponering ISO - en følsom faktor Når man som fotograf - amatør eller professionel, analog eller digital - udøver sit håndværk eller hobby, så vil man på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med de tre bogstaver

Læs mere

4.999,- 2.999,- 6.999,- 799,- 899,- 1.299,- 2000,- 500,- 400,- 400,- 200,-

4.999,- 2.999,- 6.999,- 799,- 899,- 1.299,- 2000,- 500,- 400,- 400,- 200,- 4.999,- 2000,- 2.999,- 500,- 6.999,- 400,- 200,- 1.299,- 799,- 400,- 899,- M M 299,- 2.999,- 999,- 499,- 3.199,- M M 3.799,- 169,- 1,- 2.699,- 1,- 2.399,- Telenor Mobilt Bredbånd Gå på nettet med din bærbare,

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Nikon PC-E 24, 45 & 85 mm Perspective Control / tilt-shift objektiver

Nikon PC-E 24, 45 & 85 mm Perspective Control / tilt-shift objektiver Nikon PC-E 24, 45 & 85 mm Perspective Control / tilt-shift objektiver Tekst og foto Per Buchmann Tre special objektiver til tilt-shift og makro fotografering, optimeret Nikon s nyeste digitale kamera teknikker.

Læs mere

HDR HIGH DYNAMIC RANGE FOTOGRAFERING

HDR HIGH DYNAMIC RANGE FOTOGRAFERING JOHN NYBERG HDR HIGH DYNAMIC RANGE FOTOGRAFERING HDR HIGH DYNAMIC RANGE FOTOGRAFERING Din guide til HDR-fotografering Lav fantastiske flotte billeder Photomatix 4.1 anvendes i en stor del af hæftet JOHN

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Feb. 2009 RICOH PRÆSENTERER CX1.

PRESSEMEDDELELSE. Feb. 2009 RICOH PRÆSENTERER CX1. PRESSEMEDDELELSE Feb. 2009 RICOH PRÆSENTERER CX1. 7,1x optisk vidvinkel digitalkamera med et belysningsområde svarende til 12 EV. Ricoh er nu på banen med CX1, et nyt kompakt digitalt kamera med et 28-200mm,

Læs mere

Generelt indtryk. Objektivet har otte lameller.

Generelt indtryk. Objektivet har otte lameller. Generelt indtryk Helios 44-2 er et lækkert gammelt objektiv med M42 fatning. Det kræver derfor en adapterring for at kunne bruges på DSLR ere. Det er fuldt manuelt, men takket være særlige adapterringe,

Læs mere

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner

Læs mere

Panoramateknik. Et panoramabilleder er et billede sammensat af flere enkelt optagelser. Et eksempel:

Panoramateknik. Et panoramabilleder er et billede sammensat af flere enkelt optagelser. Et eksempel: Panoramateknik Et panoramabilleder er et billede sammensat af flere enkelt optagelser. Et eksempel: Billedet her er en sammenføjning af 5 billeder taget i portræt orientering og beskåret til 16:9 formatet.

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 Brugsvejledning

TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 Brugsvejledning TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canons TS-E-objektiver er tilt/shift-objektiver designet for EOS-kameraer. Vippe/flyttemekanismen

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE TG-610 & TG-310

PRESSEMEDDELELSE TG-610 & TG-310 PRESSEMEDDELELSE TG-610 & TG-310 Ny OLYMPUS TOUGH duo giver fremragende billeder på en nem måde. TOUGH TG-610 og TG-310 kan stort set tåle alt: Vandtæt, stødsikkert og frostsikkert. PRESSEMEDDELELSE Ny

Læs mere

Optageteknik. guide. Tag billeder som de professionelle: sider. 2012 - Se flere guider på bt.dk/plus

Optageteknik. guide. Tag billeder som de professionelle: sider. 2012 - Se flere guider på bt.dk/plus 2012 - Se flere guider på bt.dk/plus guide 30 sider Denne guide er del 2 ud af 3 taget fra hæftet»tag billeder som de professionelle«udgivet af Libris Media. Tag billeder som de professionelle: Optageteknik

Læs mere

Forskellige kameratyper

Forskellige kameratyper Forskellige kameratyper Inden du investerer i et nyt kamera, er det en god idé at gøre dig nogle få overvejelser om: y Hvilken type billeder vil du tage (naturbilleder, makrobilleder, sportsbilleder, undervandsbilleder,

Læs mere

Rigtig god fornøjelse!

Rigtig god fornøjelse! Vildtkameraer er blevet et af de bedste og vigtigste værktøjer i dit jagt arsenal. Uanset om det er før eller i løbet af jagtsæsonen, kan vildtkameraer sættes op og indsamle værdifulde data om dine byttedyrs

Læs mere

Den geometriske optik. 1. Linser. 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

Den geometriske optik. 1. Linser. 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Den geometriske optik Den såkaldte geometriske optik beskæftiger sig med hvordan lys, betragtet som stråler, kan forårsage billeddannelse. I denne teori er begreber

Læs mere

Pressemeddelelse. Kontrol, kraft, kreativitet Canon gør det muligt for fotografer at tage et stort skridt videre med det nye Canon EOS 60D

Pressemeddelelse. Kontrol, kraft, kreativitet Canon gør det muligt for fotografer at tage et stort skridt videre med det nye Canon EOS 60D Pressemeddelelse EMBARGO: 26. august, 2010, 06.00 (CEST) Kontrol, kraft, kreativitet Canon gør det muligt for fotografer at tage et stort skridt videre med det nye Canon EOS 60D Søborg d. 26. august 2010

Læs mere

Appendiks til Grafisk design side 122

Appendiks til Grafisk design side 122 Appendiks til Grafisk design side 122 Appendiks 122/2 Et helt almindeligt portrætfotografi Her er et billede af et helt almindeligt menneske. Modellen er ikke professionel, og billedet er et eksempel på

Læs mere

Guide til valg af kikkert

Guide til valg af kikkert Guide til valg af kikkert At vælge kikkert behøver ikke at være svært, vi beskriver her lidt om teknikken i en kikkert og giver en oversigt over de forskellige typer og deres anvendelsesområder. Vi håber

Læs mere

Makro / Tæt på. Oversigt

Makro / Tæt på. Oversigt Makro / Tæt på Fredericia fotoklub d. 31/8-2015 HMJ-foto.dk Hvad er makro? Oversigt Grundlæggende forhold: Mange muligheder for udstyr Hvilken motiver (stationære el. bevægelige) Dybdeskarphed Behov for

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

Introduktion. Installation. En kort oversigt

Introduktion. Installation. En kort oversigt Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Installation...2 En kort oversigt...2 Biblioteksoversigt...3 Liste over mapper...3 Miniatureportrætter...4 Flytte et billede...4 Slette et billede...4 Det nederste

Læs mere

16,0 millioner pixels. 1/2-inch EXR CMOS med primær farvefilter

16,0 millioner pixels. 1/2-inch EXR CMOS med primær farvefilter Specifikationer Modelnavn FinePix HS30EXR Antallet af effektive pixels * 1 16,0 millioner pixels Billedsensor 1/2-inch EXR CMOS med primær farvefilter Lagringsmedier Intern hukommelse (ca. 25 MB) SD /

Læs mere

Kreativ brug af håndflash

Kreativ brug af håndflash Kreativ brug af håndflash Tekst og fotos: Kent Bovin Modeller: Kate & Kent De fleste af os har ikke adgang til store studier og en skov af lamper med tilbehør. Derfor er den lille håndflash mange gange

Læs mere

RAW filer og håndtering af disse. 9.1.2013 Hjørring (Kim Henriksen)

RAW filer og håndtering af disse. 9.1.2013 Hjørring (Kim Henriksen) RAW filer og håndtering af disse 9.1.2013 Hjørring (Kim Henriksen) RAW filer og håndtering af disse RAW filen kan betragtes som det digitale negativ RAW filen indeholder de rå billededata Der findes ingen

Læs mere

Der findes efterhånden et utal af afstandsmålere,

Der findes efterhånden et utal af afstandsmålere, Sonocaddie V500 er en håndholdt Stor test af 10 afstandsmålere Ikke mange tekniske hjælpemidler må bruges på en golfbane, men forbuddet gælder ikke afstandsmålere. Her tester vi et stort udvalgs funktionalitet

Læs mere

Fotomagasinet DIT. Kickstart dit PHOTOSHOP TUTORIAL. KickstartKamera.dk INTERVIEWED HVORDAN EFTERBEHANDLER OG REDIGERES BILLEDERNE SKAL VI BRUGE

Fotomagasinet DIT. Kickstart dit PHOTOSHOP TUTORIAL. KickstartKamera.dk INTERVIEWED HVORDAN EFTERBEHANDLER OG REDIGERES BILLEDERNE SKAL VI BRUGE UDSTYR TEKNIK... KickstartHVILKET Dit Kamera ebog om kamera og udstyr (gratisversion) KAMERAUDSTYR HVORDAN TAGERMANSÅRENTFAKTISK SKAL VI BRUGE DET GODE BILLEDE REDIGERING HVORDAN EFTERBEHANDLER OG REDIGERES

Læs mere

Lightroom 3. 1. Nyhederne i version 3

Lightroom 3. 1. Nyhederne i version 3 Lightroom 3 Lightroom er et fantastisk program, hvis ellers nogen er i tvivl om det. Det er først og fremmest et fotografens program al fokus er på en hurtig, fleksibel og effektiv behandling af digitale

Læs mere

Fotografiske oplevelser i Norsk højfjeldslys og sne

Fotografiske oplevelser i Norsk højfjeldslys og sne Fotografiske oplevelser i Norsk højfjeldslys og sne Ó Tekst og foto Per Buchmann Buchmann vinterferie i det Norske højfjeld, suppleres normalt kun med fruens digitale lomme pointand-shoot kamera. Kameraet

Læs mere

Digitalt spejlreflekskamera med enkeltobjektiv Læs dette først

Digitalt spejlreflekskamera med enkeltobjektiv Læs dette først 3-216-920-81 (1) Digitalt spejlreflekskamera med enkeltobjektiv Læs dette først DSLR-A700 Betjeningsvejledning Før du betjener apparatet, skal du læse denne vejledning og " " " (særskilt dokument) grundigt

Læs mere

Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S. ClearNote +

Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S. ClearNote + Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S + + Vejledning til + Brugervejledning version 7.2.1 Copyright 2006 by Optelec, The Netherlands og ScanDis A/S All rights reserved. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Dansk. Multifunktionelt. Zoom Digitalkamera. Betjeningsvejledning

Dansk. Multifunktionelt. Zoom Digitalkamera. Betjeningsvejledning Dansk Multifunktionelt Zoom Digitalkamera Betjeningsvejledning ii INDHOLD Oversigt over knapper og funktioner... 1 Ikoner på LCD-displayet... 2 Klargøring... 2 Isætning af batterier... 2 Isætning af SD/MMC-kort...

Læs mere

Basicon Nodepult. Basicon Nodepult er den moderne afløser for det traditionelle nodestativ, men har derudover en lang række fordele:

Basicon Nodepult. Basicon Nodepult er den moderne afløser for det traditionelle nodestativ, men har derudover en lang række fordele: Basicon Nodepult Programmet Basicon Nodepult henvender sig til musikere, som ofte har behov for at medbringe deres forskellige nodesamlinger til forskellige orkestre. Basicon Nodepult er den moderne afløser

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. PEN Lite E-PL3 SLR kreativitet, kompakt skønhed. PEN Lite E-PL3 føjer en vipbar LCD til de banebrydende PEN data.

PRESSEMEDDELELSE. PEN Lite E-PL3 SLR kreativitet, kompakt skønhed. PEN Lite E-PL3 føjer en vipbar LCD til de banebrydende PEN data. PRESSEMEDDELELSE PEN Lite E-PL3 SLR kreativitet, kompakt skønhed. PEN Lite E-PL3 føjer en vipbar LCD til de banebrydende PEN data. PRESSEMEDDELELSE Helt nye visioner - skønt nyt Olympus PEN Lite begejstrer

Læs mere

GRATIS GUIDE P H O T O F I L T R E S T U D I O X. Bedre kontrast MED. Introduktion 2. Ud med gråtonerne, A 3. HDRfoto.dk 2014. Ud med gråtonerne, B 4

GRATIS GUIDE P H O T O F I L T R E S T U D I O X. Bedre kontrast MED. Introduktion 2. Ud med gråtonerne, A 3. HDRfoto.dk 2014. Ud med gråtonerne, B 4 Bedre kontrast GRATIS GUIDE MED P H O T O F I L T R E S T U D I O X Introduktion 2 Ud med gråtonerne, A 3 Ud med gråtonerne, B 4 Før og efter, gråtoner 5 Før og efter, kontrast 6 Før og efter, saturation

Læs mere

Billedbehandling. Lær de simple værktøjer at kende. Version: August 2012

Billedbehandling. Lær de simple værktøjer at kende. Version: August 2012 Billedbehandling Lær de simple værktøjer at kende Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Dette hæfte...4 Begreber udi billedbehandling...4 Billedstørrelse...4 Sideformat...5 Filformat...5 Hent et billede

Læs mere

PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING

PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING Billeder åbnes via: File - Open... Et billede kan roteres via: Image - Rotate Canvas Under Image - Image Size... kan billedets størrelse og opløsning ændres. Under Image -

Læs mere

Din personlige linseguide

Din personlige linseguide Gode råd om linser: 1. Vælg de linser der er sundest for dine øjne, passer bedst til din døgnrytme, dit arbjde og dine fritidsinteresser. 2. Brug kun anbefalede kontaktlinsevæsker. 3. Genbrug aldrig væsker.

Læs mere

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Edb-tekstbehandling, præsentation mm Edb-tekstbehandling, præsentation mm I denne lektion skal du: - hente kopier et skærmbillede og sætte det ind i et dokument - beskære billedet, så det passer til dit dokument Der findes specielle programmer

Læs mere

BETJENINGS- VEJLEDNING

BETJENINGS- VEJLEDNING DK DIGITALKAMERA Kameraets dele Grundlæggende funktioner Værd at vide inden der tages billeder BETJENINGS- VEJLEDNING Sådan vælges det passende program til optageforholdene Forskellige optagefunktioner

Læs mere

I AM YOUR EYES. www.nikon.dk

I AM YOUR EYES. www.nikon.dk I AM YOUR EYES www.nikon.dk Se verden med nye øjne Enhver fotograf er unik. Uanset dine ideer, din erfaring og din kreative vision, så findes der et NIKKOR-objektiv, der kan hjælpe dig med at realisere

Læs mere

Photokina: Sony fremviser de nyeste løsninger inden for Digital Imaging

Photokina: Sony fremviser de nyeste løsninger inden for Digital Imaging Pressemeddelelse Sony, 21. september 2010 Photokina: Sony fremviser de nyeste løsninger inden for Digital Imaging På dette års Photokina fremviser Sony prototyper af det avancerede A-mount-kamera og løfter

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat.

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat. - Et spørgsmål om format... Tekst og fotos: Kent Bovin Portrætbilleder har, stort set, altid været højformatbilleder. Går man til en portrætfotograf vil man med næsten 100% sikkerhed få sine portrætbilleder

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Din brugermanual SONY ALPHA DSLR-A700 http://da.yourpdfguides.com/dref/1092791

Din brugermanual SONY ALPHA DSLR-A700 http://da.yourpdfguides.com/dref/1092791 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Motto-Captura ApS, 2006. Ordblinde PDA. Lyt - lær - husk. Motto-Captura ApS, 2006 www.motto-catura.eu info@motto-captura.eu

Motto-Captura ApS, 2006. Ordblinde PDA. Lyt - lær - husk. Motto-Captura ApS, 2006 www.motto-catura.eu info@motto-captura.eu p1 Ordblinde PDA Lyt - lær - husk www.motto-catura.eu info@motto-captura.eu p2 p3 Vi håber meget, at du vil få glæde af løsningen. Du må meget gerne sende os forslag eller ringe til os. p4 Start Når du

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 5001C

Til lykke med din nye LapTimer 5001C 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 5001C Til lykke med din nye LapTimer 5001C For at sikre dig

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Portræt: Casper Tybjerg

Portræt: Casper Tybjerg Portræt: Casper Tybjerg Af Jens Holm. Foto: Casper Tybjerg Casper Tybjerg laver kvalitetsbilleder. De er teknisk perfekte, og de er umiddelbart forståelige. Hvordan bærer han sig ad? Han holder kurser

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Hvad er 3D, og hvordan virker det?

Hvad er 3D, og hvordan virker det? I den seneste tid har biografindustrien investeret mange penge i 3D-udstyr, som skal kunne konkurrere med moderne hjemmebiografer. De bliver nemlig mere og mere avancerede, og Full HD-fjernsyn, Blu-ray-afspillere

Læs mere

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i dagtilbud Begynder manual Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse IPad'en og dens dele Sådan ser ipad'en ud - Forsiden Sådan ser ipad'en ud - Bagsiden For at komme igang Hjemmeskærm som funktion

Læs mere

Gør mere med makro! Makrofotos på den nemme måde

Gør mere med makro! Makrofotos på den nemme måde Gør mere med makro! Makrofotos på den nemme måde Bare et snapshot? Nej, her får du chancen for at tage de mest fantastiske billeder. Prøv Canons makroobjektiver og få udlevet dine kreative evner for fotografering!

