Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen
|
|
- Anders Graversen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker om og formulere mig om, hvorfor instruerende tekster er praktiske. Forløbet kan eventuelt præsenteres som en udfordring: Indskolingen har brug for et legekartotek fyldt med legeinstruktionskort, fordi de har svært ved at finde på lege i frikvartererne. Vil klassen tage udfordringen op? Der kan startes med en fælles snak på klassen om undergenrerne inden for instruerende tekster, eksempelvis en brugsanvisning, en opskrift, et regelsæt. Herefter kan eleverne deles i grupper, der kan skrive deres bud på instruerende tekster på post-it sedler og præsentere dem. Alle sedler kan placeres på en såkaldt vidensvæg i klassen under overskriften: Instruerende tekster. Klassen kan så danne sig et overblik over sedlerne og vurdere, om alle er instruerende tekster. Eleverne kan reflektere over instruerende teksters funktion, produktion og berettigelse. Opsamlende dialog på klassen kan indeholde spørgsmål som: Hvorfor er instruerende tekster brugbare? Hvem laver instruerende tekster? Hvornår er det smart at have instruerende tekster? Fasen kan evalueres ved at tale om, hvorvidt læringsmålene blev opfyldt, og der kan skrives et par noter fra klassedialogen på tavlen. Eleverne kan også kort fortælle, hvad de har lært af nyt i dag. En liste med hjælpespørgsmål til evaluering kan laves og hænges op i klassen, så den kan bruges igennem forløbet. Eleverne kan også skrive noter i deres kladdehæfte ud fra klassesamtalen. Lektie: Alle skal finde mindst en instruerende tekst derhjemme og medbringe til næste time. Inspirationskort til brainstorm: Små ordkort med forskellige arenaer, hvor instruerende tekster 1
2 anvendes. Det kan være: Hjemmet, supermarkedet, skolen, en arbejdsplads, en fabrik, et hospital. Der lægges op til at arbejde med post-it sedler på vidensvæggen flere gange igennem forløbet. Forslag til liste med hjælpespørgsmål til evaluering: Jeg har undret mig over Jeg fik ny viden da Jeg havde aldrig tænkt over Jeg ved nu Forslag til aktiviteter i undersøgelsesfasen 1 Fasens indhold kan præsenteres, og der kan spørges ind til, hvad eleverne lærte i første fase. Jeg kan redegøre for strukturen i en instruerende tekst. Eleverne kan i grupper undersøge og finde fællestræk i deres medbragte tekster og diskutere og reflektere ud fra en liste med undrespørgsmål. De kan notere fællestræk fra deres tekster på post-it sedler. Eleverne kan så gruppere deres post-it sedler på vidensvæggen under overskriften: Fællestræk i instruerende tekster. Herefter kan der følge en klassesamtale, hvor vigtige pointer om strukturen i instruerende noteres på en fælles liste. Eleverne kan også skrive listen med de teksttypiske træk ned. Vigtige pointer om strukturen i instruerende kan noteres på en fælles liste, der kunne se sådan ud: Instruerende tekster forklarer, hvordan man gør noget, og hvad man skal bruge. Instruerende teksterne forklarer rækkefølgen, ting skal gøres i. Særligt sprog. Overskriften fortæller om indholdet. Illustrationer hjælper en til at forstå, hvad man skal gøre. Teksterne er tit sat op i punkter eller med numre. Ens rækkefølge: overskrift, materialer, fremgangsmåde, illustrationer. 2
3 Forlsag til liste med undrespørgsmål: Hvordan ligner teksterne hinanden? Er teksterne anderledes end dem, vi plejer at læse i dansk? Hvordan er teksterne sat op? Er der brugt flere forskellige modaliteter? Billeder? Faktabokse? Tegninger? Forslag til aktiviteter i undersøgelsesfasen - 2 Fasens indhold kan præsenteres, og der kan spørges ind til, hvad eleverne har lært. Jeg kan undersøge og forklare sproglige træk i instruerende tekster. Eleverne kan stadig i grupper undersøge sproget i deres medbragte tekster ved at fordele teksterne i mellem sig og gå på ord-jagt efter verber i teksterne. De kan få kopier af deres tekster, så de kan strege verberne ud direkte i teksterne. Herefter kan de opfordres til at sammenligne verberne: Kan de finde fællestræk? Hvilken bøjningsform står ordene eksempelvis i? Alle verber kan skrives på post-it sedler. I en opsamling på klassen kan elevernes post-it sedler grupperes på vidensvæggen under overskriften: Handleverber i bydeform. Ud fra verberne kan klassen lave en fælles liste med hyppige anvendte handleverber. Eleverne kan skrive listen med handleverber i deres kladdehæfter. Forslag til aktiviteter i undersøgelsesfasen - 3 Fasens indhold kan præsenteres, og der kan spørges ind til, hvad eleverne har lært. Jeg kan undersøge og forklare sproglige træk i instruerende tekster. 3
4 Der kan nu stilles to udfordringsspørgsmål, eksempelvis: a. Hvilke ord hjælper læseren med at vide, hvad man skal gøre hvornår? b. Hvilke ord bruges til at fortælle, hvem der gør hvad? (Hvem er subjektet i teksterne?) Eleverne kan fortsat arbejde i deres grupper og fordele teksterne i mellem sig og parvis gå på ordjagt i teksterne: a. Nogle kan lede efter ord, der forklarer rækkefølgen på, hvornår man gør hvad. b. Andre kan lede efter ord, der forklarer, hvem der gør hvad. Eleverne kan skrive deres ord på post-it sedler, og i gruppen kan de reflektere over sproglige fællestræk. Så kan de placere deres post-it sedler på vidensvæggen under overskriften: Tidsangivelser og Stedord. Sammen kan klassen diskutere, hvorfor instruerende tekster har disse sproglige fællestræk. En konklusion kunne være, at klassen nu ved, at instruerende teksters sproglige træk er: Handleverber i bydeform, eksempelvis hak, flyt, bland, Pronominer stedord, ofte man eller du. Tidsangivelser,eksempelvis først, dernæst, bagefter. Eleverne kan skrive listen med instruerende teksters sproglige træk i deres kladdehæfter. Forslag til aktiviteter i konsolideringsfasen - 1 Fasens indhold kan forklares, og der kan tales om, hvad eleverne indtil nu har arbejdet med. Jeg kan på baggrund af min viden om instruerende tekster få idéer til og beskrive gode lege. Energizeren Grib historien kan sættes i gang. Grib historien instruktion: 1. Find sammen med en med samme hårfarve. 2. Hver deltager får fem billedkort (fx Dialooglekort). 4
5 3. Digt et eventyr, I har været på sammen ud fra billederne. 4. Den ene begynder: Kan du huske dengang 5. Makkeren griber historien og fortsætter historien ud fra sit billede. 6. Den med længste pegefinger begynder. Energizerens formål er at træne kreativitet, samt at træne eleverne i at sige ja til andres ideer. Der kan efter energizeren udleveres idegenereringskort. Grupperne kan så finde så mange lege som muligt. Det kan være lege, som de selv har fundet på, eller kendte lege de har videreudviklet på. De må også finde på helt nye lege. Alle lege kan skrives på post-it sedler. Herefter kan eleverne udvælge de bedste lege. Først skal gruppen dog opstille deres bud på, hvad en god leg er. Ark med hjælpespørgsmål kan udleveres. Klassen kan diskutere i fællesskab og opstille en liste med krav til en god leg, eksempelvis: En leg er god, hvis der kan være mange med. En leg er god, hvis både drenge og piger kan lide den. En leg er god, hvis den har få regler. En leg er god, hvis mange er aktive. En leg er god, hvis man ikke kan være død i lang tid. Grupperne kan nedskrive kravene til en god leg, inden hver især ud fra legene på deres sedler udvælger to lege, som de udarbejder plus/minus-lister på. Listerne laves ved at tage de idéer, man er gladest for og laver en plus-minusliste: Hvilke krav opfylder idéen, hvilke krav opfylder den ikke? Derefter udvælges de lege, som har scoret bedst på plus/minus-listerne og skrives på post-it sedler. Sedlerne sættes på vidensvæggen, og hver gruppe kan vælge to lege, de vil skrive instruktioner til. Idegenereringskort til brainstorm: Små ordkort, hvor der står forskellige arenaer, hvor lege kan udspilles. Fx skolegården, boldbanen, klassen, kælderen, gangen, legepladsen. Ark med hjælpespørgsmål til en god leg: Hvornår er en leg god? Hvad skal der til, for at en leg er god? Hvilke krav er der til en god leg? Hvordan er en leg, som er god i et frikvarter? 5
6 Forslag til aktiviteter i konsolideringsfasen - 2 Fasens indhold kan præsenteres, og der kan spørges ind til, hvad eleverne har lært. Jeg kan udarbejde en instruktion. Nu kan eleverne gå i gang med at udarbejde deres egne instruerende tekster. De kan eventuelt skabe overblik deres tekst ved at lave den til en tegneserie. For hvert punkt kan der tegnes en lille tegning. Eleverne kan arbejde parvis med først at skabe en tegneserie over legens punkter/regler, vise tegneserierne for hinanden og give feedback i deres grupper. Der kan også reflekteres over forskelle på instruktioner til børnehaveklassen og 1. eller 2. klasse. Herefter kan eleverne produceres deres tekster, der skal målrettes et særligt klassetrin i indskolingen. Ønsker man at arbejde med feedback kan en elevtekst scannes ind. Det kan så modelleres, hvordan man systematisk giver feedback ud fra kravene til instruerende tekster. Det kan endvidere præciseres, at layout er vigtigt for, at en instruktion er let at bruge. Eleverne kan så internt i grupperne give feedback på teksterne, rette teksterne igennem og arbejde med layout. Forslag til aktiviteter i konsolideringsfasen - 3 Fasens indhold kan forklares, og der kan tales om, hvad eleverne indtil nu har arbejdet med. Jeg kan fortælle om mit produkt min tekst. Energizeren Storkespringvandsdykning vs. taskefyldning kan sættes i gang. Energizerens formål er at træne kreativ argumentation samt fokusering. 6
7 Storkespringvandsdykning vs. taskefyldning - Instruktion: 1. Find sammen med en, som har samme længde hår. 2. Den ene skal argumentere for, at storkespringvandsdykning er den bedste hobby, den anden skal argumentere for taskefyldning som den bedste fritidsinteresse. Man skal altså prøve at overbevise modparten. Eleverne kan nu lave en salgstale, så de kan sælge varen - altså præsentere deres lege, så målgruppen bliver interesseret. De skal altså lære at pitche, og et hjælpeark: Sådan laver jeg en pitch kan udleveres. Eleverne kan parvis forberede deres taler. Rammerne kan være, at de skal sige noget i ca. et minut hver. Eleverne kan først afprøve deres salgstaler på det andet makkerpar i gruppen. De kan give hinanden feedback og rette talerne til, inden de præsenteres for hele klassen. Klassen kan give hinanden feedback i forhold til, om grupperne har fulgt kravene på hjælpearket. Eleverne kan nu øve deres salgstale, så de er klar til at præsentere dem for målgruppen. Lektie: Alle kan eventuelt præsentere deres salgstaler hjemme for deres forældre. Forslag til hjælpeark: Sådan laver jeg en pitch: 1. Fortæl, at I ved, hvad målgruppens udfordring/problem er. 2. Fortæl, at jeres produkt er løsningen? 3. Fortæl, at netop de er målgruppen for jeres produkt? 4. Fortæl om det særlige ved jeres produkt. 5. Fortæl, hvorfor produktet er godt set med jeres øjne? Forslag til aktiviteter i evalueringsfasen Fasens indhold kan forklares, og der kan tales om, hvad eleverne indtil nu har arbejdet med. Klassen kan nu besøge modtagerne af deres tekster og fortælle om deres arbejde. Herefter kan alle legeinstruktioner præsenteres for modtagerne. De mindre elever kan være sat sammen i legegrupper, og instruktionerne kan så fordeles mellem grupperne. Legene kan nu afprøves, mens de 7
8 store elever hjælper og observerer, om legene går rigtig til. Herefter kan eleverne organiseres, så legegrupperne sidder sammen med dem, som har produceret de legeinstruktioner, de netop har afprøvet. Legeinstruktions-skribenterne har nu mulighed for at interviewe brugerne, for at høre om legene kunne bruges, og om instruktionerne var til at forstå. I den forbindelse kan udleveres et hjælpeark med interview-spørgsmål. Det kan diskuteres, om eleverne har opnået forløbets overordnede mål om at kunne udarbejde en instruerende tekst på baggrund af viden om genretræk? Der kan også tales om forløbets arbejdsformer, og eleverne kan udfylde et evalueringsark. Tjek, at alle materialer til legene er til rådighed, når der skal leges med de yngre elever. Forslag til hjælpeark: Interview-spørgsmål: Var det tydeligt, hvad legen gik ud på? Var teksten let at læse og forstå? Kunne I forstå tegningerne? Har I lyst til at lege legen igen? 8
Læringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereLæringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDansk og innovation. Titel på inspirationsforløb
Dansk og innovation Fag Klassetrin Kompetenceområder Færdigheds- og vidensmålpar Kommunikation (dialog) Dansk Indskoling Kommunikation og Fremstilling Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig Eleven
Læs mereRapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold
Indhold 1 Information Besvarelser medtaget i denne rapport Filtrer på køn Drenge Piger 2 Fysiske: Sikkerhed Er du kommet alvorligt til skade på skolen? Indskoling Valgmuligheder Indskoling Ja 13 13 2 Nej
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Læs mereEleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.
Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereLæringsuge 2017 De 17 verdensmål
Læringsuge 2017 De 17 verdensmål FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 1 Mandag 2 Præsentation af ugen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Præsentation af Kreative lege Kreative lege Kreative lege 1. læringsmål og
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereForslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.
Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).
Læs mereIndskoling. Børn i verden
Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereElevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund.
Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundhed kan være mange
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereKreativ produktudvikling
Obligatorisk projektopgave - kreativ produktudvikling Kreativ produktudvikling Introduktion Formålet med dette inspirationsforløb er at sætte fokus på kreativ produktudvikling, for at skabe produkter der
Læs mereLærervejledning til tema om ensomhed
Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.
Læs mereIndskoling. Arbejdsmarkedet
Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mere1. Hvilke problemstilinger?
Elevmaterialer 1. Hvilke problemstilinger? Herunder skal du skrive så mange problemstillinger, du kan komme i tanker om. En problemstilling indeholder et problem, der er formuleret så konkret, at du har
Læs mere3. klasse. Arbejdsmarkedet
3. klasse Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering
Læs mereBeskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster
Beskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster Forløbet varede 12 lektioner, der var fordelt på seks dobbeltlektioner. Beskrivelsen herunder synliggør, hvilke undervisningsaktiviteter
Læs mereIdræt, 1. klasse længere forløb
Idræt, 1. klasse længere forløb Planlægning af tema Fag: Idræt Undring? Klasse: 1.b i april måned Forløb over 4 gange 2 lektioner Hvad er 1. maj en forandring fra og til? Hvad er det spændende ved at komme
Læs mereSlagt & Æd. Fag Følgende fag er repræsenteret i forløbet: Biologi, geografi, samfundsfag, hjemkundskab og dansk.
Baggrund for materialet Materialet dækker over et undervisningsforløb på 5 lektioner a 45 minutter. To lektioner før besøget og ca 3 lektioner under besøget samt en kort evaluering som en del af konceptet.
Læs mereUndervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet:
Undervisningsforløb - Eventyr i en modtageklasse Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereIntroducér eleverne for et overordnet emne/en begivenhed/et fænomen el. lign., de skal dykke ned i.
INDSAMLE VIDENSTAFET Hvor kan vi finde viden om emnet? Introducér eleverne for et overordnet emne/en begivenhed/et fænomen el. lign., de skal dykke ned i. Øvelse i plenum: Hvad ønsker vi at vide? Hvilke
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed 2 okt 13
Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Indhold Indhold... 1 Klassens liv... 4 I1: Har du det godt i din klasse?... 4 med valgmuligheder... 4 med valgmuligheder... 5 I1: Har du det godt i din klasse?... 6
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills
Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik
Læs mereLærervejledning. På akkord med familien Sørensen
Lærervejledning På akkord med familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På akkord med familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereDu skal se en film om en familie: Det lille lam. Hvem er med i din familie? Tegn din familie:
Du skal se en film om en familie: o Det lille lam Hvem er med i din familie? Tegn din familie: Filmen til dette emne handler om familie. Forklar eleverne, hvad begrebet familie betyder. Tal om, hvem eleverne
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mere2. klasse. Børn i verden
2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereHVOR TIT? LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE
G5 HVOR TIT? LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE At få trænet brugen af vores gængse tidsadverbier som udtryk for, hvor tit noget sker. Udtale og ordforråd. Dialog, spørgsmål, svar. - Ordkort med
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereAnsvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.
Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs merePernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece
Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereUdeskoleforløb Naturlyrik
Udeskoleforløb Naturlyrik Naturlyrik Fag: Dansk Klassetrin : 2-4.klassetrin Sted: Naturen i nærheden Årstid: Hele året Formål: Eleverne skriver digte OM naturen I naturen og lærer om forskellige digtformer.
Læs mereFaglig inspiration, innovation i idræt
Faglig inspiration, innovation i idræt Fag Klassetrin Kompetenceområde Idræt 8.-9.klasse Idrætskultur og relationer Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud
Læs mereSkolen 200 år, skolelivet før og nu med fokus på trivsel. Varighed: ca 1 uge Målgruppe: klasse
Skolen 200 år, skolelivet før og nu med fokus på trivsel. Varighed: ca 1 uge Målgruppe: 0.-2. klasse FRA FÆLLES MÅL At eleven kan udtrykke sig i skrift og tale i nære og velkendte situationer At eleven
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereBilledtekster og overskrifter
Side 1/6 Fag/klassetrin: Dansk, 3.-4- klassse Omfang: 1-2 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at styrke elevernes evne til at skrive deres egne billedtekster
Læs merekommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1
4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Rammesætning af Samarbejde i Studiegrupper,
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereI forløbet arbejdes der med danskfagets færdigheds- og vidensmål inden for kompetenceområderne fremstilling og kommunikation.
Danskforløb 1.-2. klassetrin: Folder til nye elever på skolen Forløbet er entreprenørielt ved fokusering på, at eleverne udvikler ideer på baggrund af viden og erfaringer, og at de gennem deres handlinger
Læs merePåtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.
Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik
Læs mereBent Haller Wildsvin Opgaver Personkarakteristik - Sprog - Symbolik - Temaer - Genre
Bent Haller Wildsvin Opgaver Personkarakteristik - Sprog - Symbolik - Temaer - Genre 1 Indledende opgaver: Bogomslag og titel 1. Uddeling af arbejdsark/kompendium 1. del. 2. Mål for arbejdet i dag: at
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereBilledtekster og overskrifter
Side 1/6 Fag/klassetrin: Dansk, 3.-4- klassse Omfang: 1-2 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at styrke elevernes evne til at skrive deres egne billedtekster
Læs mereMellemtrin. Verdens bedste skole
Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste
Læs mereBordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.
Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereDen dag mit sovedyr blev væk
At berette En personlig beretning Vi læser MÅL Du kan skrive om en oplevelse, du har haft med dit sovedyr. Tal om... Hvilke sovedyr har I været rigtig glade for? Fortæl hvorfor. Læs sammen og tænk Den
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereGennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse
Læs mereOverordnet. Læringsmål
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mere