Thorup-klim samdrift Storkereden

Transkript

1 Jammerbugt kommune Thorup-klim samdrift Storkereden Pædagogiske læreplaner

2 Børnehave tlf: SFO tlf: Indledning: I henhold til socialministeriets bekendtgørelse om pædagogiske lærerplaner samt egen målsætning tilstræber vi, at skabe en hverdag der er fuld af trivsel og som stimulerer og opmuntrer det enkelte barns lyst og nysgerrighed til at lære. I storkereden sker læringen gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver barnet mulighed for fornyelse, forandring, fordybelse og erfaringer. Når barnet får denne ballast med i rygsækken, kan det bruge den på sin vej videre ud i livet. Derfor lægger vi vægt på, at personalet skal støtte, lede og udfordre barnets læring, som barnet selv er medskaber af. Når vi tilrettelægger læringsmiljøerne skal der tages hensyn til det enkelte barns forudsætninger At føle, at høre, at se at tale, at græde, at le at danse, at cykle, at gå at opdage, lære, forstå At spørge hvorfor du er til at indse en dag hvad du vil er alt sammen skabt i din hjerne din magiske valnøddekerne. Benny Andersen 2

3 Krop og bevægelse Indledning: Barnets kropslighed er både en forudsætning og et udtryk for dets udvikling og læring. Derfor vil vi give barnet mulighed for at færdes i varierende bevægelsesmiljøer, som kan stimulere dets sanser og være udviklende i forhold til dets motorik og bevægelsesglæde. Barnets krop er et stort og sammensat sansesystem, og det skal derfor støttes i at tage vare på dets krop og sikres i udfoldelser, både fysisk og psykisk. Slog du dit ben på en kampesten? Kom, lad mig puste på skrammen. Vi skal ha` lappet dig sammen. Du må vist hellere få plaster på. Mål: - give barnet positive oplevelser ved at bevæge sig - give det mulighed for at tilegne sig og udforske omverden gennem sanserne - give barnet mulighed for fin- og grovmotoriske aktiviteter - lære det at have respekt for egne og andres kropslighed - give barnet kendskab til egen krop og sundhed Eksempler på aktiviteter: - udeliv - sanglege - fangelege - boldspil - gymnastikredskaber - forhindringsbane - musikinstrumenter - temauge; sund mad - fin motorik; male, klippe, klistre, tegne, sy, spise o.lign. - tilbyde udsatte børn ekstra motoriske aktiviteter en gang om ugen 3

4 Fysisk læringsrum: - Gymnastiksal - Hal - Legepladser - Udetur (strand, skov osv.) - Puderum - Fodboldbanen Psykisk læringsrum: - Give mulighed for at aktiviteterne foregår i mindre grupper - De voksne igangsætter og inspirerer til kropslig bevægelser Tegn: Når vi ser efter om barnet udvikler sig motorisk, ser vi efter følgende tegn. - et gladere barn - et mere bevægeligt barn - se efter om barnet udtrykker glæde, engagement og følelser i aktiviteterne og tør prøve nye udfordringer - se om barnet er igangsætter - se om barnet udvikler sig motorisk, både fin- og grovmotorisk - større koncentrationsevne 4

5 Natur og naturfænomen: Indledning: Barnet skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. Barnet skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for fantasi og leg, både de vilde og stille aktiviteter. Fluen er blå Kilder på din tå. Og et par myrer du kender hygger sig på dine hænder. Skrubtudsen tisser en tår før den går. Mål: - at give barnet mulighed for sanseoplevelser - at lære barnet at være miljøbevidste - at lære barnet at behandle planter, buske og dyr ordentligt - at give barnet kendskab til årets gang, årstidernes skift, vejret, naturfænomener, dyr og planter, ild, jord, vand, luft, og til vores lokalområde. - indsamle naturens materialer til forskellige aktiviteter - bruge legetøj, der sætter fantasien i gang, f.eks. grene der bliver til trolde, sten til køer, træstammer til krokodiller. Eksempler på aktiviteter: - at færdes mest muligt i naturen - fiske - skabe sanseoplevelser i naturen, f.eks. mærke sand, vand, føle barken - emneuge, f.eks. lave drager, kendskab til hvordan naturen optager forskelligt affald - klatre i træer - bygge huler - finde dyrespor, ekskrementer, plukke blomstre, samle sten - lave mad over bål 5

6 Fysisk læringsrum: Stranden Skoven Fuglereservatet Røgegård Naturcenteret Natur i byen Redskaber til brug i naturen f.eks. forstørrelsesglas, fiskenet, spande, skovle o. lign. Legepladsen Psykisk læringsrum: At barnet møder voksne som viser glæde, interesse og ansvarlighed for naturen og miljø i hverdagen Tegn: - barnet viser glæde og interesse ved at være i naturen - barnet lærer at behandle naturen med respekt - barnet bliver mere undersøgende og spørgende - kan se om barnet deltager i aktiviteterne i naturen 6

7 Sociale kompetencer Indledning: Sociale relationer skabes gennem leg og samvær med andre børn og voksne. At barnet fungerer godt socialt er en forudsætning for, at det kan udvikle sig positivt, både menneskeligt og med hensyn til færdigheder. Barnet har brug for at være en del af et fællesskab, da det der igennem oplever samhørighed, at det har en betydning for andre, at det føler sig værdsat og derved udvikler et større selvværd. Vi har alle brug for at have et godt samvær med andre. Barndommens land. Tidens mælketand. Verden er ny for dit øje. Folk er to tre meter høje, så de må bøje sig ned til dig. Mål: - Anerkendelse og respekt for hinanden - Opleve tryghed og tillid i dets relation til både børn og voksne - Inddrages og opmuntres til at blive aktive deltager i demokratiske processer Eksempler på aktiviteter: Samling: Vi holder samlinger hvor barnet bl.a. opmuntres til at deltage aktivt i demokratiske processer. Under samling vil barnet få kendskab til at vente på tur og andre sociale spilleregler. Leg: Det er først og fremmest igennem legen, at barnet udvikler sociale kompetencer, hvor det lærer noget om sig selv og andre. Gennem eksperimenterende handlinger i legen tilegner barnet sig nye færdigheder, stiller sig opgaver, løser problemer og konflikter og udtrykker sig. 7

8 Fysisk læringsrum: I Storkereden har vi forskellige rum, der giver barnet mulighed for at udvikle sociale kompetencer. Vi har små rum, der giver mulighed for ro og fordybelse i legen uden de voksnes indblanding og derved skaber barnet dets egne erfaringer i forhold til sociale relationer. Vi vil ligeledes give barnet muligheder for fysiske lege og rollelege via nærmiljøet f.eks. skoven, hallen, legepladsen mm. Psykisk læringsrum: I Storkereden giver vi barnet mulighed for at vise dets følelser, hvor vi respekterer og anerkender det. Derved oplever barnet tryghed og tillid i dets relation til både børn og voksne. Derudover ligger vi vægt på et trygt miljø, hvor vi accepterer hinandens forskelligheder og derved en forebyggelse af mobning. Tegn: Når vi ser efter om barnet udvikler sociale kompetencer, ser vi efter følgende tegn: - færre konflikter - at barnet får kendskab til de sociale spilleregler - at barnet indgår i samspil med andre 8

9 Sprog Indledning: Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog som alle spiller en rolle i barnets udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte barnet i at sætte ord og begreber på de oplevelser, det har i hverdagen. Solen er varm. Stikker på din arm ligesom hvepse og bier, der er så gale, de svier! Regnormen føles så blød. Der er sød! Mål: - barnet skal kunne udvikle dets sprog i hverdagens aktiviteter. - barnet skal udfordres til sproglig aktivitet. - barnet skal støttes til at udvikle dets nysgerrighed for tegn og symboler. - barnet skal have adgang til forskellige kommunikationsmidler. Aktiviteter: For at understøtte barnets nysgerrighed og eksperimentering med sproget, skal der i institutionen altid være lettilgængeligt og inspirerende materiale der appellerer til både børn og voksne. Det er vigtigt, at man som voksne deltager med lyst og engagement og tør bruge sig selv, da det har en afsmittende virkning på barnet. Legen i sin grundform rummer alle de vigtigste elementer for at barnet kan lære, nyde og derigennem styrke sig selv. I forhold til det tosprogede barns sproglige udvikling, er pædagogens rolle anderledes end normalt f.eks. i legen. Når det er nødvendigt, samarbejder vi med den tilknyttede talepædagog. Barnet skal gennem legen støttes i at udvikle sproget, så det passer i forskellige situationer eks. problemløsning. Fysisk læringsrum: I institutionen skal såvel det indendørs som udendørs rum prioriteres højt. Der skal være mulighed for arbejdsro, fordybelse og motorisk udfoldelser, hvor man udforsker både det kendte og det ukendte. 9

10 Psykiske læringsrum: I institutionen skal barnet mødes på det udviklingsniveau, hvor det befinder sig og støttes i at udvikle sig videre. Barnet skal føle det er noget specielt og mødes med tryghed, tillid, accept og forståelse. Barnet skal opleve en genkendelig hverdag, hvor der gives rum og tid til at udtrykke sig. Tegn: Når vi iagttager barnet om det udvikler sig sprogligt, vil vi se efter flg. tegn: - om barnet har lyst til at bruge sproget - om barnet frit henvender sig til andre børn og voksne - om barnet udvikler evnen til sprogligt at løse konflikter - om barnet viser interesse for rim/ remser og sange, og desuden leger med bogstaver, tal, bøger og spil - om barnet gerne vil tegne (som udvikler det indre sprog) 10

11 Kulturelle udtryksformer og værdier Indledning: Vi vil skabe et miljø, hvor barnet, uanset hvilken kulturel baggrund de har, får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forskellige kulturelle traditioner. Vi vil styrke barnets forskellige udtryksformer og værdier ved at give det adgang til materialer og oplevelser, som kan udvikle dets kulturelle nysgerrighed. Verden er stor. Kaldes Moder jord. Der findes børn der må flygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig, håber jeg. Mål: - møde voksne, der formidler kultur og støtter dem i at afprøve forskellige udtryksformer. - have adgang til materialer, redskaber og moderne medier - deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud Eksempler på aktiviteter: - vi deltager i kulturelle aktiviteter i lokalområdet, så som teater, arrangementer i skolen og friskolen, i biografen, biblioteket, fuglereservatet, Thorup strand - vi holder forårsfest, fastelavn, høstfest, bedsteforældredag, påske, koloni og jul - vi synger, danser og laver musik, teater og dramatik. - vi læser og hører historier og fortællinger - vi tegner, maler, klipper og klistre Fysisk læringsrum: - værksted og byggelegeplads - hallen og gymnastiksal - dukkekrog, udklædning og teaterrum - biblioteket - institutionens rum - lokalområdet 11

12 Psykisk læringsrum: - motivere til aktiviteter - anerkende ideer - give mulighed for spontanitet - planlægge, igangsætte og inspirere til kreative udfoldelser Tegn: - barnet tager selv initiativ til kreative aktiviteter ( teaterleg, sang, musik, fortælle historier m.m.) - barnet viser nysgerrighed, dvs. er spørgende, undersøgende og eksperimenterende - at barnet viser glæde og interesse for aktiviteten 12

13 Barnets alsidige udvikling: Indledning: Barnets personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser barnet, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker barnet har. Samtidig med at barnet skal have mulighed for at opleve sig selv som et afholdt og værdsat individ, der er beskyttet af et fællesskab, skal det også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Barndommens land. Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at love solskin og dejlige skove. Men der er lang vej igen. Sov, min ven. Mål: Eksempler på aktiviteter: - at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer - at udfolde sig som stærke og alsidige personer - at opleve sig som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab For at understøtte barnets alsidige udvikling tager vi ansvar for, at etablere nære relationer til det enkelte barn, så det føler sig tryg, værdsat og som en del af fællesskabet. Barnet skal støttes i at kunne rumme egne og andres følelser på en hensigtsmæssig måde, så de formår ud fra de kriterier at sætte grænser for sig selv og andre. Vi skal endvidere støtte barnet i dets selvopfattelse, barnet skal også opleve, at der er tid og rum til leg og fordybelse. Endvidere skal barnet støttes i at udvikle fantasi, kreativitet og vedholdenhed. I forhold til det udsatte barn skal personalet være ekstra opmærksomme på at støtte, vejleder og rådgive barnet og dets familie. 13

14 Fysisk læringsrum: Vi har forsøgt at skabe rammer, som både er forudsigelige og udfordrende, blandt andet ved at de er fleksible således at de kan ændres efter behov. Vi har indrettet os med omtanke såvel ude som inde med henblik på at skabe ro, plads til fornyelse samt leg. Alle børn har en fast base i huset og tilhører en gruppe med primære voksne. Vi må i vores tilstedeværelse være et godt eksempel på, hvordan man på en værdsættende og inkluderende måde kan inddrage børnenes forskellighed som en ressource for hele gruppen. Psykisk læringsrum: I vores institution skal barnet have mulighed for at få del i forskellige sociale og kulturelle oplevelser. Vi giver barnet mulighed for at udfolde sig og afprøve sig selv, samt mulighed for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i institutionen, anerkender dem for deres indsats. Samtidig skal barnet lære at tage hensyn til normer, regler, og gå på kompromis. Alt dette er med til at styrke barnets selvværd. Tegn: Når vi ser efter om barnet udvikler sig alsidigt, skal se vi efter følgende tegn: - om barnet viser lyst og interesse for deltagelse i både frie og igangsatte aktiviteter - om barnet viser tro på sig selv - om barnet kan sætte grænser for sig selv og andre - om barnet tør tage mod en udfordring og er vedholdent - om barnet er nysgerrigt og gerne afprøve nye ting - om barnet kan fordybe sig - om barnet udvikler evnen til empati 14

15 Evaluering og dokumentation Vi vil sikrer os at målene i læreplanen nås ved: At vi voksne skaber tid og rum til fordybelse og forundring og dermed en grobund for læreprocesser. Vi skal f.eks. være bevidste om, hvordan vi indretter os både ude og inde. At vi dokumenterer og løbende evaluerer på vores hverdag f.eks. på personalemøder, vi skal være synlige og tydelige i, hvad det er, vi laver, og hvad det er, vi gerne vil. Synlig dokumentation er f.eks. billeder, udstillinger, opslag, hjemmesiden, nyhedsbreve og information på tavlen m.m. At vi voksne er gode rollemodeller og løbende forholder os til den samtid, vi er en del af. At vi selv tilegner os nye kompetencer som f.eks. gennem faglige diskussioner og pædagogiske dage. At vi forsat har et godt samarbejde og en konstruktiv dialog med forældre og vores eksterne samarbejdspartnere med det mål for øje, at vi sammen kan skabe de bedste betingelser for et rigtigt godt barneliv. 15