Læs mere

Henrik Delfer Bedre feriebilleder. Sådan tager du bedre og mere engagerende feriebilleder

Henrik Delfer Bedre feriebilleder. Sådan tager du bedre og mere engagerende feriebilleder Henrik Delfer Bedre feriebilleder Sådan tager du bedre og mere engagerende feriebilleder Sådan tager du bedre feriebilleder 1. udgave, Juni, 2011 Af Henrik Delfer Sådan tager du bedre feriebilleder DET

Læs mere

Introduktion til billeddatabasen

Introduktion til billeddatabasen Introduktion til billeddatabasen Colourbox.dk Colourbox.dk er den billeddatabase som Odense Kommune har købt licens til. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er ubegrænset download af billeder. I materialet

Læs mere

Grundlæggende Raw konvertering Søren Langkilde Madsen

Grundlæggende Raw konvertering Søren Langkilde Madsen Grundlæggende Raw konvertering Søren Langkilde Madsen Indhold Baggrund 2 Nyttigt at forstå 3 Arbejdsgang 9 Værktøjet 10 Raw konvertering 13 Basis arbejdsgang 13 Andre værktøjer 14 Eksempler 16 Eksempel

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA

BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA Side 2 til nyt videokamera Introduktion Det nye videokamera er et IP-videokamera, der tilsluttes trådløst til din router. Videokameraet fungerer sådan, at du kan se videooptagelser

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Til lykke med din nye LapTimer 4001A LapTimer 4001A 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 4001A Til lykke med din nye LapTimer 4001A

Læs mere

Lær at fritlægge billeder i Photoshop

Lær at fritlægge billeder i Photoshop Lær at fritlægge billeder i Photoshop Photoshop byder på uanede muligheder for billedmanipulation. Ved at fritlægge dele af et billede altså fjerne det, man ikke vil have med kan man bruge det fritlagte

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

4Timer. Guide AGT. Touch screen. Præventiv vedligeholdelse El-eftersyn Diagnostik af bygninger Tekniske diagnoser Hjælpemiddel til dyrlæger

4Timer. Guide AGT. Touch screen. Præventiv vedligeholdelse El-eftersyn Diagnostik af bygninger Tekniske diagnoser Hjælpemiddel til dyrlæger Guide Guide infrared, infrared Guide MobIR er et infrarødt kamera i mobilformat. Præventiv vedligeholdelse El-eftersyn Diagnostik af bygninger Tekniske diagnoser Hjælpemiddel til dyrlæger AGT AF IR & Visual

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer

Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Arbejde med Vegas Pro digital skiltnings værktøjer Gary Rebholz Disse dage, digital skiltning er overalt. Utvivlsomt du har set det, selvom du måske ikke har identificeret, hvad du oplevede som digital

Læs mere

Flottere. En uteknisk bog om at tage bedre billeder. Jan Kjær

Flottere. En uteknisk bog om at tage bedre billeder. Jan Kjær Fotos Flottere En uteknisk bog om at tage bedre billeder Jan Kjær 1 2 3 Flottere Fotos Copyright 2012 Jan Kjær 2. udgave - Ebog ISBN 978-87-993946-3-0 www.jankjaer.dk Tak for lån af billeder til: Fam.

Læs mere

BETJENINGS- VEJLEDNING

BETJENINGS- VEJLEDNING DIGITALKAMERA http://www.olympus.com/ Adresse: Vareindlevering: Postadresse: Wendenstrasse 14 18, 20097 Hamburg, Tyskland Tlf.: +49 40-23 77 3-0 / Fax: +49 40-23 07 61 Bredowstrasse 20, 22113 Hamburg,

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk DIGITALISERING I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver, kan vi tilbyde både produkter og hjælp til forskellige opgaver, der sikre det bedst

Læs mere

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder Opdag startskærmen. Startskærmen indeholder alle dine vigtigste oplysninger. Dynamiske felter sørger for, at du altid

Læs mere

Indholdsfortegnelse Betjeningssøgning. MENU/Indstillingersøgning. Indeks. Cyber-shot Håndbog DSC-TX5. 2010 Sony Corporation 4-174-215-32(1)

Indholdsfortegnelse Betjeningssøgning. MENU/Indstillingersøgning. Indeks. Cyber-shot Håndbog DSC-TX5. 2010 Sony Corporation 4-174-215-32(1) Cyber-shot Håndbog DSC-TX5 2010 Sony Corporation 4-174-215-32(1) DK Sådan bruges denne håndbog Klik på en knap øverst til højre for at gå til den modsvarende side. Dette er praktisk ved søgning efter en

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere