U d v i d e l s e a f v i n d m ø l l e p a r k e n ø s t f o r O v e r g a a r d G o d s

Transkript

1 U d v i d e l s e a f v i n d m ø l l e p a r k e n ø s t f o r O v e r g a a r d G o d s Vurdering af Virkninger på Miljøet ( VVM) Januar 2006 V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 1

2 Udvidelse af vindmølleparken øst for Overgård Gods Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Januar 2006 Bygherre: Elsam Kraft A/S Overgade Fredericia Østjysk Vindudvikling ApS Hallendrupvej Hadsten Udarbejdet for: Århus Amt Natur & Miljø Lyseng allé Højbjerg Tlf Mail: nm@ag.aaa.dk Udarbejdet af: Redaktion og kvalitetssikring SJ-Consult Vestergade 48 H, 2. tv 8000 Århus C Tlf Mail: Susan@Jessien.dk Web: windlandscaping.dk Layout og landskabskapitel samt foto og visualisering Birk Nielsens Tegnestue Søndergade 1A 8000 Århus C Tlf Mail: frode@birknielsen.dk Web: Øvrige miljøforhold og andre forhold SJ-consult i samarbejde med Planenergi Jyllandsgade Skørping Tlf Støj og skyggekast Ny Vindenergi ApS Fjordvej Nykøbing Mors Tlf Kort Kort- & Matrikelstyrelsen med informationer tilføjet af Birk Nielsens Tegnestue Tryk XX Oplag XX tryk - samt tilgængelig på Bilag: Selvstændig rapport, som kan rekvireres: Vurdering af effekten af en udvidelse af vindmølleparken ved Overgaard på forekomsten af rastende og ynglende fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S

3 Udvidelse af vindmølleparken øst for Overgaard Gods Vurdering af Virkninger på Miljøet ( VVM) Januar 2006 V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 3

4 I N D H O L D 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund Forslag og alternativer Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning IKKE TEKNISK RESUMÉ 2.1 Forudsætninger for gennemførelsen Alternativer Naturforhold Hovedproblemer Analyse og vurdering BESKRIVELSE AF ANLÆGGET 3.1 Vindressourcerne Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af området efter endt drift PÅVIRKNING AF LANDSKABET 4.1 Landskabet Kulturlandskabet Visuel påvirkning Visualiseringer Metode for visualisering Landskabelig vurdering PÅVIRKNING VED NABOER 5.1 Afstande og visuelle forhold Støjniveau Skyggekast Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 6.1 Luftforurening og klima Geologi og jordbund Skovrejsning Naturbeskyttelse Samlet vurdering af miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD 7.1 Arealanvendelse Socioøkonomiske forhold Byggehøjder i forhold til lufttrafik Radiokæder Manglende viden...97 Litteraturliste...98 Referencer V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S

5 F O R O R D Ny Vindenergi ApS ønsker at udvide vindmølleparken øst for Overgaard Gods med 10 nye vindmøller i forlængelse af den eksisterende vindmølleparks 20 møller. De nye møller skal erstatte en række ældre møller, som vil blive taget ned. For at projektet kan gennemføres, skal der udarbejdes et tillæg til regionplanen og en vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM). Mariager og Nørhald Kommuner skal følge op på regionplantillægget med tillæg til kommuneplanerne og en lokalplan for vindmølleområdet. Denne rapport indeholder VVM-redegørelsen (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for bygherrens forslag omfattende 10 nye møller med en total højde på 127 meter. Til sammenligning hermed har regionplanmyndigheden ønsket belyst et alternativ omfattende 10 nye møller med en totalhøjde på 100 meter svarende til højden på møllerne i den eksisterende vindmøllepark. Derudover beskrives konsekvenserne, hvis projektet ikke gennemføres. V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 5

6 1. I N D L E D N I N G 1.1 Baggrund Ny Vindenergi Aps har ansøgt om at udvide den eksisterende vindmøllepark ved Overgård Gods med 10 møller. Placeringen er valgt, fordi det i Århus Amt er meget svært at finde egnede pladser for de moderne vindmøller på m i det bakkede østjyske landskab. De store flade inddæmmede arealer øst for Overgård kan visuelt bære mange og høje vindmøller. I den eksisterende park står 20 vindmøller på fire parallelle rækker. Der var oprindeligt planlagt 25 møller i fem rækker. I den vestligste række blev imidlertid kun 4 møller realiseret og i den østligste række blev kun den nordligste mølle realiseret. De ti nye vindmøller vil blive placeret syd for den eksisterende park med to møller i hver af de oprindelige rækker. Figur Opstillingsmønster. I regionplanen er der ikke udlagt område til en udvidelse af parken, hvilket medfører, at der skal udarbejdes et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal undersøge og vurdere konsekvenserne af projektet for mennesker, dyr, planter, landskabet, luft og vand. Endvidere skal redegørelsen belyse undersøgte alternativer, herunder 0-alternativet, der er konsekvenserne ved at fastholde de eksisterende forhold. Arealet, som vindmøllerne vil blive placeret på, ligger på hver sin side af grænsen mellem Mariager Kommune og Nørhald Kommune. Der skal stå fem vindmøller i hver kommune. For Århus Amt er det vigtigt, at der i forbindelse med opstilling af nye vindmøller bliver saneret i de ældre vindmøller, der er opstillet uheldigt i landskabet. Derfor vil der ved projektets realisering blive nedtaget en række ældre vindmøller med en kapacitet op til 450 kw. 1.2 Forslag og alternativer Forslag 1, Bygherrens forslag I forslag 1, bygherrens forslag vil der blive opstillet 10 nye vindmøller med en totalhøjde på 127 m. De eksisterende 20 møller har en totalhøjde på 100 m. Der vil således blive et spring i vindmølleparkens øverste vandrette plan. Opstillingsmønsteret med forlængelse af de eksisterende rækker er valgt for bedst muligt at tilpasse de nye møller til den eksisterende vindmøllepark. De højere møller er valgt for at få den bedste økonomi i projektet, idet den større højde og den større rotor vil give ca. 30% mere energiproduktion end en 100 m høj mølle. Møllerne vil være 127 m høje totalt, idet rotordiameteren vil være ca. 93 m og navhøjden ca. 80 m. Vingerne vil rotere med op til 16 omdrejninger pr minut, mens de eksisterende vindmøller drejer med op til 19 omdrejninger pr. minut. Da møllerne er over 100 m høje, skal de afmærkes med et fast rødt lys på møllehuset. Forslag 2, alternativet Forslag 2, alternativet, svarer til Forslag 1 for så vidt angår møllernes antal og placering. Alternativet beskriver en udvidelse af vindmølleparken med møller, der så vidt muligt svarer til de eksisterende møller. Der er imidlertid ikke længere møller på markedet af samme udseende som de eksisterende. I forslag 2 er vindmøllernes totalhøjde knap 100 m og omdrejningstallet for rotoren er op til 19 ligesom ved de eksisterende 20 møller. De nye vindmøller vil få en navhøjde på 60 m og en rotordiameter på 80 m. De eksisterende møller har en rotordiameter på 72 m og en navhøjde på 64 m. Farven vil være den samme som de eksistende møller, men kabinen vil have et andet design end de eksisterende, se figur V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S

7 Øvrige alternativer 0-alternativet Ved 0-alternativet vil der være 20 vindmøller øst for Overgård Gods. Navhøjden på de 20 vindmøller er 64 m og rotordiameteren er 72 m og totalhøjden er dermed 99,9 m. Rotorhastigheden er omdrejninger pr. minut. Produktion De 20 vindmøller ved Overgård producerer ved gennemsnitlige vindforhold MWh årligt. Vindmøllerne vil have en restlevetid på ca 16 år regnet fra det tidspunkt, hvor udvidelsen kunne have været realiseret. I løbet af de 16 år kan vindmølleparken således producere MWh. Landskabet Den eksisterende vindmøllepark er placeret i det flade lavtliggende landskab i et strengt geometrisk mønster, der følger retningen på kanaler og læhegn. Den fremstår i landskabet som en samlet homogen enhed, der har en klart defineret og let opfattelig ydre fremtoning. For landskabet ved Overgård vil der for 0-alternativet ikke være nogen landskabelige og visuelle ændringer. Støj Støjbidraget fra de 20 eksisterende vindmøller er beregnet til 34,7 db(a) - 36,7 db(a) ved fem naboboliger mod sydvest og 40,3 ved den nærmeste nabo mod nordvest på Bjørnsholm. Skyggekast For de 20 eksisterende vindmøller er der ved de fem nærmeste naboboliger beregnet max. 2,19 timer årligt med skyggekast. Sparede udledninger til miljøet Tabel 2.1 viser de emissioner, som 0-alternativet vil spare miljøet for i restlevetiden på 16 år. Frasorterede alternativer 1. Der er foreslået et alternativ, hvor de manglende fem vindmøller i den eksisterende vindmøllepark opføres. 127 m 100 m 80 m 60 m 20 m Navhøjde Totalhøjde Dalbyneder Kirke 2,3 MW Mølle - Forslag 1 2,0 MW Eksisterende mølle 2,0 MW Mølle - Forslag 2 Figur Vindmøllestørrelser V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 7

8 Den eksisterende vindmøllepark var oprindelig planlagt til 25 møller. Fem møller blev dog ikke opstillet, da Skov- og Naturstyrelsen afslog at give dispensation fra skovlovens 10 til byggeri på fredskovpligtige arealer. Alternativet anses ikke for gennemførligt. 2. Det er foreslået, at de nye vindmøller placeres vest for den eksisterende vindmøllepark eller ved vindmøllerne ved Demstrup Gods. Der har i planlægningen været lagt vægt på, at de nye vindmøller bliver en del af en samlet vindmøllepark. Derfor er det eksistrende opstillingsmønset udvidet mod syd. Mønsteret kan ikke udvides mod vest, idet møllerne derved vil komme for tæt på naboboliger. En placering vest for Demstrup Gods anses ikke for mulig, da der ikke er plads til en udbygning af den ønskede størrelse. 3. Det er foreslået, at de to østligste nye møller flyttes vest for parken af hensyn til det internationale beskyttelsesområde. Af hensyn til ensartetheden i opstillingen og naboerne mod vest, er dette ikke muligt. Det er i VVM-redegørelsen undersøgt, om de to østligste møller vil give væsentlige gener for de internationale beskyttelsesområder. Se nærmere herom i kapitel Hovedproblemer Ved udvidelse af vindmølleparken ved Overgård skal det samlede anlæg vurderes i sin helhed. Placeringen ved Overgård og vindmølleparkens design rejser følgende hovedproblemer: 1. Det samlede visuelle indtryk - Ved forslag 1 er der et spring i det vandrette plan mellem den eksisterende vindmøllepark og udvidelsen, som kan opleves uharmonisk fra nogle vinkler. - De to østligste møller vil komme til at stå uden for rækkerne. Det skal undersøges, hvordan det påvirker den samlede oplevelse af vindmølleparken. - Ligeledes kan de forskellige rotationshastigheder i parken ved forslag 1 opleves forstyrrende. - Ved forslag 2 kan de forskellige proportioner i den enkelte mølle ved den eksisterende vindmøllepark og de nye møller virke uharmonisk. Det skal analyseres og vurderes, om disse forhold har væsentlig betydning for det samlede indtryk af vindmølleparken. 2. Belysning af møllerne De 127 m høje møller i forslag 1 skal belyses. Det skal undersøges, om det giver væsentlige gener. 3. Påvirkning af fugle Vindmølleparken ligger tæt på internationale beskyttelsesområder for fugle. Det er især de to østligste møller, der kan være problematiske. Det skal vurderes, om udvidelsen af parken giver væsentlige gener for fuglelivet. 4. Gener ved naboer De nye vindmøller kommer tættere på beboelse mod syd end de eksisterende. Der skal derfor redegøres for eventuelle gener ved naboer i form af støj og skyggekast fra vingerne samt eventuelle visuelle gener på grund af nærheden til de høje møller. 1.4 Rapportens opbygning Redegørelsen for virkningerne på miljøet er opdelt i syv kapitler. Første kapitel omtaler ansøgers baggrund for projektet og præsenterer kort projektet og alternativer. Desuden omtaler kapitlet, hvad der ligger til grund for de valg, der er foretaget. Endvidere bliver lovgivning og planlægning, der har betydning for projektet, præsenteret. Andet kapitel indeholder et ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelsen. Tredje kapitel indeholder en nærmere teknisk beskrivelse af forslagene. Fjerde kapitel indeholder en redegørelse for -og vurdering af den visuelle påvirkning af kultur og landskab ved gennemførelse af projektet. Kapitlet er illustreret med fotovisualiseringer af såvel hovedforslag som alternativ. 8 V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S

9 Femte kapitel redegør for påvirkningen af nabobeboelser i form af visuelle forhold, støj og skyggekast. Sjette kapitel redegør for øvrige miljøpåvirkninger ved sparede emissioner, grundvand, naturbeskyttelse, fauna, flora, geologi, og anvendte ressourcer. Syvende kapitel behandler projektets konsekvenser for arealanvendelse, socioøkonomi, lufttrafik og radiokæder. De anvendte metoder i redegørelsen er beskrevet i de enkelte kapitler. 1.5 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor vindmøller kan tillades opstillet. Nedenfor er der en gennemgang af de, der specifikt berører projektet ved Overgård og en redegørelse for, hvordan projektet forholder sig til dem. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet et cirkulære (nr. 100 af 10. juni 1999) om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Vindmøllecirkulæret). Vindmøllecirkulæret pålægger amterne at tage omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en regionplan. Arealernes størrelse tilpasses vindmøllernes forventede maksimale antal og størrelse, og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Bl.a. er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Hvis der desuden planlægges for vindmøller nærmere nabobeboelse end 500 m, skal der redegøres særligt for omfanget af gener for nabobeboelsen. Totalhøjden på møllerne i bygherrens forslag er 127 m, og det medfører et krav om en mindste afstand til nabobeboelse på 508 m. Afstanden til nærmeste bolig er 940 m. Ved planlægning for vindmøller mindre end 2,5 km fra et andet vindmølleområde skal der redegøres for den landskabelige påvirkning af grupperne under ét, og hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. De nye møller planlægges som en udvidelse af den eksisterende vindmøllepark øst for Overgård Gods, og den landskabelige påvirkning vurderes for den udvidede vindmøllepark under ét. Derudover er der ingen eksisterende vindmøller inden for 2,5 km fra den udvidede vindmøllepark. Støjbekendtgørelsen Støjbelastningen fra vindmøller reguleres af Bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller (Støjbekendtgørelsen). Ifølge denne må støjbelastningen fra vindmøller ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelser i det åbne land ikke overstige 45 db(a). Formuleringen dækker for eksempel terrasser. lige uden for huse. I boligområder og i områder, der anvendes eller er udlagt til institutioner, sommerhusområde, kolonihaver eller rekreative formål, må støjbelastningen ikke overstige 40 db(a). Hvis støjen overstiger 43 db(a) ved nærmeste nabos udendørs opholdsareal, kan amtet kræve, at der bliver udført en kontrollerende støjmåling. Ved begge forslag er det beregnede støjniveau ved de nærmeste naboer maksimalt lidt over 40 db(a). Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven beskytter særlige naturtyper og fortidsminder og indeholder beskyttelseslinier for blandt andet kyster og skove. Den indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder. Den nordøstligste af de nye møller placeres inden for strandbeskyttelseslinien, som følger den oprindelige kystlinie. Byggeri inden for linien kræver en dispensation fra Århus Amt. V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 9

10 To af vindmøllerne vil stå inden for skovbyggelinien til Julianeholm Skov. Der kræves dispensation fra Århus Amt for at opføre disse møller. Ved eller i nærheden af vindmølleområdet findes endvidere moseområder, strandeng og et større vandhul. Den nordøstligste af de nye møller placeres i en mose, der er beskyttet efter lovens 3. Placeringen kræver dispensation fra Århus Amt. Vindmølleområdet ligger tæt på EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15/Ramsar-område nr. 11/ EF-habitatområde nr. 14. Der blev i forbindelse med planlægningen af den eksisterende vindmøllepark udarbejdet rapport nr 235 og 280 fra Danmarks Miljø Undersøgelser. Det skal belyses, hvilke konsekvenser udvidelsen af vindmølleparken vil få for fuglelivet. I vurderingen skal erfaringer med den eksisterende park set i lyset af de tidligere rapporter inddrages. Der redegøres nærmere for påvirkningen af fuglebeskyttelsesområdet i kapitel 6 i VVM-redegørelsen. Desuden vil redegørelsen i samme kapitel efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4 undersøge vindmøllernes betydning for en række smådyr. Det drejer sig om: småflagermus, birkemus, odder, markfirben m.fl. Planloven Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebekendtgørelsen), bek. nr af 20. oktober 2005 fastsætter, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet. VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt og forbedre Amtsrådets beslutningsgrundlag, før der tages endelig stilling til projektet. Samlebekendtgørelsens 6 fastlægger, at VVMredegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv og samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og langt sigt. Ikke blot hovedprojektet men også undersøgte alternativer skal beskrives herunder et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Sluttelig beskriver redegørelsen også de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. I kombination med region- og kommuneplan, der fastlægger overordnede rammer for benyttelse og beskyttelse af areal og miljø, sikrer VVM-redegørelsen en detaljeret viden om vindmølleprojektet. Regionplanen. Ref /1/ Der er i dag ca. 400 vindmøller i Århus Amt. Amtet ønsker gennem planlægningen at sikre egnede byggemuligheder for vindmøller i et antal, som lever op til den nationale energipolitik. Ved planlægning for vindmøller er det Amtsrådets mål at beskytte landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier samt minimere gener hos naboer mest muligt. I Århus Amt har der siden 2001 kun kunnet opstilles nye vindmøller, hvis der samtidig nedtages et antal eksisterende møller. Amtsrådet lægger vægt på, at der på samme tid kommer en øget energiproduktion og fordele for omgivelserne. For at den eksisterende vindmøllepark øst for Overgård Gods skal kunne udvides, skal der udlægges et nyt vindmølleområde. Det er derfor nødvendigt, at der udarbejdes et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Vindmølleområdet ligger inden for kystnærhedszonen, jf. regionplanens punkt 2.12 og planlovens kapitel 2a. Som udgangspunkt skal kystnærhedszonen friholdes for yderligere byggeri, tekniske anlæg og lignende og der må ikke udføres anlæg, som kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. Med vedtagelsen af regionplan 97 og Kommuneplan Mariager er de forskellige interesser i området afvejet mod hinanden, og 1 0 V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S

11 det er fundet principielt forsvarligt at opføre en større vindmøllepark i området. Det skal vurderes, hvorledes udvidelsen af vindmølleparken påvirker kystzonen, her især den visuelle påvirkning. I kapitel 4 er dette vurderet. Efter regionplanens punkt 2.7 om lavbundsarealer skal områderne så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Eventuelle anlæg på lavbundsarealer bør planlægges under hensyn til risikoen for forhøjet vandstand. Områderne øst for Bjerre er udlagt som værende af særlig landskabelig interesse, jf. regionplanens punkt Her skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ikke-landbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Arealer med særlige naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, er i regionplanen udlagt som naturområder, jf. regionplanens punkt 2.4 og 2.5, hvorefter de skal bevares som levesteder for vilde dyr og planter. Umiddelbart vest for vindmølleparken er der omkring Bjerre udlagt et større skovrejsningsområde. I kapitel 6 er det vurderet, hvad skovrejsningen betyder for vindmølleparken. De fem sydligste nye møller placeres i udkanten af et område, der i regionplanen er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø på grund af husmandsudstykningerne i Sødringkær. Der må normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier. Regionplanens punkt 6.5 om vindmøller indeholder et krav om, at vindmøller skal placeres og udformes under videst mulig hensyntagen til det åbne lands interesser, herunder især hensynet til landskabsbilledet, og således at nabogener begrænses. Den tilhørende redegørelse indeholder blandt andet følgende uddybninger vedrørende hensyn til landskab og naboer: - At vindmøllerne i en gruppe bør stå i enkle geometriske figurer, så de kan opfattes som en helhed og ikke som enkeltstående møller. De bør danne rækker med samme, mindst mulige afstand mellem møllerne, - at møllerne i det væsentlige bør være ens, det vil sige have samme størrelse, farve, ydre konstruktion og omløbsretning, - at møllens rotordiameter som udgangspunkt ikke må afvige fra navhøjden med mere end 10% for at sikre harmoniske proportioner, - at gældende grænseværdier for støj ved nærmeste nabo skal kunne overholdes, - at ingen nabobeboelse må rammes af skygger fra møllevinger i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel skyggetid, - at afstanden til nærmeste nabobeboelse som hovedregel ikke bør være mndre end 500 m. Kommuneplanen I Mariager Kommuneplan er vindmølleområdet øst for Overgaard Gods afgrænset nærmere, og der er fastsat rammer for lokalplanlægningen, der muliggør, at der inden for det afgrænsede vindmølleområde kan opstilles en større vindmøllepark på 25 vindmøller med en totalhøjde på 100 m. 20 af vindmøllerne er opstillet. De resterende fem vindmøller kan ikke opstilles, da der er givet afslag fra Skov- og Naturstyrelsen for opstilling på grund af deres placering i Fredskovsområde. Der skal for de 10 nye ansøgte vindmøller udarbejdes en lokalplan i samarbejde mellem Nørhald og Mariager Kommune, som nærmere fastsætter de detaljerede bestemmelser. Endvidere skal der for de to kommuner udarbejdes kommuneplantillæg, som udstikker rammerne for områdets anvendelse. V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 1 1

12 2. I K K E T E K N I S K R E S U M É Der er ansøgt om udvidelse af den eksisterende vindmøllepark sydøst for Overgård Gods på grænsen mellem Mariager Kommune. og Nørhald Kommune. Den eksisterende vindmøllepark var oprindeligt planlagt som fem parallelle rækker med fem møller i hver. Kun tyve af møllerne er opført, da det aldrig lykkedes at få dispensation til at opføre fem i fredskovsområder. Mønsteret er derfor ikke strengt geometrisk. Ved den ansøgte udvidelse vil der blive opstillet yderligere to tværgående rækker syd for de eksisterende, som en forlængelse af det eksisterende opstillingsmønster. I hver række opstilles fem vindmøller. 2.1 Forudsætninger for gennemførelsen Planlægning For at kunne udvide vindmølleparken, skal der foreligge et tillæg til Århus Amts Regionplan Endvidere skal der udarbejdes en VVMredegørelse, som baggrund for tillægget til regionplanen. Hvis projektet bliver godkendt af amtsrådet, vil der blive udarbejdet en VVM-tilladelse, som fastsætter betingelserne i forhold til miljøet. Mariager og Nørhald Kommuner skal endvidere udarbejde et tillæg til deres respektive kommuneplaner samt en lokalplan, der nøjere fastsætter kravene til anlæggets udformning og placering. Nedtagning af ældre vindmøller Det er i regionplan 2001 prioriteret, at der ved etablering af nye vindmøller skal ske en sanering af ældre vindmøller. 2.2 Alternativer Forslag 1, ansøgers forslag Der er ansøgt om Forslag 1, som er en opstilling af ti møller, der hver har en totalhøjde på 127 m. Møllerne vil have en navhøjde på 80 m og en rotordiameter på 93 m. Da møllerne er over 100 m høje, skal de afmærkes med et fast rødt lys. Forslag 2, alternativ For at få samme totalhøjde på de nye møller, som på de eksisterende, er der lavet et alternativ Forslag 2, hvor møllerne har en totalhøjde på 100 m. Møller på denne højde skal ikke lysafmærkes. Det er imidlertid ikke muligt at få samme mølle som de eksisterende, der har en navhøjde på 64 m og en rotordiameter på 72 m. Derfor har møllen i Forslag 2 en navhøjde på 60 m og en rotordiameter på 80 m. Ved begge alternativer vil der blive anlagt fem meter brede grusveje fra offentlig vej syd for området frem til møllerne. Ved hver mølle anlægges en arbejds- og vendeplads på 20 m gange 20 m. Forslag fra den første offentlighedsfase om andre placeringer af de nye møller er fravalgt, da de ikke anses for gennemførlige. VVM-redegørelsen beskriver endvidere et 0- alternativ, hvor udvidelsen ikke opføres. Det vil sige, at der fortsat er 20 vindmøller på 100 meters højde i området. 2.3 Naturforhold Vindmølleparken vil blive placeret på et større inddæmmet areal, som i dag anvendes til landbrugsdrift. Arealet ligger tæt på kysten og på et større internationalt fuglebeskyttelsesområde. I det oprindelige projekt konkluderede en undersøgelse af fuglelivet i 1999, at projektet ikke ville påvirke fuglelivet væsentligt. Ved udvidelsen af vindmølleparken er det yderligere undersøgt, om udvidelsen og specielt de to østligste møller tæt på fuglebeskyttelsesområdet, vil give gener for fuglelivet. Vindmøllerne står i et inddæmmet lavbundsområde. Der er ikke aktuelle planer om naturgenopretning af området, men vindmøllerne må ikke hindre, at det kan ske senere. Derfor vil vindmøllerne blive udformet, så de kan blive stående, selv om den oprindelige vandstand reetableres. Hvis afstanden mellem alle møller skal være helt ens, vil den nordøstligste mølle stå i et moseområde. Af hensyn til mosen kan de to østligste møller eventuelt rykkes 50 m mod vest, så den østligste afstand mellem møllerne reduceres med knap 10%. Den nordøstligste mølle vil endvidere være placeret indenfor strandbeskyttelseslinien. 1 2 V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S

13 2.4 Hovedproblemer VVM-redegørelsen behandler følgende hovedproblemer: 1. Miljøgevinst i forhold til normal elproduktion. 2. Det samlede visuelle indtryk a. Ved forslag 1 er der et spring i det vandrette plan mellem den eksisterende vindmøllepark og udvidelsen, som kan opleves uharmonisk fra nogle vinkler. b. De to østligste møller vil komme til at stå uden for rækkerne. Det skal undersøges, hvordan det påvirker den samlede oplevelse af vindmølleparken. c. Ligeledes kan de forskellige rotationshastigheder i parken ved forslag 1 opleves forstyrrende. d. Ved forslag 2 kan de forskellige proportioner i den enkelte mølle ved den eksisterende vindmøllepark og de nye møller virke uharmonisk. Det skal analyseres og vurderes, om disse forhold har væsentlig betydning for det samlede indtryk af vindmølleparken. 3. Belysning af møllerne De 127 m høje møller i forslag 1 skal belyses. Det skal undersøges, om det giver væsentlige gener for de omkringboende. 4. Påvirkning af fugle Vindmølleparken ligger tæt på internationale beskyttelsesområder for fugle. Det er især de to østligste møller, der kan være problematiske. Det skal vurderes, om udvidelsen af parken giver væsentlige gener for fuglelivet. 5. Gener ved naboer De nye vindmøller kommer tættere på beboelse mod syd end de eksisterende. Der skal derfor redegøres for evt. gener ved naboer i form af støj og skyggekast fra vingerne samt evt. visuelle gener på grund af nærheden til de høje møller. 2.5 Analyse og vurdering Vindressourcerne Vindforholdene er lokalt nogle af de bedste i Århus Amt. Vest og sydvest for området er et skovrejsningsområde. Hvis det udnyttes fuldt ud indenfor de nærmeste år, vil det om år kunne givet et årligt tab i produktionen på ca 6%. Det er imidlertid vurderet, at sandsynligheden for at området udnyttes fuldt ud er lille, hvorfor skovrejsningsområdet ikke anses som en væsentlig hindring for at gennemføre udvidelsen af vindmølleparken. Sparet udledning af drivhusgasser Vindmøllernes produktion. I Forslag 1 vil de nye vindmøller i deres forventede 20-årige levetid forøge produktionen i den samlede vindmøllepark ved Overgård med millioner kwh og i Forslag 2 med 911 millioner kwh. Det svarer til elforbruget i henholdsvis og parcelhuse hvert år i de 20 år. Sparede udledninger Vindmøller forurener ikke luften, men sparer derimod miljøet for udledninger, idet afbrænding af kul, olie og naturgas på konventionelle kraftværker og kraftvarmeværker erstattes af ikke forurenende produktion af elektricitet. Produktionen fra den samlede vindmøllepark i Forslag 1 vil i alt i de 20 år spare miljøet for udledning af kuldioxid, svovldioxid og kvælstofoxider i en mængde, der er ca 90% højere end hvis de nye møller ikke opføres. Ved Forslag 2 vil det være 60% højere. Se tabel 2.1. Det ses af tallene ovenfor, at Forslag 1 har en betydelig større miljøgevinst end Forslag 2. Det samlede visuelle indtryk Vindmøllerne står i et stort, fladt og meget homogent landskab, der ligger øst for det bakkede østjyske morænelandskab. Tidligere lå kystlinien ved bakkerne, der rejser sig fire til fem km vest for vindmølleparken ved Dalbyneder og Udbyneder samt Havndal. Landskabet har et liniert præg fra mange levende hegn og er omkranset af flere skove. Det er vurderet, at landskabet omkring Overgaard Gods har en størrelse og karakter, som kan rumme vindmøller på op til 127 meter. De nye vindmøller vil for det meste opleves på en afstand, hvorfra landskabets storhed og homogene karakter bliver fornemmet. V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 1 3

14 Der vil ikke opstå væsentlige konflikter i forhold til de omkringliggende kulturmiljøer herunder kirker i området. Begge forslag fremstår som et klart defineret entydigt anlæg i landskabet. Fra de fleste vinkler bliver det oplevet som en lodret enhed, der understreger det store flade landskab. Placeringen af de to østligste vindmøller, der står udenfor rækkerne, giver ikke anledning til væsentlige visuelle problemer. Den samlede vindmøllepark fremstår med en klar geometrisk indre og ydre sammenhæng fra alle vinkler og afstande. Forslag 1 Højdeforskellen mellem de eksisterende og de nye møller skaber ikke væsentlige visuelle problemer. Højdeforskellen ses især tydeligt tæt på, men også fra de højereliggende dele af morænelandskabet mod vest kan man opleve forskellen. Herfra virker den udvidede vindmøllepark mindre harmonisk ved Forslag 1 end ved Forslag 2. De nye møller vil dreje langsommere end de eksisterende. De vil tage op til 16 omdrejninger i minuttet, mens de eksisterende tager op til 19. De enkelte møller i de to afsnit vil dog aldrig køre med samme hastighed, hvilket vil gøre det vanskeligere at opleve forskellene i rotationshastighed. Det er vurderet, at forskellene i rotationshastighed mellem de nye og gamle vindmøller ikke vil give væsentlige gener. For naboerne mod syd omkring Sødring Kær bliver møllerne markant tydeligere og vil dominere synsfeltet. Forslag 2 Ved Forslag 2 fremstår den samlede vindmøllepark homogen på afstande over 3 km. Specielt fra de højereliggende dele af morænelandskabet mod vest vil den udvidede vindmøllepark fremstå mere harmonisk ved Forslag 2 end ved Forslag 1 på grund af møllernes ensartede højde. Den relativt store rotor virker imidlertid uharmonisk set fra nærområdet - specielt fra syd. Lysafmærkning på vindmøllerne Hver mølle i Forslag 1 skal afmærkes med 2 lavintensive røde lys, der lyser konstant. Lysafmærkningen vil blive oplevet op til tre kilometer fra vindmølleparken. men mest tydeligt indenfor 1,5 km. Det er vurderet at lysafmærkningen ikke vil give væsentlige gener. Påvirkning af fugle Danmarks Miljø Undersøgelser har undersøgt påvirkningen af fuglelivet ved opstilling af de nye møller. Det er konkluderet, at der ikke vil være nogen væsentlig negativ påvirkning af fuglelivet som følge af udvidelsen af parken og heller ikke af de to østligste møller. Konsekvenser ved naboer Anlægsfasen I anlægsfasen vil der i ca seks måneder være støj fra tung trafik samt støbning og montering. Støjen vil være som fra en mellemstor byggeplads. Driftsfasen Naboer syd for vindmøllerne får de store vindmøller tættere på, så der opstår en større dominans fra vindmøllerne og øget støj og skyggekast. Alle naboer vil dog få mindre støj og skyggekast end det maksimumskrav som love og vejledninger foreskriver. Ifølge miljøloven må en vindmølle ikke støje mere end 45 db(a) ved udendørs opholdsarealer ved den nærmeste nabo. Den maksimale støj ved naboer, der får forøget støjbelastning som følge af udvidede park vil hos den mest belastede nabo være 40,7 db(a) i Forslag 1, mens den ved Forslag 2 vil være 39,5 db(a). Under de eksisterende forhold har den mest belastede nabo, som ligger nordvest for vindmølleparken en støj på 40,3 db(a). Det vil ikke ændre sig, når vindmølleparken udvides, da den har stor afstand til de nye møller. Vindmøller kan give gener i form af skyggekast fra vingerne, når vindmøllen står foran solen. Det er vejledende tilrådet fra miljøministeriet, at naboer ikke udsættes for skyggekast i mere end 10 timer om året. Ved den udvidede park vil der forekomme skyggekast i maksimalt 5 timer og 5 minutter ved den mest udsatte nabo. 1 4 V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S

15 Forslag 1 Forslag 1 + eksisterende vindmøllepark Forslag 2 Forslag 2 + eksisterende vindmøllepark 0-alternativ Antal møller incl. eksisterende Total kapacitet/installeret effekt 23 MW 63 MW 20 MW 60 MW 40 MW Rotordiameter 93 m 93 og 72 m 80 m 80 og 72 m 72 m Navhøjde 80 m 80 og 64 m 60 m 60 og 64 m 64 m Totalhøjde 127 m 127 og 100 m 100 m 100 m 100 m Maksimal omdrejningshastighed Omdrejning pr. minut og Produktion over 20 år, MWh Støj max ved nærmeste nabo (Lovkrav max. 45 db(a)) 40,7 db(a) 40,3 db(a) 40,3 db(a) Skyggekast ved nærmeste nabo (Vejledende max. 10 timer/år) 5:05 timer/år 2:50 timer/år 2:19 timer/år Sparede udledninger til miljøet over 20 år, tons: Kuldioxid, CO 2 Svovldioxid, SO 2 Kvælstoffilter, NO x Slagger/flyveaske Tabel Væsentlige miljømæssige ved de enkelte alternativer. 0-alternativet er beregnet for de eksisterende vindmøller ved Overgaard. V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 1 5

16 Konklusion, fordele og ulemper ved de enkelte forslag Forslag 1 Fordele i forhold til Forslag 2 - Høj energiproduktion - Stor fortrængning af emissioner - Lav omdrejningshastighed - Harmoni mellem tårn og rotor Ulemper i forhold til Forslag 2 - Større totalhøjde - Uhomogen højde i vindmølleparken - Mere synlighed på lang afstand - Lysafmærkning - Større forskel i rotationshastighed mellem nye og gamle møller Forslag 2: Fordele i forhold til Forslag 1 - Mindre totalhøjde på lige under 100 m - Ensartet højde i hele vindmølleparken - Ens omdrejningshastighed i hele vindmølleparken - Mindre synlighed på lang afstand - Ingen lysafmærkning Ulemper i forhold til Forslag 1 - Mindre energiproduktion - Mindre fortrængning af emissioner - Højere omdrejningshastighed - Uharmonisk forhold mellem tårn og rotor Hvis vindmølleparken ikke udvides: Fordele i forhold til nye vindmøller - Ensartet udseende for alle vindmøller i parken - Mindre synlighed på lang afstand - Færre skyggegener - Færre støjgener Ulemper i forhold til nye vindmøller - Mindre produktion - Mindre fortrængning af emissioner frakraftværker - Der bliver ikke nedtaget ældre små vindmøller med landskabelig uheldig placering 1 6 V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S

17 V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 1 7

18 3. B E S K R I V E L S E A F A N L Æ G G E T 3.1 Vindressourcerne Arealerne ved Overgård har nogle af de bedste vindressourcer i Århus Amt. Det skyldes dels nærheden til kysten, dels arealernes store udstrækning og dels den sparsomme bevoksning. Vindenergi W/m Nye vindmøller Vindressourcen vil blive reduceret, hvis der rejses skov vest og sydvest for for vindmølleparken, hvor der er udlagt skovrejsningsområde. Se afsnit 6.3. Det er imidlertid vurderet, at sandsynligheden for at skovrejsningen realiseres er så lille, at den ikke vil være en væsentlig hindring for realisering af vindmølleparken. 3.2 Anlægget Mariager Kommune Nørhald Kommune Figur 3.1 Vindressourcer i 70 meters højde. Vindressourcen er lokalt over middel på godt 400 W/m 2. Forslag 1, bygherrens forslag Projektet omfatter 10 vindmøller med en totalhøjde på 127 m over terræn med vingetip i øverste position. Rotordiameteren er 93 m og navhøjden er 80 m. Der er tre vinger, som er pitchregulerede. Det vil sige, at vingernes stilling kan drejes, så møllen altid producerer optimalt i forhold til vindhastigheden. Rotoren kører med variabelt omdrejningstal på 8,8 16 omdrejninger per minut afhængig af vindhastigheden. Vindhastigheden vil næsten aldrig være den samme for alle vindmøllerne i den samlede park, hvilket medfører, at vindmøllerne aldrig vil dreje med samme hastighed. Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehatten. Møllehatten er cigarformet og indeholder bl.a. generator, gearkasse og elektroniske styringsanlæg foruden transformeren. Hele vindmøllen har samme lyse grå farve som de eksisterende vindmøller. Vingerne er overfladebehandlet, så de har et glanstal på max. 30, hvorved de fremstår med en mat overflade. De ti vindmøller bliver placeret syd for de 20 eksisterende vindmøller i en forsættelse af opstillingsmønsteret. Det medfører, at vindmøllerne får en indbyrdes afstand på 500 m. Vindmøllerne skal markeres med lavintensivt fast rødt lys som det beskreves i afsnit 4.3. De 10 vindmøller har hver en effekt på 2,3 MW og vil tilsammen producere 1,18 millioner MWh i deres tekniske levetid på 20 år. Det er beregnet at produktionen på de eksisterende vindmøller vil falde med 2% svarende til Figur Kortudsnit, der viser mulige adgangsveje til møllerne MWh årligt, som følge af lævirkning fra de nye vindmøller. I løbet af de 16 år, som er den tekniske restlevetid for den eksisterende vind møllepark, bliver det til et tab på MWh. Reference /16/ Den samfundsmæssige energigevinst ved Forslag 1 vil dermed være reduceret til 1,16 millioner MWh. Forslag 2, alternativet Projektet omfatter ti vindmøller med en totalhøjde lige under 100 m. Vindmøllerne opstilles på samme placeringer som i Forslag 1. De væsentligste forskelle er, at rotordiameteren er 80 m og navhøjden 60 m. 1 8 V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S

19 Vindmøllen kører med variabelt omdrejningstal i intervallet 9,0 19,0 omdrejninger per minut afhængig af vindhastigheden. Hvis den er over 9 m/s er rotationshastigden 19 omdrejninger pr. minut. Kabinen er kasseformet, og indeholder de samme komponenter som ved Forslag 1. Tårn, farve og overfladebehandling er udformet som ved Forslag 1. Da totalhøjden er under 100 m, skal vindmøllerne ikke lysafmærkes. De ti vindmøller har hver en effekt på 2,0 MW og vil tilsammen producere 0,91 millioner MWh i deres tekniske levetid på 20 år. Den samfundsmæssige energigevinst ved Forslag 2 vil være 0,89 millioner MWh efter reduktion med tabt produktion på de eksisterende vindmøller. Vindemøllefundamenter, veje og vendepladser. Disse forhold er identiske for Forslag 1 og Forslag 2 bortset fra, at fundamentet vil være større ved Forslag 1. Fundamenternes størrelse er afhængig af de geotekniske forhold. Normalt er det traditionelle pladefundamenter ca. 16 x 16 m og 2 m dybe. Fundamenterne bliver forhøjede, så møllerne kan blive stående ved naturlig vandstand, hvis det bliver besluttet at nedlægge digerne, som led i en naturgenopretning. Tilslutning til offentlig vej Under Bakken, der forløber fra Sødringholm by langs vestlig og nordlig kant af Sødringholm Skov sker via to eksisterende adgangsveje, hvorfra der etableres stikvej frem til møllerne. I tilknytning til hver vindmølle anlægges veje, arbejds- og vendepladser. Vejene er placeret ud fra hensyn til drift af markerne og vil få en bredde på fem meter. Belægningen udføres med ca. 25 cm. stabilgrus eller andet godkendt vejmateriale. Hvis der er blød bund eller lignende, etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Ved hvert fundament afsættes et befæstet areal på ca. 20x20 m ved møllen som vendeplads for lastbiler og arbejdsareal for kraner. Kranen kan f.eks. være en 550 T mobilkran. Arbejdsarealerne opbygges efter samme princip som adgangsvejene. Øvrige bygninger og anlæg. Der er ingen bygninger i øvrigt. Ledningsanlæg De eneste ledningsanlæg er elledninger. I planlægningsfasen for den eksisterende vindmøllepark blev der udført beregninger af hvilken størrelse og udbygningstakt, der var samfundsøkonomisk bedst. Der skete således en opbygning af transformatorstationen ved den eksisterende park, så den var optimal for en installeret effekt på maksimalt 53 MW. Endvidere blev 60 kv-nettet forstærket. Figur 3 viser placering af den eksisterende 60/10 kw station. Ved bygning af den udvidede vindmøllepark oplyser ELRO, at 60 kv nettet ikke behøver yderligere forstærkning af det bestående net. Transformatorstationen skal derimod udbygges med ny transformer samt nye 10 kv tilslutningsfelter. Stationen vil dermed optage et areal på yderligere 0,5 ha. Alle de nye vindmøller vil blive tilsluttet 60/10 kw stationen ved den eksisterende vindmøllepark. Alle elkabler udføres som jordkabler. Der føres i alt ca m elkabler Aktiviteter i anlægsfasen Der er ingen væsentlig forskel på aktiviteterne i anlægsfasen for de to forslag. Anlægsfasen for- V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 1 9

20 ventes at strække sig over seks måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt og de ti nye vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: Vindmøllefundamenter Fundamenterne til møllerne etableres ca. 1 måned før vindmøllerne kan rejses og idriftsættes. Der anlægges en vendeplads i tilknytning til hvert fundament. Det estimeres, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges ca. 25 læs beton. Til etablering af ti fundamenter for møller med en totalhøjde på lige under 127 m, skal der køres i alt ca. 300 lastbiler. Desuden skal der køre tre større lastbiler med fundamentdele pr. mølle. Vindmøller Der vil i alt komme 90 større lastvogne med vindmølledele. Endvidere vil en stor kran operere i fire til fem dage pr vindmølle med opsætningen. Efter opsætningen forventes yderligere ca otte dage til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. Anlægsperioden vurderes samlet at strække sig over seks måneder. Nettilslutning ELRO udfører tilslutning af vindmøllerne efter gældende lovgivning. Dvs., at ELRO udbygger transformerstationen ved den eksisterende vindmøllepark. Fra stationen graves render til kabler frem til hver vindmølle. Elselskabet forventes at træffe de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere. Vejforhold Adgangsvejene etableres fra Under Bakken ved Sødringskær. De nærmere vilkår aftales med den berørte vejmyndighed, som i dette tilfælde er Nørhald Kommune. Internt mellem de ti nye vindmøller anlægges der i alt ca fem km veje. Vejene anlægges som markveje i en bredde af fem meter. Vejopbygningen afsluttes af hensyn til stabiliteten med ca. 10 cm stabilgrus, nedknust beton eller lignende. Trafik Trafikbelastning vil primært forekomme ved lastbiltransport af materialer. En mindre del af transporten vil være tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og møller. Det vurderes, at det samlede antal lastbiltransporter - der hver består af en tilkørsel og en returkørsel - for Forslag 1 vil være ca 400 lastbiler i anlægsperioden på de tre til fire måneder. Ved Forslag 2 vil det ikke være væsentligt anderledes. Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger som for eksempel skiltning kan blive iværksat. Transport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bygherren aftaler med vejmyndighederne i Nørhald og Mariager kommuner, men herudover forventes der ikke at skulle gennemføres særlige trafikforanstaltninger 3.4 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllen har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget herunder at støjkravet overholdes. Service og vedligeholdelse Møllerne er konstrueret til at producere elektricitet i ca. 20 år under forudsætning af, at de passes med regelmæssig service. En god service er vigtig, da en vindmølle med en god placering kan producere elektricitet i ca timer om året. Det er 68% af årets timer dag og nat. I løbet af 20 år bliver det til ca timer. Møllevingerne og hovedakselen vil foretage mere end 200 mio. omdrejninger i møllens levetid. Vindmøllernes eneste driftsmidler er olie til smøring af lejer og gear. Olien løber i lukkede systemer, og oliespild under normal drift forekommer ikke. Ved olieskift suges olien op i lukkede beholdere, så risikoen for oliespild er minimal. Skulle der ske oliespild, vil det forekomme inde i selve møllen, hvor det kan samles op uden at skade miljøet. 2 0 V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S

21 Aktiviteter ved anlæggene vil typisk være serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg pr år, da daglig tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Det vurderes, at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. 3.5 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isnedfald Om vinteren kan der under særlige forhold dannes islag på vingerne, når møllerne står stille. Isen vil rystes af ved start, og falde lodret ned. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Da møllerne både i Forslag 1 og 2 placeres mere end 1 km fra offentlige veje, og afstanden til nærmeste boliger er mindst 942 m i begge forslag, vurderes der ikke at være væsentlig risiko for, at mennesker eller dyr vil blive ramt af isnedfald. Trafik I driftsfasen vurderes den normale trafik til og fra området ad tilkørslen fra Under Bakken ikke at udgøre nogen væsentlige sikkerhedsrisici. Hvis der skulle blive behov for kraner eller udskiftning af større dele, vil politiet blive orienteret, så det sikres, at de store biler kan passere uden risiko for den øvrige trafik. 3.6 Retablering af området efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som byggemyndigheden fastsætter. Demonteringen af vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner og køretøjer, som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Der forskes i at opnå en 100% genanvendelse af vindmøller. Det er i dag muligt at genanvende 80%. Det er endnu ikke muligt at genanvende kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine. Det forventes dog, at der findes en løsning, inden de nye møller bliver nedtaget. Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie. Fundamenterne bliver enten fjernet helt eller i en dybde på mindst 1 m under terræn. De vil normalt blive knust, hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis fundamentet bliver sprængt, bliver der lagt en sprængmåtte over for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter de retablerede områder, der efter et par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen skønnes at vare seks måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen. V I N D M Ø L L E R V E D O V E R G A A R D G O D S 2 1