4. nationale instruktørsamling LÆR AT LEVE med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. nationale instruktørsamling LÆR AT LEVE med kronisk sygdom"

Transkript

1 4. nationale instruktørsamling LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Tak for det gode samarbejde i 2010 Netværksarrangement for frivillige instruktører november 2010 Det har været en god dag, fordi man glemmer sine skavanker som kronisk syg, når man er beskæftiget med spændende opgaver! Den 4. nationale instruktørsamling blev gennemført med støtte fra Netværk

2 fordi jer fra Komiteen er så engagerede og dygtige til at formidle. Den 4. nationale instruktørsamling LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Manuskript og redaktion: Komiteen for Sundhedsoplysning Foto: Tine Juel Layout: Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk: Scanprint A/S Den 4. nationale instruktørsamling for Lær at leve med kronisk sygdom blev gennemført med støtte fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

3 Forord Siden 2006 har Komiteen for Sundhedsoplysning haft ansvaret for udbredelsen og den overordnede drift af hjælp til selvhjælps -kurset Lær at leve med kronisk sygdom. Dette hæfte indeholder beretningen fra den 4. nationale instruktørsamling, der fandt sted på Comwell Middelfart den november Fra starten i 2006 har Komiteen hele tiden arbejdet på at udvikle nye kurser samt kvalitetssikre de eksisterende. I 2010 igangsatte og testede vi 2 nye kurser Lær at tackle kroniske smerter og Aktiv med kronisk sygdom. I takt med gennemførslen af de nye tiltag, har vi også videreudviklet det grafiske udtryk blandt andet vores kendte mand på hovedet. Han optræder nu i flere varianter, som gerne skulle afspejle den serie af kurser, vi vil introducere de kommende år. Nye kurser nye udfordringer Nye kurser byder altid på nye udfordringer. Hvis du ønsker at være instruktør på de nye kurser, er det vigtigt at overveje, om du kan magte fysisk og psykisk at være instruktør på flere kurser. På instruktørsamlingen forsøgte Komiteen grundigt at informere samt give smagsprøver fra de nye kurser, så hver enkelt instruktør kunne vurdere hvor meget, det vil kræve at blive instruktør på flere kurser. 1

4 De nye kurser, som blev introduceret i 2010, har i højere grad fokus på en enkelt problemstilling end kurset Lær at leve med kronisk sygdom. Derfor skal det også overvejes, om man kan udfylde rollemodelfunktionen, hvis man ikke selv kender til at have kroniske smerter eller selv oplever udfordringer ved at bevare eller genopbygge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den 4. nationale instruktørsamling havde 2 overordnede emner: Nye værktøjer til netværksdannelse Orientering om de nye kurser Lær at tackle kroniske smerter, Aktiv med kronisk sygdom samt om netværksportalen Mestringsforum Netværket er et vigtigt element i kurserne. På kurserne er et af målene, at kursisterne skal skabe netværk med henblik på at støtte hinanden i processen at være aktive selvhjælpere. Instruktørerne skal støtte denne proces bl.a. ved selv at bruge netværk i deres arbejde. Tak for samarbejdet i 2010 håber vi ses i 2011! Charan Nelander Direktør Komiteen for Sundhedsoplysning Den årlige instruktørsamling er et vigtigt omdrejningspunkt for kvalitetssikringen af vore kurser til mennesker med kroniske sygdomme. Samlingen er endvidere vigtig, fordi den giver alle instruktørerne mulighed for at møde hinanden samt se og føle, at de er en del af et nationalt forebyggelsesinitiativ i øvrigt et af Danmarks mest udbredte. Instruktørsamlingen er speciel ikke kun i Danmark men også på verdensplan! Ingen andre steder i verden samles så mange instruktører på en og samme gang som i Danmark. Muligheden for at skabe et fælles udgangspunkt for afholdelse af kurser gør kvaliteten af kurserne høj. I hæftet er indsat refleksionsbokse, hvor du kan reflektere videre over emner, der var til drøftelse på instruktørsamlingen. God fornøjelse! 2

