Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv

Transkript

1 Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv BILAG Jane Schouborg Jensen (JJ62069) Vejleder: Sophie Esmann Andersen Speciale i Virksomhedskommunikation, Sommer 2009 Aarhus School of Business (Handelshøjskolen i Århus)

2 8. Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Interviewguide Transskribering af interviewsamtale med Helene Transskribering af interviewsamtale med Anna Transskribering af interviewsamtale med Caroline Transskribering af interviewsamtale med Gry Transskribering af interviewsamtale med Stine Transskribering af interviewsamtale med Victoria 59

3 Bilag 1 Interviewguide Baggrundsinformation: - Jeg vil gerne, at du fortæller mig lidt om dig selv. Hvem du er? Opfattelse af social ansvarlig mode: - Hvad forstår du ved fænomenet social ansvarlig mode? Jeg tænker på, hvad du lægger i disse ord. Det første socialt ansvarlige modekøb - Hvis du nu tænker tilbage, kan du så huske det første stykke tøj, som du købte, som, du vil sige, var socialt ansvarligt? - Hvad var det for nogle tanker, som du gjorde dig dengang? - Hvad fik dig til at vælge det? - Er det noget, som du stadig bruger? I forhold til informantens senere socialt ansvarlige modekøb (Der tages udgangspunkt i tøjet, som informanten har fundet frem til interviewet.) - Hvad kan du fortælle mig om dette tøj? - Hvis du nu så en anden pige med det samme tøj, hvad ville du så tænke om hende? Hvad synes du, at tøjet fortæller om hende? - Af det tøj, som du har fundet frem, er der så noget af det, som du er mere glad for end noget andet? Hvis ja, hvorfor? - Har du anden social ansvarlig mode end det, som du fundet frem her? - Er der nogen socialt ansvarlige tøjmærker, som du ikke har, men som du gerne vil have? Hvis ja, hvorfor? - Findes der også nogen socialt ansvarlige tøjmærker, som du ikke vil købe? Hvorfor vil du gerne have dem/hvorfor har du dem ikke? [Bilag 1 Interviewguide s.1]

4 Garanti - Hvordan sikrer du dig, at det, du køber, fx er økologisk? - Tænker du over, om det tøj, du køber, bærer nogle mærker, som viser, at der fx er tale om økologi eller fair trade? - Hvilke mærkeordninger kunne det fx være? - Er det noget som du kigger efter, når du shopper? - Synes du, at der er en forskel i måden, hvorpå tøjfirmaerne er socialt ansvarlige? Hvis ja, hvordan? Informantens omgangskreds: - Er der andre i din omgangskreds, som også køber social ansvarlig mode? - Er social ansvarlig mode (evt. fødevarer, hudpleje m.m.) et emne I snakker om? - Kan du komme i tanke om en situation, hvor dette emne kom op? Hvad snakkede I da om? [Bilag 1 Interviewguide s.2]

5 Bilag 2 Transskribering af interviewsamtale med Helene I: Til at begynde med vil jeg gerne, hvis du vil sige et par ord om dig selv. H: Jeg er 28 år og læser geologi, og så skal jeg til at begynde på mit speciale efter sommerferien. Det er jeg forhåbentlig færdig med om et år. Jeg er lige flyttet, så nu bor jeg i en lejlighed, som jeg deler med to andre. Jeg har ca. boet i Århus i ti år. Så kan jeg godt lide at løbe og stå på ski og svømme at være aktiv. Så spiller jeg også musik og læser gode bøger. I: Jeg vil gerne, hvis du vil prøve at sætte nogle ord på, hvad du forstår ved social ansvarlig mode. H: Jeg tænker, at det er økologisk. Men jeg tænker måske først og fremmest på, om det er lavet under ordentlige forhold. At det ikke er små børnearbejdere på fire år, som arbejder tyve timer i træk, som har lavet det. Men også at der ikke er blevet brugt alt for mange giftige ting og sager, når man har lavet det. Det tror jeg måske mere, at jeg tænker på, end om det er økologisk dyrket. At det er blevet fremstillet på en ansvarlig måde. Så kommer jeg nok til sidst til, om det er økologisk. Eller hvis det er læder eller skind eller sådan noget, at det ikke er lavet af truet dyr eller dyr, som har været buret inde. Det tænker jeg meget over. I: Hvad kunne det fx være? H: Man har jo en ide om fx at sæler får lov til at svømme frit rundt i havet, og når man så fanger dem, så spiser man kødet, mens der bliver lavet tøj af resten. Så sælskind kunne jeg godt finde på at købe, mens jeg aldrig ville købe en rævepels eller en minkpels eller sådan noget, fordi da ved man, at dyrene har haft det dårligt. I: Hvordan dårligt, tænker du? H: Jamen, lukket inde i bittesmå bure og kun opdrættet til at blive slået ihjel for deres pels skyld. Men jeg er ikke sådan hellig omkring det. Folk må gerne have pels for min skyld, men jeg ville ikke selv have lyst til at investere i en pels, hvor dyrene havde haft det dårligt. I: Kan du huske første gang, at du købte et stykke tøj, som du vil sige, var socialt ansvarligt? H: Ja, jeg købte en par grå cowboybukser i H&M. Jeg tog dem egentlig i blandt en hel masse andre, fordi jeg syntes, at de så pæne ud, og så sad de heldigvis pænt, og så så jeg tilfældigvis, at det var et andet mærke, som jeg ikke havde set før, og så fandt jeg ud af, at de var lavet af økologisk bomuld. Det var ekstra fint. I: Nu siger du ekstra fint, hvorfor det? H: Fordi jeg fik mere for pengene. De kostede nemlig det samme som de andre ikke økologiske bukser, så det økologiske var jo ligesom bare noget, jeg fik oveni. Og så har man måske også lidt bedre samvittighed ved at tage dem frem for de andre. Men jeg indrømmer gerne, at jeg købte dem, fordi det var dem, som var pænest, og som passede bedst og ikke fordi, at de var økologiske. Jeg havde nok været 18 andre steder den dag for at finde cowboybukser, sådan er det jo, når man skal have cowboybukser, og så var jeg bare sindssyg glad, da jeg fandt et par, som passede. [Bilag 2 Helene s. 1]

6 I: Hvornår har du dem så på? H: I det daglige på Uni og sådan. Jeg har efterhånden også brugt dem så meget, at de er blevet godt slidte. Jeg har også haft dem på i byen de er også rigtig flotte med et par højhælede. Jeg synes, at cowboybukser stort set kan gå til alt. I: Vidste du, at H&M lavede økologisk tøj? H: Ja og nej. Jeg tror måske, at jeg har haft en eller anden ide om måske der har været en kampagne eller sådan noget at H&M lavede økologiske T shirt. Så var det jo bare fedt at finde ud af, at de også havde andre ting. I: Jeg kan se, at du også har en hvid kjole H: Ja, den er fra Vero Moda. Den er også økologisk. I: Hvad var det ved den, som du godt kunne lide? H: Den var bare helt vild pæn. Materialet var lækkert. Og så var den sådan lidt anderledes i det, fordi den var sart samtidig med, at den var grov. Jeg ved ikke, om det giver nogen mening. Gammeldags! Det er nok sådan, at jeg bedst vil kunne beskrive den. Jeg tænkte ikke over, om den måske var økologisk. Man lægger jo mærke til den, fordi man synes, at den er pæn. I: Vidste du, at Vero Moda lavede økologisk tøj? H: Nej. Jeg har altid haft en ide om, at økologisk tøj var sådan noget UNO og Hemp house agtigt noget, som var meget fodformet og meget pædagogagtigt, og som ikke var til mennesker under 40 år. Så det var ikke noget, som jeg havde forventet at finde hos Vero Moda, og så at det kunne være så fedt, det overraskede mig. Det var lige sådan noget, som jeg gerne ville have. I: Nu sagde du før, at det ikke er økologi, som du tænker på først og fremmest, når du tænker på tøj, som er social ansvarligt, men derimod at børn ikke har været med til at fremstille det H: Det er nok det (børnearbejde), som man tænker først på, men det er nok fordi, at man er vant til at tænke sådan med tøj. Man er ikke vant til at tænke på tøj, som noget, der er økologisk. Det er nok bare et spørgsmål om indstilling at man lige skal vende sig til, at økologi er mere end havregryn og fløde og sådan noget. I: Har du tænkt over, hvad man kan gøre for at undgå børnearbejde? Om man kan sikre sig imod det på en eller anden måde? H: Det kan man jo ikke. Jeg ved det ikke. Det, vil jeg tro, er sindssygt svært. Jeg har sikkert også købt en hel masse, som har været lavet nogle forfærdelige steder. Men det er bare det aspekt, som ligger mig mest på sinde, når jeg tænker på mode og social ansvarlighed. Men jeg ved faktisk ikke, hvad man skulle kunne gøre. Jeg tror bare, at jeg tror på virksomhederne indtil jeg hører noget andet. Der er vel ikke andet at gøre. I: Nu siger du, at økologisk tøj normalt er noget, du forbinder med at være fodformet [Bilag 2 Helene s. 2]

7 H: Ja, fordi sådan har det set ud, det som man kunne få indtil nu i hvert fald det, som jeg er blevet præsenteret for. Men jeg er glad for, at det billede nu begynder at ændre sig. Jeg ved, at der også er nogle danske mærker, som har slået sig op på social ansvarlighed, men jeg kan ikke huske, hvad de hedder. Der er særligt ét, som, jeg synes, har været meget fremme i medierne. Men jeg ved, at det er nogle helt andre priser end H&M s og Vero Modas, så det er ikke noget, som jeg har råd til nu. I: Du siger nu, så vil det sige, at det var noget, som du ville kunne finde på senere hen? H: Ja, hvis prisen var rimelig, og jeg syntes, at det var pænt, og jeg kunne passe det. Jo, så ville jeg købe det. Men jeg ville ikke gøre det, hvis det kostede en milliard, og det var grimt. Der skal være mening med galskaben. I: Så design og funktion spiller en stor rolle? H: Ja, helt bestemt. Jeg synes fx også, at det er helt vildt ærgerligt at give dobbeltpris for økologiske gulerødder, som er små og rådne. Det skal være ordentlig også når det er økologisk. Og det er det samme med tøj. I: Så man skal ikke kun se en forskel på tøjet? H: Jo, man må gerne kunne se en forskel til det bedre. Jeg mener blot, at det skal i hvert fald ikke være dyrt og dårligt eller dyrt og grimt. I: Udover tøj er økologi så noget, som fylder i din hverdag på andre måder? H: Jeg tænker ikke så meget over det med rejser, fordi det gør jeg ikke så meget i. Det er fx ikke så tit, at jeg flyver. Så jeg har ikke dårlig CO 2 samvittighed på den konto. Men jeg tænker meget over det, hvis jeg køber madvarer, og når det har noget med dyr at gøre fx høns eller køer, da vil jeg hellere købe det økologiske end det almindelige. Men hvis det nu ikke lige er på hylden, så køber jeg noget andet. Jeg er ikke hys på nogen måder. Men hvis der er noget at vælge imellem, så tager jeg det økologiske. I: Hvordan kan det være, at du hellere vil købe det økologiske, når dyr er indblandet? H: Det er fordi, at det er levende væsener, som det går ud over. De kan ikke selv bestemme. Jeg vil da hellere købe en liter mælk, hvor jeg ved, at nogle køer har haft det godt, og hvor de har gået på græs, og så koster det jo kun 50 øre mere, så det kan jeg godt lige overskue. Men det kunne godt være, at man skulle tænke mere over det med sprøjtemidler og sådan noget, men jeg er jo på en SU, og så synes jeg mere, at man må gå op i, om det er levende væsener, som det går ud over. I: Hvad med make up? H: Jeg har prøvet at tænke over det, men det fandt jeg hurtig ud af, at det havde jeg ikke råd til. Økologiske plejeprodukter og sådan noget koster det hvide ud af øjnene. Og hvis man skal have noget, som er uden det ene eller det andet eller det tredje og det fjerde til supermarkedets pris, så lugter det af lim. Og det er jo ikke fedt. Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde råd til det, fordi jeg tænker da også over, hvordan det, man smører i håret og i ansigtet, må have en effekt. Man hører jo om, at det kan være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. [Bilag 2 Helene s. 3]

8 I: Så tøj, mad og make up der tænker du over det H: Ja mere eller mindre. Mad er det, som fylder mest. Ellers så ved jeg faktisk ikke Jeg synes fx, at det er ret uigennemsigtigt, om møbler er produceret ordentligt med mindre, at man køber det på en eller anden dansk møbelfabrik, så kan man vel gå ud fra, at det ikke er lavet af træ fra en regnskov, som ikke skulle have været fældet. Men ellers så synes jeg, at det er meget svær at vide med sådan nogle ting. Det bliver ikke rigtig afsløret nogen steder. I: Hvad så med tøj, har du tænkt over, hvordan man sikrer sig, at der rent faktisk er tale om økologi? H: Aner det ikke. Ø mærket gælder jo kun madvarer. Jeg går nok bare ud fra, at det er økologisk, når de siger det. Det har jeg nu ikke tænkt så meget over. Der er jo også Svanemærket og Änglamark, men det har jeg ikke set på tøj, men det kan da godt være, at man kan få tøj med det. Det er altså ikke noget, som jeg tænker særlig meget over. I: Er økologiske tøj et emne, som du har snakket med dine veninder om? Er det noget, som de køber? H: Nej, det er ikke noget, vi har diskuteret. Jeg kunne sagtens forestille mig, at de ville have noget. De er i hvert fald meget bevidste om, hvad de spiser. Det er nok mere make up, cremer og sådan noget, som vi har snakket om. I: Hvad da? I: Jamen, at man gerne vil have det, som er sundt for én. Det, som er uden tilsætningsstoffer. Men også, at det er meget dyrt. De fleste er studerende ligesom mig. Men nogen af dem køber det da, fordi de vil ikke have produkter fyldt med parabener, og hvad det nu hedder alt sammen. Jeg tænker, at det handler om prioritering om man vil købe ekstra god mad eller ekstra gode ting at smøre i ansigtet. I: Har du tænkt over, hvordan de forskellige tøjfirmaer er socialt ansvarlige? Om der er nogen forskel? H: Det er et godt spørgsmål. Indtil videre synes jeg mest, at man har hørt om nogle, som har rettet op på dårlige arbejdsforhold enten fordi de er blevet afsløret i fjernsynet, eller fordi de selv ville. Der var en udsendelse i tv på et tidspunkt om et dansk firma, som lavede sengetøj og håndklæder i Indien, hvor arbejderne stod i giftige kemikalier hele dagen. Jeg tror, at det var Jysk. De (Jysk) fandt i hvert fald hurtig ud af, at det ikke var nogen god ide. Det var jo aldrig sket i Danmark. Men jeg ved faktisk ikke med tøj. Det er ikke noget, som jeg har tænkt over. Men det er der sikkert. I: Hvordan når du shopper, tænker du så på, at det kunne være interessant at finde noget økologisk? H: Det er ikke sådan, at jeg tænker, at nu skal jeg have en kjole, og den skal være økologisk, og så går jeg ud og finder én. Men hvis jeg falder over én, som er fin som jeg gjorde med kjolen fra Vero Moda så tager jeg den. Hvis jeg var i tvivl mellem to kjoler, så ville tage den, som var ordentlig økologisk eller ej. I: Så det mere er, hvis du falder over noget, som du kan lide H: Ja, men det er nok fordi, at jeg ikke rigtig ved, hvor jeg skal lede efter det. Jeg tænker, at det ville være lettere, hvis man nu vidste, at man altid kunne finde noget i H&M eller Vero Moda, som var økologisk. Det kan selvfølgelig også være, at man kan det, og at det bare er mig, som ikke har været god [Bilag 2 Helene s. 4]

9 nok til at kigge efter. Nu er det ikke så tit, at jeg køber nyt tøj. Men jeg tænker, at det også ville være lettere, hvis butikkerne gjorde mere opmærksom på, at de solgte sådan noget tøj. I: Vil det sige, at du synes, at det er svært at finde? H: Ja, jeg synes bare, at det er noget, man falder over. Der er selvfølgelig en butik nede i Søndergade, men det er jo en hør, helse, hippieagtig ting. Det er ikke et sted, hvor man går ind og kigger efter tøj. Det er mere til børn og til ældre damer. Den er den eneste, som jeg kan komme i tanke om, som kun har sådan noget. I: Ældre damer og små børn H: Ja, det er fordi, at det de har, det er meget uden farver sandfarvet og brunt og grønligt, og så er det meget uden facon og grove stoffer. Sådan noget, som er fint til en lidt voksen dame eller små børn. Det er ikke noget, som appellerer til folk på min alder. Men, det skal lige siges, at nu har jeg heller ikke kigget så grundigt. Det er bare det indtryk, jeg har at det er sådan et alternativt sted. I: Er modeblade noget, som du læser? H: Ikke ret tit, for det meste når det er andres. Jeg synes, at de er for dyre, men jeg køber da af og til et, hvis jeg skal være lidt god ved mig selv. Men nu du siger modeblade, så synes jeg faktisk ikke, at der har stået helt vildt meget om social ansvarlighed i dem. Det har mest handlet om mad hvorfor man skal købe fairtrade varer. Men jeg læser dem selvfølgelig heller ikke så tit, så det kan godt ske, at jeg er gået glip af en helt masse, så måske jeg faktisk ikke rigtig kan udtale mig om det. I: Hvad er mode for dig? H: Jeg synes, at det er noget, som jeg prøver at følge med i men ikke for en værd pris. Hvis der nu kom et eller andet på mode, som, jeg bare ved, vil se forfærdelig ud til mig, eller som jeg synes er virkelig grimt, så kan jeg ikke finde på at købe det, bare fordi det er på mode. Jeg er ikke typen, som slår op i et modeblad og tænker, at sådan skal jeg se ud de næste tre måneder. Det kan jeg ikke finde ud af. Det er heller ikke mig. Men jeg går da op i det man ser jo også folk på gaden, som har noget fedt på, og så tænker man, at det vil man også prøve. Det er ligesom bare noget, som omgiver én. Der findes da heller ikke nogen federe fornemmelse i verden end at købe et eller andet rigtig lækkert stykke tøj det er nok min måde at forkæle mig selv på. I: Hvad, vil du sige, kendetegner din stil? H: Det er meget blandet, men det er nok cowboybukser, støvler og så en T shirt det er hverdagsudgaven. Jeg er ikke typen, som går i lilla bukser, rød bluse og gul hat man skal helst ikke ligne legoklodser. Når jeg bruger farver, så er det mest som accessorizes fx en taske eller et tørklæde. Jeg synes bare, at det er irriterende, at sko og tasker, det er ligesom mere reglen end undtagelsen i dag, at det er lavet af sådan noget gummi wannabe læder. Jeg kan simpelthen ikke have, når man prøver at få plastic til at ligne læder. Det er så grimt. Derfor vil jeg også hellere, når jeg råd til det, købe et par sko, som er godt lavet og i god kvalitet, i stedet for at købe otte par, som var billige. Men nu er det selvfølgelig ikke altid, at man lige har sådan et engangsbeløb. Det er jo også en måde at være [Bilag 2 Helene s. 5]

10 bæredygtig på, men det er ikke det, jeg tænker på først og fremmest. Det handler mere om, at jeg godt kan lide god kvalitet og godt håndværk. I: Kan du finde på at købe tøj i genbrugsbutikker? H: Ja jeg har lige købt et par bukser og nogle støvler. Det meste af mit second hand tøj er dog noget, som jeg har fundet i min mors gemmer. Jeg synes, at genbrugsbutikker er et godt sted, hvis man mangler noget specielt, fx en kjole, en taske eller noget overtøj. Det er ikke stedet, jeg går ind, hvis jeg mangler en hvid T shirt men med sådan nogle ting, hvor det ikke gør så meget, at de er slidte i forvejen, eller at andre har brugt det, da har de mange gode ting også fordi man kan finde nogle lidt sjovere ting, som ikke finder inde i næste butik. Samtidig kan man jo også spare en forfærdelig masse penge, fordi man får noget rigtig god kvalitet, som ikke er til fuld pris. Og så er det jo heller ikke brug og smid væk agtigt, som hvis man nu bare gik ned og købte en ny ting. Det kan jeg også godt lide. I: Så tænker du, at genbrugstøj også er en form for social ansvarlighed? H: Ja og nej. Det ved jeg ikke. Det er det jo på en måde, fordi man bruger det igen og igen. På den anden side kan det jo også være, at man forurenede helt vildt, da man lavede det for tyve eller tredive år siden mere end hvad man måske ville have gjort i dag. I: Hvis du nu så en pige på Strøget med samme jeans som dig, hvad ville du så tænke om hende? H: Jeg ville tænke, at hun havde helt vildt god smag, fordi hun havde de samme jeans som mig. Jeg tror ikke, at jeg ville tænke så meget mere. De er jo meget enkle i det, så jeg tror faktisk ikke, at jeg ville kunne spotte på afstand, at det lige var dem, som hun havde på. Jeg ville nok bare tænke, at hun havde jeans på. I: Nu sagde du før, at det godt kan være svært at finde det økologiske tøj H: Ja, jeg kunne godt tænke mig, at det var mere synligt og mere tilgængeligt og til en pris, som mange mennesker kunne betale. Jeg sikker på, at der er mange, som godt kunne tænke sig at købe det, men som måske ikke ved, at det findes, eller også tror de, at det er farligt dyrt, fordi det meste af det er farligt dyrt. Det er som om, at man bare ikke ved nok om det endnu. I: Er du nogen gange inde på modefirmaernes hjemmesider for at læse om nyheder m.m.? H: Det er ikke noget, jeg rigtig gør i. Jeg kigger kun på deres hjemmesider, hvis jeg har set en bestemt ting, som jeg lige vil tjekke ud, men det er nu heller ikke så tit, at jeg gør det. [Bilag 2 Helene s. 6]

11 Bilag 3 Transskribering af interviewsamtale med Anna I: Er du sød, at fortælle mig lidt om dig selv... A: Jeg er 26. Jeg er uddannet geograf fra sidste år og underviser pt. i naturgeografi på et gymnasium. Mit fag har meget med mennesket og miljøet at gøre og med den måde, som vi behandler naturen på, og de ressourcer vi får fra naturen og forvaltningen deraf. Lige nu synes jeg, at det er fint. Jeg har jo et budskab, som jeg gerne vil dele med andre specielt unge mennesker, som er meget modtagelige over for information. Jeg føler, jeg har mulighed for at gøre en forskel via dem, men på sigt kunne jeg godt tænke mig at arbejde med noget mere miljøorienteret, hvor jeg kan gøre en forskel på en anden måde. Men for nu synes jeg, mit job er rigtig spændende. I: Nu siger du, at du har et budskab, hvad er det for et budskab? A: Det er jo alting. Jeg har bl.a. lige haft et undervisningsforløb om vores forbrug af energi, fødevarer osv. Den globale opvarmning er jo ifølge eksperterne med stor sandsynlighed menneskeskabt pga. vores udledning af CO 2 og andre drivhusgasser. Konsekvenserne er omfattende, så det er jo et kæmpe problem, og problemet er skabt pga. vores forbrug. Vi står overfor et dilemma. Vi skal jo finde en måde, hvorpå man kan nedbringe vores drivhusgasudledning. Om vi skal nedsætte vores forbrug eller finde renere teknologier fx vind og bioenergi for bare at nævne nogle stykker det er jo et godt spørgsmål. Noget af det er jo, hvad vi vælger at forbruge. Om vi absolut skal have et så stort et forbrug af kød. Også om vi skal købe økologi fra Danmark eller fra Spanien? Skal vi vælge konventionelt dyrkede æbler fra Danmark eller økologiske æbler fra Spanien? Og man kan jo blive ved. Så det er jo meget bredt. I: Så når du siger sprede et budskab, så mener du, at du gerne vil en grønnere udvikling? A: Ja, miljø er jo meget i fokus lige, og det vil det selvfølgelig blive ved med være fremover, tror jeg. Det bliver mere og mere en selvfølge, men der er selvfølgelig nogle systemer i samfundet som skal laves om, og det kan være en større udfordring. I: Hvad forstår du ved social ansvarlig mode? A: Med mode forstår jeg tøj. Når du nu siger social ansvarlighed, tænker jeg på bæredygtighed, og det omhandler jo forskellige aspekter. Det miljømæssige aspekt er jo helt klart en del af det, det skal jo gerne være økologisk i den forstand, at der ikke bliver udledt skadelige stoffer til miljøet. Men arbejdsvilkår er jo også indeholdt i det altså det sociale og det økonomiske aspekt. Man har jo tit hørt om store virksomheder, hvor arbejdsvilkårene ikke er tilfredsstillende, bl.a. i forhold til børnearbejde og underbetalt arbejde. Også arbejdsvilkår hvor arbejderne bliver udsat for skadelige stoffer fx i tekstilproduktionen, er problematisk, men også dårlige boligforhold på fabrikkerne. Jeg så engang en udsendelse om produktionen af jeans i [Bilag 3 Anna s.1]

12 Kina, hvor man fulgte nogle unge piger som flyttede fra landet til byen for at få arbejde på fabrikkerne. Jeg kan huske, at de arbejdede næsten hele tiden, og at lønnen, maden og boligforholdene var ganske ringe. Men jeg synes, det er svært at sætte ord på det. Det burde jo egentlig være bare sund fornuft, men det er så diffust. I: Hvornår var første gang, at du købte noget socialt ansvarligt tøj A: Det kan jeg ikke huske, for jeg er heller ikke sikker på, om det nu også var det, jeg mener socialt ansvarligt. Jeg tror, at det var nogle T shirts fra Peak Performance, hvis jeg husker rigtigt. Jeg ved ikke lige, hvor jeg har dem, men de var ganske vist økologiske. Ikke noget som er certificeret mener jeg, jo altså der stod, at de var økologiske, så må man jo gå ud fra, at det var korrekt. Det er vel et par år siden. Jeg har også nogle almindelige morfar undertrøjer, som er økologiske. Dem har jeg haft i flere år. Men det er jo også mere i forhold til det tøj, som man har tæt på kroppen, som man gerne skulle have det godt i. I: Kan du huske, hvad det var, som du købte fra Peak Performance? A: Ja, det var to T shirt, og det var fordi, at jeg var ude og kigge på tøj, og så synes jeg, at de var pæne, og så var de økologiske og så og så virkede det som en god sag. Det var kun den ene, der var til mig selv. Den anden købte jeg til min kæreste. I: Hvad forstår du ved en god sag? A: Det var et produkt, som på visse områder dækker det, som jeg går ind for, og som jeg støtter. Og så er det jo klart, at hvis der er nogle virksomheder, som forsøger sig med linjer i deres kollektioner, så er det da klart, at man bliver nødt til at støtte det for at få det i gang, så der bliver vist, at der er et vis behov, at forbrugerne gerne vil det, så det er da et aspekt af det at støtte en god sag. Det har meget med etik at gøre. Der er jo mange gode sager, som jeg gerne vil støtte, men jeg bliver nødt til at vælge nogle ud. Lige pt. er jeg fx medlem af WWF og støtter også Folkekirkens Nødhjælp gennem mit elselskab, og så er økologi jo også en sag og Kræftens bekæmpelse, Røde Kors og UNICEF. Dem støtter jeg engang i mellem, hvis der er indsamling eller sådan. I: Så du vil gerne være med til at starte udviklingen af socialt ansvarligt tøj altså bæredygtigt tøj? A: Ja, jeg tror på, at man kan være med til at gøre en forskel, men det kan være svært. De her er fra Vero Moda. Går man ind i en Vero Moda butik, så er det bestemt ikke noget, der skiltes med som sådan. Man kan godt finde et mærkat i tøjet, men man skal selv opsøge det, gå rundt og finde det mellem alt det andet i butikken. Jeg synes, at det er meget begrænset, hvad man kan få, men det hænger sikkert også sammen med, hvor lang tid man bruger på at shoppe tøj, og så lang tid synes jeg selv ikke, jeg bruger. Der er selvfølgelig nogle byer, der er bedre end andre at [Bilag 3 Anna s.2]

13 shoppe i. Jeg synes, at der er flere spændende butikker i København end i Aalborg på det her område. I en by som Aalborg, hvor jeg bor, der er det meget begrænset, hvad man kan finde. I: Hvorfor er det rart, at det, som er tæt på kroppen er økologisk? A: Fordi det føles rart at vide, at det, man har tæt på kroppen, er fri for forskellige kemikalier i forhold til udvikling af allergier og sådan. Det er en form for forkælelse. Det føles jo godt. Det er rart at have på. Hvis jeg havde børn ville det være en selvfølge, at de havde økologisk tøj. Det burde jo være alt ens tøj og ikke bare det man har tæt på kroppen, men undertøj er jo en start, og det kan man jo altid få økologisk. I: Fortæl mig om denne tank top, som du har fundet frem? A: Det er bare en ganske almindelig hvid økologisk tank top fra Flying A. Jeg vil kalde det en basisvare, om jeg køber den her eller en anden er jo hip som hap. Den kan lige så godt være økologisk. I: Er det meget basisvarer som tank tops, T shirts, som du køber, når du køber socialt ansvarligt tøj? A: Jeg synes ikke, at jeg bruger mange penge på tøj. Men nu vælter det jo ikke budgettet at skulle købe fx en almindelig økologisk top eller T shirt. Det er selvfølgelig lidt dyrere end alternativet, men basisting som sådan kan man jo ligeså godt købe økologisk. Og så hvis man ser en kjole, som man synes er wow flot, ja så er det nok mere designet ved den, det at den er lidt speciel. Så kan man jo sige, at det jo er ærgerligt, at den ikke er økologisk, men at man så i stedet faldt for dens design. Men ensfarvet tank top eller T shirts, det er jo altid til at få økologisk, så hvorfor ikke købe det. Hvis man skulle vælge mellem noget som er godt, og noget som ikke er lige så godt, så ville man da klart vælge det som er godt eller det ville jeg i hvert fald. Skal man have en eller anden T shirt til sport, så kan man jo også lige så godt købe en økologisk en, det er den her fra H&M. Når jeg køber tøj, så har jeg det også altid i baghovedet, men jeg skal da også være ærlig og sige, at jeg ikke altid synes, at det er lige let at få fat på. Det er ikke altid let at finde det, som passer mig, og som falder i min smag. Det kan være svært for mig at finde det, som jeg gerne vil have det som er min stil, og så skal jeg da være ærlig og sige at, når jeg så finder et par bukser som passer, at så tænker jeg i høj grad mindre over om det er økologisk eller ej fordi de passer. Og det er desværre mere reglen end undtagelsen. Men jeg ville da fravælge et stykke tøj, hvis jeg vidste, at der er en virksomhed, som producerer under forfærdelige forhold. Så kan jeg godt leve uden. Men med bukser er det bare ikke lige let altid. Jeg synes bare lige præcis med bukser jeg mener bare, at hvis jeg finder et par bukser og de passer, så er der nogle andre kriterier, som jeg ellers normalt vægter højt som er minimeret en lille smule. I forhold til madvarer er jeg meget mere konsekvent. Det stiller jeg høje krav til. Det skal være økologisk, og det er bare en vane. Det er både i forhold til miljøet og i forhold til min [Bilag 3 Anna s.3]

14 egen sundhed. Men med tøj det er da træls at falde over noget, som man synes så godt om. Så køber jeg det, og hvis det var økologisk, etisk eller noget andet så det en bonus. I: Hvad med basisvarerne spiller de kriterier ikke ind der, fx design? A: Jo, men de er jo lette at finde. Det er jo på en anderledes måde end det andet, fordi en økologisk tank top, den er jo bare noget, jeg altid har brug for, og det gør jo ikke noget, at jeg har tre af den samme top, fordi jeg altid vil bruge dem. Det er jo også let med vask. Man har altid et eller andet ud over, fx en cardigan, en blazerjakke, det er ikke noget som sådan springer frem, og så synes jeg også, at de på nuværende tidspunkt er på et prisniveau, hvor man ikke tænker, at jeg skal ud og give 600 kr. for en almindelig hvid T shirt el. tank top, eller et eller andet i hvid bomuld, som man ellers nogen gange har skullet, hvor man har tænkt ej det er da lækkert og det var da økologisk, og så skal man af med 650 kr. for en T shirt. Og så må jeg sige, at selvom det er mode og selvom det er et mærke, så synes jeg at det er for meget. Sikket ikke for diverse kendte og folk der gerne vil skille sig ud, men for mig er det sku for dyrt. I: Så du synes, at den økologiske mode er kommet nej i pris? A: Det ved jeg nu ikke, der er bare kommet mere af det. Der er jo kommet flere mærker, som laver det. For mig spiller prisen selvfølgelig en rolle. Jeg har læst i fem år, og jeg har ikke været færdiguddannet i så lang tid. Så, at H&M kører økologiske linjer uden, at det bliver overdrevet profitmaksimering. Det synes jeg nemlig nogle gange, at det godt kan blive. Det er fint, at man har et budskab, og det er fint, at mærker brander sig på at være økologiske, men fx den førnævnte økologiske T shirt som kostede 650 kr. var helt almindelig, havde man købt en i H&M ville man ikke have kunnet se en forskel på 500 kr. I mærket stod der, at den var 100 % organic, og at den var 100 % guilt free, så synes jeg lige pludselig, at det bliver for meget for mit vedkommende. Det er fint, at man tjener penge på det, det er jo en forretning som så meget andet, men det er ligesom om, at den grønne sags tjeneste bliver for meget en pengesag og for lidt idealisme. Det er fint at kunne brande sig på det, og i udgangspunktet skal det jo gerne koste mere, fordi produktionen er dyrere. Og det synes jeg i hvert fald, at der er nogle som har gjort lidt for meget. Så prisen er også gået den anden vej. Men med basisvarer synes jeg, at det er til at overkomme. Men jeg synes nu også, at de der T shirts med budskaber i kæmpe skrift fx PEACE og der er også nogle med fremtiden og mod atomkraft, at de er meget fede, og de tiltrækker ganske meget opmærksomhed. Jeg kan ikke huske hendes navn altså designeren, men hun er vist englænder, og jeg mener at hun engang troppede op hos dronningen med sådan en på. De er også dyre. Jeg ved ikke, om jeg selv ville betale så mange penge for en sådan T shirt, men jeg kan godt lide princippet. I: Nu sagde du, at man skulle være opsøgende, hvad har du gjort for at finde den mode? A: Der er jo mange forskellige mærker, som laver økologiske linjer. Internettet er jo altid et godt sted at søge inspiration til nye mærker, eller hvor man kan søge yderligere information om [Bilag 3 Anna s.4]

15 mærker, som man har set i butikkerne. Jeg har fx lige købt nogle bukser den anden dag fra mærket HOPE. Og da jeg købte dem, så tænkte jeg, at det kunne være et eller andet mærke som havde et budskab, HOPE er jo positivt og virker som en god sag. Bukserne havde godt nok ikke noget på sig, men jeg købte dem alligevel, fordi jeg syntes, at de var fede. Jeg slog det op, da jeg kom hjem, men jeg kunne ikke finde noget på det, så det var nok ikke noget videre. Så nettet er altid et godt sted at søge, og så synes jeg også, at der er nogle modeblade, som er gode til at sætte fokus på det grønne budskab, hvor man kan læse om forskellige mærker, som er socialt ansvarlige både danske og udenlandske. Og nogle gange kan man også læse, om det værdigrundlag som de enkelte virksomheder og tøjmærker bygger på, og så kan man få en ide om det, og det gør da klart, at jeg sådan da kigger efter dem, når man er i byen altså hvis jeg falder over det, også selvom det ikke er inden for min prisklasse. Jeg har måske nogle andre øje på det tøj og nok også på prisen. Jeg vil gerne give lidt ekstra for at få noget tøj, som jeg har det godt med at købe, fordi jeg ved, at det er produceret under okay forhold og med hensynstagen til miljøet. Men der er også grænser for, hvor meget jeg vil give. Men jeg vil lige sige, at jeg synes ofte, at jeg finder noget tøj, som jeg så ikke kan finde i en butik i nærheden af mig. Men som sagt, så køber jeg tøj, hvis jeg synes godt om det også hvis det ikke er økologisk, selvom jeg synes at det burde være det, og det kan faktisk godt irritere mig lidt her i interviewet. I: Hvad kunne det fx være for nogle mærker, som du er begyndt at kigge efter? A: Der er så mange forskellige, fx MakeZenz, Fleur Tang og Noir. Det er jo dansk og men også lidt for dyrt for mig i hvert fald til hverdag. Der er bl.a. en butik i Göteborg, som hedder Icons of Eco, hvor de forhandler bæredygtige mærker. Jeg havde set på deres hjemmeside, at de har en masse europæiske mærker også det der Edun. Det er et fint koncept, synes jeg. At samle det på et sted er fint, synes jeg. Det gør det jo meget lettere, så skal man ikke gå og lede efter det. Det er jo, hvad jeg gør lige nu. Jeg skal en tur derop om ikke så længe, og så tænkte jeg, at jeg da lige skal forbi et smut og se. I: Hvad med herhjemme, hvor kigger du da efter det? A: Jamen, ikke sådan nogle specielle steder. Jeg synes, at man skal lede godt efter det. For nu at tage Vero Moda igen, som jeg principielt ikke synes helt så godt om. Jeg synes, at der er så rodet i de butikker, at de kan være svære at overskue, og når man så tilmed skal ind og rode og finde de enkelte mærker, så synes at det bliver uoverskueligt og ubehageligt. Og det samme synes jeg egentlig er tilfældet i H&M, så det er ikke nogle steder, hvor jeg kommer meget selvom jeg godt ved, at de har ting derinde som er økologiske. Men en gang imellem, hvis jeg er inde i byen med veninder, så går jeg da derind, hvis de skal derind, og kigger også selv, eller hvis jeg har et direkte ærinde. Men ellers så er det primært butikker, hvor tøjet er flot præsenteret. Det er mere der, at jeg leder efter det. Jeg er heller ikke typen, som gider udsalg, fordi der er alt for mange mennesker, det roder, og så er det jo heller ikke det nye. Men som sagt så plejer jeg lige at se, hvad der er på nettet først, så er det at købe tøj mere målrettet. Og der er altid [Bilag 3 Anna s.5]

16 hundrede ting, som jeg synes om, som så ikke er noget alligevel mest fordi det ikke passer mig. Jeg synes også, at jeg er blevet bedre til at spørge efter det, men det er ikke fordi, at ekspedienterne er særlig opmærksomme på det lige pt. I: Hvornår bruger du dine økologiske basisvarer? A: Det bruger jeg til hverdag. Men jeg kan også finde på at bruge en tank top i byen fx under en kjole. Det kommer jo meget an på, hvad man sætter det sammen med. Jeg er ikke kommet op i de prisklasser, hvor jeg bare kan gå ud og købe det, jeg har lyst til, og det kommer jeg nok heller aldrig, og det er helt fint, fordi så værdsættes tøjet også, så det skal jo gerne kunne bruges i forskellige sammenhænge. Det er igen også det der med, at jeg ikke er så god til at bruge så meget tid på tøjkøb. I: Hvordan sikrer du dig, at der er tale om økologi? A: Jeg tror, at jeg lytter til budskaberne på tøjet, men på et eller andet plan, har jeg ikke mulighed for at gå ind og se efter. Jeg mener, at jeg jo ikke ved, om der er en garanti. Så det er det, som jeg beror på altså hvis det står på tøjet. Jeg er ikke stødt på noget certifikat tilsvarende det danske Ø mærke. Så jeg har jo en vis tiltro til de enkelte tøjmærker. Måske det er naivt. Der er så meget fusk, har jeg egentlig indtrykket af. I: Kender du til nogen mærkeordninger for tøj? A: Jeg kender da til nogle mærkeordninger, men jeg ved ikke om det specifikt er til tøjmærker eller det vil sige, at fairtrade har jeg da set på tøj i den her bluse fra Vero Moda. I den er mærket GOTS, men hvad det lige står for eller er, det ved jeg ikke. Der står også fairtrade i den blusen. Jeg synes ikke, at tøjbranchen er særlig god til at informere om de enkelte mærkeordninger. Jeg har aldrig hørt om GOTS før. Den her bluse var mærket organisk og fairtrade. Men fairtrade mærket er noget jeg normalt forbinder med fødevarer, høj værdiprodukter som kakao, kaffe og te. At de bønder, som laver varerne, for en reel pris for de varer de udbyder eller sælger, så man udgår et ulige bytteforhold, så fortjenesten ikke ligger i varekæden, og det er jo fint. I: Hvad med blusen fra Vero Moda? A: Jeg kan egentlig ikke så godt lide den. Jeg købte den, fordi jeg i øjeblikket tænkte, at den kunne gå an til et par cowboybukser, og så var den sådan lidt sommerlig og lidt finere, som noget man godt kunne have på i byen. Jeg har haft den på en gang. Jeg må da indrømme, at det lokkede, at der sad sådanne mærker i den, det havde jeg ikke set før. Jeg er mere tilbøjelig til at tage noget tøj med og så prøve det, hvis det er økologisk. Men på den anden side synes jeg også, at det er frås med fejlkøb, der ikke bliver brugt. Og det er jeg ikke sårlig god til at undgå, og det er da lidt noget svineri. [Bilag 3 Anna s.6]

17 I: Så du køber mange basistøj økologisk, hvad med andre varer? A: Ja, jeg køber økologiske madvarer, plejeprodukter, vaskepulver, rengøringsmidler og sådan, som er fri for kemikalier. Jeg går heller ikke så meget med make up. Det er kun, hvis jeg skal i byen, men det er også i forhold til ikke at få noget på huden. Vi optager jo alt, vi kommer på huden. Det er forskelligt, hvad jeg køber. Derma produkter synes jeg godt om. De indeholder hverken allergifremkaldende stoffer, farvestoffer og parfume. De har Svanemærket og Allergimærket. Særligt fødevarer er meget vigtigt for mig. Men nogle gange synes jeg, at det er svært at vælge det rigtige økologiske druer fra Chile kan godt se indbydende ud, men så er der igen alt det her med miljøomkostninger til transport. Nogle gange er almindelige danske æbler bedre for miljøet end økologiske fra udlandet, og kvalitetsmæssigt bliver man jo nødt til at se på hvilke krav økologi skal leve op til i Danmark og i Chile. Men økologi på fødevareområdet falder mig ganske naturligt også i forhold til mit job, og det bliver mere og mere. Det har altid været vigtigt for mig, også den gang jeg var studerende at købe økologiske mejeriprodukter og æg, men også grøntsager, ris, pasta osv. Nu kommer også økologisk kød ned i min indkøbskurv. Noget af det er jo ikke vanvittigt dyrt, og det er jo også bare en vanesag, at man køber det frem for det andet, og det vil det givetvis også være i forhold til tøj på et senere tidspunkt, at man også vil gå over og købe fx habitter osv. A: Jeg tror også, at i kraft af, at det kommer mere og mere frem, og der er forskellige mærker, der gerne vil være grønne, at så er der da mulighed for, at man udelukkende kan vælge varer, der er økologiske. Jeg synes, det er fint, at de nogle gange informerer om, hvilken gård, der har produceret mælken, som de gør på nogle mælkekartoner. Det virker så gennemskueligt og giver goodwill. Jeg så på et tidspunkt nogle T shirts og tørklæder, hvor der var sådan en lille seddel på i genbrugspapir, hvor der var skrevet en lille historie om, hvilke kvinder i Afrika, som havde produceret dem, og hvad det så var man støttede, hvis man købte dem. Jeg tror, de var økologiske, men jeg kan faktisk ikke huske det. Så købte man jo en historie. Det kunne jeg i hvert fald forestille mig, så får man det jo også lidt bedre med sig selv på nogle områder, fordi man har støttet netop dem. Det er jo ikke gennemskueligt, som det er lige nu, altså hvor tingene kommer fra. Jeg tror, at der fremtid i sådanne historier om bæredygtighed. Jeg tror, at det er lettere at komme frem med et mærke i dag, som er økologisk. Set på en anden måde, så kunne man sige, hvorfor skulle alle produkter ikke være økologiske som hovedregel og så burde der stå, hvis det indeholdt et eller andet. Det burde jo være omvendt. I: Hvad betaler man penge for? A: At det er økologisk. Det er da noget, som mange gerne vil give penge efter. Specielt i forhold til en selv jeg mener at det er sundt, og også i forhold til miljøet. I: Er der nogen mærker, som du ikke har, men som du gerne vil have? [Bilag 3 Anna s.7]

18 A: Ja, jeg kan godt lide mærket Makezenz. En af mine kollegaer har en cardigan fra det mærke, og den synes jeg er rigtig rigtig pæn. Men jeg ved ikke, hvor man kan få det. Jeg ved, at man kan få det på nettet, men det er jo også lidt af et sats, fordi så har jeg jo ikke prøvet det. Der er også nogle sko fra Veja, som økologiske og fra Brasilien. I: Så du køber ikke tøj over nettet? A: Nej. Det er ikke sikkert, at det passer og måske billederne snyder. Det kan jo godt være, at man får købt sig et eller andet, som slet ikke er noget. Og så er det jo bare noget, som kommer til at ligge bagerst i skabet, og det er jo bare at overforbruge. I: Er der nogen social ansvarlige tøjmærker, som du ikke vil gå i? A: Ja det er der sikkert. For hippie agtigt og for mange jordfarver vil jeg klart fravælge. Jeg synes, at jordfarver kan være meget pæne, men det forbandt man bare med tørt, kedeligt, noget farveløst, gråt i gråt tidligere, og sådan noget uden pasform. Det er ikke mig. Det synes jeg også at jeg er for ung til. Jeg kan ikke lige komme på nogen mærker. I: Jamen, hvad er så din stil? A: Jeg kan godt lide jeans, sneakers, basketstøvler, converse, habitjakker, det er dog begrænset, hvor meget jeg bruger habitjakke på arbejde, fordi jeg altid har kridt over det hele, og man passer jo på sit tøj, hvor man kan. Cardigans kan jeg godt lide og så forskellige toppe inden under. Jeg er klart til bomuld. Jeg er nok mest den afslappede type, hvad angår min tøjstil. Sådan lidt baggy kan jeg godt lide. Det andet synes jeg bliver en smule for konet. Men jeg må indrømme, at jeg lige pt. bliver udfordret pga. mine elever, netop på tøjstil. Det lyder måske lidt mærkeligt at føle sådan. Jeg mener bare, at der gerne skulle være en lille forskel på mig og dem. Jeg tror, at jeg er ved at blive lidt mere bevidst og voksen i det, og det skulle min tøjstil jo også gerne afspejle. I: Hvad er mode for dig? A: Jamen, jeg køber egentlig bare det, som jeg godt kan lide uanset, hvad der er på mode, men jeg lader mig selvfølgelig inspirere af blade og mennesker omkring mig. Man følger jo med, selvom man måske ikke er bevidst om det. Mode i dag er jo individuel. Alle har jo på en eller anden måde deres egen stil. Så jeg synes egentlig det er svært at sætte ord på. I: Hvis du så en pige med denne hvide tank top, hvad ville du så tænke om hende? A: Det kommer jo an på, hvad man har på til den. Jeg synes egentlig ikke, at den fortæller noget, hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg nok heller ikke lægge mærke til den. Jeg synes, at den ser afslappet ud, og det er fint, men det er jo ikke se på den, hvad symbolværdien bag den er. Den ligner jo så mange andre toppe. [Bilag 3 Anna s.8]

19 I: Betyder det noget for dig, at man kan se, at den er økologisk? A: Næ, jeg kan da godt lide de ting, som har et budskab. For at være helt ærgerlig så synes jeg ikke om at være et omvandrende reklameskilt med kæmpe store bogstaver NIKE, som jo ikke er et budskab som sådan. Men hvis det er en god sag, så synes jeg det er i orden. Det har jeg det godt med. Jeg har flere af sådanne T shirts. Men jeg synes også en stille opbakning er en fin måde at støtte en sag på. I: Hvad kunne det fx være for et budskab? A: Jeg har et par stykker fra UNICEF og fra WWF. Jeg så på et tidspunkt også en T shirt fra The Earth Counts, og så stod der et personligt nummer. Der er budskabet jo klart, fordi der støtter man jo en miljøsag, som omhandler økologi og som samtidig har den sociale vinkel med, at man skal passe på mennesker, miljø og udvikling, og passe på Vores Planet. Vi har kun den, og det økologiske fodaftryk er jo forholdsvis stort i dag, eller er for stort i dag, alt for stort, og kan sagtens nedbringes hvis vi gad. Det er klart, at dem der har overskud til det, de ressourcestærke, gerne skulle gå forrest. I: Hvad er det økologiske fodaftryk? A: Det økologiske fodaftryk er en metode til at måle vores forbrug af naturressourcerne. Det har at gøre med, hvor stort et areal, der er nødvendigt for at skabe de ressourcer, mennesket forbruger og til at absorbere og uskadeliggøre affaldet. Så det fortæller noget om Jordens bæreevne. Vi bruger jo naturressourcer fra hele verden. Lande som USA og Danmark har et meget stort økologisk fodaftryk i forhold til de mindre udviklede lande altså vi bruger meget af klodens areal i forhold til, hvor få vi er. I: Så du kan godt lide toppe med et budskab om grøn udvikling? A: Ja, det kan jeg godt. Men det kan også blive for meget måske ikke lige nu, men med tiden. Ligesom det lidt er blevet med mediernes fokus på klimaet, som jo er mere relevant end nogensinde. Jeg læste en artikel om, at man var ved at drukne i klimaet. Jeg ved ikke, hvordan man finder balancegangen, så det ikke blive ligegyldigt eller at der kommer en direkte antiholdning. Det håber jeg selvfølgelig ikke. Man har bare hørt om det i evigheder. Green is the new black hører man jo om, og det er da også rigtig nok, og det er fint, at der kommer meget fokus på det, og selvfølgelig ændrer man da sine handlinger. Hvis man kunne få folk med på bølgen, og det kunne få ændret nogle holdninger, nogle vaner, så ville det være rigtig fint, men nogle gange så kan det godt blive for meget. Jeg må da ærgerligt indrømme, at jeg i kraft af, at jeg er lærer, så vil man da gerne sætte et godt eksempel, men det er ikke vigtigt for mig, at jeg går rundt og skilter med det overhovedet ikke. Men jeg kan godt lide ideen bag budskaberne. I: Synes du, at der er forskel i måden de enkelte tøjfirmaer er socialt ansvarlige på? [Bilag 3 Anna s.9]

20 A: Nej, Jeg må nok ærlig indrømme at mit kriterium i forhold til at købe tøj, det er nok i forhold til om det er økologisk eller ej. Det er selvfølgelig lidt snæversynet, fordi det andet burde ordentlige produktionsforhold, løn osv. også indgå. Jeg synes ikke, at tøjfirmaerne er gode til at komme frem med deres budskab. Jeg har nogle gange læst om social ansvarlighed i modebranchen i Eurowoman. Men det er ikke noget, der fremgår af tøjet i butikkerne, jo måske at der er økologisk, men den anden side halter. Jeg ved ikke, om det er fordi, at det bare ikke er der, eller om det kan være fordi, at det kan være svært for dem at stå inde for. Der kunne fx godt være et fair trade mærke. Og jeg synes heller ikke, at det er let at få klarhed over benyttede mærker på området. Det ville være smart at oplyse forbrugerne om betydningen, ligesom ved Ø mærket. Bare indenfor økologi er der jo forskellige standarder, også der er der jo uklarhed. I: Så når du har købt forskellige mærker, så har du ikke tænkt på om noget er økologisk på den ene eller anden måde? A: Jo jo. Jeg kan godt tænke over, om noget fra Chile, som er 100% økologisk, nu også er det. Det hænder da, at der opdages giftrester i økologiske æbler, og det samme ville nok være tilsvarende med tøjet, men på en eller anden måde som forbruger, så har man jo en tillid til det. Det vil sige indtil tilliden bliver brudt. I: Hvor meget økologisk tøj vil du tro, at du har? A: Det ved jeg ikke, ikke så meget igen, som jeg gerne ville have. Mange af mine tank tops og T shirt er, og så også mit undertøj. Det er mest sådan noget jeg har økologisk. Og jo så har jeg faktisk også en hel del sokker, som er økologiske fra Irma I: Hvad med dine veninder køber de også økologiske/fair trade mode? A: Det tror jeg ikke. Og det er lidt sjovt set i forhold til mit valg af studie. Mange af dem, som jeg har læst sammen med, er meget minimalistiske og sparsommelige i forhold til brug af tøj og alt andet. Men det kan jo være det har ændret sig efter endt studie. Det materielle har ikke været så vigtigt, og det er jo også meget fint. Så ikke i min omgangskreds nej. Eller det vil sige der er da nogle som jeg har snakket med det om men jeg ved jo at de i bund og grund har samme holdning til tingene som mig selv. Jeg må da ærligt indrømme, at tidligere før det kom på mode, da var man måske sådan lidt hys, hvis man skulle have økologiske æg og så videre, når man havde madaften, men jeg tror at det er blevet mere accepteret nu. Der er kommet mere fokus på det, også i forhold til tøj. Jeg forsøger da at præge lidt, hvor jeg kan især min kæreste. I: At folk har syntes at du var lidt hys? A: Ja, fordi jeg havde nogle ting, som man syntes var vigtige, og som jeg gerne ville kæmpe for, og når man købte ind til sig selv, så købte jeg det jeg ville have. Og når folk så åbnede mit [Bilag 3 Anna s.10]

21 køleskab fik jeg da en kommentar med på vejen. Og det har da både være positive men også dem der har sagt det forundrende med lidt hån i stemmen. I: Har du snakket med andre om bæredygtig mode? A: Ja i min undervisning. Det gør jeg da specielt i forhold til affaldsproblematikker og forbrug, hvad man køber og specielt omkring miljøpåvirkning, hvor der er flere af mine elever, som godt kan se pointen i det, men jeg ved ikke om det er med i deres overvejelser, når de så er ude og købe tøj. I: Så du tænker, at man snakker ikke rigtig om det? A: Tja sådan i det store hele, men jeg kan da godt diskutere eller tale om det, hvis jeg er ude at shoppe med veninder, men man skal passe på det ikke bliver for belærende. Det har jeg nok lært af tidligere diskussioner og bemærkninger, men det er okay. Jeg har fx en veninde som køber genbrugstøj, og det beundrer jeg hende for, men jeg kunne aldrig selv finde på det tror jeg, for jeg synes egentlig, at det er lidt ulækkert, men det kunne jeg aldrig finde på at sige til hende. Men sådan i forhold til mig selv, så tror jeg bare, at mine veninder ved, hvordan jeg er og jeg hvordan de er, og så er det jo fint. [Bilag 3 Anna s.11]