Miljøredegørelse 2007

Transkript

1 Miljøredegørelse 2007

2 Generelt Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Beskrivelse af Renosyd Renosyds anlæg Renosyds indsamlingsordninger 5 3. Miljøstyringssystemet Miljøpolitik De væsentlige miljøforhold Prioritering af miljøindsatsen Det interne miljøarbejde Arbejdsmiljø Nåede vi miljømålene i Miljøarbejdet i Kraftvarmeanlægget Genbrugspladser Affaldscenter Skårup Affaldscenter Norgesvej, Genanvendelses- og sorteringshal Indsamlingsordninger Miljømål i Udtalelser og Ordliste 22 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget 24 Miljødata Affaldscenter Norgesvej, genanvendelses- og sorteringshal 28 Miljødata Affaldscenter Skårup 29 Miljødata Genbrugspladserne 30

3 Generelt 1. Forord Renosyd har et miljøansvar som affaldsindsamlings og behandlingsvirksomhed. Vi arbejder løbende på at mindske de miljørisici, der er ved vores aktiviteter. Blandt andet gennem en forebyggende indsats, der styres via vores miljøstyringssystem. Vi blev miljøcertificeret efter den internationale standard ISO i 2003, og har hvert år besøg af Det Norske Veritas, som kontrollerer, at miljøforholdene og vores indsats lever op til certifikatet. Miljøcertifikatet dækker alle Renosyds aktiviteter i forbindelse med administration, planlægning, håndtering og behandling af affald. Derudover fører de eksterne miljømyndigheder tilsyn med, at vi overholder vilkårene i vores miljøgodkendelser. Denne miljøredegørelse er vores fjerde EMAS redegørelse, og kan downloades på EMAS registrering i 2005 I 2005 opnåede vi registrering i EMAS. EMAS er en europæisk frivillig forordning om indføring af miljøledelse. Med EMAS registreringen har vi forpligtet os til at offentliggøre en årlig miljøredegørelse, hvor vi åbent beskriver de væsentlige forhold på miljøområdet. Det har vi i øvrigt gjort i en del år, men med EMAS er der nu en ekstern instans som kontrollerer, at vi gør det, vi skriver. EMAS registreringen betyder, at Renosyd har opnået den ypperste blåstempling af indsatsen for det eksterne miljø, som en virksomhed kan få. Miljøredegørelsen erstatter herefter det lovpligtige grønne regnskab. De vigtigste resultater i 2007 Miljøarbejdet i 2007 har været koncentreret om optimering af udnyttelsen af ressourcer i affaldet og fokus på virksomhedens egen miljøbelastning. Nogle af de resultater, vi har nået er: Handlingsplan for etablering af NOx-rensning på forbrændingsanlægget Øget genanvendelse af have/park affald i form af kompost Pilotprojekt til frasortering af genanvendeligt plast på genbrugsplads Nedbringe antallet af klager over lugt og støv fra driftsaktiviteter Kortlægge ressourceforbruget i forbindelse med kørsel på storskraldsordningen

4 Generelt 2. Beskrivelse af Renosyd Renosyd i/s er en virksomhed, som med den nye kommunalreform fra 1/ er ejet af Horsens Kommune (distrikt Gedved og Brædstrup), Odder Kommune, Silkeborg Kommune (distrikt Them) og Skanderborg Kommune (distrikt Hørning, Ry og Skanderborg fra 1/ tillige Galten). Renosyd varetager administration og planlægning af en række affaldsindsamlingsordninger samt håndtering og behandling af affald for interessentkommunerne. Renosyd dækker et geografisk område på ha. Vi servicerer indbyggere fordelt på husstande. Hertil kommer ca erhvervsvirksomheder. Vi er 60 medarbejdere i Renosyd. Hvad er vores mission? Renosyd er en virksomhed, som løser opgaver relateret til affald. Vi planlægger. Vi håndterer. Vi behandler. Vi udvikler nye idéer og metoder Vi sælger og tilbyder vores viden om affald til andre. Hvad er vores vision? Renosyd vil gennem involvering af kunder og medabejdere levere og udvikle miljømæssige og bæredygtige produkter og derved markere os i samfundet som en effektiv og vidensbaseret virksomhed. Hvordan vil vi nå derhen? Vi vil være en servicemindet og samarbejdsorienteret partner. Vi vil være en kendt og respekteret aktør på affaldsområdet, såvel nationalt som lokalt. Vi skal til stadighed omsætte samfundets normer, moral og etik på affaldsområdet til operative ydelser. Vi skal løbende effektivisere og optimere viften af ydelser. Vi vil gennem ledelsessystemer sætte fokus på kvalitet i ydelserne og højne arbejdet med forbedringer. Vores organisation skal løbende udvikles, således at den tilpasses opgaverne - og ikke omvendt. Derfor vil vi have fleksible medarbejdere og en manøvredygtig organisation. Vi vil gennem en aktiv personalepolitik sikre, udvikle og sprede Renosyds værdier, holdninger, adfærd og kultur i organisationen. Bestyrelse: 16 medlemmer fra 7 kommuner Forretningsudvalg: 7 medlemmer Direktør: KH Økonomi- & administrationschef: PL Teknisk chef: IR Driftschef; GP. ACS & ACN: MSC ass.: JP Driftschef; KVA: FS ass.: AS Økonomi & administration: Økonomi, IT, Personale, Sekretariat, Indvejning... Genbrugspladser: Drift af genbrugspladser Affaldscenter Norgesvej: Hal 1: Drift af EE-affald, Pap og papir, Plast, Balletering af affald... Hal 2: Maskinværksted, Depot... Affaldscenter Skårup: Drift af deponi, Kompostering, Slaggehåndtering, Sorteringsanlæg, Slam, Særlige affaldstyper, Mellemlagre... Salg & markedsføring: Alle akt. ACS Kraftvarmeanlæg: Drift af kraftvarmeanlæg, El- og fjernvarmeproduktion, Restprodukthåndtering, Egenkontrol... Teknisk service: Affalds- og miljøteknik, Miljøstyring, Udviklingsprojekter, Statistisk databehandling, Mindre anlægsprojekter, Licitationer, Informationsstyring, Affaldskonsulentordninger... Indsamlingsordninger: Drift af dagrenovation, Storskrald, Miljøstationer... Figur 2.1: Renosyds organisation