5 Netværk Lær at leve med kronisk sygdom er et hjælp til selvhjælpskursus, hvor et af de vigtige elementer er vidensdeling og erfaringsudveksling om, hvordan man lever livet bedst på trods af kronisk sygdom. Der er flere elementer af kurset, der er med til at stimulere kursisternes ønske om at bevare kontakten med medkursister efter kursets ophør, bl.a.: Kursisterne ringer sammen og støtter hinanden i at fuldføre deres handleplaner Forskellige øvelser styrker kursisterne i troen på, at de kan hjælpe andre med kronisk sygdom, fordi de fra deres egen sygdom har erfaringer, som andre kan have gavn af Instruktørerne fremhæver flere gange i slutningen af kurset, at kursisterne har hjulpet hinanden og kan fortsætte med det efter kurset Mestringsforum Netværk Det har været en god dag fordi emnet netværksdannelse har været spændende og lærerigt. det var godt med mulighed for at skabe netværk på tværs af kommuner og regioner. REFLEKSION Skriv selv flere forslag til netværksskabende aktiviteter på kurset: 3

6 Med midler fra TrygFonden har Komiteen for Sundhedsoplysning udviklet forumhjemmesiden Mestringsforum.dk, hvor kursister, instruktører, pårørende og koordinatorer kan netværke med hinanden. Workshop om Mestringsforum Før vi kan få kursisterne til at bruge Mestringsforum, skal instruktørerne opleve, at det er et brugbart værktøj i arbejdet som aktiv selvhjælper. Det har været en udfordring, og tilbagemeldingen fra instruktørerne har været, at brugervenligheden på hjemmesiden skal blive bedre, før det bliver et brugbart værktøj, som kan sælges til kursisterne. På Instruktørsamlingen gennemførte vi en workshop, hvor instruktørerne efter en grundig vejledning afprøvede funktionerne på Mestringsforum. Der kom mange gode ideer til forbedringer og udviklingsmuligheder. Komiteen for Sundhedsoplysning har efterfølgende i dialog med TrygFonden fundet midler til at videreudvikle hjemmesiden. Dette arbejde færdiggøres i

7 Supervisionsnetværk At deltage i netværk er altid en udfordring. I starten kan man ofte bruge mere energi og tid på det, og man kan føle, at det ikke er besværet værd. Derfor igangsatte vi temaet om netværk med en teoretisk og praktisk inspiration til, hvordan man skaber effektive og vedvarende netværk. Facilitatoren for netværk Tore Wanscher gav os brugbare redskaber til netværksarbejdet, noget at tænke over og en række gode eksempler fra succesfulde netværk. Vigtige pointer fra Tores oplæg er, at dynamiske og effektfulde netværk er kendetegnende ved at: Der er formuleret et så detaljeret formål med netværket som muligt: Hvad har vi brug for? Bliv enige om hvordan nye medlemmer optages: Hvad er rammerne for netværket? Tore Wanscher, Facilitator for netværk Vi arbejdede med netværk: god inspiration og med udgangspunkt i vore behov. Beslutte næste skridt for netværk: Altid have planlagt næste møde og emne for netværket. Efterfølgende blev de 162 instruktører delt op i netværksgrupper ud fra hvilken region, de kom fra. De 5 regionale grupper delte sig yderligere op i mindre netværksgrupper på ca. 6 personer. Ideen er, at når gruppen mødes, så præsenterer et medlem af gruppen et emne, han ønsker sparring på. De øvrige medlemmer i gruppen giver derefter feedback på baggrund af deres egne erfaringer. Medlemmerne skiftes til at bringe emner på banen. Tanken bag sparring i netværk ligger tæt op af problemløsning trin-for-trin-metoden, som vi kender fra Lær at leve med kronisk sygdom. Ideen om, at 6 instruktører jævnligt vender og diskuterer udfordringer fra deres kurser, er meget inspirerende. Det har været en god dag, fordi tiden blev overholdt! 5

8 De fleste instruktører tog også godt imod ideen. Ud fra Tores oplæg skulle supervision netværkene (ca. 6 personer) bruge tid på instruktørsamlingen til at skabe gode rammer for deres fremtidige netværk. Derfor skulle grupperne i fællesskab besvare nogle spørgsmål: Spørgsmål 1. Skal vi gå videre med netværk? 2. Hvor mange møder skal vi have om året? 3. Hvor lange skal møderne være og på hvilket tidspunkt af dagen? 4. Hvordan sikrer vi, at nye instruktører kan komme med i netværket? 5. Hvem har ansvaret for at invitere til næste møde og skaffe et lokale? Svar Overordnet er instruktørerne interesserede i at netværke med hinanden. Det vigtige er, at netværket er etableret med udgangspunkt i geografiske hensyn, da transporten er en faktor, der kan hæmme dannelsen af netværk. Flere deltager allerede i netværk, som de nu styrker med de nye redskaber, der blev præsenteret instruktørsamlingen. Grupperne blev over en bred kam enige om, at op til 3 årlige møder er realistisk, og efter de første 3 møder kan man afklare, om netværket kan bidrage positivt til ens arbejde som frivillig instruktør. Netværksmøderne må vare mellem 2 og 4 timer og kan startes fra midt på dagen og frem. Der skal laves en lokal procedure for at invitere nye instruktører med i netværket, og den generelle holdning er, at det er koordinatorens opgave at gøre nye instruktører opmærksom på netværkets eksistens. Flere grupper talte om, at Mestringsforum kunne bruges, og der kan laves lister. For at netværket ikke skal gå i sig selv, er det vigtigt altid at have næste møde planlagt og vide, hvor man skal mødes. Flere grupper udpegede en netværksansvarlig, og andre grupper nævnte koordinatorerne som oplagte indpiskere. 6

9 Koordinatornetværk Fra Komiteen for Sundhedsoplysnings side var der lagt op til, at koordinatorerne også skulle teste supervision netværk s-tanken. Men de deltager allerede i flere netværk, hvor de fleste koordinatorer for Lær at leve med kronisk sygdom er med. Derfor ændredes fokus til at formulere nogle anbefalinger for, hvordan man kan understøtte og stimulere kursistnetværkene efter kursusforløbet. Koordinatorerne vurderer, at der er behov for noget etableringshjælp for at sikre, at der rent faktisk kommer netværk i gang. Derfor formulerede koordinatorerne behovet for den 7. gang. Hvis man opstarter netværk for kursisterne, så vil der efter nogen hjælp i en etableringsfase være langt bedre mulighed for at komme i gang med at skabe værdi for deltagerne. Følgende indhold/opmærksomhedspunkter blev opstillet: Netværkene oprettes med en på forhånd defineret kontrakt. Det vil sige, at der er skabt et fokus og nogle retningslinjer for, hvordan netværkenes indhold skal organiseres. Som udgangspunkt bruges samme manual, som er udarbejdet til instruktørnetværk. I det omfang, det kan lade sig gøre, sørger koordinatorerne for egnede lokaler til netværksaktiviteter. Det kan være overvældende, at skulle tilbyde sit hjem som mødested for et netværksmøde. Instruktørerne kan i vidt omfang inddrages i arbejdet med at oprette og organisere netværkene. Der kan endvidere tænkes i, hvilke organisationer i området som måske også kan bidrage. Selvhjælpsorganisationer m.m. Koordinatorerne kan skabe tryghed ved at tilbyde sig som backup. Det vil sige at udlevere et telefonnummer og forpligte sig til at stå til rådighed, hvis noget går galt, fx hvis lokalet er låst, der er sket en dobbeltbookning etc. Koordinator laver telefonliste på etableringsmødet og sørger for, at alle får et eksemplar. Det er en god ide altid at tænke over, om der er relevante resurser, arrangementer m.m., som netværkene kan tilbydes/inviteres med til. Se fx for gratis kurser til mennesker der udfører frivilligt arbejde. Det har været en god dag, fordi jeg har oplevet de frivillige instruktørers engagement i dette koncept. 7

10 REFLEKSION Hvilke overvejelser har du som instruktør, hvis du skulle deltage i et opstartsmøde om etablering af netværk for tidligere kursister? Koordinatormøde Koordinatorerne mødtes til formøde om formiddagen inden instruktørsamlingen. 40 koordinatorer deltog. MTV om patientuddannelse På koordinatorernes formøde inden instruktørsamlingen, blev det faglige input leveret af Lea Dunkerley fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Hun har deltaget i arbejdet med udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens MTV om Patientuddannelse. Her er gengivet de hovedpointer fra foredraget, der er direkte relateret til Lær at leve med kronisk sygdom. 8

11 Teori, pædagogik og undervisernes kompetencer Blandt fagfolk herhjemme og internationalt er der enighed om, at der er 3 ting, der antages at være nøglen til effekt. Det drejer sig om en patientuddannelses teoretiske grundlag, den pædagogiske praksis og undervisernes kompetencer. Det teoretiske grundlag Den pædagogiske praksis Undervisernes kompetencer Skal forstås som den teori eller model, der er brugt om grundlag for en patientuddannelses opbygning og indhold. Teorien er ofte inden for et psykologisk, pædagogisk eller sociologisk teorifelt og handler om, hvordan mennesker agerer, handler, ændrer adfærd, udvikler læring mv. Eksempler på teoretiske grundlag er teorierne om empowerment eller selfefficacy. Handler om, hvilke pædagogiske strategier eller redskaber der anvendes i undervisningen af personer med kronisk sygdom, fx handleplaner eller problemløsning. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem en patientuddannelses teoretiske grundlag og pædagogiske praksis. Hvis man ønsker at styrke deltagernes selfefficacy, er det vigtigt, at pædagogikken og øvelserne i undervisningen afspejler dette. Handler om undervisernes faglige baggrund, deres viden om sygdom og behandling af sygdom samt kompetencer inden for pædagogik. Konklusioner for generel patientuddannelse for mennesker med forskellige diagnoser Lær at leve med kronisk sygdom er den eneste generelle patientuddannelse, der både har veldokumenterede effekter og samtidig har en velbeskrevet teori, pædagogisk praksis og uddannelse af undervisere. Lær at leve med kronisk sygdom er den eneste generelle patientuddannelse med god sammenhæng mellem det teoretiske grundlag og den pædagogiske praksis. Det må antages at styrke effekten af programmet. Konklusioner på tværs af generel og sygdomsspecifik patientuddannelse Det er kun begreberne self-efficacy og terapeutisk patientuddannelse, der er veldefineret i patientuddannelser verden over. Der mangler generelt en begrebsafklaring for de centrale begreber, fx begrebet empowerment. Det er problematisk, at der ikke er flere programmer, der arbejder med samme grad af systematik som fx Lær at leve med kronisk sygdom. Det gør det vanskeligt at implementere og videreudvikle programmerne i andre lande. 9

12 De programmer, der anvender self-efficacy, har ofte mere effekt end programmer med andre teoretiske grundlag. Endvidere tyder konklusioner i MTV en på, at den pædagogiske praksis, der knytter sig til self-efficacy (handleplaner, problemløsning, revurdering af symptomer og gruppedynamik) i sig selv har effekt på kursisterne. REFLEKSION Hvordan kan du bidrage til, at dine kursister øger deres selvtillid til at de kan tackle deres sygdomssituation? Bordet rundt Koordinatorerne fortalte kort om de forskellige oplevelser, de har haft med at gennemføre kursusforløb i kommunerne. Rekruttering Der var flere koordinatorer, der havde oplevet, at rekrutteringen altid er den store udfordring. Nogle gange kan man fylde et kursushold på ingen tid, mens det andre gange er nødvendigt at aflyse kurser pga. for få deltagere. I effektevalueringen af Lær at leve med kronisk sygdom, der foretages af DSI, fokuseres der også på, hvordan man rekrutterer til kurserne. I rapporten der udkommer i 2011 vil der være anbefalinger til rekruttering. 10

13 På koordinatormødet blev følgende samarbejdsmuligheder fremhævet som rekrutteringskanaler med gode resultater: Samarbejde med jobcenteret. Mange af de borgere, der kan have et godt udbytte af kurset, er ofte i et forløb i jobcenteret. Det er vigtigt at have en tæt kontakt med medarbejderne i jobcenteret, så de kan formidle, hvad kurset går ud på. Oftest skal borgere, der kommer til kurset via jobcenteret, forpligte sig til at gennemføre kurset, for at opfylde deres aktivitetsplan. Det kan betyde, at de ikke er motiverede i at deltage i kurset men udelukkende kommer for at overholde deres aktiveringsplan. Hvis man samarbejder med jobcentre og lignende, er det vigtigt at sikre sig, deltagelsen er frivillig, og deltageren er motiveret. Ellers kan det have betydning for den enkeltes såvel som hele gruppens udbytte af kurset. Samarbejde med apoteket. Igen kræver et samarbejde, at kommunen investerer tiden til at forklare de ansatte på apotekerne, hvad det er, kurserne kan bidrage med i forhold til deres kunders livskvalitet og i øvrigt deres samarbejde med apoteket. Der gennemføres i øjeblikket et speciale på Institut for Farmakologi på Københavns Universitet. De studerende undersøger, hvordan apotekerne kan bidrage til rekrutteringen af borgere til Lær at leve med kronisk sygdom. Specialet foreligger ultimo 2011 og Komiteen for Sundhedsoplysning fungerer som bivejleder. Samarbejde med almen praksis. En rekrutteringskanal, som har været diskuteret, fra vi startede med kurset i 2006, har været samarbejdet med almen praksis. Nogle kommuner har haft begrænset succes, mens andre kun har oplevet manglende interesse fra lægerne i kommunen. Komiteen for Sundhedsoplysning har en vedvarende dialog med de praktiserende lægers organisation (PLO) om, hvordan den praktiserende læge nemt kan henvise borgere til kurserne. Kodeordet er, at det skal være nemt. Den enkelte læge skal helst ikke åbne flere vinduer på sin skærm for at kunne henvise til et kommunalt tilbud, fx Lær at leve med kronisk sygdom. Proceduren skal altså integreres i de eksisterende systemer, fx eller de regionale hjemmesider til forebyggelse. Men regionerne har udviklet deres selvstændige webplatforme, hvilket gør det svært at melde noget generelt ud. Erfaringerne i kommuner, der har et nogenlunde samarbejde med kommunernes læger, er, at kommunekoordinatoren har haft personlig kontakt med dem og forklaret, hvem det er til, og hvad de kan få ud af det. Måske vil evalueringsrapporten fra DSI kunne fungere som døråbner for kommunens kontakt til de praktiserende læger i kommunen? Samarbejde med nabokommunen. Allerede på nuværende tidspunkt har mange kommuner et godt samarbejde på tværs af kommunegrænsen. Det, der kendetegner gode interkommunale samarbejder, er, at der er en oplagt geografisk nærhed, at kommunerne samarbejder på andre områder og at samarbejdet prioriteres af kommunerne. Typiske områder for interkommunalt samarbejde: Videndeling om rekruttering, internt samarbejde mellem forskellige forvaltninger, etc. Lån af instruktører ved sygdom og/eller andre situationer Borgere fra flere kommuner på samme kursus. 11

14 Kurset udbudt til specifikke målgrupper Mænd Der er flere gode erfaringer i udlandet med at tilbyde rene mandekurser, for på den måde at signalere at kurset også er til dem. I Danmark har vi oplevet kursushold med mange mænd, men aldrig et rent mandehold. De kurser, der har haft flere mænd med end sædvanligt, er karakteriseret ved, at mindst den ene instruktør er mand, og at de mandlige instruktører deltager aktivt i rekrutteringen til kurset. Komiteen for Sundhedsoplysning vil gerne deltage i afprøvningen af rene mandehold. Unge teenagere I England har Expert Patient Programme Community Interest company (EPPCIC) afholdt kurser for teenagere et stykke tid. Erfaringen er, at de er meget svære at motivere til at deltage i kurset, men at de, når de er på holdet, rykker sig positivt. Der findes ikke mange tilbud til teenagere, der enten selv er syge eller er pårørende. Børn Børn, der har kronisk sygdom, er stillet over for andre udfordringer end mennesker, der har levet et langt liv, inden de blev syge. Derfor kan problemstillingerne godt være lidt anderledes for denne målgruppe. Komiteen for Sundhedsoplysning samarbejder med Center for Ungdomsmedicin, Rigshospitalet om udviklingen af tilbud til denne gruppe. Erfaringen er, at det kan være meget svært at rekruttere børn til denne type kurser, men de profiterer rigtigt meget af kurserne, når de først har accepteret at være med. Denne udfordring kunne være spændende at arbejde videre med. Familier En måde at rekruttere børn og teenagere er, at gøre kurset til et familiekursus hvor alle familiemedlemmer deltager. Erfaringerne fra England er positive. Videndeling af den gode ide i kommunen Koordinatorerne besluttede, at den bedste måde at formidle gode ideer og praksis mellem kommunerne er ved at sende dem til Komiteen for Sundhedsoplysning. Herfra videreformidles informationerne via nyhedsbrev til de øvrige kommuner. 12

15 Lær at tackle kroniske smerter Kurset til mennesker med kroniske smerter er en udløber af det generelle kursus Lær at leve med kronisk sygdom. Professor Sandra Lefort og PhD og sygeplejerske Lisa Cardas fra McGills Universitet i Canada, har, i samarbejde med professor Kate Lorig og kollegaer fra Stanford Universitet, målrettet aktiviteter og indhold, så de i højere grad fokuserer på problemstillinger relateret til kronisk smerte, end til hverdagslivet med kronisk sygdom. Kurset er på 6 moduler á 2,5 time, og man bruger handleplaner og problemløsning som den røde tråd i kurset. I 2010 testede og tilrettede vi kurset sammen med 4 kommuner. Der blev afholdt 8 kurser med i alt 99 deltagere. Desuden blev kursernes effektevalueret. Rapporten viser, at deltagerne efter kurset oplever: Mindre funktionsnedsættelse Flere positive aspekter ved den indvirkning smerterne har haft på deres liv (benefit findings) Færre katastrofetanker om smerter Mindre nedtrykthed og depression Det har været en god dag, fordi jeg har fået lyst til at melde mig til lær at tackle kroniske smerter. 13

16 På instruktørsamlingen fik instruktørerne lov at være kursister i aktiviteten Pacing balance mellem aktivitet og hvile. I den aktivitet præsenteres kursisterne for problemet ved enten at gøre alt for meget over for lang tid eller slet ingenting gøre. Den sidste problemstilling kaldes inaktivitetssyndromet, fordi hvis man ikke rører sig tilstrækkeligt, så mindskes ens muskelmasse, og man bliver mere og mere begrænset i, hvad man kan. Begynder man at bevæge sig mere, vil man typisk opleve, at ens smerteniveau hæves, netop fordi man har været inaktiv. Den modsatte problemstilling er, hvor man arbejder og arbejder for bagefter at måtte ligge brak flere dage, fordi ens smerter har taget til på grund af den overbelastning, kroppen har været udsat for er heller ikke optimal. Ved at begynde at pace det vil sige balancere mellem aktivitet og hvile kan man opleve, at man får følelsen af mere kontrol over sin situation, samtidig med at man får udført nogle aktiviteter uden at ens smerteniveau øges. Efterfølgende løser kursisterne problemer for hinanden i forhold til at pace sit aktivitetsniveau. På instruktørsamlingen kom der meget personlige og nærværende problemstillinger på tavlen. En anden ny aktivitet på Lær at tackle kroniske smerter er træningsprogrammet Bevæg dig let. Programmet består af 25 nænsomme øvelser, der kommer hele kroppen rundt. Alle instruktørerne startede den 2. dag af instruktørsamlingen med at træne programmet. Vil du være instruktør i Lær at tackle kroniske smerter? Hvis man er certificeret instruktør i Lær at leve med kronisk sygdom, skal man på et videreuddannelseskursus på 2 dage, for at kunne undervise i Lær at tackle kroniske smerter. På dit første kursus skal du have vejledning 1-2 gange. Her vurderes det, om du kan certificeres i Lær at tackle kroniske smerter. Instruktøraspiranter uden baggrund i Lær at leve med kronisk sygdom skal på et 4-dages kursus, fordelt med 2 dage i 2 sammenhængende uger. Nye instruktører skal modtage vejledning 2 gange på det første kursus og 1 gang på det næste kursus. REFLEKSION Hvis du har kroniske smerter: Hvad gør du for at håndtere dem i hverdagen? måske skulle du være instruktør i programmet? 14

17 Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom er en dags-workshop for tidligere kursister på enten Lær at leve med kronisk sygdom eller Lær at tackle kroniske smerter. Workshoppen varer 4 timer inklusive pauser, og der arbejdes med nogle af de samme metoder som på de to kurser. Workshoppens fokus er at støtte kursisterne i at blive mere aktive ude blandt andre. Det kan være via et fuldtidsjob over forskellige skånejobs til frivilligt arbejde. Blandt andet er der fokus på at identificere sine kompetencer og se, om de kan gøres til en eller anden form for beskæftigelse. Workshoppen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning for SATS-puljemidler. Workshoppen evalueres i På instruktørsamlingen blev instruktørerne præsenteret for aktiviteten Evner, færdigheder og kompetencer. Her støttes kursisterne i at identificere aktiviteter, som de udfører nu og/eller har udført tidligere, som kan blive springbrættet til reel beskæftigelse frivillig eller aflønnet. For mange kan aktiviteten være en stor øjenåbner. Fx kan en tidligere aktiv tennisspiller være linjedommer i den lokale klub, eller man kan som tidligere revisor tilbyde sin ekspertise til andre, der kan have svært ved at udfylde selvangivelsen. En dygtig huskok kan også overføre sine kompetencer til at være kantinemedhjælp eller arrangør af madklub. Jeg fik virkelig blod på tanden for at starte med aktiv med kronisk sygdom jeg ville ønske, at jeg selv havde haft den mulighed, da jeg stod i en situation mellem pension eller flexjob. 15

18 Vil du være instruktør i Aktiv med kronisk sygdom? Hvis man er certificeret instruktør i Lær at leve med kronisk sygdom eller Lær at tackle kroniske smerter, skal man på et videreuddannelseskursus på 2 dage for at kunne undervise i Aktiv med kronisk sygdom. Efter den første afholdte workshop udfylder instruktøren det spørgeskema, der findes i instruktørmanualen. Inden for 2 uger efter workshoppen kontaktes instruktøren af Komiteen for Sundhedsoplysning for at aftale tidspunkt for en telefonisk rådgivning af en masterinstruktør med udgangspunkt i instruktørens egne refleksioner i spørgeskemaet. REFLEKSION Hvad har du behov for, for at kunne undervise i Aktiv med kronisk sygdom? 16

19 Projekt Mere Tid Komiteen for Sundhedsoplysning har i samarbejde med 11 kommuner undersøgt, hvad det betyder for deltagerne i Lær at leve med kronisk sygdom, at de får mere tid sammen i forbindelse med kurserne. I projektet gav man deltagerne 30 minutter sammen inden modul 2-6. Tiden var ikke struktureret på forhånd og foregik uden deltagelse af instruktørerne. Resultaterne fra evalueringen af disse kurser sammenlignes med resultaterne fra kurser, der er gennemført på almindelig vis. Projektet viser at, de deltagere, der fik mere tid sammen sammenlignet med deltagere, der gennemførte et almindeligt kursus, oplevede: Mindre tidspres i undervisningen En bedre dialog mellem undervisere og kursister En bedre dialog kursisterne imellem På kurser med mere tid oplevede instruktørerne: Mere koncentrerede kursister Mere positiv stemning på holdet Større engagement blandt kursisterne Derudover ser det ud til, at den ekstra tid styrker netværksdannelsen på holdene. Ud fra disse resultater anbefaler Komiteen for Sundhedsoplysning, at kommuner fremover kan give kursister på Lær at leve med kronisk sygdom mulighed for på frivillig basis at mødes 30 minutter før modul 2-6. Dette bør foregå i et lokale adskilt fra instruktørernes forberedelses-lokale. Alle rapporter om effekten af Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser til mennesker med kroniske sygdomme, kan hentes på hjemmesiden 17

20 hygge og nærvær

21

22 Komiteens sekretariat for Patientuddannelse På instruktørsamlingen mødte du (fra venstre mod højre): Rune, Else Marie, Ingrid, Malene, Nicolaj, Lea og Stense. På hjemmesiden kan du finde den opdaterede liste over medarbejdere i Komiteen for Sundhedsoplysning, der arbejder med patientuddannelse. Litteraturliste til inspiration Marina Hjørdie: Netværkskogebogen, Aalborg Erhvervsråd, 2006 Evidens for Chronic Disease Self-Management Program dokumentation for effekt og omkostninger, et systematiske litteraturstudie, Komiteen for Sundhedsoplysning 2007 (kan hentes på Sammenfatning af MTV om Patientuddannelse, Sundhedsstyrelsen 2009 (kan hentes på Guide til Patientuddannelse, Komiteen for Sundhedsoplysning 2011 (kan hentes på eller bestilles på Rapport om Projekt mere tid, Komiteen for Sundhedsoplysning 2011 (kan hentes på Mimi Y. Mehlsen: Smerte pilottest rapport, Århus Universitetshospital 2011 (kan hentes på 20

23 at jeg ikke behøvede at slæbe manual og bog med.

24 Tak for det gode samarbejde i 2010 Den 4. nationale instruktørsamling blev gennemført med støtte fra

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Sundhed og beskæftigelse 1. oktober 2015 Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Om projektet Formål: At styrke den kommunale indsats for sygedagpengemodtagere

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Nordisk konference om egenomsorg ved kronisk sygdom 3.12.2010 kl. 9.30 17 Charan Nelander Direktør Komiteen for Sundhedsoplysning Gennemgang Kort introduktion

Læs mere

Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed

Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed Patient uddannelse Lær at leve med kronisk sygdom Din genvej til sundhed Fælles problemer og fælles løsninger Mennesker med kronisk sygdom har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, selv om

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune 2016 Vejen Kommune Jette Holmgaard, Koordinator Lene Schramm Petersen, Gruppeleder Livsstilsafdelingen Evaluering af patientuddannelserne i Vejen Kommune 2015 Lær at tackle kroniske smerter - Lær at tackle

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

den 6. nationale Instruktørsamling

den 6. nationale Instruktørsamling den 6. nationale Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den

Læs mere

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

UDDANNELSES- KATALOG

UDDANNELSES- KATALOG 2016 Gode arbejds- og løftevaner Leg med sprog Marte-meo Førstehjælp Samspil og relationer Hvordan bidrager jeg til vi følelsen i samarbejdet Sans og motorik UDDANNELSES- KATALOG FOR DAGPLEJENS PERSONALE

Læs mere

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus. Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom LÆR AT TACKLE kronisk sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger. Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE angst og depression Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

LÆR AT TACKLE job og sygdom

LÆR AT TACKLE job og sygdom LÆR AT TACKLE job og sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Sundhedspædagogik i et

Sundhedspædagogik i et Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen

Læs mere

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

DEN 5. NATIONALE Instruktørsamling

DEN 5. NATIONALE Instruktørsamling DEN 5. NATIONALE Instruktørsamling Netværksarrangement for koordinatorer og frivillige instruktører på Lær at leve med kronisk sygdom og Lær at tackle kroniske smerter Middelfart den 3. - 4. november 2011

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Slagelse Kommune og Folkeoplysningsudvalget præsenterer FORENINGSLEDER- OG TRÆNERKURSER 2013-14

Slagelse Kommune og Folkeoplysningsudvalget præsenterer FORENINGSLEDER- OG TRÆNERKURSER 2013-14 Kommune og Folkeoplysningsudvalget præsenterer FORENINGSLEDER- OG TRÆNERKURSER 2013-14 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Rapport Udvikling af model for netværk

Rapport Udvikling af model for netværk Rapport Udvikling af model for netværk Komiteen for Sundhedsoplysning 2013 Udvikling af model for netværk Komiteen for Sundhedsoplysning 1. udgave, 1. oplag 2013 Forfatter Stine Scheuer, bach.scient.san.publ

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

DEN 8. NATIONALE Instruktørsamling

DEN 8. NATIONALE Instruktørsamling DEN 8. NATIONALE Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI

VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI Formål og værdier VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI FRIVILLIGSTRATEGI 3 trin Udarbejdelse af en frivilligstrategi kan hjælpe jer med at finde frem til, hvordan I vil arbejde med frivillige i jeres forening/aftenskole,

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013 Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats Herning 5. september 2013 1 Indledning Torsdag den 5. september mødtes 21 deltagere til workshop i Innovatorium, Herning for at diskutere og følge

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

Den effektive sælger - MBK A/S

Den effektive sælger - MBK A/S Vil du have træning, så du bliver endnu bedre til at sælge til nye kunder? Vil du være bedre til at sælge mere til dine nuværende kunder? Vil du være bedre til at få tilfredse kunder og skabe gensalg?

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 662 kursister

Læs mere

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin FODBOLD IN T RO DU KT ION r e d n i v for k SUNDT, SJOVT OG SOCIALT der for kvin KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation red. Marianne L.

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

Fokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys

Fokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys Fokus på innovation med Walt Disneys kreativitetsstrategi Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan

Læs mere