REGNVAND I BYEN. 9 EUROPÆISKE lar PROJEKTER. Torben gade, GBL BYFORNYELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGNVAND I BYEN. 9 EUROPÆISKE lar PROJEKTER. Torben gade, GBL BYFORNYELSE"

Transkript

1 Smarte løsninger til lokal afledning af regnvand Byplanmøde, delmøde e Torben gade, GBL REGNVAND I BYEN 9 EUROPÆISKE lar PROJEKTER BYFORNYELSE

2 Verdenspremiere! For Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Inspirere til lokal klimatilpasning LAR-løsninger, der bidrager til bedre byer

3 Karakteristiske træk Udfordringer med klimatilpasning Relevante i forhold til DK Forskelligartede situationer og udtryk Forskellige samarbejdsmodeller

4 Added value Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse

5 NORGE SVERIGE DENMARK HOLLAND TYSKLAND POLEN BELGIEN LUXEMBOURG TJEKKIET FRANKRIG SLOVAKIET ØSTRIG SCHWEIZ UNGARN 4 5

6 Intro Vores klima ændres globalt og vejret bliver mere ekstremt - det er efterhånden et faktum, som de fleste mennesker er klar over, ikke mindst rådgivere og kommuner verden over. Vand optræder på forkerte steder i forkerte mængder og afstedkommer havvandsstigninger, oversvømmelser, tørke, erosion og ødelæggelse. Samtidig er det også ganske vist, at vores grundvandsreserver er en begrænset ressource, og at mange års brug og smid væk kultur også har haft indflydelse på tilgængeligheden til rent vand. Med udgangspunkt i disse to forhold, er ønsket med denne eksempelsamling at vise et udvalg af projekter, hvor et eller begge forhold har været udgangspunkt for projekternes udformning. Projekterne repræsenterer en tidsperiode på små 20 år, hvor ældre som nye projekter er udvalgt for at inspirere og videregive erfaringer til læsere med interesse for emnet. Vand har historisk set altid været forbundet med liv, bosættelse og byplanlægning. Tilstedeværelse af vand har gennem tiden været afgørende for valg af lokalitet for bosættelser,og vandet var medbestemmende for hvor og hvordan der kunne bygges og anlægges veje. Det livgivende vand var et integreret og synligt element i byerne. Tilgangen var ikke kun af praktisk karakter, hvor det udelukkende handlede om forsyning, afledning og transport, nej vandet blev behandlet med respekt og fik i reglen en æstetisk fremtoning i byen. At arbejde med klimatilpasning og løse de udfordringer klimaforandringer giver, kræver en holistisk tilgang og -strategi, hvor også kvaliteten af samarbejdet de implicerede myndigheder og parter imellem er essentielt for et godt resultat. Der skal være en villighed til at satse og se muligheder, frem for problemer og begrænsninger. Grundlæggende kan vand anskues som et element, der forbinder detaljen med den store sammenhæng. Vands tilstedeværelse i det offentlige rum tilfører kvalitet i form af bedre klima, lyden af rislende og brusende vand kan berolige byens mennesker og nedtone byens larm, endskønt at decibelniveauet for trafikstøj ligger væsentlig højere end for rislende vand. Vands tilstedeværelse skaber identitet og atmosfære, forhold som er vitale for vores byer. Når jomfruelig jord inddrages til bymæssige formål, kunne det være ønskeligt at det var obligatorisk at indtænke LAR-løsninger, ligesom byomdannelsesprojekter, hvor udtjente industriområder overgår til andre formål, er en oplagt lejlighed til at implementere nye tilgange i planlægningen for vand. Et område, hvor der er konkrete oversvømmelsesproblemer, står over for en nødvendig investering for at hindre fremtidige ødelæggelser, der på sigt kan være endnu dyrere at udbedre. Ledningsnettet er måske underdimensioneret, men frem for at opgradere dimensionerne på kleine rør nede i jorden kan løsningen på problemet måske være at forsinke, fordampe og nedsive overfladevand lokalt. Et boligområdes ledningsnet skal fornyes, hvor det er nedslidt. I stedet for at lægge nye ledninger, kunne der tænkes i nye løsninger, hvor man inddrager lokal afledning af regnvand. I den igangværende og fremtidige planlægningsproces, der i høj grad kommer til at handle om klimatilpasning, er det essentielt, at samtlige deltagere bidrager til et tværfagligt samarbejde, hvor man overlapper hinandens faggrænser, og hvor man tør satse ud fra en forståelse om, at almindelig tolerance ikke er nok. Eksemplerne i denne publikation er valgt ud fra et ønske om at belyse, hvordan forskellige situationer og forhold kan gøre, at det er oplagt at implementere LAR-løsninger. Det har også været et ønsket at vise, hvor forskellige anlæggene kan være både i udtryk og omfang. En anden væsentlig ting har har været, at anskuliggøre hvad ambitioner, engagement og brugerinddragelse kan betyde i udviklingsarbejdet af projekter med LAR-løsninger. Langt de fleste af de udvalgte projekter har nogle år på bagen, idet det har været vigtig at kunne uddrage nogle erfaringer, som kan bruges i det fremtidige udviklingsarbejde med LAR-løsninger. Sidst men ikke mindst har det været vigtigt at belyse, at tankegangen om flere anvendelsesformer af vores arealer i byen kan tilføre rekreative værdier og mere spændende og levende byer. Ved samtlige eksempler er der i slutningen af afsnittet en faktaboks med relevante emner inden for LAR-området skrevet med blåt og relevante emner indenfor planlægning af udearealer skrevet med grønt. Faktaboksen skal give et hurtigt overblik over, hvad det enkelte projekt indeholder. Entusiasme, nytænkning og eksperimenteren er grundlæggende tilgange til det forestående arbejde med klimatilpasning og sikring af grundvandsreserver. Vi skal tænke langsigtet og forstå, at borgernes deltagelse og bidrag er en vigtig parameter i processen. Vi skal tænke bredt og ud af posen, og være åbne overfor at arealer ikke tildeles én funktion men flere. Arealer med flere funktioner kan både planlægges inden og uden for bygrænsen. Det faktum, at vores udfoldelser og aktiviteter ofte bestemmes af vejret, bør udnyttes i det kommende planlægningsarbejde. Pladser til leg og ophold bruges næppe, når det øser ned, og forsinkelsesbassiner ligger tørre og ubenyttet hen, når solen skinner fra en skyfri himmel at dygtiggøre sig i denne tænkemåde vil bidrage positivt i den kommende planlægning. 6 7

7 Rabalderparken Musicon, Roskilde Kommune Bygherrer: Roskilde Kommune Rådgivere: GHB Landskabsarkitekter a/s, NordArch og Cowi Entreprenør: Hoffmann og Grindline Skateparks Inc. Areal: m 2 Anlægsår: Anlægssum: Parken -1. etape 35 mill. kr. Ny bydel på gammelt industriareal med afledning og opsamling af overfladevand. Det store regnvandsbassin anvendes til dagligt som skaterpark Baggrund I den sydlige del af Roskilde ligger byudviklingsområdet Musicon. Grunden er m² og har gennem årene været grusgrav, losseplads og senest betonvarefabrik. I dag ejer Roskilde Kommune det meste af området, som forventes udbygget over en årrække af private investorer. På sigt skal der skabes 2000 arbejdspladser og opføres 650 boliger med bebyggelsesprocenter på op til 150%. De gamle haller fra betonvareproduktionen indgår som aktiver i det nye byområde og ombygges til forskellige formål. Der er indtil nu opført nye ungdomsboliger i bebyggelsen Essex Park. Området skal rumme boliger, kultur, erhverv, butikker, uddannelse, koncertsteder, caféer, højskole, Danmarks Rockmuseum Rockmagneten og park - Rabalderparken, som udgør knap en femtedel af byudviklingsområdet. Kommunen har stået for gennemførelsen af Rabalderparken med økonomisk støtte fra hhv. Lokale og Anlægsfonden og Foreningen Roskilde Festival. Rådgiverne har arbejdet tæt sammen med Roskilde Forsyning, der har haft ansvar for den tekniske del af parken, og sammen med Roskilde Kommune og Musicon Sekretariatet, der har haft ansvar for parkens rekreative faciliteter. Musicon området er på grund af de tidligere aktiviteter mange steder forurenet. Derfor skal der tages særlige forholdsregler, når området inddrages til bolig-, erhvervs- og rekreative formål. Gasdannelse fra den tidligere losseplads kræver tillige særlige foranstaltninger. 8 9

8 Regn Rensning RAMPELYSET RABALDERSTRÆDE Stranden - opsamling Landskabelig kanal Overløb fra kanal til bassin 1 LUNKEN (Bassin 2) - opsamlingsbassin for regnvand med udløb til bassin 3 i bunden BK Ydre grænse for regnvandsreservoir ved ekstremhændelser BK BK VANDHULLET (Bassin 3) - fordampningsbassin med vand fra bassin 1 og 2 SØNDRE RINGVEJ SØEN (Bassin1) - fast vandspejl og reservoir til recirkulation Trykledning Rensning Regnvand fra bassin 1 Regnvand fra bassin 3 Regnvandspumpe Cirkulation af regnvand Parken Parken udgør 1. etape og Rabalderstræde, der er den nye bydels rygrad, udføres under etape 2. Rabalderparkens disponering tager udgangspunkt i et generelt ønske om lokal afledning af regnvand i den nye bydel i kombination med et ønske om at gøre området aktivt. Rabalderparken er bygget op omkring en 445 meter lang kanal, der i princippet er et teknisk anlæg - et forsinkelsesbassin - men i det daglige kan dele af kanalen anvendes af skatere, bmx ere og rulleskøjteløbere. I tilknytning til kanalen findes der en Bowl også for besøgende på hjul. Bowlen er udformet med reposer og flader, så den har flere funktioner i det daglige, blandt andet en flade, der kan bruges til friluftsscene. Langs kanalen findes mulighed for ophold og gode rammer for uorganiseret leg og bevægelse. Overskudsjord fra de udgravede kanaler og bassiner er indbygget i den grønne del af parken, hvor bakker og volde indbyder til ophold eller vinterleg alt efter årstid. Regnvandsbassinerne med søens daglige vandspejl og normale vandvolumen på m 3. Regnvandsbassiner efter et mindre regnskyl. Vandhullet er fyldt til samme kote som søens daglige vandspejlskote. Fyldt ca. 10 %. Vand Lokalplaner for området stiller krav til lokal afledning af regnvand. På hele arealet skal 20 procent af regnvandet tilbageholdes, forsinkes eller genanvendes lokalt på selve byggegrunden, mens 80 procent afledes ad åbne render til regnvandsbassinet i parken. Anlægget er dimensioneret til at kunne klare en 10 års hændelse. Bassinernes samlede volumen er på m 3. Egentlig opstuvning i skateranlægget og bowlen forventes kun hvert 10. år. Ved kraftige regnskyl vil der være regnvand i den store betonkanal i kortere perioder, men det vil hurtigt rende videre via overløbet, som er udformet som en vandtrappe med opstuvning, for at ende i det egentlige regnvandsbassin - søen, der normalt har en vanddybde på 1 meter og et volumen på 1000 m 3. Regnvandsbassiner i omkring kote 42,30. Fyldt ca. 25 %. Regnvandsbassinerne efter eksrem regnhændelse. Fyldt ca. 100 %

9 Regnvand ledes ved gravitation til grundens dybdepunkt, det egentlige regnvandsbassin søen og engen i områdets sydøstlige hjørne. Søen har lermembran for at sikre permanent vandspejl. Søen er udtjente råstofgrave, der ikke efterfølgende har været opfyldt med skrald og derfor er egnede som nedsivningsområder. Den øvrige del af parken ligger mere eller mindre oven på en tidligere losseplads, så her er taget forholdsregler, så det afstrømmende regnvand ikke kommer i kontakt med den forurenede jord. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 12 13

10 Selsmosen Taastrup by, Høje-Taastrup Kommune Bygherrer: Høje-Taastrup Kommune og HTK Kloak a/s Rådgivere: Force4 Architects og Rådgivende ingeniør Moe & Brødsgaard Entreprenør: Hoffmann Areal: m 2 Anlægsår: 2012 Anlægssum: 20 mio. En nødvendig ekspansion af et regnvandsbassin i Taastrup gjorde, at Selsmosen blev en livlig vandpark med mange attraktioner. Baggrund Det grønne område Selsmosen ligger centralt i Taastrup og fungerer som park og som Høje Taastrup Kommunes regnvandsbassin. Ved et stort regnskyl i 2007 gik søen over sine bredder, og derfor besluttede man at udvide regnvandsbassinet fra ca m² til ca m² samt at inddrage et andet bassin beliggende nord for søen som aflastningsbassin til søen ved kraftige regnskyl. En konsekvens af søens udvidelse betød, at store dele af det eksisterende parkområde skulle inddrages, og som kompensation for dette ønskede Kommunen at tilføre området nye, spændende oplevelser og aktiviteter i og ved vandet til glæde for byens borgere. Selsmosen er en del af områdefornyelsen Kulturringen. Kulturringen er et partnerskab af forskellige interessenter i området. Her havde man ønsker om at styrke forbindelsen mellem stationen, Selsmosen skole/teater og andre institutioner langs Tåstrupgårdsvej. Det var disse to parametre, der var udgangspunkt for projektet. Projektet er udviklet og projekteret af Arkitektfirmaet Force4 og ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard i tæt samarbejde med Kulturringen, borgere og brugere. Endvidere har Friluftsrådet og Lokale- og Anlægsfonden bistået med inspiration og økonomisk støtte til projektet. Parken Dette projekt, som i bund og grund er en nødvendig udvidelse af et teknisk anlæg på grund af ændrede klimaforhold, tilfører Taastrup et rekreativt område fuld af leg og bevægelse. Et nødvendigt anlæg var kickstarten til ideen om, at området fremover skulle tilføres nye aktiviteter, hvor bevægelse samt leg og læring i forbindelse med vand, var det gennemgående tema

11 16 17

12 ADS ELLS PL KJELD AB Ankomst Selsmosevej STHENSVEJ KNUDSENSVEJ Cykeltunnel TAASTRUP TEATER BRORSONSVEJ Ankomst Sthensvej BRORSONSVEJ Grøn uprogrammeret flade Grøn flade Promenade og cykeltsti Principsnit J SEVE MO SELS Sportsflader Vand Det nye søområde i Selsmosen har normalt en vanddybde på omkring 1,5 meter. Ved skybrud øges den maksimale vandstand en meter. Søens areal er efter udvidelsen små m² og afvander et opland, der er ca. 20 gange så stort. Hotel KIRKEVEJ Legeaktiviteter TAASTRUP STATIONSCENTER E TAASTRUP HAV Opgang Øst Bygning på taastrup kommunes byggefelt TAASTRUP STATION Opgang Vest DEPOTVEJ Illustrationsplan Principsnit Projektet har haft organisatoriske udfordringer undervejs, idet HTK Kloak a/s har stået for den tekniske del, mens Kommunen har stået for den rekreative del. Det har derfor været vigtigt løbende at definere snitfladerne mellem projekterne i forhold til økonomi og ansvar. Den aktive brug af vandet har stillet skærpede krav til vandkvaliteten, der indebærer løbende vandkvalitetsmålinger. For at øge kapaciteten i den eksisterende sø blev der i projektet opgravet en del slam i den eksisterende sø. I den fremtidige drift vil det være en tilbagevendende aktivitet i bestræbelserne på at holde vandkvaliteten på et acceptabelt niveau. Koblingen mellem at etablere et teknisk anlæg og etablere et rekreativt område har været projektets store udfordring. Endvidere har interiøret til vandaktiviteterne været prototyper, hvilket har givet nogle efterfølgende udgifter på driften. Nogle borgere finder på alternativ brug af vandaktiviteterne, hvilket ikke har været muligt at tænke sig til, mens mange borgere er kommet med positive tilkendegivelser omkring den nye, aktive park. I Selsmosens østlige del er det den direkte og overskuelige forbindelse mellem stationen og teateret gennem et smukt parkstrøg af blå og grønne elementer, der er i fokus, bl.a. vandhaver og kajakpolobane. I den vestlige del derimod, er det et spækket udbud af oplevelser, aktiviteter og opholdsmuligheder langs et slynget stiforløb, der er attraktionen. I den nordlige del er der bevaret mange træer, idet man har bevaret det oprindelige terræn omkring dem, så de står på øer ude i søen. Den ønskede stiforbindelse til teater m.m. er udført som en række træbroer tværs over søen, hvor øerne passeres undervejs. Den største af øerne inddæmmer vandområdet, hvor aktiviteterne er koncentreret. Her holdes vanddybden på max. 30 cm. af sikkerhedsmæssige årsager. 18 Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 19

13 Vilhelm Thomsens Allé Valby, København Bygherrer: A/B Vilhelm Thomsens Allé 5 7 og 4 40 Rådgivere: Niels Lützen Landskabsarkitekter, H-Jh Rådgivende Ingeniører A/S Entreprenør: LK Gruppen A/S Areal: Ca m 2 Anlægsår: Anlægssum: 12,6 mio. En typisk boligkarré fra 1920 erne med nedslidte afløbsinstallationer, vælger at etablere LAR-løsninger i forbindelse med renoveringen og tilfører samtidig deres friarealer en øget værdi i form af smukke åbne render og regnbede. Baggrund Bebyggelsen består af 135 lejligheder og er udført i røde tegl i 3 etager. Bebyggelse er fra 1921, og var kommunal udlejningsejendom frem til 1998, hvor den blev andelsboligforening. Et 80 år gammelt ledningsnet med gamle afløbsinstallationer samt et konkret brud på vandrør gjorde, at bestyrelsen i andelsboligforeningen for 6 år siden måtte erkende, at en renovering måtte sættes i værk. Da det hele alligevel skulle graves op, åbnede der sig muligheder, og interessen for bæredygtige løsninger med lokal afledning af regnvand stod højt på ønskelisten. Projektet er udført, før lokal håndtering af regnvand fik den opmærksomhed, som den har i dag og anlægget er et af de største og første anlæg, hvor regnvandet håndteres 100 % lokalt. Man har i forbindelse med udførelsen fået tilskud fra Københavns Energi (nu HOFOR), der selvsagt har en interesse i at regnvand nedsives lokalt. Øvrige samarbejdspartnere var Københavns Kommune, Center for Park og Natur og Byhave Netværket. Udearealerne Udearealerne har et diskret udtryk, hvor vandrender i forskellige dimensioner og materialer tegner brugsgrænser på stilfærdig vis. Generelt er alle overflader nyanlagte og træer og beplantning er udskiftet. Over den brede vandrende er der adgang til et centralt beliggende lege- og opholdsområde via træbroer

14 DIAGRAM overjordisk lar-system privathave 18 m2 eksist. plankeværk bevares nyttehave 30 m2 skel kassetter uden overløb nyttehave have40 m2 affald ny låge låge eksist. privathave 42 m2 eksist. eksist. stakit stakit bevares flyttes 14 cykler vandtankeksisteri kælder ende vandhane gennemsivelig betonbelægning kinnekullerender 31 kvm privathave nedløbsriste plantebed regnbed underjordisk lar-system eksist. rosenbed 132 kassetter rumfang 27,1 m3 overløb til faskine skråning 1:4 tørrestativ vandtank cykelstativer opsamling af tagvand eksisterende vandhane regnbed halvtag med grønt tag storskraldscontainer Nedsivnings-kassetter med overløb til kassetter i hovedanlæg under privathaver 2 x 176 kassetter rumfang 36,1 m3 opsamling af tagvand kassetter Nedsivnings-kassetter i hovedanlæg under privathaver 902 kassetter rumfang 184,3 m3 18 cykler forlænget kældertrappe cykelstativer bænk bænk ophold 56 kassetter rumfang 11,5 m3 leg træbro eksisterende mur mod ældreboliger træbro trædesten blomsterbed cykelstativer træbro opsamling af tagvand haveskur 22 kassetter privat uden have overløb 0m 10 m 30 m 20 m trædesten opsamling af tagvand eksisterende trådhegn Nedsivnings-kassetter med overløb til kassetter i forarealet mod Vilhelm Thomsens Alle 704 kassetter rumfang 144,5 m3 98 kassetter rumfang 20,1 m3 cykelstativer gynge vandrende med overløb til regnbed og faskine forsænkning eksist. stakit vandrende med mønster ophold nye forarealer med græs og grus halvtag med: 2 x 600 l dagrenovation 1 x 600 l papir 8 cykler eksist. stakit bevares vandhane vandtank ophold regnbed med overløb regnbed kassetter og transformator overløb forlænget kældertrappe o Th é All regnbed vandrende med mønster overdækket skur med grønt tag affald, 12 stk. x 600 l containere elm e ms h Vil tørrestativ skråning overløb 1:4 lysning 10 cm ns regnbed og rende skel VILHELM THOMSENS ALLÉ overkørsel eksist. stakit chaussesten bevares tagnedløb afvandes til bed eksisterende hegnsmur leg eksist. plankeværk bevares vandtank eksist. vandhane KR vandtank Viceværtens vandrende med skur mønster vandrende med mønster (4 0) 200 N ie ls L ü tze n la n d skab sarkitekt 23

15 Vand Den synlige del af LAR anlægget sørger for at øge fordampningen ved, at vandet befinder sig længere tid på anlæggets overflader. Ved generelt at bremse vandets vej til grundvandet, opnås sammen med de øvrige tiltag den største kapacitet i LAR-anlægget. Tagvand fra bygningerne ledes ad mindre render til større render med vandgennemtrængelig belægning. Terræn er bearbejdet, så også overfladevandet løber til de store render. På de sparsomme grønne arealer er der skabt forskellige slags regnbede. De nye skure er med grønne tage, hvor overskydende tagvand ledes til regnbede. Fra vandrender og regnbede vil en del af vandet sive ned til grundvandet. Men da området generelt har lerholdig jord, vil nedsivningshastigheden her være langsom. I projekteringen af anlægget var der givet tilsagn fra kommunen om, at et nærliggende grønt område kunne inddrages, som muligt nedsivningsområde ved ekstremregn. Men efterfølgende krav til driften med videre gjorde, at dette samarbejde måtte opgives. Afkobling Forsinkelse Fordampning Når det regner kraftigt opsamles vandet i underjordiske kassetter i jorden med en samlet kapacitet på ca. 420 m 3, hvorfra det nedsiver. Endvidere opsamles der tagvand i egentlige vandtanke, som bl.a. bruges til vanding i tørre perioder. rensning nedsivning Anlæggets underjordiske del er dimensioneret til en 10 års hændelse, hvilket betyder den regnmængde man statistisk kan forvente hvert tiende år. Hvis man betragter LAR-anlægget som en helhed med regnbede, nedsivning og grønne tage, vil den reelle overbelastning først ske ved en 100 års hændelse. forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 24 25

16 Nansenparken Fornebu, Bæum Kommune, Norge Bygherrer: Statsbygg og Oslo Kommune Rådgivere: Bjørbekk & Lindheim AS Landskabsarkitekter, Atelier Dreiseitl, Rådgivende ingeniør Nordconsult A/S Entreprenører: Skanska Norge AS Areal: Nansensparken 20 ha Anlægsår: 2008 Anlægssum: 150 mill. NOK Et nyt boligområde i et transformeret område, hvor den centrale park og den grønne struktur med LAR-løsninger etableres integreret i byggemodningen Baggrund Løbende udvidelser af flyvepladsen Fornebu i perioden erne betød, at der forsvandt meget smukt og betydningsfuldt kultur- og naturlandskab på halvøen Storøya. Terrænarbejder blev udført for at give plads til den stigende flytrafik, højdedrag blev sprængt væk, lavninger fyldt op og kystlinjer ændret. På grund af manglende udvidelsesmuligheder blev Oslos internationale flyveplads Fornebu nedlagt i 1998, og flyttet til Gardemoen NØ for Oslo. Beslutningen om at flytte flyvepladsen betød, at man stod over for et område på 40 ha. Området, som ligger 10 km fra Oslo centrum skulle transformeres til andre bymæssige formål, landets hidtil største transformationsprojekt. Der blev udarbejdet en masterplan for Fornebu-halvøen af Helin & Siitonen Arkitekter i 1998, hvor hovedgrebet blev fastlagt. En stor cirkulær ringvej, der danner ydre grænse for et svagt skålformet landskab med en centralt beliggende park, hvorfra syv grønne parkstrøg strækker sig ud i alle retninger. Mellem parkstrøgene skal den nye bydel udvikles. Bydelen udgør 40 ha. Alt ovefladevand og tagvand skal ledes via parkstrøgene til den cetrale park, Nansenparken. Oslo Kommune og Statsbygg har haft ansvaret for den overordnede infrastruktur og udskiftning af forurenet jord. Byggegrunde er blev udbudt til private investorer. Nansenparken, den centrale park i den nye bydel på Fornebu-halvøen, blev projekteret af Bjørbekk & Lindheim på baggrund af vundet konkurrence i Parken Parkens hovedgreb tager udgangspunkt i dynamikken mellem det tidligere natur- og kulturlandskabs organiske formsprog og det rigide og lineære formsprog, der kendetegner flyvepladsen. Eksempelvis kan nævnes Centraldammen, hvis ene bred er hård og præcis, mens den anden bred er grøn, organisk. l parken findes et veludbygget stisystem for cyklende og gående på ca. 4 km. Her er festplads og mange lege- og opholdsmuligheder ved og i forbindelse med vand. Parken indeholder en stor græsfælled og store partier med træer, løg og stauder. Fra starten har der været formuleret en klar miljøprofil, der omhandler håndtering af forurenet jord, genbrug af belægningsmaterialer, ny jord er tilvirket af lokale forekomster, prioriteret brug af miljøvenlige materialer med Svanemærket (en miljømærkning, der angiver at materialet er blandt de mindst miljøbelastende inden for en kategori) samt lokal håndtering/afledning af overfladevand

17 Plan af Nansenparken og de grønne kiler Vand Vandet er parkens rygrad. Fra det gamle kontroltårn i nord ledes vandet gennem området i et varieret, åbent forløb, der overordnet har samme retning som flyvepladsens landingsbane. Vandet løber først i en rende, videre i en kanal, som løber til Centraldammen, som er 6500 m 2 stor. Herefter bliver udtrykket mere naturpræget i det sydvestlige infiltrationsområde. Undervejs dæmmes vandet op for at tilbageholde overfladevandet og for at skabe smukke indslag i landskabet. Terrænet er modelleret som en svag skålform. De fremtidige boligområder udgør skålens sider med 1-2 promilles fald mod dammen, som udgør bunden. Det er meningen, at alt tag- og overfladevand fra de nye boligområder skal ledes til dammen via åbne render i de radiale parkstrøg og bidrage til at efterfylde og udskifte vandet i dammen. Renderne i parkstrøgene er udført som enkle, blidt afrundede trug med et underliggende drænlag. Renderne holdes som de øvrige græsarealer, hvorfra det forsinkede regnvand føres til Centraldammen. For at spidsbelastningen ikke bliver for stor, skal vandet forsinkes lokalt i de enkelte boligområder. Der er ikke krav om at denne forsinkelse skal foregå i åbne systemer og det viser sig at mange bygherrer vælger underjordiske forsinkelsessystemer i de nye boligområder. Det kan også vælges, at der nedsives lokalt i de enkelte boligområder. Arealer, der ikke har fald mod Centraldammen, ledes til infiltrationsområdet sydvest for dammen. Centraldammen sikrer grundvandsstanden og dermed kilderne i naturreservatet Storøykilen sydvest for ringvejen

18 Snit af elemnet i renden Da vandet bruges aktivt til kunst og leg i parken, og da tilførslen af overfladevand fra boligområderne er begrænset i udbygningsperioden, har det været nødvendigt at indarbejde en række tekniske løsninger for at sikre, at vandkvaliteten er i orden og vandet er tilstede i parkens anlæg i dagtimerne. Derfor renses og pumpes langt det meste vand i Centraldammen tilbage til kontroltårnet, mens overskudsvand ledes via et naturligt strøg i landskabet til Storøykilen. Der er etableret et grundvandsmagasin fyldt op med skærver, hvor forurenede depoter er blevet fjernet. Herfra kan der pumpes supplerende vand op til Centraldammen om nødvendigt. Det er blevet brugt i de første år, men nu er der sjældent behov herfor. Området saltes ikke. Overfladevand fra ringvejen og boligveje føres til sandfiltre, hvor fra der foregår en vis nedsivning. Det resterende vand føres til de åbne vandrender i parkstrøgene. Vand fra drænledninger omkring bygninger føres til infiltrationsområdet neden for Centraldammen. Rensningsmetoder for vandet, der recirkulere i anlægget Overfladeskimmere, der fanger flydende skidt Cirkulationspumpe kører i dagtimerne for at ilte vandet Biologisk fitreringsanlæg, som fremstår som en del af parken - en våd eng. Her fjernes alger og næringssalte både via biologiske processer og ved adsoption. Mikrofilter tromle, der sammen med det biologiske filtreringsområde sikrer, at en algeopblomstring undgås i sommerhalvåret. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 30 31

19 Augustenborg Malmø, Sverige Bygherrer: Malmø Kommune og MKB Fastighets AB Rådgivere: Landskabsarkitekt Mellanrum AB Areal: boliger Anlægsår: 2000 Anlægssum: 106 mio. for hele renoveringen Et nedslidt boligområde fra 50 erne blev opgraderet ved hjælp af LAR og aktiv inddragelse af beboerne. Baggrund Augustenborg er et boligområde fra 50 erne med etageejendomme på 3-6 etager med 1800 boliger. Indtil 70 erne var det et populært sted at bo. Gennem 70 erne flyttede mange fra området og sammen med manglende vedligehold blev området efterhånden en nedslidt og ikke særlig eftertragtet bydel med sociale udfordringer. Området var tillige plaget af oversvømmelser på grund af forhold som underdimensionerede afløbssystemer, en lerholdig jordbund og et stigende omfang af befæstede arealer. I 1998 startede man en gennemgribende renovering. En grundlæggende målsætning for renoveringsprojektet i Augustenborg var, at beboere skulle være med fra idéfase og til udførelsen. Det meget omfattende arbejde med borgerinddragelse har ført til en række initiativer, som måske ellers ikke ville være blevet til noget. Malmø Kommune, boligselskabet MKB og beboerne har samarbejdet og udviklet idéer, og Tegnestuen Mellanrum projekterede herefter friarealerne formelt for VA-verket i Malmö og Malmö kommunala bostäder. Boligområdet har generhvervet sin status som et godt sted at bo og projektet har endvidere medført et generelt fald i arbejdsløshed, et større ejerskab blandt beboerne samt en væsentlig reduktion i fraflytning. Projektet har modtaget støtte fra den svenske stat og EU

20 Augustenborg set i fugleperspektiv Udearealerne Med udgangspunkt i 50 ernes formsprog og materialevalg som kalksten og beton er der skabt nye, haveprægede udearealer i Augustenborg. Der er etableret omkring m2 tagvegetation, heraf flere arealer på Scandinavian Green Roof Association. De grønne tage bremser og fordamper nedbøren. Overfladevand opsamles og ledes som en integreret del gennem de 30 frodige gårdrum i synlige grøfter, åbne render og vådområder og damme, inden det ledes til det almindelige kloaksystem. Den synlige tilstedeværelse at vandet tilfører boligområdet en stor rekreativ værdi og en særlig karakter. Vand Udearealerne i Augustenborg er i princippet et stort forsinkelsesbassin, der har en positiv indflydelse på udearealerne. Der har i planlægningsprocessen været en del usikkerhed blandt beboerne, om det åbne vandafledningssystem ville give vand i kældre mv.. Det er blandt andet grunden til, at alle render har en fast bund. I stedet for at opgradere et afløbssystem, der er underdimensioneret voldsomme regnhændelser, har man valgt at arbejde med at skabe volumener for tilbageholde af regnvand samt at minimere afstrømning. Det 6 km lange kanalsystem er dimensioneret til en 15 års regnhændelse og der forekommer ikke jævnlige oversvømmelser i området længere. De store regnmængder der tilbageholdes i anlægget, har reduceret den afstrømmende regnvandsmængde med 20 %. Der ligger endvidere en besparelse i, at mængden af regnvand, der ledes til rensningsanlægget er reduceret. En udbygning af det underdimensionerede afløbssystem havde været en langt dyrere løsning for Kommunen. Malmø Kommune har allerede fra slutningen af 80 erne brugt vandets rekreative værdi som en del af planlægningen. Deres vandforvaltning indgår som en integreret del i Kommunens byplanlægning. Tidlige eksempler herpå er Toftanäs Våtmarkspark, der er anlagt i 1989, og som hovedsagelig modtager regnvand fra nærliggende erhvervsområder og parkeringspladser. Området er anlagt som et naturområde, men er samtidig et forsinkelsesbassin, der hindrer oversvømmelser nedstrøms. Der foregår en biologisk rensning inden vandet ledes videre til Riseberga bækken. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 34 35

21 36 37

22 Silverdal Sollantuna Kommune, Sverige Bygherrer: Sollentuna Kommune Rådgivere: GBL gruppen for by & landskabsplanlægning Entreprenør: Skanska og JM AB Areal: m 2 total udbygget 1000 boliger Anlægsår: En nyt boligområde med LAR som det centrale element, der formidler mødet mellem natur og kultur. Baggrund Høje ambitioner på miljøområdet dannede grundlag for at udvikle et nyt boligområde nordvest for Stockholm i slutningen af 1990 erne. GBL gruppen for by og landskabsplanlægning udførte et forstudie for regnvandshåndtering og grøn spildevandsrensning og på baggrund af denne undersøgelse, udarbejdede tegnestuen et skitseforslag for Solluntuna Kommune. Kommunen stod selv for gennemførelsen, og boligområderne er blevet opført etapevist som privat byudvikling over en årrække. Baggrunden var dengang mere holistisk, bevæggrunde som bæredygtighed og at skåne miljøet var afsættet, frem for en egentlig klimasikring. At skåne miljøet, at forstå vandets kredsløb, at mindske udgifter til ledninger samt at skabe forhold, hvor regnvandet kunne finde vej til grundvandslagrene og samtidig bruge vandet som et kvalitetsgivende element i boligområdets udeareal er alle parametre, som ligger til grund for boligområdet Silverdal. Projektet havde oprindeligt ambitioner om både at skulle håndtere regn- og spildevand lokalt, men det er kun regnvandsdelen, som er blevet implementeret. Udearealerne Byområdet er udformet som en klassisk haveby med bl.a. skole og arbejdspladser. Boligenklaverne ligger omkring et åben parkbånd med et waterscape. Vandlandskabet har forskelligt udtryk undervejs, men overordnet udtrykker parken mødet mellem natur og kultur. Den ene side af vandlandskabet er præcis og urban, mens den anden side er blød og landskabelig, hvor udtrykket og udstrækning forandres, alt efter regnens intensitet. Da vandet er tænkt som et imagegivende element i boligområdet, har det været en forudsætning for projektet at vandspejlet i dele af anlægget er permanent. Derfor er bassiner og nogle af søerne anlagt med en lavere bundkote, som gør, at ikke alt regnvand afledes. Rundt omkring i vandlandskabet er etableret lege- og opholdsmuligheder for store og små. Oplevelsen af natur og vand går her hånd i hånd med rige aktivitetsmuligheder

23 40 41

24 Vand Vand fra tage og belægninger ledes via åbne render og ledninger ud i vandlandskabet. Det overordnede koncept for regnvandet er, at det opstuves undervejs og ledes til en sekvens af bassiner, hvor der foregår en øget fordampning og en sedimentering af partikler. Der findes endvidere områder, der vil blive oversvømmet lejlighedsvist ved ekstrem regn/ skybrud. Vandet vil forsvinde fra disse områder i løbet af nogle dage ved nedsivning/ fordampning. Alt afledt regnvand har sit udløb i Edsviken, som er en fjord, der er recipient for afledt regnvand fra flere byområder i området. Fjorden er derfor mere eller mindre påvirket af næringsstoffer mv. Det har derfor været en vigtig forudsætning ikke at øge mængden af tilførte næringsstoffer til fjorden ved udbygningen af Silverdal. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 42 43

25 Watersquare Benthemplein Rotterdam, Holland Bygherrer: City of Rotterdam og Rotterdam Climate Initiative Rådgivere: DE URBANISTEN og Ingenieursbureau Rotterdam Entreprenør: Wallaard Areal: m 2 inkl. veje og parkering heraf udgør pladsen m 2 Anlægsår: Anlægssum: 4 mill. euro inkl. underjordisk, tekniske anlæg En ny aktiv plads i Rotterdam med plads til skatere og sportsudøvere. Når det regner forvandles pladsen til et forsinkelsesbassin. Baggrund Til The International Architecture Biennale Rotterdam i 2005 præsenterede De Urbanisten en typologi The Flood for pladsen. I de følgende år udførte tegnestuen researcharbejder for design til pladsen. I 2007 blev pladsen en del af Rotterdams byplanpolitik og blev medtaget i Rotterdam Waterplan 2. I blev et pilotprojekt gennemført, hvor der blev eksperimenteret og opsamlet erfaringer. De Urbanisten udgav i 2010 deres spektakulære grafiske roman De Urbanisten and the Wondrous Water Square. I 2011 blev skitseprojektet for pladsen udarbejdet og i 2012 blev det endelige forslag projekteret. Projektet er under udførelse og i december 2013 åbnes pladsen. Projektet bygger på et massivt samarbejde med lokalsamfundet, med uddannelsesinstitutioner, kirken, det lokale teater og beboere fra nærområdet. Der er blevet afholdt 3 workshops, hvor idéer for anvendelse og udtryk blev diskuteret - efter processen var der enighed om, at pladsen skulle være et aktivt sted for unge mennesker med leg og bevægelse og mulighed for at hænge ud, hvor regnvand skulle være et synligt element på hele pladsen, med åben afledning ad omveje

26 Benthemplein i tørvejr Det første forsinkelsesbassin Det andet forsinkelsesbassin Det tredje forsinkelsesbassin Pladsen Regnvand forsinkes og tilbageholdes og samtidig øges kvaliteten af pladsen som offentligt byrum. Strategien kan opfattes som tostrenget, idet en nødvendig investering i klimasikring også bliver et synligt, fornøjeligt og identitetsskabende element. På pladsen findes 3 bassiner, der i tørvejr er almindelige forsænkede aktivitetsarealer. To af bassinerne ligger i samme niveau, de modtager vand, når det regner kraftigt, mens det tredje, først oversvømmes ved kraftig, vedvarende regn. Regnvandet transporteres i overdimensionerede render, der er udformet, så de samtidig er velegnede for skaternes kunster. Regnvand fra omkringliggende tage ledes til pladsen via en vandvæg, hvor intensiteten af vandfaldet er afstemt med vandmængden fra regnvejret. I tørvejr er alle bassiner aktive spots. En lægger op til dans, en anden er skaterbane, mens den sidste er en regulær sportsbane med mulighed for fodbold, volley og basket. Omkring alle bassiner findes siddetrin til ophold. Alle flader, der kan blive oversvømmet fremstår i blå nuancer og vandtransportvejene udføres i skinnende stål. Pladsen skaber en ny sammenhæng mellem den store moderne bygning af arkitekt Maaskant, og kunstværket af Karel Appel får ny opmærksomhed

27 Vand Det først regnvand, der falder pumpes direkte i kloakledningen. Med det fjernes det værste snavs og støv fra pladsen. Når regnen intensiverer bliver trykket for stort for den lille pumpe, og nu ledes det noget renere regnvand via et overløb og et rensefilter til bassinerne på pladsen. Fra det dybeste punkt på pladsen afledes regnvandet gradvist til kloakledningen. I princippet behøves ingen pumper, kun en stopventil. Når denne er åben afledes regnvandet langsomt fra pladsen. Pladsen forventes at være tør 90% af tiden og fungere som en aktiv opholdsplads. Water square Benthemplein er et pilotprojekt, hvor konceptet afprøves og erfaring og viden høstes. På sigt er det meningen, at der vil blive anlagt tilsvarende watersquares i flere af Rotterdams distrikter. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse Fotos fra byggeprocessen 48 49

28 Kronsberg Hannover, Tyskland Bygherrer: Hannover Kommune Rådgivere: Atelier Dreiseitl, Kienast, Vogt und Partner og Lohaus und Carl Landschaftsarchitektur. Areal: 100 ha. Anlægsår: 2000 Som et eksempel på bæredygtig byudvikling er kvarteret Kronsberg i Hannover opført på bar mark til Expo Dette har givet mulighed for at skabe et boligområde, hvor en sammenhængende grøn struktur har integrerede LAR-løsninger som udgangspunkt Baggrund Området, som ligger sydøst for Hannover havde været udpeget til byudviklingsområde i mere end 20 år og Hannover Kommune havde over årene opkøbt det meste af jorden. Man så en mulighed i at opføre et beboelsesområde efter bæredygtighedsprincipper i ånden fra Agenda 21, som en del af Expo Beboelsesområdet skulle opføres og indgå som en del af udstillingen. En anden væsentlig grund var, at der i begyndelsen af 90 erne var stor mangel på boliger i Hannover-området. På baggrund af to afholdte konkurrencer samt en overordnet landskabsplan for Kronsberg-området blev der i 1994 udviklet en overordnet plan for området med koncepter for energi, vand, affald, jordhåndtering. I konceptet for vand var håndtering af regnvand et af punkterne. Håndtering af rengvand skal foregå lokalt efter naturlige principper og regnvand skal være en synlig og aktiv del af friarealerne. Således blev forsinkelsesbassiner mv. integreret i bydelsplanen både langs veje, i egentlige udearealer og i forbindelse med opførelse af bygninger. Bydelen er planlagt efter havebyens principper

29 Bydelens grønne struktur Bydelen Kronsberg er bundet op på et stramt net af vinkelrette gader. Bydelen ligger på et skrånende terræn med svagt fald mod sydvest. Vejene ligger således, at de enten følger eller ligger vinkelret på terrænet, så der et naturligt længdefald mod dybdepunktet langs letbanen. Dette forhold udnyttes i det sammenhængende vandafledningssystem. Felterne mellem vejene er en vekslen mellem udearealer og byggefelter. To store, mere eller mindre kvadratiske felter er bydelens kvartersparker, hvor den ene samtidig er anlagt, så den kan fungere som opstuvningsareal ved voldsomme regnskyl. Overskudsjord fra byggeriet er bygget ind i området, man har blandt andet brugt det til at forsegle en gammel losseplads og skabe udsigtsbakker i området. Udearealerne inde i karréerne og mellem rækkehusene er meget varierede og designet som en del af de enkelte byggeprojekter. Her findes et meget alsidigt udvalg af designløsninger vedrørende regnvandsafledning

30 Vand Regnvandet håndteres 100 % lokalt, både fra veje, parkering, belægninger og tage. Overfladevand fra belægninger og tage opsamles og tilbageholdes. Vandet ledes gradvist tilbage til grundvandsreserven eller til regnvandsbassiner. Der arbejdes med åbne grøfter med underliggende drænkasser af singels, hvorfra vandet nedsives langsomt eller ledes videre. Grøfterne er dimensioneret til en 1 års-hændelse, mens drænkasserne kan klare en 5 års-hændelse. Ved voldsomme regnskyl, er der overløb til et vådområde. Udover at føre regnvand væk og skabe muligheder for nedsivning, har det synlige afledningssystem gjort de grønne arealer i Kronsberg alsidige i udtryk og anvendelse. At starte på bar mark har givet mulighed for at skabe og integrere et sammenhængende nedsivnings- og forsinkelsessystem i hele boligområdet. Landskabeligt er der i byplanen taget højde for, at vandet skal afledes på terræn. Kronsberg ligger på en bakke, der har et naturligt fald på mellem 4-6 mod vest, bebyggelsesstrukturen følger dette terræn og for foden af bakken, i dybdepunktet mod vest, er etablere flere regnvandsbassiner, så oversvømmelse undgås. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 54 55

31 Zollhallen Platz Freiburg, Tyskland Bygherrer: Aurelis/Stadt Freiburg Rådgivere: Atelier Dreiseitl og Rådgivende Ingeniør Stefan Brückmann Areal: m 2 Anlægsår: 2011 Renovering af en byplads med håndtering af regnvand som centralt designelement Baggrund Som byfornyelsesprojekt blev det bevaringsværdige toldbygningskompleks ved Güterbahnhof Nord i Freiburg restaureret i 2009 og arealet syd for bygningskomplekset blev transformeret til en plads. Pladsens udtryk er moderne og udgør et moderne modstykke til den fredede, historiske bygning. Pladsen Pladsen har et moderne, enkelt udtryk, med multifunktionelle bænke og et belægningsmønster med tydelige referencer til områdets tidlige anvendelse som banegård. Pladsens hårde belægninger er 100 % genanvendte materialer fra det gamle godsbaneområde. Gamle jernbaneskinner indgår også i belægningen. Materialerne komplimenterer den gamle bygning på harmonisk vis, trods det moderne udtryk. På pladsen er opført en moderne, rød serveringspavillion

32 58 59

33 Vand Afvanding af pladsen er afkoblet kloaksystemet og forgår ved fordampning, forsinkelse og nedsivning. Pladsen bliver ikke oversvømmet ved almindelige regnskyl, hvor regnvandet ledes til grønne forsinkelsesbede og permeable belægninger, hvorfra vandet nedsiver. Ved kraftige regnskyl, f. eks en 10-årshændelse, ledes vandet videre til kassetter. Når disse er fyldte ledes overskydende vand til cisterne, for at blive opbevaret, indtil der atter er plads i kassetterne, der tømmes ved nedsivning. Pladsen er dimensioneret til at kunne rumme et egentligt skybrud års-hændelse, hvor dele af pladsen i en periode vil stå under vand til et vist niveau. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 60 61

34 illustrationer og Fotos Flere gode eksempler Forside Øverst, GBL Nederst, Bjørbekk & Lindheim Landskapsarkitekter Rabalderparken: s. 9 øverst, GBL s. 9-11, GHB Landskabsarkitekter s. 12, GBL s. 12 nederst venstre + 13, Fotograf Rune Johansen Selsmosen s. 15 øverst, Fotograf Rune Johansen s. 15 øverst, GBL s. 16 øverst, Fotograf Rune Johansen s. 16 midt venstre, GBL s. 16, Force4 Architects s. 17 øverst, GBL s. 17 nederst, Fotograf Rune Johansen Vilhelm Thomsens allé s , Niels Lützen Landskabsarkitekter ved fotograf Lars Thorsen s Illustrationer, Niels Lützen Landskabsarkitekter s. 23, Fotograf Michael Hammel Nansenparken s , Bjørbekk & Lindheim Landskapsarkitekter AUgustenborg s. 33, GBL s. 34 Illustration, Mellanrum AB s. 35, GBL s. 36, Mellanrum AB s. 37 øverst, Fotograf Lars Erik Widarsson s. 37 nederst, GBL Silverdal s , Fotograf Anders Rolfsson watersquare benthemplain s , DE URBANISTEN kronsberg s , GBL zollhallen s , Atelier Dreiseitl Bagside Atelier Dreiseitl Kontorbyggeri Åparken 1, Kolding, Danmark Bydel Gartenstadt Weiche, Flensburg, Tyskland Byfornyelse Ebertstrasse, Bergkamen, Tyskland Udearealer ved Hospital, Prosper Hospital, Recklinghausen, Tyskland Erhvervsområdet Zeche Ewald, Herten, Tyskland Byfornyelse Kupernikusstrasse, Gelsenkirchen, Tyskland Kvarterkøft Bausemshorst, Essen, Tyskland Byomdannelse Innenhafen, Duisburg, Tyskland Klimasikring Kruisplein, Rotterdam, Holland Park,parkeringkælder og oversvømmelsesbassin Museumspark, Rotterdam, Holland Boligområde med afkobling af regnvand Ypenburg, Delft, Holland Boligområde med afkobling af regnvand Monnikenhuizen, Arnhem, Holland 62 63

35 Bidragende firmaer Atelier Dreiseitl Überlingen Nussdorfer Strasse Ueberlingen Germany +49 / 7551 / Bjørbekk & Lindheim AS Sagveien 23a 0459 Oslo Norge DE URBANISTEN Jufferstraat XL Rotterdam Holland GHB Landskabsarkitekter a/s Carl Jacobsens Vej 16, opg Valby Danmark Mellanrum AB Box 91 S Alnarp Sverige +46(0) Niels Lützen Landskabsarkitekter Jorcks Passage 1 A, 1162 København K Danmark FORCE4 Ryesgade 19A, 3. sal 2200 København N Danmark GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps Pakhustorvet Kolding Danmark

36

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR Rundgården Foto: Lars Thorsen A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR PROJEKTBESKRIVELSE Kinnekullerender fører vandet fra tagnedløb til de permeable

Læs mere

REGNVAND I BYEN. 9 EUROPÆISKE lar PROJEKTER BYFORNYELSE

REGNVAND I BYEN. 9 EUROPÆISKE lar PROJEKTER BYFORNYELSE REGNVAND I BYEN 9 EUROPÆISKE lar PROJEKTER BYFORNYELSE FORord Klimaforandringerne bliver gradvist en større udfordring for menneskers levevilkår og byernes udvikling. Særligt har ekstreme vejrforhold,

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING BILAG 1 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads 1-5, Skt. Kjelds Gade 23-33, Ourøgade 19-33, Bryggervangen 12-24 Borgerrepræsentationen har XX. XX 20XX truffet

Læs mere

Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune

Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune Odense kommune underskriver Ålborg commitments Mål i miljøpolitikken Delmål 2015 Politisk strategi

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale

Læs mere

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013. Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Læs mere

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300 S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for

Læs mere

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) marts 2016 Esplanaden 8C, 4. tv DK 1263 København K Tlf. +45 3318 6180 www.schonherr.dk HVISSINGE ØST - OMRÅDET Side 2 Glostrup Kommune, Bebyggelse i Hvissinge

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave.

Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave. BILAG 2 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Alsgadekarréen ALSGADE 2-4, DANNEVIRKEGADE 1-13, NY CARLSBERGVEJ 27-29 OG ENGHAVEVEJ 56-64 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen Gl. Jernbanevej 1-11, Valby Langgade 21A-B, Kirkevænget 2-6. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Kirkevænget

Læs mere

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE? Dyre dråber eller en dråbe i havet? KLOAKFORSYNINGEN Regn med, at det regner! Den der fejler i sin forberedelse... Én grund mindre eller mindre

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Askøgade Askøgade 4-14 og 26-28, Vognmandsmarken 72-74 og 56-70, Venøgade 30-44 og Livøgade 46-54 BILAG 2 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx. xx 2016

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen

GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Beslutning beslutning FÆLLES FÆLLES GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gade 2-12, Lange Müllers Gade 20- Otto 22, Landskronagade Mallings Gade 2-12, 57-67 Lange

Læs mere

Singapore 2016- en by med vand

Singapore 2016- en by med vand Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

kokkedal den blågrønne haveby

kokkedal den blågrønne haveby kokkedal den blågrønne haveby 71234 Vision kokkedal BINdeS SaMMeN af det BlÅ og det GRØNNe Smeltevandsdalen skærer sig gennem byen og deler den i to, og er samtidig også byens store herlighed. Den minder

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Bilag 5 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Borgerrepræsentationen har XX. YYY 2015 truffet byfornyelsesbeslutning om indretning

Læs mere

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger Notat Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14 Resume af Følgegruppens holdninger Især fire forhold blev nævnt af følgegruppen: 1. Gruppen efterspørger en bedre løsning for

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - AFD. 62 GØDVAD ENGE Boligerne i Gødvad Enge, i Silkeborg, indgår i en ny bydel i vandbalance. Det har for Arbejdernes Byggeforening været

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Klimatilpasning i byudvikling. Fem løsninger med merværdi for byen

Klimatilpasning i byudvikling. Fem løsninger med merværdi for byen Klimatilpasning i byudvikling Fem løsninger med merværdi for byen Klimatilpasning i byudvikling Fem løsninger med merværdi for byen Forord Klimaforandringer er en af de store udfordringer, som byer og

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Stiholmsvej i Birkerød - Forslag

Stiholmsvej i Birkerød - Forslag Stiholmsvej i Birkerød - Forslag Stiholmsvej i Birkerød I forbindelse med opførelsen af en ny Føtex ved Stiholmsvej i Birkerød ønsker Rudersdal Kommune at få Stiholmsvej omlagt til en gågade med pladsdannelse,

Læs mere

SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL

SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL DEL 2-1 A: SØNDRE PARK SKITSEFORSLAG TRAFIKPROJEKT I OMRÅDET OMKRING SØNDRE PARKVEJ OG SØNDERVANG

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgård Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgård Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgård Karréen Frederikssundsvej 36 A-B, 38, 40, 42. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24. februar 2014 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Frederiksgård Karréen

Læs mere

Kontakt os gerne... Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde

Kontakt os gerne... Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde Kontakt os gerne... Hvis du har spørgsmål før eller efter borgermødet, er du velkommen til at kontakte os: pk@tekstoggrafik.dk januar 2017 Vejen Forsyning Carsten Sundbæk, 76 32 66 19 casu@vejenforsyning.dk

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 6. juni 2011 at sende dette forslag

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

DESIGN MED VAND SOM RESSOURCE. Matilda Andersson, Landskabsarkitekt COBE

DESIGN MED VAND SOM RESSOURCE. Matilda Andersson, Landskabsarkitekt COBE DESIGN MED VAND SOM RESSOURCE Matilda Andersson, Landskabsarkitekt COBE VAND SOM RESSOURCE TYNGDEKRAFT BEVÆGELSE FORANDERLIGHED SPOR DESIGN MED VAND SOM RESSOURSE... Sadamasa Motonaga - Work (Water), 1956

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Roskilde Kommune. Februar 2011

Roskilde Kommune. Februar 2011 Roskilde Kommune Februar 2011 Roskilde Kommune Februar 2010 Tillæg nr. 3 til spildevandsplan for Roskilde Kommune om Spildevandsafledning fra Musicon 1 1 Baggrund 2 1.1 Terminologi 2 1.2 Grundlag for tillægget

Læs mere

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Københavns Tømrerlaug

Københavns Tømrerlaug Københavns Tømrerlaug tømrerprisen 2010 Grøn og blå storby København skal være en grøn og blå storby. Så vi har sat det mål for 2015, at 90 procent af alle københavnere skal kunne gå til en park, en strand,

Læs mere

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,

Læs mere

ÅDALEN - BOLIGBEBYGGELSE PÅ CAMPINGPLADSEN

ÅDALEN - BOLIGBEBYGGELSE PÅ CAMPINGPLADSEN ÅDALEN - BOLIGBEBYGGELSE PÅ CAMPINGPLADSEN SØNDERRIS BÆK HJERTING STRANDVEJ STRANDEN GUDENÅ VEJ SÆDDING STRANDVEJ Inter Homes DK A/S Edison Park 4, 6715 Esbjerg N UDDRAG FRA LOKALPLANEN 1992 Kystnærhedszonen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009

Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009 Faaborg-Midtfyn Kommune 11. november 2009 Fagsekretariatet for Plan og Kultur j. nr. 01.00.00-P20-1-08 Natur og parker cpalu / svepe Redegørelse Strandpark/havnebad i Faaborg Indledning I og omkring Faaborg

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Områdefornyelse i Thyborøn - Plan og Projekt, Lemvig Kommune

Områdefornyelse i Thyborøn - Plan og Projekt, Lemvig Kommune STATUS PÅ OMRÅDEFORNYELSEN I THYBORØN august 2013 Afrapporteringen markerer afslutningen på områdefornyelsen i Thyborøn. Rapporten sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter som ved fleksibilitet

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Gårdrum 16 Gårdrummet skal fremstå frodigt og med flere rumlige oplevelser.

Gårdrum 16 Gårdrummet skal fremstå frodigt og med flere rumlige oplevelser. Demonstrationsprojekt Projektforslag Vision Ved at gennemføre projektet Grøn kloak med lokal afledning af regnvand i bebyggelsen Glostrup Vestergård, ønsker Glostrup Ejendomsselskab at forebygge oversvømmelse

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan 2004

Tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan 2004 Tillæg til Spildevandsplan 2004 Maj 2006 Holstebro Kommune Tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan 2004 Procedure for vedtagelse, indsigelser og klager Tillægget har været fremlagt til offentligt

Læs mere

til ha ndtering af regnvand i haven

til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106

Læs mere

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende

Læs mere

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Principper for åbning af Østerå gennem byen Punkt 11. Principper for åbning af Østerå gennem byen 2014-2435 By- og Landskabsudvalget og Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at åbningen af Østerå gennemføres i etaper som en

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere