Omsætningen på det danske lægemiddelmarked udviste en MAT-vækst på 1,5 pct. i maj 2013.

Transkript

1 Detdansk el ægemi ddel mar k ed pol i t i sk e, øk onomi sk eogadmi ni st r at i v et endenser J ul i 201 3

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resumé Det danske lægemiddelmarked Forventet omsætningsvækst i 2013 og Den økonomiske udvikling Regeringen Sundhedspolitikken Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og ministeren Regeringens sundhedspolitik Lægemiddelpolitikken Sundhedsvæsenet i tal Nationale udgifter til sundhedsvæsenet og sundhedsydelser Regionerne Regionernes udgifter til drift af sundhedsvæsenet i Regionernes lægemiddeludgifter Kommunerne Kommunernes udgifter til drift af sundhedsvæsenet Private sundhedsudgifter Lægemiddelindustriforeningen Lersø Parkallé København Ø Juli

3 Resumé Omsætningen på det danske lægemiddelmarked udviste en MAT-vækst på 1,5 pct. i maj Omsætningen af receptpligtig medicin i primærsektoren falder fortsat, primært som følge af patentudløb. MAT-væksten udgjorde i maj ,4 pct. Omsætningen af sygehusmedicin stiger fortsat moderat. MAT-væksten udgjorde i maj ,3 pct. Parallelimportens andel af det danske lægemiddelmarked udgør 16,6 pct. Særligt på området for sygehusmedicin vinder parallelimportørerne markedsandele. Lif forventer en svagt stigende omsætning på det samlede lægemiddelmarked - og dermed i de offentlige udgifter til lægemidler - i 2013 og Efter en lang periode med betydelig realvækst i de regionale sundhedsudgifter i 00 erne har væksten i de regionale sundhedsudgifter i indeværende årti fundet et nyt og lavere leje. Der er i økonomiaftalen for regionerne afsat en realvækstramme på 0,5 pct. til det regionale sundhedsvæsen. Under hensyntagen til de krav, der følger af EU's stabilitets- og vækstpagt, er regeringens råderum for en lempelse af finanspolitikken yderst begrænset. Dette forhold vil også afspejle sig i det offentlige forbrug, som forventes at udvise en realvækst i perioden på hhv. 0,6 pct., 0,9 pct. og 0,7 pct. Regeringen og Danske Regioner er enige om at gennemføre en undersøgelse af lægemiddelpriserne i primærsektoren. Undersøgelsen skal danne grundlaget for forhandlingerne om en ny prisloftaftale for receptpligtig tilskudsberettiget medicin. Forhandlingerne forventes påbegyndt Q Det danske lægemiddelmarked MAT-omsætningen på det samlede danske lægemiddelmarked udgjorde mio. kr. i maj 2013 opgjort i apotekernes indkøbspriser. Heraf relaterer mio. kr. sig til salget i den primære sundhedssektor, hvoraf mio. kr. vedrører receptpligtig medicin, og mio. kr. vedrører håndkøbsmedicin. MATomsætningen i sygehusvæsenet udgjorde mio. kr. i maj I det løbende år juni 2012 til maj 2013 har der på det samlede lægemiddelmarked været en omsætningsvækst på 1,5 pct. Der var i sygehussektoren en positiv vækst på 5,3 pct. og en 0-vækst i salget af håndkøbsmedicin. Omsætningen af receptpligtig medicin i primærsektoren faldt med 2,4 pct. 3

4 Den samlede MAT-omsætning af parallelimporterede lægemidler udgjorde i maj mio. kr. svarende til en stigning på 1,7 pct. i forhold til foregående år. Parallelimportens andel af det samlede danske lægemiddelmarked udgør dermed 16,6 pct. Hovedparten af parallelimporten vedrører den primære sundhedssektor. MATomsætningen af parallelimporterede lægemidler i primærsektoren udgjorde i maj mio. kr., og omsætningen er dermed faldet dermed med 6,4 pct. i forhold til det foregående år. Parallelimport udgør 27,4 pct. af det samlede receptpligtige marked i primærsektoren. I sygehussektoren udgjorde MAT-omsætningen af parallelimporterede lægemidler 727 mio. kr. i maj 2013 og udviste dermed en stigning på 32 pct. i forhold til det foregående år. Parallelimport i sygehussektoren udgør 9,4 pct. af den samlede receptpligtige omsætning på sygehusområdet, og markedsandelen er stigende. 1.1 Forventet omsætningsvækst i 2013 og 2014 Nedenstående figur 1 og 2 viser prognoser for den forventede omsætningsvækst i hhv og Prognosen har udgangspunkt i en fremskrivning af lægemiddelomsætningen opgjort i AIP fra og med januar Figur 1. Forventet omsætningsvækst 2013 Kilde: DLI MI og egne beregninger. Det fremgår af figur 1, at omsætningen på det samlede lægemiddelmarked i 2013 forventes at udvise en svagt stigende tendens med en vækst på 1,1 pct. Omsætningen af receptpligtig medicin i primærsektoren forventes i 2013 at falde 2,3 pct. et fald, som helt overvejende skal ses i lyset af, at dette segment af lægemiddelmarkedet fortsat er karakteriseret ved betydelige patentudløb. 4

5 På området for håndkøbsmedicin forventes en svagt stigende tendens med en vækst på 1,3 pct. Omsætningen af sygehusmedicin vil fortsat udvise en moderat vækst, der i 2013 forventes at udgøre 4,6 pct. Omsætningen på lægemiddelmarkedet forventes også i 2014 at udvise en svagt stigende tendens, jf. figur 2. Det vil fortsat være omsætningen af receptpligtig sygehusmedicin, der driver væksten, mens omsætningen af receptpligtig medicin i primærsektoren fortsat vil falde. Figur 2. Forventet omsætningsvækst 2014 Kilde: DLI MI og egne beregninger. 2. Den økonomiske udvikling 2.1 Regeringen Danmark har siden november 2011 været ledet af en regering under ledelse af Helle Thorning Schmidt. Regeringen har sit parlamentariske grundlag fra de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti samt støttepartiet Enhedslisten. Som et helt centralt element i regeringsgrundlaget har regeringen tilkendegivet at ville arbejde for et stabilt grundlag for dansk økonomi, herunder forpligtiget sig til at holde en bred sikkerhedsafstand til de krav, der følger af EU's vækst- og stabilitetspagt. Kravene indebærer, at det akkumulerede underskud på den offentlige saldo ikke må overstige 60 pct. af BNP, og at det årlige underskud på den 5

6 offentlige saldo ikke må overstige 3 pct. af BNP. Regeringen sigter endvidere mod at bringe den strukturelle saldo 1 i balance i Tabel 1. Prognosticerede nøgletal for realvæksten i dansk økonomi BNP-vækst (realvækst/pct.) -0,5 0,5 1,7 1,7 Offentligt forbrug (realvækst/pct.) 0,2 0,6 0,9 0,7 Offentlig saldo (pct. af BNP) -4,3-1,5-1,9-2,9 Eksport (realvækst/pct.) 0,9 0,2 4,2 3,2 Betalingsbalance (pct. af BNP) 5,5 4,9 4,6 4,6 Ledighed (netto/1.000 personer) Ledighed i procent af arbejdsstyrken 4,1 4,3 4,4 4,3 Inflation (pct.) 2,4 0,8 1,9 1,8 Kilde: Kvartalsoversigt 2. kvartal 2013, Nationalbanken. Underskuddet på den offentlige saldo udgjorde i ,3 pct. af BNP. Størrelsesordenen af underskuddet skal primært ses i lyset af udbetalingerne af efterlønsbidrag. Underskuddet på den offentlige saldo forventes i 2013 og 2014 at udgøre henholdsvis 1,5 pct. og 1,9 pct. af BNP. Den mærkbare bedring af de offentlige finanser skal dog ses i lyset af ekstraordinære engangsindtægter i 2013 og 2014 i forbindelse med, at der er etableret adgang til førtidigt at betale skat på kapitalpensioner. Korrigeres for disse ekstraordinære indtægter, vil det årlige underskud på den offentlige saldo udgøre knapt 3 pct. i både 2013, 2014 og 2015 og dermed være meget nær grænseværdien for underskud på de offentlige budgetter, jf. EU's vækst- og stabilitetspagt. Under hensyntagen til de krav, der følger af EU's stabilitets- og vækstpagt, er råderummet for en lempelse af finanspolitikken yderst begrænset, hvilket også afspejler sig i forventningerne til det offentlige forbrug, som vurderes at udvise en realvækst i perioden på hhv. 0,6 pct., 0,9 pct. og 0,7 pct. 3. Sundhedspolitikken 3.1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og ministeren Astrid Krag (SF) er sundheds- og forebyggelsesminister. Ministeren for sundhed og forebyggelse er ikke en del af regeringens centrale koordinerende udvalg, ligesom styringen og kontrollen med finansieringen af det regionale sundhedsvæsen ikke længere henhører under sundhedsministeren, men derimod under finansministeren/økonomi- og indenrigsministeren. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er dermed ikke direkte repræsenteret i de centrale beslutningsarenaer omkring prioriteringerne i det offentlige forbrug. 1 Den strukturelle saldo korrigerer skønsmæssigt den offentlige saldo for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold. 6

7 Faktaboks: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og udvalgte underlagte institutioner Ministeren for sundhed og forebyggelse er ansvarlig for den overordnede sundhedsplanlægning i Danmark. Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og rådgiver Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i sundhedsfaglige spørgsmål. Den tidligere lægemiddelstyrelses opgaver blev fra 1. marts 2012 underlagt Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen varetager dermed også opgaver og administration af lovgivning vedrørende lægemidler, medicinsk udstyr og apotekervæsen. Styrelsens hovedopgaver er i den henseende en videreførelse af Lægemiddelstyrelsens, nemlig at godkende lægemidler, kontrollere og overvåge lægemidler, virksomheder og apoteker samt følge udviklingen i lægemiddelforbruget og økonomien. Styrelsen træffer afgørelser i relation til vacciner og bevillinger af medicintilskud efter indstilling fra Medicintilskudsnævnet. Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), som har til formål at fremme rationel farmakoterapi, bl.a. ved udarbejdelse af nationale rekommandationslister, hovedsagligt på primærområdet, er organisatorisk underlagt Sundhedsstyrelsen. Det videnskabsetiske komitésystem. Det videnskabsetiske komitésystem består af Den Centrale Videnskabsetiske Komité og 11 regionale komitéer, som skal sikre, at biomedicinske forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. 3.2 Regeringens sundhedspolitik Regeringens sundhedspolitik baserer sig på et tæt forhold til regionerne, der på mange måder deler et skæbnefællesskab med den nuværende regering. Regeringsalternativet VK har tilkendegivet, at regionerne bør nedlægges, og regionernes fortsatte eksistens forventes derfor at afhænge af, at den nuværende regering forbliver ved magten. Ministeren for sundhed og forebyggelse har sendt et klart signal om, at den nuværende regering ønsker et tæt samarbejde med regionerne: " Og da det så sidste år gik op for den tidligere regering, at de havde sovet i timen at de havde glemt kvaliteten i deres ideologiske korstog ja så var deres svar, at regionerne skulle nedlægges, selvom det var jer, der år efter år havde efterspurgt fokus på kvalitet. Sådan ser vi som bekendt ikke på det i den nuværende regering. Jeg vil gerne understrege, at regionerne ikke er en del af problemet. Regionerne er en del af løsningen. Vi skal sammen sætte kvaliteten først i det danske sundhedsvæsen." Sundheds- og Forebyggelsesminister Astrid Krag, Danske Regioners årsmøde, 12. april 2012 Helle Thorning regeringen har i sin 2020-plan reduceret den økonomiske ramme, som den forrige regering havde afsat til vækst i de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet. Med 2020-planen er sundhedsområdet blevet ligestillet med den øvrige offentlige sektor, og der er således afsat et råderum, der i gennemsnit svarer til en årlig realvækst på 0,8 pct. frem mod

8 Den konkrete sundhedspolitik har i Astrid Krags ministerperiode været fokuseret på at implementere de målsætninger, som regeringen har fremhævet i regeringsprogrammet: Hurtig udredning og behandling til tiden. Patienterne skal have ret til inden for 4 uger fra henvisningen er modtaget på sygehuset at få enten en diagnose med behandlingsforslag eller en videre udredning. Differentieret behandlingsgaranti. Patienternes ret til at bruge det udvidede frie sygehusvalg differentieres, således at patienter ved alvorlig sygdom fastholder retten til at gøre brug af det udvidede fri sygehusvalg, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandlingen inden for 4 uger. Ved mindre alvorlige lidelser udvides fristen dog til 8 uger. Psykiatri. Det er regeringens målsætning, at psykiske sygdomme ligestilles med fysiske sygdomme. Der pågår et udvalgsarbejde, der skal belyse, hvordan patienter kan tilbydes en hurtig udredning og behandling på linje med de garantier, der er givet til somatiske patienter. Øget fokus på kvalitet frem for kvantitet. Regeringen har nedsat et udvalgsarbejde, der skal kulegrave incitamentsstrukturer i det danske sygehusvæsen med henblik på at fremkomme med forslag til, hvordan incitamentsstrukturerne kan indrettes, således at fokus i højere grad omhandler kvaliteten af den behandling, som patienten tilbydes. Ensartet behandling på tværs af regioner. Der er afsat 80 mio. kr. til udarbejdelse af kliniske retningslinjer, der skal sikre mere ensartet behandling på tværs af regionerne og kommunerne. Arbejdet udgår fra Sundhedsstyrelsen. Mere digitalisering og flere telemedicinske løsninger. Regeringen vil tilskynde regionerne til øget brug af telemedicinske behandlingsformer. Telemedicin skal bl.a. tænkes ind ved opbygningen af de nye supersygehuse og i fremtidens behandling af patienter med kroniske sygdomme. Disse målsætninger er nu i store træk blevet realiseret ved lov eller i forbindelse med aftalerne om regionernes økonomi. Senest er det på det psykiatriske område besluttet, at der med virkning fra den 1. september 2014 indføres en udredningsret på 2 måneder samt en differentieret behandlingsret på 1 måned ved alvorlig sygdom og 2 måneder ved mindre alvorlige sygdomme. Fra den 1. september 2015 træder den fulde udredningsret i kraft, hvorefter patienter har krav på at blive udredt inden for 1 måned. I forlængelse heraf forventes Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2. halvår 2013 at afslutte et udvalgsarbejde på psykiatriområdet. Det forventes i den 8

9 forbindelse, at udvalget dels vil komme med konkrete forslag til, hvordan den eksisterende kapacitet på det psykiatriske område udnyttes bedre, dels vil komme med nye forslag til initiativer, der fremadrettet bør indgå i regeringens prioriteringer. Ministeren for Sundhed og Forebyggelse offentliggjorde i april 2013 en rapport om ulighed i sundhed. Rapporten fokuserer på systematiske forskelle i sundhedstilstand mellem borgere i samfundet opdelt efter socioøkonomiske kriterier som uddannelse, indkomst og arbejdsforhold. Det er ministerens erklærede mål at arbejde for at reducere ulighed i sundhed. Der er i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi afsat 20 mio. kr. i perioden 2014 til 2017 med henblik på at reducere ulighed i sundhedsvæsenet. Herudover består den politiske indsats for nærværende primært i en række symbolpolitiske initiativer som eksempelvis udnævnelse af lighedsambassadører og netværksdannelse. Ministeren for Sundhed og Forebyggelse lancerede i maj 2013 et nyt sundhedspolitisk udspil, der via flere initiativer af en mindre størrelsesorden sigter mod at øge kvaliteten i de ydelser, som det offentlige sundhedsvæsen leverer. Forslaget sigter bl.a. mod at sikre en bedre sammenhæng i tværsektorielle patientforløb, styrke akutindsatsen, styrke forebyggelsesindsatsen på ryge- og alkoholområdet samt styrke fokus på kvalitet og resultater via en såkaldt synlighedsreform med henblik på at skabe større transparens i relation til sundhedsvæsenets ydelser og øget synlighed i relation til bedste praksis i sundhedsvæsenet. Regeringen indgik i juni 2013 aftale om regionernes økonomi for Det begrænsede råderum for vækst i de offentlige udgifter afspejler sig i aftalen om regionernes økonomi for 2014, hvor der er afsat en realvækstramme på 0,5 pct. for det regionale sundhedsvæsen. I aftalen om regionernes økonomi forudsættes en aktivitetsvækst på 2,4 pct. i det regionale sygehusvæsen i Størstedelen af aktivitetsvæksten forudsættes finansieret via en produktivitetsvækst på 2 pct. i sygehusvæsenet. Det regionale sygehusvæsen havde i 2011 en produktivitetsvækst på 5,4 pct. Med henblik på at øge kvaliteten i sundhedsvæsenets ydelser afsættes desuden 250 mio. kr. i 2014 med henblik på at etablere sammenhængende løsninger på sundhedsområdet i forbindelse med sektorovergange med særligt fokus på personer med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter. I regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2014 afsættes 300 mio. kr. til en styrket sundhedsfremmende og forebyggende indsats i kommunerne. Midlerne skal anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Målsætningen er at reducere antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser og 9

10 forebyggelige indlæggelser samt at reducere antallet af færdigbehandlede patienter, der optager senge på sygehusene. I 2. halvår 2013 bliver det en central opgave for ministeren for sundhed og forebyggelse at håndtere forhandlingsforløbet mellem sundhedsmyndighederne (Danske Regioner) og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn opsagde den 3. maj 2013 overenskomsten med de alment praktiserende læger med virkning fra den 1. september I umiddelbar forlængelse heraf fremlagde regeringen imidlertid et udkast til lovforslag om almen praksis, som blev vedtaget i Folketinget den 27. juni 2013 med regeringens og partiet Venstres stemmer. Med loven har regeringen helt overvejende imødekommet de ønsker, som Danske Regioner har haft ved forhandlingerne med de praktiserende læger. Loven indebærer, at de praktiserende lægers indflydelse på den fremadrettede indretning af praksissektoren mindskes betydeligt, ligesom lovforslaget lægger op til, at de praktiserende læger fremover skal registrere deres ydelser systematisk, således at sundhedsmyndighederne får bedre forudsætninger for at monitorere de praktiserende lægers aktiviteter. De praktiserende lægers organisation (PLO) reagerede indledningsvist stærkt på lovforslaget og tilkendegav, at man i en koordineret aktion vil tilbagelevere de praktiserende lægers ydernumre, der er en forudsætning for, at patienter kan opnå vederlagsfri behandling via offentlig finansiering af lægens aktiviteter. Senest har PLO anlagt en mere forsonlig tone, og forhandlingerne om en ny økonomisk ramme genoptages i efteråret Såfremt der udbryder konflikt i praksissektoren, viser erfaringerne fra den seneste konflikt i 1984, at en konflikt ikke har negativ indvirkning på lægemiddelforbruget. Konflikten i 1984 havde en varighed på 3 måneder, men kunne ikke aflæses i omsætningen af lægemidler. 3.3 Lægemiddelpolitikken Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen (Lif) indgik i december 2012 en ny aftale om loft over priser for sygehusmedicin. Aftalen indebærer en yderligere reduktion af de prislofter, der blev fastsat med aftale om loft over priser for sygehusmedicin i perioden Den nye aftale indebærer, at prislofterne sænkes med 2,5 pct. den 1. april 2013 og 2,5 pct. den 1. april Prisloftet for nye lægemidler, der introduceres i perioden , fastsættes fortsat som et gennemsnit af prisen i 8 sammenlignelige europæiske lande. Rigsrevisionen offentliggjorde i foråret 2013 et notat, hvori revisionen tilkendegav, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med aftalen om loft over priserne på 10

11 sygehusmedicin for perioden havde imødekommet den kritik, som Rigsrevisionen i 2012 havde rettet mod Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i relation til ministeriets håndtering af forhandlingerne i forbindelse med aftalen om loft over priserne på sygehusmedicin i perioden Efter i en årrække at have været kritisk over for priserne på sygehusmedicin og fortaler for et internationalt referenceprissystem tilkendegav formanden for Danske Regioner Bent Hansen i december 2012, at der på nuværende tidspunkt er råd til ibrugtagning af nye, dyre lægemidler, og at der i øjeblikket er styr på medicinudgifterne. Efter de netop afsluttede forhandlinger om regionernes økonomi for 2014 tilkendegav formanden for Danske Regioner Bent Hansen, at forsøget på at få etableret et nationalt prioriteringsinstitut i regi af Danske Regioner reelt er blevet skrinlagt grundet manglende politisk opbakning til projektet. Af aftalen om regionernes økonomi for 2014 fremgår det, at regeringen og Danske Regioner er enige om at udarbejde en analyse af de danske priser på medicin i primærsektoren med henblik på forhandlingerne om en ny prisloftaftale for receptpligtig tilskudsberettiget medicin i efteråret Det fremgår endvidere af aftalen om regionernes økonomi for 2014, at Danske Regioner og regeringen er enige om at undersøge, hvorvidt en ændret organisering af indkøb af lægemidler til primærsektoren kan indbringe offentlige besparelser, uden at de grundlæggende principper om kvalitet, forsyningssikkerhed, uvildighed, omkostningseffektivitet mv. sættes over styr. Undersøgelsen skal formodentlig belyse, om Amgros, der indkøber medicin til danske sygehuse, kan indkøbe og levere medicin til apotekerne, eventuelt inden for udvalgte lægemiddelgrupper. Undersøgelsen ventes at inddrage erfaringer med mulige modeller fra andre lande. Revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus på primærområdet skaber fortsat usikkerhed om lægemiddelindustriens fremadrettede forretningsvilkår. En tilskudsreform på området for stærke smertestillere trådte i kraft i marts 2013 og indebar, at en række tilskudsberettigede lægemidler mistede tilskudsstatus. Tilskudsreformen på området for antidiabetika medførte kun få og mindre ændringer i lægemidlers tilskudsstatus. I 2. halvår 2013 forventes Medicintilskudsnævnet at færdiggøre sin anbefaling om eventuelle tilskudsændringer på området for antipsykotika. Rådets indstilling vil herefter skulle sendes i høring. En eventuel reform forventes således tidligst at kunne træde i kraft i Q Sundhedsstyrelsen har i 2012 haft vanskeligt ved at realisere de mål, som styrelsen er forpligtet til at opfylde, jævnfør styrelsens resultatkontrakt for På lægemiddelområdet har styrelsens målopfyldelse været 68 pct. i

12 Sundhedsstyrelsen har i 2011 og 2012 haft et underskud på hhv. 32 mio. kr. og 48 mio. kr. på de gebyrfinansierede aktiviteter på lægemiddelområdet. Styrelsen har signaleret at ville gennemføre en gebyrstrukturanalyse i foråret Gebyrstrukturanalysen forventes at medføre en forhøjelse af de gebyrer, som berører lægemiddelindustrien. Størrelsesordenen af gebyrforhøjelserne er ukendt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har med virkning fra den 5. juni 2013 ændret reglerne for priskreditering og returnering af lægemidler mellem apotek og leverandør. Regelændringen indebærer, at apotekerne fremover højst kan blive krediteret for 30 pakninger per varenummer per prisperiode. Regelændringen er gennemført med henblik på at hindre, at apotekere risikofrit kan spekulere i fremtidige prisændringer på lægemiddelmarkedet. Regeringen nedsatte i 2012 et ministerielt udvalg med henblik på at belyse mulighederne for en modernisering af apotekersektoren. Udvalgsarbejdet har imidlertid endnu ikke resulteret i nogle anbefalinger, og blandt flere centrale iagttagere anses det for tvivlsomt, om udvalgsarbejdet resulterer i nævneværdige moderniseringsforslag for sektoren. På regionalt plan besluttede Danske Regioner i 2012, at Amgros på forsøgsbasis skal søge at indgå aftaler om risikodeling i forbindelse med køb af lægemider. Danske Regioner oplyste imidlertid tidligere i 2013, at forsøgsordningen var blevet skrinlagt. I forbindelse med budgettilpasninger i Sundhedsstyrelsen blev det i 2012 besluttet at lukke UVKL, der hidtil havde vurderet ibrugtagningen af nye kræftlægemidler i sundhedsvæsenet. Ansvaret for vurderingen af ibrugtagningen af nye kræftlægemidler blev overdraget til de danske regioner. I regi af Danske Regioner etablerede man i december 2012 Koordineringsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin (KRIS). KRIS vil fremadrettet skulle vurdere, om ny medicin bør tages i brug som standardbehandling i regionerne, og til hvilken linje i behandlingen medicinen skal tages i anvendelse. KRIS skal herudover sikre koordinering af ibrugtagning af ny medicin på tværs af regioner med henblik på at sikre, at patienter uanset bopæl bliver tilbudt lige adgang til den ny medicin på samme tidspunkt. KRIS vil især skulle vurdere ibrugtagningen af ny medicin, der anvendes i behandlingen af kræft, men kan på regionernes foranledning også vurdere medicin, der anvendes til behandling af andre sygdomme. 12

13 4. Sundhedsvæsenet i tal Regionerne varetager langt størstedelen af driften af det danske sundhedsvæsen, herunder sygehusvæsenet og praksissektoren. Regionerne finansieres via grund- og aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Kommunerne varetager en række sundhedsopgaver, bl.a. inden for områder som tandpleje, primær forebyggelse, misbrugsafvænning og genoptræning uden for indlæggelse. Kommunerne finansieres via grund- og aktivitetsafhængige bidrag fra staten. Faktaboks: Regioner og kommuner Den danske offentlige sektor er inddelt i 3 niveauer: stat, regioner og kommuner. Danmark er inddelt i fem regioner, der primært varetager driften af sygehusvæsenet samt sygesikringsområdet. Regionerne er organiseret i foreningen Danske Regioner. Regionerne er politisk ledede administrative enheder. Der afholdes valg til regionsrådene hvert 4. år, næste gang i Regionernes aktiviteter finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Bidragenes eksakte størrelsesorden forhandles en gang årligt i forbindelse med økonomiaftalerne mellem regeringen og regionerne (aftalerne indgås i juni). Danmark er inddelt i 98 kommuner, der håndterer driften af en lang række forskelligartede velfærdsydelser, herunder ældrepleje, børnepasning, folkeskolen, beskæftigelsesindsatsen, sociale ordninger samt visse sundhedsaktiviteter. På sundhedsområdet varetager kommunerne bl.a. tandpleje, forebyggelse og genoptræning. Kommunerne yder endvidere bidrag til finansieringen af det regionale sundhedsvæsen. Sundhedsopgaverne udgør kun en lille del af kommunernes samlede opgaveportefølje. Kommunerne er politisk ledede administrative enheder. Kommunerne er organiseret i KL (Kommunernes Landsforening). Der afholdes valg til kommunalbestyrelserne hvert 4. år, næste gang i Kommunernes aktiviteter finansieres via kommunernes skatteudskrivningsret samt statslige bidrag. Der indgås økonomiaftaler mellem kommunerne og regeringen hvert år i juni. 4.1 Nationale udgifter til sundhedsvæsenet og sundhedsydelser 2 I 2012 udgjorde de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet 111,9 mia. kr. Heraf tegnede Regionernes forbrug sig for 104,7 mia. kr. og kommunernes forbrug sig for 7,2 mia. kr. Det kommunale forbrug er opgjort eksklusiv den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen, der indgår i opgørelsen af regionernes udgifter. Den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen udgjorde i ,3 mia. kr. 2 Udgifterne er i dette afsnit opgjort på baggrund af data fra Danmarks Statistiks Statistikbank. Regionerne: REGR 31, drift, udgifter ekskl. beregnede omkostninger opgjort fra konto sygehuse til konto specialiseret tandpleje (dvs. eksklusiv administrationsudgifter). Kommunerne: REGK 31, drift, ekskl. beregnede omkostninger. Private: NAT05: Privat forbrug efter formål (løbende priser). 13

14 Privates forbrug på sundhedsydelser udgjorde i ,8 mia. kr., jf. figur 3. Det samlede forbrug udgjorde således 135,6 mia. kr. i Væksten i forbruget af sundhedsydelser steg dermed med 2,0 pct. fra 2011 til Figur 3. Forbrug på sundhedsydelser i 2012 fordelt på regioner, kommuner og private (mia. kr./%) Kilde: Danmarks Statistik REGR31, REGK 31, NAT Regionerne Danmark er opdelt i 5 regioner, hvis primære opgave er at være driftsherrer af sundhedsvæsenet. 5.1 Regionernes udgifter til drift af sundhedsvæsenet i 2012 Regionernes udgifter til sundhedsvæsenet udgjorde i ,7 mia. kr. svarende til en stigning på 2,4 pct. i forhold til Væksten i regionernes udgifter til sundhedsvæsenet er i indeværende årti fortsat væsentligt mere afdæmpet end i 00 erne. Udgifterne til det regionale sundhedsvæsen er steget med 4,9 pct. i perioden , jf. figur 4. 14

15 Figur 4. Væksten i regionernes udgifter til sundhedsvæsenet (indeks 100 = 2009) Kilde: Danmarks statistik, REGR31. Figur 5 illustrerer fordelingen af de regionale sundhedsudgifter i Figur 5. Regionernes udgifter til sundhed i 2012 fordelt på udgiftsposter* Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelstyrelsen og Amgros. 15

16 Langt størstedelen af de regionale sundhedsudgifter anvendes til det danske sygehusvæsen, som eksklusiv medicin står for knap 73,6 pct. af de regionale sundhedsudgifter. Almen- og speciallægehjælp udgør 11,3 pct. af de samlede regionale sundhedsudgifter, mens medicin tegner sig for i alt 11,7 pct. af de samlede regionale sundhedsudgifter. Figur 6 viser væksten i regionernes udgifter fordelt på udvalgte udgiftsposter. Det fremgår, at regionernes udgifter til almen- og speciallægehjælp samt øvrige sundhedsudgifter har udvist en større vækst end det generelle vækstniveau for regionernes sundhedsudgifter. Omvendt er væksten i regionernes samlede udgifter til medicin betydeligt lavere end det generelle vækstniveau for regionernes sundhedsudgifter. Figur 6. Væksten i regionernes udgifter, fordelt på udvalgte udgiftsposter (indeks 100 = 2009) Kilde: Danmarks Statistik, Amgros og Lægemiddelstyrelsen. Udgiftsvæksten til sygehusvæsenet har i perioden begrænset sig til 5,3 pct. til trods for en betydelig aktivitetsstigning. Den begrænsede vækst i udgifterne til det regionale sygehusvæsen skal ses i lyset af en betydelig produktivitetsvækst de seneste år. Antallet af indlæggelser har været stigende, men den gennemsnitlige liggetid per indlagt patient har været faldende. Samtidig foretages et stigende antal behandlinger ambulant, jf. figur 7. 16

17 Figur 7. Udviklingen i nøgleindikatorer for drift af sygehusvæsenet (indeks 100 = 2008) Kilde: Danmarks Statistik. Samlet set er regionernes udgifter til medicin, som andel af de samlede sundhedsudgifter, fortsat faldende, jf. figur 8. Udviklingen skyldes et betydeligt fald i regionernes udgifter til medicintilskud kombineret med en moderat vækst i regionernes udgifter til sygehusmedicin. Figur 8. Regionernes udgifter til medicin som andel af de samlede regionale sundhedsudgifter Kilde: AMGROS, Statens Serum Institut og Danmarks Statistik. 17

18 5.2 Regionernes lægemiddeludgifter Regionernes samlede udgifter til lægemidler er i perioden fra 2009 til 2012 faldet med 0,2 pct. opgjort i løbende priser. Der har dermed været en negativ realvækst på knapt 8 pct. i regionernes samlede udgifter til medicin. Udviklingen i regionernes udgifter til lægemidler dækker dog fortsat over to forskelligartede udviklingstendenser på hhv. området for sygehusmedicin og området for medicintilskud, jf. figur 9. Regionernes udgifter til medicintilskud er i perioden faldet med 11,5 pct. Omvendt er regionernes udgifter til sygehusmedicin opgjort i løbende priser steget med 14,4 pct. fra 2009 til Figur 9. Udviklingen i regionernes samlede udgifter til medicin, medicintilskud og sygehusmedicin i perioden (indeks 100 = 2009) Kilde: AMGROS og Statens Serum Institut. Der er således fortsat en vis vækst i regionernes udgifter til sygehusmedicin, men væksten på området for sygehusmedicin er væsentligt mere afdæmpet end i forrige årti, hvor den markante vækst i udgifterne til sygehusmedicin primært skyldes regeringens politiske ønske om at løfte behandlingskvaliteten på bl.a. kræftområdet; planer, som blev udmøntet ved kræftpakke 1, 2 og 3. I takt med at kræftpakkerne er blevet implementeret i sygehusvæsenet, og indsatsen har fundet et nyt leje, aftager væksten i regionernes udgifter til sygehusmedicin. Regionernes udgifter til sygehusmedicin udgjorde i ,1 mia. kr., og der var dermed en udgiftsvækst på godt 300 mio. kr. i 2012, svarende til knap 6 pct. En del af udgiftsvæksten skal dog ses i lyset af regionernes usædvanlige store indkøb til lager i Q4 2012, som illustreres i figur

19 Figur 10. Omsætning af sygehusmedicin i 2012 fordelt på måneder (aip) Kilde: DLI MI. MAT-væksten for omsætning af sygehusmedicin udgjorde maj ,3 pct. og tegner således et samlet billede af en fortsat afdæmpet vækst i det offentliges udgifter til sygehusmedicin, særligt når der tages højde for de usædvanlig store indkøb i Q4 2012, som i Q vil medvirke til at sænke den samlede udgiftsvækst på området for sygehusmedicin for hele året Alene i 2012 er det offentliges udgifter til medicintilskud faldet med 435 mio. kr. svarende til et fald på 6,7 pct. I første kvartal 2013 er de offentlige udgifter til medicintilskud faldet med yderligere 13 pct. Udgiftsfaldet skyldes en kombination af patentudløb og det forhold, at en række lægemidler har ændret eller er blevet frataget tilskudsstatus. 19

20 Figur 11 og figur 12 viser, hvordan omsætningen af receptpligtige lægemidler fordeler sig på tilskudstyper i hhv og Figur 11. Omsætning af receptpligtige lægemidler i 2007 fordelt på tilskudstyper Kilde: Statens Serum Institut. Sammenholdes figur 11 og 12 fremgår det, at andelen af lægemidler, der sælges med generelt tilskud, er faldet fra 76,9 pct. af omsætningen i 2007 til 71,4 pct. i Der er imidlertid ikke væsentlige forskydninger i de mængder, som sælges med generelt tilskud. Udviklingen skal således først og fremmest ses i lyset af, at generiske lægemidler udgør en stadigt større andel af de lægemidler, der ordineres med generelt tilskud. Figur 12. Omsætningen af receptpligtige lægemidler i 2011 fordelt på tilskudstype Kilde: Statens Serum Institut. 20

21 6. Kommunerne Danmark er opdelt i 98 kommuner, der varetager en bred portefølje af velfærdsopgaver. Som en mindre del af den samlede opgaveportefølje varetager kommunerne opgaver inden for sundhedsområdet i form af tandpleje, forebyggelse og genoptræning. 6.1 Kommunernes udgifter til drift af sundhedsvæsenet Kommunernes samlede sundhedsudgifter udgjorde i ,1 mia. kr., hvoraf 18,8 mia. kr. dog hidrører den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Kommunernes sundhedsudgifter eksklusiv den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen udgjorde i ,2 mia. kr. De kommunale udgifter til sundhedsvæsenet eksklusiv medfinansieringen af det regionale sundhedsvæsen er dermed steget med 361 mio. kr. fra 2011 til 2012 svarende til 5,2 pct. Hovedparten af udgiftsstigningen kan tilskrives genoptræningsområdet, hvor udgifterne i 2012 er steget med 238 mio. kr. svarende til 13 pct. Figur 13 viser kommunernes udgifter til sundhed fordelt på udgiftsposter eksklusiv den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Figur 13. Fordelingen af de kommunale sundhedsudgifter i 2012, eksklusiv kommunal medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen Kilde: Danmarks statistik, REGK31. Figur 14 viser væksten i kommunernes udgifter til sundhed i perioden 2009 til Det fremgår, at kommunernes udgifter til det kommunale sundhedsvæsen fra 2009 til 2012 er vokset med 11 pct. Udgiftsvæksten på det kommunale sundhedsområde er dermed større end udgiftsvæksten på det regionale sundhedsområde. Udgiftsvæksten skal dog også ses i lyset af, at kommunerne løbende er blevet tilført flere opgaver, bl.a. på genoptræningsområdet. 21

22 Figur 14. Væksten i kommunernes udgifter til sundhed , eksklusiv kommunal medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen (indeks 100 = 2009) Kilde: Danmarks statistik, REGK31. Udgifterne til den kommunale aktivitetsbaserede medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen udgjorde i ,8 mia. kr., svarende til en stigning på 7,5 mia. kr. i forhold til Udgiftsstigningen skal ses i lyset af, at der i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for 2012 blev aftalt en ny ordning for den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Den nye ordning indebar, at kommunernes grundbidrag til det regionale sundhedsvæsen blev afskaffet, således at kommunernes medfinansiering fra og med 2012 er fuldt ud aktivitetsbaseret. I den nye ordning er den kommunale medfinansieringsandel øget til 34 pct. samtidig med, at lofterne for den kommunale medfinansiering ved behandling i det regionale sundhedsvæsen er øget til kr. for ambulante besøg og kr. for indlæggelser. 22

23 7. Private sundhedsudgifter Det private forbrug på sundhedsydelser udgjorde i ,8 mia. kr. Det fremgår af figur 15, at det private forbrug på sundhedsydelser er faldet med 2 pct. fra 2009 til Figur 15. Privates udgifter til sundhedsydelser i perioden (indeks 100 = 2009) Kilde: Danmarks Statistik, NAT05. Danmarks Statistik har endnu ikke offentliggjort data for 2012, som viser, hvordan de private sundhedsudgifter fordeler sig på udgiftsposter. Af figur 16 fremgår privates sundhedsudgifter i 2011 fordelt på udgiftsposter. Figur 16. Privates sundhedsudgifter i 2011 fordelt på udgiftsposter (mio.kr./ %) 23

24 Kilde: Danmarks Statistik, NAT05. Det fremgår af figur 16, at udgifter til læge og tandlæge er den største udgiftspost for private forbrugere, idet forbruget udgjorde mio. kr. i 2011 svarende til 40 pct. af det samlede private forbrug på sundhedsydelser. Privates udgifter til medicin og vitaminer udgjorde mio. kr. i 2011, svarende til 28,1 pct. af det samlede private forbrug på sundhedsydelser. Figur 17 viser udviklingen i det private forbrug på sundhedsydelser i perioden fordelt på udgiftsposter. Figur 17. Udviklingen i det private forbrug på sundhedsydelser fordelt på udgiftsposter (indeks 100 = 2008) Kilde: Danmarks Statistik, NAT05. Det fremgår, at det overordnede fald i privates sundhedsforbrug først og fremmest kan tilskrives reducerede udgifter til briller, høreapparater og medicin, mens forbrug på læger, tandlæger og hospitaler udviser en stagnerende tendens. 24