Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk"

Transkript

1 VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den viden og disse kompetencer uudtalte. Det er derfor vigtigt at få det frem i lyset. Et af målene i Ny Nordisk Skole er netop at: Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis, hvorfor det her kan være interessant at finde metoder til at fremme respekt for professionel viden og praksis. Aktionslæring er her relevant, da undersøgelser har vist, at metoden kan være med til at styrke professionel viden, identitet og autonomi (Pedersen m.fl. 2010). Aktionslæring giver jer mulighed for at udvikle den pædagogiske praksis ved at fokusere på konkrete situationer i hverdagen. Med udgangspunkt i et særligt udvalgt fokusområde lægger aktionslæringsmetoden op til, at I eksperimenterer med, observerer og reflekterer over praksis. I aktionslæring kan I søsætte lærerige eksperimenter og undre jer metodisk over hverdagens aktiviteter. Dette kan åbne nye døre for tilrettelæggelse af praksis og skabe praksisnær viden om samt erfaring med at udvikle det daglige arbejde på jeres skole/institution. Ideen med aktionslæring er således, at I udvikler praksis i praksis, og at I gør jer nye erfaringer samt lærer af praksis ved at reflektere over det, I allerede gør. Metoden adskiller sig dermed fra almindelige kurser, hvor det kan være svært at overføre den teoretiske viden til praksis. Aktionslæring bliver således en form for professionsudvikling og efteruddannelse, hvor der er kort fra ord til handling. Hvordan kan man arbejde med aktionslæring? Der er mange forskellige måder at gå til arbejdet med aktionslæring. Her beskrives en model, hvor arbejdet inddeles i fem faser: 1. Formulering af forundring: Forundringen tager udgangspunkt i jeres egen praksis. 2. Iværksættelse af aktion: Med udgangspunkt i forundringen, igangsætter I små, konkrete aktioner (eksperimenter) i praksis. Ofte er det de jordnære tiltag, der får størst effekt, fordi den læring, der finder sted i forbindelse med hverdagens rutiner og vaner, tit er den mest brugbare.

2 3. Iagttagelse af aktioner: I udfører systematiske iagttagelser ud fra i forvejen bestemte observationspunkter, således at jeres observationer bliver fokuserede. 4. Den reflekterende samtale: I 'den reflekterende samtale' analyserer og reflekterer I, med hjælp fra en konsulent, over jeres gennemførte aktion. Målet med samtalen er at dele erfaringer, blive bevidst om egen og andres viden og ikke mindst at udtænke nye handlemuligheder for praksis. 5. Bearbejdning af erfaringerne: Her bearbejder I processen ved enten mundtligt eller skriftligt at evaluere udviklingsprocessen. Efter den reflekterende samtale og den efterfølgende bearbejdning er aktionslæringen ikke slut. Ideen er, at processen fortsætter, så I kan anvende og videreudvikle de erfaringer, I har fået ved første aktion i endnu en runde med forundring, aktion, observation, refleksion, ny aktion osv. Det systematiske arbejde, som aktionslæring lægger op til, kan fungere som en ramme for at udvide bevidstheden om vores grundlæggende pædagogiske antagelser og normer. Metoden fordrer et specifikt skærpet fokus på en udvalgt del af praksis, nogle særligt udvalgte observationspunkter samt et skarpt og systematisk fokus under refleksionen. Aktionslæring kan således være et bud på en metode, hvormed I selv kan være med til at styrke professionerne ved at få den viden og kompetence frem, som I allerede bruger og har, men ikke altid sætter ord på. Eksempler på forundringer til aktionslæring: Overgange fra børnehave til skole Nogle pædagoger og lærere fra henholdsvis en børnehave og en skole, der er placeret på samme matrikel, har gennem noget tid talt om, hvordan de kan hjælpe børnene i overgangen fra børnehave til skole. Det har været en udfordring at blive helt skarpe på, hvad børnene har brug for og hvad det kræver af de voksne.

3 Gennem et aktionslæringsforløb, hvor det tværprofessionelle samarbejde er et overordnet mål, undersøger de, hvordan skiftet kan blive mere flydende og hvordan både pædagoger og lærere, kan forberede børnene på tiden i skolen. Begge faggrupper har på forhånd nogle ideer til, hvad børnene har brug for, men for at blive klogere på børnenes perspektiv, interviewer de både børn fra 0. klasse og fra børnehavens storbørnsgruppe. Denne viden bruger de til at iværksætte aktioner. Aktionslæringsforløbet bliver ikke alene et projekt om at gøre børnenes skift mellem institutionerne mere flydende, men også en anledning til at få øje på, hvordan de i det hele taget, at kan bruge hinandens ressourcer i hverdagen. Ved at de to faggrupper får mulighed for at observere hinanden i samspillet med barnet, får de øjnene op for hinandens ressourcer i arbejdet med børnene. Feedback former og målrettet undervisning I fjerde klasse har et lærerteam besluttet at fokusere på, hvordan de kan arbejde med forskellige feedbackformer i undervisningen. De ønsker at udvide deres repertoire samt undersøge, hvilken betydning de forskellige former har for børnenes motivation og læring. Lærerne har en hypotese om, at for at de kan arbejde hensigtsmæssigt med feedback, er det vigtigt, at intensionerne med den konkrete læreproces er klar og at der opstilles tydelige mål for børnenes læring. Derfor er deres første mål, at undervisningen skal gennemføres ift. nogle klare og overskuelige mål. Ud fra dette ståsted, kan de arbejde videre med feedbacken og det at reducere afstanden mellem der, hvor den enkelte elev befinder sig, og det sted, hvor de skal hen. Lærerne lader sig inspirere af John Hatties forskning omkring feedbackprocesser, hvilket bliver en anledning til at undersøge, hvordan feedback virker alt efter om, det gives på opgaveniveau, procesniveau eller selvreguleringsniveau. De eksperimenterer også med, at det ikke kun er lærerne, der skal give eleverne feedback, men også omvendt. Case 1: Den gode fællessamling Forundring I den integrerede institution Sandkassen har det gennem mange år været en fast tradition at afholde fællessamling for hele børnegruppen hver fredag. Personalet har holdt fast i traditionen, men flere har gennem de sidste par år givet udtryk for dalende interesse for fællessamlingen samt en oplevelse af, at disse fællessamlinger ikke længere gav mening. Derfor er flere pædagoger i institutionen begyndt at overveje, hvad de får ud af at holde fællessamlingen, og hvorfor de egentlig holder den. Pædagogernes første forundring har derfor et undersøgende aspekt og lyder således: Hvorfor holder vi fællessamling? Hypotese Det er pædagogerne i Sandkassens hypotese, at en nærmere undersøgelse af begrundelserne for fællessamlingen i institutionen vil klargøre den pædagogiske værdi af fællessamlingen. Derudover mener

4 pædagogerne, at en undersøgelse (i fald fællessamlingerne ønskes bibeholdt) må være et godt udgangspunkt for den videre kvalificering af fællessamlingsseancerne. Yderligere taler pædagogerne i institutionen om, at hvis de pædagogiske argumenter og værdierne bag fællessamlingen er tydelige, er det også lettere for hele personalegruppen at støtte op om den gode praksis, når det gælder samling. Aktioner Som led i første aktion udarbejder pædagogerne en liste med hovedingredienser til den gode fællessamling samt et spørgeskema til personalegruppen. Listen med hovedingredienser laves på baggrund af en drøftelse med følgeforskeren, hvor pædagogernes iagttagelser, erfaringer samt teoretiske perspektiveringer inddrages. Det er pædagogernes intention, at spørgeskemaundersøgelsen og deres bud på hovedingredienserne skal bruges til at videnbasere behovet for at udvikle fællessamlingerne samt give input til, hvordan fællessamlingerne kan kvalificeres. I spørgeskemaet bliver kollegaer bl.a. bedt om at forholde sig til følgende hovedingredienser i den gode fællessamling: - Både børn og voksne skal være aktive - Der skal være krop + bevægelse - Kendte sange - En rød tråd I spørgeskemaet og på et personalemøde opfordres pædagogernes kollegaer bl.a. til at komme med input på baggrund af følgende spørgsmål: - Hvordan definerer vi, at et barn deltager i et socialt fællesskab? - Hvilke øvrige pædagogiske tiltag ved fællessamlingen sigter mod at styrke børnenes deltagelse i sociale fællesskaber? - Konkrete mål for børnenes deltagelse i sociale fællesskaber under fællessamlingen? På baggrund af viden fra spørgeskemaerne og diskussionerne på personalemødet arbejder pædagogerne videre med at kvalificere fællessamlingerne. Ud fra forundringen: Hvordan kan vi skabe bedre forudsætninger for at understøtte de sociale kompetencer / fællesskabsfølelsen til vores fællessamling? Der planlægges en række aktioner og nye eksperimenter, som skal bidrage til kvalificering af

5 fællessamlingerne. Pædagogerne tager forskerbrillerne på og iagttager børnenes samspil, roller og reaktioner, de iagttager kolleger og sig selv, læser artikelmateriale osv. Iagttagelser, refleksioner og bearbejdning Pædagogerne mødes til reflekterende samtaler med følgeforskeren, hvor følgeforskeren har mulighed for at deltage som observatør til fællessamlingerne eller se på videomateriale, der illustrerer aktioner, som er gennemført ved fællessamlinger, hvor følgeforskeren ikke har været til stede. Iagttagelser og erfaringerne samles op og bearbejdes i den reflekterende samtale, hvor der på baggrund af refleksioner og perspektivering også planlægges nye aktioner. Som led i bearbejdningen af erfaringerne fra aktionslæringsforløbet udarbejder pædagogerne på et af de sidste møder en tjekliste, som bliver en slags guideline til personalet. Tjeklisten inkluderer de gode ingredienser til fællessamlingen, men listen er blevet justeret og forfinet undervejs, og inkluderer nu også punkter vedr. planlægningsprocedurer m.m.. Case 2: Krop, musik og bevægelse som vej til gode sociale kompetencer Forundring I SFO en Snurretoppen er der temauge om krop, musik og bevægelse, og det indgår i det daglige arbejde på alle mulige måder. Alle fælles aktiviteter hører under temaet, og børnene kan selv være med til at udtænke lege samt lærings- og udviklingsaktiviteter og udvide dagens program. Men det er ikke alle børn, der deltager lige aktivt eller virker lige interesserede i programmet. To pædagoger har særligt fokus på en mindre drengegruppe, som ikke altid kan koncentrere sig om sociale aktiviteter og har svært ved at indgå i fællesskabet. Sammen med en aktionslæringskonsulent taler pædagogteamet om, hvordan de kan koncentrere deres arbejde i temaugen om at udvikle drengenes sociale kompetencer. I fællesskab undrer pædagogteamet sig over følgende: - Hvordan kan vi i temaugen arbejde med at bruge krop, musik og bevægelse til at udvikle drengegruppens sociale kompetencer? Aktioner I samtalen forsøger de at undersøge, hvornår drengene er glade og hygger sig, hvornår de viser frustrationer, og hvordan pædagogteamet kan gribe situationen an. Det bliver klart, at drengene typisk har sværere ved at holde fokus og tage aktiviteterne alvorligt, hvis der er for mange børn på én gang. Pædagogerne fortæller også, at alle drengene er glade for musik, men ikke alt slags musik og slet ikke når de får besked på at arbejde med noget bestemt. Pædagogerne planlægger derfor følgende aktioner: 1. Drengene indgår i en lille projektgruppe, hvor de skal arbejde intensivt med musik og bevægelse ud fra musik, de selv vælger.

6 2. Igennem projektarbejde skal de se, lytte og tale om musikken, bevægelser og kropssprog, og de skal vælge, hvordan de gerne vil arbejde med det f.eks. lære at spille et instrument, lave en musikvideo, skrive teksten til et nummer eller lave et idolblad. 3. De skal sammen med resten af SFO en præsentere deres arbejde og erfaringer i en workshop. Inden arbejdet går i gang, skriver pædagogteamet ned, hvordan de forestiller sig at se tegn på, at drengenes sociale kompetencer udvikler sig. Det bliver klart, at temaet om krop, musik og bevægelse mest indgår som et arbejdstema. Succeskriteriet er derfor sat i forhold til, hvordan drengene indgår i en samarbejdsrelation - det er altså drengenes sociale kompetencer, der er hovedfokus. Iagttagelser Undervejs i temaugen bliver pædagogerne i teamet tildelt forskellige roller nogle gange skal den ene være mest aktiv i arbejdet med drengene, og den anden observerer. Andre gange omvendt. Men uanset hvem der gør hvad, har de nøje bestemt, hvad de skal fokusere på, således at deres iagttagelser er målrettede. Nogle gange optager de også aktionerne på video, så de efterfølgende kan se optagelserne igennem og reflektere over dem sammen. På forhånd har de fået forældrenes tilladelse til at filme drengene. Pædagogerne havde følgende observationspunkter: - Hvordan arbejder drengene, fanger projektet dem, er de irriterede, arbejder de sammen, viser de engagement? Er de anderledes end normalt? - Har temaet en virkning på dem? Hvilken betydning har det, at de selv har indflydelse på indhold og form? - Hvordan støtter de voksne op om udvikling af drengenes sociale kompetencer? Refleksioner Med udgangspunkt i observationerne taler pædagogerne om deres arbejde. De reflekterer systematisk over, hvad der skete og hvilken betydning det har haft for drengenes sociale kompetencer. De taler også om, hvordan det har påvirket deres eget og kollegernes samspil med drengene i arbejdet med at udvikle drengenes sociale kompetencer. Er der noget, vi skal ændre allerede nu? Skal vi køre videre, eller skal vi overveje andre muligheder?

7 Bearbejdning Da temaugen er færdig, og der er gået en uge, mødes pædagogteamet med aktionslæringskonsulenten og taler om deres oplevelser og erfaringer med det intensive aktionslæringsforløb. De skal nu vurdere, hvordan det har været at arbejde på denne måde med drengegruppen, og hvorvidt de er blevet klogere på deres forundring. De skal tage stilling til, om de har lyst til at fortsætte, om de vil forsøge at undersøge forundringen med andre aktioner, eller om en ny forundring har budt sig på banen. Læs mere: Argyris, Chris (1987): Organizational Learning: A Theory of Action Perspective. Addison-Weshley Publishing Company. Madsen, Benedicte (2010): Aktionslæringens DNA. Systime. Koefoed-Nordentoft, N., Olsson, J. Pedersen, T. (2009): Aktionslæring i dagtilbud. (Lille pjece). Pedersen, Trine; Koefoed-Melson, Nanna og Olsson, Janne (2010): Aktionslæring i dagtilbud udvikling af pædagogers professionsviden, identitet og autonomi. UCC Plauborg, Helle; Andersen, Jytte Vinter og Bayer, Martin (2007):Aktionslæring Læring i og af praksis. Hans Reitzels Forlag. Polanyi, Michael (1966): The Tacit Dimension. Doubleday & Co. Schön, Donald (1983): Den reflekterende praktiker. Klim

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Koefoed-Melson, N., Olsson, J., & Pedersen, T. S. (2009). Aktionslæring i dagtilbud (pjece): Forskning. BUPL.

Citation for pulished version (APA): Koefoed-Melson, N., Olsson, J., & Pedersen, T. S. (2009). Aktionslæring i dagtilbud (pjece): Forskning. BUPL. University Colleges Aktionslæring i dagtilbud (pjece) Koefoed-Melson, Nanna; Olsson, Janne; Pedersen, Trine Schloss Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Aktionslæring i KLEO Janne Olsson og Nanna Koefoed-Melson

Aktionslæring i KLEO Janne Olsson og Nanna Koefoed-Melson Aktionslæring i KLEO Janne Olsson og Nanna Koefoed-Melson Akionslæring er en metode til at udvikle praksis ved kontinuerligt at eksperimentere med og reflektere over praksis. Der tages udgangspunkt i de

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Inkluderende fællesskaber

Inkluderende fællesskaber Efterskolerne arbejder inkluderende i forpligtende fællesskaber og med udgangspunkt i den enkelte skoles værdigrundlag. Alle unge og voksne oplever at være værdifulde medlemmer af efterskolens fællesskaber

Læs mere

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer

Alle har brug for et blik udefra. apple ærgrer 17 SIDE 16 Alle har brug for et blik udefra Den perfekte undervisningsmetode findes ikke, siger den tyske forsker Andreas Helmke. Han opfordrer lærerne til at åbne klasseværelset. forsket SIDE 14 n r.

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen SLITTER Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen Dagtilbud Højvangen DAGTILBUD HØJVANGEN I SKANDERBORG Dagtilbud Højvangen Et dagtilbud i Skanderborg Kommune Består af 5 integrerede

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Pædagogisk plan 2015-2016

Pædagogisk plan 2015-2016 Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Børnehuset Pilegården/Område Hestkøb Resultater fra arbejdet med de fælles faglige indsatsområder fra Kvalitetsrapporten 2013-2014 og med læreplanstemaerne

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016 Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Planlægning af pædagogiske aktiviteter 44431 Udviklet af: Marianne Svanholt Københavns

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen

LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen Når man mødes på kryds og tværs af teams, så bliver pædagogikken hævet et niveau fra det subjektive til

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn

Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn - et læringsforløb for 10 kommuner i samarbejde med KL, finansieret af Bikubenfonden. I aftalepapiret mellem kommunerne og KL fremgår:

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Vi indleder årets

Læs mere

Strategisk aktionslæring

Strategisk aktionslæring KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale

Læs mere

Praktikbeskrivelse. Levuk STU Milnersvej 39A 3400 Hillerød Tlf: 72 62 39 13 www.levuk.dk

Praktikbeskrivelse. Levuk STU Milnersvej 39A 3400 Hillerød Tlf: 72 62 39 13 www.levuk.dk Pædagoguddannelsen 2014 LBK nr 936 af 25/08/2014 Gældende fra 21.1.2016 Levuk STU Milnersvej 39A 3400 Hillerød Tlf: 72 62 39 13 www.levuk.dk Velkommen til din praktik på Levuk STU. Levuk STU er en særligt

Læs mere

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge?

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Kursusprogram Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Brogaarden, Strib 24. 26. oktober og 28. 30. november 2016 samt opsamlingsdag den

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2. Pædagogisk læreplan:... 3. Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2. Pædagogisk læreplan:... 3. Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3 Regnbuens Læreplan Indholdsfortegnelse Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2 Pædagogisk læreplan:... 3 Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3 Tema 2, barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde 1 Kontrakter Børn og Unge 2015+16 Læring og Samarbejde Daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup I Skrivende stund, d. 25.marts 2015 har vi 110 børn, 4 småbørnsgruppebørn og 106 børnehavebørn. Ansatte: 20 personer

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Aktionslæring i et deltagerperspektiv

Aktionslæring i et deltagerperspektiv Aktionslæring i et deltagerperspektiv Workshop 3 Århus 8. & 9. november 2012 Jytte Vinther Andersen - jva@ucc.dk Trine Schloss Pedersen - trine.schloss.pedersen@gmail.com Hvilke væsentlige hæmmere eller

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere