Vejudstyr Stojskærme Vejbelysning Marts Nr. 3. Focus: DanskVejtidsskrifl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejudstyr Stojskærme Vejbelysning Marts 1999. Nr. 3. Focus: DanskVejtidsskrifl"

Transkript

1 Vejudstyr Stojskærme Vejbelysning Marts Nr. 3 Focus: DanskVejtidsskrifl

2 MINISTERIELLE AFGØRELSER: længere sigt. Stabilitetsprøvning af Jysmaster Af Lars Haslund, DAN-INTRA El-Teknik AIS 4 Når teknologi og design går op i en højere enhed Af civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune 11 Det rigtige vejudstyr fremme trafiksikkerheden Af Karsten Nør-Pedersen sekretariatschef, cand, polit. Dansk Vejforening 16 Indbydende byrum Af marketingskoordinator Christina Rasmussen, Veksø-Taulau IfS 22 NYT FRA VEJSEKTORENS LEVERANDØRER: ret. der må betale. Kommunikationschef, FDM Af Bo Christian Koch MÅNEDENS SYNSPUNKT: INDHOLD: MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejens udstyr er vigtigt for færdseissikkerheden Af Bo Christian Koch. Kommunikationsehef. FDM 2 FOCUS ARTIKLER: Fælles europæiske standarder for støjskærme Af Susanne Fibæk, Vejregelafdelingen, Vejdirektoratet 3 Smukke gader og veje Af Erik Pedersen, NESA 23 Nye normer for støjskærme Af forretningschef Claus Voigt Andersen, RockDelta als 24 Anvendelse af eftergivelige master og standere Af ingeniør Ib Lauridsen og arkitekt L. Christiansen. Frederiksborg Amt 28 Ny udvikling i grønne støjskærme Af Vibe Gro, inforntation, PileByg 30 Vejudstyr og design i det offentlige rum Af Trit Weylandt, Dissing+Weitling 32 Nyt vejudstyr opsat på Randers Ringboulevard AF Ulla Egehjerg. arkitekt MAA, æstetisk konsulent i Vejdirektoratet 34 Eftergivelige skiltestandere Af Lars Haslund, DAN-INTRA GRUPPEN 13 Nu kan en enkelt mand hindtere autovæm 36 Ny film og nyt undervisningsmateriale til folkeskolen om smukke veje Af Ulla Egebjerg og Mette Plejdrup, Vejdirektoratet 41 Retablering af fjernet vejbelægning 27 Ansendelse af ikke-autoriserede tavler 37 DIVERSE: Beskyttelse mod graffiti Af Flemming Schultz, 3M 6 Her og nu i Frederiksborg Amt Af medarbejderne i amtet, redigeret af vejchef Allan Carstensen...8 Vj har et mål - støjen Fra vejtraflk skal ned Af afdelingsleder civilingeniør Uffe Degn. Râdgivende ingeniører Odegaard & Danneskiold-Samsøe 14 Uheidsmodel for bystrækninger Af civilingeniør Poul Greibe, Vejdieektoratet 17 Aalborg opprioriterer den offentligt transport Af Jan Andersen INFOCOM Systems AIS 20 Nyt Info-teria på Sydmotorvejen Af Hans Christian Pleidrup, Vejkontoret. Storstrøms Amt 26 PLANMAN Af specialkonsulent civilingeniør 5. A. Schiermacher, Kalenderen 42 Leverandørregister 43 - Se kolofonen nide 42 Forsidefolo: Fots,: RockDelta als bliver reduceret, og det går ud over både anlæg og vedligeholdelse. Og det er ikke vigtigt for Vejens udstyr er Det er et problem for færdseissikker heden, for der er ingen tvivl om, at kom Riget fattes penge. Og det mærkes tyde ligt i landets amter og kommuner, der på Samfundets direkte udgifter til be handling af tilskadekomne efter trafiku den ene side er under pres fra borgerne bliver rettet mod indsatsområder som side presses fra Folketinget for at holde for at yde bedre service, og på den anden børnepasning, ældrepleje og sundheds igen på udgifterne. kelig bevågenhed ofte bliver nedpriorite sektoren, mens områder med mindre fol kun asfalten, der må holde for. Også der lider nød i disse år. Vejbudgetterne vejenes udstyr er mange steder i en mise ning er i nogle kommuner s ringe, at det rabel forfatning, og skiltning og afmærk frembyder en egentlig risiko i trafikken. her, de fleste uheld sker, både i antal og munevejene er de farligste veje. Det er set i forhold til trafikarbejdet. Derfor er de vejnet med tilhørende tilbehør, og det der sund fornuft i at sikre et velfungeren betyder, at skiltning og afmærkning br færdseissikkerheden have en højere prioritet end nu. held er cirka 2.5 milliarder kroner årligt, disse udgifter kunne undgås, hvis flere og der er næppe tvivl om, at en del af penge blev kanaliseret over i vej sektoren, såvel lokalt som nationalt. I den forbindelse er det klart, at fokus Kommunevejene er et af de områder. sig vanskeligt at overbevise politikerne om, at penge investeret i vej sektoren kan selssikkerheden, men vil efter FDMs opfattelse også være sund økonomi på ud. for her er det ofte kommunekassen, ydelser, ser billedet endnu mere dystert genoptræning, pensioner og andre sociale holdt udstyr faktisk kan være en rigtig ingen tvivl om, at et velfungerende vejnet med gennemtænkt og vel vedlige god forretning. Men det har hidtil vist være penge sparet i sundhedssektoren. udsultning af vejsektoren, såvel nationalt investering. Det vil ikke kun gavne færd som kommunalt, vil blive vendt til fornyet Og ser man på de afledte udgifter til Samfundsøkonomisk er der således Det er FDMs håb, at de senere års

3 Part Part www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 3/99 3 FOCUS ARTIKEL Fælles europæiske standarder for støjskærme Af Susanne Fibæk, Vejregela [de/ingen, Vejdirektora tet Det europæiske standardiseringsarbejde indenfor CEN (den europæiske standardi seringsorganisa tion) resulterede i 1997 og 1998 blandt andet der blev udgivet 5 i, at europæiske standarder for støjskærme - tre akustiske og to ikke akustiske standarder. Standarderne for støjskærme er blevet arbejdet i en arbejdsgruppe under CEN, og Vejregelafdelingen har deltaget i arbejdsgruppen. De tre akustiske standarder blev kendt af CEN-landene i 1997, og blev i 1998 udgivet som danske standarder. De to ikke-akustiske standarder er kendt af CEN-landene. men er endnu ikke udgivet som danske standarder, idet Standardiseringsudvalget for Last og kerhed vil drøfte, om der er behov for et nationalt forord vedrørende en række mative sikkerhedsfaktorer i de to pæiske standarder. Disse sikkerhedsfakto rer er tilsyneladende ikke i overensstem melse med sikkerhedsfaktorer i de danske konstruktionsnormer for last og hed. Spørgsmålet om et nationalt forord vil blive afidaret indenfor 1-2 måneder. ud god god Sik flor euro sikker Akustiske De tre akustiske standarder omhandler prøvningsmetoder til bestemmelse af den akustiske ydeevne af støjskærme. De tre standarder er: standarder DS/EN Vejudstyr. skærmning til dæmpning af støj. Prøvningsmetode til melse af den akustiske ydeevne. Del 1: Produktspecifikke skarakteristika. Støjaf trafik bestem lydabsorption DS/EN Vejudstyr. skærmning til dæmpning af tøj. Prøvningsmetode til se af den akustiske ydeevne. Del 2: Produktspecifikke karakteristika for luftbåren lydisolation. Støjaf trafiks bestemmel DS/EN Vejudstyr. skærmning til dæmpning af tøj. Prøvningsmetode til se af den akustiske ydeevne. Del 3: Standardiseret trafikstøjspektrum. Støjaf trafiks bestemmel DS/EN og DS/EN giver laboratoriemetoden til måling af henholdsvis lydabsorption og luftbåren lydisolation. Standarderne angiver den, hvilke informationer en rapport skal indeholde, samt hvorledes an desu prøvnings lydabsorptionstallet/lydisolationstallet skal bruges til at kategorisere en skærms akustiske ydeevne, i begge darder findes en mulighed for at de en såkaldt klasse 0, hvis der ikke er foretaget en prøvning. DS/EN angiver det serede trafikstøj spektrum, som skal vendes ved prøvning. støj stan anven standardi an EN Road traffic noise duction devices Non-acoustic formance 1: Mechanical formance and stability requirements re per per EN Road traffic noise duction devices Non-acoustic formance 2: General safety and environmental requirements. re per EN angiver krav og metoder for vind- og statisk last, vægt, effekten af stenslag, sikkerhed ved påkørsel og effekt af snerydning. I darden er endvidere angivet, hvilke informationer en prøvningsrapport skal indeholde. EN angiver generelle heds og miljøkrav. Det gælder standsdygtighed mod brand, skyttelse. flugtveje, lysrefleksion, effekt af brud og transparens. Der er angivet såvel prøvningsmetoder som krav. I EN og EN er der for alle krav anbragt en note, som tillader myndigheder at angive, at der ikke stilles krav på området. prøvnings egen stan sikker mod miljøbe Det videre I den europæiske arbejdsgruppe for støjskærme udarbejdes nu selve darden, som skal indeholde en velse af betingelserne for CE-mærkning af støj skærme. Derudover har der i arbejdsgruppens regi gennem længere tid foregået et de med udvikling af en in-situ målemetode for støjskærme. standardiseringsarbejde bla. produktstan Implementeringen af standarderne angi arbej Standarderne skal, efterhånden som de udkommer, implementeres gennem bejdelse i vejreglernes projekteringsregler samt i udbudsforskrifternes AAB er mindelige arbejdsbeskrivelser). Vej sektorens producenter kan gennem udbudsforskrifternes omtale af de vante DS/EN er derfor blive pålagt at udføre de i disse DS/EN er omtalte ningsmetoder. Der er i jejregelorganisationen endnu ikke taget stilling til, om man vil stille krav om prøvning, eller om man vil nytte standardernes mulighed for at deklarere klasse 0, dvs. egenskabeme er ikke bestemt. Standardeme for støjskærme kan reres hos Dansk Standard, tlf indar (Al rele prøv ud rekvi Mekaniske standarder De to europæiske standarder for støjskærme, som er på vej til at blive danske standarder er:

4 Stabilitets samtidig er økonomisk FOCUS ARTIKEL grad deres forpligtelser med hensyn til sig selv mod erstatningskrav og tredjepart mod skader. lastning. ungen. Den kraft, som fremkalder bøj Procedure for stabllitetsprøvning Ved at foretage en stabilitetstest af lysmaster opfylder ejerne af masterne i høj trafiksikkerhed og beskytter samtidigt og juridiske aspekter I samarbejde med videnskabelige insti I stigende omfang bliver DAN-INTRA systemer. skadesårsager og skadesforløb. På det forskning og undersøgelser vedrørende tutter og mastefabrikanter udføres der Tekniske, økonomiske Forskning og videreudvikling Af Lars Has/und, 4 Dansk Vejtidsskrift 3/99 www vejtid. dk prøvet stabiliteten af år har et tysk firma pålidelige resultater og DAN-INTRA EL-Teknik AIS provning af I løbet af de sidste fire master. Gang på gang har det vist sig, at prøv lysmaster ning giver præcise og mere end lys fordelagtige. hovedvindretningen. Da der altid vil fore komme et belastningsfrit område mellem ningsmomentet, skal, for at det er tekrisk ning fra en værdi, der ligger under prøvebelastningen, så peger den manglende linearitet på plastisk deformation. Masten terprogram. En prøvecyklus omfatter både menhængen vises ved hjælp af et compu udbøjning under hele forløbet, og sam samtidigt kraften og den resulterende en trækbelastning og en trykbelastning for nuftigt at gennemføre yderligere en trækog trykbelastning i en anden retning end tryk- og trækbelastriing, vil det være for Vurdering af prøvningsresultater på følgende princip: Masten udsættes for Den procedure, som er anvendt, er baseret stigning som en fejlfri mast. Ved trækbe lastning får man ganske vist en lignende hovedbelastningsretningen. maksimalværdi er bestemt af vindbelast et jævnt voksende bøjningsmoment, hvis Hvis resultaterne viser en lineær sam menhæng mellem udbøjning og kraft, er der tale om elastisk deformering. Det ring er i orden. meters højde, uden at det eksisterende sta tiske system ændres. Med følere måles korrekt, overføres til masten i ca. to viser, at både lysmasten og dens forank er ikke bøjningsstabil eller forankringen se mere end lineært ved stigende belast er ikke kraftig nok. Stabiliteten er util fejl, som enten findes i lysmasten, eller Afsløring af revnedannelse strækkelig. Derved kan man ud fra kurvens forløb slutte, om der er tale om en Det er af særlig betydning at afsløre rev skyldes at forankringen har givet efter. en lineær belastningskurve med samme ner i mastekonstruktionen. En rundtløbende revne giver ved trykbelastning lineær belastningskurve, men med min dre stigning end den, man får ved trykbe områder: ved lugen, ved overgangen mel undersøge de tre mest risikobehæftede lem jord og luft og i området derunder masten, men hele systemet set som både mast og forankring i jorden. (bundrør og fundament). Begynder udbøjningen derimod at vok Ved denne fremgangsmåde kan man Ved denne metode prøves ikke alene for også at anvende proceduren på master af andre materialer. denne teknologi, som først anvendtes på stålmaster. Dette pegede på muligheden årsager til skader end for stål. Således opfører aluminium sig under visse betin gelser som høj-reaktivt i sammenligning der under prøveforløbet af aluminium smaster hurtigere og mere fintmærkende kræfter værdien og pålideligheden af optræder også her problemer på grund af korrosion og materialets ældning (skør også aluminium i stigende grad anvendt som materiale til lysmaster. Som ved stål hed, revnedannelser). For aluminiums vedkommende er der for det meste andre med stål, hvad der for eksempel kan skyl (se figur I og 2) og forholdet mellem fly des dets specielle rnetallurgiske strukturer på grundlag af deres erfaring med etable ring af dette koncept. Som resultat af despændi ng og trækstyrke. Stabi litets prøvningen og dens vurdering måtte til passes disse forhold. Her viser det sig, at og med større nøjagtighed i mâleværdier nings- og vurderingsdataenheden arbej grundlag og ud fra erfaringer med næsten prøvede master, er der opnået stor indsigt i konstruktion, struk turer og forhold vedrørende master og stålmaster er langt mere stabile. Belast nu ikke er prøvet, kan ifølge konceptet ligt at kunne opdage fejl og undgå uheld ne. Dette er nødvendigt for sikkert og tid og skader ved og under prøvningen. vedrørende prøvning af lysmaster og den dermed forbundne materialekundskab. anmodet om at medvirke som sagkyndig procenten for aluminiunismaster ofte økonomiske fordele ved Prøvning af aluminiumsmaster Det rigtige prøvekoncept set fra ejerens stabilitetsprøvning ger, der er resultatet af den hidtidige De omfattende og mangesidede erfarin større end for stålmaster. prøve- og godkendelsesvirksomhed, be somhed) er afgørende for den økonomi side (en kommune eller en offentlig virk ske værdi af en stabilitetsprøvning. prøvninger erstatter man nu kun de master, som ikke er fuldstændigt stabile De stabile master såvel som de, der end afhængigt af de lokale omstændigheder). (efter de hidtidige erfaringer 2-5 pct. I begyndelsen af halvfjerdserne blev Efter de hidtidige erfaringer er kassations Leverandøren optræder som rådgiver

5 - er en svarende www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 3/99. 5 :. T,..-,.- r :r.& *bj4z_ b - IèP::r-. I -.. ø -I L - :Ir. -., * i._ b t.\.,.....;.. Figur 1. Aluniiniunlegeringers struktur varierer alt efter lege ringstvpe og den leverede kvalitet. Figuren viser strukturen for en varinehærdet legering, som anvendes til lvs;naster AlMgSiO,5 leveringslcvalitet F22. genprøves, henholdsvis prøves med visse tidsintervaller. Ved konsekvent at benytte denne metode har man allerede opnået meget store besparelsesmuligheder og får således hurtigt afskrevet afprovnings omkostningerne. Gevinsten ved forbedring af sikicerhe den, som resulterer i. at man undgår ska der og deres følger. kan ikke udtrykkes i tal. men må anses for at være en del af de økonomiske aspekter. Stabilitetsprøvning ud fra et juridisk synspunkt I tilfælde af en skade, som skyldes en væltet mast, kan der rejses erstatnings krav, især i de tilfælde hvor de nødvendi ge sikkerhedsforanstaltninger ikke er truffet eller kravet om at udvise tilstræk kelig omhu ikke er opfyldt. Kravet om skadeserstatning kan man forsikre sig imod med en ansvarsforsikring. Derimod kan pligtforsømmelser yderligere få alvorlige strafferetlige følger. for eksem pel ved uagtsom legemsbeskadigelse eller endog død. Her kan regelmæssig kontrol af alle lysmaster. brug af prøveprotokol og hurtigst mulig udbedring af fundne mangler frikende en for anklager for pligtforsømmelse. Regelmæssig kontrol omfatter stabili tetsprøvning i overensstemmelse med en anerkendt metode, som er baseret på den nyeste teknologi. Garanti og hæftelse Køberne efterspørger ofte en garanti for de prøvede masters stabilitet og restleve tid. Da de faktorer, der påvirker stabilite ten - som korrosion, metaltræthed, som skyldes svingninger, krybestrømme og jordbundsforhold - genstand for store variationer, vil det af jurister og speciali ster i materialelære blive anset for at være»objektivt umuligt< at give en uindskrænket erklæring om den fremtidi ge stabilitet. En garanti. der alene er baseret på for udsigelige betingelser, er imidlertid»allerede i praksis uden betydning<. da udbyderen af stabilitetsprøvning allige vel»ifølge civilretlige grundregler< hæf ter for skader, der ligger inden for hans ansvarsområde. Det er skader, som en i følge»god praksis< omhyggeligt udfort prøvning inden for de proceduremæssige rammer havde kunnet tage højde for. Garantier af denne art, der vedrører forhold, som allerede er omfattet af civilretten, må anses for at være juridisk betænkelige, fordi de repræsenterer»util stedelig markedsføring«, som må betrag tes som»illoyal konkurrence<. Hvis man betragter sammenhængen mellem hæftelse hos leverandøren af sta bilitetsprøvning. den der har trafiksik.ker hedsforpligtelserne. og en skadet tredje part. kommer man til to resultater: For det første er det ikke tilstrækkeligt at anvende»en hvilken som helst stabili tetsprøvning til opfyldelse af sine trafiksikkerhedsmæssige forpligtelser<. For det andet skal man tage den»grund læggende skelnen mellem retskrav«i betragtning. Leverandøren af stabilitets prøvningen hæfter kun over for kunden. En skadet tredjepart kan»kun kræve erstatning af ejeren af lysmasten«. Hvis»leverandØren af stabilitetsprøv ningen< er ansvarlig for årsagen til erstatningskravet. så»hæfter han via kundens regreskrav<. Dette betyder, at virksomheden ifølge loven over for kunden hæfter for de ska der. som kunden kræver erstatning for på vegne af sig selv eller tredjepart. Figur 2. St,ukturen for røi; der anvendes til stålinaste,; består overvejende afferrit (de lyse partier) og - til det lave kulstofindhold - lav andel afperlit (de mørke partier). Anvendelse af nyeste teknologi Den beskrevne stabilitetsundersøgelse af master er baseret på den nyeste teknolo gi, hvilket også i fremtiden vil blive sik ret ved 1bende udvikling på basis af de nyeste forskningsresultater. VEJVISEREN 99 Vejviser 99 er nu udkomet, og den er sendt ud til med arbejderne i Vejdirektoratet, amter og kommmuner og andre bidragydere til bogen. Abonnenter, der ikke har fået Vejviser 99 tilsendt, kan få et eksemplar tilsendt gratis ved henvendelse til: Inge Rasmussen, Grafisk Design, tlf I 33. Bogen kan også købes her for kr. 50,00 pr. stk. excl. moms og porto

6 Erfaringer fra DSB Ksbenhavn Kolding tunneler mrnm., men det har de seneste år bredt på husmure, i gang Tidligere var det primært problem alle steder. Graffiti er et stigende mod graffiti Beskyttelse At Flemming Schultz, 3M speciel stærk polyesterfilm og forsynet med en super acrylklæber, som ikke 6. Dansk Vejtidsskrift 3/99 www vejtid. dk a fmærkning. sig til vejtavler og anden Der findes i dag forskellige muligheder Forskellige virkemidler på markedet for at beskytte mod Øde greb. En mulighed er en beskyttel en 2-komponent epoxylak, som ligeledes bevirker, at graffitien ikke hæfter på læggelse af overflader efter graffitian overfladen. Processen skal gentages efter sesvoks, som sprøjtes på tavlen. Dette hver graffitiafrensning. Der findes også Anvendelse af transparent film sprøjtes på overfladen. Disse produkter er forholdsvis nye på markedet. en graffitibeskyttende transparent film. 3M ScotchcalTM 639 er fremstillet af en For mere end 20 år siden udviklede 3M produkt var beskyttelse af skilte monte ret på togperroner.»gulner. Påtænkt anvendelse af dette bredt sig. har anvendelsesområderne for tering på udvendige togfiader. kommer cielle skilte og nu også vej skilte. 3M ScotchcalTM 639 udvidet sig til mon DSB, som anslår, at de bruger et tocifret millionbeløb til fjernelse af graffiti, har i mange år anvendt 3M ScotchcalTSt 639 I takt med at graffitiproblernet har efter brug af graffitifjerner direkte på refleksfolien. både til perronskilte og til S-togene. Erfaringerne viste DSB, at graffitifjerner på S-togene ødelagde den røde maling, Scotchcal 639 kan DSB afrense 5- togene mange gange uden synlige spor. som blev mat. Med anvendelsen af 3M Erfaringer fra afrensning af vejtavler Den samme erfaring med matte overfla der, eller helt forsvundne farver, har mange allerede gjort, også på vejtavler Anbefaling og garanti 3M kan derfor anbefale anvendelsen af vanlige garanti. miljøvenlig graffitifjerner til brug på ovennævnte folier. 3M ScotchcalTM 639 som beskyttelse duktsystem, refleksfolie, trykfarve samt imod graffiti på reflekterende vejtavler. Ny graffitifjerner 3M ScotchcalTM 639, yder 3M den sæd Indenfor kort tid vil 3M introducere en I forbindelse med brugen af 3M s pro

7 Hos Philips mener vi, at det perfekte lys skal behage øjet på mere end én måde. Lys skal både være effektivt og æstetisk. Københavner-armaturet har et klassisk design, der er ideelt til gadebelysning i kraft af sine forskellige optikmuligheder. Med sin elegante frem toning lyser det op i sine omgivelser til enhver tid også når lyset slukkes. Med sine mange ophængsmuligheder er Københavner-armaturet en enkel og fleksibel løsning, når byen skal oplyses. Ld K40& &3 be4#w PHILIPS PHILIPS

8 Vej chef det nuværende markpersonale udeluk læg Nye anlæg af kemi. maskiner, der skal udføre ukrudtsbe Dette indebærer samtidig mulighed for ger mm. Vejanlæg målrettet udbudspolitik, som for alvor realer og større fremkommelighed for de kæmpelse og vintertjeneste. denne gang radikal ændring, der er resultatet af en Konsekvensen heraf er, at størrelsen af blev igangsat i slutningen af firserne. I Dansk Vejtidsskrifts Frederiksborg Amt Herog nu i Allan Carstensen redigeret af vejchef Af medarbejdere i amtet struktur med vejchef, sektionsledere og medarbejdere. Ud over de traditionelle 8. Dansk Vejtidsskrift 3/99 www vejtid.dk ner og koordination af eksterne arbejds grup per. trafiksikkerhedsarbejdet med 5 faste medarbejdere til planlægning, kampag serie om amterne er det Frederiksborg Amt. Frederiksborg Amt er årsmøde den maj riksborg Amt også betegnes, glæder vi os til at præsentere amtet på årsmødet. I I Kongernes Nordsjælland, som Frede samtidig vært ved Amtsvejingeniørforenings mellemtiden denne»tekniske«præsenta tion af amtet her og nu. Organisation Vejvæsenet er organiseret efter en flad arbejdsområder med drift, anlæg og regnskab har vi valgt at styrke specielt um er samlet i en sektion for sig, og vi der for hele Teknik & Miljø. har fortsat en tegnestue, som også arbej men styres centralt med én fælles materi at vejdriften ikke er opdelt på distrikter, elplads og fælles mandskabsfaciliteter. men mellem sektionerne. Vi prøver gene for både drift og anlægsprojekter. med relt at følge en projektbaseret arbejdsform hed (trafiksikkerhedsrevision) som teknik granskninger indenfor såvel trafiksikker projektbeskrivelse. kvalitetsstyring og og faglighed i øvrigt. der må vi erkende. at vi fortsat mangler nogle længder i at have nået målet. medarbejdere. På trods af 3 års arbejde med kvalitetsstyring og projektbaserede arbejdsmeto Vejd rift Den daglige drift og vedligeholdelse har i løbet af de sidste 10 år gennemgået en Broer, trafiktællinger og vejlaboratori Amtets geografiske størrelse muliggør. Metodemæssigt arbejdes der tæt sam Vi er i vejafdelingen 41 administrative tilsyns- og kontrolopgaver af føre og entreprenører på vejene. asfaltområdet, hvor der lige siden er gen nemført forskellige udbudsformer for til bejde sikre og veldokumenterede strate gier til bekæmpelse af ukrudt uden brug Udbudspolitikkens første egentlige målrettede start fandt sted på vinter- og med praktisk deltagelse af 6 kommuner fra flere steder i landet, ligesom Forsk des i amtet. Der arbejdes derfor stadig lige vejvedligeholdelse til tilstandskrav i sidst, at gennemføre udbud af den egent kende er bestemt af vintertjenestens vagtbehov på hhv, en døgnbemandet vagtcentral i vinterhalvåret og varetagelse af de beskrevne mål i udbudsbetingelserne. med at optimere løsninger til kontrol og vejdrift de kommende år. vil imidlertid sanktioner for manglende opfyldelse af bejder på vejareal i Øjeblikket føles hvor især ukrudtsbekæmpelse og jordar være bestemt af den førte miljøpolitik, En udbudsform der stadig anven stitutioner deltager i arbejdet på at udar særlig påtrængende. meget aktive på ukrudtsområdet, hvor vi samarbejde med statslige forskningsin tørmættet damp, har nu opnået økono bla. omfatter forsøg med anvendelse af udviddet til et videregående samarbejde misk støtte fra Miljøstyrelsen og er ningscentret for Skov og Landskab er aktivt involveret i forsøgene. Organisalionsdiagrani for Vej og Trafik i Frederiksborg Amt. De nye tekniske udfordringer inden for Vi har derfor de sidste 2 år været Det nuværende 3-årige projekt. som Bro/Lab. Drift Anlæg Tegnestue b Kontor _Kvalitetsst. De større anlægsarbejder hænger sam men med den radiale trafikfordeling, og at mindske udgifterne til den fremtidige Trafikstrukturen i Frederiksborg Amt er vedligeholdelse af fortove og cykelstier. Herudover arbejdes der med andre løsninger for disponering af fortovs- og give bedre bæreevne på disse færdselsa cykelstitværprofiler, der kan mindske ukrudtets vækstbetingelser og samtidig meget præget af nærheden til Køben omvendt om aftenen. Vi har i samarbejde trafik mod hovedstaden om morgenen og havn. En stor del af trafikken er radial re modellen, som indgår i planlægningen dens trafikmodel til Frederiksborg Amt. med Anders Nyvig udviklet hovedsta Vi forsøger løbende at forfine og forbed af nye anlægsopgaver, trafikomlægnin vi har senest i 1997 åbnet 10 km ny vej i forlængelse af Hillerødmotortrafikvejen. slidlaget ikke tilfredsstillende, og i for dog stadig hverdagen. Teknisk set blev retssager om grundvandssænkninger, støj hold til erstatninger kører i øjeblikket 5 og utilfredshed med erstatninger. Amtsrådet har på investeringspianen de har vi påbegyndt en ny VVM-under søgelse for en omfartsvej om Gørløse. Selv om vejen er færdig. præger den På rute 6 mellem Helsingør og Roskil Arbejdet med VVM og regionplantil 2004 afsat midler til 2 større an Traf iksik.

9 vi www vejtid. dk Dansk VeJtidsskrift 3/99 9 læg sker i vejafdelingens eget regi, hvor det tidligere er udført af vores region plansektion. I den nordlige del af amtet projekterer vi på en ny omfartsvej om Græsted. som skal være åbnet i Vejen har været lovet de sidste 30 år, men først med før nævnte motortrafikvej er der kommet skub i projektet. På rute 53 over Roskilde Fjord har vi netop færdiggjort en rapport om Kron prins Frederiks Bro. Der kører i øjeblik ket biler i døgnet (vin ter/sommer) over den smalle 2-sporede klapbro. Broåbninger forårsager ofte lan ge køer gennem Frederikssund, og rap porten peger på nye alternativer til broen i form af ny højbro eller tunnel. Så har vi netop åbnet amtets 27 ende rundkørsel. Vi er i amtet meget glade for rundkørsler, mens nogle kommuner mere ser det som barrierer for især erhvervs trafikken og Ønsker rundkørslerne fjernet (eller tunnel under), så erhvervstrafikken kan komme hurtigt frem. I Jægerspris er anlagt 5 små overkørbare 3-benede rund kørs]er på stribe, både som hastighedsre gulerende foranstaltning. og til afvikling af trafikken i krydsene. De digitale grundpianer, som i øvrigt er tilgængelige for alle medarbejdere i vejvæsenet direkte på PCen, har gjort Aalborg Nu kan Danmarks entreprenorer, amter og kommuner også træffe os i Roskid L Broen har gjort Danmark mindre. Vi får flere og flere kunder øst for Storebælt, og derfor har vi etableret en afdeling i Roskilde med kontor og lager. I vejteknisk afdeling har vi gennem mange år opbygget en stor ekspertise inden for vores seviceområde. Ekspertisen og vores fleksible indstilling vil vi gerne tilbyde nye kunder, hvad enten opgaverne er som underenterprise eller totalentreprise. Prøv at ringe er jo i forvejen på Danmarks veje, hver dag! Vej- og broautoværn Rækværker Skilte- og tavlemontage Nyanlæg Renovering Reparationer Bladt Industries A/S Vest Nerredybet I - Box Aalborg øst Tlf Fax øst Vestre Hedevej Roskilde Tlf Fax

10 I Regionpianen for 2001 er Trafik og 3M als Afd. for Trafiksikkerhedsprodukter Scotchlite StamarkTM Permanent vejafstribning ScotchlaneTM Midlertidig vejafstribning ve - lem forældre og børn - arbejdsgrupper: Sikker Cyklist Trafiksikkerhed handlingsplan for reduktion af denne støj. Miljø et af 3 debatemner, som der holdes om deklarationer. afstande m.rn. som et tema med databaseoplysninger omfatter planlægning i forbindelse med mationskampagner / indsatser relateret gangspunkt for enhver informationskam af kampagnen. med 4 % s reduktion pr. år. fysiske trafiksikkerhedsarbejder og infor klasses elever i amtet. Det direkte formål med kampagnen er selvfølgelig at en årlig kampagne rettet direkte mod antallet af lettere tilskadekomne stort set direkte til de fire indsatsområder, der er pagne, er at aktivere modtageren af kam pagnen, der nu igennem 6 år har været et Et eksempel herpå er cykelhjelmskam Arbejdet i trafiksikkerhedssektionen opsat i regeringens handlingsplan. pagnebudskabet. Den grundlæggende strategi og ud er uændret. Vi vil gerne fortsætte linjen Hvert elevhæfte skaber dialog og akti HJELM«overrækkes til vinderen af kon kurrence. politikredse. verer den enkelte elev på en sådan måde, gruppen»sikker Cyklist«, hvor lærere get til at bruge cykelhjelm. Kampagnen nens idégrundlag er udviklet i arbejds med 55%, i perioden Kampag kører over tre måneder og afsluttes med, Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister i alderen 8 - år er reduceret 17 ningstævne, hvor den»gyldne CYKEL at eleven føler ansvar og accept for val at Ca. 200 elever deltager ved et afslut 10. Dansk Vejt/dsskr/ft 3/99 www vejt/d.dk pagne udviklingen. Sektionen er ved at afslutte handlingsplan, hvor nye målsæt HastigNed Færdselskultur for ældste klasse med et projekt for at kunne koble de ringsgrundlaget på plads. Vi er på vej det nemmere og hurtigere at få projekte sekretariat og er den udførende i kam nuværende manuelle adgangs- og bygge linjeregistre op på digitale grundplaner alvorligt tilskadekomne er nået, mens nens mål på 40-45% færre dræbte og sområdet. Færdselsikkerhedskommissio ninger er sat for udviklingen på ulykke Trafiksikkerhedssektionen fungerer som især for trafikstøj vil medføre en egentlig marts. Det er vores fornemmelse, at det 7 offentlige møder om her i februar! afsæt i en styregruppe, samt 6 lokale Trafiksikkerhedsarbejdet har i amtet sit M Fabriksparken 15, 2600 Glostrup strere produkternes refleksegenskaber på. stration, som er den korrekte måde at demon ScotchliteTM Til firmaskilte & facadedekorationer 3M Dekoration produkterne, feks. i form af en mørkedemon er klar til at rykke ud, rådgive og præsentere Til farvandsatmærkning TM Til redningsudstyr så kontakt 3M. Vores konsulenter og teknikere 3M Sikkerhed til Søs Skal en afmærkningsopgave løses professionelt, VEJLEDNING 3M Køretøjsafmærkning 3M Personlig Sikkerhed 3M GIVER PROFESSIONEL ScotchliteTM Refleksplanker ScotchliteTM Tekstilretleks til beklædning (Vehicle Conspicuity) Reflekstrekanter Lastvognsafmærkning hedsprodukter - produkter, der 3M er markedsførende inden for trafiksikker kamera til brug for den afsluttende opga og skole. af forslag til aktiviteter der kan benyttes i ber dialog om brug af cykelhjelm mel en undervisningsvejledning med et væld Unge og Sprit Kommunegruppen Ulykkesanalysegruppen konkurrence. hjem gennemtestede ScotchliteTM Refleksfolie til alle vejtavler 3M Vejtavler 3M Færdselssøm SES OVERALT 3M PRODUKTER. 3M Trafiksikkerhed trafikadfærd indgår som en integreret del hæfter en cykelhjelm og klasselæreren kampagneperioden. Bl.a. er der oplæg til informationsbrev til forældrene, der ska Desuden modtager læreren et éngangs Indbyggere derved reducere skadesgraden, men også Hver elev modtager 4 undervisnings få så mange til at bruge cykelhjelm og anvendes overalt i verden. og politi er repræsenteret fra vores 3 Anlæg 12 mill.kr. Amtsveje 464 km Motorveje 51 km Budget Drift 74 mill. kr. Trafiksikkerhed 9 mill. kr. Areal ha Antal kommuner 19 Nøgletal for Frederiksborg Amt

11 .. www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 3/99 11 FOCUS ARTIKEL Når teknologi og design går op i en højere enhed Af civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune. Odense Kommune har opstillet det første kom plette signalanlæg, hvor den nye lysdiodeteknologi er til passet et moderne design. Ud over en strømbesparelse på 2/3 er der store driftsmæssi ge fordele for kommu nen. Det vigtigste er imidlertid, at teknologien hidtil har været en hindring for et moder ne design, der matcher den øvrige forskønnelse af byernes rum. Baggrund Kommunerne ofrer i disse år mange pen ge på forskønnelse af bymiljøet med gra nitbelægninger, designede plakatsøjler, pullerter, bænke, og meget mere, men vi har ikke haft reelle alternativer til det tra ditionelle lyssignal. Lyssignalet har ikke udviklet sig siden 1950 erne, hvor man tog udgangspunkt i banesignalerne og indførte princippet i bymiljøet. Det var rendyrket teknisk udstyr, hvor designet var underlagt den tekniske funktion. Formålet med udvik lingen af et nyt signal var at sætte desig net foran teknikken, med henblik på at kunne give den indre by en helt ny dimension, så gaderummet kan fremtræ de som en helhed. Odense Kommune ansøgte derfor Tra fikministeriet om støtte til udvikling af et nyt koncept for lyssignaler med henblik på udskiftning af udstyret til et komplet kryds ved Odense Teater. Projektet Firmaet Technical Traffic Solution AIS har i samarbejde med designerfirmaet Harrit & Sørensen lis og Odense Kom mune udviklet et stilrent og miljøvenligt lyssignal med master og tilbehør. Tekno logien med lysdioder giver helt nye designmuligheder, som ikke kan realise res med glødelamper. Efter en stor udvikling indenfor halv lederteknologien er det i dag muligt at producere lysdioder med de påkrævede lystekniske egenskaber. Lysdioder giver mange fordele fremfor traditionelle elpærer. Først og fremmest bruger lysdi oderne 213 mindre energi end traditionel le lamper, uden at lysstyrken reduceres. Et typisk lysreguleret kryds har ca. 20 stk. 3-lysenheder. Elforbruget kan derved opgøres således: GlØdelampe Lysdioder Energiforbrug 27 w 9 w pr. 3-lysenhed Energiforbrug pr. kryds pr. år kwh kwh (ekskl styremaskinen) Man har igennem de seneste år kunnet købe traditionelle signallanterner med lysdioder. Spørgsmålet er så bare, hvor for de ikke er anvendt i særligt omfang. Svaret kan ligge gemt i de fordele, som et nyt design medfører: Med lysdiodeteknologien kan vi spare 2/3 af energiforbruget. Arlig besparel se pr. kryds ca. kr ,-. Levetiden for lysdioder er typisk mindst 10 5.r. mens traditionelle elpærer holder Ca. I år (typisk 11 mdr. med en brandtidsfaktor på 60%). På grund af den korte levetid på elpærer ne, er kommunen nødsaget til at fore tage en serieudskiftning af samtlige elpærer i signalanlæggene samt vask af linserne en gang om året. Lyskil den og formen i det nye lyssignal gør, at det ikke er nødvendigt at afvaske linserne. da de er vedligeholdelses frie. Arlig besparelse pr. kryds ca. kr ,- Vi undgår at skulle eftermontere bortkomne skygger på lanternerne. Arlig besparelse pr. kryds ca. kr. 500,-. Lysdiodernes driftssikkerhed med fører, at der ikke skal skiftes lamper 3-4 gange igennem året. Pga. kurvevognens høje driftspris er der en årlig besparelse på Ca. kr ,-. I i - Foto 1. Ved Odense Teater kunne man indtil for kort tid siden se kontrasten imellem den nye tilbvgniiig og de gamnlefimktionsbestemnte lvssignalem:

12 900,- lingen af prototypen. således: PileByg i kraft af et lavere antal lanterner. Drifts Grøn og Iøvdækket som ftto 2. ret til kostpris. være en fast årlig driftsbesparelse. miljø. Konklusion producenten, TTS AIS. 12 Dansk Vejtidsskrift 3/99 www vejtid. dk Foto 2.Det gamle lyssignal. Foto 3. Det nye lyssignal, samme sted Pga. driftsikkerheden og i kraft af at lanterner pr. retning, hvilket kan reduceres til 2-3 pr. retning. Arlig lyset mere direkte kan rettes ind i den perfekte vinkel, kan antallet af strømbesparelse pr. kryds ca. kr. i dag er det ikke unormalt med 4-5 lanterner for hver retning reduceres Såfremt brugbart materiel erstattes af det gamle materiel modregnes i anlægsudgiften. med den nye type, kan restværdien I Odense benyttes der af sikkerheds økonomisk fordeling Samlet er projektets udgifter finansieret Trafikministeriet betalte for udvik det nye signal er der ingen grund til at benytte mere end 1. Derved redu mæssige årsager 2 røde mænd. Med ceres såvel anlægs- som driftsudgif ten yderligere i Odense. Samlet set kan anlægsudgiften reduceres ger. I så fald kan de nye lanterner ske at blive anvendt i andre lyssignaler i Oden teknologien i større omfang. Man kan se bymidte. og design kan gå hånd i hånd for et bedre sernes motivation til at benytte lysdiode altså forvente en større udbredelse end med et traditionelt design, så teknologi pr. kryds pr. år. Lanternes levetid kan udgiften kan reduceres med kr ,- Et smukt design vil styrke vejbestyrel DEN LEVENDE STØJSKÆRM ge højere anskaffelsespris, vil kunne tje ne sig hjem på 4-6 år. Herefter vil der for, at de nye lanterner, trods en 2-3 gan anslås til ca. 20 år. Konklusionen er der DET GRe NNE ELEMENT Tlf Fax Godkendt i højeste absorp Det nye signaldesign matcher fint det gamle teater med den nye tilbygning. Vi Miljøvenligt og æstetisk forventer naturligvis, at også driften af HVIDSTEDGAARD 9830 TAARS signalet vil leve op til vores forventnin Odense Kommune betalte for udsty De resterende udgifter er afholdt af tions- og dæmpningsklasse gennemtænkt koncept (95% spiregaranti) 1-2 mdr. efter montering

13 - www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 13 NYT FRA VEJSEKTORENS LEVERANDØRER: Eftergivelige skiitestandere Af Lars Haslund, DAN-INTRA GRUPPEN De stigende krav til trafikanternes sik kerhed har gjort. at DAN-INTRA på basis af de tidligere lancerede eftergiveli ge master har udviklet en eftergivelig skiltestander. Skiltestanderen er udført efter samme principper som DAN-INTRA s eftergive lige lysmaster. Skiltestanderen er oktogonal cylindrisk og er udstyret med svejste stålstænger indvendigt. Standeren er varmforzinket efter Dansk Standard. :::: Lagerføring DAN-INTRA forventer at lagerføre skil testandere med tilhorende beslag fra 1. marts Standerne vil kunne leveres i længder på 2, 3, 4, 5 og 6 m. Skiltestan derne er lukket i den Øverste ende. Såfremt standerhøjden skal tilpasses, gøres dette ved at afskære standeren i den ende, der monteres i færdigfunda mentet. Såret fra savsporet er på grund af standerens tynde vægge selvhelende og vil i løbet af kort tid være lukket. Dimensioneringsdiagram for 1 14 mm oktogonal stander 200 1, , D 4 00 N Terrænklasse 0,05 N / Denne fleksibilitet gør. at skilte montøren med et begrænset antal skilte standere på lager kan opsætte skilte i alle højder. Af diagrammet fremgår den maksima le belastning af DAN-INTRA s E-skilte standere, både ved I og 2 standere. Såfremt der er brug for store skilte, kan der anvendes flere standere. Dette bør dog nøje overvejes i hvert enkelt tilfæl de, da flere standere med for lille indbyr des afstand kan nedsætte trafiksikkerhe den, hvis bilen påkører flere standere på én gang. Såfremt der måtte være brug for større skilte end dækket af dimensioneringsdia grammet, vil DAN-INTRA være behjæl pelig med en løsning. Montering DAN-INTRA s E-skiltestandere monte res i et standard DAN-INTRA færdigfundament. Standeren fastgøres med en gummipakning. der er specielt fremstillet for den oktogonale stander. DAN-INTRA s færdigfundament er forsynet med en kraftig metalkrave, der beskytter betonfundamentet, og vil såle des ofte kunne anvendes igen efter en påkørsel, hvilket giver en betydelig besparelse på vedligeholdelsesbudgettet. 4,50 4,00 3, , Største benlæqode i meter fra terræn tit underkant at laste Eksempel 2, , , et ,00 t,25 1, ISO 2, , Tavtebredds i merer Tavtedimension Høtde ø bredde = 200x2,OOm Største bentængde 2,25 m 1 Iaster for trafikfyr DAN-INTRA s eftergivelige standere kan også anvendes til trafikfyr. da det har vist sig, at såfremt lugen placeres rigtigt, vil disse master også optræde eftergive ligt og uden fare for føreren i den påkørende bil ,00 t 4, Ved anvendelse at 2 standere er bæreevnen er i orden. da skæringspunktet mettem Linierne tigger inden for diagrammet i Yderligere information DAN-I NTRA GRUPPEN Tlf.: Fax: ,50 1,00 0,50 u1 Største bentængde i meter Ira terræn tit underkant al tavle 0,50 lod 075 r 0 1,25 1,50 1, ,25 t,50 2, ,00 3, ,50 Tavtebredde i meter

14 lastbiler) (b). går af følgende: støj. Det er et krav i henhold til lov om plan har erklæret, at støjen Støjkortlægning mange boliger meget støjbelastede. Politikerne af os. Især i byerne er daglige gener for mange Støj fra vores veje giver Ødegaard & Støjens vej ind i boligen fra vejtrafik skal ned støjen civilingeniør Uffe Degn, Af afdelingsleder Europæisk plan 14 Dansk Vejtidsskrift 3/99 www vejtid. dk Støj er på den politiske dagsorden fra vejene skal reduceres. både i Danmark og på af støjbelastede boliger opdelt på støj fra Regeringens trafikplan»trafik 2005«fra Vi haret mål - på det antal boliger, der udsættes for vejtrafik. togtrafik og flytrafik. Støjen fra vejtratik er klart dominerende, når vi ser jøpolitikken. I forlængelse af dette er det generende støjniveauer. Fra politisk side boliger der er særligt hårdt belastet med arbejdes der mod et mål, hvor det antal 1993 indeholder en opgørelse af antallet som skal give støj en høj prioritet i mii mere end 65 db skal nedbringes fra til under i år EU kommissionen har lanceret Grønbogen»Fremtidens Støjpolitik< fra meningen at udarbejde en Hvidbog om Støjgrænser for omgivelserne Det overordnede administrative værktøj veauet. Støjniveauet angives i db og for læggelse af grænseværdier for støjni til regulering af støj fra vejtrafik er fast ved en fastlagt testprocedure. Testmeto den gennemføres med fuld acceleration gennemsnitsværdi over 24 timer, kaldet vejtrafikstøj er der som regel tale om en Danmark er der en vejledende stoj det ækvivalente lydtryksniveau (LACCI24). I grænse på 55 db udendørs ved boliger grænse på 30 db indendørs. Grænsevær og via bygningsreglementet gælder en de og nogle arbejder med forskellige dierne varierer mellem EUs enkelte lan værdier for dag og nat. I Danmark bru Støjgrænser for bilerne ger vi en døgnbaseret værdi. Hvor meget støj den enkelte bil må udsende reguleres på EU-plan. Der stil les krav til et maksimalt målt støjniveau lægning, at der gennemføres beregninger for vurdering af stojbelastningen (støj Resultaterne fra en støjberegning kan vi præsentere på mange måder. I nogle situ ationer er et kort med farvede støjzoner kortlægning) som en del af VVM rede gørelsen for nye anlæg. VVM står for Der kan også være situationer, hvor vi bruger støjbel astningstailet for vurdering vurderinger af virkninger på miljøet. Formålet med støjkortlægningen er omfang og dels at skabe basis for konse kvensvurdering af eventuelle støjbeg dels at give et overblik over problemets rænsende tiltag. handlingsplan med henblik på reduktion komme krav om støjkortiægning og en af støjen i de udsatte områder. ved 50 km/t og den giver desværre ikke et reelt mål for støjen ved almindelig Støjkort eller tabeller krav til støjen fra bilernes dæk. bykørsel eller ved kørsel ved højere hastigheder, hvor dækstøjen dominerer. Der arbejdes også på fremover at stille det bedste. I andre situationer er det mere brugbart at få tal på bordet i form Denne opdeling med angivelse af væ sentlige forhold i hver af de tre trin frem af tabeller med antal boliger indenfor udvalgte intervaller for støjbelastning. Trafikmængde Trafiksammensætning (personbiler - vægtning af graden af støjbelastning og Hastighed Stcjen de enkelte biler udsender antal boliger er foretaget. af genevirkningen. Støjbelastningstallet beskriver genevirkningen med et enkelt tal, hvor en Væsentlige forhold for støj fra vejtrafik Nr vi ser på det principielle i støjproble udbredelse af støjen, og en modtager. met kan det deles op i en støjkilde, en Vej en set som støj kilde Vejbelægning For støtte byer i EU vil der formentligt (motorstøj og dækstøj) vind fra vejen hen mod de boliger, der regnes til. Dette er jo ikke den reelle situation, og et af de punkter, der arbej arbejdes også på at få dette udviklingsar bejde og metodeudvikling ind i EU-sam menhæng med visionen om en fælles Når vi laver støjberegninger for kortlæg Støjberegninger ning og planlægning benyttes den fællesnordiske beregningsmodel. Dette sikrer løbende med forbedringer af metoden i en ensartet metode, og der arbejdes et flerårigt projekt i gang med det mål at det omfang. der kan skaffes midler til udviklingen. I fællesnordisk regi er der dag, tager man for eksempel vejrforhol forbedre beregningsmodellen. dene ind ved at antage, at der er en svag des med, er at forbedre metoderne, så flere andre dele af beregningsniodellen vejrforhold bedre kan inddrages. Men vil også blive forbedret fremover. Der Europæisk metode. Afstand Støjskærm eller støjvold Terrænforhold Vejrforhold Støjens udbredelse fra vej til bolig Detaljerede beregninger Lydisolation af bygningen Den fælles nordiske beregningsmetode ger for at opnå en operationel metode i opererer med tilnærmelser og forenklin planlægningssammenhænge. Men mere detaljerede metoder kan bruges for studi er af udvalgte fænomener. For eksempel beregningsprogram, hvor de enkelte bidrag fra for eksempel vejrforhold, ter arbejder vi hos ødegaard & Danne skiold-samse med udvikling af et en beregning for to støjskærme af samme rænforhold og skærmning kan studeres i højde. Den ene skærm er en lige lodret detaljer. På figur 1 er vist et eksempel p rerne,- i det mørkeblå område dæmpes skærm (a), den anden har en vinklet top men med den vinklede top er mest effek tiv i dette tilfælde. støjen med ca. 10 db. Det ses, at skær I de beregningsmodeller. der bruges i Dæmpningen ses af farverne på figu Dan neskiold-samsøe Rådgivende Ingeniører

15 minimal en nem testet nye testet www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 3/ Figur 1. Her vises støjdæinpningen for to støjskærme af samme højde. Figuren til ven stre (a) viser en lige lodret støjskærm. Figuren til højre (b) viser en støjskærm, der har vinklet top. Det ses, at skærmen med den vinklede top er mest effektiv i dette tilfælde. Reduktion af støjen Når støjen skal reduceres, vil det ofte være nødvendigt at tage flere midler i brug samtidig for at opnå en tilstrække lig effekt. De støjdæmpende tiltag kan deles op efter, om vi arbejder med vejen set som støjkilde, eller støjens udbredel se fra vej til bolig eller selve boligen. Når vej og biler ses som støjkilde, kan vi sænke farten, bruge støjsvage dæk, bruge støj svage biler, omlægge trafikken eller bruge støjsvage vejbelægninger. Eksempelvis kan nogle typer drænasfalt reducere støjen med helt op til 6 db i forhold til en mere konventionel asfalt. Når det gælder støjens udbredelse fra vej til bolig, kan vi øge afstanden, udnyt te terrænforhold eller opstille støjskær me. Støjskærme giver en støjdæmpende effekt, som er størst lige bag skærmen og effekten er lille, når man er langt fra skærmen. I en afstand af meter bag skærmen vil man typisk opnå en for bedring. For større afstande vil skærmens effekt være minimal. Skærmens højde er den primære parameter for, hvor stor støjdæmpningen er. Som eksempel kan det nævnes, at en 4 meter høj skærm kan give en reduktion på db inden for de første 100 meter. I en støjbelastet bolig kan man sikre, at indestøjen dæmpes ved at sørge for god lydisolation. Ofte kan en forbedring af specielt vinduerne reducere støjen inden dørs. Kategorier for støjskærme Ud over skærmens højde er det vigtigt, at støjen ikke gennemtrænger selve skær men. Så en passende høj lydisolation må kræves. Tilsvarende vil skærmen reflek tere støjen til den modsatte side, hvis den ikke absorberer lyden. Hvorvidt en skærm skal undertrykke refleksioner ved at absorbere lyden afhænger af den enkelte situation. Disse to egenskaber er kategoriseret i en Europæisk standard DSIEN 1793:1997. Skærmens lydabsorberende egenska ber betegnes ved A0, Al, A2, A3, A4. Skærmens lydisolerende egenskaber be tegnes ved BO, Bl, B2, B3. AO og BO betyder, at der ikke er foretaget test. Tallet i betegnelsen er større jo bedre lyde genskaberne er, dvs, en skærm med betegnelsen A4, B3 giver stor lydabsorp tion (ikke reflekterende) og stor lydisola tion. Mere præcis støjkortlægning Som nævnt arbejdes der på at forbedre beregningsmetoderne til brug for kortlægning. En mere pålidelig kortlægning af støjen og dermed mere præcis beskri velse af problemets omfang kan udnyttes til at koncentrere indsatsen bedre. Løsning af støjproblemerne At reducere støjen fra vejtrafik, så ingen boliger er støjbelastede kan ikke lade sig gøre, men det er muligt at reducere HALOGEN SIGNALPÆRER TIL lov TRAFIKLYS Nu kan halogenteknik kens afgørende fordele ogsa anvendes pa trafiksignalomradet. OSRAM kan som den første lyskildeproducent tilbyde lavvolthalogenpærer til moderne i OV-trafiklys. De nye halogen-signalpærer udmærker sig på en række væsentlige punkter: lysstrømstilbagegang levetid for hver pære pa mere end timer at montere i allerede bestaende trafiklysarmaturer og anbefalet at anerkendte europæiske trafiklys producenter konstruktions detaljer og tabrikations løsninger gør dem meget pålidelige i en række storbyer i både ind- og udland. For yderligere oplysninger kontakt OSRAM på telefon støjgenerne fra vejtrafikken, hvis den politiske vilje og ressourcerne er tilstede. Det vil være en langvarig proces, hvor det som nævnt er nødvendigt at arbejde på flere fronter samtidig. Det vil også være nødvendigt at fastholde fokus på området både i Danmark og i EU. Smukke Veje Efteruddannelse Arkitektskolen i Aarhus og Vejdi rektoratet er gået sammen om at arrangere endnu et efteruddannel sesprogram for arkitekter og ingen iører. Formålet er at give kursisterne en indføring i de arbejdsmetoder og analyseredskaber, der er nødvendige i forhold til landskaber og eksiste rende anlæg. Der vil desuden blive vist gode eksempler på smukke vej anlæg, linieføringer, beplantninger, terræntilpasninger og belysning. Kursusformen består af 2 moduler af hver en uges varighed. Nærmere oplysninger og tilmelding ultimo marts 1999 til Eva Helbo tlf Arkitektskolen i Aarhus. OSRAM I

16 og ligger gøres absolut f.eks. - hastighedsskilte - de så og det og meningen er 16 Dansk Vejtidsskr/ft 3/99 www vejtid. dk FOCUS ARTIKEL Det rigtige vejudstyr fremmer trafiksikker heden Af Karsten Nør-Pedersen 5ekretariatschef, cand. polit. Dansk Vejforening Stiller man den almindelige dansker spørgsmålet - en vej? - af de adspurgte vil»hvad er flertallet utvivlsomt svare, at det er noget med asfalt og en masse biler og lastbiler. Dette er i og for sig også rigtigt, men en vej er mere end blot asfalt. En vej er jo oftest udstyret med forskelligt tilbehør - det såkaldte vejudstyr. Som eksempler på vejudstyr kan nævnes færdselstavler, service- og vejvisningsskilte, kant- og baggrundsafmækning, afmærkning på kørebanen, signalanlæg og autoværn. Krav og specifikationer til dette vejud styr er udførligt beskrevet i vejreglerne for vej udstyr. Formål med vejudstyr To at de vigtigste formål med de forskelli ge former for vejudstyr er at fremme tra fiksikkerheden og at vejlede de forskelli ge trafikantgrupper om den mest hensigts mæssige trafikantadfærd via skilt ning at undgå unødig omvejskørsel. Trafiksikkerheden er et af de områder, der i de senere år har fået en større og større politisk opmærksomhed, og det skyldes ikke mindst det nedslående for hold, at der årligt dræbes omkring 500 personer og kvæstes hen ved per soner på de danske veje. Den øgede bevågenhed omkring trafiksikkerhed har udmøntet sig i en række trafiksikker hedsfremmende tiltag, og det er sandsyn ligvis hovedforklaringen på, at antallet af dræbte og kvæstede er vigende. Meget kan - bør - for at fremme trafik sikkerheden yderligere. Er vejudstyret tilfredsstillende Som bekendt bestyres det danske vejnet af tre vejbestyrelser hhv, staten, amterne og kommunerne. For så vidt angår statsvejene og arntsvejene er vejudstyret på disse vejstrækninger i alt overvejende grad tilfredsstillende. Omvendt forholder det sig desværre med mange af de kom munale veje, hvor vejudstyret sjældent forefindes i tilstrækkeligt omfang, er i en dårlig forfatning eller er direkte misvi sende og vildledende. De mest kritisable forhold vedrører skiltning og afmærkning. En forstærket indsats for at øge trafiksikkerheden på de kommunale veje kan endvidere begrun des med, at antallet af trafikuheld - med og uden personskade - som rela tivt - klart i top på kommuneveje ne, når man foretager en sammenligning af trafikuheldene på de tre vejbestyrel sers vejstrækninger En ny undersøgelse viser i øvrigt, at de direkte offentlige udgifter til behandling af tilskadekomne efter trafikuheld ligger i størrelsesordenen 2,3-2,5 mia. kr. årligt. Der er med andre ord også et økonomisk argument for, at kommunerne bør se nærmere på»vejudstyrsområdet«mangelfuld skiltning på kommunale veje Med hensyn til skiltningen på de kornmunale veje er denne i høj grad både mangelfuld og kritisabel. Der mangler således mange steder advarselsskilte ved vejsving, ved farlige vejkryds og ved indsnævrede veje m.v. I mange vejkryds er det uheldigt. at kun»hajtænder< for tæller, at der er ubetinget vigepligt - det te er simpelthen ikke tilstrækkeligt. Der bør suppleres med ubetingede vigepligts tavler. Permanente eller fleksible hastighedsgrænser Et særligt problem vedrører de skiltede hastighedsgrænser. Disse er ofte ude af trit med vejens forløb og omgivelser. De gældende 80 km/t på landeveje er for generel. På»sikre strækninger«bør den ne hastighedsgrænse hæves til 90 km!t, mens den på»mindre sikre strækninger«bör sænkes til 70 kmlt eller 60 km/t. Hvor særlige forhold taler for det f.eks. omkring skoler - bør hastigheden være endnu lavere - måske omkring 30 km/t. Den lave hastighedsgrænse kan være permanent eller fleksibel. Med fleksibel menes, at et underskilt feks. kan under strege, at den meget lave hastighed kun gælder, når et rotorblink er tændt på top pen af»skoleskiitet< (når skolen er befolket). Denne form for skiltning ken des fra USA. En anden mulighed er at anvende de forholdsvis nye variable hastighedsskilte. Det burde være sådan, at skiltningen på de kommunale veje afspejler de virkelige vejforhold. I dag har man ofte den for nemmelse. at de opsatte skilte mest er afhængig af kommunernes varelager af skilte og mindre af de faktiske vejfor hold. Haves mange skilte på lager med 50 km/t - skal de bruges først Korrekt opsat og differentieret skiltning øger opmærksomheden Mere differentierede - korrekt opsatte er med til at skærpe trafikanternes opmærksomhed og advare om ændrede forhold i tide. Samtidig vil de vejfarende formentlig i højere grad overholde de skiftede hastighedsgrænser kan jo se - forstå - med skiltene. Skilteskov vil nogen mene - det er langt fra givet, men udgangspunktet er vel, at antallet af trafikuheld kommer før det visuelle indtryk! Ydermere er alt for mange kommunale skilte af ældre dato. Det har den betvd ning. at de ud over at være ulæselige også har mistet deres refleksionsevne. Forsømt afmærkning Afmærkningen - vil blandt andet sige vejafstribningen og kantpæle - også et meget forsømt område på de kommunale veje. På hovedparten af de kommunale veje mangler der midterstriber. ubrudte

17 www vejtid. dk Dansk Vejtidsskr/ft 3/99 17 kantlinjer og kantpæle. På disse veje giver det mening at tale om, at en vej kun har noget med sort asfalt at gøre. Den fraværende afmærkning bevirker, at der ikke er nogle kontraster i vejforløbet, der kan påkalde trafikantemes opmærk somhed. Konsekvensen heraf er, at vejen virker tilforladelig. hvilket alt andet lige virker hastighedsforøgende. På mange kommu nale veje mangler der midterafstribning - det har den konsekvens, at de motorise rede har en farlig tendens til at køre på midten af vejen. Generelt kan man sige, at en større anvendelse af midterstriber. kantlinjer og kantpæle øger sikkerheden, eftersom trafikanterne vil have»ledetrå de«at køre efter, og desuden virker vejen smallere, hvorved farten sættes ned. Når afstribningen er til stede, er denne undertiden særdeles misvisende, idet overhaling f.eks. tillades op ad bak ke, hvor oversigtsforholdene er umådelig ringe. Afsluttende bemærkning Afslutningsvis kan det nævnes, at Dansk Vejforening er meget langt fremme med en henvendelse til Folketingets Trafikud valg. I Henvendelsen uddybes oven stående synspunkter. Det er foreningens håb, at henvendelsen kan være med til at øge fokuseringen på dette livsvigtige om råde, og gøre vejmyndighederne op mærksomme på, at rigtigt vej udstyr frem mer trafiksikkerheden. Uheidsmodel for bystrækninger Vejdirektoratet har undersøgt trafiksikker heden på vejstrækninger i byområde på basis af studier med uheidsmo deller. De beregnede uheidsmodeller kan give et bud på det forventede antal uheld for en vejstrækningen ud fra oplysninger om trafik mængder, vejgeometri og vejomgivelser. for antallet af uheld på strækninger, og dermed også at få et skønsmæssigt bud på den sikkerhedsmæssige effekt af for skellige geometriske forhold knyttet til vejstrækningernes udformning. Uheldsmodellerne kan bruges dels i forbindelse med udpegning af særligt uheldsbelastede steder, dels som en del af et større modelkompleks til beskrivel se af konsekvenserne for uheld, støj. luft forurening mv. ved ændringer i trafiksy stemet i byer. Hvad er en uheldsmodel? En uheldsmodel kan beskrive en tilnær met sammenhæng mellem uheld og f.eks. trafikmængden for en vejstrækning. Den ne sammenhæng kan f.eks. se således ud: Af Civilingeniør Poul Greibe, Vejdirektoratet, Afdelingen for Sikkerhed og Miljø Roskilde, Esbjerg og Gladsaxe kommu ner. I alt 142 km byveje indgik opdelt på 314 delstrækninger. Kun strækninger mellem større kryds er medtaget politiregistrerede person- og materiel skadeuheld i en 5-årig periode kan rela teres til de anvendte strækninger. For alle delstrækninger er der udover data om uheld indsamlet oplysninger om følgende forhold: Trafikmængder (ÅDT) Tilladt hastighed Ensrettet Antal kørebaner KØrebanebredde En undersøgelse af uheldsmodeller for vejstrækninger i byområder er netop afsluttet. Undersøgelsen udgør 2. del af projektet»uheldsmodeller for bygader<. 1. del af undersøgelsen omfattede 3- og 4-benede bykryds og er afrapporteret i Vejdirektorats notat 22, Formålet med denne 2. del af under søgelsen har været, at formulere uhelds modeller, der kan beskrive antallet af uheld på vej strækninger i byområder. De hidtil opstillede modeller for vejstræk finger har alene været baseret på data fra stats- og amtsveje, som hovedsageligt er i landområde. I dette projekt er modeller ne derfor i vid udstrækning baseret på data fra kommuneveje i byområde. Det har endvidere været formålet - vha. af uheldsmodellerne - at få belyst, hvilke faktorer der har størst betydning UHT = a hvor: N UHT er uheldstætheden (antal uheld pr. km pr. år) N er årsdøgntrafikken (ADT) for vej strækningen a, p er konstanter Formålet med denne undersøgelse har været at formulere sådanne uheldsmo deller. som er velegnet for bystrækninger og derudover at afprøve modeller, der udover årsdøgntrafikken også indeholder andre variable, der f.eks. beskriver vejgeometri og omgivelser. Dataindsamling. Uheldsmodellerne i denne undersøgelse er baseret på data fra bystrækninger i i b1 Tilladt hastighed 50 km/t 2,25 6OkmJt Okrn/t 1.00 b, Kørebanebredde 5.0-7,5 m 0,83 8,0-8,5 m 0,68 9,0-15,Om 1,00 b3 Overkørsler pr km 0 og >40 0, ,00 b4 Sideveje pr km 0 0, l >10 1,25 b P-forhold ingen parkering 1,19 lidt parkering 1.00 megen parkering 1,77 b6 Bebyggelse center 2,44 etage 1,56 industri/iben-lav 1,58 spredt 1,00 Tabel 1. Mode/i a rdier for l;erson- og mate rielskadeuheld

18 - b6 18. Dansk Vejtidsskrift 3/99 www vejtid. dk Hastighedsreducerende foranstaltninger Antal overkrsler Antal sideveje Cykelanlæg Fortov Midterhelle Parkeringsforhold Busstop Randbebyggelse Resultater På basis af de indsamlede data er antallet af uheld sat i relation til de indsamlede oplysninger om vejgeometri og vejomgi velser. Dette er gjort ved dels ved at be regne uheldsfrekvenserne for forskellige typer af vej strækninger og dels vha. arbejdet med uheldsmodeller. Som eksempel vises herunder en uheldsmodel, der beskriver uheldstæthe den (uheld pr km pr år)på basis af trafikmængden N (opgjort i ÅDT) 7 UHT = N Langt bedre modeller opnås, hvis vari able, der beskriver vejgeometri eller vejomgivelser, inddrages i modellen. Det viste sig dog, at ikke alle variable havde lige stor betydning for uheldstætheden, og der kunne således ikke påvises nogen signifikant sammenhæng mellem uhelds tætheden og flere af de variable, der var indsamlet data for. Som eksempel er der herunder vist en uheldsmodel, der beskriver uheldstætheden (person og materielskadeuheld) på basis af de vari able, der var signifikante. Figur i. Uheidstæthed som funktion af trafikinængden for vejtvpe A-l. Vejtype A B C D E F G H I Beskrivelse Bebyggelse: center/forretningsgade sideveje pr. km, med cykelsti/bane Bebyggelse: center/forretningsgade sideveje pr. km, ingen cykelsti/bane Bebyggelse: center/forretningsgade. >10 sideveje pr. km, med cykelsti/bane Bebyggelse: center/forretningsgade. >10 sideveje pt. km, ingen cykelsti/bane Bebyggelse: etage/åben-lav/industri sideveje pr. km, km/t Bebyggelse: etage/åben-lav/industri sideveje pr. km, 70 km/t Bebyggelse: etage/åben-lav/industri. >10 sideveje pr. km Bebyggelse: spredt km/t Bebyggelse: spredt. 70 km/t Tabel 2. Beskriielse af uejtvpe A-1. 1b7b3b4.b5.b6 UHT= 6,09.10 N.b UHT er uheldstætheden (person- og materielskadeuheld) og N er trafikmæng den (opgjort i ADT) og værdierne for b1 er angivet i tabel 1. Ved beregning af uheidstætheden med ovenstående model vil en strækning med en ADT på 4000, 50 km/t tilladt hastig hed, kørebanebredde på 5,0-7,5 m, 5-40 overkørsler pr. km, 0-5 sideveje pr. km, lidt parkering, beliggende i område med åben-lav bebyggelse have en forventet uheldstæthed på: UHT = 6,09 l ,25.0,83. l,000,75 1,001,58 1,0 Skal man tolke modelværdierne for f.eks. b4. antal sideveje pr. km. ses at uheldstætheden stiger jo flere sideveje, der er pr. km. Sammenlignes en stræk ning med 0-5 sideveje pr. km (værdi 0,75) og en strækning med >10 sideveje pr. km (værdi 1,25) fås en faktor 1,7 til forskel i uheldstætheden. Ligeledes har f.eks. strækninger beliggende i center område sammenlignet med strækninger i spredt bebyggelse en faktor 2,4 til for skel i uheldstætheden. Den ovenstående model har en forkla ringsgrad, der er over dobbelt så stor sammenlignet med en model, der kun bruger trafikmængden som variabel. I modelarbejdet er der endvidere beregnet modeller for personskadeuheld alene, dræbte og tilskadekomne, antal uheld i forskellige uheldssituationer og uheld med cyklister og knallerter. Gene relt viste det sig. at uheldstætheden bedst beskrives ud fra oplysninger om trafikmængden, randbebyggelsen. par keringsforholdene, antal let af sideveje og den tilladte hastighed. Et problem ved beregning af model lerne har været, at mange af de registre rede variable, der beskriver vejgeometri eller trafiktal. korrelerer indbyrdes. Det betyder, at variablerne ikke er uaftiængi ge. men at de til en vis grad beskriver samme forhold eller tilstand. F.eks. viser det sig, at variablen. der beskriver trafik ken (ADT), korrelerer med bla. antallet af kørebaner og skiltet hastighed. Lige ledes korrelerer kørebanebredden feks. med tilstedeværelsen af cykelfaciliteter. Dette betyder. at sikkerhedseffekten af en enkelt variabel ikke altid direkte kan aflæses af de beregnede værdier, men måske vil være et produkt af flere van ables indbyrdes korrelation. På trods af problemerne med korrele rende variable, er der i det efterfølgende givet et bedste bud på den sikkerheds mæssige effekt af de forskellige variab le. Effekterne er baseret på modelresul taterne.

