Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati"

Transkript

1 Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati Demokrati kan betyde styre ved folket eller styre for folket. Det første begreb betegner en bestemt procedure, karakteriseret ved at folket deltager i beslutningsprocessen; temaet er her beslutningens struktur og spørgsmålet er hvordan der styres. Det andet begreb betegner at styrets beslutninger har et bestemt indhold, nemlig at de sigter mod at varetage folkets interesser; temaet er beslutningernes funktion eller intention, så spørgsmålet er her hvorfor der styres. Jeg kalder det første begreb proceduralt demokrati, det andet intentionalt demokrati De fattiges styre: Flertalsstyre Fra Aristoteles og helt frem til midten af 1800-tallet betød 'demokrati' overvejende (Rousseau undtaget) de fattiges styre, men da de fattige udgjorde det store flertal var dette reelt ensbetydende med flertalsstyre. Formelt kan det tænkes at de fattige styrer i de riges interesse eller de rige i de fattiges interesse, men den mulighed så alle bort fra; demokratiets særkende var derfor at der regeredes i de fattiges interesse, dvs. vi har at gøre med intentionalt demokrati. Den nærmere procedure spillede en ringe rolle indenfor denne tradition, jvf. fx Aristoteles' begrebsbestemmelse, hvor man leder forgæves efter overvejelser om afstemning, endsige ideer om lige politisk indflydelse for alle; personlige politiske rettigheder var et ukendt begreb. Hvis demokrati er en politisk struktur eller procedure, er det er åbent spørgsmål hvilke områder proceduren finder anvendelse på: Omfatter demokratiet den økonomiske sfære? i hvilken udstrækning skal personlige anliggender reguleres demokratisk? osv. Men hvis demokrati er bestemt intentionalt er dets domæne allerede bestemt, og når formålet nærmere bestemt er at varetage de fattiges interesser er det dermed sagt at økonomiske spørgsmål er indbegrebet i demokratiet, og vel at mærke på den måde at de fattige styrkes i forhold til de rige, hvilket må betyde økonomisk udligning. I vore dage begriber vi gerne demokrati som politisk lighed, og som sådan kan denne styreform - hvis flertallet ønsker det - være et middel til at skaffe mere økonomisk lighed, men for tidligere tider var denne opdeling i politik og økonomi for det første fremmed, og hvis vi applicerer skellet må vi - for det andet - snarere sige at økonomisk lighed dengang havde prioritet over politisk lighed. 79

2 Endelig: Når demokrati er de fattiges styre, er demos pr. implikation bestemt som underklassen, i modsætning til overklassen; de rige forstås ikke som en del af folket, men som i modsætning til dette. Heri ligger at de rige ikke tænktes som et mindretal, der havde krav på beskyttelse, endsige politiske rettigheder. Det er klart at kommunismens demokratibegreb ('proletariatets diktatur') ligger i forlængelse af denne tradition. Dette er den proletariske demokratimodel Idealistisk demokrati: Politisk lighed I takt med at individualismen og humanismen vinder frem bliver det muligt at opfatte alle mennesker som tilhørende én kategori, der omfatter alle stænder og klasser; 'folket' udvides fra at være de fattige til at være alle. Hvad der er godt for en bestemt gruppe er (sær)interessen, men hvad der er godt for alle er den fælles interesse, det Gode Samfund, Jakobinernes dyd, Rousseau's Almenvilje, kort sagt: moralen. Dét er hvad politik handler om for Kant og Rousseau. Sidstnævntes demokratibegreb er idealistisk, og den store fjende er de økonomiske privatinteresser og fraktionernes splittelsesforsøg; altså med andre ord de virkelige mennesker med deres virkelige kampe. Som nævnt i Kapitel 36 går denne moralske politik-opfattelse tilbage til Aristoteles, der jo afviste demokrati (= fattigmandsstyre) grundet hans foragt for økonomien og dens materielle særinteresser. Forskellen er blot at Rousseau har annekteret ordet demokrati for sit idealistiske projekt, mens Aristoteles foretrak ordet politeia. Det nye demokratibegreb er stadig intentionalt, blot ligger formålet nu i idéernes verden. Beslutningsprocessen er underordnet beslutningen, for hvis folket - nu hele folket - når frem til et forkert (umoralsk) resultat, tøver Rousseau ikke med at diskvalificere den demokratiske procedure. Demokrati qua Almenviljens virkeliggørelse har ikke meget med flertalsvalg at gøre. Denne logik finder vi fuldt udfoldet hos Rousseau, men samme tendens finder vi hos Stuart Mill, med hans vægtning af stemmerne til fordel for de dannede, hans program om at opdrage befolkningen til indsigt i det fælles bedste og hans modvilje mod at én fraktion eller klasse dominerer politikken. Så vidt er det svært at se berøringspunkter mellem det idealistiske og det moderne demokratibegreb. Men Rousseau og Kant har bidraget med én, helt fundamental idé, nemlig idéen om politisk lighed. Der er ikke en minoritet af dannede og kloge, som har særlig indsigt i moralske og 80

3 dermed politiske spørgsmål; her er vi alle lige. Rousseau er opmærksom på at vi alle kan være dumme, heraf de undertrykkende aspekter i hans teori, mens Kant mere optimistisk ser at vi alle kan være moralsk kloge, uden at han dog drager den oplagte konsekvens, nemlig at vi alle bør have et ord at skulle have sagt i politik. I den 1.formulering af det kategoriske imperativ er vi lige som subjekter, som beslutningstagere, så hvorfor ikke indenfor politik? Set fra en moderne vinkel bidrager det gamle, materialistiske demokratibegreb med kravet om at flertallet - ikke mindretallet - skal bestemme. Idealismen bidrager med idéen om lige politisk indflydelse Liberalt demokrati: Politisk frihed Udgangspunktet er Locke's idé om at privatejerne indgår en kontrakt om i fællesskab at beskytte deres ejendom og alles personlige frihed. For en moderne betragtning er dette ikke demokrati, snarere et oplyst mindretalsdiktatur. I takt med at arbejderbevægelsen udvikles og underklassen vokser sig stærk, kommer demokratiet på dagsordenen. Kan liberalismen og borgerskabets interesser forenes med flertalsstyre? Det var spørgsmålet, og det klassiske svar var som bekendt natvægterstaten, hvor politisk demokrati gøres ufarligt for den herskende klasse, fordi økonomien exkluderes fra politikkens domæne ved at privatejendomsretten ophøjes til en ukrænkelig menneskerettighed, hvis forsvar er demokratiets fornemste opgave. Når disse grænser og dette formål er på plads, er demokratiet acceptabelt. Problemet er her at der ikke er nogen grund til at tro at underklassen, hvis den efter et indført flertalsstyre får magten, accepterer en sådan model. Vi har set at liberalismens teoretikere kæmper med at finde en formel, der løser dette problem. Bentham kan ikke forestille sig at et virkeligt flertalsstyre kan true den private ejendom, men opstår der en modsætning er der ingen tvivl om hans prioritering (Kapitel 36.6); og Stuart Mill's model vil forhindre at de brede masser overtager styret, samtidig med at han tilskynder til at de inddrages på et mindre farligt nivo og samtidig med at han accepterer en mere aktiv stat. Vi har også set, hvordan nyere liberalt orienterede tænkere har tacklet problemet: Hayek, der dels vil begrænse folkeflertallets kompetence, dels udelukke ikke-privatejere fra politisk indflydelse for så vidt som politikken vedrører økonomiske interesser; Buchanan, der generelt er skeptisk overfor politisk tvang og specielt overfor princippet om flertalsvalg; og Riker, der ser politikkens - 81

4 dermed demokratiets - funktion som rent negativ, nemlig at beskytte mod tyranner. Ovenfor har jeg lagt vægt på spændingsforholdet mellem demokrati og liberalisme. Det finder jeg er den største del af historien, fordi demokratiets særkende er flertalsvalg baseret på politisk lighed, ikke frihed, mens liberalismens grundværdi er frihed, ikke lighed (dette begrundes nærmere i næste kapitel). Men det er ikke hele historien, eftersom demokrati forudsætter politisk frihed, herunder ikke mindst friheden til at ytre sig som man vil. Kant lagde det filosofiske fundament for denne idé. Den humanistiske formulering af det kategoriske imperativ peger ganske vist i retning af intentionalt demokrati med én politisk sandhed, hvilket principielt udelukker uenighed og fremstiller énstemmighed som en dyd; denne sandhed er den humanistiske idé om at alle mennesker skal behandles ligeligt, altså en version af substantiel lighed. Men holder vi os i stedet til den 1.formulering, er vi frie til at være uenige (og skal blot være konsistente); det tilsiger politisk frihed. Liberalismen - ikke mindst Stuart Mill - har generelt argumenteret for at disse frihedsrettigheder gælder for alle; derfor kan flertallet ikke fratage mindretallet dets stemmeret eller i øvrigt give det mundkurv på. Dette er et essentielt element i moderne demokratiforståelse, og et element som ikke findes i hverken det proletariske demokratibegreb eller i Rousseau's version af idealistisk demokrati. Forholdet mellem de tre demokrati-modeller kan nærmere bestemmes ved at betragte demokratiets (politikkens) subjekt og de interesser eller idealer som regeringsformen skal tilgodese. I den proletariske model er subjektet de fattige og styrets mål er at virkeliggøre deres interesser. I den idealistiske model er subjektet det ideelle eller moralske menneske og sigtet er det Gode Samfund. I den idealtypiske liberale model - hvormed jeg især mener at jeg ser bort fra Stuart Mill's idealistiske side - er vi atter kommet ned på jorden, til det faktiske menneske, men denne gang ikke socialt og klassemæssigt bestemt, men således som liberalismen ser det, altså det asociale, selviske individ. Hvor Rousseau og Kant vil skelne mellem økonomiens materialistiske og politikkens idealistiske subjekt, insisterer liberalismen på at mennesket er ét. Dette menneske er privatejeren, med alle de friheder der er knyttet til hende. Det er dette menneske, der er politikkens subjekt, og 82

5 det er dette menneskes (fælles)interesse i størst mulig frihed overfor samfundet som demokratiet skal varetage. Vi har set de to problemer, som en sådan model indebærer, nemlig dels at det ikke er klart hvorfor demokrati (snarere end roterende eliter) skulle være den bedste garanti mod undertrykkelse, dels at det er inkonsistent at udnævne det selviske individ til vælger, altså subjekt i demokratiet (Downs). Dette er den idealtypiske liberale demokratimodel, eftersom politikken og demokratiet her er subsumeret under den liberale fundamentalværdi, individuel frihed. Moderne fundamentalistiske (neo)liberale som Hayek og - især - Buchanan holder fast heri. Mere moderate liberale har i traditionen fra den socialliberale Stuart Mill accepteret, at også ikke-privatejere har politisk indflydelse, og at politikken griber omfordelende ind i økonomien og for så vidt krænker privatejendommen. Det indebærer at demokratiets subjekt udvides fra privatejeren til alle. Denne udvidelse har ligget latent i liberalismen, fra Locke og fremover, fordi frihedsrettighederne har været knyttet til mennesket, uafhængigt af om det er rigt eller fattigt. Lad os endelig spørge om den liberale demokrati-model skal klassificeres som procedural eller intentionel. Overordnet ligger det i individualismen og liberalismen at samfundet, dermed politikken og den demokratiske styreform, er uden egenværdi, men et middel for individerne. Den demokratiske procedure skal generere beslutninger til gavn for individerne. For så vidt er det liberale demokrati intentionalt. Men liberale definerer ikke demokrati ud fra dette formål. De definerer det altovervejende som en metode, en procedure, der er neutral mht. beslutningernes indhold og dermed foreneligt med ethvert sigte. En sådan neutralitet bliver naturligvis lettere at hævde i takt med at det politisk bestemmende 'folk' udvides fra privatejerne til alle. For så vidt er det liberale demokrati proceduralt. De to betragtninger kan måske sammenfattes derhen at for liberale er demokrati en procedure, men begrundelsen for eller legitimeringen af denne procedure ligger udenfor den selv, nemlig i hvilken udstrækning den formår at optimere virkeliggørelsen af individernes præferencer. Men gør proceduren det? Det er det, Arrow (og andre) satte spørgsmålstegn ved. 83

6 40.4. Arrow: Mod proceduralt demokrati Arrow giver intetsteds en udtrykkelig definition af sit demokratibegreb, men af sammenhængen - især den jævnlige modsætning til diktatur - er det klart at begrebet er proceduralt. I hans modeller betyder demokrati flertalsvalg, baseret på lige politisk indflydelse (én stemme til alle voksne). Vi har set at Arrow's vælger kan have ethvert motiv, dermed enhver karakter, fra énøjet selviskhed til ophøjet moralsk stræben. Det kan stræbe efter den snævre privatinteresse, det Gode Samfund eller noget herimellem. Umiddelbart skulle man tro at en procedure, hvor alle kan give udtryk for deres mening og hvor alle tæller lige, måtte give det resultat, der bedst er i overensstemmelse med folkets ønsker, men Arrow viste at der kan være en 'fallacy of composition' fra de enkelte til helheden. Derfor er det muligt at en velvillig diktator, med kendskab til alles præferencer, bedre end flertalsvalg kan sikre et optimalt resultat. Hvis demokratiet skal hente sin normative begrundelse i beslutningernes indhold, opstår en legitimitetskrise. Derfor var Arrow foruroliget: måske er der ingen gode argumenter imod diktatur? Vi har set hvordan Riker reagerede på problemet ved at nedskrive forventningerne til demokratiet; når demokratiet ikke kan virkeliggøre en almen interesse, bestemt gennem aggregering af de individuelle præferencer, må vi nøjes med det rent negative mål, nemlig at afsætte 'offending governments'. Selv drager jeg en anden konklusion. Arrow har vist at det ikke er muligt at give en rationel begrundelse for den demokratiske beslutningsproces, når standarden for rationalitet er at det sociale valg stemmer overens med de individuelle/personlige valg. Da den demokratiske procedure ikke kan begrundes og legitimeres af noget udenfor sig selv, må demokratiets værdi findes i selve proceduren, uanset de resultater den leder til. Demokratiets værdi er ikke afledt af det menneske, som beslutningerne handler om og som de skal tilfredsstille, men af det menneske, der er subjekt for disse beslutninger. Demokratiets værdi er knyttet til den sociale person, der på lige fod med de andre deltager i beslutningsprocessen; i skikkelse af demokrati har samfundet en værdi i sig selv. Så vidt er begrundelsen for proceduralt demokrati - styre ved folket - rent negativ, nemlig baseret på at intentionale begrundelser er ufremkomme- 84

7 lige. I næste Sektion søger jeg at give en positiv begrundelse. Det proletariske, idealistiske og liberale demokratibegreb hævder hhv. flertalsvalg, politisk lighed og politisk frihed som demokratiets essens. I Kapitel 41 bliver opgaven nærmere at afklare forholdet mellem disse 3 bestemmelser. NOTER 1. Hos Claude Ake (1995: 36f) finder vi et nutidigt udtryk for denne demokratiopfattelse. Med udtrykkelig reference til Aristoteles skriver han at "the demos who rule.. can be seen as the masses as opposed to the elite, as a numerical majority who are also the lower stratum economically". Dette demokrati sættes i modsætning til liberalt demokrati: "Liberal democracy is different from democracy even though it has significant affinities to it, such as government by the consent of the governed, formal political equality, and inalienable human rights including the right to political participation. However, it is markedly different. Instead of emphasizing the collectivity, liberal democracy focuses on the individual and her inalienable rights; it substitutes government by the people with government by consent of the people. For the sovereignty of the people it substitutes the sovereignty of the law. Instead of emphasizing universality, it celebrates specificity, even placing its claims above those of the collectivity. In the final analysis, liberal democracy repudiates the very essence of democracy, namely popular power.... Also, it was appealing to the privileged by virtue of the fact that it guaranteed the rights, most significantly the property rights, of the individual against the will of the majority". Alt hvad der for Lord Acton (sammenlign citatet i Kapitel 36.7) er falskt demokrati er for Ake sandt demokrati, og vice versa. 85

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres

Læs mere

Sektion L. Demokratiets begreb

Sektion L. Demokratiets begreb 86 Sektion L. Demokratiets begreb Sigtet i denne sektion er at give en systematisk fremstilling af demokratiets begreb. Efter teorikritikken i forrige Sektion vasker vi tavlen ren og begynder forfra. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 43. Demokratiets værdi

Kapitel 43. Demokratiets værdi Kapitel 43. Demokratiets værdi 43.1. Indledende Hvorfor er demokrati værdifuldt? Hvad er den normative begrundelse for demokrati? Oftest besvares dette spørgsmål ved at forfatteren giver en abstrakt analyse

Læs mere

1. Indledning. 1.1.Problemformulering

1. Indledning. 1.1.Problemformulering 1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Kapitel 37. Idealistisk demokrati

Kapitel 37. Idealistisk demokrati Kapitel 37. Idealistisk demokrati 37.1. Indledning Sålænge demokrati betyder de fattiges styre, og såfremt der ikke er forskel mellem styre ved og og for de fattige, bliver demokratiets mål at varetage

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det foranderlige samfund

Det foranderlige samfund Det foranderlige samfund Preben Etwil-Meyland Det foranderlige samfund Frydenlund Det foranderlige samfund 1. udgave, 1. oplag, 2005 Forfatteren og Frydenlund ISBN 87-7887-313-4 Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?« »Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Jeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen:

Jeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen: Spørgsmål 1 Redegør ud fra primærteksterne for henholdsvis Platons, Adam Smiths og Marx opfattelse af økonomi. I forlængelse heraf ønskes en sammenlignende diskussion af de tre økonomiske teorier. Tilgang

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen Â

Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen  Indholdsfortegnelse: Oversigt Indledning  Bog 1. Privatejendom Sektion A. Privatejendommens begreb Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling MEDBORGERSKAB ANNO 2015 Verdensborger Stats- og unionsborger Medborger Medmenneske Mig selv STATS- OG MEDBORGERSKAB 1776 STATS- OG MEDBORGERSKAB 2015 STATSBORGERSKAB MEDBORGERSKAB Juridiske rettigheder

Læs mere

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Kapitel 38. Demokratiet i markedets optik

Kapitel 38. Demokratiet i markedets optik Kapitel 38. Demokratiet i markedets optik 38.1. De to problemer i liberal demokratiteori Vi så i Kapitel 36 at liberalismens politiske stamfædre - Locke, Stuart Mill og Lord Acton - dårligt kan betegnes

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen

Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer

Læs mere

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Kapitel 24. Skitse til en normativ socialistisk teori

Kapitel 24. Skitse til en normativ socialistisk teori Kapitel 24. Skitse til en normativ socialistisk teori 24.1. Indledende En normativ socialistisk normativ teori er ifølge sagens natur ikke 'rigtig' eller 'forkert'. Kriterierne for en god teori må i stedet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk.1. Næsgaard Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Med

Læs mere

SLINGER I VALSEN. - Det repræsentative demokratis tilstand i Lejre. Sambas 1. semester, efterår 2005 Vejleder: Peter Mølgaard Nielsen.

SLINGER I VALSEN. - Det repræsentative demokratis tilstand i Lejre. Sambas 1. semester, efterår 2005 Vejleder: Peter Mølgaard Nielsen. SLINGER I VALSEN - Det repræsentative demokratis tilstand i Lejre Sambas 1. semester, efterår 2005 Hus K 1.2 Vejleder: Peter Mølgaard Nielsen Udarbejdet af: Kaare Dybvad Lasse Hjort Oetzmann Anita Marlene

Læs mere

Interview med Alain de Benoist

Interview med Alain de Benoist - foretaget af Søren Hviid Pedersen I hvilken forstand kan det nye højre betragtes som alternativ til den traditionelle modstilling mellem højre og venstre? Hvor ser du de fornyende sider i det nye højre?

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 1 Safe Harbour Statement This presentation may contain forward-looking statements, including statements about our expectations of the

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt salg By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital 235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres

Læs mere

Stereotypen som magtmiddel af Mogens Lilleør, 1998

Stereotypen som magtmiddel af Mogens Lilleør, 1998 Stereotypen som magtmiddel af Mogens Lilleør, 1998 Sygdommen - eller den mislykkede dialog Et ofte hørt ønske eller krav går på, at man - de voksne, sagsbehandleren, lægen, medmennesket - skal være mere

Læs mere

Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol.

Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol. Det etisk gode Jonhard Jógvansson, stud. theol. Hvad er det etisk gode? Der er givet mange forskellige svar på dette spørgsmål op igennem tiderne. I denne artikel har jeg valgt at koncentrere mig om tre

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Vi forlader nu den økonomiske teori, der var genstanden i Bog 2 og 3, og vender os til den politiske teori. Ligesom i Bog 1 er temaet en bestemt

Vi forlader nu den økonomiske teori, der var genstanden i Bog 2 og 3, og vender os til den politiske teori. Ligesom i Bog 1 er temaet en bestemt BOG 4: DEMOKRATI Vi forlader nu den økonomiske teori, der var genstanden i Bog 2 og 3, og vender os til den politiske teori. Ligesom i Bog 1 er temaet en bestemt juridisk-politisk institution, dér privatejendommen,

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli 2006 -- Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre,

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Danskernes reaktion påde norske retningslinjer

Danskernes reaktion påde norske retningslinjer Danskernes reaktion påde norske retningslinjer Lars Merinder: psykiater, ph.d. og daglig leder i videnscenter for rusmiddelpsykiatri Lotte Sønderby: psykolog og mpa. Konstituteret formand i Dansk Fagligt

Læs mere

Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør

Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør 1 Min ret eller mit medansvar? af Mogens Lilleør Jeg så engang for efterhånden længe siden en film af instruktøren Elia Kazan, jeg tror den hed 'Den vilde flod'. Jeg husker ikke alle detaljer, men nok

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 Gud lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Din bror er kommet.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

I would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson

I would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson Kapitel 6 Ret til forskel I would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson 49 50 Ret til frihed Kapitel 6...

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger Temadage om sundhed d. 10. og 25. september Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger Sundhed er tema i 28 gamle helhedsplaner (LBF 2011-2014

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår

Læs mere