5 Generelt Affaldscentre: Administration Adresse Norgesvej Skanderborg Telefon Fax Hjemmeside Affaldscenter Norgesvej Norgesvej 4 og Skanderborg Affaldscenter Skårup Oddervej Skanderborg CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Miljøcenter Århus Miljøcenter Århus Figur 2.2: Renosyds geografiske dækningsområde. 2.1 Renosyds anlæg Affaldscenter Norgesvej, Kraftvarmeanlæg Forbrænding af affald Produktion af varme og el Affaldscenter Norgesvej, Genanvendelses- og sorteringshal Balning af pap og plast Håndtering af papir og pap fra indsamlingsordningerne Sortering af batterier Affaldscenter Skårup Sorteringsanlæg for byggeaffald og slagger Kompostering af haveparkaffald Diverse mellemdepoter Deponeringsanlæg for restaffald Syv genbrugspladser Indsamling af affald fra private Indsamling af affald fra erhvervsvirksomheder med erhvervskort Udover Renosyds egne anlæg bliver affald fra kommunerne også behandlet på en række eksterne anlæg som forestår oparbejdning af genanvendeligt affald. Under det planlagte driftsstop på kraftvarmeanlægget i august-september 2007 blev forbrændingsegnet affald behandlet på kraftvarmeanlægget i Horsens. Genbrugspladser: Brædstrup Genbrugsplads Adresse Energivej Brædstrup Gedved Genbrugsplads Gl. Århusvej Hovedgård Hørning Genbrugsplads Nydamsvej Hørning CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Horsens Kommune Horsens Kommune Skanderborg Kommune Adresse Odder Genbrugsplads Skovdalsvej 26 A 8300 Odder Ry Genbrugsplads Bakkelyvej Ry Skanderborg Genbrugsplads Norgesvej Skanderborg CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Odder Kommune Skanderborg Kommune Them Genbrugsplads Adresse Ansøvej 1 A, 8653 Them CVR-nr P-nr Kommunenr. 740 Tilsynsmyndighed Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Figur 2.3: Basisoplysninger for Renosyds affaldscentre og genbrugspladser. 2.2 Renosyds indsamlingsordninger Renosyd forestår administration af en række affaldsordninger for husholdninger og erhverv. Der findes både henteordninger og bringeordninger, som henholdsvis dækker ordninger hvor affaldet bliver afhentet på ejendommen, eller ordninger hvor affaldet bringes til et opsamlingssted eller et behandlingsanlæg. Der er indsamlingsordninger for: Dagrenovation Storskrald Pap og papir (i nogle kommuner) Flasker Farligt affald Klinisk risikoaffald Batterier

6 Generelt 3. Miljøstyringssystemet 3.1 Miljøpolitik Renosyd har et miljømæssigt virke som affaldsindsamler- og behandler. Vi har også i traditionel forstand miljøpåvirkninger fra den daglige drift af anlæggene. Dette er grundlaget for Renosyds miljøpolitik, som afspejler ledelsens tværgående vurdering af, hvilke overskrifter miljøindsatsen skal have. Vores miljøpolitik er: at opretholde og tilbyde borgere og erhvervsvirksomheder indsamling og behandling af affald på et såvel miljømæssigt som økonomisk bæredygtigt grundlag med forpligtelse til løbende forbedring af væsentlige miljøforhold. at lovgivningens krav til virksomhedens miljøaktiviteter som minimum overholdes og specifikt skærpes for udvalgte områder/aktiviteter. at gøre information af borgere, virksomheder og medarbejdere til en aktiv del af vores miljøindsats at udvikle og etablere nye ordninger og behandlingsformer med vurdering af miljømæssige konsekvenser at serviceydelser for og af Renosyd udføres miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at arbejdspladsen udgør et sikkert og attraktivt sted for selskabets medarbejdere og interessenter 3.2 De væsentlige miljøforhold De væsentlige miljøforhold ved Renosyds virksomhed optræder direkte ved driften af vores affaldsbehandlingsanlæg, og indirekte ved, at Renosyd sørger for indsamling og bortskaffelse af det affald, som opstår i medlemskommunerne. Dette affald er indtil nyttiggørelsen eller bortskaffelsen at betragte som et miljøproblem, eller i hvert fald en miljøfaktor. Renosyd påvirker desuden indirekte miljøforholdene ved vores rådgivning af og information til borgere og virksomheder om affaldsminimering, genanvendelse og optimal affaldshåndtering I denne redegørelse er der derfor både fokuseret på resultaterne af de driftsmæssige aktiviteter samt på resultaterne af planlægnings- og administrative opgaver. Væsentlige miljøforhold knyttet til planlægningsmæssige og administrative opgaver: Kvaliteten af affaldsfraktionerne Korrekt indsamling og behandling af affaldet Efterlevelse af nationale målsætninger for affald Væsentlige miljøforhold for driftsmæssige aktiviteter: Udledning af stoffer til jord og grundvand fra deponi Kvalitet af affaldsfraktionerne (øget sortering på genbrugspladserne og i indsamlingsordninger) Miljøbelastende stoffer fra kraftvarmeanlægget (røggas) Støv (slaggesortering) Lugt (komposteringsanlæg) 3.3 Prioritering af miljøindsatsen Renosyd har i 2007 gennemført en prioritering af de væsentlige miljøforhold, så vi kan planlægge miljøindsatsen der, hvor vi mener den er vigtigst de kommende 3-5 år. De målsætninger, vi arbejder med, er: 1) Miljøbelastende stoffer fra kraftvarmeanlægget Målsætningen er at opnå reduktion i NOx udledningen målt pr. ton affald inden d. 1. januar ) Udledning af miljøbelastende stoffer Miljøbelastningen fra stoffer i affaldet er væsentlig mht. udledning, når det gælder tungmetaller, kemikalier og perkolat samt når det afstedkommer gentagne genevirkninger. Målsætningen er: At minimere risikoen for spredning af miljøskadelige stoffer til omgivelserne ved driftsoptimeringer Skabe tilstrækkelig viden og datagrundlag hvor dette mangler, for at kunne træffe de rigtige miljøforanstaltninger 3) Udnyttelse af ressourcer i affaldet Affaldets ressourcer skal udnyttes bedre efter prioriteret indsats for større genbrug, øget genanvendelsesgrad, udnyttelse af energiindholdet. Målsætningen er, at: Etablere grundlag for egentligt genbrug af en større mængde privat affald Sikre større genanvendelse af såvel privat som erhvervsmæssigt affald, således at landsdækkende mål som minimum nås

7 Generelt Skabe tilstrækkelig viden og datagrundlag hvor dette mangler for at kunne træffe de rigtige miljøforanstaltninger 4) Ressourceforbrug At opnå ressourcebesparelser på forbruget af udvalgte ressourcer såsom brændstof indenfor driftsområderne i forhold til 2006-niveau. Som led i den erfaringsudveksling vi har med en række andre affaldsselskaber omkring miljøarbejde, gennemførte vi i efteråret en intern audit hos Reno Djurs I/S. Målsætningerne danner grundlag for fastsættelse af miljømålene i Det interne miljøarbejde Medarbejdernes fortsatte opmærksomhed på miljøpåvirkninger fra vores aktiviteter er vigtig for Renosyds miljøindsats. I 2007 blev der stillet 21 miljøforbedringsforslag, hvoraf de 15 drejede sig om miljøforhold og de 6 om arbejdsmiljø. Der endvidere blevet lavet 33 afvigelser, hvoraf de 25 er på miljøforhold og de 8 på arbejdsmiljø. Antal forbedringsforslag og afvigelser Afvigelser arb.miljø Afvigelser miljø Afvigelser i alt Forbedringsforslag arb.miljø Forbedringsforslag miljø Figur 3.1: Antal forbedringsforslag samt afvigelser Antallet af afvigelser er steget fra 20 i 2006 til 33 i 2007, mens antallet af forbedringsforslag er stort set uændret. Stigningen i de fundne afvigelser skyldes først og fremmest den interne audit, der blev gennemført i For at kunne leve op til målsætningen om at lave intern audit på alle Renosyds anlæg med fokus på alle dele af vores miljøledelsessystem i løbet af en treårig periode, var den interne audit i 2007 lidt mere omfattende end de foregående år. Vi har endvidere haft flere tilsynsbesøg fra miljømyndighederne og Arbejdstilsynet end i Disse tilsyn har resulteret i 4 afvigelser, heraf 1 på arbejdsmiljø.

8 Generelt 3.5 Arbejdsmiljø Renosyds miljøarbejde omfatter også arbejdsmiljøet, selvom certifikatet kun gælder indsatsen på det eksterne miljø. Asbesthåndtering Arbejdstilsynet gennemførte i 2007 en kampagne med fokus på håndtering af asbestaffald på deponier og genbrugspladser. En af de afvigelser vi registrerede i 2007 på arbejdsmiljø, fremkom efter et besøg af Arbejdstilsynet på Affaldscenter Skårup. Det blev her påpeget, at vi ikke håndterede asbestaffald hensigtsmæssigt, når det blev deponeret. En stor del af asbestaffaldet kommer i form af tagplader, der er blevet afleveret på en af vores genbrugspladser. Da vi ikke ønsker at udsætte de ansatte på genbrugspladserne og deponiet for en unødig risiko, lukkede alle Renosyds genbrugspladser for modtagelse af asbestaffald fra og med den 5. juli Borgerne er nu henvist til selv at få kørt deres asbestholdige plader på deponi. Det skal ske ved at: Asbestholdige plader placeres på palle, der gør det muligt at flytte dem med strop eller gaffel. Man skal kontakte en egnet vognmand, der kan køre affaldet til Affaldscenter Skårup. Med egnet menes en vognmand, der er i stand til at flytte hele plader med strop eller gaffel. Asbestholdigt affald, der kan støve - f.eks. beskadigede plader - skal være emballeret i to-lags plast og være forsvarligt lukket. Det skal endvidere fremgå af en mærkning, at indholdet er asbest. Arbejdsulykker Renosyd havde i arbejdsulykker, som blev indberettet til Arbejdstilsynet. 2 af ulykkerne er forekommet på genbrugspladserne, og i begge tilfælde har det drejet sig om hovedlæsioner. Den sidste ulykke drejer sig om en færdselsulykke. Adgangsveje Du er ikke alene der er godt medborgere, der også har problemer med adgangsvejen. Under denne overskrift har Renosyd sat fokus på placering af skraldespande og indretning af adgangsveje for at kunne leve op til de landsdækkende arbejdsmiljøregler for indsamling af dagrenovation. Indsamling af dagrenovation er omfattet af arbejdsmiljøloven. Siden november 1993 har der været landsdækkende regler for, hvordan skraldespande skal placeres, og hvordan adgangsveje skal være indrettet, for at kravene til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø for skraldemanden overholdes. Nu, 13 år senere, er der stadigvæk mange adresser, der ikke lever op til reglerne. I Renosyds område er der over 2000 adresser, der ikke lever op til kravene. Kampagnen blev sat i gang i uge 1 med en stor annonce i ugeaviserne samt Midtjyllands Avis, fulgt af en pressemeddelelse. Vi nåede i løbet af 2007 at finde en løsning i ca. 80 % af problemstillingerne. På Affaldscenter Skårup er der indrettet en særlig grav til asbestholdige materialer. Her anbringes materialerne med kran, og der foretages en løbende afdækning. APV Vi har gennemført en ny runde arbejdspladsvurderinger blandt det administrative personale samt driftspersonalet på Affaldscenter Skårup, Affaldscenter Norgesvej samt på genbrugspladserne.

9 Generelt 3.6 Nåede vi miljømålene i 2007 I 2007 satte vi os en lang række miljømål. Oversigten nedenfor viser om vi nåede målene, og giver samtidig vores egen vurdering af indsatsen som tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Vi nåede en del miljømål, men ikke alle. I de følgende afsnit vil vi for hvert anlægsområde kommentere miljøindsatsen i Anlæg Beskrivelse Har vores indsats været ok? Kraftvarmeanlæg Handlingsplan for etablering af NOx- Affaldscenter Skårup Nåede vi målet? rensning Max 3 berettigede og konstaterbare klager vedr. lugt og støv fra driftsaktiviteter Afsætte 65% af den årlige indvejede mængde have/parkaffald Frasortere diverse plastfraktioner til genanvendelse, 0,10 kg/husstand genbrugspladserne Genbrugspladserne Registrering af metalemballage på Teknisk Afdeling Overblik over spildevandsforholdene på Affaldscenter Skårup, Affaldscenter Norgesvej samt genbrugspladserne Skabe viden og datagrundlag vedr. støvudledning fra Affaldscenter Skårup Skabe overblik over visuelle gener som følge af affaldsoplag og papirflugt fra Renosyds anlæg Øge mængden af frasorterede batterier til 20 ton 33% af husholdningsaffald og 20% af dagrenovation genanvendes i % af emballageaffald genanvendes i Øge Renosyds viden om kørte km pr. enhed ved storskraldsordningen

10 Anlæg og ordninger 4. Miljøarbejdet i Kraftvarmeanlægget Der har i årets løb været meget fokus på driften af anlægget, hvor alle medarbejderne på kraftvarmeanlægget har deltaget aktivt i at køre anlægget optimalt. Det er lykkedes at lave større varmeproduktion end budgetteret og vores elproduktion ligger også over budgettet. Det er et særdeles godt resultat. Vores udledning af støv, saltsyre og svovldoixid er på niveau med sidste år og overholder fint gældende krav. Udledning fra kraftvarmeanlægget (ton/år) Støv 0,8 1,2 1,2 Saltsyre 0,1 0,01 0,01 Svovldioxid 3,9 3,0 3,0 Tabel 4.1: Årlig udledning af støv, saltsyre og svovldoixid fra kraftvarmeanlægget Generelt overholder vi gældende krav med en meget stor margen. I tabel 4.2 ses nogle af Miljøstyrelsens grænseværdier sammenholdt med de værdier, vi har målt i Målingerne er udført af et eksternt analysefirma. Kulmonodioxid (CO) Grænseværdi Renosyd 2007 Mg/Nm ,00 Saltsyre (HCI) 10 0,02 Støv 10 2,87 Svovldioxid (SO2) Hydrogenflorid (HF) Organisk kulstof (TOC) Kvælstofdioxid (NOx) 50 6,93 2 0, , Tabel 4.2: Analysedata fra Renosyds kraftvarmeanlæg i 2007 sammenlignet med Miljøstyrelsens grænseværdier. Renosyds Bedst tilgængelig teknologi Det er et grundlæggende krav i miljøbeskyttelsesloven, at forurenende virksomheder skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik (BAT). For de virksomhedstyper, der er omfattet af IPPCdirektivet, har EU Kommissionen udarbejdet BAT reference documents (BREF-dokumenter), som beskriver processer og forureningsniveauer samt identificerer de miljøpræstationer, der er opnåelige ved anvendelse af BAT for den pågældende virksomhedstype. Listevirksomheder har pligt til at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende BAT, bl.a omkring substitution af miljøskadelige stoffer, energi- og råvarebesparelser, renere teknologi og affaldsminimering mv. Vi har gennemgået den BREF-note, der beskriver BAT på forbrænding af affald og lavet et notat, som beskriver Renosyds anlæg i forhold til noten. Vi kan konkludere, at Renosyd generelt ligger meget flot i forhold til noten. Forbedringsarbejder i 2007 I løbet af 2007 er der blevet udført en lang række tiltag, der har til formål at mindske miljøpåvirkninger og optimere driften: SKS driftsledelse: Der er indført et Sikkerheds Kvalitets Sikringssystem for drift af elforsyningsanlægget på Renosyd. Systemet beskriver ansvarsforhold m.m. Densitetsmåler: Der er etableret en meget præcis densitetsmåler på udløbet til sodsenderen, sådan at man løbende kan følge densiteten på restproduktet. Densiteten er et mål for kalkoverskuddet, samt en indikator for om restproduktet kan sendes rundt i systemet. Tidligere var det nødvendigt at foretage daglige manuelle prøveudtagninger med risiko for støvudslip. Nu foretages der kun manuel prøveudtag 1 gang pr. uge. Optimering af ovnregulering: Der er i starten af 2007 gennemført en driftsanalyse. Det viste sig, at ovnreguleringen kunne optimeres ved at inddrage trykket under risten i reguleringssystemet. Projektet blev sat i gang og idriftsat i oktober Optimeringen har medført en kraftig forbedring, bl.a. er dampflowet stabiliseret og det gør, at driften i det hele taget bliver mere stabil. Vibrationer og lyd: Der er installeret en frekvensomformer på den lange rysterende, sådan at den kan drives ved en anden frekvens end 50 hz. Det synes som om. at selve bygningen afgiver reso-

11 Anlæg og ordninger nans ved 50 hz. Endvidere har vi installeret en lyddæmper på kompressor VS40. Dette bevirker at støjen mindskes dels i filterhallen og dels i administrationsbygningen. Fjernvarme bypass-regulering: Der er monteret en reguleringssløjfe, således at der kan blandes koldt returvand i fremløbet. Det giver mulighed for en meget stabil fremløbstemperatur og mulighed for at holde fremløbstemperaturen fra turbineveksleren på konstant 95 o C året rundt. Den højere kondensationstemperatur i turbinen forventes at give mindre erosion pga. mindre vanddamp. Elbesparelse: For at opnå besparelser på elforbruget er HCl-måleren fjernet. HCl-måleren blev anvendt til måling på røggassen før NID anlægget, men det har vist sig, at der ikke var nogen fordel ved at anvende signalet i reguleringssystemet. Måleren var dyr i vedligeholdelse samt i elforbrug, da røggassen i udtrækssystemet skulle holdes på 180 oc. Det blev derfor besluttet, at demontere måleren. 4.2 Genbrugspladser De seneste tre år har affaldsmængderne, der er blevet indleveret på genbrugspladserne været meget stabile. En af nøgleparametrene på genbrugspladserne er sortering af affald. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre til at sortere mere til genanvendelse, mindre til forbrænding og mindst til deponering. Og vi kan da også se positive resultater af dette arbejde. Sidste år formåede vi at mindske den andel af affaldet, der går til deponi og forbrænding gennem en øget afsætning til genanvendelse, der var på hele 4% i forhold til ,3% 25,1% Genbrugspladserne - afsætning af affald 7,1% 24,8% 5,9% 22,4% 1000 ton Deponering Forbrænding Genanvendelse 20 67,3% 67,8% 71,5% Figur 4.1: Afsætning af affald fra genbrugspladserne til genanvendelse, forbrænding og deponering. Der er flere årsager til de flotte tal bl.a. genanvendelse af rent træ, indsamling af plastfolie og stop for aflevering af eternittagplader. Arbejdsmiljø Der har ikke været nogen arbejdsulykker i Der har været 81 sygedage, hvilket giver det en fraværsprocent på 1,96 %. Miljømål i 2007 I 2007 var der sat et miljømål for kraftvarmeanlægget. Den overordnede målsætning er at opnå reduktion i NOx-udledningen pr. ton affald inden Miljømålet i 2007 var derfor at lave en handlingsplan for etablering af NOx-rensning på anlægget. I og med at handlingsplanen er blevet udarbejdet er miljømålet blevet nået. Træ til genanvendelse Renosyd igangsatte i 2006 et forsøg med at få mere rent træ ud af det affald, der ellers er blevet kørt til forbrænding. Projektet blev først og fremmest igangsat for at forøge genanvendelsesprocenten i de indsamlede mængder. Derudover var der to andre væsentlige incitamenter for at iværksætte en indsamling nemlig en nedbringelse af mængderne af stort forbrændingsegnet affald, som det i sommerhalvåret er nødvendigt at mellemdeponere, samt en ikke uvæsentlig besparelse i både forbrændingtakster og affaldsafgifter.

12 Anlæg og ordninger 1000 ton De indsamlede mængder af rent træ bliver sendt til genanvendelse hos spånpladeproducenten Novopan i Pindstrup. Den indsamlede mængde steg i 2007 i forhold til 2006 og udgør nu over ton. Indsamling af plast I 2007 havde vi opstillet et miljømål om, at vi på genbrugspladserne ville indsamle en mængde plastfolie, der skulle svare til 0,1 kg pr. husstand i Renosyds område. Vi iværksatte derfor et forsøg på tre genbrugspladser med at frasortere plastfolie til genbrug og nåede faktisk det mål vi havde sat os. Vi indsamlede ca. 8 ton genanvendeligt plast, hvilket svare til ca. 0,2 kg pr. husstand. Asbest Fra juli måned var det ikke længere tilladt at aflevere eternittagplader på genbrugspladserne. Dette skyldes den problematik, der er omkring asbestholdige materialer i relation til arbejdsmiljøet, se også 3.5. At der ikke længere kan afleveres tagplader betyder også, at mængden af affald til deponi er faldet. Om der er andre årsager til faldet i mængden, kan vi ikke umiddelbart sige noget om. Men ved at sammenstille de akummulerede affaldsmængder til deponi for 2005 til 2007 ses det, at der sker et fald omkring juli måned altså samtidig med at tagplader blev forbudt på genbrugspladserne Genbrugspladserne - affaldsmængde til deponi Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Akummuleret 2005 Akummuleret 2006 Akummuleret 2007 Figur 4.2: Akummuleret affaldsmængde til deponi Miljøgodkendelser I 2007 har vi søgt og fået en række tillægsgodkendelser på genbrugspladserne. Det er sket som følge af enten driftsmæssige ændringer eller som følge af nye lovkrav. Således har vi søgt om en udvidelse af driftstiden på visse af genbrugspladserne, så det bliver muligt at afhente containere til tømning lidt tidligere end hidtil. Dette har været nødvendigt, idet affaldsmængden er steget betydeligt siden genbrugspladserne oprindelige miljøgodkendelser blev meddelt. Som følge af ændringer i Jordforureningsloven, har Folketinget besluttet, at alle kommuner pr. 1. januar 2008 skal udpege områder som vurderes at være lettere forurenet. I henhold til Bekendtgørelsen om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord kan borgere aflevere op til 1 m3, lettere forurenet jord til godkendt modtageanlæg uden at skulle dokumentere jordens forureningsgrad. Da det hidtil har været praksis, at borgere kunne aflevere overskudsjord på genbrugspladserne har vi, for at kunne opretholde serviceniveauet, været nødsaget til at søge om at få genbrugspladserne klassificeret som godkendte modtageanlæg. Endvidere har vi for hver af genbrugspladserne lavet en samlet anmeldelse for hele 2008 om bortkørsel af lettere forurenet jord til en egnet oplagsplads. Miljømål i 2007 Som ovenfor beskrevet havde vi som miljømål, at frasortere diverse plastfraktioner til genanvendelse på et niveau som var 0,10 kg/ husstand. Dette mål bliv opfyldt. Et andet mål gik på registrering af metalemballage på genbrugspladserne gennem udvikling af en metode til vurdering af mængden. Endvidere skulle muligheden for separat indsamling og afsætning undersøges. Efter en række visuelle bedømmelser af indholdet i containere til metalaffald, har vi fastsat en standardfaktor, hvormed vi beregner indholdet af emballageaffald. Vi har ikke vurderet, at det kunne betale sig at iværksætte en separat indsamling af emballageaffald. I 2007 havde vi også et miljømål om at skabe overblik over visuelle gener som følge af affaldsoplag og papirflugt fra Renosyds anlæg. I den forbindelse har vi gennemført en lille spørgeundersøgelse på genbrugspladserne

13 Anlæg og ordninger for at få en afgrænsning af evt. problemer. En undersøgelse af Renosyds øvrige anlæg mangler, så vi arbejder videre med miljømålet i I forbindelse med vores miljømålsætning om at minimere risikoen for spredning af miljøskadelige stoffer til omgivelserne, har vi sat en målsætning i 2007 om at skabe overblik over spildevandsforholdene på Renosyds anlæg. I den forbindelse har vi fået tilladelse til og etableret et nedsivningsanlæg på Them genbrugsplads. Vi har endvidere været i dialog med miljømyndighederne i Skanderborg Kommune om, hvorvidt der skal søges om tilladelse til udledning af spildevand fra Renosyds 4 genbrugspladser. Kommunen vil vende tilbage vedr. dette spørgsmål i Affaldscenter Skårup I 2007 er affaldsmængderne til Skårup steget 4% i forhold til Genanvendelsesprocenten er fastholdt med 60% mod 61% sidste år. 12 % er gået til forbrænding mod 14% sidste år og 9 % til deponering mod 12 % sidste år. Til gengæld er mængden til jorddeponi steget fra 14 til 19% ton % 14% 15% Affaldscenter Skårup - afsætning af affald 14% 12% 14% 19% 9% 12% Jorddeponi (incl. afdækning) Deponering Forbrænding Genanvendelse 20 55% 61% 60% Figur 4.3: Totale affaldsmængder på Affaldscenter Skårup. Afdækning er jord til afdækning på deponi og fyldplads samt anvendelse på interne køreveje. Miljøgodkendelser I årets løb har vi ansøgt om og fået en række godkendelser. Det er sket som følge af enten udløb af hidtidige tilladelser, driftsmæssige ændringer eller som følge af nye lovkrav. Af en længere række godkendelser kan nævnes tillladelse til at modtage ikke-støvende asbest. Dette skete i forlængelse af, at der ikke længere kunne afleveres eternittagplader på genbrugspladserne. Se i øvrigt afsnit 3.5 og 4.2 for yderligere omtale. Naboklager I 2005 var antallet af naboklager til 16 stk. Ud af de 5 klager gik 4 af dem på lugtgener, hvorimod fordelingen mellem lugt og støv i 2005 var lige med 8 stk. på hver klagetype. Dette har naturligvis måtte resulterer i ændringer i driftsrutinerne og et af miljømålene i 2006 var en halvering af antallet i forhold til I 2006 blev antallet af klager opgjort til 5 stk. Virkemidlerne til denne reduktion i antallet af klager har været ændringer i driftsrutinerne og større opmærksomhed fra maskinførerne ved udførsel af driftsaktiviteter, der kan give anledning til gener.

14 Anlæg og ordninger Omvendt må vi samtidig erkende, at for specielt lugtgener vil det være vanskelig helt at fjerne problemet. Der er nemlig normalt tale om lugtgener, der typisk opstår i klart og stille vejr og som ikke kan kædes sammen med driftsaktiviteter. Problemet kan opstå ved klare nætter med stor udstråling og dermed afkøling ved jordoverfladen. Det bevirker at luften og også eventuel lugt opkoncentreres ved overfladen. Dette kendes også fra smog-problemer i storbyer. Når det samtidig er vindstille, vil lugten blive hængende og kun spredes ud til siderne langs jordoverfladen, hvilket så får chancerne for at der kan opstå lugtgener til at stige. I 2007 satte vi som miljømål, at der kun skulle være 3 berettigede og konstaterbare klager vedr. lugt og støv. Vi har haft to klager, hvoraf ingen har gået på lugt og støv. Der har derimod været en klage over støv og en over oplag af balleteret brændbart affald. Affaldscenter Skårup - stofkoncentrationer i perkolat En del af miljømålet for 2007 var også at undersøge, om det er muligt helt at fjerne spildevandsslammet fra Affaldscenter Skårup. Vi må konstatere, at det ikke umiddelbart lader sig gøre på nuværende tidspunkt. Men vi vil fortsat have fokus på reduktion af evt. gener fra vores aktiviteter. Perkolat 2 gange årligt gennemfører et eksternt analyselaboratorium grundvandskontrol og måling af indholdsstoffer i det opsamlede perkolat. Perkolat er regnvand, der trænger ned gennem det deponerde affald, og som efterfølgende opsamles og ledes til rensning på Skanderborg Rensningsanlæg. Vi har systematisk målt på perkolatet de sidste 25 år så vi har et solidt datagrundlag om de miljøfremmede stoffer i spildevandet. De sidste par år har vi lavet målinger på en række tungmetaller i perkolatet. I diagrammerne ses en del af de indholdsstoffer, vi måler på, samt deres koncentrationer Tørstof Bicarbonat Sulfat Chlorid NH3 + NH4 Jern Figur : Indholdsstoffer og stofkoncentration i perkolatet Magnesium Calcium Kalium Natrium Ledningsevne Glødetab COD mg/l / ms/m Affaldscenter Skårup - stofkoncentrationer i perkolat LAS DEHP Sum NPE Sum PAH Sølv Selen Molybden Kobolt Arsen Kobber Chrom Cadmium Bly Kviksølv Nikkel Zink Olie Mangan 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1, mg/l

15 Anlæg og ordninger Vi får endvidere hvert år af et eksternt rådgivningsfirma udarbejdet en vurdering af grundvandsmoniteringen, så vi kan følge udviklingen. Målingerne i 2007 viser ingen betydende ændringer i hverken grundvandets eller perkolatets indholdsstoffer i forhold til de tidligere år. Det vurderes derfor, at der ikke er en risiko i forhold til grundvand, Sønderbækken eller Skanderborg Sø. I forbindelse med vores miljømålsætning om at minimere risikoen for spredning af miljøskadelige stoffer til omgivelserne, har vi sat en målsætning i 2007 om at skabe overblik over spildevandsforholdene på Renosyds anlæg. I den forbindelse har vi kontaktet miljømyndighederne og fået genoptaget sagsbehandlingen vedr. en afledningstilladelse til afledning af perkolat. Tilladelsen forventes at blive meddelt først i Kompost Vi har i årets løb afviklet en kompostkampagne, hvor borgerne gøres opmærksom på, at der er gratis kompost året rundt. Der blev gennemført kompostkampagner i foråret og efteråret, og de har medført en fraførsel af knapt ton kompost. Vi havde sat et miljømål om at afsætte 65 % af den årlige indvejede mængde have/parkaffald. Vi afsatte 63% af den totale mængde modtaget have/parkaffald, men hvis vi fraregner den del af affaldet, der kommer ind som rødder og derfor ikke komposteres (hvilket er ca. 4%), har vi faktisk nået de 65%. Visuelle gener I 2007 havde vi også et miljømål om at skabe overblik over visuelle gener som følge af affaldsoplag og papirflugt fra Renosyds anlæg. I den forbindelse har vi gennemført en lille spørgeundersøgelse på genbrugspladserne for at få en afgrænsning af evt. problemer. En undersøgelse på Affaldscenter Skårup mangler, så vi arbejder videre med miljømålet i Miljømål i 2007 Som det fremgår af ovenstående har vi nået 2 mål, der specifikt var sat for Affaldscenter Skårup. Vi har nedprioriteret et, som der ikke vil blive arbejdet videre med, og så har vi delvist nået to, der ikke kun omfatter Affaldscenter Skårup, men alle Renosyds anlæg. Disse mål bliver der arbejdet videre med i Affaldscenter Norgesvej, Genanvendelses - og sorteringshal Faldende affaldsmængder og ressourceforbrug På Affaldscenter Norgesvej bliver der nu kun håndteret egne mængder af pap, plast og aviser, der kommer fra genbrugspladserne og fra indsamlingsordningerne. Der kan forekomme større engangsopgaver, der udføres som lønbalning. Balningningsaktviteter på pap og plastfraktioner, der tidligere blev udført som lønarbejde, er ophørt i løbet af 2006, og det afspejler naturligvis de affaldsmængder, der er håndteret. Stort set hele den håndterede mængde er gået til genanvendelse, idet der er registreret et spild på ca. 20 ton eller mindre end 1% af de tilførte mængder. Der var i 2007 ikke sat nogen særlige miljømål for Affaldscenter Norgesvej, men der har fortsat været fokuseret på ressourceforbruget pr. håndteret ton. Således har vi i 2007 mindsket forbruget af både el og diesel pr. ton behandlet affald, hvilket må tilskrives en optimering af balningsaktiviteterne. Liter diesel pr. 10 ton / Kwh el pr. ton Genanvendelses- og sorteringshal - nøgletal for drift Håndteret tons affald Diesel [liter pr. 10 ton tilført affald] El [kwh pr. ton tilført affald] Figur 4.6: Ressourceforbrug pr. ton affald Vi har dog en miljømålsætning om at minimere risikoen for spredning af miljøskadelige stoffer til omgivelserne, og har derfor sat en målsætning i 2007 om at skabe overblik over spildevandsforholdene på Renosyds anlæg. Der mangler fortsat en kortlægning af spildevandet fra Genanvendelses- og sorteringshallen, og der arbejdes derfor videre med dette mål i Hånteret ton affald

16 Anlæg og ordninger 4.5 Indsamlingsordninger Batterier Husstandsindsamling af batterier startede vi op fra d. 1. juni 2005, og ordningen medførte, at vi i 2005 kunne konstatere en pæn stigning i de indsamlede mængder af batterier. I 2006 forventede vi, at indsamlingsmængden ville kunne øges yderligere. På trods af to gennemførte tvkampager med mottoet brug låget - for fremtiden, indsamlede vi 3 ton mindre end i I 2007 revurderede vi så miljømålet. Fra at ville opnå en indsamling på 75% af det potentiale som Miljøstyrelsen vurderer muligt ændrede vi målet til at være 20 ton. Vi nåede desværre ikke miljømålet på 20 ton batterier indsamlet i Efter en afmatning i august og september, har vi kørt TV-kampagne igen i oktober, hvilket tilsyneladende har haft en positiv effekt. Vi kunne dog holde os på samme niveau som i Vi nedjusterer derfor vores miljømål for Vi vurderer, at der ikke er det store at hente i forhold til øget indsamling hos husstandene, men vi har fortsat en tro på, at vi kan øge indsamlingen ved boligforeninger. Vi har igangsat en dialog med en række boligforeninger i forhold til dette. 20 Indsamlingsordninger - batterier Husstandsindsamlingen blev indført i 2004, da der ikke blev indsamlet tilstrækkeligt med papir og pap til at nå op på de 55% af det potentiale som Miljøstyrelsens har beregnet, at der findes. Husstandsindsamlingen af papir og pap er blevet en succes. De mængder papir og pap, der indsamles hos husstandene overstiger langt kravet til indsamlingseffektivitet som angives af Miljøstyrelsen. I den gamle Gedved kommune, der ikke har husstandsindsamling af papir og pap, ses der et fald i indsamlingsmængden. Indsamlingen oppebæres her bl.a. af frivillige organisationer. Gedved og Brædstrup Kommuner blev ved kommunesammenlægningerne 1. januar 2007 en del af Horsens Kommune. De mængder, der indsamles i områderne Gedved og Brædstrup skal ifølge Miljøstyrelsen holdes op i mod en fælles opnåelse af indsamlingskravet. Som det ses af graferne overholder Gedved og Brædstrup samlet set kravet til 55% indsamling af potentialet. Det ses også, at den akkumulerede indsamling langt overstiger de 55% til 2007 Diagram 1 Ton Indssamlingsordninger - papir 2005 til Ton 10 0 Brædstrup Gedved Hørning Odder Ry Skanderborg Them Indsamlet 2005 Indsamlet 2006 Indsamlet % af potentialet 5 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Indsamlet 2005 Indsamlet 2006 Indsamlet 2007 Miljømål 2007 Page 1 Figur 4.8: Udviklingen i indsamlingen af papir og pap i Renosyds område i perioden fra 2005 til Figur 4.7 : Indsamlede batterier Papir og pap Papir og pap er blevet indsamlet ved husstandene i de gamle Hørning, Galten, Odder, Ry, Skanderborg og Them Kommuner. I byområder med over 1000 indbyggere var indsamlingen obligatorisk, medens den var frivillig i de øvrige områder. Alle husstande i distrikterne betalt dog til indsamlingsordningen uanset om de deltog eller ej.

17 Anlæg og ordninger Ton Akkumuleret papirindsamling i forhold til MST potentialer alle områder, Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Akkumuleret indsamling alle områder 55% krav til indsamling Figur 4.9: Totale indsamlede mængder papir og pap akkumuleret gennem 2007 sammenlignet med Miljøstyrelsens krav om 55% af potentialet. De totale mængder er indsamlet via husstandsindsamling, på genbrugspladserne og af frivillige organisationer. Fra 2008 iværksættes en ny indsamlingsordning, der kun omfatter papir og ikke som hidtil både papir og pap. Den nye frivillige ordning erstatter den hidtidige papir- og papindsamlingen og afvikles i Odder og Skanderborg kommuner. Pap og papir genanvendes på to forskellige måder. Der skal anvendes mange maskinressourcer og dermed energi, på at sortere pap og papir fra hinanden igen, før det kan genanvendes. Derfor er der er en god miljøgevinst forbundet med at kildesortere dette affald bedre og vores erfaringer viser, at der kun er ca. 10% pap i papiret. Vi har derved mulighed for at holde omkostningerne nede og dermed gøre ordningen så billig som mulig for den enkelte borger. Endvidere er der mange flere afsætningsmuligheder for de rene affaldsfraktioner altså papir og pap hver for sig. Under overskriften Slip for besværet Renosyd henter papiret har vi i oktober måned husstandsomdelt informationsmateriale, der beskriver den nye papirordning. Materialet indeholdt en tilmeldingskupon til ordningen og brugerne oplyses om de alternative muligheder for aflevering af pap, dvs. storskraldsindsamlingen, frivillige organisationer, genbrugspladsen eller private aktører på markedet. En analyse af ordningen viste, at der kørtes forgæves ved 95% af husstandene. Forsøgsordningen gik ud på, at den enkelte borger nu ringer og bestille en storskraldsafhentning. På den måde har vi tilrettelægge ruten så hensigtsmæssigt som muligt, med det formål at reducere ressourceforbruget i form af diesel og mandskabstimer. I forsøgsordningen er registreret en række parametre, bl.a. kørte km pr. indsamlet enhed storskrald. Dette var et af de miljømål der var sat for Der er også gennemført en brugerundersøgelse ved de faktiske storskraldskunder, med det formål at tilrettelægge en hensigtsmæssig regulativfastsat ordning i Som følge af forsøgsordningen er det blevet at ophøre med indsamling af haveaffald i storskraldsregi. For det første kunne vi slet ikke tage alt det haveaffald med, som borgerne gerne ville have, og for det andet gav det et meget dårligt arbejdsmiljø for chaufførerne. Rigtig mange sække var meget tungere, end de måtte være, og specielt i våde perioder kunne sækkene med haveaffald være så levende med mikroorganismer, at man skulle bruge åndedrætsværn, når affaldet blev tømt ud af sækkene. I stedet for tilbydes i løbet af foråret 2008 en frivillig brugerfinansieret indsamling af haveaffald med fast indsamlingsmateriel. Storskraldsordning I 2007 afviklede vi en forsøgsordning med afhentning af storskrald. Renosyds storskraldsordning var indtil en henteordning, hvor borgerne stillede storskrald frem på faste dage, hvorefter storskraldsbilen kørte ad samtlige veje i Renosyd område uanset om der har været stillet storskrald frem eller ej.

18 Anlæg og ordninger 4.6 Undervisning/information/analyse om miljø og affald I 2007 har vi haft rigtig mange tiltag omkring undervisning og information om miljø og affald. I 2006 oplevede Renosyd en stor stigning i antal besøg af grupper, skoleklasser, spejdere m.v. som var på forskellige rundvisninger på kraftvarmeanlægget, en genbrugsplads, Skårup og/eller genanvendelses- og sorteringshallen. Denne stigning er fortsat i 2007 således har vi haft 275 besøgende i 2005, 450 i 2006 og over 729 i Det er næsten en tre-dobling på to år. Antal personer Årligt antal besøgende på Renosyd Vi synes det er vigtigt, at medvirke til at øge forståelsen for affald, sortering og miljø. Den stigende interesse er årsag til, at vi har indgået en aftale om produktion af en ny film om Renosyd, der skal profilere Renosyd over for borgere, virksomheder og samarbejdspartnere samt præsentere Renosyds aktiviteter på en pædagogisk måde for besøgende. Den forventes at være færdig i løbet af I 2007 deltog vi for anden gang med en stand i Det Østjyske Fælles Skue, der forløb i dagene d. 15. og 16. juni. Vi havde besøg af ca. 700 besøgende mod ca besøgende sidste år. Nedgangen skyldes primært et fald i antallet af skolebørn fredag formiddag og et mindre fald i antallet af voksne besøgende lørdag. Dette skal ses i lyset af meget dårligt vejr om lørdagen. Sammenholdt med at Dyrskuet samlet oplevede en halvering af besøgstallet i forhold til 2006, er besøgstallet på vores stand meget tilfredsstillende Figur 4.10: Antal besøg hos Renosyd Skoleklasser og andre uddannelsesinstitutioner er forsat den gruppe der besøger os mest, men der begynder også at være interesse blandt virksomhederne for at få et indblik i hvad Renosyd er for en størrelse. Genbrugspladserne er de mest besøgte anlæg, men et stigende antal besøgende ønsker også, at besøge KVA og GP i kombination med hallen eller Skårup. Antal besøg Hvor kommer gæsterne fra? Skoler, uddannelsesinstitutioner Virksomheder Bolig- og Andre foreninger beboerforeninger Figur 4.11: Hvor kommer vores gæster fra? Antal besøg 2005 Antal besøg 2006 Antal besøg 2007 Andre kommuner Renosyd gennemførte i dagene 15. til 22. september en brugerundersøgelse på genbrugspladserne i Odder og Skanderborg. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvordan brugerne oplever vores genbrugspladser, og hvad der måske kan gøres bedre. Vi kan blandt andet bruge resultaterne af undersøgelsen, når vi skal tage beslutninger om placering, indretning og åbningstider for fx nye pladser eller brugt i de løbende overvejelser om serviceniveauet på genbrugspladserne. Vi vil med undersøgelsen igangsætte en proces, der medvirker til et fremadrettet systematisk arbejde med service, kvalitet og brugertilfredshed på genbrugspladserne.

19 Anlæg og ordninger I 2007 startede Energitjenesten sammen med Renosyd, Skanderborg Kommune og de lokale handelsstandsforeninger et projekt om grønne butikker i Skanderborg Kommune. Projektet er et tilbud til butikker med et butiks-areal under kvadratmeter, hvor Energitjenesten tilbyder at gennemføre en kortlægning af butikkens energiforbrug og miljøforhold - herunder også affald. For at blive Grøn Butik skal driften forbedres år for år, og hvert år skal der fokuseres på tre nye indsatsområder, hvor der enten skal spares energi, eller miljøforholdene skal forbedres. Grønne butikker tildeles et diplom, der skal fornys årligt, og butikken kan herefter reklamere med at være grøn butik. Projektet løber videre i I december lancerede vi en ny brugervenlig hjemmeside med forbedrede søgefunktioner og hjælpeværktøjer til affaldsregistrering mv. Vi har i årets løb afviklet en kompostkampagne, hvor borgerne gøres opmærksom på, at der er gratis kompost året rundt. Der blev gennemført kompostkampagner i foråret og efteråret, og de har medført en fraførsel af knapt ton kompost.

20 Anlæg og ordninger Miljømål i 2007 Vi nåede ikke miljømålet om indsamling af batterier, men vil arbejde videre med et revideret mål for 2008 idet det er vores overbevisning, at det kan lade sig gøre at øge de indsamlede mængder. I forbindelse med forsøgsordningen til storskraldsindsamling blev der indsamlet og registreret en række parametre, bl.a. kørte km pr. indsamlet enhed storskrald. Således nåede vi et af de mål, der var sat. Herudover har vi to mål, der løber indtil 2008 vedrørende genanvendelse af husholdningsaffald, dagrenovation og emballageaffald. Det er mål, som Miljøstyrelsen har fastsat. I nedenstående tabel er de aktuelle genanvendelsesprocenter for Renosyd i 2007 vist. Det generelle billede ser fint ud, og vi forventer fortsat at kunne leve op til målene i Opgaven med at revidere miljøledelsessystemet blev ikke ført til ende i 2007, og der skal arbejdes videre med dette i Samtidig har vi udskiftet en stor del af vores digitale systemer til vejedata og bogholderi samt fået nu hjemmeside. Det er endvidere planen, at der skal indføres ESDH, så det bliver lettere at genfinde data og dokumenter. Alt i alt betyder det, at der skal nytænkes på en del områder, og datatræk skal foretages på nye måder. Derfor bliver der behov for at skabe nye datafangstsystemer til erstatning for de gamle, hvorfor miljømålene på disse områder fastholdes i Aktuel behandling Renosyd 2007 Regeringens sigtelinier 2008 Genanvendelsbehandlinanvendelse Forbrænding Deponering Special- Gen- Forbrænding Deponering Husholdningsaffald 44,7% 44,6% 10,7% 0% 33% 60% 7% Dagrenovation 40,4% 59,6% 0% 0% 20% 80% Storskrald 71,1% 22,6% 5,9% 0,3% 25% 50% 25% Haveaffald 100% 0% 0% 0% 95% 5% Emballage* 100% 0% 55% * Emballageaffald vedrører alene mængder indsamlet i Renosyds område, der er registreret som emballageaffald

21 Miljømål 5. Miljømål i 2008 Vi har følgende konkrete mål for 2008: Anlæg Overordnet målsætning Miljømål 2008 Handling Kraftvarmeanlæg Genbrugspladserne Skårup Miljøbelastende stoffer fra forbrændingsanlægget. Reduktion Af NOx/ton affald inden d. 1/ Udnyttelse af ressourser i affaldet. Udnyttelse af ressourser i affaldet Miljøbelastning fra stoffer i affaldet Beslutning om, hvilken rensemetode, der skal anvendes Frasortere diverse plastfraktioner til genanvendelse. Mål i 2008 er 0,10 kg/husstand Forbedret affaldssortering på Galten Genbrugsplads Fastholde afsætningen af 65% af den årlige indvejede mængde have/parkaffald Overblik over spildevandsforholdene i Skårup, Hallen og på genbrugspladserne. At skabe overblik over visuelle gener som følge af affaldsoplag og papirflugt fra Renosyds anlæg. Gennemgang af BAT-notes. Erfa-udveksling med andre anlæg Opstilling af container eller andet materiel til plastfolie Opsætning af stationær komprimator. Oplysning til borgere. Ændringer i indretning og drift. Kampagner og oplysning Skabe overblik over spildevandsforhold og afledning på Renosyds anlæg. Kortlægning af potentielle genesteder og aktiviteter Teknisk afdeling Øge mængden af frasorterede batterier til 17 ton Fokus på boligforeninger, herunder infomateriale m.v. Udnyttelse af ressourcer i affaldet At 33% af husholdningsaffald og 20% af dagrenovation genanvendes i Færdiggøre datafangstsystem der opdateres automatisk via registrerede data. At 55% af emballageaffald genanvendes i Færdiggøre datafangstsystem der opdateres automatisk via registrerede data. Ressourceforbrug Øge Renosyds viden om kørte km og brændstofforbrug ved indsamling af papir Indsamling af data vedr. kørsel og brændstofforbrug. Afholde kursus om økonomikørsel