19 8,5 uheld 6400 www vejtid. dk Dansk Vejtidsskrift 3/99 19 Trafikmængden Trafikmængden er den mest betydende faktor for uheidstætheden. Modellerne viser, at uheldstætheden afhænger af tra fikmængden opløftet til en potens på Ca. 0,8-1,0. For visse uheldshovedsituationer dog i området 0,4-2,0. Tilladt hastighed Strækninger med høj tilladt hastighed har som hovedregel lavere uheldsrisiko. Dette skyldes primært, at»høj hastig heds< bygader er af en højere sikkerheds standard. Den tilladte hastighed afhæn ger dog i høj grad af mange af de andre variable, og det betyder således, at det ikke bliver mere sikkert ved blot at sætte den tilladte hastighed op. Antal kørebaner Strækninger med kun i kørebane har flere uheld med køretøjer i samme retning end strækninger med 2 eller flere kørebaner. KØrebanebredde Strækninger med en kørebanebredde på 8 - m har tilsyneladende den laveste uheldsrisiko for de fleste typer uheld sammenlignet med strækninger, der har en kørebanebredde på 5-6 m, 6,5-7,5 m eller> 9 m. Hastighedsdæmpere Strækninger med fysiske hastigheds dæmpere har en højere uheldsrisiko, når det gælder eneuheld. Dette skyldes for mentlig. at der er flere ting at køre ind i. Antal overkørsler Sammenhængen mellem antal overkør sler og uheldsrisiko synes at være»u shaped«, dvs, at strækninger med enten ingen eller strækninger med mange over kørsler har lavest uheldsrisiko, mens strækninger med middel antal overkør sler er farligst. forretningsgader eller centergader, har klart højere uheldsrisiko end andre strækninger. Generelt gælder det: Jo tyn dere bebygget, jo lavere uheldsrisiko. Uheidstætheden for vejtyper i byområde Som en del af undersøgelsen er der for en række vejtyper i byområde beregnet uheldstætheden som funktion trafikmængden. I alt 9 vejtyper (A-I) er defi neret og er beskrevet i tabel 2. Figur i viser uheldstætheden for hver vejtype ved forskellige trafikmængder. Det skal bemærkes, at de viste vejtyper er base ret på et lille antal strækninger og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Dette gæl der især for vejtype A, B, C og D. Hele undersøgelsen er beskrevet nær mere i Notat 59 fra Vejdirektoratet:»Uheidsmodel for bygader. Del 2: Model for strækninger.x. Notatet er gratis og kan fås ved henvendelse hos Lone Sørensen , eller på Løwe e Antal sideveje Antallet af sideveje er en af de meget betydende variable, og modellerne viser generelt: Jo flere sideveje, jo højere uheldsrisiko. - Parkeringsforhold Strækninger, hvor parkering finder sted (ved kantsten eller afmærket båse). har den største uheldsrisiko. Dette gælder især for fodgængeruheld. uheld med køretøjer, der svinger ind på strækningen fra overkørsler eller sideveje, og - ikke overraskende med parkerede biler. Bebyggelse Randbebyggelsen er meget betydende for uheldsrisikoen, og her viser det sig bla., at strækninger, der kan klassificeres som Belægningsklinke, SPECIAL Fuldstændig svarende til den gode, gamle danske belægningsklinke af tegl. Klinken der giver Deres byggeri naturlig harmoni. Falkenlewe Belægnlngskllnke, SPECIAL er frost og syrefast. I bliver endnu smukkere ved daglig brug. I de naturlige farver er lige så holdbare som materialet. a1k.n1øwc LØNTOFT 9. Disse flotte klinker fås feks. i format: 205X100X52 mm og 215X106X52 mm i farverne: gul, gul m/spil, rødbrun m/spil, lysbrun m/brun og antracit. Se vor specialbrochure. Kontakt os og hør nærmere. Vi giver Dem gerne et uforpligtende tilbud. SØNDERBORG. TELEFON FAX

20 20 Dansk Vejtidsskrift 3/99 www vejtid. dk Aalborg opprioriterer den offentlige transport Udviklingen i privat bilismen i de større byer er blevet et stigende problem. Kødannelser ved især lyskryds har for længet rejsetiderne for bilisterne. Men kø dannelserne er også blevet et problem for den kollektive transport, der rammes af tilsva ren de forsinkelser. I Aalborg har man imidlertid valgt at gøre noget ved dette problem. Vil man have den stigende privatbilisme ind og ud af byerne reduceret, er det nødvendigt med et reelt alternativ til per sonbilen. Der er gennem årene gjort mange forsøg på at få bilisterne til at droppe bilen til fordel for den kollektive transport, men mange af disse forsøg har imidlertid ikke levet op til forventninger ne. Forbedringer hos den kollektive transport har derfor været en nødvendig hed for at få bussen til at være et godt alternativ til personbilen. En af de vigtigste faktorer hos pendle re og andre rejsende er tiden. Rejsetiden spiller en stor rolle, når det kommer til valg af transportmiddel. Derfor har man i Aalborg Kommune valgt at optimere køretiden på enkelte af byens busruter. Måden det er gjort på, er ved at give bus serne forkørseisret ved byens lyskryds. Busserne er forsynet med udstyr, der muliggør en prioritering ved lyskrydse ne, og på den måde kører busserne gen nem byen på en»grøn bølge< og undgår derved de store forsinkelser på grund af kødannelser ved krydsene. \ NI I. I II III Ruten serviceres af 15 bybusser, der på deres rute gennem Aalborg passerer 28 lyskryds. Prioriteringssystemets opbygning Det udstyr, som busserne er forsynet med. At Jan Andersen, INFOCOM Systems AIS NIM Hos køreledelsen i Aalborg kan man hele tiden filge bussernes aktuelle positioner pc digitale kort. vhfiuhf består af en buscomputer og en chauffør terminal. Buscomputeren er en modulær opbygget computer, der indeholder et GPS modul samt en dataradio. Buscomputeren modtager hele tiden bussens aktuelle positioner. Bussens posi / / GPS pji iii Prioritering på linie 10 og 11 Prioriteringssystemet, som INFOCOM har leveret til Aalborg Kommune, er i drift på linie 10 og II, som kører gennem midtby en af Aalborg på en nord-/sydgående rute. Ruten omfatter blandt andet nogle af de mest trafikerede indfaldsveje til Aalborg. Radio Netværld Controller AVL Server Til prioriteringssvstemnet i Aa/borg anvendes GPS og radiobaseret kommunikation til at mnuliggøre prioriteringen af tmfiklvsene.

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer November 2014 side 1 Valgplakater på vejareal Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget en ændring af lov

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Tema: Politikområde: Investeringer, Effektiv administration, Strukturtilpasninger eller Tværgående prioriteringsforslag Trafik Beskrivelse:

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Regulativ for ophængning af valgplakater

Regulativ for ophængning af valgplakater Regulativ for ophængning af valgplakater Retningslinjer for ophængning af valgplakater på kommunens vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg og folkeafstemninger. Marts 2014 side 1 Retningslinjer

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015 Borgergruppe i Køge Bugt kommunerne: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Solrød Folketingets Transportudvalg www.trafikstoej.dk post@trafikstoej.dk Dato 25.januar 2015 Vedr.: Statens indsats

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Vejdirektoratet DANBRO+ Modul 6 / Undermodul 6.1 VEJDIREKTORATET 2. FORMÅL OG ANVENDELSE 3

Vejdirektoratet DANBRO+ Modul 6 / Undermodul 6.1 VEJDIREKTORATET 2. FORMÅL OG ANVENDELSE 3 VEJDIREKTORATET DANBRO+ Modul 6 / Undermodul 6.1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. FORMÅL OG ANVENDELSE 3 3. TEKNISK BESKRIVELSE INPUT AF DATA 4 3.1 Generelt 4 3.2 Hændelseskategorier 4 3.3 Input

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013 41 fremmødte 1. Valg af dirigent K140. Vælges enstemmigt Dirigenten takker for valget og konstaterer at generalforsamlingen

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere