Projekt Børn & Unges syn. Blinde vinkler i vores viden om forholdet mellem syn og læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Børn & Unges syn. Blinde vinkler i vores viden om forholdet mellem syn og læring"

Transkript

1 Projekt Børn & Unges syn Blinde vinkler i vores viden om forholdet mellem syn og læring

2

3 Kære læser I Synoptik-Fonden ser vi det som vores fornemste opgave at støtte tiltag, der kan være med til at sikre alle et så aktivt og godt syn som muligt hele livet. Vi forfølger dette almennyttige mål ved at initiere projekter og støtte optikere og øjenlægers faglige udvikling, aktiviteter og forskning til gavn for samfundet og borgerne. Det er også derfor, vi har taget initiativ til Projekt Børn og Unges syn. Kort om Synoptik-Fonden Navnet Synoptik er kendt af de fleste som en af landets ældste optiker-kæder med mere end 300 butikker i Danmark, Norge og Sverige. Det er her Synoptik-Fonden har sit historiske udspring og dermed også sin faglige platform. Synoptik-Fonden er medejer af Synoptik A/S og det er en del af overskuddet herfra, som fondsbestyrelsen hvert år deler ud af. I 2013 udgør bevillingsbudgettet ca. 3,5 mio. kr. til at støtte dels optikeres og optometristers efteruddannelse, dels udviklingsprojekter og forskning inden for optik, optometri og oftalmologi. At efterspørgslen efter fondsmidlerne er stigende blandt øjenlæger og optikere, ser vi som et sundt tegn på, at der sker rigtig meget inden for vores faglige felt. Ikke alle ansøgninger kan imødekommes, men vi er glade for og stolte over at kunne bidrage til at stimulere nye initiativer og interessen for innovation i det omfang, det overhovedet er muligt. Det er og vil fortsat være fondens fornemste opgave. God læsning!

4 Baggrund: Et nyt perspektiv på børn og unges syn Formålet med Projekt Børn & Unges syn er, at komme elever med uopdagede synsproblemer til undsætning. Hvorfor? Kravene og ikke mindst forventningerne til danske elevers kompetencer stiger. 9.z dyster med jævnaldrende kinesere i kreativitet, matematik og engelsk, og de seneste år har vi hørt stribevis af historier om Nicklas, Anna og de andre klassekammerater, der ved udgangen af 9. klasse stadig ikke kan læse. Skoleeleverne er sat under lup. Præstationerne skal forbedres, for samfundet har ikke råd til tabe de ressourcer, som børnene repræsenterer. Spørgsmålet er, om øjnene kan følge med. Er de danske skoleelevers mest basale værktøj i orden til at imødekomme vores krav og forventninger til dem? Projekt Børn & Unges syn, som Synoptik-Fonden har taget initiativ til, bygger på en mistanke om, at der sidder en lille håndfuld elever i hver klasse med synsproblemer, der ikke er opdaget. Der er børn, som har gener ved at læse, og som derfor mister læring og forhindres i at udvikle deres potentiale optimalt og dermed begrænses i deres fremtidige uddannelsesmuligheder. Vores foreløbige antagelse ud fra empirien er, at det i snit drejer sig om 3-5 elever i hver klasse. I det følgende vil vi ridse de studier op, som danner grundlag for den mistanke. Målet med Projekt Børn & Unges syn er at belyse de barrierer og de muligheder, der ligger i at sikre børn og unge med synsproblemer den bedste og hurtigste behandling. Vi ønsker at samle de vigtige fagpersoner, der hver især har interesse i børn og unges syn, for at udveksle erfaringer og diskutere den reelle viden på området og mangel på samme. Projektet sætter alene fokus på elevernes funktionsevne evnen til at se. For klarhedens skyld skal det understreges, at ordblindhed handler om de kognitive problemer i forhold til at læse. Projekt Børn og Unges syn har dermed ikke noget med ordblindhed at gøre. Intentionen er dog den samme, som de projekter, der beskæftiger sig med ordblindhed: En fælles bestræbelse på at give eleverne de bedste betingelser for at læse og lære uden de store forhindringer. At vide, hvad man ikke ved Fire områder inddrages i første omgang i Projekt Børn og Unges syn: Det øjenfaglige, det sundhedsfaglige, det læsefaglige og det sundhedspolitiske eller forvaltningsmæssige felt. Vi ønsker at undersøge, hvad der er af viden på området, hvilke data, der underbygger eller verificerer vores teser og hvilke, som taler imod. Lige så vigtigt har det været at afdække, hvad vi ikke ved, og hvad det er nødvendigt at vide mere om, for generelt er overblikket over børn og unges syn begrænset. Denne rapport er blevet til på baggrund af interviews med fagpersoner inden for det øjenfaglige, det sundhedsfaglige, det læsefaglige og det sundhedspolitiske eller forvaltningsmæssige felt, og derefter søgt nuanceret i form af litteraturundersøgelser og research, som til sidst er samlet i denne rapport. Forundersøgelserne har udmøntet sig i de 7 blinde vinkler, som præsenteres i denne rapport. Rapporten er baggrundsmaterialet for yderligere uddybning og diskussion på konferencen d. 20. nov side 4 Baggrund: Et nyt perspektiv på børn og unges syn Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden

5 Resume af kapitler I rapporten har vi spurgt fire fagfelter om deres viden om børn og unges syn. DIAGNOSE 1 Side 9 Her diskuterer øjen- og synsfaglige personer, hvad der ligger til grund for vores mistanke om, at et ukendt antal børn hver dag går i skole med synsproblemer. Det drejer sig om Statens Institut for Folkesundhed, der forrige år satte fokus på børn og unges funktionsevne, og et igangværende studie af Ivan Nisted og Marianne Maagaard fra Optikerhøjskolen i Randers, under vejledning af professor, dr. med. Toke Bek, ledende overlæge på Århus Universitetshospital. En folkesundhedsforsker, fire øjenlæger og en optometrist diskuterer, hvad mulighederne er, for at mistanken kan være berettiget og hvorfor. DIAGNOSE 2 Side 14 Her diskuterer sundhedsfaglige personer, hvordan de test og undersøgelser, som skal opdage børn med synsproblemer, fungerer i dag. Hvordan undersøgelserne af børns syn foregår i praksis, og hvorvidt der er grundlag for at tro, at nogen skulle falde igennem netmaskerne. Hvad mener de fagpersoner, som til dagligt udfører undersøgelserne? Vi taler med to sundhedsplejersker, en optometrist og en praktiserende læge, og beder om deres vurdering af, hvordan den nuværende undersøgelse og vejledning fungerer. Spørgsmålet er ikke, om man fanger noget spørgsmålet er, hvad man fanger, og om nettet er finmasket nok. Kan eksempelvis sundhedsplejerskerne opkvalificeres til at udføre mere dybdegående synsundersøgelser? DIAGNOSE 3 Side 18 Her diskuterer læse- og læringsfaglige personer, hvad vi ved om børns læsning og læseproblemer. Kravene er store til vores børns læsning, men børn, som oplever vanskeligheder ved læsningen af den ene eller anden grund, har let ved at vende ryggen til læsningen. Derfor diskuterer en læseekspert og en læsekonsulent, hvorfor der er brug for nye alliancer mellem de professionelle faggrupper, der omgiver barnet. En praktiserende læge rejser spørgsmålet om, hvorvidt lærerne har et ansvar for at opdage børnenes synsproblemer. Derfor spørger vi også en ganske almindelig folkeskolelærer om, hvor opmærksom man, i hverdagen, er på børns synsproblemer i klasselokalet. Vi hører Luise Bjerrums historie. Hendes datter fik problemer i skolen, fordi øjnene drillede. DIAGNOSE 4 Side 21 Her diskuterer personer fra det sundhedspolitiske og forvaltningsmæssige felt, hvem der sidder på det overordnede ansvar for, at børn og unges syn bliver undersøgt tilstrækkeligt. Vi ser nærmere på, hvilke politiske dagsordener, som præger sundhedsområdet, og hvilken mulighed børns syn har for at blive prioriteret højere på den politiske dagsorden. Igen er den manglende dokumentation og overblik en udfordring for at sætte området på den politiske dagsorden, der lige nu er præget af et hårdt fokus på livstruende sygdomme. Vi diskuterer ansvarsfordelingen mellem Sundhedsstyrelsen, der udarbejder de generelle vejledninger, og kommunerne, der står for indsatsen, og så finder vi ét forslag til, hvor den manglende dokumentation kunne samles. PROGNOSE Side 24 I vores Prognose samler professor, dr.med., dr.hc. Jan Ulrik Prause, på Synoptik-Fondens bestyrelses vegne, op på rapporten, og diskuterer, hvordan feltet kan arbejde videre. Resume af kapitler Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden side 5

6 Overblik: 7 blinde vinkler For børn med uopdagede synsproblemer, kan det give gener som hovedpine og koncentrationsbesvær, når de forsøger at følge med i skolen eller lave deres lektier. Nu er synsproblemer er ikke noget, man dør af, og heldigvis for det. Men hvis det er korrekt, at en lille håndfuld elever i hver klasse sidder med uopdagede synsproblemer, der giver dem problemer i hverdagen og i deres skolegang, er det vel næppe lige meget. Men har vi belæg for at sige, at der er det? Foreløbig har vores forundersøgelse afdækket en række problemstillinger, som vi har samlet under de følgende 7 blinde vinkler: 1. Hvor mange falder igennem? Studier fra Statens Institut for Folkesundhed (SFI) viser, at der er grund til at tro, at der sidder ganske mange elever i skolen med uopdagede synsproblemer. Bjørn Holstein, professor ved Statens Institut for Folkesundhed, forklarer, at et alarmerende antal børn klager over deres syn. 2. Mangelfuld test? Det er ikke fordi, børns øjne ikke bliver undersøgt. Men bliver de undersøgt tilstrækkeligt, og er undersøgelserne meningsfulde? Børns syn testes eksempelvis ikke for langsynethed og samsynsfunktion i de almene undersøgelser. Mens flere påpeger, at der er stor sandsynlighed for, at ikke alle børn med synsproblemer bliver opdaget, så er andre mindre nervøse. De mener, at den almene synsundersøgelse fungerer udmærket. 3. Påvirkes læseeffektivitet? Børn kan vokse fra problemer med eksempelvis dårligt samsyn, men hvilken rolle spiller synsproblemer for læseeffektiviteten og læselysten? Børn, som oplever vanskeligheder ved at læse, vender bøgerne ryggen, forklarer Klara Korsgaard, der er leder af Nationalt Videncenter for Læsning. Børns læseeffektivitet bliver testet gennem hele skolesystemet. Men Klara Korsgaard er en af flere, som efterlyser undersøgelser, der i højere grad går på tværs af de faggrupper, der omgiver barnet. for evalueringerne af de sundhedsfaglige vejledninger og for at få ny viden. Det er også afgørende, hvis de politiske prioriteringer på området skal genovervejes. 5. Hjælper træning? Nogle børn med samsynsproblemer kan træne deres gener væk mener nogen. Men ifølge andre eksperter er det ikke videnskabeligt dokumenteret, om samsynstræning virker. Er det træningen eller eksempelvis den psykologiske effekt af forældrenes større opmærksomhed på lektiehjælp, der hjælper på samsynsproblemerne? Vi ved det ikke. 6. Dødeligt fokus: Opmærksomhed på børn og unges generelle helbredstilstand er stor, for selvfølgelig vil vi vores børn det bedste. Men det politiske og det forskningsmæssige fokus er i dag på de livstruende sygdomme, og ikke på børns funktionsevner. Hvis synsfunktionen skal på dagsordenen, er evidens både alfa og omega. Men hvem starter? 7. For lidt koordination mellem øjenfaglighed, læsefaglighed og sundhedsfaglighed: Næsten samtlige af vores adspurgte eksperter efterlyser en større koordination mellem de øjenfaglige, læsefaglige og sundhedsfaglige eksperter, der omgiver barnet. Vi har ikke viden nok, men samarbejde på tværs af faggrupperne kan bringe ny vital viden i spil, mener de. 4. Data uden overblik: Data om børns sundhed indberettes fra flere sider. Alligevel er der ikke et samlet overblik over børns syn og eventuelle udvikling af synsproblemer. Ingen har i dag et overblik over, hvad der sker med børn, som eksempelvis bliver henvist til øjenlæger med synsproblemer. Generelt er indsamling af data om børns sundhed svag, ikke prioriteret og under pres, fortæller flere eksperter. Det er et problem, da indsamling og overblik over data er altafgørende både side 6 Overblik: 7 blinde vinkler Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden

7 Hvem har vi talt med? FOLKESUNDHEDSFORSKERE Bjørn Holstein, professor, Statens Institut for Folkesundhed ØJENLÆGER Jesper Skov, praktiserende øjenlæge og formand for Danske Øjenlægers Organisation Toke Bek, dr.med., ledende overlæge, Øjenklinikken på Århus Universitetshospital Hans Ulrik Møller, ph.d., ledende overlæge på Øjenafdelingen på Regionshospital Viborg, medlem af Dansk Pædiatrisk Oftalmologisk Gruppe. Hanne Jensen, dr.med., overlæge, klinikchef på Øjenklinikken på Kennedy Centret, medlem af Dansk Pædiatrisk Oftalmologisk Gruppe. Kirsten Lau Baggesen, ph.d., ledende overlæge på Øjenafdelingen, Ålborg Universitetshospital, medlem af Dansk Pædiatrisk Oftalmologisk Gruppe. Jan Ulrik Prause, professor i oftalmologi og øjenpatologi, dr.med., dr.hc. ved Øjenpatologisk Institut ved Institut for Farmakologi og Neurovidenskab, Københavns Universitet. LÆSEEKSPERTER Klara Korsgaard, leder af Nationalt Center for Læsning Marianne Thorsen, formand for Læsekonsulenternes Landsforening SUNDHEDSPLEJERSKER Else Guldager, ph.d., faglig redaktør på Sundhedsplejersken.dk Anette Nordgaard, sundhedsplejerske og chef for sundhedsplejen i Rudersdal Kommune PRAKTISERENDE LÆGER Gunnar Axelgaard, privatpraktiserende læge og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Almen Medicin POLITISKE ORGANISATIONER Nina Gath, sundhedspolitisk konsulent, KL Social & Sundhed FORÆLDRE Luise Bjerrum, mor til Barbara i 2. klasse, Maglegaards Skole OPTOMETRISTER Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening LÆRERE Camilla Pedersen, klasselærer, 8.B, Lundtofte Skole Marianne Maagaard, cand.scient. (biologi) forsker og underviser på Optikerhøjskolen. Ivan Nisted, MPH, forsker og underviser på Optikerhøjskolen i Randers. MYNDIGHEDER Anette Poulsen, Sundhedsstyrelsen Hvem har vi talt med? Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden side 7

8 Figur 1: Hvilke fagfelter omgiver barnet? Øjenlæger Politikere Sundhedsstyrelsen Optikere Barnet Myndigheder KL / Regioner Sundhedsplejerske Pæd./ Uddannelsesorg. Forskning IFS/Optikerhøjskolen m.fl. Forældreorg. Offentlighed Presse En række fagfelter, der dagligt omgiver vores barn, er relevante i forhold til barnet syn og læring. Projekt Børn og Unges syn har forsøgt at bringe viden fra forskellige fagfelter i spil for at undersøge, om nogle danske børn risikerer at gå i skole med uopdagede synsproblemer, der kan give dem vanskeligheder i forhold til læring og læsning. Hvad er samsynsforstyrrelser? Skelen er en tilstand, hvor begge øjne ikke er rettet mod det, man ønsker at stille skarpt på. Når børn skeler, undertrykker de det ene øjes billeder i hjernen for ikke at se dobbelt. Dette trætter, og er det altid det samme øjes billeder, der undertrykkes, så udvikles svagsynethed i det pågældende øje. Skelen er den alvorligste samsynsforstyrrelse. Børn, der er langsynede, og børn som af andre årsager ligeledes er dårlige til at krumme linserne, således at de ser skarpt, tæt på akkomodation bliver trætte i øjnene og øjenomgivelserne. Nogle skeler efter kort tids læsning, fordi de har en skjult skelen. Nogle børn har en nedsat evne til at dreje øjnene indad ved læsning - konvergensinsufficiens. Det giver også hurtigt træthed, og kan få en skjult skelen til at træde frem ved læsning. side 8 Hvem har vi talt med? Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden

9 Diagnose 1: Det øjen- og synsfaglige blik Kan vores børn ikke se? I dag oplever næsten hvert tiende danske barn sig selv som værende synshandicappet på trods af, at de bruger briller. Det viser undersøgelser foretaget af en forskergruppe under Statens Institut for Folkesundhed baseret på 4000 elever fra sjette til niende klasse. Men hvordan kan det være? Kan vores børn ikke se? Eller kan vi ikke se, hvad vores børn og unge fejler? Hvert fjerde år laver Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse af de danske børn og unges generelle sundhed. Da instituttets forskergruppe for børn og unges sundhed sidste år valgte at sætte fokus på skoleelevernes funktionsevne og dermed også synet, sprang to tal forskerne i øjnene: 8,8% oplevede sig selv som synshandicappede også selvom langt de fleste i forvejen var synskorrigeret med briller. 1 6,3% af eleverne oplevede, at de ofte eller nogle gange havde problemer med at se, både i skolen og i deres fritid også selvom de brugte briller. Det specielle ved undersøgelsen var, at der ikke blev foretaget nogen form for måling af synet svarene var altså alene baseret på elevernes subjektive oplevelse. Og ifølge Bjørn Holstein, professor ved Statens Institut for Folkesundhed, er det netop hele pointen. For i undersøgelsen er det ikke en nedsat synsevne målt hos øjenlægen, der definerer, om forstyrrelser i synsevnen er et problem eller ej: Svarene afspejler børnenes reelle oplevelse af deres eget syn, og børnenes syn på sig selv. For hvem siger, at den grænse er rigtig for det enkelte barn? Vi respekterer børnenes beskrivelse af deres egen sundhed, forklarer Bjørn Holstein. Han uddyber, at før 1 Kjærulff, Majlund Thora, Katrine Rich Madsen og Bjørn Holstein (2012). Sundhed og trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 2012 af Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed. København Diagnose 1: Det øjen- og synsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden side 9

10 undersøgelsen blev spørgeskemaet testet i 23 fokusgrupper. Det skete for at sikre, at spørgeskemaet blev forstået og besvaret korrekt af eleverne. Tallene afspejler således en oplevet synsfunktionsnedsættelse hos en markant andel af de elever, der indgik i studiet. Og det giver, ifølge Bjørn Holstein, grund til at tro, at der sidder ganske mange elever i skolen med synsproblemer, som der ikke bliver talt om, og som der ikke bliver gjort noget ved. Undersøgelsen giver også anledning til at tro, at der var gode muligheder for at finde endnu flere end de henholdsvis 6,3% og 8,8%, hvis undersøgelsen blev suppleret med en egentlig måling af synet. Et andet igangværende studie giver luft til lignende mistanke. Ivan Nisted og Marianne Maagaard fra Optikerhøjskolen i Randers har under vejledning fra professor, dr.med., Toke Bek, overlæge på Øjenklinikken på Århus Universitetshospital, undersøgt skoleeleverne på fire folkeskoler i Randers, der er repræsentative for danske skolebørn mht. socioøkonomiske forhold, etnicitet og afgangsprøvekarakterer (se boksen). På baggrund af de første undersøgelser, vurderer Ivan Nisted og Marianne Maagaard at 0,5-1,5 % går i skole med ubehandlet langsynethed, mens 3-7 % går i skole med konvergensinsufficiens altså en nedsat evne til at dreje øjnene indad ved læsning. Forekomsten er uafhængig af børnenes alder. Undersøgelsen fra Randers begynder på noget af det, som har været efterspurgt af øjenkyndige i flere år, forklarer Kirsten Baggesen, ph.d. og ledende overlæge på Øjenklinikken, Ålborg Universitetshospital. Vi har manglet systematiske undersøgelser af en stor gruppe børn for at kunne sige, at nogle børns synsproblemer ikke er opdaget. Vi har haft en klar mistanke for vi møder i vores dagligdag flere børn, der kommer til os senere med problemerne. I dag tjekker man ikke for samsynsproblemer eller langsynethed hos hverken sundhedsplejersken eller hos den privatpraktiserende læge. Om man skal gøre det i fremtiden må afhænge af, om de fundne synsproblemer betyder noget., forklarer hun. I en almindelig test kan mange børn nemlig sagtens snige sig igennem selv om de har problemer med samsyn eller langsynethed. Øjnene kan sagtens skjule problemet i den korte periode testen varer, forklarer Kirsten Baggesen, og derfor opdages det ikke. Den smutvej blokerer øjenlæger i dag ved at bruge øjendråber, der får øjet til at slappe helt af og så kan man se, om der er noget galt. Derfor er hun også enig i Ivan Nisted og Marianne Maagards vurdering af, at selvom man i Randers har lavet en grundigere undersøgelse, end den man foretager hos sundhedsplejesker og at de har resulteret i et større antal børn med synsproblemer så ville man formentlig finde endnu flere langsynede børn, hvis man dryppede øjnene. Noget om snakken? Mistanken om, at vi hver dag sender mange børn i skole, uden at de har deres mest basale værktøj i orden, tør Per Michael Larsen godt tro på. Han er optometrist og til daglig formand for Danmarks Optikerforening. I dag er der børn med synsproblemer, som opdages for sent eller måske slet ikke, men vi har ingen centrale data, der kan dokumentere det, forklarer han. Problemet kan række videre end som så. Vi tror at vide, at synsproblemer har negativ indflydelse på børns motivation og lyst til at læse, fordi det er forbundet med gener, forklarer Per Michael Larsen. Det vi ofte hører fra forældre er, at deres barn har gener ved at læse, har lidt hovedpine, virker ukoncentrerede og derfor vender læsningen ryggen, forklarer han, men understreger også, at der kan være andre årsager til læseproblemer end synet. Den påstand vil Kirsten Baggesen dog gerne udfordre, for selvom man i Randers har taget første skridt i at forsøge at beskrive uopdagede synsproblemer, så mangler man koblingen til læsningen. Klar evidens for en sammenhæng mellem samsynsproblemer og læsning har vi nemlig ikke endnu. At sige, at eksempelvis 7% har opdaget konvergensinsufficiens (manglende evne til at dreje øjnene indad red.), er ikke det samme som at sige, at 7% har et reelt problem. Masser af børn kan sagtens kompensere for, at deres øjne ikke fungerer helt optimalt på det punkt. De har ikke problemer. Det, som er interessant, er at få mere at vide om, hvorvidt det kan have en indflydelse på eksempelvis læsning eller læselysten, forklarer hun. side 10 Diagnose 1: Det øjen- og synsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden

11 Hvor stort er behovet? Jesper Skov er praktiserende øjenlæge og formand for Danske Øjenlægers Organisation (DØO). Fra hans bord er det ikke muligt at sige, om der er børn med synsproblemer, som ikke opdages, eller hvor mange det eventuelt drejer sig om. Han mener, at der mangler dataregistrering og statistisk materiale for at kunne undersøge mistanken om, at nogle børn falder gennem netmaskerne. Derfor bør man, ifølge ham, lave en kohorteundersøgelse af et repræsentativt udsnit af danske børn og så lave en kvalificeret synsundersøgelse også med øjendråber, for at finde skjult langsynethed. Den holdning deler overlægerne Hanne Jensen og Hans Ulrik Møller, der begge er ledende børneoftalmologer i Danmark. Undersøgelserne kunne suppleres med statistisk dataudtræk fra øjenafdelinger og øjenlægers elektroniske børnejournaler fra de sidste fem år i en afgrænset aldersgruppe. Dermed får man en faktor ud på, hvor mange henvisninger, der reelt fører til behandling. Og dermed ved man også mere om, hvor mange, der har et reelt problem, er øjenlægerne enige om. For er det et fåtal? Er det mange? Er det alle? Jesper Skov mener dog ikke, at vi i dag kan sige præcis hvilke yderligere problemer eksempelvis samsynsproblemer, kan give børn i skolen. Problemet med samsynsproblemer er, at det i dag ikke er muligt at sige i hvilken grad, der skal være samsynsproblemer, for at det har en konsekvens og det er meget svært at måle hvornår samsynsproblemer er behandlingskrævende, forklarer han. Samtidig påpeger alle de adspurgte øjenlæger, at det ikke er videnskabeligt dokumenteret, om det er samsynstræning eller andre ting eksempelvis den psykologiske effekt af forældrenes større opmærksomhed på lektiehjælp der hjælper børnene med at få mere succes med skolen. Viser fremtidige studier, at børn falder igennem, så skal der selvfølgelig rettes op på det i synsundersøgelsen, er de enige om. Intet syn for sagen I dag findes der stort set ingen samlede data på børn og unges syn. Generelt er indsamling af data om børns sundhed svag, ikke prioriteret og under pres, forklarer Bjørn Holstein: Fra min stol ser jeg tre tendenser: For det første ser jeg et økonomisk pres og nedskæringer på den sektor, der har med børn og unge at gøre. For det andet er der politisk interesse for at se på særligt udsatte børn, som betyder at bredden bløder til fordel for, at flere af de færre penge allokeres til den mindre og mere udsatte gruppe. For det tredje ser jeg en højere prioritering af skolepræstation på bekostning af sundhed, forklarer han. Og det er et problem. For flere og bedre data er og bliver forudsætningen for mere målrettet forebyggelse, forklarer han. Et andet problem er, ifølge Bjørn Holstein, at de gældende synsstyrketests i almen praksis og ved skoleundersøgelserne kun giver et helt objektivt billede af, hvor god et øjes synsstyrke er altså øjets evne til at skelne små detaljer i midten af synsområdet. De viser ikke hvordan barnet arbejder med sit syn. Det, der er brug for, er andre data, hvor man hører barnets egen fortælling om eventuelle synsproblemer. Det vil blive vigtigt at få den funktionelle komponent oven i det objektive og det tror jeg ikke, nogen enkelt faggruppe er gearet til, forklarer Bjørn Holstein. Hvis det problem skal løses, er der behov for samarbejde mellem flere faggrupper. Grundlæggende fungerer synsundersøgelserne dog udmærket. Undersøgelsen er enkel, ukompliceret at gennemføre og godt beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning. Finder man problemer, så henvises barnet til øjenlæge. Men man finder det, man leder efter, forklarer Kirsten Baggesen, og i synsundersøgelsen hos sundhedsplejersken og den almindelige læge, er det jo ikke alt. Diagnose 1: Det øjen- og synsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden side 11

12 Børns syn og læsning Optikerhøjskolen i Randers har siden 2008 årligt foretaget systematiske synsundersøgelser på skolebørn på 2., 4. og 6. klassetrin, således at hvert barn undersøges med 2-års interval. Data indgår i et projekt, som udføres af Optikerhøjskolen under vejledning af ledende overlæge professor dr. med. Toke Bek, og med økonomisk støtte fra Synoptik-Fonden. Projektets fokuspunkter er: 1) Beskrivelse af udviklingen af langsynethed og samsynsfunktion i en population af danske skolebørn i alderen 8-13 år (tværsnitsstudie). Manuskript under review. 2) Stabilitet af samsynsforstyrrelser ved opfølgning efter 2 år (kohortestudie), herunder identifikation af simple prædiktorer til evt. screeningsbrug. Databehandling i gang. 3) Association mellem læseudvikling baseret på de nationale læsetests og ukorrigeret langsynethed og samsynsforstyrrelser (kohortestudie). 4) Undersøgelse af effekt af korrektion af synsfejl og behandling af samsynsforstyrrelser på læseudviklingen (interventionstudie), såfremt en association mellem læseudvikling, baseret på de nationale læsetests og synsfejl/samsynsforstyrrelser, kan dokumenteres. Perspektiver: Børns læseinteresse, læseeffektivitet og læseforståelse kan potentielt hæmmes af ukorrigerede forstyrrelser i brillestyrke, øjenbevægelser og samsyn. Projektet har til formål at kortlægge forekomsten og udviklingen af disse parametre hos et repræsentativt udsnit af danske skolebørn, og efterfølgende vurdere, om der er en sammenhæng med læseevnen. En sådan forståelse vil potentielt kunne bidrage til anbefalinger, som kan bedre læringspotentialet for læsning hos disse børn. Baggrund: I løbet af en almindelig hverdag har vi løbende behov for at kunne løse visuelle opgaver på forskellige afstande. Dette forudsætter, at der dannes skarpe billeder på øjenparrets nethinder, og at samspillet mellem de to øjne er velkoordineret således, at de ubesværet kan rettes mod det samme punkt. Hvis disse to forudsætninger er opfyldt, kan skarpt og enkelt syn opnås. Det er velbeskrevet i litteraturen, at der hyppigt forekommer optiske fejl i øjnene, såsom nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl, og at disse tilstande succesfuldt kan behandles med briller, kontaktlinser eller synskirurgi. Det er ligeledes velbeskrevet, at der forekommer forskellige typer af samsynsforstyrrelser, hvor der enten er tale om problemer med at stille skarpt, eller hvor samspillet mellem de to øjne ikke er optimalt koordinerede. Konvergensinsufficiens er en samsynsforstyrrelse, som er kendetegnet ved nedsat evne til at dreje øjnene indad og dermed sikre ubesværet enkeltsyn ved nærarbejde. Konvergensinsufficiens er den hyppigst forekommende samsynsforstyrrelse og optræder hos 3-6% af befolkningen, dels som selvstændig lidelse, dels som følge af ubehandlet langsynethed [1]. Konvergensinsufficiens er associeret med en række symptomer, der gør især læsning krævende og anstrengende. Patienter med konvergensinsufficiens rapporterer hyppigere end andre træthed, tabt koncentration, nedsat læsehastighed, genlæsning af samme linje, problemer med at fastholde læsested og huske det læste, samt øjengener ved læsning [2-6]. Disse symptomer er ikke unikke for patienter med samsynsforstyrrelser, men rapporteres blandt andet også af børn med opmærksomhedsforstyrrelser som fx ADHD [7]. Patienter med konvergensinsufficiens har typisk oplevet symptomerne i mange år, hvilket indikerer, at lidelsen er en kronisk tilstand, såfremt den er ubehandlet [8]. Det er veldokumenteret, at specifik træning af samsynsfunktionen kan lindre eller fjerne symptomer ved læsning og andet nærarbejde [9-11]. På baggrund af eksisterende litteratur kan man ikke afklare, om reduktion i langsynethed, der normalt sker som børn bliver ældre, påvirker forekomsten af konvergensinsufficiens, og dermed hvor tidligt en sikker diagnose af konvergensinsufficiens kan stilles, samt om denne lidelse har negativ indvirkning på læseinteresse, læseeffektivitet og læseforståelse. Materialer og metoder: Til belysning af disse problemstillinger, er der igangsat en systematisk undersøgelse af danske skolebørn. De undersøgte børn er i alderen 8-13 år (N=508 ved baseline), og kommer fra 4 folkeskoler i Randers Kommune. Opfølgningsdata kommer fra en enkelt af skolerne Fortsættes på næste side side 12 Diagnose 1: Det øjen- og synsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden

13 (N=205). Skolerne er repræsentative for danske skolebørn mht. socioøkonomiske forhold, etnicitet og afgangsprøvekarakterer [12]. I første del af projektet er børnenes synsstyrke, synsfejl, samsynsfunktion og symptomer ved nærarbejde undersøgt med standardiserede metoder, som er validerede på børn. De igangværende dele af projektet er godkendt af Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité. Foreløbige resultater: Den indledende tværsnitsundersøgelse viser fald i langsynethed med alderen, hvilket er forventet ud fra den normale øjenvækst og i overensstemmelse med den øvrige litteratur. Undersøgelsens data indikerer, at denne normale udvikling er uafhængig af udviklingen i samsynsfunktionen. På baggrund af tværsnitsundersøgelsen vurderes forekomsten til at være 0,5-1,5% for ubehandlet langsynethed, 3-7% for konvergensinsufficiens, hvilket er konsistent med øvrige fund. Forekomsten af ubehandlet langsynethed er sandsynligvis underestimeret på grund af undersøgelsesmetoden, hvor der ikke er brugt øjendråber til at få øjet til at slappe helt af (non-cykloplægisk autorefraktion) [13]. Tidligere undersøgelser viser dog, at langsynethed som hovedregel kan identificeres ved at undersøge, om god synsstyrke bevares gennem et plusglas. På baggrund af opfølgningsundersøgelsen efter 2 år synes konvergensinsufficiens at være den eneste samsynsforstyrrelse, der er symptomgivende ved læsning og nærarbejde. Foreløbige fund tyder på, at åbenlys konvergensinsufficiens kan diagnosticeres i de første skoleår og at diagnosen er stabil, mens der observeres både forbedring og forværring hos børn med mild konvergensinsufficiens ved baseline. Endvidere finder vi, at børn med stabil konvergensinsufficiens har signifikant flere symptomer end børn med mild konvergensinsufficiens og børn med normalt samsyn. Diagnosen konvergensinsufficiens stilles typisk ud fra en samlet vurdering af flere parametre [8]. Vores data indikerer, at åbenlys konvergensinsufficiens kan forudsiges ud fra et enkelt mål (konvergensnærpunkt) uden tab af prædiktiv værdi i forhold til symptomer ved læsning og andet nærarbejde. Referencer: 1. Benjamin, W.J., Borish s Clinical Refraction. Second edition ed. 2006: Butterworth-Heinemann. 2. Daum, K., Accommodative insufficiency. American journal of optometry and physiological optics, (5): p Daum, K., Convergence insufficiency. American journal of optometry and physiological optics, (1): p Borsting, E., et al., Association of symptoms and convergence and accommodative insufficiency in school-age children. Optometry, (1): p Borsting, E., M.W. Rouse, and P.N. De Land, Prospective comparison of convergence insufficiency and normal binocular children on CIRS symptom surveys. Convergence Insufficiency and Reading Study (CIRS) group. Optometry and vision science: official publication of the American Academy of Optometry, (4): p Marran, L.F., P.N. De Land, and A.L. Nguyen, Accommodative insufficiency is the primary source of symptoms in children diagnosed with convergence insufficiency. Optometry & Vision Science, (5): p Granet, D.B., et al., The Relationship between Convergence Insufficiency and ADHD*. Strabismus, (4): p Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins. 9. Scheiman, M., et al., Treatment of Accommodative Dysfunction in Children: Results from a Randomized Clinical Trial. Optometry & Vision Science, (11): p C.I.T.T., Randomized Clinical Trial of Treatments for Symptomatic Conv. Insuff. In Children. Arch Ophthalmol, (10): p Group, C.I.T.T.S., Long-term effectiveness of treatments for symptomatic convergence insufficiency in children. Optom Vis Sci, (9): p Indenrigsministeriet. Institutioner rangordnet med hensyn til forskel mellem faktisk karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Williams, C., et al., The use of non-cycloplegic autorefraction data in general studies of children s development. British journal of ophthalmology, (5): p Diagnose 1: Det øjen- og synsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden side 13

14 Diagnose 2: Det sundhedsfaglige blik Huller i netmaskerne? Fokus på børns syn og funktionsevner generelt burde opprioriteres i de kommunale sundhedsordninger. Det er vurderingen, når Else Guldager bruger sine mere end 35 års erfaring med børn og børnesundhed til at kaste et kritisk blik på området: Jeg mener, at der alt taget i betragtning er stor sandsynlighed for, at ikke alle børn med synsproblemer bliver opdaget, fortæller hun. Else Guldager er ph.d. i sundhedsvidenskab og faglig redaktør af sundhedsplejersken.dk. Hun mener, at sundhedsplejerskerne skal opkvalificeres på det øjenfaglige felt, og have tilstrækkelige forhold til, at de kan undersøge børnene på et niveau, så synsdefekter opdages i tide. Ifølge hende er det problematisk, at undersøgelserne ikke tester for langsynethed, og desuden mangler man viden om, hvorvidt der følges op på det, der bliver fundet ved skoleundersøgelserne, og hvad der sker med børn, der henvises til øjenlæge. Det er fuldstændig væsentligt at afklare om børnene kan se, høre og forstå det er jo en klar forudsætning for at kunne tilegne sig viden. Der er ingen social skævhed i om børnene har synsdefekter eller ej eller om de bliver fundet eller ej. Derfor er det desto vigtigere, at de generelle ordninger bliver ved med at være gode og solide for alle, forklarer Else Guldager. Det helt store problem er manglende viden og dokumentation, der kan underbygge påstanden. For i dag ved ingen, om uopdagede synproblemer er et problem eller om læsevanskeligheder kan være forårsaget af synsproblemer, der ikke er korrigeret for i tide, forklarer hun. Udover at bremse udtyndingen af sundhedsordninger, bliver vi nødt til at klæde sundhedsplejersken bedre på gennem mere viden om syn, mener Else Guldager, for sundhedsplejersken er en kerneperson for det enkelte barn, fra de bliver født, til de kommer i børneinstitution og skole. side 14 Diagnose 2: Det sundhedsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden

15 Et øjebliksbillede: Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark har årligt, siden 2007, udgivet et Øjebliksbillede baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommuner. Besvarelserne dækker 90% af børnepopulationen i alderen 0-16 år. Ifølge Øjebliksbillede 2013 ser det ud til, at de generelle sundhedsordninger for børn og unge udtyndes. Stadig flere ressourcer bruges på udsatte børn. Kilde: Guldager (2013) Vi tester børn i års alderen for skelen, dovent syn og afstandssyn. Her er det vigtigt at henvise til øjenlæge ved den mindste tvivl. En god nyhed er faktisk, at flere end tidligere også bliver synstestet efter at enkelte vaccinationer er lagt ind i års-undersøgelserne, forklarer Gunnar Axelgaard. Hans indtryk er, at sundhedsplejerskerne finder nogle få med synsproblemer i indskolingen, ikke ret mange i kl. men langt flere i kl. Derfor mener han, at det kan være god idé med mere fokus på de større børn, der kan have synsproblemer, som de ikke får løst på grund af forfængelighed. Af og til sker det nemlig, at forældre kommer ind med lidt større børn, som klager over fx hovedpine. Så testes afstandssynet også med nærbrille for at få et indtryk af langsynethed, forklarer Gunnar Axelgaard. At nå både i bredden og i dybden Men i Rudersdal Kommune er sundhedsplejerskerne udmærket klædt på til at foretage synsundersøgelserne. I hvert fald, som de er nu. Det mener Annette Nordgaard, der er sundhedsplejerske og chef for sundhedstjenesten i kommunen. Testen er ikke kompliceret, og vejledningen beskriver, hvad man skal være opmærksom på. Hovedpinen i sig selv er ikke et problem, men nogle af dem har gener ved at læse. Jeg sender dem altid til øjenlæge, hvis de kommer hos mig. Jeg ved godt, en optiker skal sælge nogle briller men vi vil have en uvildig vurdering af brillebehovet og en grundigere undersøgelse. Der kan jo være andre forklaringer, siger han. Syn, motorik og hørelse betragtes som meget vigtige, for et barns muligheder for at udvikle sig. Det vigtigste er at finde de børn, der har funktionsnedsættelser og hjælpe dem. Derfor er bl.a. synsundersøgelser helt obligatoriske. Man kan så diskutere, om undersøgelserne er, som de skal være om man kunne undersøge børn bedre, forklarer hun. Om der sidder elever i den danske folkeskole med synsproblemer, der ikke er opdaget, har Anette Nordgaard ikke overblik over. Men hun er åben overfor, at dokumentation kan føre til ændret praksis: Vi finder det, vi kan finde med de instrumenter, vi har og er vi det mindste i tvivl, sender vi barnet videre til øjenlæge. Det er ikke noget, vi sparer på. Vi henviser hellere en gang for meget end en gang for lidt, garanterer hun. Problemer i de større klasser På den anden side af Storebælt er Gunnar Axelgaard, privatpraktiserende læge i Vildbjerg lidt uden for Herning. Han er samtidig bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Almen Medicin, og forklarer følgende: Hvad kan vi gøre? Udover at bremse udtyndingen af sundhedsordningerne, peger Else Guldager på to indsatsområder, man kunne tage fat på med det samme: 1. Vi skal klæde sundhedsplejersken bedre på, gennem mere viden om syn. Sundhedsplejersken er i forvejen en kerneperson for det enkelte barn, fra de bliver født, til de kommer i børneinstitution og skole. Alternativt skal vi introducere et konkret øjenfagligt team i kommunen. 2. Vi skal øge vidensdelingen mellem forældre, skole, sundhedsplejerske, praktiserende læger og øjenlæge, så vi får en mere effektiv opfølgning på de børn, der henvises. Den intention ligger allerede i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse, og fungerer tilsyneladende bedst i små kommuner, mens det lige nu er det svært i de store kommuner med de store skoler. Diagnose 2: Det sundhedsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden side 15

16 Nærbillede: Rudersdals Kommune 1 kommunallæge fungerer som lægefaglig konsulent for kommunens sundhedsplejersker og andre professionelle inden for børneområdet. Lægen er specielt med i udskolingsundersøgelserne og i specialklasserne i kommunen. 18 sundhedsplejersker er ansat i den kommunale sundhedstjeneste. Der foretages test af nærsyn ved indskolingsundersøgelsen i 0. klasse samt i 6. klasse. Der foretages test af farvesyn ved udskoling, såfremt den unge har erhvervsønsker, der kræver fuldt farvesyn klasse: Aldersrelaterede samtaler om sundhed og trivsel. 3,5-4% af de børn, der synstestes, bliver henvist til øjenlæge, svarende til 140 børn om året, og tallet er stabilt. Børn med visus 6/9 eller børn, der klager over hovedpine og svien i øjnene ved læsning, henvises til øjenlægen. Kilde: Annette Nordgaard Ikke mange med samsynsproblemer Han har selv kun erfaring med et par sager omkring samsynsproblematikken. Men derfra ved han, at træningen, som skal afhjælpe samsynet, er en stor opgave at pålægge barnet. Om det står mål med resultatet, kan han ikke sige. Han mener, at dataregistreringen med fordel kan optimeres, og at samspillet mellem den kommunale sundhedstjeneste og regionerne kunne være meget bedre: Her i mit lægehus har vi månedlige møder med sundhedsplejerskerne. Der får vi faktisk løst en del problemer, men det er også ret enestående. Det kan man gøre i et mindre samfund, hvor alle har læge i samme hus og har samme sundhedsplejerske det er urealistisk i større kommuner, mener han. Gunnar Axelgaards generelle vurdering er imidlertid, at vejledningen i synsundersøgelse er tilstrækkelig, og at de problemer med brydningsfejl, der skal korrigeres for, er fint beskrevet i det nuværende system. Derfor mener han ikke, at det er nødvendigt at få øjenlæger eller optometrister ind i det nuværende system. Men det er op til øjenlægerne at vurdere, om der skal mere øjenfaglig ekspertise ind tidligere i forløbet. Grovsortering Den vurdering er Per Michael Larsen fra Danmarks Optikerforening uenig i. I dag opdager de gældende synsundersøgelser langt fra alle børn med synsproblemer, mener han. For børn reagerer meget forskelligt på synsproblemer, og det gør området meget komplekst. Det betyder også, at undersøgelserne i dag er for overfladiske og unuancerede til at opdage de børn, som har problemer. De synsundersøgelser, der foregår hos egen læge eller skolens sundhedsplejerske, er ikke tilstrækkelige i dag. Det er en grovsortering blandt andet for at sikre, at der ikke er et blindt øje eller noget helt galt så nogen vil helt sikkert falde igennem netmaskerne. Eksempelvis måles skjult skelen, meget små bevægelser, der ikke kan ses med det blotte øje, i såkaldte forier. Dem har egen læge og sundhedsplejersken ikke mulighed for at opdage, fordi de i dag slet ikke har de rigtige værktøjer til at måle det. Mange mennesker har skjult skelen i en eller anden grad, og de fleste kan kompensere for det selv. Det interessante er ikke, hvor stor den skjulte skelen er, men om der er ressourcer til at kompensere for den. Det bør man også tage med ind, hvis man taler om en grundig synsundersøgelse af børn, forklarer han og fortsætter: Der findes ikke eksakte grænseværdier for, hvornår børn skal korrigeres, netop fordi børn reagerer forskelligt: Dette er den komplekse del af det her, som synsundersøgelser hos almene praktiserende læger eksempelvis ikke tager ret meget højde for. Nogle børn har masser af ressourcer og kan snildt kompensere selv, mens andre har få og derfor brug for hjælp, forklarer han. side 16 Diagnose 2: Det sundhedsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden

17 Hvad er det, der mangler? Ifølge Per Michael Larsen kunne man med fordel bruge optometristerne, når børn og unges syns skal testes. For eksempel bør en grundigere synsundersøgelse af børnene se på, om øjet kan kompensere. Alene at måle synsevnen siger kun noget om, hvor handicappet man kan være med sit syn. Men som sundhedstjeneste har man spændt et bredt sikkerhedsnet ud under børnene. Hvis maskerne er for store, må man finde ud af, hvem der falder igennem og hvorfor også for ikke at undersøge og sygeliggøre alt for mange børn unødigt. Nogen skal synliggøre problemet og omfanget af det før kan man jo ikke finde løsninger, og lægge en plan for at rette op på det! Optometristuddannelsen er i dag en professionsbacheloruddannelse, hvor der bruges meget tid på undersøgelsen af hele synsfunktionen. Udover diagnoserne myopi (nærsynethed), hyperopi (langsynethed) og astigmatisme (bygningsfejl), indebærer det også diagnoser af forskellige samsynsproblemer som konvergensinsufficiens eller akkomodationsinsufficiens. Begge disse typer giver fokuseringsproblemer men bliver først opdaget, når man undersøger for det, forklarer han. Han ville tilføje optometrister til et mobilt sundhedsteam i kommunerne, lige såvel som man har skoletandlæger i skoletandplejen. Øget faglighed vil højne kvaliteten og være billigt og mere effektivt. Åben for blinde vinkler I Rudersdal kan Anette Nordgaard godt se muligheden for, at nogle børn falder igennem det nuværende system. Anette Nordgaard er da også enig med Gunnar Axelgaard i, at det må være øjenlægerne, i kombination med en sundhedsfaglig vurdering, der afgør, hvad sundhedsplejersken skal undersøge børns syn for og hvordan det skal gøres. Viser det sig eksempelvis, at børn med læsevanskeligheder har uopdagede synsproblemer, må den viden bredes ud og eventuelt også få konsekvenser for måden, børns syn testes på. Min faglighed er ikke til at afgøre, hvilke funktionsundersøgelser danske børn skal tilbydes. Jeg sidder på denne her stol for at sikre, at vores kommune opfylder de krav og rammer, der er lagt fra Sundhedsstyrelsen og øjenlægernes side. Det er deres metodikker og anbefalinger, vi skal rette os efter. De er baseret på den evidens, der findes og som myndigheder og øjenlæger har vedtaget, vi skal følge i Danmark. Det er en ekspertise, som jeg er ydmyg overfor, forklarer Anette Nordgaard. Anette Nordgaard: Sådan foregår vores koordinering på tværs Forældre: Det er Anette Nordgaards klare holdning, at det er forældrene, som er hovedansvarlige for barnets sundhed. De bliver informeret om, hvad de skal følge op på, men har barnet fået en henvisning, og der ikke sker noget, så skubber vi på en ekstra gang. Nordgaard ikke noget tæt formaliseret samarbejde på medarbejderniveau, og derfor kan det være mere personafhængigt. Man har mulighed for at skrive korrespondancebreve til hinanden, hvilket er relativt nyt og meget effektivt. Skoler: I forhold til skolerne er der et fælles ansvar for barnet. Her er det vores fælles børn, og der er generelt en god videndeling og koordination samt et tæt samarbejde, da vi har vores daglige gang på skolen. Praktiserende læger: I forhold til samarbejdet med de praktiserende læger, er der ifølge Annette Øjenlæger: Den største udfordring ift. børnenes syn ligger i samarbejdet med øjenlægerne. Her er der endnu ingen mulighed for elektronisk korrespondance. Der er kun af og til tilbagemeldinger, men typisk til forældrene. En anden hæmmende faktor er, at der oftest går lang tid fra henvisning til undersøgelse på grund af lang ventetid hos øjenlægerne. Diagnose 2: Det sundhedsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden side 17

18 Diagnose 3: Det læse - og læringsfaglige blik Sådan skal jeg jo se! Børn, som oplever vanskeligheder ved at læse, vender bøgerne ryggen. Det er vurderingen, og det er helt logisk, mener Klara Korsgaard, der er leder af Nationalt Videncenter for Læsning: Hvorfor bruge tid på noget, som volder besvær? Læsning og syn Vores børns læseeffektivitet testes i dag i de obligatoriske nationale tests i og 8. klasse. Testene handler bl.a. om ordgenkendelse, læseforståelse og sprogforståelse. For de helt små, laves der desuden en sprogvurderingstest i 0. klasse, og test af synet er i dag ikke integreret i læsetest. Man kunne også sagtens undersøge syn og læsning i forbindelse med den megen testning af børnene, forklarer Klara Korsgaard. Det kunne klargøre, om det er fysiske faktorer, der gør, at et barn har svært ved at læse. Det er vigtigt at gå så mange veje som muligt, når det kan styrke samme sag at få fat i børn med læsevanskeligheder, mener hun. Når øjnene driller Barbara på 7 år fik problemer med skolen, fordi øjnene drillede. Især i 0.-klasse havde Barbara svært ved at koncentrere sig om de boglige fag, forklarer hendes mor, Luise Bjerrum: Som forældre ville vi jo ønske, at vi havde opdaget Barbaras synsproblemer noget tidligere, men da hun jo generelt ikke havde problemer, havde vi slet ikke tænkt på, at det kunne være en årsag. Barbara blev tjekket af skolesundhedsplejersken og gled fint igennem testen. Det var først da øjenlægen dryppede øjnene, at der skete noget. Jeg tænker nogen gange, at hvis skolens lærere havde vidst lidt om syn i forhold til koncentrationsbesvær, ville de have side 18 Diagnose 3: Det læse - og læringsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden

19 haft mulighed for at observere, at det måske kunne være dårligt syn, som var udfordringen, forklarer Luise Bjerrum. Og muligheden for at bringe lærerne i spil, ser Gunnar Axelgaard, privatpraktiserende læge i Vildbjerg og bestyrelsesmedlem af Dansk Selskab for Almen Medicin, også. Et af hans bud på at finde flere børn med uopdagede synsproblemer, er at få lærerne på banen for at opdage børns synsproblemer tidligere, forklarer han. Men det har de af gode grunde ikke mulighed for i dag, forklarer han. Det kræver selvfølgelig, at man forklarer dem, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, fortæller han. Camilla Pedersen, der er klasselærer for en ottendeklasse på Lundtofte Skole i Lyngby-Tårbæk Kommune, bekræfter, at lærerne generelt ikke har særlig meget viden om børns synsproblemer: Min egen erfaring er ikke så stor, og det er ikke noget, vi overvejer i det daglige. Hvis emnet dukker op, er det som regel fordi, det kommer som en del af dialogen med speciallærere, som er tilknyttet elever med læsevanskeligheder. Og så ser vi det, hvis skolesundhedsplejersken opdager det, og giver besked, og sender børnene til øjenundersøgelse hos egen læge, forklarer Camilla Pedersen. Hun fortæller videre, at hun har eksempler på elever, hvis synsproblemer først blev opdaget helt oppe i 9. klasse. Og som lærer tænker jeg, at det logisk set må være koncentrationen, der ryger som det første, når synet ikke er godt, fortæller hun. Hvornår er man en god læser? I slutningen af 1. klasse skal skoleelever kunne læse tekster på LIX 10, i slutningen af 2. klasse LIX 15 osv. Samtidig øges kravene til hastigheden. For at opnå en flydende læsning, dvs. en læsning med god indholdsforståelse, skal eleverne kunne læse hurtigt og ubesværet, dvs. 100 ord per minut, forklarer Marianne Thorsen, der er læsekonsulent og formand for Læsekonsulenternes Landsforening: Man er ikke en sikker læser, hvis ikke hastigheden er med. Det er tegn på, at der bruges for meget energi på at afkode de enkelte ord, og det går ud over sammenhængen, og forstyrrer dermed læseforståelsen. Man glemmer simpelthen, hvad sætningen startede med, fortæller hun. Hun forklarer, at 100 ord per minut dog langt fra er nok i de ældste klasser, hvor selv en gennemsnitlig opgave kræver langt højere læsehastigheder. Men følger eleverne progressionen gennem skoleforløbet, har de god chance for at klare den afsluttende læseprøve i 9. klasse, og de har læsefærdigheder til at gå videre på ungdomsuddannelsen og gymnasiet. Det vil være nærliggende at tro, at elever med synsproblemer kan komme til kort, men det er ikke noget, jeg som læsekonsulent er kvalificeret til at vurdere, forklarer Marianne Thorsen. Som læsekonsulent skal man altid anbefale elevens forældre at få deres barns syn tjekket af en læge eller en anden fagperson hos øjenlægen, fortæller hun. Marianne Thorsen forklarer samtidig, at det i dag kun er få kommuner, der har fokus på eksempelvis samsynstræning. Det skyldes, ifølge hende selv, manglende forskningsmæssigt belæg for, at det virker. Derfor henviser vi ikke til optometrist, det vil blive opfattet som en professionel anbefaling, som vi kan stå inde for og betaler for. Såfremt forældrene ønsker at få behandling hos optometrist, må det ske på forældrenes eget initiativ, forklarer hun. Korsgaard: Lad os samarbejde Det får Klara Korsgaard til, som flere andre, at efterlyse undersøgelser, der i større udstrækning går på tværs af faggrupper, så forskellig viden sættes i spil: Det hjælper ikke, at det bare er øjenforskere, som siger, at det her virker. Vi skal også have nogle læseforskere med. Det at sætte forskningsfelter sammen, det er det, som kan give ny viden, mener hun. Et forskningsprojekt bør ifølge Klara Korsgaard både rumme den fysiologiske side med undersøgelser af øjnene og den kognitive i forhold til læsningen. Her mener hun at optometrister er gode praktikere, der har stor viden om, hvad der virker. Men det skal kunne dokumenteres videnskabeligt, ellers skaber man bare nye myter. Jeg ved, der sidder mange optometrister, som har rigtig gode erfaringer. Men indtil videre forbliver det i Synoptikverdenen, og man koncentrerer sig alene om fysiske skavanker, som man søger at afhjælpe. Det bliver ikke nødvendigvis koblet sammen med den viden, vi har om læsning, forklarer hun og slutter: For mig at se, er det et spørgsmål om viden: Viden hos lærere, viden hos forældre og viden hos de eksperter, som omgiver børnene. Hvis den viden bliver sat i spil, kan der kun komme noget konstruktivt ud af det, slutter hun. Diagnose 3: Det læse - og læringsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden side 19

20 En forælders fortælling Luise Bjerrum, mor til Barbara på 7 år, fortæller her, hvordan hun har oplevet sin datters problemer med skelen og langsyn fra klasse: Jeg har løbende gået til de klassiske børnekontroller med Barbara hos egen læge. Her blev hun bl.a. tjekket for sit syn ved hjælp af bogstavtavlen. Umiddelbart så hun fint, men da jeg er langsynet og min mand er nærsynet og har skelet som barn, foreslog lægen, at vi fik hende tjekket hos vores øjenlæge. Hun blev tjekket, da hun var ca. 4 år og øjenlægen vurderede, at der ikke var grund til at foretage sig yderligere, fortæller Luise. Luise Bjerrum bliver selv løbende tjekket for grøn stær, og i forbindelse med en flytning valgte hun at skifte øjenlæge af praktiske grunde. Da hun bestilte tid til sig selv, valgte hun at få en tid til Barbara også. Efter at havde lavet en almindelig undersøgelse af hende, fortalte han mig, at hun var lidt langsynet men umiddelbart ikke noget, som hun skulle behandles for. Dog ville han gerne havde lov til at dryppe hendes øje, da hun måske skelede en lille smule, fortæller Luise Bjerrum. Det viste sig, at Barbara havde +2 og +4. Øjenlægen forklarede Luise, at det ikke var usædvanligt, at man ikke kunne måle korrekt, før barnet fik dryppet øjne. Mange børn er nemlig gode til at kompensere for synsproblemer i kortere tid. Efterfølgende valgte øjenlægen at sende Barbara videre til en skele-specialist. Her var de til kontrol i foråret 2013 efter at Barbara havde brugt briller i lidt over et år. Denne gang blev hun målt til +1,5 og +3 altså en væsentlig forbedring. Nu var der pludselig en masse ting, som gav mening. Barbara havde haft rigtig svært ved at koncentrere sig om boglige fag i begyndelsen af 0.-klasse, og vi havde bl.a. forsøgt at tilskrive det en manglende modenhed eller lyst til at lære. På ganske kort tid ændrede det sig væsentligt og positivt. Som forældre ville vi jo ønske, at vi havde opdaget det noget tidligere, men da hun jo generelt ikke havde problemer, havde vi slet ikke tænkt på den mulighed, at det var hendes syn, der skabte problemer, fortæller Luise Bjerrum. Hun er glad for, at øjenlægen valgte at dryppe datterens øjne. Alternativt ville der være gået endnu længere tid, før de havde opdaget, at det var her, problemet var. Hun mener dog også, at lærerne har et ansvar: Jeg tænker nogen gange, at hvis skolens lærere havde vist lidt om syn i forhold til koncentrationsbesvær, ville de bedre have haft mulighed for at observere, at det måske kunne være dårligt syn, som var udfordringen. Barbara blev i øvrigt tjekket af skolesundhedsplejersken, og gik fint igennem testen, fortæller Luise. Når jeg taler med andre forældre, som nævner, at deres børn ikke kan koncentrere sig om læsning, kan jeg simpelthen ikke lade være med at sige, at de skal få tjekket barnets syn og evt. insistere på at få dryppet barnets øjne. Og at de skal huske at fortælle øjenlægen, at deres barn har svært ved at koncentrere sig om det boglige!, slutter Luise Bjerrum. Krav til børns læsehastighed i folkeskolen Efter 2. klasse Efter 4. klasse Efter 6. klasse Efter 9. klasse Læsehastighed Skal kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 100 ord pr. min. Skal kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 150 ord pr. min. Skal kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 200 ord pr. min. Skal kunne læse skønlitteratur med ca. 250 ord pr. min Eksempler på tekster til selvstændig læsning Jens Sisgaard: Palle Alene i verden (1942) Ole Lund Kirkegaard: Gummi-Tarzan (1976) Astrid Lindgren: Mio, min mio (1954) Cecil Bødker: Silas og den sorte hoppe (1967) Bjarne Reuter: Busters Verden (1979) J. R. R. Tolkien: Hobitten (1937) Leif Panduro: Rend mig i traditionerne (1971) Kilde: side 20 Diagnose 3: Det læse - og læringsfaglige blik Rapport Projekt Børn og Unges syn Synoptik-Fonden

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE Værd at vide om børn og syn PAS PÅ DIT BARNS ØJNE MOTORIK- OG KONCENTRATIONS- BESVÆR? DET KAN SKYLDES DÅRLIGT SYN Et velfungerende syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen, til sport og

Læs mere

TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO:

TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE TrainYourEyes er et internationalt firma, med hovedsæde i Danmark, som har specialiseret sig

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Titel: Prævalens af vertikale dispariteter, samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet.

Titel: Prævalens af vertikale dispariteter, samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet. Titel: Prævalens af vertikale dispariteter, samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet. Skrevet af: Stephan Osther, Brian Haller og Iben Lykke Hansen, Optikerhøjskolen

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent. Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING

VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Evaluering af Hold Hjernen Frisk Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere.

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,

Læs mere

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g VÆRD AT VIDE OM Synstræning Værd at vide om synstræning Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

NÅR DINE BØRN SKAL KLÆDES RIGTIGT PÅ

NÅR DINE BØRN SKAL KLÆDES RIGTIGT PÅ NÅR DINE BØRN SKAL KLÆDES RIGTIGT PÅ DIT VALG - VORES EKSPATISE Tillykke med dit valg af Synoptik. Vi er glade for du har valgt os til at hjælpe dit barn til et nyt og bedre syn. Vi vil i denne folder

Læs mere

Kraftigt lys bremser udbredelsen af NÆRSYNETHED. Lennart Kiil. Videnskabsjournalist VOS

Kraftigt lys bremser udbredelsen af NÆRSYNETHED. Lennart Kiil. Videnskabsjournalist VOS Kraftigt lys bremser udbredelsen af Lennart Kiil Videnskabsjournalist NÆRSYNETHED BLANDT SKOLE 18 BØRN Nærsynethed myopi har ofte øjensygdom som følgevirkning ærsynethed er N en plage for stadigt flere

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004. Billeddannelse ved nærsynethed F I G U R 1 A

Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004. Billeddannelse ved nærsynethed F I G U R 1 A Billeddannelse ved nærsynethed Skarpheden er foran på nethinden Billedet på nethinden er uskarpt F I G U R 1 A Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004 Af Nina Jacobsen læge, ph.d.-studerende, Kennedy Centret

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status

Læs mere

DYSLEKSI - alles ansvar

DYSLEKSI - alles ansvar DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Dit område er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen.

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 8 Offentligt Ørnevej 2 4873 Væggerløse. Til Folketingets Socialudvalg Kære damer og herrer, jeg tillader mig at henvende mig til Dem i håb om at kunne få et svar

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker?

Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? GRÅ STÆR KATARAKT Ser du uskarpt, eller har du et sløret syn? Ser du matte og

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792

Læs mere

Drøftelse af chanceulighed

Drøftelse af chanceulighed Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Din viden om p-piller er afgørende for din behandling

Din viden om p-piller er afgørende for din behandling Din viden om p-piller er afgørende for din behandling Det er en smal sag at få en recept på p-piller af lægen. Alligevel det er en god idé selv at have sine fakta på plads omkring præventionen, inden man

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Excentrisk læsetræning af AMD patienter

Excentrisk læsetræning af AMD patienter Excentrisk læsetræning af AMD patienter LAVET AF LISBETH POULSEN, ANNA BIRTHE ANDERSEN OG DANIEL MIKKELSEN Disposition - Det canadiske studie - Hvordan læser man normalt - Hvordan påvirkes læsning af skotomer

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Når en borger får muskelsvind

Når en borger får muskelsvind Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Det gode, selvfølgelige samarbejde

Det gode, selvfølgelige samarbejde Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere