Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien."

Transkript

1 Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer som kommer udefra fx opretholdelse af en konstant ph-værdi i blodet, signaler, transport af ioner og stoffer ind og ud af cellen m.m.. For at holde sig i live skal vi kunne skaffe os energi. Det kan gøres ved at optage og nedbryde næringsstoffer. Til forbrændingen bruger cellen ilt, og den danner kuldioxid. Cellen skal også kunne formere sig og det kræver at den kan danne specielle proteiner. Endvidere er det uhyre vigtigt, at cellen kan bevare en ganske bestemt sammensætning af cellevæsken. Det kræver at den kan komme af med affaldsstoffer og at cellevæggen kan forhindre nogle stoffer i at komme ind i cellen og tillade andre stoffer at komme igennem. Endeligt består mennesket af mange organer og organsystemer. Et organ varetager bestemte funktioner. Eksempler på organer kan være lever, nyrer, og muskler. Afhængig af kvaliteten af dette stof, kan der dannes f.eks. sener, bruskvæv og knoglevæv og bindevæv. Mennesket har to styringssystemer til at regulere de forskellige funktioner og sikre et stabilt indre miljø, homeostase, nemlig nervesystemet og hormonsystemet. Hver organ har sit eget indre miljø, hvor celler igen har deres eget miljø, hvor cytosol har en nogenlunde konstant sammensætning. Mennesket består af ca. 60 % væske. En 3-del af væsken ligger uden for cellerne og kaldes ekstracellulærvæsken. Denne kan deles i interstitielvæsken, som ligger mellem cellerne i vævet, og plasma, som er væsken uden for blodlegemerne i blodbanen. Væsken inden i cellerne hedder intracellulærvæsken. Selve cellen har organeller i cytoplasmaet, der hver især har et bestemt funktion og eget miljø. Membranproteiner har mange funktioner. Fedtlaget i membranen er flydende, så det er de proteiner, der ligger på indersiden af fedtmembranen, der giver cellen facon. De proteiner, der går helt igennem membranen, danner kanaler eller virker som transportør for stoffer, der ikke kan passere direkte igennem fedtlaget. Andre proteiner der sidder i membranen, virker som enzymer og endelig er der nogle proteiner, som er følsomme over for de kemiske stoffer, der kommer fra nervesystemet og over for visse hormoner. Disse proteiner kaldes receptorer, og ved at påvirke dem, kan man ændre på cellens aktivitet og membranens egenskaber. Membranen er inddelt i forskellige domainer og har forskellige funktioner. Diffusion Molekyler og ioner bevæger sig hele tiden. Er der forskellig koncentration af et stof i en vandig opløsning, vil egenbevægelsen føre til, at der bevæger mere af stoffet fra det sted, hvor der er høj koncentration hen til området hvor der er en lavere koncentration, diffusion. Diffusion er med til at mindske koncentration gradient, ramdomiserede bevægelse af molekyler. Diffusion er afhængig af følgende: 1 koncentration gradient ^C med afstand ^x 2 Flux (J), strømhastighed Dvs. Flux er proportional med koncentration gradient J = ^C/^x Konstant for diffusion er D. Man kan skrive J = -D dc/dx (Ficks first law for diffusion)

2 Diffusionsligevægt, nettobevægelsen af partiklerne er lig med den mængde, der bevæger sig i en retning, minus den mængde der bevæger sig i den modsatte retning. Der vil hurtigt opstå diffusionsligevægt inden for korte afstande. F.eks. tager det få sekunder at opnå diffusionsligevægt for glukose inden for afstand på 10 um, mens det vil tage 11 år, hvis afstanden er 10 cm, dvs. diffusion er insufficient over lang afstand. Flux (strømhastighed for væske eller energi) er mol/sek. enhed. Alle levende celler har brug for at kunne optage næringsstoffer og slippe af med affaldsstoffer for at opretholde livet. Denne stoftransport kan foregå på forskellig måde: 1. Simpel diffusion Stoffer der transporteres ved simpel diffusion passerer uhindret igennem cellemembranen. Transporten foregår altid "nedad bakke", dvs. fra en høj koncentration af stoffet til en lav koncentration. Når transporten er af vand, kaldes det for osmose. Transporten er ikke energikrævende. Grafen viser en lineær sammenhæng. 2. Faciliteret diffusion Visse aminosyrer og stoffer der transporteres ved faciliteret diffusion, transporteres stadig "nedad bakke", med en koncentrationsgradient, og der kræves stadig ikke energi. Forskellen fra simpel diffusion er at proteiner indlejret i membranen (et transportprotein) hjælper (faciliterer) stoffer med at blive transporteret over membranen. Et eksempel er transporten af ioner (kalium, natrium og klorid) gennem ionkanaler. Grafen vil vise en langsom stigning op mod en maksimal værdi. Der ses en mætningskinetik, dvs. der er tale om en faciliteret diffusion. 3. Aktiv transport Ved aktiv transport skal der tilføres energi for at der kan ske en transport. Transporten kan dermed foregå "opad bakke", dvs. mod en koncentrationsgradient, f.eks. når der pumpes et proton. Det bedst kendte eksempel er natrium-kalium pumpen. Den transporterer kaliumioner ind i cellen og natriumioner ud af cellen. I modsætning til simpeldiffusion ses ved faciliteret diffusion udover mætningskinetik hæmning (reversibel/irreversible, kompetitiv/nonkompetitiv). Faciliteret diffusion sker via transportproteiner, simple diffusion via membranens lipidfase. Osmotic pressure Strømmen af vandet gennem semipermeabel membran fra en region med høj koncentration af vandet til region med lav koncentration af vandet kaldes for osmose. Stoffet udligner ikke koncentrationsgradient, kun vandet. Dvs. Fra høj koncentration af vandet til høj osmotisk tryk. Man kan forklare det med Van Hoff s Law: P (n) = RTC solute bruges til den beholder hvor der er højt osmotisk tryk. Hvor p er osmotisk tryk, C solute er koncentrationen af den impermeabel stof, T er temperatur og R er den universale gas konstant 0,08205 l x ATF/ n x K.

3 Hvis der er impermeabele stoffer på sider begge, bruges ligning: ^P = RT^C solute hvor C er difference mellem de to koncentrationer. Vand kan transporteres over membranen pga.: forskellige væsketryk på de to sider af membranen, filtration; forskellige koncentration af vand på de to sider af membranen, osmose. Endelig er de kolloidosmotiske kræfter meget vigtige for at bevare plasmaet i blodbanen. Som bekendt vil blodtrykket betyde, at der filtreres væske ud af kapillærerne (ødem), men dette modvirkes af proteinerne i blodbanen som suger væsken tilbage i blodbanen, idet der normalt ikke er proteiner i interstitielvæsken. Nettobevægelsen af vand er bestemt af forholdet mellem filtration og kolloidosmose. Filtrationens størrelse er primært bestemt af blodtrykket og størrelsen af det kolloidosmotiske tryk er bestemt af den molære koncentration af proteinmolekyler i plasmaet. Beskrevet på en anden måde: osmose bliver modarbejdet af hydrostatisk tryk. Væsken fra blodbanen til væv kaldes filtration, foregår ved atriolerne, da hydrostatiske trykket er højere og omvendt absorption, foregår ved venoler, da trykket er lav: J = L p (^p - ^P), hvor ^P er hydrostatiske tryk og L p er filtrationen. Væsketrykket uden for karret er normalt tæt på nul, altså svarende til atmosfæretryk. Hvis man tilfører et stof i ekstracellulær væsken, vil den blive hyperosmolar (hyperton), og cellen vil miste sin vand til ekstracellulær væske og skrumpe. Ved isotonisk vil der ikke ske noget ved cellen. Hvis væsken er hypotonisk vil cellen optage vandet og svulme op og evt. briste (hæmolyse) Membranpotentiale Der er altid en elektrisk spændingsforskel mellem cytoplasmaet og væsken udenfor cellen. Denne spændingsforskel kaldes membranpotentialet. Almindeligvis er indersiden negativ i forhold til ydersiden. Man siger derfor, at cellen har et negativt membranpotentiale. En cellemembran er mest gennemtrængelig permeabel for K, mens permeabiliteten for Na og Cl er meget små. Der er store forskelle i koncentrationerne af de forskellige ioner i cytoplasmaet og i vævsvæsken uden for cellen. Både den intracellulære og den ekstracellulære opløsning er elektroneutral, dvs. den samlede positive ladning i kationerne er lige så stor som den samlede negative ladning i anionerne. Når K diffunderer ud gennem membranen, får ydersiden tilført et overskud af positive ladning og indersiden bliver mere negativ. Da modsatte elektriske ladninger tiltrækker hinanden, modvirker en negativ inderside fortsat diffusion af K-ioner ud af cellen, dvs. der er opstået en potential ligevægt. De modsatte overskudladninger på hver sin side sidder klistret som et tyndt lag til membranen og vil være elektroneutrale. Man kan regne det ligevægt potentiale for en ion med ligning Nernst equation, hvis man kender både koncentration af ionen intracellulær og ekstracellulær: Nernst equation: E eq = RT/zF ln(c out /C in ) Na koncentrationen er meget højere på ydersiden, og vil have tendens til at diffundere ind i cellen. På den måde kommer der positiv ladning til cellens inderside og membran potentialet bliver mindre negativt.

4 Hvis der er opnået et stabilt membranpotential af en celle, hvor alle tre ioner er permeable, kan membranpotentialet V m måles med ligning: Goldman-Hodgkin-Katz (GHK) equation: V m = RT/F ln P k out + P Na out + P Cl- out/ P K in + P Na in + P Cl- in Man skal kende koncentrationer af alle tre ioner ind og ud af cellen. Når man sammenligner værdien med membranpotentialet med Nernst ligevægt for K, vil det stabile membranpotentiale altid være 5 til 20 V m mere positive end K ligevægt potentialet. Da Cl - er i ligevægt på begge sider af membranen, vil man tit ikke regne dens værdi med i ligninger, dvs. den er passiv, og net flux for den er 0. Denne ion findes primært i ekstracellulært, vil den kemisk kraft skabe diffusion af Cl ind i cellen, men denne diffusion modvirkes af den elektriske kraft, da cellen er negativ. Ligevægtspotentialet for Cl ligger tæt på cellens hvilemembranpotentiale, hvorfor nettostrømmen af Cl er nær nul. Tilstedeværelse af store makromolekyler i cellen kan give anledning til Donnan effect, som skaber et osmotisk tryk inde cellen, der får vandet fra ekstracellulær væske til at trække ind i cellen og får den til at svulme op og evt. briste. Ved at pumpe Na ud af cellen via Na/K-pumpen kan man udligne osmolaritet. Ionkanaler Nervesystemet bruger aktionspotentialer til at sende information hurtigt over store afstande. Under aktionspotentialet i en nervecelle kan membranpotentialet ændres således cellens inderside når positive værdier i løbet af sek., og den elektriske impuls kan løbe langs den langstrakte nervecelle med en hastighed på mere end 360km/t. De celler der danner aktionspotentialer, har specielle ionkanaler (integrale membranproteiner med vandige porer) som er permeabel for Na og mere for K. I en enkel kanal kan der passere 1 til 100 mio. ioner pr. sek. Disse kanaler er udstyret med porte, som åbner eller lukker for ionerne, og et aktionspotentiale starter i axon hillock, og portene åbnes. Disse ioner findes i langt højere koncentration på cellens yderside end i cytoplasmaet. Åbningen af porte fører derfor til en strøm af positive ioner gennem membranen fra ydersiden til cellens negative inderside, så membranpotentialet bliver mere positivt, + 20 til 50 mv (depolarisering, hvor Na-ioner strømmer ind). En øget strøm af K ud af cellen bringer membranpotentialet tilbage til det normale, negative niveau i sidste fase af aktionspotentialet, -70 mv. Hvis membranpotentialet bliver mere negativt, er det fordi K-kanaler lukker sig langsomt, kaldes det hyperpolarisering, hvorefter kommer tilbage til normalt membranpotential, repolarisering. Tiden mellem aktionspotentialer kaldes for refraktær periode. Aktionspotentialer er en alt eller ingen reaktion. Det vil sige, at størrelsen og formen er konstant og er uafhængig af stimulusstyrken, så længe er den over tærskelværdien. Generation and propagation of the action potential Aktionspotentialer er forårsaget af permeabilitet af små ioner. F.eks. i neuro/muskelcellernes membran pludselig stiger permeabilitet for Na + inde i cellen (gør cellen mere positiv). Når der er opstået en ligevægt kan Na + ikke mere komme ind og permeabilitet for K + stiger ude af cellen, og stabiliserer

5 membranpotentialet. Når membranen er i sin absolutte refraktær periode, kan et nyt aktionspotentiale ikke forekomme, uanset hvor højt stimulus er (all-or-none). Det relativ refraktær periode er der stadig muligt at frembringe et aktionspotentiale. Man har i 1940 erne studeret ionkanaler med voltage clamp. Når membranpotentialet er konstant, er kapacitets strøm er 0. Membranpotentialet i hvile er 70 mv. Under aktionspotentialet åbnes Na + kanaler og k + kanaler samtidig men Na + hurtigere (1msek), hvor K + meget langsommere (3-4 msek). Man siger også jo flere kanaler der er, jo mere g (funktion af tid og strøm) vil stige under depolarisering. Når kanaler er i gang med at lukke sig, går g tilbage til 0. Depolarisering stopper når membranpotentialet nærmer E Na og de drivende kræfter bliver mindre V m = E Na. Kanaler har 2 gates, en aktivation og en inaktivation. Når membranen er depolariseret, begynder de Na-kanaler lukke sig, kaldes inactivering. Der er 3 årsager, der gør gældende at inaktivering er nødvendig: 1. den sørger for hurtigt repolarisering 2. langsom depolarisering er ineffektive til at frembringe et aktionspotentiale 3. tid for inaktivaring er afgørende for absolutte og relative refraktær periode Når der er depolarisering, vil flere af Na + kanaler åbne sig. Efter 1 msek vil Na + ladning falde, og når Na + kanaler inaktiveres, åbnes K + kanalerne. Ohm s lov kan bruges til at beregne ledningen af Na + og K + ionstrøm målt i voltage clamp: I Na = g Na (V m - E Na ) I k = g k (V m E k ) V m er kontrolleret af voltage clamp, og E Na og E k er beregnes via Nernst ligning. I den sidste fase af aktionspotentialet er både inaktivering af Na-kanaler og aktivering af K-kanaler er med at producere refraktær periode. Nerveimpulser kan udløses af en række ydre og indre forhold. Eksempler på dette er stimulering af sanseceller, synaptisk påvirkning fra andre nerveceller eller spontane udladninger af cellemembranen. I alle tilfælde udløses nerveimpulsen ved, at cellemembranen depolariseres til tærskelværdien for at danne et aktionspotentiale. Det er naturligt at skelne mellem impulsledningen i axoner beklædt med myelin og axoner uden dette, men mekanismen fra selve aktionspotentialet er ens. Impulsladning langs et myeliniseret axon: indstrømningen af Na sker gennem ionkanaler i axonmembranen ved indsnævringerne (nodes of Ranvier) af myelinskeden (formet af schwann celler). Under myelinskederne findes der ingen Na-kanaler. Derfor reducerer myelinskeden lækagen af udladning gennem membranen, så den positive ladningsstrøm i axonet får langs rækkevidde. Dette medfører høj ledningshastighed.

6 Impulsledning langs et umyeliniseret axon: nerveimpulsen vandrer fra venstre mod højre. Indstrømningen af Na gennem åbne ionkanaler i det aktiverede område depolariserer axonet. Lækagen med ladning ud gennem membranen reducerer rækkevidden af den positive ladningsstrøm i axonet, og dette begrænser ledningshastigheden. Myelinskeden er et fedtrigt materiale og virker isolerende og aktionspotentialet springer fra den ene ranvierske indsnøring til den næste. I disse indsnøringer er der en høj koncentration af spændingsafhængig Na- og K-kanaler. Selve tykkelsen af axonet har også betydning for ledningshastigheden, idet der er mindre modstand mod ionbevægelsen i de tykkeste axoner, hvorfor hastigheden er større i disse. Membranen til venstre for det aktiverede område er absolut refraktær, og impulsen kan derfor ikke vandre tilbage mod den oprindelige forplantningsretning. Det er ikke muligt at udløse et nyt aktionspotentiale lige efter det første, uanset hvor meget man depolariserer membranen. I denne periode er cellen absolut refraktær. Dette skyldes, at de Na-kanaler der blev åbnet under aktionspotentialet, ikke blot lukkes, men inaktiveres efter den øgede Na-permeabilitet. Efter denne periode kan cellen udløse nye aktionspotentialer. Så længe cellen er hyperpolariseret i forhold til hvilemembranpotentialet, må der imidlertid sendes en stærkere strøm ind i cellen for at depolarisere membranen til tærskelværdien tidligt i denne fase. I denne periode er cellen relativt refraktær. Elektrokemisk potential energi og transportprocesser Gravitationen er: F G = - m x a G, hvor a er accelerationen, og minus betyder at retning peger mod nedad. Når man løfter noget fra gulvet til en vis højde y, den potentiale energi stiger. Man kan skrive ligningen: PE G = m x a G x y. Man kan skrive disse ligninger som: PE G /y = m x a = -F G, gravitation er samme som potential energi, bare med en modsat fortegn. Med andre ord, de er omvendt proportionale. Sted med høj ionkoncentration vil have en højere kemisk potential energi end sted med lav ion koncentrationen. Disse kemiske ioner har også en elektriske potential energi, fordi de bærer elektriske ladninger. Man refererer til elektrokemisk potential energi. Hvis man vil finde ud af hvor mange mol det drejer sig om, kan man bruge formlen: z x F x V, hvor F er C/mol. Omregnet til molekyler bruges: N = x pr mol. Hvis det drejer sig om elektrisk ladning: z x e x V, hvor e er x C Passiv stoftransport Permeabiliteten gennem membranen afhænger af stoffets størrelse. Jo store er molekylet, jo lavere permeabilitet. I membranen sidder der proteiner i form af receptor, transportmolekyler og kanaler. Mere end en tredjedel af gener i menneskets genom koder for proteiner. Kanaler der er permeabel for vandet kaldes for aquaporins. Hvis der opstår defekt i hormon mekanismen, f.eks. mutation i vasopressin receptor, har den svært ved at reabsorpere vandet gennem renal tubuli lumen. Tilstanden kaldes Diabetes insipidus. Denne tilstand

7 opstår fordi cyclicamp kan ikke sørge for at AQP-2 bliver indsat i apikal membranen af renal tubuli lumen. Hvis der er mange AQP-2 molekyler, men cellen er usensitive for glukose, vil der være høj koncentration af glukose i renal tubuli lumen, og vil trække vandet med sig pga. osmotiske kræfter, dvs. ingen reabsorption. Tilstanden kaldes diabetes mellitus. Når molekyler binder sig til transportproteinet, ændrer det sin form alt afhængig af om den ændrer form indefra eller udfra. Man bruger begreber exofacial og endofacial hhv. ud eller ind. Man kalder også denne form for transport for faciliteret transport (passiv transport). Transportør for glukose er GLUT-1, der består af 12 helixer, hvor 5 er amphiphilic med en hydrophobe og hydrophile overflade. De hydrophile overflader danner en kanal i membranen. Denne transportør findes også ved hjernebarriere. Hvis der er defekt i denne transportør, kan glukose ikke krydse hjernebarrieren, og der vil være lav glukose koncentration i cerospinalvæsken selvom der er normal BS. Det kan give neurologiske problemer. Competitive (konkurrencedygtig) inhibition GLUT-1 transporterer både galaktose og D-glukose. Galaktose er med til at binde ved binding site, og dermed hæmme affinitet af GLUT-1 for glukose men ikke transporten af glukose. Noncompetitive inhibition forskellige molekyler som phloretin og dinitrofluorobenzene er dermed med til at hæmme transporten af glukose. I fedtceller og muskelceller er der fundet GLUT-4, som er reguleret af Insulin. Insulin er med til at forkorte tiden for glukosetransport inde i cellen efter måltidet. Når der er ikke glukose i ekstracellulær væsken, bliver glykogen frigjort fra muskelceller og fedtceller. Beta-antagonister er med til at hæmme glukoseoptagelse via GLUT-4. Dette er pga. glykogenolyse, hvor koncentration af glukose stiger inden i cellen, og hæmmer endnu transport af glukose inde i cellen. Der findes flere Na-transportssystemer der er med til at transportere aminosyrer, glukose (SGLTs) og hormoner. Når Na binder sig til f.eks. SGLT-2 på exofacial side, vil den øge affinitet for glukose, hvilken også binder sig til SGLT-2. De kan få endofacial til at ændre konformationen og de bliver dissociaret. Så konformationsændring er kun muligt hvor begge (1:1) binder sig eller ingen af dem. Na går ind gennem apikal og kommer ud gennem basolateral membranen, og på den måde bevarer Na-gradient over begge membraner. Na-pumpen bruger energi fra hydrolyse af ATP. Na-pumpen kaldes også for den sekundær transport, Na bruger energi for at bygge Na elektrokemisk gradient for at få den anden ion/hormon ind. Denne karriere SGLT-2 i apikal membranen findes også i renal tubular og er med at minimere tabet af glukose. I den sidste del af proximale tubuli er der SGLT-1 hvor ratio er 2:1. Glukose bliver aldrig inde i cellen, da den ellers vil forårsage osmotisk tryk og få vandet til at komme ind og svulme cellen op, men kommer ud i interstitialrum af GLUT-2 via basolateral membranen hvor den bliver optaget i blodet og cirkuleret rundt til andre celler. Hvis der er defekt SGLT-1 (mere vigtigt her) i interstitial, kan det resultere i glukose/galaktose malabsorption og medfører diarre.

8 Defekten kan også give (kun) lidt glukose i urin, da det er SGLT-2 (mere vigtigt her) der samler den meste glukose tilbage i tubulus. Defekten i SGLT-2 kan give glukouria snarere end høj BS. Fanconi Binkel syndrome kommer af defekt i GLUT-2 som findes i bugspytkirtel, lever og nyrer. Man har glukoseintolerence, har store glykogendepoter fordi den ikke kan eksportere glukose som leveren danner pga. glukoneogenesis. Na/Ca forvekslingen findes i alle slags membraner, især muskelceller, neuroner og interstinal og renalceller, Ratio 3 Na: 1 Ca. Ca spiller en rolle i signalering. Frie ioner findes der i cytoplasmaet 10-7 M. Under depolarisering går Ca ind i cellen og hjertet kontraherer. Under repolarisering/hyperlarisering, går Ca ud af cellen og hjertet slapper af. Det er vigtigt, at der er lav hvilekoncentration af Ca, da lidt stigning kan forårsage sek-messanger funktion (aktivator). Den trigger kontraktion, aktiverer frigørelse af neurotranssmitter og celledelingen, derfor regulering af Ca er vigtigt. I membranen en hyperaktiveringen sker ved at den øgede Ca aktiverer K-kanaler og dermed reducerer P Na /P K. Hyperpolariseringen kan dog i princippet også være sket ved at reducere P Na eller ved at Na/K pumpen er blevet kraftigt aktiveret. Aktiv transport I den forrige kap har vi set hvordan energien fra Na elektrokemiskgradient kan bruges til at genere koncentrationsgradient for andre ioner, kaldes sekundær aktiv transport. Der er 3 typer af ion transport ATpases: F, V og P-type. Mitokondrier har F-type. I mitokondrier er proton gradient generede af oxidative metabolisme. V-type er i organer, lysosomer og vesikler. P-type er den, som transporterer variationer af ioner ind og ud af celler og organer. F.eks. er Na-pumpe i plasmamembraner og sarcoplasmatisk/endoplasmatisk reticulum Na-pumpe (ATPase) sørger for lav Na og høj K koncentrationer i cytosol samt bevarer cellens volumen. I cellerne er der mm K og 5-10 mm Na (I protoreceptor/røde blodceller er der høj Na og lav K) i ekstracellulær er der Na = 145 mm og K = 4.5 mm. Na-pumpe er et integralt plasmamembranprotein, vejer ca og har 10 membranspinnig helixer, indeholder ATP og ionbinding site. Den har en alfa-subunits (glycosyleret) og beta-subunits. Man kender ikke helt funktion for beta-subunits. Na-pumpen hydrolyserer 1 ATP molekyle til ADP og P mens transporterer 3 Na ud af cellen + 2 K ind i cellen. Cyklus starter med at MgATP bindes til hydrolisk site alfa-subunit ved cytoplasmisk loop. Alfa-subunits har høj affinitet for Na, når der sidder ATP. Når ATP spaltes til ADP og P, der sker en konformation og 3 Na vippes ud af cellen, og affinitet over for Na mindskes, men øges for K, når P bindes til subunit. Når 2 K bindes, proteinet igen forandrer sig og transporterer uorganisk P ind i cytoplasmaet. K-binding site lukker til

9 ekstracellulær og åbner indefra og lukker 2 K ind i cytoplasmaet pga. konformationen, hvor affinitet for K falder. Den vender nu uden energiforbrug til tidligere konformationen. Når ATP sætter sig på subunits og P fjernes fra det, mindskes affiniteten for K, som hopper af, men øges for Na, som bindes. Digoxin og ouabain er kendt for virkning med at hæmme Na-pumpe, og dermed øger kraften af kontraktion af hjertet. Man har identificeret 4 slags Na-pumpe alfa-subunits (alfa1 alfa2 alfa3 og alfa4). Alfa1 er med at bevare den lav koncentrationen af Na i cytosol. De alfaer har forskellige virkninger på kroppen, f.eks. alfa2 udtryk øges ved hormon thyroid mens hjertesvigt nedsætter udtrykket. Aldosteron opregulerer alfa1 som fremmer Naabsorption i renal tubuli. Ca ioner i cytoplasma er involveret i befrugtningen, kontraktion af muskler, i hormon- og neurotransmittere sekretion protein, regulering af phosphotase og andre enzymer. Højt Ca-indhold kan medføre døden. Transport af opløsningen afhænger af tights junktions i epitelcellerne og osmotisk og elektrisk drivende kræfter gennem epitelcellerne. Ved aktiv transport kan stoffet transporteres fra lave koncentrationer til høje koncentrationer, imod en koncentrationsgradient, ved at brug af energi, der kommer fra spaltning af ATP. Som ved faciliteret diffusion foregår transporten via et transportprotein. Men ved den aktive transport har bindingsstedet forskellig affinitet over for det/de stoffer, der skal transporteres, alt efter om bindingsstedet er på ydersiden eller indersiden af membranen. Det der får bindingsstedet til at ændre affinitet er, at P sætter sig på transportproteinet, som kommer fra ATP-spaltningen. Dette er f.eks. tilfælde af Na/K-pumpen. Epitelceller er sat sammen via tights junktions. De deles op i apikal og basolateral membranen, hvor stoffer kan komme forbi. Der er to slags transportformer: paracellulær pathway (stoffer transporteres mellem celler) og transcellulær pathway (stoffer transporteres gennem celler). Der er forskellige transportformer til forskellige stoffer pga. forskellige epitelceller. Der er Na-pumpe i apical og basolateral membranen og andre sekundær aktive transportprocesser. Så transport af stoffer er ikke kun afhængige af diffusion men også ion koncentrationsgradient. Vandet kan bevæge sig ind via transcellulær pathway eller hvis der er lækage, så gennem paracellulær pathway pga. osmotiske kræfter, men bliver ført tilbage til blodbanen pga. hydrostatiske tryk. ADH virker ved at reabsorpere vandet fra renal tubuli, men hvis der er defekt i dens sekretion, receptor eller mutationen i aqua-2 gen, vil det medføre Diabetes Insipidus.

Cellular Physiology. Asma Bashir, læge

Cellular Physiology. Asma Bashir, læge Cellular Physiology Asma Bashir, læge RESUME Grundlæggende nerve/muskel/celle fysiologi med særligt vægt på membranfysiologi og synaptiske mekanismer. 1. Homeostase Homeostase handler om organismens evne

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Proximal reabsorption

Proximal reabsorption SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer

Læs mere

Forord 13. indledning 15. 1 Cellen 17

Forord 13. indledning 15. 1 Cellen 17 Indhold Forord 13 indledning 15 1 Cellen 17 Fra celle til menneske 17 Menneskets væskefaser 18 Transportsystemer i kroppen 18 Cellen 19 Cellemembranen 19 Cytoskelettet 21 Cellekernen 22 Cellens organeller

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces. OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Blaustein! Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv).

Blaustein! Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv). Blaustein! Kap. 1 Homeostase og cellulær fysiologi: Homeostase: Kroppens konstant indre miljø. Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv). Celler og subcellulære organeller er omgivet af

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals 1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)

Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma) Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme: 0.3 :m = 3 10-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 10 1 m (blåhval) Største Organismer : 10 Mindste = Enkelte celler: 0.3 :m - 3 :m Største

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8)

Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme:.3 :m = 3-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 m (blåhval) Største Organismer : Mindste = Enkelte celler:.3 :m - 3 :m Største Celler : Mindste

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 2 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2 Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter

Læs mere

Biofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan.

Biofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan. Biofysik-Kompendium Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch manan.dk Side 1 af 48 Indhold INDHOLD 2 1.TRANSPORTPROCESSER. 4 1.1 STOFTRANSPORT I ET FRIT UBEGRÆNSET MEDIUM 4 J (FLUXEN) 4 FICK S

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 23 Januar 2008 kl. 900 1300 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder

Læs mere

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Skeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3

Skeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3 Skeletmuskulatur F11, F12, F13 : B:160-162, 211-220, 229-235, 249-258, Øv3 Beskrive skeletmuskulaturens opbygning (tværstribet, individuelt innerverede fibre) SAU 13 Beskrive det kontraktile apparats (sarkomerets)

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

!"#$%&'($))*#+& !"#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin:

!#$%&'($))*#+& !#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin: Koncentrering og fortynding af urin:!"#$%#&'%'(#)*+,*-'(#!"#$%&'($))*#+&./0,-. Urinstof: Urinstof filtreres frit over glomerulusmembranen. Urinstof- permeabiliteten er meget lav i kortikale samlerør og

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo

Læs mere

Introduktion til montering og lodning af komponenter

Introduktion til montering og lodning af komponenter Introduktion til montering og lodning af komponenter René Gadkjær DTU Elektro 22 01 2016 Loddekolben og det tilhørende værktøj. Hovedformålet med at lodde komponenter sammen, er at sammenføje 2 materialer

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Natrium-kaliumpumper

Natrium-kaliumpumper Natrium-kaliumpumper - kan ny viden føre til bedre hjertemedicin? Naturvidenskabelig Bachelor, hus 14.1-1. semester, efterår 2013 Gruppe 7C; Nuura Abshir Yuusuf og Kamilla Dyreborg Bonnichsen Vejleder:

Læs mere

Reeksamen vintereksamen 2015

Reeksamen vintereksamen 2015 Reeksamen vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2015 Tid: kl.

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Glat muskulatur F16 : B: , ,

Glat muskulatur F16 : B: , , Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Intercellulær komponenter og transport

Intercellulær komponenter og transport Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Fredag d 29 januar 2010 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 6

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Spis rigtigt - perform bedre

Spis rigtigt - perform bedre Spis rigtigt - perform bedre - sådan bør du spise før, under og efter træning Udholdenhed & Kondition Kulhydrater fungerer som kroppens benzin under al aktivitet, og lagres som glykogen i leveren og musklerne.

Læs mere

om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som

om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som 42 BIOFYSIK om ion- Alle celler er begrænset af en cellemembran, som omslutter cellen og sikrer, at cellens indre er beskyttet fra omgivelserne. Forskellige celletyper har forskellige slags membraner,

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere